Reportage fra workshoppen Innovationsrum

Transkript

1 co/alexandra Instituttet A/S Åbogade Århus N Tlf info@nfbi.dk Reportage fra workshoppen Innovationsrum Onsdag d. 15. nov var Danisco vært for NFBi-workshoppen Innovationsrum. Arrangementet blev afholdt i det nye Innovatarium, der til dagligt bliver brugt af Daniscos Innovationsafdeling. Jacob Rolf Jensen fra NFBi-netværket startede med at byde de 25 fremmødte velkommen og give en kort præsentation af NFBi-netværket. Efterfølgende var det dagens vært Flemming Vang Sparsø, senior scientist i Daniscos Innovationsafdeling, der tog over og fortalte om Daniscos undersøgelse, som skulle afdække vesteuropæernes opfattelse af mad. Der er aldrig blevet solgt så mange kogebøger og lavet så lidt mad som i dag. Ifølge Flemming består madlavningen i Tyskland, Spanien og England stort set af opvarmning af færdigtilberedt mad. Chancerne for et nyt fødevareprodukt er heller ikke store, da statistikken viser, at 90% af alle nye produkter er væk fra markedet efter et år. Resultatet af undersøgelsen viste, at fødevareindustrien og forbrugerne ikke forstår hinanden. Fødevareindustrien har derfor løst de forkerte problemer. Eksempelvis har det taget 30 år at gøre toastbrødet fint i sin struktur, men forbrugerne vil hellere have noget der er groft og rustikt. Fødevareindustrien har således ikke været opmærksomme på forbrugernes behov. Næste oplægsholder var Lars Nielsen, projektleder ved Videncenter for Innovative Processer, Vitus Bering, som fortalte om brugen af deres Idéværksted. Formålet med værkstedet er at skabe, udvikle og understøtte innovative kompetencer og processer i samspil med interne og eksterne interessenter.

2 De interne interessenter dækker over et tværfagligt uddannelsesmiljø, hvor fokus er på kreativitet og innovation. Ideen er at lave samarbejdsprojekter mellem videninstitutioner og erhvervsliv og udvikle best practice i innovationsprocessen. Idéværkstedet er udformet med whiteboards, flipovers, it-teknologi (diverse software & hardware), smartboards, digitale kameraer, visualizer, av-anlæg og computerstyret lys. Det hele er lavet efter devisen Match the space to the case. Erfaringerne viser, at fleksibilitet er kodeordet. Det er vigtigt at kunne tilpasse rummet og det dertil hørende udstyr til den enkelte session i Idéværkstedet. Men hvordan fungerer en session i Idéværkstedet så i praksis? Kort fortalt stiller Vitus Bering med et facilitator-korps bestående af 2 personer, som skal styre processen og være motiverende og forsøge at søge klarhed i de mange ideer, der kommer på banen. Metoderne spænder lige fra brainstorms, omvendt brainstorm, idebål og til associationsteknikker m. billede, lyd, video og andre visualiseringsmetoder. Vitus Bering er i besiddelse af en lang række forskellige it-værktøjer i form af bl.a. Jenni Idea management, Mindmanager, Group Systems og Zing. En proces starter typisk med en åben og divergerende fase, hvor ideerne skal på banen ud fra ovenstående metoder. Intet er urealistisk, og ideerne bliver fremprovokeret. Derefter skal der fokuseres på, hvad der er realistisk og salgbart overfor ledelsen/kunden. Dette gøres i den konvergerende fase. Lars kom ind på en række udfordringer, som er forbundet med sådanne sessions. Det gælder om at finde den rette inspiration og lave konstruktive forstyrrelser, lave vejledning og sparring, forsøge at påvirke deltagerkredsen til at følge op på resultatet af en session gennem ide-implementering. Der er en tendens til, at folk glemmer tingene bagefter når de kommer hjem i vante rammer på arbejdspladsen. I den efterfølgende diskussionsrunde blev det foreslået, at man laver selve ideimplementeringen i innovationsrummet og derved undgår, at folk mister fokus når de vender tilbage til det almindelige arbejde. For nogle ville det ikke være muligt, da de er med i mange innovationsprojekter på én gang og derved skulle være til stede flere steder på én gang. Et andet synspunkt var, at det er et ledelsesproblem, og det kun er ledelsen der kan sørge for, at folk ikke mister fokus.

3 Sidste oplæg var med Anne Bøgh Fangel, researcher ved Center for New Ways of Working, som har lavet en undersøgelse om arbejdet i organisationer. Hvordan opfatter organisationen sig selv og gør den i virkeligheden det, som den siger? Brugerdrevet innovation er blot en del af det område undersøgelsen dækker. Anne startede med at spørge deltagerne om, hvor innovationen sker i organisationen og i hvilke rum, og sker det gennem gruppearbejde eller som enkeltmandspræstationer? Resultatet af undersøgelsen viste, at lange kontorgange ikke understøtter nutidens arbejdsformer, da man ikke bruger størstedelen af sin arbejdstid på kontoret. Vi har fået nye arbejdsformer, hvor vi enten er på farten, i innovationsrummet, i mødelokalet, i byen til møde, arbejder hjemme eller er på café mellem to møder osv. Derefter viste Anne eksempler på innovationsrum, der var udformet forskelligt. Der var eksempler fra minimalistiske, stilede og sprælske lokaler. Mindlab, Økonomi- og Erhvervsministeriet Momentum Jyske Bank Innovationlab Coloplast TeknologiPorten, Teknologisk Institut Nordjyske Medier Rummene blev kategoriseret i forhold til forskellige innovationsstrategier Produktinnovation Procesinnovation Positioneringsinnovation Paradigmeinnovation - hvilket tydeliggjorde den store variation i baggrunden for etableringen, hvordan de anvendes og målsætningen bag rummene. Organisationerne står overfor den mentale udfordring, som går ud på at få understøttet samarbejdet og innovationen. Men hvordan gør man det, når arbejdspladsens indretning afslører, hvordan man opfatter sit arbejde? Undersøgelsen viste, at vi opfatter rigtigt arbejde som individuelt, planlagt og producerende og forkert arbejde som samarbejde, uformelle møder og sparring. Dette faktum hænger ikke sammen med den opfattelse, vi har om innovation, som er videndeling, samarbejde på tværs, tværfaglighed og

4 netværk. Den mentale arbejdsopfattelse skal ændres i fremtiden, da den er kritisk for succes. I den efterfølgende diskussion kom problematikken omkring ledelsens manglende syn på innovation frem igen. Der var bred opbakning til, at innovation ikke er flødeskumsarbejde, men i ligeså høj grad er et nødvendigt onde. Det kom også frem, at den store dræber for innovation var tiden eller den manglende tid. Dertil blev det nævnt, at Google har en politik der siger, at hver medarbejder skal bruge 20% af deres arbejdstid på at udvikle projekter de brænder for. Statistikken har vist, at 40% af de projekter bliver realiseret og bragt på markedet. Til sidst blev det igen slået fast, at fleksibilitet er kodeordet, når man snakker om innovationsrum. Det er vigtigt, at man kan tilpasse rummet til den session, som man er i gang med.

5 Stemningsbilleder fra workshoppen Flemming Vang Sparsø fortæller om Daniscos brugerundersøgelse. Lars Nielsen giver eksempler på brugen af deres Idéværkstedet hos Vitus Bering.

6 Workshopdeltagerne lytter og noterer. Anne Bøgh Fangel gav et overblik over forskning og trends inden for innovative rum.

7 Koncentration fra start til slut.