Denne instruks beskriver i Del I rygelovens bestemmelser, samt hvornår og hvordan der skal reageres ved overtrædelse af reglerne i rygeloven.

Transkript

1 At-intern instruks Passiv rygning At-intern instruks IN-16-1 Arbejdsmiljøemne: Områder uden for arbejdsmiljøloven Ansvarlig enhed: AFC, KUI Ikrafttræden: 15. august 2012 Senest revideret: 1. januar Emne og baggrund Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer (rygeloven) forbyder som hovedregel rygning indendørs på arbejdspladser. Loven er blevet ændret og skærpet ved lov nr. 607 af 18. juni 2012, der trådte i kraft den 15. august Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. Denne instruks beskriver i Del I rygelovens bestemmelser, samt hvornår og hvordan der skal reageres ved overtrædelse af reglerne i rygeloven. Efter rygeloven er det stadig tilladt at ryge enkelte steder. Dette medfører, at ansatte kan blive udsat for passiv rygning, enten ved ophold i områder, hvor der må ryges, eller fra røg der breder sig fra rygeområder til områder, hvor der ikke må ryges. I disse tilfælde kan arbejdsmiljølovens bestemmelser sikre, at ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig og generende påvirkning ved udsættelse for passiv røg. Denne instruks beskriver i Del II hvor, hvornår og på hvilke betingelser, arbejdsmiljølovens bestemmelser anvendes. Del I Området for lov om røgfri miljøer 2. Instruks 2.1 Hvornår finder instruksen anvendelse? Arbejdstilsynet fører tilsyn med overholdelse af reglerne i rygeloven på arbejdspladser hvor der er ansatte. Trafikstyrelsen og Energistyrelsen fører tilsyn med loven indenfor deres områder. 1

2 Loven gælder også indenfor områder, hvor der ikke er ansatte. På disse områder fører Arbejdstilsynet ikke tilsyn, og instruksen finder derfor ikke anvendelse på disse områder. 2.2 Hvad siger reglerne? De ændringer, som følger af lov nr. 607 af 18. juni 2012 om ændring af lov om røgfri miljøer, og som trådte i kraft den 15. august 2012, er beskrevet i bilag 1. Rygeloven indebærer følgende: A. Krav om, at der skal udarbejdes en rygepolitik. En rygepolitik skal opfylde følgende betingelser for at være lovlig: Den skal være skriftlig Den skal være tilgængelig for alle medarbejdere Den skal indeholde oplysninger om, hvorvidt man må ryge på arbejdspladsen, og i givet fald hvor der må ryges Den skal indeholde oplysninger om konsekvenserne af at overtræde virksomhedens rygepolitik. Konsekvenserne vil være ansættelsesretslige bestemmelser, og Den skal være i overensstemmelse med lovens regler. B. Krav om, at der som hovedregel ikke må ryges indendørs på arbejdspladser. Dog kan den enkelte arbejdsplads beslutte, at der må ryges følgende steder: I kraner, firmabiler og andre erhvervskøretøjer, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen I rygerum (et særligt lokale med gode udluftningsmuligheder eller ventilation) I rygekabiner (en fritstående enhed med udluftnings- eller ventilationssystem). Der en lang række særbestemmelser og undtagelser fra det generelle rygeforbud i rygeloven, fx om, at udendørs rygning er forbudt visse steder, eller at rygning er tilladt visse steder indendørs. Særbestemmelserne og undtagelserne er beskrevet i bilag 2. C. Krav om, at der skal sættes skilt op, der advarer mod forurenet luft. Skiltet skal opfylde følgende betingelser for at være lovlig: Det skal sættes op på arbejdspladser, der har eller som etablerer rygerum eller rygekabiner Det skal sættes op i tilknytning til rygerum eller rygekabiner Det skal være synligt, og det skal umiddelbart være muligt at læse budskabet på skiltet Det skal informere om, at luften i omgivelserne udenfor rygerummet eller rygekabinen kan være sundhedsskadelig. 2.3 Hvornår skal der reageres? A. Overtrædelse af kravet om rygepolitik Hvis det konstateres, at virksomheden ikke har udarbejdet en rygepolitik, eller at rygepolitikken ikke er skriftlig, ikke er tilgængelig for medarbejderne, eller ikke har det fornødne indhold, der opfylder kravene til en rygepolitik, reageres der med påbud med frist. Fristen fastsættes typisk til 3 måneder. Ved særlige forhold kan den forlænges op til 6 måneder. 2

3 Virksomheder, som i øvrigt overholder det generelle rygeforbud, men ikke har udarbejdet en rygepolitik, eller denne ikke lever op til reglerne, får mulighed for at udarbejde/tilrette rygepolitikken, inden tilsynsbesøget afsluttes. Der reageres i disse tilfælde således ikke med påbud, da problemet er løst ved besøgets afslutning. B. Overtrædelse af reglerne om rygeforbud Konstateres det, at der ryges indendørs på en arbejdsplads, hvor det ikke er tilladt, eller konstateres det, at der sandsynligvis ryges på grund af tydelige tegn herpå, reageres der med strakspåbud, jævnfør intern instruks 4/2006 om anvendelse af strakspåbud, punkt A.4. Tydelige tegn på rygning kan fx være, at der lugter af frisk røg, er fyldte askebægre, ligger cigaretter, cigarer eller lignende fremme. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant skal bekræfte Arbejdstilsynets observationer og de oplysninger, som tilstedeværende personer har givet til Arbejdstilsynet om de forhold, som Arbejdstilsynet ikke ved selvsyn har iagttaget. Der reageres ikke, hvis der ryges i de områder, hvor det ifølge loven kan besluttes, at rygning er tilladt. I bilag 2 er der en oversigt over områder, hvor det kan besluttes, at rygning kan tillades. C. Overtrædelse af kravet om skiltning Konstateres det, at der mangler synlig skiltning ved rygerum eller rygekabine, gives altid strakspåbud om opsætning af skilt. Skiltene, som består af coated papir med selvklæbende bagside, kan fra august 2012 rekvireres gratis hos Sundhedsstyrelsen af den enkelte arbejdsplads. Kopi af skiltene for rygerum og rygekabiner vedlægges som bilag 3 og Hjemmel Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer samt lov nr. 607 af 18. juni 2012 om ændring af lov om røgfri miljøer. Del II Området for arbejdsmiljølovgivningen 3. Instruks 3.1 Hvornår finder instruksen anvendelse? De områder, hvor der efter rygeloven må ryges, kan deles op i to typer, der har betydning for arbejdsmiljølovens bestemmelser. Denne instruks finder anvendelse på begge typer: 1. Lokaliteter, hvor der må ryges, medens der er ikke-rygende ansatte til stede: a. Små værtshuse, hvor det er besluttet, at der må ryges ( 22 ) b. Private hjem og plejeboliger, hvor det ikke som forudsætning for ydelsen er pålagt beboeren ikke at ryge, medens personalet opholder sig der ( 11 og 12) c. Væresteder, varmestuer og lignende tilbud, hvor der kun er ét opholdsrum for brugerne, og hvor det er besluttet, at der må ryges ( 13) d. Opholdsrum for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, hvor det ikke er pålagt den 3

4 indsatte ikke at ryge i det tidsrum, hvor en ansat opholder sig der ( 14) e. Sygehuse og lignende institutioner, hvor det i ganske særlige tilfælde kan besluttes at lade patienter og pårørende ryge ( 10) 2. Lokaliteter, hvor det kan besluttes, at der må ryges, og hvor der ikke er ikke-rygende ansatte til stede. f. Rygekabiner og rygerum, hvor arbejdsgiveren har besluttet, at rygning må finde sted ( 6, stk. 3) g. Kraner, firmabiler og andre erhvervskøretøjer, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen, hvor arbejdsgiveren har besluttet, at det er tilladt at ryge ( 6, stk. 2) h. I institutioner m.v., der både udbyder en treårig gymnasial ungdomsuddannelse, der fortrinsvis har optaget personer under 18 år og en uddannelse, der fortrinsvis har optaget personer over 18 år, må man ryge i rygerum, rygekabiner og udendørs på den institution, der fortrinsvist har optaget personer over 18 år - hvis denne institution er en geografisk selvstændig afdeling ( 7, stk. 2 og 3) i. På anbringelsessteder målrettet børn og unge under 18 år, der også fungerer som bolig for de unge, kan det besluttes, at de unge må ryge udendørs på institutionens område ( 7, stk., stk. 4) j. På sikrede afdelinger på døgninstitutioner og delvist lukkede døgninstitutioner, der også fungerer som bolig for unge under 18 år, kan det besluttes, at de unge må ryge i rygerum, på deres egne værelser og udendørs på institutionens område ( 7, stk. 5) k. I tjenesteboliger, som er beliggende på området for en børneinstitution, skole, kostskole, efterskole, en institution med udbud af treårige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lignende, der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år, må der ryges i tjenesteboligen, hvis børn og unge, der er optaget på institutionen, ikke samtidigt opholder sig i tjenesteboligen ( 7, stk. 6) l. I den enkelte beboers værelse på plejehjem og lignende institutioner, hvor den enkelte beboer har besluttet, at der må ryges ( 11 stk. 1) m. I opholdsrum for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, hvor den enkelte indsatte har besluttet, at der må ryges ( 14, stk. 1) n. I arbejdslokale i privat bolig uden for ekstern arbejdskrafts arbejdstid ( 16 stk. 2) o. I rygekabiner og rygerum på indendørs lokaliteter med offentlig adgang, hvor det er besluttet, at der må ryges ( 18 stk. 2) p. I rygekabiner og rygerum på serveringssteder, hvor det er besluttet, at rygning kan finde sted ( 21, stk. 3). 3. Der kan opstå problemer med ikke-rygeres arbejde i lokaler, hvor der må ryges, udenfor de tidspunkter, hvor der arbejdes. Det kan fx være ikke-rygere, der arbejder på skift med 4

5 rygere, i lokaler, der er arbejdsplads for en person ad gangen, og hvor det er besluttet, at der må ryges, eller personale der skal gøre rent og rydde af i lokaler, hvor der må ryges. 3.2 Hvornår skal der reageres? Det forudsættes, at der er taget stilling til rygeforbud og øvrige handlemuligheder efter rygeloven, inden der afgives reaktioner efter arbejdsmiljøloven. 1. Lokaliteter, hvor der må ryges, medens der er ikke-rygende ansatte til stede De tilsynsførende skal reagere med påbud, hvis der bliver røget jævnligt i lokalet, så røgen virker generende eller irriterende på slimhinderne. Der kan gives rådgivningspåbud efter bestemmelserne i rådgivningsbekendtgørelsens 15, hvis betingelserne i rådgivningsbekendtgørelsen er opfyldt. Det er uden betydning, om udsættelsen for passiv rygning sker som følge af andre ansattes rygning, eller om det sker som følge af patienters, klienters eller kunders rygning. Hvis der alene er tale om, at den ansatte i forbindelse med arbejdet passerer forbi områder, hvor der ryges, vil der normalt ikke være tale om, at den ansatte udsættes for en sundhedsmæssig risiko. Det samme vil være tilfældet, hvor plejepersonale i forbindelse med deres arbejde af og til hjælper en plejekrævende patient til rette i særlige rygerum. Bestemmelsen om, at patienter og pårørende må ryge i ganske særlige tilfælde, er en konduitebestemmelse, der skal give patienter og pårørende mulighed for at ryge i kritiske situationer. Der skal ikke gives påbud i disse tilfælde. 2. Lokaliteter hvor det kan besluttes, at der må ryges, og hvor der ikke er ikke-rygende ansatte til stede imens Der reageres ikke ved røg inde i disse lokaler. Der reageres, hvis røgen breder sig til andre lokaliteter i andet end uvæsentligt omfang. Det vil sige, at røgen i hele eller dele af tilstødende lokaler virker generende eller irriterende på slimhinderne. Ved arbejde i lokaler, hvor der ryges, når den ansatte ikke er til stede, fx personer, der skal rydde af og gøre rent i rygerum, eller skal arbejde på skift med rygere i en arbejdslokalitet, hvor det er besluttet, at der må ryges, kan der stilles krav om ventilation, før lokalet tages i brug og under brugen. Kriterierne er de samme som ved arbejde i lokaler, hvor der må ryges, det vil sige, at røgen skal virke generende eller irriterende på slimhinderne, før der reageres. 3.3 Sikring mod udsættelse for passiv rygning Arbejdsgiveren skal sikre, at forholdene ved et arbejde er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. 1. Lokaliteter hvor der må ryges, medens der er ikke-rygende ansatte til stede Hvis ventilation vælges som en metode til at imødegå gener og sundhedsrisiko, og der er meget røg i et lokale, er naturlig ventilation normalt ikke tilstrækkelig, og der skal derfor som hovedregel indrettes mekanisk ventilation. 5

6 Faste arbejdssteder Arbejder de ansatte på et fast arbejdssted, skal arbejdsgiveren sikre, at hvert arbejdsrum har tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk. Arbejdstilsynet har hjemmel til at stille krav om mekanisk ventilation på faste arbejdssteder, når der er ansatte. Der vil ikke være tale om procesventilation, og der er således ikke krav om kontrolanordninger på ventilationsanlægget. Skiftende arbejdssteder Arbejdsgiveren skal sikre, at forholdene ved et arbejde er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Dette gælder også ved et skiftende arbejdssted, fx ved personlig og praktisk hjælp i et privat hjem. Hvis det ikke er stillet som en betingelse for modtagelse af hjælpen, at der ikke må ryges (rygeloven 12), skal arbejdsgiveren, fx kommunen, sørge for, at der træffes foranstaltninger, så den ansatte ikke udsættes for en sundhedsskadelig påvirkning ved udsættelse for passiv røg. Dette kan fx ske ved at fastsætte retningslinier for udluftning af hjemmet før og evt. under hjemmehjælperens besøg. 2. Lokaliteter hvor det kan besluttes at der må ryges, og hvor der ikke er ikke-rygende ansatte til stede imens Faste arbejdssteder Hvis røgen breder sig til tilstødende lokaler i mere end uvæsentligt omfang, er naturlig ventilation normalt ikke tilstrækkelig, og der skal derfor som hovedregel indrettes mekanisk ventilation. Arbejdstilsynet har hjemmel til at stille krav om mekanisk ventilation på faste arbejdssteder, hvor der er ansatte. Der vil ikke være tale om procesventilation, og der er således ikke krav om kontrolanordninger på ventilationsanlægget. Skal der gøres rent i rygelokaler, eller skal der arbejdes af en ikke-ryger i et lokale, der er arbejdsplads for én person ad gangen, og det er besluttet at der må ryges, kan røgen forblive i lokalet, ligesom der kan afgives røg (gasser og partikler) fra overflader. Der kan stilles krav om ventilation på faste arbejdssteder, tilsvarende som på områder, hvor der må ryges, medens der er ikke-rygere tilstede. I nogle tilfælde kan det være tilstrækkeligt med en grundig udluftning, inden lokalet tages i brug af ikke-rygeren. Det vil i praksis være umuligt at fjerne lugten helt. Der stilles som hovedregel ikke krav alene på grund af lugt, men krav om hyppig rengøring kan være aktuelt. Skiftende arbejdssteder Arbejdsgiveren skal sikre, at forholdene ved et arbejde er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Dette gælder også ved et skiftende arbejdssted. Arbejdsgiveren, fx kommunen, skal sørge for, at der træffes foranstaltninger, så den ansatte ikke udsættes for en sundhedsskadelig påvirkning ved udsættelsen for passiv røg ved fx at fastsætte retningslinier for udluftning af hjemmet før og evt. under hjemmehjælperens besøg. Arbejdspladsvurdering Virksomhederne skal vurdere generne ved passiv rygning ligesom andre indeklimapåvirkninger med henblik på en stillingtagen til, om der er tale om et væsentligt arbejdsmiljøproblem, som skal medtages i arbejdspladsvurderingen. 6

7 Bilag 5 indeholder en beskrivelse af den sundhedsskadelige effekt ved udsættelse for passiv rygning og nogle af de tekniske foranstaltninger, der kan iværksættes til forebyggelse heraf. 3.4 Hjemmel På faste arbejdssteder anvendes 34, 41, 42, 48 stk. 4 og 57 stk. 2, i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Desuden kan Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet 15 anvendes. På skiftende arbejdssteder anvendes 5 eller 8 i bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning. Samtidig ophæves At-intern instruks nr. 23 af 29. november 2007 om passiv rygning, området for lov om røgfri miljøer, samt At-intern instruks nr. 15 af 14. august 2007 om passiv rygning, arbejdsmiljølovens område. Referencer Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer samt lov nr. 607 af 18. juni 2012 om ændring af lov om røgfri miljøer Bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning Bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning Bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet At-vejledning A.1.2 Indeklima At-vejledning D.1.1 Arbejdspladsvurdering At-vejledning A.1.13 Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder 7

8 Bilag 1 - Ændringer i lov om røgfri miljøer Dette bilag beskriver de ændringer i Lov om røgfri miljøer, som Folketinget vedtog i juni 2012, og som træder i kraft den 15. august De ændrede regler går ud på følgende: Der indføres en definition af passiv rygning. Det fremgår bl.a., at urtecigaretter er omfattet af loven, mens elektroniske cigaretter, der afgiver damp, er ikke omfattet af loven. Rygning forbydes på arbejdssteder, hvor der kun arbejder én person, herunder enkelmandskontorer. Der er dog en undtagelse: I kraner, firmabiler o.l. erhvervskøretøjer, hvor der kun arbejder én person ad gangen, kan arbejdsgiveren beslutte, at rygning er tilladt. Der skal opsættes skilt ved rygerum og rygekabiner for at advare mod forurenet luft. Rygning forbydes på alle institutioner og skoler, der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år. Der indføres samtidig 3 undtagelser hertil: Undtagelse 1: Geografisk selvstændige afdelinger, som fortrinsvis har optaget unge over 18 år. Undtagelse 2: Sikrede/lukkede døgninstitutioner, der også fungerer som bolig for unge under 18 år. Her kan det besluttes at tillade de unge at ryge i rygerum, på deres egne værelser og udendørs på institutionens område. Undtagelse 3: Anbringelsessteder for børn og unge under 18 år. Her kan det besluttes, at det er tilladt at ryge på institutionens område. Rygning kan forbydes i besøgsrum i fængsler/arresthuse. Dette sker af hensyn til de besøgende det er i forvejen forbudt at ryge, hvis der er en ansat til stede. Bødeniveauerne hæves til kr., kr. og kr. for henholdsvis første-, anden- og tredjegangsovertrædelse. Det er dog domstolene, der beslutter bødeniveauet, og bemærkningerne i lovforslaget om bødeniveauet er derfor kun vejledende. 8

9 2 - Oversigt over undtagelser fra det generelle rygeforbud Dette bilag giver en oversigt over de undtagelser fra det generelle rygeforbud som rygeloven giver. Bilaget er udtømmende. Det vil sige, at det også behandler undtagelser m.m. som ikke administreres af Arbejdstilsynet. En del af undtagelserne er betinget af størrelse eller andre forhold der skal vurderes. Arbejdstilsynets vurderinger herom, kan findes på Arbejdstilsynet hjemmeside under Nye rygeregler. Sted Lokalitet, hvor der må ryges Betingelse Henvisning Bemærkning Arbejdspladser Kraner, firmabiler og andre erhvervskøre-tøjer, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen. Besluttet i rygepolitikken 6 stk. 2 Institutioner m.v., der både udbyder en treårig gymnasial ungdomsuddannel-se, der fortrinsvis har optaget personer under 18 år, og en uddannelse, der fortrinsvist har optaget personer over 18 år. Rygerum og rygekabiner Rygerum og rygekabiner. kun for den afdeling, der fortrinsvist har optaget personer over 18 år Udendørs på institutionens område kun for den afdeling, der fortrinsvist har optaget personer over 18 år Besluttet i rygepolitikken 6 stk. 3 Geografisk selvstændig afdeling, som fortrinsvist har optaget personer over 18 år. Besluttet i rygepolitikken Geografisk selvstændig afdeling, som fortrinsvist har optaget personer over 18 år. 7 stk. 3, jf. 6, stk stk. 3 Stedet fungerer som bolig Anbringelsessteder målrettet Udendørs på institutionens for de unge børn og unge under 18 år område. Besluttet i rygepolitikken 7 stk. 4 Kun de unge må ryge 9

10 Sikrede afdelinger på døgninstitutioner og delvist lukkede døgninstitutioner for unge under 18 år. Rygerum, egne værelser, udendørs på institutionens område Stedet fungerer som bolig for de unge Besluttet i rygepolitikken Kun de unge 7 stk. 5 må ryge Tjenesteboliger på områder for børneinstitutioner, skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med udbud af treårige gymnasiale ungdomsuddan-nelser, opholdssteder o.l., der fortrinsvist har optaget børn og unge under 18 år. I tjenesteboligen At institutionens børn og unge ikke opholder sig i tjenesteboligen 7, stk. 6 Sygehuse o.l. institutioner Sygehuse og lignende institutione Ganske særlige tilfælde 10 Kun patienter og pårørende må ryge. Rygning i henhold til 10 kan f.eks. tillades i forbindelse med, at en patient bliver orienteret om, at den pågældende har fået diagnosticeret en meget alvorlig og livstruende sygdom, eller en pårørende, som opholder sig på sygehuset i forbindelse med, at en nærtstående befinder sig i en livstruende tilstand eller i terminal fase. Plejehjem, døgninstitutioner, botilbud og lignende institutioner Det værelse eller den bolig, der tjener som den pågældendes private hjem Den enkelte beboer kan beslutte, om der må ryges 11 Stk. 1 og 2 Institutionen kan pålægge beboere ikke at ryge i værelset eller boligen i det tidsrum, hvor personalet opholder sig dér. (Er i realiteten en mulig begrænsning på en generel accept af rygning.) I private hjem, hvor der modtages en offentlig serviceydelse i form af person- I det private hjem lig og praktisk hjælp At der ikke ryges i det tidsrum, hvor personalet 12 Kommunen kan, som forudsætning for ydelsen, pålægge beboere ikke at ryge i det tids- 10

11 opholder sig i boligen rum, hvor personalet opholder sig i boligen. (Er i realiteten en begrænsning på en generel accept af rygning.) I væresteder, varmestuer og lignende tilbud til socialt udsatte, hvor der kun er ét opholdsrum for brugerne I opholdsrummet Besluttet i rygepolitikken 13 Gælder kun når der kun er et opholdsrum. Hvis der er mere end et opholdsrum, gælder de almindelige regler om rygerum, rygekabiner etc. Kriminalforsorgens institutioner 14 Der må ryges i den Den indsatte, Stk. 1, 2 indsattes opholdsrum bestemmer det og 3 Institutionen kan pålægge den indsatte ikke at ryge i sit opholdsrum i det tidsrum, hvor en ansat opholder sig dér. Justitsminis-teren fastsætter nærmere regler. (Er i realiteten en begrænsning på en generel accept af rygning. I den kommunale dagpleje og i puljeordninger, jf. 24 og 25 i lov om social I dagplejehjemmet At der ikke service, er det ikke tilladt at og i andre lokaler passes børn ryge i dagplejehjemmet og i til brug for dagpleje når der ryges andre lokaler til brug for dagpleje, når der passes børn 15 stk. 1 og 2 Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege og opholdsrum, skal være røgfri hele døgnet. (I realiteten et totalt rygeforbud i specielle lokaler til børn) På arbejdspladser i private hjem, hvor arbejdsgiver arbejder i hjemmet, og hvor der er ekstern arbejdskraft tilknyttet I arbejdslokalet uden for den eksterne arbejdskrafts arbejdstid Arbejdslokalet anvendes til bolig 16 stk. 2 I indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har ad- I rygerum og rygekabinegang I hotelværelser, kahytter og lignende lokaliteter, hvor Rygning er tilladt der på erhvervsmæssig basis for gæsterne modtages overnattende gæ- Besluttet i 18 stk. rygepolitikken 2 Besluttet i rygepolitikken 19 11

12 ster Indendørs på serveringssteder I rygerum og rygekabiner Der må ikke serveres eller medbringes mad eller drikkevarer i rygerum eller rygekabiner på 21 serveringssteder. Det Besluttet i Stk. 3 og enkelte serveringssted rygepolitikken 4 kan dog tillade, at gæsterne selv medbringer drikkevarer (men ikke mad) i rygerum og rygekabiner. Gælder også: Små værtshuse og udskænknings-steder, der befinder sig under samme Små værtshuse og udskænkningssteder. 1. der har alkoholbevilling, 2. hvor der ikke serveres 22 tag som et andet ser- veringssted, og har selvstændig indgang til værtshuset fra gaden, og egentlig mad, På værtshuset i Besluttet i Stk. 1 og hvis det for publikum 3. hvor serveringsarealet er publikumsområdet rygepolitikken 2 under 40 m 2, og fremstår som et selvstændigt værtshus. 4. hvor der er borde og stole på serveringsarealet Nærmere afgrænsning af, hvilke arealer der ikke medregnes ved beregning af de 40 kvm. Kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside. 12

13 5 - Den sundhedsskadelige effekt ved udsættelse for passiv rygning og tekniske foranstaltninger til forebyggelse heraf Dette bilag beskriver den sundhedsskadelige effekt ved udsættelse for passiv rygning og nogle af de tekniske foranstaltninger, der kan iværksættes på faste arbejdssteder for at forhindre ansatte i at blive udsat for påvirkninger fra passiv rygning. 1. Sundhedsmæssig risiko Passiv rygning er udsættelse for "genbrugsrøg", dvs. en blanding af den røg, som den aktive ryger udånder, og den sidestrømsrøg, som afgår fra det tændte tobaksprodukt ind imellem rygerens inhalationer - fortyndet i den omgivende luft. Passiv rygning indebærer en vis indånding af kræftfremkaldende stoffer, men i koncentrationer, som er en hel del lavere end rygerens. Tobaksrøg er en blanding af ca forskellige kemiske stoffer. Mange af dem er sundhedsskadelige, ca. 200 af dem er giftige og af dem - fx arsenik, benzen og formaldehyd - er kræftfremkaldende. Den røg, som passive rygere indånder, har endda en mere giftig sammensætning end den røg, som rygerne inhalerer. Det skyldes primært, at røgen fra selve gløden - sidestrømsrøgen - er resultat af en forbrænding ved en lavere temperatur - men også at denne røg ikke er blevet filtreret ved at gå gennem cigaretten og et eventuelt filter. Passiv rygning er optaget på WHOs kræftliste under kategori 1, hvilket betyder, at påvirkning fra passiv rygning anses for at være kræftfremkaldende hos mennesker. Undersøgelser har vist en øget risiko for lungekræft i størrelsesordenen % hos aldrigrygere udsat for passiv rygning på arbejdspladsen. Da lungekræft er en meget sjælden sygdom hos aldrig-rygere, og da risikoen desuden falder med faldende udsættelse for passiv rygning, er der dog kun ganske få tilfælde af lungekræft fremkaldt af passiv rygning. Flere enkeltundersøgelser har desuden vist, at udsættelse for passiv rygning medfører øget risiko for udvikling af hjertesygdomme, astmatisk bronkitis samt lungebetændelse. Der findes herudover adskillige undersøgelser, der viser, at udsættelse for passiv rygning afstedkommer en række symptomer, hvoraf de hyppigste er irritation af øjne og slimhinder i de øvre luftveje samt hovedpine. Når gravide kvinder udsættes for passiv rygning indebærer det ifølge flere internationale undersøgelser en mindre reduktion i fødselsvægten. Reduktion i fødselsvægt kan forårsage alvorlige helbredsproblemer for barnet. Endelig giver passiv rygning lugtgener hos både rygere og ikke-rygere selv i små koncentrationer. Disse lugtgener kan opleves som meget kraftige. 2 Foranstaltninger mod udsættelse for passiv røg 2.1 Forbud, begrænsning eller opdeling i ryger- og ikke-ryger områder Et totalt forbud mod rygning på virksomheden eller en begrænsning af rygningen til ganske få områder, vil i meget høj grad beskytte de ikke-rygende medarbejdere mod passiv rygning. 13

14 Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer med senere ændringer (rygeloven) forbyder rygning på de fleste arbejdspladser. Hvor rygning stadig tillades, er der som hovedregel tale om opdeling i ryger- og ikke-rygerområder. Rygeloven har således i vidt omfang sikret de bedste foranstaltninger mod udsættelse for passiv røg. Rygeloven foreskriver som hovedregel, at rygning, hvor den tillades, skal foregå i rygerum eller rygekabiner. I de tilfælde, hvor rygning stadig tillades, er der risiko for, at røgen breder sig til andre områder, hvor der ikke ryges. Det skal sikres, at røgen fra de områder, hvor rygning er tilladt, ikke i nævneværdigt omfang breder sig til de øvrige områder. Bestemmelserne i Arbejdsmiljøloven kan sikre mod gener fra denne røg. I enkelte tilfælde tillader rygeloven stadig, at der ryges, hvor der er ikke-rygende ansatte til stede. Opholder ikke-rygerne sig i samme lokaler som rygerne (andre ansatte, kunder eller klienter) i længere tid, vil ventilation normalt være en nødvendig foranstaltning. Den form for ventilation der vælges, kan være afgørende for, om der sker en rimelig beskyttelse. 2.2 Ventilation i rum hvor der ryges, samtidig med, at der er ansatte til stede Hvis der må ryges i arbejdslokalerne, eller hvis ansatte skal opholde sig sammen med rygere i længere tid, er det nødvendigt med en god ventilation. Er der meget røg, vil det normalt være nødvendigt med mekanisk rumventilation. Der vil ikke være tale om procesventilation, hvorfor der ikke er krav om kontrolanordninger på ventilationsanlægget. Rumventilation kan udformes efter to forskellige hovedprincipper opblandingsventilation og fortrængningsventilation Opblandingsventilation Formålet med opblandingsventilation er at skabe en effektiv omrøring i rummet, således at koncentrationen af luftforurening bliver den samme overalt i rummet. For at sikre en effektiv omrøring er det nødvendigt at indblæse luften med stor hastighed. En stor lufthastighed kan give gener på grund af træk. Derfor indblæses luften ofte fra åbninger anbragt i nærheden af loftet. Da opblandingsventilation ikke afgrænser forureningen, men kun fortynder den, er det ikke den mest velegnede ventilationsform, hvor der ryges meget Fortrængningsventilation Formålet med fortrængningsventilation er at opdele rummet i en ren zone og en snavset zone. Denne opdeling opnås ved at indblæse kølig luft med en lav hastighed. Kold luft er tungere end varm luft. Derfor vil den kølige luft søge mod gulvet. Efterhånden som den kølige luft opvarmes, fx af personer, vil luften begynde at stige mod loftet. Under denne opstigning transporterer luften forureningen op mod loftet, hvor luften udsuges. Luften kan indblæses i opholdszonen eller over opholdszonen. 14

15 Indblæsning i opholdszonen Ved diffus indblæsning "træder" den friske luft ind i rummet med en lav hastighed, eksempelvis 0,2-0,6 m/s. Hvis luften er kølig, vil luften falde mod gulvet og fordele sig i et tyndt lag ud over gulvet, og den største lufthastighed i strømningslaget vil være i højden 3-5 cm over gulvet. Når den kølige luft opvarmes af varmekilder, fx af personer, vil luften begynde at stige mod loftet, hvor luften suges ud. Luftstrømningen mod loftet vil transportere varme og forurening op mod udsugningen. Hvis den stigende luftstrøm er større end den udsugede luftmængde, vil der dannes en dyne af varm forurenet luft under loftet. Ved dimensionering af ventilationsanlægget er det vigtigt, at denne dyne af varm og forurenet luft er placeret over hovedhøjde. Fortrængningsventilation kræver indblæsning af store luftmængder svarende til mindst 100 m3/time pr. person. Denne indblæsning kan give ubehag i form af træk, såfremt personer opholder sig tæt på indblæsningsåbningerne. Det er en nødvendig betingelse for at fortrængningsventilation virker, at den indblæste luft er koldere end rumluften. Set i forhold til opblandingsventilation kan fortrængningsventilation give en bedre luftkvalitet. Indblæsning over opholdszonen Erfaringer fra industrien viser, at koncentrationen af luftforurening på faste arbejdspladser kan reduceres ved diffus indblæsning af kølig luft. Indblæsningen foretages via et stort armatur placeret over arbejdspladsen. I den internationale litteratur betegnes denne form for indblæsning som OASIS (Overhead Air Supply ISland). Efter OASIS-princippet opnås, at frisk luft tilføres personer, som opholder sig under indblæsningen. Forurening opstået i området under indblæsningen transporteres bort af den kølige luft. Hvis denne luftstrøm ikke opfanges af en lokaludsugning, vil forureningen strømme ud i omgivelserne, hvor forureningen opblandes med rumluften. For værtshuse og udskænkningssteder kunne diffus indblæsning af kølig luft over eksempelvis baren muligvis være en metode til at reducere personalets eksponering for tobaksrøg. Herved begrænses personalets passive rygning til kun at omfatte perioder med arbejde væk fra baren. Ved projektering af diffus indblæsning af kølig luft er det væsentligt at forebygge trækgener. Andre metoder Der er udviklet forskellige former for ventilation, fx i form af lufttæpper, der kan adskille personalet i en bar, fra gæsterne. I det omfang disse metoder er effektive, kan de naturligvis også bruges. Filtrering Som supplement til ventilation kan man filtrere luften. Betingelsen for, at Arbejdstilsynet finder filtrering acceptabel, er, at den er effektiv, det vil sige, at der er et forfilter, der fanger de grove partikler, et finfilter, der fanger de små røgpartikler og et gasfilter, fx et kulfilter, der fanger gasserne. Da levetiden af kulfiltre er begrænset overfor den type gasser, der findes i tobaksrøg, skal de skiftes med korte mellemrum. Såfremt der anvendes recirkulation af rumluften, skal den recirkulerede luft filtreres for at undgå gener. 2.3 Rum i tilslutning til rum, hvor der må ryges Hvis røgen breder sig fra rum hvor der må ryges, til tilstødende rum i andet end uvæsentligt omfang, skal påvirkningen fra røgen i de(t) tilstødende rum begrænses. 15

16 I princippet kan dette ske på to måder: Der kan udsuges/ventileres kraftigere i det rum, hvor der ryges. Dette vil oftest være den bedste måde, som kræver de mindst omfattende foranstaltninger. Der kan ventileres mere i de(t) tilstødende rum. Dette vil oftest være en måde, der kræver mere omfattende og vanskeligere foranstaltninger, end ovennævnte metode. 16