NYHEDSMAGASINET PÅSATTE SKOLE- BRANDE. ANTALLET AF PÅSATTE SKOLEBRANDE SKAL NED Side 4. SYNLIG TILSTEDEVÆRELSE HAR EN EFFEKT Side 9

KommuneForsikring.dk NYHEDSMAGASINET Nyheder og analyse fra KommuneForsikring Nr. 2 - november 2009 PÅSATTE SKOLE- BRANDE Side 2 ANTALLET AF PÅSATTE SKOLEBRANDE SKAL NED Side 4 SYNLIG TILSTEDEVÆRELSE HAR EN EFFEKT Side 9

2 KOMMUNEFORSIKRING SKANDINAVISK VINKEL: KLARE FÆLLESTRÆK VED ANTÆNDELSE AF SKOLEBRA I Sverige og Danmark er skoler nu blandt de offentlige bygninger, der hyppigst bliver udsat for påsat brand. Der findes dog fortsat forholdsvis lidt forskning og dokumentation på området sammenlignet med de millionomkostninger, som brandene forvolder. En intern oversigtsrapport i KommuneForsikring viser, at der er tendenser, som går igen på tværs af landegrænserne, og som med fordel kan benyttes for at undgå, at brandene overhovedet opstår. Lugten af røg overalt. Nedbrændte klasseværelser. Forkullede rester af bøger. Det er det sørgelige syn dagen derpå, når en påsat brand har fået ordentlig fat og ikke er blevet slukket i tide. Tidligere blev skolebrande anset for kun at være et amerikansk eller britisk problem, som blev koblet med landendes autoritære skolesystemer. Derfor havde nok kun de færreste fantasi til at forestille sig, at vi i løbet af få år - især i Sverige og Danmark - står i en lignende situation. I disse lande har vi netop tradition for, at lærere og elever normalt har et mere afslappet forhold til hinanden, siger Cecilie Røren, som har udarbejdet en intern oversigtsrapport Skolebrann et samfunnsproblem i KommuneForsikring. Rapporten gennemgår og sammenligner en del af den dokumentation, der lige nu foreligger for udviklingen af påsatte skolebrande i Sverige, Norge og Danmark. FLERE LIGHEDSPUNKTER Rapporten tegner ud over det tekniske og samfundsmæssige element også et billede af, at der er nogle klare lighedspunkter på tværs af landegrænserne i forhold til, hvordan og hvornår de påsatte brande på skolerne opstår. Påsatte brande på skoler opstår typisk: I baderum På toiletter I affaldsspande, gardiner og containere, som står tæt ind til en bygning De fleste skolebrande er enten slukket eller bliver det, når brandvæsenet når frem. Faktisk er det kun omkring 1 pct. af brandene, som har udviklet og spredt sig til andre bygninger, når brandvæsenet ankommer. Det er til gengæld også disse typer brande, der er blevet flere af i perioden 2005-2007, og som forårsager store skadeudgifter. Selve tidspunktet på døgnet for, hvornår brandene antændes, ser ud til at være endnu et fællestræk landene imellem. De fleste småbrande sker omkring frokosttid og først på aftenen. Det vil typisk sige, når der er mennesker i og omkring skolen. Billedet ser til gengæld helt anderledes ud, når det gælder de mere omfattende brande. Disse brande sker ofte om aftenen eller sent på natten. De brande, som bliver slukket i startfasen og ikke spreder sig til andre bygninger, sker i

KOMMUNEFORSIKRING 3 NDE FAKTA OM PÅSATTE SKOLEBRANDE I NORDEN løbet af ugen, og antallet reduceres om sommeren. Til gengæld sker de større brande ofte i weekenden og om sommeren. Kort sagt når skolen står tom. FLERE OG FLERE KOMMUNER INSTALLERER AUTOMATISKE BRANDALARMER Vores rapport kommer ikke med deciderede anbefalinger, men at det fælles adfærdsmønster, som ser ud til at tegne sig for påsætning af skolebrande, giver anledning til, at den enkelte kommune bør se på forskellige forholdsregler (se forslag til checkliste på side 7). Mange skoler er begyndt at investere i automatiske brandalamer (ABA). Odense Kommune var en af de første i Danmark. Her installerede kommunen brandalarmer på alle 37 folkeskoler. En investering på 22 millioner kroner, som ifølge Odense Brandvæsen allerede er tjent ind. Vores rapport kan på ingen måde siges at være udtømmende, men den viser, at man nok på den enkelte skole kan gøre en hel del for at imødegå påsatte brande, siger Cecilie Røren. Sverige er det land i Skandinavien, som har de fleste og største skader af skolebrande i form af antal og størrelse på og det højeste beløb for udbetalte erstatninger. I Sverige har man oplevet en fordobling af skolebrande på ti år. Skolebrande udgør 20 % af påsatte brande i Sverige og er den mest udsatte kommunale bygning. Danmark er lige efter Sverige, når det gælder påsatte brande på skolerne. I 2008 kom der øget fokus på skolebrande i Danmark, som du kan læse om her på siderne. Siden da rykker brandvæsenet nu i gennemsnit ud til en påsat skolebrand 2 3 gange om ugen. Vores egne data viser, at skoler og gymnasier topper listen over offentlige bygninger i Danmark, som har oplevet påsatte brande i løbet af de seneste 29 år, og det er da også dem, der får udbetalt de højeste erstatninger. Norge er det af de tre lande, som har færrest påsatte skolebrande. I sammenligning med andre bygninger kommer skolerne ind på en femteplads efter kirker, børnehaver, sygehuse og asylcentre. Der findes pt. ikke nogen større norsk dokumentation for området og baggrunden for den relativt lave frekvens af påsatte skolebrande. Kilde: Vad vet vi om anlagd brand

4 KOMMUNEFORSIKRING SVERIGE SIGER STOP ANTALLET AF PÅSATTE SKOLEBRANDE SKAL NED I Stockholm står en mand med en mission: Antallet af påsatte brande på svenske skoler skal ned, og der skal kastes lys over, hvem det er, der antænder brandene, hvorfor de gør det, og hvad der kan forhindre, at brandene overhovedet opstår. Det er mange ting på én gang, og Per-Erik Johansson indrømmer da også blankt, at opgaven er stor, men ikke uoverstigelig. Selv om projektet kun har været i gang i omkring et år, ser det dog allerede nu ud til, at selve hovedproblemstillingen ikke kan isoleres til skolerne og gerningsmændene, men i virkeligheden måske skal findes et helt andet sted: i måden, hvorpå vi i Norden behandler vores børn. Mindst ét sted i Sverige bliver der hver dag antændt en skolebrand. Omkring 400 gange om året indrapporteres en brand. Det koster rundt regnet det svenske samfund 500 mio. SEK om året! Sverige har desværre dermed en kedelig rekord, når det gælder antallet af påsatte brande på skoler. Styrelsen for svensk brandforskning, Brandforsk, startede derfor i efteråret 2008 et omfattende forskningsprogram, Anlagdbrand, der er det første og største af sin art i Norden. FOKUS PÅ PSYKOLOGI OG MINDRE PÅ TEKNIK Projektets vigtigste målsætning er, at trenden i Sverige skal brydes. Der skal være færre påsatte brande på skoler og uddannelsesinstitutioner, og de skader, der sker, skal koste mindre end i dag. Noget af det nye er, at vi har megen fokus på de psykologiske og sociologiske elementer og i virkelighe-

KOMMUNEFORSIKRING 5 (følgeskadebrande) brænder typisk sent om aftenen, når der ikke er folk på skolen, siger Per-Erik Johansson om de indledende studier, der også afdækker, hvordan mange store brande typisk begynder i containere og steder, hvor branden tager fat i tagkonstruktionen. Disse studier viser blandt andet, hvorfor det er vigtigt, at brandalarmer opsættes både inde på skolen, rundt om tagskægget og i ubrugte loftsrum, hvor branden ofte tillades at få et alt for stort omfang inden den opdages, siger Per-Erik Johansson og peger på, at projektet også vil omfatte effektmålinger på, om det nytter noget fx at køre en særskilt strategi over for de yngre skoleklasser eller at skabe et bedre og mere trygt miljø på skolerne, som eleverne trives i og er stolte over. Der findes allerede masser af initiativer, som sigter på at gøre noget godt for elevernes miljø og trivsel, men endnu er det ikke bevist hverken i Sverige eller internationalt, at det har en effekt på længere sigt, men det vil vi også se på siger Per-Erik Johansson og påpeger, at svaret på det store spørgsmål om, hvorvidt forskningsprojektet kan være med til at påvirke, så trenden med påsatte brande vendes, måske i virkeligheden peger i en lidt anden retning, end han selv i første omgang havde troet. BØRNENE HAR LAV SELVFØLELSE I løbet af det første halve år har jeg virkelig været positiv omkring et trendbrud, men nu har jeg indset, at problemet måske er meget større, end jeg havde troet i begyndelsen. Ifølge psykologer har de børn og unge, som påsætter brande det psykisk langt dårligere end de børn, som ikke gør. Det handler ganske grundlæggende om selvfølelsen hos børnene og de unge om deres eget selvbillede. Hvis påstanden om, at børns psykiske sundhed i Sverige og i Nordeuropa har fået det dårligere igennem de seneste 10 15 år, holder, så står vi med et stort samfunds- og generationsmæssigt problem, som vi ikke kan løse med selv det største antal brandalarmer, siger Per-Erik Johansson og betoner, at dette lige nu blot er en løsere tanke, men som kan vise sig at have stor betydning, hvis den holder stik. Du kan læse meget mere baggrund om projektet på anlagdbrand.se den kun lidt på den tekniske side, når det gælder om at finde ud af, hvorfor børn og unge sætter ild til deres skoler, og hvordan vi forebygger, at det overhovedet sker, siger Per-Erik Johansson, som er leder af projektet, der varer fem år og har et budget på 17,5 mio. sv.kr. Projektet støttes finansielt af flere forskellige kommuner, Malmø Stad og flere forsikringsselskaber heriblandt KommuneForsikring. Forskningsprojektet er også delt i mindre delprojekter, som skal fokusere på forskellige områder fra tekniske systemer til forebyggende holdningstiltag som, hvordan skiller problemskoler sig fra en andre skoler, der ikke oplever påsatte brande, og hvorvidt der findes nogle fremgangsstrategier, som med fordel kan kopieres og implementeres til andre skoler. PÅSATTE BRANDE I ET STATISTISK PERSPEKTIV I den første, indledende fase, som netop er afsluttet, beskriver projektet det statistiske perspektiv omkring påsatte brande. Det handler fx om, at det typisk brænder mest midt på dagen og midt på ugen, og at de store brande

6 KOMMUNEFORSIKRING KOMMUNEFORSIKRING: RISK MANAGEMENT BØR INDGÅ I SKOLERNES BEREDSKAB Næsten enhver skole har en potentiel risiko for at få påsatte brande. Derfor er det nødvendigt at acceptere Risk Management som et aktivt værktøj som forsøg på at undgå, at brandene overhovedet opstår. Det er vores klare indtryk, at alle tiltag små som store og ikke mindst en øget opmærksomhed rettet mod at forhindre brandene i at opstå, har en klar effekt, men det er nødvendigt at lave en synlig oplysningskampagne over for de ansvarlige på skolen og her må skoleinspektøren, pedellen og skolens lærere gå forrest, siger Karsten Moos, skadechef i KommuneForsikring. Brug tjeklisten på næste side til at skabe overblik over, hvad der kan og skal gøres på den enkelte skole og institution.

KOMMUNEFORSIKRING 7 UNDERSØGELSE AF TRUSLER JA NEJ KONTROLFORANSTALTNINGER BYGNINGER OG ALARMER Har skolen tidligere været udsat for ildspåsættelse? Har området omkring skolen tidligere været udsat for ildspåsættelse? Har der tidligere været hærværk og indbrud på skolens område? Findes der tilstrækkelig sikkehedsskabende belysning på skolens område? Har skolen installeret et overvågningssystem? Er skolen udstyret med et fuldt operationelt sprinkleranlæg og brandsikringssystem? Findes der fyrrum eller andre former for lignende anlæg på skolens område? Findes der udbygninger og udhuse på skolens område såsom opbevaringsskure omkring skolens hovedbygninger? Findes der midlertidige bygninger? Er området omkring de midlertidige bygninger i god stand? Er skolen udstyret med indbrudsalarm? Afholdes der brandøvelser på skolen? Er skolens personale instrueret i ordensregler for brandforhold og placering og brug af brandsikringsmateriel? Er skolens brandslukningsudstyr i god stand, synligt og let tilgængeligt? ADGANGSFORHOLD Er fyrrum altid tilstrækkeligt sikrede Er hegnet, der omgrænser skolens anlæg, i forsvarlig stand og mindst to stand til skolens hovedbygninger? Er skolens bygninger i generel god stand? Er alle udgange, vinduer og ovenlysvinduer forsvarligt sikrede? Er branddøre til kældre, depoter og loftsrum selvlukkende? Forhindres nogle af disse branddøre i at lukke? BRANDFARLIGE TING Er skraldespande (eller andre beholdere med brændbart materiale) forsvarligt indhegnet? Hvis ikke: er skraldespande fastspændte eller på anden vis sikrede, så Er al affald placeret i skraldespande? Er skraldespande placeret væk fra bygninger? Står brændbare væsker udenfor? I så fald: er brændbare væsker, rør, ledninger og kabler forsvarligt sikret? Findes der en procedure for slukning af elektriske maskiner såsom kopimaskiner, computere, kaffemaskiner og lignende ved fyraften? Er der pænt og ryddeligt foran skolens bygninger? Ligger der fx brandbart materiale? KILDE: ARSON IN SCHOOLS

8 KOMMUNEFORSIKRING SÅ MEGET KOSTER DET NÅR SKOLEN BRÆNDER VÆREBRO SKOLE, BAGSVÆRD, DANMARK: OVER 25 MIO. DKK DYBBØL-SKOLEN, SØNDERBORG, DANMARK: OVER 50 MIO. DKK KILLEBÄCKSKOLAN, LUND, SVERIGE: CA. 75 MIO. SEK

KOMMUNEFORSIKRING 9 POLITIET: SYNLIG TILSTEDE- VÆRELSE HAR EN EFFEKT Synlig tilstedeværelse på gaden og i klubberne har en effekt. I 2008 oplevede flere danske kommuner en voldsom stigning i antallet af påsatte brande i skolernes vinterferie (uge 7 og 8). Københavns Politi vurderer, at der blot var tale om børn og unge, som kedede sig. Synlig tilstedeværelse fra politiets side har vist sig at have god effekt. I 2008 var påsatte brande på danske skoler nok et udbredt, men ikke så kendt et fænomen. Der skulle desværre kun enkelte nætter i skolernes vinterferie til at ændre dette billede radikalt. Flere steder i landet meldte politiet om hærværk mod bygninger og mange påsatte brande. Gladsaxe Kommune var et af de steder, hvor gerningsmænd i løbet af to nætter forsøgte at antænde op mod 46 forskellige brande. Værst gik det ud over Værebro Skole i Bagsværd, hvor dele af skolen og SFO en blev antændt. DE VILLE BARE HAVE GANG I GADEN I starten troede vi, at der var tale om almindelige gadeuroligheder, men det viste sig hurtigt, at de, der bød op til dans ikke var de unge, som normalt er involveret i bandeuroligheder eller lign. Der var slet og ret tale om børn og unge, som gik hjemme og kedede sig og bare ville have gang i gaden. Langt de fleste var under 18 år, og de aftener, hvor der virkelig var uro, sluttede det hele da også kl. 01.00. Det var helt tydeligt, at uromagerne skulle være hjemme senest kl. 12.00. Når det så er sagt, så vi også en tydelig tendens med hensyn til, at det var børn og unge, der tilbringer det meste af livet på gaderne uden forældre - eller andet voksenopsyn, som førte an, siger Mogens Lauridsen, politiinspektør i Københavns Politi. Politiet skiftede derfor hurtig taktik, steg ud af bilerne og markerede i stedet synlig tilstedeværelse på gaderne og i klubberne, hvor de unge holdt til. NY TAKTIK VIRKER Det viste sig at være en god manøvre, som vi holder fast ved. Vi tager rundt i klubberne og får os en snak med dem, og mange af dem er også interesserede i, hvad vi laver. Jeg tror, det er en del af baggrunden for, at vi ikke siden har set optræk til uro af samme karakter, siger Mogens Lauridsen og peger på, at skolerne med fordel kan overveje videoovervågning på udsatte steder. Videoovervågning afskrækker måske ikke alle unge, men hvis chancen for at blive opdaget er stor, har det en præventiv effekt, at vi eller skolens ledelse kan tage fat i dem, der begår hærværk og tale stille og roligt med dem, før det er for sent.

10 KOMMUNEFORSIKRING REGRES MOD UNGE Ved skadebehandlingen efter en brand er det vigtigt at undersøge brandens årsag. Denne artikel handler om behandling af brande i Sverige, med medvirken af en eller flere personer, som enten forsætligt eller uagtsomt har forvoldt en brandskade. Allerede i den indledende fase af skadebehandlingen er det meget vigtigt at forsøge at afdække skadeårsagen og det bagvedliggende hændelsesforløb. Politiet - og i nogle tilfælde også redningstjenesten - iværksætter normalt hurtigt undersøgelser, der skal klarlægge årsagen. Er der mistanke om, at brandstiftere har medvirket, sker det, at politiet med henvisning til fortrolighed ikke ønsker at udlevere enten undersøgelsesresultatet som helhed eller navnene på de mistænkte gerningsmænd. Som sidste udvej må man ty til domstolene for at få adgang til informationen. REGRES OG DEN SVENSKE FORSIKRINGSAFTALELOV (Försäkringsavtalslagen) Forsikringsvilkårene indeholder oftest bestemmelser om, at et forsikringsselskab efter betaling af en erstatning indtræder i den forsikredes ret til skadeserstatning fra skadevolderen. Denne tilbagesøgningsret, den såkaldte regresret, udnyttes af det forsikringsselskab, som udbetaler erstatning til den person, der er ramt af brandskaden. FAKTA OM DOMSTOLSAFSIGELSE Den svenske højesteret (Högsta domstolen) afgjorde i en sag (NJA 1993, side 727), i hvilken tre 16-årige drenge, A, B og C, i fællesskab havde sat ild på en skole og var ifaldet erstatningsansvar efter at have forvoldt en brandskade for et beløb svarende til SEK 918.000, at erstatningsbeløbet ikke kunne ændres med henvisning til drengenes udvikling, men at det derimod var de økonomiske konsekvenser, som motiverede en justering af erstatningen. Högsta Domstolen pålagde både A og B at betale et erstatningsbeløb på SEK 150.000. En større erstatning ville hindre, at drengene igen kunne tilpasses samfundet. C havde desuden anstiftet en brand i en svømmehal, hvor skaden løb op i SEK 27 mio. Högsta Domstolen afgjorde, at erstatningsbeløbet for C s vedkommende skulle ændres til SEK 470.000 i stedet for SEK 1,2 mio. C havde gjort sig skyldig i forsætlige handlinger af så tilpas alvorlig karakter, at erstatningen ikke kunne sænkes lige så meget, som hensynet til hans gentilpasning til samfundet egentlig berettigede til. ERSTATNINGSANSVAR Den svenske erstatningslov (Skadeståndslagen) har en særlig paragraf rettet mod personer, som forvolder skade inden det fyldte 18. år. Erstatning kommer i denne situation til udbetaling i den udstrækning, det anses for rimeligt i forhold til alder og udvikling, handlingens karakter, den foreliggende ansvarsforsikring og andre økonomiske forhold samt øvrige omstændigheder. I henhold til svensk erstatningsret kan en person ifalde erstatningsansvar fra en alder på ca. fire - fem år. Erstatningsloven pålægger de personer et erstatningsansvar, som uagtsomt eller forsætligt forvolder en skade. Ved vurderingen af handlingens karakter har skadevolderens indstilling betydning for, om skaden opfattes som værende forvoldt med forsæt eller ej. Også spørgsmålet om, hvorvidt skadevolderen har forstået gerningens farlige karakter, har betydning. FORELIGGENDE ANSVARSFORSIKRING Når det vurderes, at et barn eller en ung overhovedet kan tillægges erstatningsansvar, er det i sammenhængen vigtigt at understrege, at det aldrig kan anses for urimeligt at lade hele skadeserstatningen komme til udbetaling inden for rammerne af ansvarsforsikringen. De fleste indboforsikringer har i forbindelse med ansvarsforsikringen fastsat en forsikringssum på SEK 5 millioner. I tilfælde, hvor skadevolderens forsikringsselskab erstatter regreskravet, er erstatningen således begrænset til denne forsikringssum. ØKONOMISKE FORHOLD Hvis der ikke eksisterer en ansvarsforsikring, eller hvis ansvarsforsikringen er utilstrækkelig, skal der udredes skadeserstatning af brandstifterens egne midler, hvilket betyder, at der skal tages hensyn til personens egen betalingsevne. Eksisterer der ikke sådanne egne midler, er der baggrund for at nedsætte erstatningsbeløbet. Der skal faktisk ikke tages hensyn til forældrenes mulighed for at betaling skadeserstatningen. Skadeserstatningen må ikke blive urimeligt belastende. En nedsættelse af skadeserstatningen kan her komme på tale, hvis fuld skadeserstatning kan anses som urimelig. FORÆLDRENES ERSTATNINGSANSVAR Erstatningsansvar hos børn påhviler normalt ikke forældrene. Forældrene er kun ansvarlige for deres børns handlinger i den udstrækning, at de selv har optrådt uagtsomt. Der kan henvises til et par retssager, i hvilke forældrene er blevet pålagt erstatningsansvar, fordi de har ladet forholdsvis små børn lege med farligt legetøj. ANSVARSDÆKNING I INDBOFORSIKRING Dækningen indgår i indboforsikringen og omfatter normalt alle familiemedlemmer. De fleste svenske husstande har i dag en indboforsikring.

KOMMUNEFORSIKRING 11 BRANDSTIFTERE Det kan som hovedregel konstateres, at en person, som ved grov uagtsomhed eller med forsæt har forvoldt en brand, ikke kan få dækket sit erstatningsansvar gennem indboforsikringens ansvarsdækning. Der er dog to vigtige undtagelser: 1. Børn op til 12 år er omfattet af ansvarsforsikringen, selv om barnet har forvoldt en brand ved grov uagtsomhed eller forsæt. 2. Personer, som har forvoldt en brand under indflydelse af en psykisk sygdom, er omfattet af ansvarsforsikringen og kan således få erstatningsbeløbet erstattet gennem forsikringen. KOMMUNEFORSIKRING Mange forsikringsselskaber, som forsikrer kommuner, tilbyder et tillæg til ansvarsforsikringen, som omfatter børn og voksne under beskyttede forhold. Det drejer sig normalt om tillæg for personer, som er anbragt i familiepleje eller på institution. REGRESAFTALEN (RÖ) Den nuværende regresaftale (RÖ) i Sverige indeholder i forhold til brandskader følgende begrænsninger for ansvarsforsikringsselskaber, som har tiltrådt aftalen. 1. Regreskrav om beløb under en bestemt basisgrænse (2009: SEK 42.800) efterkommes ikke. 2. Regreskrav mod privatpersoner kan kun gøres gældende, hvis den pågældende person har forvoldt skaden ved med forsæt eller ved grov uagtsomhed. 3. Krav skal anlægges mod den ansvarlige person inden for to år fra den dato, hvor ejendomsforsikringsselskabet fik viden om skaden. Et regreskrav behandles af ansvarsforsikringsselskabet som et almindeligt erstatningskrav i forbindelse med en ansvarsskade. Forsikringsselskaber, som har tilsluttet sig RÖ og gør regreskrav gældende mod en brandstifter, hvis forsikringsselskab har tiltrådt RÖ, skal således anlægge sag mod brandstifteren ved en domstol, hvis det ikke lykkes at nå til enighed med brandstifterens forsikringsselskab inden for en periode på to år efter branden. Anlægges der ikke sag for en domstol inden for de nævnte to år, fortabes retten til erstatning ved regres. Forsikringsselskaber, som har valgt ikke at tiltræde RÖ, er ikke omfattet af disse begrænsninger, men kan gøre regres gældende uanset skadens omfang herunder også mod privatpersoner og i forbindelse med simpel uagtsomhed. I disse tilfælde gælder den normale forældelsestid: 10 år. TEKST AF OLOF OMDAL, SKADEJURIDIK I NORDEN AB SÅDAN ER REGLERNE OM REGRES OG ANSVARSFORSIKRING I DANMARK I Danmark styres regresadgangen af Erstatningsansvarsloven, hvor der som udgangspunkt vil være regresadgang i tilfælde, hvor børn eller unge forårsager store tingskader, som eksempelvis skolebrande. Det afgøres dog konkret efter omstændighederne, herunder om der er en ansvarsforsikring, der dækker skaden, i hvilket omfang, kravet kan gennemføres. Danske ansvarsforsikringer dækker ikke skader, som er forårsaget ved forsæt. Dog dækkes skader forvoldt af børn og unge i det omfang forældrene har tegnet en ansvarsforsikring, selv når der er tale forsætlige handlinger, når barnet er under 14 år. SÅDAN ER REGLERNE OM REGRES OG ANSVARSFORSIKRING I NORGE I Norge afgøres regresadgangen af Skadeerstatningsloven. Hvis skaden er dækket af en forsikring, der omfatter ting- eller formueskader, er regres alene mulig, hvis der er tale om forsæt eller grov uagtsomhed. Ansvarsforsikringen dækker aldrig forsætlige forhold, uanset om skader er forvoldt af børn eller voksne. Til gengæld dækkes både simpel og grov uagtsomhed. I Skadeerstatningsloven gælder der en generel lempelsesmulighed, hvor der tages hensyn til konkrete forhold, så som skadens omfang, den ansvarliges økonomiske betalingsevne, forsikringsforhold og skyldsspørgsmålet. I de tilfælde, hvor der er tegnet ansvarsforsikring som dækker skadevolders ansvar, vil lempelsesreglerne være af mindre betydning. Ved vurderingen af skyldgraden (om der er tale om simpel/grov uagtsomhed eller forsæt) vil momenter som skadevolders alder, udvikling mv. imidlertid få betydning.

12 KOMMUNEFORSIKRING BRANDEN PÅ DYBBØL-SKOLEN I SØND ET GODT RÅD: Få tjekket, at skolen overholder bygningsreglementet. I 2007 oplevede Sønderborg i Danmark kommunens hidtil værste skolebrand på Dybbøl-Skolen. Kommunens viceberedskabschef giver her sine bedste råd videre til, hvad andre kan bruge kommunens erfaringer til. Da først ilden havde fået fat, gik det hurtigt i 2007. Årsagen til branden var en kortslutning i en ventilator på et uudnyttet loft, hvor en stikflamme fik fat i undertaget. Dybbøl-Skolen er inddelt i tre bygninger. Den ene bygning, som rummede hele indskolingen inkl. SFO, brændte ned til grunden. En efterfølgende undersøgelse viste, at sektionsadskillelserne i den nedbrændte bygning ikke var lavet efter forskrifterne. Tagpappet og dermed undertaget var stik mod reglerne ført igennem undertaget, og it-installationerne var heller ikke lukket efter reglerne. FÅ TJEKKET AT BYGGEREGLEMENTET OVERHOLDES Mit bedste råd til alle kommuner er at få gennemgået bygningerne af en brandinspektør, som ikke alene skal se på, om bygningerne overholder de driftsmæssige forskrifter om, at branddøre lukkes, men også at der er fri passage ved nødudgange osv. Det er selvfølgelig vigtigt men afgørende, at inspektøren også tjekker, at bygningsreglementet er overholdt, hvilket han ikke har lovhjemmel til. Men da der er tale om kommunale bygninger, er det ikke et problem, siger Mikkel Linnet, vicebe-

KOMMUNEFORSIKRING 13 På fotoene ses blandt andet, hvordan sektionsopdelingen ikke har været foretaget korrekt. It-kabler er er ført korrekt. Skolens i alt tre bygninger er helt identisk opført. Derfor har det været muligt at se, hvad der var galt i den bygning, der brændte ved at gennemgå de to andre. ERBORG redskabschef i Sønderborg Kommune. Brandinspektøren skal blandt andet se på sektionsopdelingerne og tjekke dem for, om de er ført op til undersiden af øverste tagbelægning og i øvrigt ellers er tætte, så ilden ikke kan brede sig igennem disse. Før branden var vi mindre tilbøjelige til at gennemgå et uudnyttet loft, fordi det ikke indgår i driften. På baggrund af branden har vi selvfølgelig gennemgået alle kommunes skoler og udarbejdet en rapport til politikerne i kommunen, siger Mikkel Linnet. Branden har foreløbig rundt regnet kostet over 50 mio. kr. Dybbøl-Skolens indskoling er fortsat under opførelse.

14 12 KOMMUNEFORSIKRING CHAUFFØRKURSUS I GJØVIK KOMMUNE Gjøvik kommune i Norge står på linje med mange andre kommuner over for store udfordringer med at betale skadeomkostninger i forbindelse med kommunens bilpark. Kommunen er formentlig ikke værre ramt af skader end andre kommuner, men satser alligevel på forebyggelse med et kursus for kommunens chauffører. Forvaltningsområdet Helse og omsorg er den største brugergruppe af de kommunale tjenestebiler. Området disponerer over ca. 40 biler. Thore Amundsen, der er indkøbschef i Gjøvik kommune, og den forsikringsansvarlige Marie Ø. Nordheim kan begge konstatere, at den forebyggende indsats er økonomisk rentabel. Foruden reducerede udgifter til tings- og personskade skal man medregne, at hver enkelt sag er forbundet med store transaktionsomkostninger. Skaderne kræver både tid og energi! Ud over de skader, som anmeldes til forsikringsselskabet, kommer alle de småskader, som først opdages, når leasingbilerne skal afleveres efter endt lejeperiode. - Mange af bilerne har småskader overalt, når de afleveres, fortæller Else Marie Sørum, som er ansvarlig for bilordningen. HALVDELEN AF ERSTATNINGERNE I januar 2009 viste fordelingen af erstatninger mellem forskellige skadeårsager, at ulykker uden modpart (eneulykker) og ulykker i forbindelse med bakning og påkørsel af et parkeret køretøj lå bag mere end halvdelen af erstatningerne. Det kan der være flere forklaringer på: biler og chauffører er forskellige, men det skal også nævnes, at hverdagen er travl, og at brugerne ikke nødvendigvis befinder sig midt på hovedgaden i Gjøvik! Kommunen tog kontakt til Sverre Borge, som er en erfaren distriksleder for det norske færdselspoliti. Han har i de senere år gennemført tilsvarende kurser for flere kommuner blandt andet i Oppland. Årsagsstatistikken gav Borge et godt udgangspunkt for at tilpasse kurset efter det faktiske behov for oplæring og bevidstgørelse af medarbejderne.

KOMMUNEFORSIKRING 15 Fra højre Thore Amundsen, Marie Ø. Nordheim og Else Marie Sørum i Gjøvik kommune Foto: Torbjørn Aurvåg, Gjøviks Blad 30 25 20 15 ENKLE TILTAG I HVERDAGEN FOREBYGGER SKADER Den teoretiske del af kurset blev gennemført sidste vinter, hvor i alt 150 medarbejdere deltog. Kurset havde til formål at give deltagerne tips om enkle tiltag i hverdagen, som kan forebygge skader. Eksempelvis vil det ofte være tryggere at bakke ind på en parkeringsplads end at bakke ud. I foråret blev kurset fulgt op af en praktisk del, hvor i alt 80 medarbejdere deltog. Medarbejderne fik lejlighed til at træne i præcisionskørsel mellem kegler og over planker samt i parkering. Endelig skulle de gennemføre øvelserne på så kort tid som muligt, for at situationen skulle være så virkelighedstro som muligt. Tilbagemeldingerne fra deltagerne var meget positive. 10 5 Kommunen har desuden været opmærksom på valget af biltyper og bestræber sig på at finde biler, som passer til de fleste. Derudover er der valgt biltyper med firehjulstræk til de medarbejdere, som arbejder uden for plejedistrikterne i centrum. 0 Eneulykker Bakning Påkørsel af parkeret køretøj Kryds Kollision Erfaringsmæssigt sker mange af skaderne om vinteren, og derfor er det stadig for tidligt at konkludere, om kurset har haft nogen indvirkning på forsikringsselskabets skadestatistik. Else Marie Sørum er dog optimistisk og har en følelse af, at der hidtil i år har været færre skader end tidligere år. TEKST AF ELI HOFF KEY ACCOUNT MANNAGER NORGE

FOKUS PÅ BRAND OG RISIKOSTYRING I dette temanummer sætter vi fokus på skolebrande. Det gælder både påsatte brande og de brande, der opstår som følge af uheldige hændelser. De sidste kan der med omtanke og ordentlig forebyggelse gøres meget for at reducere. Skandinaviske fællestræk De påsatte brande udgør, som artiklerne viser, en mere kompleks risiko, hvor årsagerne til ildspåsættelserne tilsyneladende er mangeartede. Det fremgår også, at der på lange områder er skandinaviske fællestræk ved disse brande og deres opståen. TÆT SAMARBEJDE KommuneForsikring arbejder aktivt med risikostyring og skadeforebyggelse, og vi er dybt interesserede i at arbejde sammen med vores kunder og andre partnere i Skandinavien, der gør en indsats for at begrænse brande og de skadevirkninger, som de påsatte brande har i vores samfund. Vi samarbejder tæt med EIRM (European Institute for Risk Management) og PRIMO (forening stiftet af kommunaldirektørerne). Sponsor på Anlagd Brand Brandforsk, styrelsen for svensk brandforskning, driver det anerkendte svenske forskningsprojekt Anlagd Brand. KommuneForsikring er med som sponsor af projektet i lighed med flere andre forsikringsselskaber og captives. Vi forventer, at resultaterne fra projektet vil komme vores kunder og samarbejdspartnere til gode, og vi vil løbende orientere om de tiltag, der sker på området. DET SKANDINAVISKE LEDERTEAM Henrik Haugaard Direktør Offentlig Skandinavien heha@kommuneforsikring.dk Hanne Berg Salg- og markedsudvikling Offentlig Skandinavien habe@kommuneforsikring.dk Jette Gottlieb Salg- og markedsudvikling Danmark jmgo@kommuneforsikring.dk Arne Gangdal Salg- og markedsudvikling Norge arne.gangdal@gjensidige.no Pär Gustafsson Salg- og markedsudvikling Sverige pagu@kommuneforsikring.dk Uffe Svennson Underwriting- og produktudvikling, Skandinavien ufsv@kommuneforsikring.dk Om KommuneForsikring KommuneForsikring er kommunernes foretrukne forsikringsselskab, fordi vi kender kommunerne og forstår de særlige risici og forsikringsbehov. Vi leverer enkle og unikke forsikringsløsninger til offentlige kunder i Skandinavien, som ønsker en pålidelig og leverancesikker forsikringspartner. KommuneForsikring arbejder lokalt og på tværs af landegrænser. Det giver et helt nyt syn på forsikring, som kommer kommunerne til gode. Vores viden er en del af den enkelte kommunes styrke.