Bilag 2 - Oversigt over undtagelser fra det generelle rygeforbud Dette bilag giver en oversigt over de undtagelser fra det generelle rygeforbud som rygeloven giver. Bilaget er udtømmende. Det vil sige, at det også behandler undtagelser m.m. som ikke administreres af Arbejdstilsynet. En del af undtagelserne er betinget af størrelse eller andre forhold der skal vurderes. Arbejdstilsynets vurderinger herom, kan findes på Arbejdstilsynet hjemmeside under Nye rygeregler. Sted Lokalitet, hvor der må ryges Betingelse Henvisning Bemærkning Arbejdspladser Kraner, firmabiler og andre erhvervskøre-tøjer, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen. rygepolitikken 6 stk. 2 Institutioner m.v., der både udbyder en treårig gymnasial ungdomsuddannel-se, der fortrinsvis har optaget personer under 18 år, og en uddannelse, der fortrinsvist har optaget personer over 18 år. Rygerum og rygekabiner Rygerum og rygekabiner. kun for den afdeling, der fortrinsvist har optaget personer over 18 år Udendørs på institutionens område kun for den afdeling, der fortrinsvist har optaget personer over 18 år rygepolitikken 6 stk. 3 Geografisk selvstændig afdeling, som fortrinsvist har optaget personer over 18 år. rygepolitikken Geografisk selvstændig afdeling, som fortrinsvist har optaget personer over 18 år. 7 stk. 3, jf. 6, stk. 3. 7 stk. 3 Stedet fungerer som bolig Anbringelsessteder målrettet Udendørs på institutionens for de unge børn og unge under 18 år område. rygepolitikken 7 stk. 4 Kun de unge må ryge 9
Sikrede afdelinger på døgninstitutioner og delvist lukkede døgninstitutioner for unge under 18 år. Rygerum, egne værelser, udendørs på institutionens område Stedet fungerer som bolig for de unge rygepolitikken Kun de unge 7 stk. 5 må ryge Tjenesteboliger på områder for børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af treårige gymnasiale ungdomsuddan-nelser, opholdssteder o.l., der fortrinsvist har optaget børn og unge under 18 år. I tjenesteboligen At institutionens børn og unge ikke opholder sig i tjenesteboligen 7, stk. 6 Sygehuse o.l. institutioner Sygehuse og lignende institutione Ganske særlige tilfælde 10 Kun patienter og pårørende må ryge. Rygning i henhold til 10 kan f.eks. tillades i forbindelse med, at en patient bliver orienteret om, at den pågældende har fået diagnosticeret en meget alvorlig og livstruende sygdom, eller en pårørende, som opholder sig på sygehuset i forbindelse med, at en nærtstående befinder sig i en livstruende tilstand eller i terminal fase. Plejehjem, døgninstitutioner, botilbud og lignende institutioner Det værelse eller den bolig, der tjener som den pågældendes private hjem Den enkelte beboer kan beslutte, om der må ryges 11 Stk. 1 og 2 Institutionen kan pålægge beboere ikke at ryge i værelset eller boligen i det tidsrum, hvor personalet opholder sig dér. (Er i realiteten en mulig begrænsning på en generel accept af rygning.) I private hjem, hvor der modtages en offentlig serviceydelse i form af person- I det private hjem lig og praktisk hjælp At der ikke ryges i det tidsrum, hvor personalet 12 Kommunen kan, som forudsætning for ydelsen, pålægge beboere ikke at ryge i det tids- 10
opholder sig i boligen rum, hvor personalet opholder sig i boligen. (Er i realiteten en begrænsning på en generel accept af rygning.) Gælder kun når der kun er et opholdsrum. I væresteder, varmestuer og lignende tilbud til socialt udsatte, hvor der kun er ét opholdsrum for brugerne I opholdsrummet rygepolitikken 13 Hvis der er mere end et opholdsrum, gælder de almindelige regler om rygerum, rygekabiner etc. Kriminalforsorgens institutioner 14 Der må ryges i den Den indsatte, Stk. 1, 2 indsattes opholdsrum bestemmer det og 3 Institutionen kan pålægge den indsatte ikke at ryge i sit opholdsrum i det tidsrum, hvor en ansat opholder sig dér. Justitsminis-teren fastsætter nærmere regler. (Er i realiteten en begrænsning på en generel accept af rygning. I den kommunale dagpleje og i puljeordninger, jf. 24 og 25 i lov om social service, er det ikke tilladt at ryge i dagplejehjemmet og i andre lokaler til brug for dagpleje, når der passes børn I dagplejehjemmet og i andre lokaler til brug for dagpleje At der ikke passes børn når der ryges 15 stk. 1 og 2 Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege og opholdsrum, skal være røgfri hele døgnet. (I realiteten et totalt rygeforbud i specielle lokaler til børn) På arbejdspladser i private hjem, hvor arbejdsgiver arbejder i hjemmet, og hvor der er ekstern arbejdskraft tilknyttet I arbejdslokalet uden for den eksterne arbejdskrafts arbejdstid Arbejdslokalet 16 stk. anvendes til 2 bolig I indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har ad- I rygerum og rygekabinegang I hotelværelser, kahytter og lignende lokaliteter, hvor Rygning er tilladt der på erhvervsmæssig basis for gæsterne modtages overnattende gæ- 18 stk. rygepolitikken 2 rygepolitikken 19 11
ster Indendørs på serveringssteder I rygerum og rygekabiner Der må ikke serveres eller medbringes mad eller drikkevarer i rygerum eller rygekabiner på 21 serveringssteder. Det Stk. 3 og enkelte serveringssted rygepolitikken 4 kan dog tillade, at gæsterne selv medbringer drikkevarer (men ikke mad) i rygerum og rygekabiner. Gælder også: Små værtshuse og udskænknings-steder, der befinder sig under samme Små værtshuse og udskænkningssteder. 1. der har alkoholbevilling, 2. hvor der ikke serveres 22 tag som et andet ser- veringssted, og har selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og egentlig mad, På værtshuset i Stk. 1 og hvis det for publikum 3. hvor serveringsarealet er publikumsområdet rygepolitikken 2 under 40 m 2, og fremstår som et selvstændigt værtshus. 4. hvor der er borde og stole på serveringsarealet Nærmere afgrænsning af, hvilke arealer der ikke medregnes ved beregning af de 40 kvm. Kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside. 12
5 - Den sundhedsskadelige effekt ved udsættelse for passiv rygning og tekniske foranstaltninger til forebyggelse heraf Dette bilag beskriver den sundhedsskadelige effekt ved udsættelse for passiv rygning og nogle af de tekniske foranstaltninger, der kan iværksættes på faste arbejdssteder for at forhindre ansatte i at blive udsat for påvirkninger fra passiv rygning. 1. Sundhedsmæssig risiko Passiv rygning er udsættelse for "genbrugsrøg", dvs. en blanding af den røg, som den aktive ryger udånder, og den sidestrømsrøg, som afgår fra det tændte tobaksprodukt ind imellem rygerens inhalationer - fortyndet i den omgivende luft. Passiv rygning indebærer en vis indånding af kræftfremkaldende stoffer, men i koncentrationer, som er en hel del lavere end rygerens. Tobaksrøg er en blanding af ca. 4000 forskellige kemiske stoffer. Mange af dem er sundhedsskadelige, ca. 200 af dem er giftige og 40-50 af dem - fx arsenik, benzen og formaldehyd - er kræftfremkaldende. Den røg, som passive rygere indånder, har endda en mere giftig sammensætning end den røg, som rygerne inhalerer. Det skyldes primært, at røgen fra selve gløden - sidestrømsrøgen - er resultat af en forbrænding ved en lavere temperatur - men også at denne røg ikke er blevet filtreret ved at gå gennem cigaretten og et eventuelt filter. Passiv rygning er optaget på WHOs kræftliste under kategori 1, hvilket betyder, at påvirkning fra passiv rygning anses for at være kræftfremkaldende hos mennesker. Undersøgelser har vist en øget risiko for lungekræft i størrelsesordenen 12-19 % hos aldrigrygere udsat for passiv rygning på arbejdspladsen. Da lungekræft er en meget sjælden sygdom hos aldrig-rygere, og da risikoen desuden falder med faldende udsættelse for passiv rygning, er der dog kun ganske få tilfælde af lungekræft fremkaldt af passiv rygning. Flere enkeltundersøgelser har desuden vist, at udsættelse for passiv rygning medfører øget risiko for udvikling af hjertesygdomme, astmatisk bronkitis samt lungebetændelse. Der findes herudover adskillige undersøgelser, der viser, at udsættelse for passiv rygning afstedkommer en række symptomer, hvoraf de hyppigste er irritation af øjne og slimhinder i de øvre luftveje samt hovedpine. Når gravide kvinder udsættes for passiv rygning indebærer det ifølge flere internationale undersøgelser en mindre reduktion i fødselsvægten. Reduktion i fødselsvægt kan forårsage alvorlige helbredsproblemer for barnet. Endelig giver passiv rygning lugtgener hos både rygere og ikke-rygere selv i små koncentrationer. Disse lugtgener kan opleves som meget kraftige. 2 Foranstaltninger mod udsættelse for passiv røg 2.1 Forbud, begrænsning eller opdeling i ryger- og ikke-ryger områder Et totalt forbud mod rygning på virksomheden eller en begrænsning af rygningen til ganske få områder, vil i meget høj grad beskytte de ikke-rygende medarbejdere mod passiv rygning. 13
Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer med senere ændringer (rygeloven) forbyder rygning på de fleste arbejdspladser. Hvor rygning stadig tillades, er der som hovedregel tale om opdeling i ryger- og ikke-rygerområder. Rygeloven har således i vidt omfang sikret de bedste foranstaltninger mod udsættelse for passiv røg. Rygeloven foreskriver som hovedregel, at rygning, hvor den tillades, skal foregå i rygerum eller rygekabiner. I de tilfælde, hvor rygning stadig tillades, er der risiko for, at røgen breder sig til andre områder, hvor der ikke ryges. Det skal sikres, at røgen fra de områder, hvor rygning er tilladt, ikke i nævneværdigt omfang breder sig til de øvrige områder. Bestemmelserne i Arbejdsmiljøloven kan sikre mod gener fra denne røg. I enkelte tilfælde tillader rygeloven stadig, at der ryges, hvor der er ikke-rygende ansatte til stede. Opholder ikke-rygerne sig i samme lokaler som rygerne (andre ansatte, kunder eller klienter) i længere tid, vil ventilation normalt være en nødvendig foranstaltning. Den form for ventilation der vælges, kan være afgørende for, om der sker en rimelig beskyttelse. 2.2 Ventilation i rum hvor der ryges, samtidig med, at der er ansatte til stede Hvis der må ryges i arbejdslokalerne, eller hvis ansatte skal opholde sig sammen med rygere i længere tid, er det nødvendigt med en god ventilation. Er der meget røg, vil det normalt være nødvendigt med mekanisk rumventilation. Der vil ikke være tale om procesventilation, hvorfor der ikke er krav om kontrolanordninger på ventilationsanlægget. Rumventilation kan udformes efter to forskellige hovedprincipper opblandingsventilation og fortrængningsventilation. 2.2.1 Opblandingsventilation Formålet med opblandingsventilation er at skabe en effektiv omrøring i rummet, således at koncentrationen af luftforurening bliver den samme overalt i rummet. For at sikre en effektiv omrøring er det nødvendigt at indblæse luften med stor hastighed. En stor lufthastighed kan give gener på grund af træk. Derfor indblæses luften ofte fra åbninger anbragt i nærheden af loftet. Da opblandingsventilation ikke afgrænser forureningen, men kun fortynder den, er det ikke den mest velegnede ventilationsform, hvor der ryges meget. 2.2.2 Fortrængningsventilation Formålet med fortrængningsventilation er at opdele rummet i en ren zone og en snavset zone. Denne opdeling opnås ved at indblæse kølig luft med en lav hastighed. Kold luft er tungere end varm luft. Derfor vil den kølige luft søge mod gulvet. Efterhånden som den kølige luft opvarmes, fx af personer, vil luften begynde at stige mod loftet. Under denne opstigning transporterer luften forureningen op mod loftet, hvor luften udsuges. Luften kan indblæses i opholdszonen eller over opholdszonen. 14
Indblæsning i opholdszonen Ved diffus indblæsning "træder" den friske luft ind i rummet med en lav hastighed, eksempelvis 0,2-0,6 m/s. Hvis luften er kølig, vil luften falde mod gulvet og fordele sig i et tyndt lag ud over gulvet, og den største lufthastighed i strømningslaget vil være i højden 3-5 cm over gulvet. Når den kølige luft opvarmes af varmekilder, fx af personer, vil luften begynde at stige mod loftet, hvor luften suges ud. Luftstrømningen mod loftet vil transportere varme og forurening op mod udsugningen. Hvis den stigende luftstrøm er større end den udsugede luftmængde, vil der dannes en dyne af varm forurenet luft under loftet. Ved dimensionering af ventilationsanlægget er det vigtigt, at denne dyne af varm og forurenet luft er placeret over hovedhøjde. Fortrængningsventilation kræver indblæsning af store luftmængder svarende til mindst 100 m3/time pr. person. Denne indblæsning kan give ubehag i form af træk, såfremt personer opholder sig tæt på indblæsningsåbningerne. Det er en nødvendig betingelse for at fortrængningsventilation virker, at den indblæste luft er koldere end rumluften. Set i forhold til opblandingsventilation kan fortrængningsventilation give en bedre luftkvalitet. Indblæsning over opholdszonen Erfaringer fra industrien viser, at koncentrationen af luftforurening på faste arbejdspladser kan reduceres ved diffus indblæsning af kølig luft. Indblæsningen foretages via et stort armatur placeret over arbejdspladsen. I den internationale litteratur betegnes denne form for indblæsning som OASIS (Overhead Air Supply ISland). Efter OASIS-princippet opnås, at frisk luft tilføres personer, som opholder sig under indblæsningen. Forurening opstået i området under indblæsningen transporteres bort af den kølige luft. Hvis denne luftstrøm ikke opfanges af en lokaludsugning, vil forureningen strømme ud i omgivelserne, hvor forureningen opblandes med rumluften. For værtshuse og udskænkningssteder kunne diffus indblæsning af kølig luft over eksempelvis baren muligvis være en metode til at reducere personalets eksponering for tobaksrøg. Herved begrænses personalets passive rygning til kun at omfatte perioder med arbejde væk fra baren. Ved projektering af diffus indblæsning af kølig luft er det væsentligt at forebygge trækgener. Andre metoder Der er udviklet forskellige former for ventilation, fx i form af lufttæpper, der kan adskille personalet i en bar, fra gæsterne. I det omfang disse metoder er effektive, kan de naturligvis også bruges. Filtrering Som supplement til ventilation kan man filtrere luften. Betingelsen for, at Arbejdstilsynet finder filtrering acceptabel, er, at den er effektiv, det vil sige, at der er et forfilter, der fanger de grove partikler, et finfilter, der fanger de små røgpartikler og et gasfilter, fx et kulfilter, der fanger gasserne. Da levetiden af kulfiltre er begrænset overfor den type gasser, der findes i tobaksrøg, skal de skiftes med korte mellemrum. Såfremt der anvendes recirkulation af rumluften, skal den recirkulerede luft filtreres for at undgå gener. 2.3 Rum i tilslutning til rum, hvor der må ryges Hvis røgen breder sig fra rum hvor der må ryges, til tilstødende rum i andet end uvæsentligt omfang, skal påvirkningen fra røgen i de(t) tilstødende rum begrænses. 15
I princippet kan dette ske på to måder: Der kan udsuges/ventileres kraftigere i det rum, hvor der ryges. Dette vil oftest være den bedste måde, som kræver de mindst omfattende foranstaltninger. Der kan ventileres mere i de(t) tilstødende rum. Dette vil oftest være en måde, der kræver mere omfattende og vanskeligere foranstaltninger, end ovennævnte metode. 16