BEVISBYRDEN I MISTÆNKELIGE FORSIKRINGSSAGER

Transkript

1 11. JULI 2013 BEVISBYRDEN I MISTÆNKELIGE FORSIKRINGSSAGER En ny dom illustrerer, hvorledes domstolene i mistænkelige forsikringssager, hvor den angivne skadesårsag forekommer tvivlsom, er tilbøjelige til at lægge afgørende vægt på, om forsikringstageren har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en forsikringsdækket begivenhed snarere end at pålægge forsikringsselskabet at løfte en bevisbyrde for, at skaden er forsætligt forvoldt. Det er en grundlæggende forudsætning for forsikringsdækning, at forsikringstageren løfter bevisbyrden for, at der foreligger en forsikringsdækket begivenhed f.eks. tyveri, brand eller vandskade. Derimod har forsikringsselskabet bevisbyrden for, at skaden er forvoldt ved forsæt eller grov uagtsomhed eller at skaden skal henføres under en anden dækningsundtagelse. I visse sager opstår der uenighed om, hvorvidt den ene eller den anden bevisbyrde skal løftes. Hvis eksempelvis den forsikrede genstand er ødelagt ved en brand, som selskabet mistænker forsikringstageren for selv at have anstiftet, vil selskabet ofte gøre gældende, at forsikringstageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget begivenhed mens forsikringstageren omvendt gør gældende, at når der ubestrideligt foreligger brand, der principielt er en forsikringsdækket begivenhed, må selskabet løfte bevisbyrden for, at skaden er undtaget fra forsikringsdækning, fordi den er forsætligt forvoldt. I en række nyere domme har domstolene vist tilbøjelighed til at lægge afgørende vægt på, om forsikringstageren henset til sagens mystiske/mistænkelige omstændigheder kan løfte bevisbyrden for, at der foreligger en forsikringsdækket begivenhed. Dette har også været tilfældet, selv om politiet i konkrete sager eventuelt har opgivet at rejse tiltale for forsøg på forsikringsbe-

2 2/3 11. JULI 2013 drageri, eller forsikringstageren er blevet frifundet under en sådan straffesag. Retten i Glostrup har for nylig afgjort en sådan sag, hvor forsikringstageren A anmeldte, at hans hus med indbo blev ødelagt ved en brand, der indtraf om natten, mens han sov i huset. Forsikringsselskabet fandt, at der forelå en række mystiske omstændigheder ved branden, herunder bl.a. følgende: - A forklarede oprindeligt, at han havde sovet fra midnat og at han vågnede kl , hvor der var ild i huset. Han fandt sin hund og slap ud af huset uden nogen form for påvirkning af branden; der var end ikke røg eller sod på hans tøj eller krop. - Politiets efterforskning viste, at A flittigt havde brugt sin mobiltelefon i tidsrummet fra midnat frem til kl Branden måtte derfor være indtrådt over et relativt kort tidsrum før A vågnede og slog alarm. A ændrede herefter sin forklaring. - Da politiet kort tid efter anmeldelsen ankom til huset, var de revnede ruder afkølet. Dette indicerede, at der var gået temmelig lang tid, siden branden havde været så kraftig og ildens temperatur så høj, at glasset kunne revne. - Tilsvarende viste bl.a. gennembrænding af gulvbrædder m.v., at branden måtte have stået på gennem et betydeligt tidsrum. - Ifølge DBI 1 ville A ved ophold blot få sekunder de steder, hvor ilden havde fat, være blevet påført forbrændinger og blærer. Det forekommer derfor uforståeligt, at han kunne opholde sig i huset så længe og slippe ud via en brændende dør, uden mindste skader eller sodpåvirkning m.v. - Politiets efterforskning viste, at branden var opstået samtidig ved tre forskellige arnesteder i stuen. Dette kunne ikke skyldes elektroniske installationer, og der var heller ikke nogen anden god forklaring på, hvorledes ild samtidig kunne opstå tre forskellige steder i stuen. På denne baggrund afslog forsikringsselskabet forsikringsdækning med den begrundelse, at A ikke havde løftet bevisbyrden for, at der forelå en dækningsberettiget skade. Heroverfor gjorde A gældende, at der forelå en dækningsberettiget skade i form af brand. Politiet havde opgivet at rejse tiltale mod ham, og forsikringsselskabet måtte derfor bevise, at A havde forvoldt branden forsætligt, hvis man ville afslå forsikringsdækning. Retten lagde vægt på det forhold, at der havde været flere arnesteder i stuen, samt at A angiveligt havde befundet sig i huset, mens branden udviklede sig, uden brandskader, røggener eller sod. Endvidere lagde retten vægt på en forklaring fra DBI om, hvor længe det ville være fysisk muligt at opholde sig i stuen under en sådan brand, samt hvorledes en person i givet fald ville blive tilsodet, brandskadet og have røggener. Under hensyn til disse forhold og sagens oplysninger i øvrigt fandt retten, at A ikke havde bevist, at skaden kunne henføres til en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Forsikringsselskabet blev derfor frifundet. 1 Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K TEL

3 3/3 11. JULI 2013 A var under retssagen repræsenteret af advokat Anders Tornbjerg Andersen, mens F var repræsenteret af advokat Michael S. Wiisbye. Kopi af dom afsagt af Retten i Glostrup den 14. maj 2013 vedhæftes. Kommentar: Som nævnt indledningsvis illustrerer dommen, hvorledes domstolene i mistænkelige sager, hvor det er vanskeligt at finde en god forklaring på skadens indtræden, er tilbøjelige til at pålægge forsikringstageren bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, selv om den direkte skadesårsag i princippet er dækningsberettiget som f.eks. brand. MICHAEL S. WIISBYE ADVOKAT (H) MSW@NNLAW.DK Til- og framelding af nyhedsbrevet på Samtidig illustrerer dommen dog også, at forsikringsselskabet må gøre en indsats for at efterforske sagen således, at man under en eventuel retssag kan dokumentere, at der ikke er tegn på, at der kan være en god grund til skadens indtræden. I denne sag havde selskabet således fået DBI til at foretage nogle udvidede undersøgelser i forhold til den oprindelige efterforskning, som blev foretaget i politiets regi. Netop disse undersøgelser henviser retten til i dommens præmisser. Jeg står naturligvis meget gerne til rådighed, såfremt der måtte være spørgsmål til denne dom. DETTE NYHEDSBREV KAN IKKE ERSTATTE JURIDISK RÅDGIVNING. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB OG DE OVENNÆVNTE JURISTER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR TAB SOM DIREKTE ELLER INDIREKTE FØLGE AF BRUG AF NYHEDSBREVET, HERUNDER FOR TAB SOM FØLGE AF UTILSTRÆKKELIGE ELLER FEJLAGTIGE INFORMATIONER, VURDERINGER ELLER ANDRE FORHOLD I FORBINDELSE MED NYHEDSBREVET. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB YDER RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED KONKRETE SPØRGSMÅL I OVER- ENSSTEMMELSE MED DE ADVOKATETISKE REGLER. NIELSEN NØRAGER ADVOKATPARTNERSELSKAB FREDERIKSBERGGADE KØBENHAVN K TEL

4

5

6

7

8