viden giver sejlglæde //

øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen

Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto: Magne Klann Bagsidefoto (Jesper Bank): Richard Walch LAYOUT Grafikhuset, Inger Chamilla Schäffer Bogen er sat med Klavika E bog 2013 Sektion 1 Grundlæggende sejlads ISBN 978-87-994808-3-8 Sådan bruger du Sejlerbogen Sejlerbogen er bygget op som en bog du kan shoppe i. Her kan du spadsere rundt på siderne og kigge efter det du mangler eller det du har lyst til. Eftersom bogen favner meget bredt, har vi forsøgt at adskille det enkle og grundlæggende, som henvender sig til begyndere fra det lidt mere krævende, som henvender sig til erfarne sejlere. Need to know og Nice to know Af samme årsag har vi forsøgt at samle det man skal vide først ( need to know ). Senere i kapitlet har vi suppleret med stof som også er vigtigt, men som man godt kan sejle uden at have kendskab til ( nice to know ). Typisk vil du altså finde det mest enkle og centrale først, og krydderiet - muligheden for at optimere og forbedre, senere. Det har ikke været praktisk muligt at gennemføre princippet gennem alle kapitlerne, men det er oftest den struktur du finder. Skal være en fornøjelse Vi har også arbejdet meget med det grafiske udtryk. Hvert kapitel har sin egen farve, og det er let at orientere sig gennem kapitlerne i de fire sektioner. Bogen er illustreret med varierede og flotte billeder og tegninger. Teksten er luftig, let, og opdelt i overskuelige sektioner. Professionelt og moderne grafisk design bidrager også til at gøre det både nemmere og sjovere at lære mere om sejlads. www.sejlerbogen.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-Dan, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med Copy-Dan, skal ved ønske om kopiering henvende sig til Blue Ocean Media.

Indhold Sektion 1 // Grundlæggende sejlads 1.0 sektion 1 1.1 Ord om bord 13 Retninger til søs...14 Sejlbåden...15 Riggen...16 Sejlene...18 1.2 Hvad gør man og hvad hedder det? 21 Kryds: Ticklers, fart og højde... 22 Slør og læns, vending og bomning... 26 1.3 Hvordan virker sejlet? 29 Luftstrømmen afbøjes og bliver til en motor...31 Hvorfor er det muligt at sejle hurtigere end vinden?... 35 1.4 Sejltrim 39 Mest mulig gas, mindst mulig brems...40 Balance mellem forskellige kræfter...41 Syv ting der er gode at vide, før du starter...42 Hvordan får sejlet sin form?...44 Forskellige gear...45 Let til jævn vind...47 Hård vind...48 Trimfunktioner til riggen...50 Trimfunktioner til forsejlet...52 Trimfunktioner til storsejl...54 Trimfunktioner til spiler...56 Trimfunktioner til gennaker/asymmetrisk spiler...58 Hvad, hvordan og hvorfor?...60 1.5 Regler på vandet 61 Hvilke typer regler findes der til søs?...62 Søvejsreglerne....64 Sømærker...66 Forskellig viden for forskellige sejlere...68 1.6 Kapsejlads regler og rammer 69 Hvad er kapsejlads efter handicap-regel?....70 Hvad er kapsejlads i entypeklasser?... 71 Hvad er bane med udlagte mærker?....72 Hvad er bane med faste mærker?...72 Start på bane med udlagte mærker....73 Start på bane med faste mærker....73 Startproceduren...74 Hvordan gør man det?....76 Kapsejladsreglerne...77 1.7 Vind og vejr 81 Hvorfor ændrer vind og vejr sig?...82 Lavtryk....84 Højtryk...86 Søbrise (havbrise)...87 Tordenvejr...88 Tåge...89 Sekundmeter, knob og Beaufort....90 1.8 Knob, stik og tovværk 91 sektion 1 // grundlæggende sejlads 11

Grundlæggende sejlads Der findes en fælles basisviden, som alle sejlere i en eller anden grad bør kende til. Den har vi forsøgt at samle her i første sektion. Du behøver imidlertid ikke at kunne alt som står her, for at kunne sejle. Flere steder går vi faktisk lidt i dybden, og henvender os til sejlere med en særlig interesse i akkurat det emne der nu er tale om. Flere kapitler især 1.3 og 1.4, som handler om sejltrim og sejlteori er tilstrækkeligt avancerede, til at selv erfarne sejlere vil få noget at tygge på. Der er altså stof her, som du kan vende tilbage til senere, når du har fået mere erfaring og vil vide endnu mere. Desuden er der flere centrale emner, end dem du finder her, som du bør sætte dig ind i, hvis du skal begive dig ud på vandet i en ansvarlig rolle. Blandt andet havnemanøvrer, navigation og sikkerhed til søs er placeret i 2. sektion, som henvender sig specielt til kølbådssejlere eller sejlere af flerskrogsbåde med særlig vægt på tursejlads. sektion 1 // grundlæggende sejlads Denne første sektion er altså en bred orientering, med hovedfokus på det enkle i hvert fald i de første dele af hvert kapitel. Tanken er at selv læsere som aldrig før har sejlet, skal kunne starte her. Især de to første kapitler er henvendt til begyndere. 12

Ord om bord 1.1 Sejlere bruger en del specielle ord både for det udstyr de bruger, og det de gør om bord. Du behøver ikke at kunne alle ordene med det samme det kommer helt af sig selv, mens du lærer at sejle. Men alle skal jo starte et sted. Her er en oversigt over det begrebsapparat som bruges om båden, det vigtigste udstyr og sejlene. Ingen lærer et sprog ordentlig, uden at rejse i det land hvor sproget tales. Sådan er det også i den maritime verden begrebsapparatet og forståelsen for ordene kommer på plads lidt efter lidt, mens man får erfaring og tilbringer tid i båd. Hvis du møder sejlads for første gang, er der ingen grund til at bruge en masse tid på at forsøge at huske alle de ord og begreber du bliver præsenteret for her i kapitlet. Det vigtigste er selvfølgelig at man forstår hinanden, og andre udtryk kan også godt bruges. Men samtidigt er det jo også sådan, at disse ord er opstået netop for at sikre en præcis forståelse om bord. I en presset situation er tydelig kommunikation vigtig, og derfor har det maritime sprog en berettigelse. Desuden er der faktisk tale om et stykke kulturhistorie; mange af disse begreber er resultatet af mange hundrede års maritim historie. Både begreb og indhold Her får du en oversigt over de vigtigste navne på sejlbådens forskellige dele. De giver samtidigt et indblik i hvordan en sejlbåd egentlig er bygget op. I næste kapitel gennemgår vi de begreber man bruger for det man gør mens man sejler. Samtidigt bliver det forklaret hvad disse manøvrer, eller handlinger går ud på. Dermed får du en lidt større forståelse ikke bare for hvad ordene betyder, men også for hvad de indebærer i praksis. ord om bord hvad gør man? hvordan virker sejlene? sejltrim regler på vandet kapsejlads vind, vejr og strøm knob, stik og tovværk 13

Retninger til søs ord om bord hvad gør man? hvordan virker sejlene? sejltrim regler på vandet kapsejlads vind, vejr og strøm knob, stik og tovværk Bagbord Styrbord Vind Luv Læ Luv Læ Styrbord Bagbord For Agter Styrbord/bagbord Som de fleste sikkert ved, kalder sejlere højre for styrbord, og venstre for bagbord. Men styrbord og bagbord er faktisk ikke helt det samme som højre og venstre. Sejlerordene adskiller sig fra højre og venstre ved at de altid forholder sig til bådens længderetning. Bagbord er venstre, hvis man kigger forover i båden, og styrbord er højre. Men hvis man vender sig om og kigger bagud, refererer styrbord stadig til den samme side af båden som tidligere. Det bliver ikke til bagbord, fordi man har vendt sig om. Det er årsagen til at man har egne ord som erstatter højre og venstre. Det er uhensigtsmæssigt i en båd, hvis højre og venstre skifter, alt efter hvilken vej man står. Det kan skabe forvirring og misforståelser, og det kan være farligt på vandet. Det er altså båden det handler om, når man siger styrbord og bagbord ikke den der taler. Det som er uden for båden, for eksempel et skær eller et sømærke, benævnes stadig med højre og venstre med mindre man udtrykker sig ved at sige, at skæret eller sømærket befinder sig til styrbord eller på styrbord side med andre ord på bådens højre side. Så er det jo igen båden, som er referencepunktet. For/agter Det som befinder sig foran i en båd, benævnes gerne med for (forstag, forkahyt osv.) eller bare forud. Agter betyder bag i sejlerverdenen (for eksempel agterstag, agterlig eller agterfortøjning). Her gælder det samme; der er tale om bådens for- og agterende. Det som befinder sig uden for båden, hedder stadig foran og bag. Det er den båd, vi er om bord i, vi taler om. Læ/Luv Sejlere forholder sig naturligt nok til vindretningen ret ofte. Derfor er der specielle ord, som handler om at orientere sig i forhold til vinden. Det som befinder sig mod vindretningen er til luv, mens det som befinder sig med vindretningen er til læ. Båden og sejlene har også en læ og en luv side. Andre både kan også befinde sig til læ (med vinden) eller til luv (mod vinden). 14

Sejlbåden Her er en helt almindelig sejlbåd, set ovenfra og fra siden. De vigtigste dele af båden er markeret med røde streger. For enden af stregen ser du hvad netop denne del af båden hedder. Stævn Fordæksluge Ruf/overbygning Luge Skødeskinne Cockpit Hæk/Agterstævn Pulpit/Prædikestol Scepter Søgelænder Ræling Pulpit ord om bord hvad gør man? hvordan virker sejlene? sejltrim regler på vandet kapsejlads vind, vejr og strøm knob, stik og tovværk Fribord Vandlinje Undervandsskrog Ror Køl 15

ord om bord hvad gør man? hvordan virker sejlene? sejltrim regler på vandet kapsejlads vind, vejr og strøm knob, stik og tovværk Riggen Nedenfor ser du en traditionel rig, forsynet med navne på de vigtigste dele. I praksis håndterer man riggen med forskellig slags værktøj, som det er godt at vide lidt mere om, end bare hvad det hedder. De mest centrale af disse redskaber har vi derfor cirklet ind, og forklaret lidt nærmere. Forstag Mast Topvant Salingshorn Agterstag Undervant Bom Skøder Alle sejl er udstyret med skøder. Storsejlet har kun et skøde, de andre sejl har to - et til hver side af båden. Skøderne bruges til at trække sejlene ind mod bådens centerlinje, og til at slippe dem ud igen alt efter hvilken vinkel vinden har i forhold til bådens kurs. Skøderne er de liner eller tov, som bruges mest aktivt på en sejlbåd. De regulerer altså sejlenes vinkel til båden og påvirker desuden deres profil eller form. Fald Et fald er, i al sin enkelhed, et tov, som bruges til at hive et sejl op i masten - og hive det ned igen. Hvert sejl har sit eget fald. Faldene har navn efter hvilket sejl de tilhører. Derfor hedder det storsejlsfald, fokke/genuafald, spilerfald, eller gennakerfald. Faldene er samtidig en vigtig trimfunktion man bruger dem også til at ændre sejlenes profil. Øvrige trimliner Der findes en hel del tov og liner, som sammen med skøderne bruges til at justere sejlenes form på forskellig vis. Vi kalder dem samlet for trimliner, eftersom de trimmer sejlene ændrer sejlenes facon/profil, så de passer til forholdene. 16