0
Referat fra debatmøde Nupark i Holstebro d. 30.4.2013 1
INDHOLD INDLEDNING... 3 MÅL: FLERE TILFREDSE KUNDER... 4 Chauffører... 5 Bemanding af stationer... 5 Indretning af busser... 6 En fancy bus... 6 MÅL: SAMMENHÆNG... 7 Køreplanerne... 7 Fremkommelighed... 8 Stationer og stop... 9 Lemvigbanen... 9 Holstebro-Herning-Aarhus... 9 MÅL: PUBLIC SERVICE... 10 Erfaringer med Flextur... 10 Ens eller forskellig service for Flextur?... 11 MÅL: BÆREDYGTIGHED... 11 Små busser... 11 Teknologi... 12 Cykler med bussen... 12 Andet... 12 Trafiksikkerhed... 12 DELTAGERE... 13 2
INDLEDNING Velkommen ved Arne Lægaard, bestyrelsesformand i Midttrafik De sidste år har været præget af store opgaver. Det regionale rutenet er lagt om, og i mange af de større byer er bybussystemerne ændret. Nu er det snart kun Holstebro, der mangler at få omlagt bybusserne. På markedsføringsiden har filmen Bussen været en super succes, hvor det er lykkedes at gøre opmærksom på den kollektive transport på en positiv måde. Der skal følges op på de senere års succeser. Dagsorden på debatmødet er spørgsmålet om, hvordan den kollektive transport kan udvikles i de næste fire år. Mål for Trafikplan 2013 ved Jens Erik Sørensen, direktør i Midttrafik Præsentationen findes på www.midtrafik.dk/trafikplan13-17 Midttrafik ønsker at Trafikplan 2013 skal være et idékatalog, hvor kommuner og region kan lade sig inspirere til at iværksætte initiativer for at opnå en mere effektiv og sammenhængende kollektiv trafik. Tilgangen er kundeperspektivet. Derfor er processen startet med at høre brugerne om deres ideer. Knap 900 borgere i regionen har bidraget. De fire områder som Midttrafik lægger op til, at der skal arbejdes med målsætninger for i Trafikplan 2013, er: Flere tilfredse kunder, sammenhæng, bæredygtighed og public service. Flere tilfredse kunder. Når Midttrafik i dag måler kundetilfredsheden, er den meget høj. Det er ikke realistisk, at den kan blive meget højere. Derfor er målet at fastholde niveauet for tilfredshed på de nuværende 92 %. Mht. antallet af passagerer skal man også være realistisk. I de senere år er det lykkedes at fastholde passagerne på trods af nedskæringer og effektiviseringer. Målet er fremover at øge antallet af buspassagerer per køreplantime med 1 %. Sammenhæng. Det er svært at lave et kvantitativt mål for sammenhæng i den kollektive transport, men kundeklager er en god idnikator. Der skal arbejdes på at flest muligt oplever, at det er nemt at finde ud af at bruge den kollektive transport. Der skal være en god sammenhæng mellem tog, lokalbaner og busser. I dag er der fx problemer omkring koordinering mellem Arriva og DSB i Herning og Struer. Bæredygtighed. Mindre brændstofforbrug og busser med højere euronormer er vejen frem. Midlerne er at skærpe kravene ved udbud og incitamenter til miljørigtig adfærd for vognmænd og chauffører. Midttrafik stiller gerne op med rådgivning, hvis der er kommuner, der ønsker at eksperimentere med alternative teknologier. Der skal være 7 eller flere i en bus for, at den miljømæssigt kan matche personbilen. Flere passagerer per bustime er derfor også den rigtige vej i retning af en bæredygtig kollektiv transport. Public service. Der er en helt særlig forpligtigelse til at sørge for transport for de befolkningsgrupper, der ikke har andre muligheder. Halvdelen af Midttrafiks brugere er unge. Der skal fortsat være fokus på, hvordan unge på den mest effektive måde kommer til og fra ungdomsuddannelser. 3
Forudsætningerne for den kollektive transport er vidt forskellig rundt om i Region Midtjylland. Det er intentionen, at Trafikplan 2013 bliver et værktøj, der både kan bruges i de tyndt befolkede områder og områder med meget trafik og trængsel. Der kan aldrig laves fælles niveauer for målsætningerne, men der kan opstilles fælles sigtepunkter. Verden udenfor Midttrafik, ved Lykke Magelund, konsulent, Tetraplan Præsentationen findes på www.midtrafik.dk/trafikplan13-17. Desuden beskrives emnet i baggrundsmaterialet til dialogmødet, som også findes på webadressen. Tre forhold ved man får betydning for efterspørgslen efter kollektiv bustransport i de kommende år: Den demografiske udvikling, initiativer på baneområder (både statens baner og den nye letbane i Aarhus) samt den nylige off-peak takstnedsættelse. Andre forhold kan man kun gætte på, det gælder fx udviklingen i samfundsøkonomien og ændringer i befolkningens livsstil og transportadfærd. Rammebetingelserne er gunstige for den kollektive bustransport i Region Midtjylland, når man ser det under ét, og der kan forventes flere bus kunder. Der er imidlertid en meget forskellig udvikling rundt om i kommunerne. Aarhus får i særklasse mange nye brugere. Og der er kommuner som må forvente et fald i efterspørgslen især pga. den demografiske udvikling. MÅL: FLERE TILFREDSE KUNDER Indledende vox pops: En glad busschauffør kan lette stemningen i bussen. En der gir de rigtige oplysninger og fyrer nogle jokes af. Det skaber en god stemning og tryghed i bussen. Der skal være god benplads, ellers er det ulideligt at være i en bus, når man er en høj fyr. Jeg forstår ikke, at der er borde i nogle af busserne. De er ikke til nogen nytte. Det ryster alligevel så meget, at jeg slet ikke kan arbejde. Jeg kunne godt tænke mig en realtidsapp, der fortæller, hvornår bussen kommer. Hvis man får at vide, at der er et stykke tid, så har man mulighed for at udnytte tiden eller tage en anden bus. Mobilklippekort ville også være fint. 4
Chauffører Hvis man mødes af en sur chauffør, er det noget der huskes. Det viste debatten, hvor flere fortalte om episoder, hvor chaufføren ikke havde optrådt med optimal service. En chauffør kan møde op til 6.000 kunder på en dag. Der vil altid være episoder, som kunderne ikke er tilfredse med. Kundetilfredsheden er generelt meget høj. Det blev fra flere sider fremhævet, at chaufførerne gør en stor indsats, og sure chauffører mere er undtagelsen end reglen. I udgangspunktet er det vognmanden, der har ansvaret for at uddanne chaufførerne. Midttrafik har det også som et vigtigt indsatsområde. I uddannelsesprogrammet Fly High kommer chaufører på to dages kursus, hvor de præsenteres for redskaber til god kundeservice. Og det virker. Som eksempel blev nævnt Arrivas chauffører i Herning. Kundetilfredsheden mht. chaufførenes venlighed og imødekommenhed steg 10 % efter chaufførerne havde været på kursus. En opfordring til kunderne om at sende en SMS til chaufføren med ros og ris, som man har gjort det i Aarhus, er en mulighed. Men man skal tænke på, at vi er i Vestjylland, hvor man er beskedne i forhold til at udtrykke ros Der blev spurgt om chaufførenes kundevenlighed i højere grad kan indarbejdes i udbudsbetingelser. Kan man have et krav om, at chauffører skal være glade på et eller andet niveau? Man kunne fx stille krav om, at chaufførerne mindst en gang om året skal på kundeservicekursus hos Midttrafik. Der blev efterlyst større forståelse for chaufførenes arbejdssituation. Chaufførjobbet er ikke det mest vellønnede i verden. Man kan ikke forvente, at alle chauffører vågner op om morgenen og synes, de har verdens bedste job. Chauffører skal forvalte komplicerede regler fx omkring rejsehjemmel, og de forventes at give svar med det samme. Derudover er det til tider vanskeligt at komme frem i trafikken, hvilket ikke er chaufførens skyld. Bemanding af stationer På Viborg Station lukker man nu det bemandende salgskontor. Det blev beskrevet som en kontrast til ønsket om at give kunderne god vejledning omkring billetter, og til at Viborg skal udvikles som et regionalt knudepunkt. Det blev nævnt, at mindre personale på stationerne potentielt gør det mere utrygt for kunderne at færdes her. Fra Midttrafik blev nævnt, at erfaringen bl.a. fra Herning ikke er, at det giver anledning til stor kundeutilfredse, når man nedlægger salgskontorene. Motiverne for at lukke salgs- og informationsstedet i Viborg er det samme som for, at man har gjort det i Ringkøbing, Skjern, Skive, Herning og Holstebro. Der skal spares penge for at mindske kommunernes merudgifter til kollektiv transport som følge af indførelse af Rejsekortet. Dertil kommer at efterspørgslen efter salgsstedets services har været dramatisk 5
faldende. Fremover vil opgaven blive løst fra Arrivas salgskontor, der ligger 150 meter fra stationen. Indretning af busser De handicappede og de ældre blev fremhævet som en gruppe, der også skal tænkes ind i Trafikplan 2013. Der er rundt om i handicap- og ældreråd ikke tilfredshed med alt materiellet, og det gælder både gamle og nye busser. Fx er de nye bybusser i Viborg ikke handicapvenlige - gangbesværede har svært ved at komme op på sæderne. Disse nyindkøbte busser skal man leve med i mange år fremover. Det blev foreslået at samle et panel fra handicap organisationerne til at rådgive om tilgængelighed i den kollektive trafik. Der blev advaret om at tro, at man ved, hvad de handicappedes behov er uden at spørge de handicappede til råds. Det fremhævet, at det er vigtigt med erfaringsudveksling på tværs af kommuner, så ikke alle begår de samme fejl ved indkøb af nye busser. Fra Herning blev berettet, at man har gode erfaringer med tre lavgulvsbusser, som er indsat som servicebus, der bl.a. betjener sygehus og ældreboliger. I nogle kommuner er busserne ældre end i andre kommuner. Det er et bevidst valg, at man nogle steder vælger mere kørsel for pengene og accepterer ældre køretøjer. Wi fi er nummer to på de unges ønskeseddel. I første omgang vil de have en bus, når de har brug for det. Det er en stor udfordring, at betjene i det omfang de unge ønsker, hvilket vil kræver tilførsel af penge En fancy bus Det blev fremhævet, at man generelt skal være bedre til at lytte til de unges ønsker. Der var forslag om at lade unge dekorere busserne udenpå og også gerne indvendigt. Der var forslag fra Viborg om at give unge fra Animationsskolen sendetid på de kommende realtidsskærme i busserne. Der var ikke enighed om konsekvenser af at give de unge malerpensler og sendetid. De fleste unge mennesker har smartphone og ønsker at være på nettet hele tiden. Dækningen er imidlertid ikke god nok alle steder herover, og man skal ikke love internetopkobling i bussen, hvis man ikke kan leve op til det Unge mennesker vil aktiveres, når de er i bussen. Alle unge der kommer ind i et lokale starter med at søge efter det trådløse internet. Wi-fi er en go ide på de busser, der transporterer over lidt længere strækninger. I Ringkøbing-Skjern hvor trådløst netværk findes på nogle linjer i dag, kan man se det bliver brugt. Den manglende dækning i nogle områder blev nævnt som et problem. 6
MÅL: SAMMENHÆNG Indledende vox pops Jeg står op kl. 4.30 for at komme i skole kl. 8. Først skal jeg med en bybus, så en regionalbus og så igen en bybus. Det er virkelig trælst, at by- og regionalbusserne slet ikke hænger sammen. Det er irriterende, når bussen ikke kommer til tiden, så kan jeg ikke nå den næste bus til skole, og så bliver jeg noteret for fravær. Det er irriterende, at det er bussen skyld. Der er ikke noget jeg kan gøre ved det. Ude på landet består det ideelle stoppested af et læskur, en skraldespand og køreplaner med digital realtidsinfo. Inde i byerne skal der også være et rutekort, så man kan finde ud af, hvordan man kommer videre med andre busser. Der skal flere busser til større uddannelsesinstitutioner. Jeg har flere gange været ude for, at vi slet ikke kan være i bussen eller, at vi står meget tæt, fordi der ikke er plads. Køreplanerne Korrespondancerne i den kollektive trafik er afgørende for servicen, og for om folk overhovedet vil bruge den kollektive transport. Som eksempler på dårlige korrespondancer blev nævnt: Herning Station, hvor der er 45 minutters ventetid når man ankommer med Arriva og skal videre til Struer. Linje 23 Holstebro-Struer, som ved sidste køreplanskift blev opdelt i to, hvorefter mange korrespondancer røg en tur. Linjerne 23 og 33 (Lemvig til Struer) har efter sidste køreplanskift fået dårlig korrespondance til toget videre til Langå og Århus. Her har også været et problem mht. høringsfristen efter udmelding af sidste togkøreplan. 7
Fra Midttrafik blev nævnt, at køreplaner er en afvejning af behov og økonomi, og at alle har en fælles interesse i, at flest muligt får det bedst. Regionens effektivisering af det regionale net har betydet, at færre buslinjer kører parallelt med toget. Det er en bevidst prioritering, at lade de lokale ruter tage sig af oplandsbetjeningen til de større byer, og de regionale betjene mellem større ikke Det er vores hjerteblod, at der er gode korrespondancer mellem busserne og de tog, der går ind og ud af landsdelen togbetjente byer. I tyndere befolkede områder blev sammenhængen mellem busser og de tog, der betjener til og fra, betegnet som særlig vigtige ikke mindst for at de uddannelsesøgende kan kommer til deres skoler og uddannelsessteder. Samarbejdet med Arriva og DSB omkring køreplaner er vigtigt, og der skal arbejdes for at det er optimalt. Tidligere var samarbejdet ikke optimalt, men det er blevet meget bedre de senere år. Der var forslag om en højere grad af involvering af vognmænd og chauffører i køreplanlægningen. De ligger inde med konkrete erfaringer. Midttrafik fortalte, at der altid finder en inddragelse af vognmænd sted, når noget større ændres. Henvendelser om uhensigtsmæssigheder er altid velkomne. Nogle af korrespondanceproblemerne opstår, fordi der er forskellige tidspunkter for køreplanskift. For tog skifter køreplanerne i december, for regionalbusserne skiftes sidst i juli og for skolebusser til august. Tidsforskydning i køreplanskift gør det umuligt at få alt til at passe sammen hele tiden. Betydningen af en dialog med uddannelsessteder, større institutioner og virksomheder om tilpasninger mellem deres møde- og sluttider og køreplanerne er centralt. Løsningen kan i nogle tilfælde også være justeringer i mødetiderne. Der er ikke entydigt gode erfaringer med at få gymnasier m.fl. til at flytte på ringetider. Fremkommelighed De planlagte korrespondancer skal være bedst mulige. Men korrespondancerne kan også ryge, fordi bussen ikke kan komme frem i trafikken. Trængsel forekommer i bykernerne og på ring- og indfaldsveje til de større byer. Kommunerne kan lette forholdene for bussen ved at lave busbaner, signalprioritering og andre fremkommeligheds fremmende tiltag. Det er måske lidt provokerende at sige, men hvis bussen skal kunne komme frem, så skal vi forbyde traktorer og store landbrugsmaskiner på vejene i dagtimerne. Det kan vi jo ikke gøre 8
I Viborg arbejder forvaltningen med et udviklingsprojekt som omfatter en grøn bølge for bussen på Ringvejen. Det blev nævnt, at mange købstæder har snævre pladsforhold i bykernerne, og der ikke er plads til busbaner. Det blev anfægtet som er prioriteringsspørgsmål med en argumentation om, at når Aarhus har plads til en letbane, så bør man i købstæderne også kunne finde plads til en busbane. Erfaringsudveksling på tværs af kommuner blev igen fremhævet, og der blev henvist til Vejle, hvor man har igangsat en busdetektering i en række centralt beliggende signaler. Stationer og stop Trafikplan 2013 vil være et naturligt sted at adressere ønsker om nye stationer på statens baner. Hvis man kan dokumentere, at der er et behov for flere standsningssteder eller det kan understøtte en aktuel byudvikling, så er der eksempler på, at det kan lade sig gøre. Midttrafik vil gerne have den type af input, når Trafikplan 2013 sendes i høring. QR koder på stoppestedsstandere med adgang til oplysninger om køreplaner, rejseplaner og andet blev foreslået. Lemvigbanen Andre steder i landet ser man, at lokalbanerne integreres med statens baner. Spørgsmålet om det er et perspektiv for Lemvigbanen blev stillet. Der arbejdes lokalt med en idé om at gøre Lemvigbanen gratis at benytte. Så slipper man også for at installere Rejsekortsudstyr på stationer eller i togene. De to millioner kroner per år, som man mister i passagerindtægter, kan hurtigt være tjent hjem som turistindtægter andre steder. Kommunen er på det rene med, at man ikke bare kan bede Region Midtjylland om at finansiere indtægtstabet. Kunne det være en opgave for Midttrafik at arbejde for en nærbane mellem Holstebro og Herning, og er der en ide i at integrere Lemvigbanen? Det nye supersygehus i Gødstrup øger efterspørgslen Holstebro-Herning-Aarhus De muligheder der er for at forbedre togbetjeningen Holstebro-Herning- Aarhus skal udnyttes fuldt ud. Efterspørgslen bliver større, med det nye supersygehus i Gødstrup. Det skal udnyttes som løftestang både for flere direkte intercitytog og for regionaltog. Derudover bør man overveje genetablering af standsningssteder - fx Tvis trinbræt, som Holstebro Kommune arbejder for bliver genåbnet. 9
MÅL: PUBLIC SERVICE Indledende vox pops Flextur fungerer som det skal. Men det er et problem, at man skal bestille to timer før man skal køre. Det kan være svært at vide, hvornår man skal hjem, og så ender man alligevel med at måtte tage en taxa. Om morgenen, aften og weekend måtte der gerne være flere busser. Hvis man arbejder sent, er det svært at komme hjem igen. Det ville være dejligt, hvis man i Aarhus havde særlige busser til store arrangementer. Erfaringer med Flextur Flextur blev betegnet som en super god måde at tilbyde kollektiv transport der, hvor der er langt mellem husene. Flextur er en politisk god investering, fordi det bidrager til at fastholde og måske endda tiltrække beboere steder, som ellers ville miste borgere. Undersøgelser blandt brugerne af Flextur viser en meget høj tilfredshed. Men samtidig så er det også et meget undersolgt produkt. Der har været en vis tilbageholdenhed med at annoncere alt for vidt og bredt, så længe man ikke kendte efterspørgslen. Flextur er meget dyr for kommunerne målt på den enkelte tur. Til gengæld kan der spares på de konventionelle busser. Samfundsøkonomien i en Flextur sammenlignet med en traditionel bustur er meget bedre i de tyndere befolkede områder. Det er i øjeblikket et problem, at der er forskellige Flexturs takster i kommunerne. Det gør det ikke nemt at kommunikere produktet ud til borgerne, og det gør det især ikke nemt for rejser på tværs af kommunegrænser. De nedlæggelser vi laver på de store ruter, glider meget nemmere ned i lokalråd og andre steder, når vi i stedet tilbyder Flextur. Alle kan godt se, at det ikke holder med store tomme busser Det blev diskuteret om Flextur skal sammenlignes med en bus eller med en taxa. Hensynet til det lokale taxaerhverv skal tænkes ind i Flexturen. Det nytter ikke noget, at det bliver så attraktivt og fleksibelt, at det helt udkonkurrerer taxaerne. Det skal derfor ikke være væsentligt billigere med Flextur end med taxa. 10
Ens eller forskellig service for Flextur? Der er ikke ens erfaringer mht., hvor attraktivt de unge finder Flextur, når de rejser flere sammen. Der blev spurgt til, om man kan give kommunerne større frihed til at differentiere tilbuddet. Konkret var et ønske om at kunne regulere på ledsagerbetalingen. Midttrafik tilkendegav, at det er der et vist spillerum for, men at et ikke spiller godt samme med ønsket om et ensartet produkttilbud på tværs af kommunegrænser. En mulighed for at de unge kan anvende deres Hypercard til Flexture blev efterlyst. En app til bestilling via mobiltelefon blev endvidere nævnt som en mulighed. At få de unge til uddannelsessteder er noget vi har rigtig meget fokus på, for vi er alle interesserede i, at så mange som muligt tager en uddannelse. Men det er noget af en udfordring at give ordentligt tilbud i fritiden - om aftenen og i weekenden MÅL: BÆREDYGTIGHED Indledende vox pop De busser der kører i byerne er ikke up to date. Når man kommer til andre lande er det en fornøjelse at se hybrid- og trolleybusser Små busser Det både er og opleves som mere miljørigtig adfærd, når man sidder få i en lille bus, end hvis man er få i en stor bus. Herning har været frontløber i at indsætte flere små busser i driften. I dagtimerne køres med store busser og på de tyndere belagte tidspunkter aften og weekend køres med små busser. Servicebusserne i Viborg er et andet eksempel på anvendelse af små busser. Folk kan simpelthen ikke forstå, der kommer store 70 personers busser kørende med 1-2 personer. Det giver ingen mening. Et godt råd er at se på de muligheder, der er for at indsætte flere minibusser Det blev nævnt, at hvis man skal have flere små busser, så udelukker man mange af de små lokale vognmænd fra, at byde ind på kørselen. Midttrafik erkender, at det kan være 11
en udfordring. Det handler om at lave udbudspakker og incitamentskontrakter, som gør det interessant for vognmændene at byde ind med forskellige vognstørrelser, tilpasset efterspørgslen. De små vogne er der allerede. De kører med elever og ældre om dagen, og kunne godt bruges i køreplanlagt drift på andre tidspunkter. Teknologi Biogasbusser bliver snart en realitet i regionen. Holstebro har besluttet at indsætte 10 biogasbusser i bybusdriften. Skive har åbnet en biogasstation, og Lemvig er i gang med at udvikle på et opgraderingsanlæg som gør, at man kan etablere en biogasstation. Rapsolie som brændstof blev afvist. Dels er det ikke økonomisk interessant, og dels er der et etisk problem ved at putte fødevarer i køretøjer. Kørestil har stor betydning for brændstofforbruget. Der er både miljømæssige og økonomiske fordele ved at give chaufførerne incitamenter til øko-kørsel. Ved at måle på den enkelte chauffør kan man bruge den interne konkurrence evt. kombineret med præmier som incitament. Cykler med bussen Der blev spurgt til muligheden for at kombinere cykel og bus, og om cykelmedtagning er en realistisk mulighed. Det er allerede muligt at medtage cykler i bagagerummet på de fleste regional- og lokalruter. Cykelanhængere til busser er opfundet, og Midttrafik opfordrede kommuner til at teste det eller andre løsninger af i forsøgsprojekter. Andet Trafiksikkerhed Skal der være mål for trafiksikkerheden i Trafikplan 2013, eller skal det på anden måde behandles? I Sverige er sikkerhed et høje prioriteret tema i alle planer. Sikkerheden er høj i bustrafikken, problemet er ofte vejen hen til bussen. Gule veste til alle elever der bruger skolebus er en billig måde at gøre dem synlige for andre trafikanter og for buschaufføren på. Et relevant sikkerhedstema er spørgsmålet om sikkerhedsseler i skolebusser. 12
DELTAGERE Arne Lægaard, Bestyrelsesformand, Midttrafik, Holstebro Kommune Finn Stengel Petersen, Bestyrelsesmedlem, Midttrafik, Herning Kommune Torben Nørregaard, Bestyrelsesmedlem, Midttrafik, Region Midtjylland Ole Flemming Lyse, Repræsentantskabsmedlem, Midttrafik, Hedensted Kommune Ole Kamp, Repræsentantskabsmedlem, Midttrafik, Ringkøbing-Skjern Kommune Johannes Vesterby, Repræsentantskabsmedlem, Midttrafik, Viborg Kommune Bodil Pedersen, Formand for Teknisk Udvalg, Holstebro Kommune Aksel Gade, Byrådsmedlem, Holstebro Kommune Anders G. Jacobsen, Byrådsmedlem, Holstebro Kommune Eli Vium, Byrådsmedlem, Holstebro Kommune Mogens Flæng, Byrådsmedlem, Holstebro Kommune Ib Lauritsen, Formand for Teknik- og miljøudvalget, Ikast-Brande Kommune Arne Noe, Byrådsmedlem, Lemvig Kommune Anders Korsbæk, Byrådsmedlem, Viborg Kommune Britta Andersen, Kontorassistent, Holstebro Turistbusser Chanette Mulvad, Chauffør, Holstebro Turistbusser Kristian Madsen, Vognmand, Holstebro Turistbusser Søren Olesen, Buschef, Thykjær A/S Jens Erik Sørensen, Direktør, Midttrafik Eva Kanstrup, Direktør for Teknik og miljø, Herning Kommune Annette Vognbjerg, Afdelingschef, Trafik & Park, Holstebro Kommune Diana Bilsted, Trafikmedarbejder, Holstebro Kommune Søren Gais Kjeldsen, Direktør for Teknik og Miljø, Holstebro Kommune Karin Kisum Jensen, Planchef, Ikast-Brande Kommune Annette Johansen, Embedsmand, Lemvig Kommune Pia Andersen, Embedsmand, Lemvig Kommune Per T. Holm, Udviklingskonsulent, Region Midtjylland Peter Hermansen, Udviklingskonsulent, Region Midtjylland Anette Thesbjerg Lauridsen, Trafikkonsulent, Ringkøbing-Skjern Kommune Helene Helstrup Jensen, Fagleder, Ringkøbing-Skjern Kommune Lise Lundsager, Landinspektør, Struer Kommune Martha Johansen, Trafikplanlægger, Viborg Kommune Per Christensen, Chef for Trafik og Veje, Viborg Kommune Poul Guldborg, Ordstyrer, Guldborg Unlimited Lykke Magelund, Konsulent, Tetraplan Søren Fischer Jepsen, Konsulent, Tetraplan Henning Nielsen, Specialkonsulent, Midttrafik Britta Charmig, Kommunikationsmedarbejder, Midttrafik Danni Giørtz-Jørgensen, Direktionsassistent, Midttrafik 13