for modtagelsen ved at vise storslået gymnastik og vinde en sikker sejr. Elkana Grønne opnåede 66,25 point. Hans nærmeste konkurrent,

Den 30. april indviede man i Esbjerg noget så specielt som en ny højskole. Esbjerg Højskole var blevet flyttet uden for byen i et meget smukt og harmonisk nybyggeri tegnet af arkitekt Otto Frankild. Ved indvielsesfesten, der blev radiotransmitteret, talte bl.a. undervisningsminister Julius Bomholt, der benyttede lejligheden til at mindes sin egen tid som forstander for Esbjerg Højskole. Mandag den 2. maj begyndte forstander Ivar Nørgaard og hans stab undervisningen af det første hold kursister: 125 blikkenslagere, der skulle på et 8-dages kursus. B 22.739

GymnastikforeningenHermod holdt søndag den 16. januar 50 års jubilæumsstævne på Palads Hotel. Landets bedste gymnaster var kommet til Esbjerg for at deltage i stævnet, der siden blev karakteriseret som en sand perle blandt de mange stævner, der i foreningens 50 årige historie var blevet afholdt i Esbjerg. Der var en særlig Esbjerg-krølle på stævnet, for det var første gang, gymnasten og by-barnet Elkana Grønne deltog i et stævne i Esbjerg siden sin karantæne i 1951. Han havde været med Flensted Jensen i USA i 1950-51, hvilket blev opfattet som professionel gymnastik, og han fik tre års karantæne fra al konkurrencegymnastik. HERMOD 50 ÅR Selv om han ikke længere stillede op for Hermod, men for Slagelse modtog esbjergenserne ham meget positivt, og han kvitterede for modtagelsen ved at vise storslået gymnastik og vinde en sikker sejr. Elkana Grønne opnåede 66,25 point. Hans nærmeste konkurrent, Freddy Jensen, Hermes, opnåede 65,47 point. Det var den største forskel på de to gymnasters præstationer siden et stævne i Vejle, der gjaldt udtagelsen til det danske landshold mod Sverige. Alligevel turde journalisten fra dagbladet Vestkysten ud fra stævneresultatet ikke spå om udfaldet af det forestående Danmarksmesterskab, der skulle finde sted tre måneder senere. Nr. 3 blev Børge Nielsen, Viborg, med 65,14 point. JANUAR Elkana Grønne opnåede de bedste resultater i ringe, øvelser på gulv og spring over hest med henholdsvis 9,77, 9,70 og 9,73 points. I ringøvelsen var han suveræn blandt samtlige gymnaster, og øvelserne var af så højt format, som man næppe tidligere havde set i Esbjerg. Foruden Elkana Grønne nåede kun Freddy Jensen over 9 points i denne øvelse. Derimod opnåede samtlige gymnaster at få noteret over 9 points i spring over hest. I øvelser på gulv var Elkana Grønne også en klasse for sig, og han præsenterede her en serie nye og overraskende ting. Det samme var tilfældet i behændighedsøvelserne og i dagens sidste øvelse, reck, for hvilke han opnåede henholdsvis 9,52 og 9,63 points. Kun i barre nåede Elkana Grønne ikke at komme over 9 points. Sådan måtte det blive, når øvelsen ikke blev fuldt gennemført, men måtte afsluttes før tid på grund af overbalance. Der manglede bl.a. en en-arms håndstand. Freddy Jensen, Hermes, i øvelse i ringe. B 22.746 Deltagerne i jubilæumsstævnet fotograferet efter indmarchen. Fra venstre ses Bernt Vestergård, kamplederen, Elkana Grønne, Parly Jensen, Gunnar Olesen, Gunnar Petersen, Per Mose Andersen, Bjarne Jørgensen, Børge Nielsen og Freddy Jensen. B 2.314 60

JANUAR Uheldet fik Elkana Grønne til at beslutte sig for at lave sin barreøvelse helt om. Han syntes den virkede for billig i forhold til, hvad de øvrige gymnaster viste. Reck-øvelsen blev vundet af Bjarne Jørgensen, Hermes, med 9,80 points, hvilket blev stævnets næsthøjeste karakter overhovedet. Højeste karakter opnåede Freddy Jensen, med 9,87 points i behændighedsøvelser. Hermods egne gymnaster Gunnar Pedersen, Per Mose Andersen og Bernt Vestergaard klarede sig pænt i det fornemme selskab. Gunnar Petersen tog personlig revanche over Bernt Vestergaard, der nyligt havde vundet Hermods klubmesterskab og placerede sig dermed foran to udenbys gymnaster, der netop var blevet udtaget til det danske landshold mod Sverige. Godt varslede det også, at stævnets Benjamin, Per Mose Andersen, opnåede en flot sjetteplads. Bernt Vestergaard blev nr. otte af de ni deltagende gymnaster. Hermods formand, kontorchef A. Larsen, sluttede stævnet af med at takke de deltagende gymnaster og overrække præmier til de tre bedst placerede, Elkana Grønne, Freddy Jensen og Børge Nielsen. Elkana Grønne fik endvidere overrakt en buket blomster fra Gymnastikforeningen Hermod. Senere samme måned fik Elkana Grønne en endnu større»blomst«. Han blev tildelt Esbjerg Bys Idrætspris 1954. HERMOD 50 ÅR 1955 den 17. januar 1955. Elkana Grønne i øvelse på gulv. B 22.745 61

Det begyndte beskedent den 8. februar 1905, da konsul Ditlev Lauritzen åbnede Esbjerg Rebslageri i et træskur ved Vardevej. Baggrunden for initiativet var såre enkel. Ditlev Lauritzen rådede over en stor dampskibsflåde og mange fiskekuttere, så der var brug for meget tovværk blot i hans eget firma. Derfor begyndte han selv at producere tov. Den nye virksomhed var et håndspinderi, som man havde kendt det i århundreder, men den første i landet med lukket rebbane og hestegang til at drive hjulene. Hovedproduktionen var fiskertovværk og landbrugsreb, og råvaren var udelukkende russisk hamp. I 1907 blev der indkøbt maskineri og et nyt spinderi bygget, så man kunne fremstille tovværk af manila. Snart oversteg produktionen salget, så derfor blev den senere direktør M. A. Broegaard ansat som rejsende den 8. februar 1908 for at skabe en større kundekreds. Det gjorde han så ESBJERG TOVVÆRKSFABRIK 50 ÅR godt, at han efter omdannelsen af det oprindelige interessentskab til Esbjerg Tovværksfabrik A/S blev merkantil direktør med konsul Lauritzen som formand for bestyrelsen. I 1911 blev Broegaard enedirektør, og han drev virksomheden med stor dygtighed. Der blev bygget nyt, der blev rationaliseret bl.a. ved indførelsen af elektricitet i 1928. Væksten fortsætte indtil 2. Verdenskrig, hvor fabrikken blev afskåret fra sine traditionelle råvarer og måtte til at klare sig med erstatningsvarer. Til sidst bestod høstbindegarn af 64% papir, mens resten var gammelt, oparbejdet høstbindegarn. Papir kunne dog ikke bruges i tovværk, der skulle anvendes til havs, så det var meget vanskeligt at lave ordentligt tovværk til dette formål Problemet blev dog løst ved kontraktavl i stor stil på hamp, og trods den vanskelige råvaresituation kunne produktionen ikke blot opretholdes, men også udvides. FEBRUAR Den positive udvikling fortsatte efter 2. Verdenskrig, og ved yderligere rationalisering kunne tre-holds driften efterhånden skæres ned til to-holds drift. Ved sit 50-års jubilæum i 1955 var Esbjerg Tovværksfabrik en af verdens mest moderne tovværksfabrikker, og succesen kunne bl.a. læses af produktionstallene. I virksomhedens første år lå salget på omkring 160.000 kg. om året, men i 1954 var det ca. 4.500.000 kg., d.v.s. en 25-dobling. Ca. 30% af produktionen gik til eksport til 24 lande, og høstbindegarn var den mest populære eksportvare. Ude i verden var Esbjergtovværk let at genkende på grund af den fine, røde tråd, der blev indvævet i det. den 5. og 8. februar 1955. I dagens anledning var fabrikkens hovedindkørsel dekoreret med en portal af firmaets produkter. B 2.327 62

MARTS DE FÅR SAMTALEN STRAKS 1955 Telefondamerne havde travlt ved det nye straks-anlæg på Post- og Telegrafvæsenets Telefonafdeling på Torvet i marts 1955. B 2.673 I1950'erne kunne man ikke ringe direkte til andre - man skulle over centralen. Skulle man telefonere til en anden landsdel, foregik det via Rigstelefonen, som Post- og Telegrafvæsenet drev. Anlæggene var gamle og teknisk forældede, og kunne derfor ikke dække behovet for samtaler. I Esbjerg blev nogle af Rigstelefonens kapacitetsproblemer dog afhjulpet i slutningen af marts 1955, hvor et nyt»straks apparatur«blev taget i brug, I praksis betød det, at alle samtaler blev ekspederet ekspres, men til ordinær pris. Man afskaffede dermed næsten de meget dyre ekspressamtaler, utålmodige abonnenter hidtil havde måttet benyttet men som efterhånden gav mange ærgrelser. Den nye straks-service kunne ydes på grund af et nyt coaksialkabel, der var blevet lagt mellem Esbjerg og Kolding. Takket være det kunne der nu ekspederes 15 telefonsamtaler fra Esbjerg til København på én gang - underforstået med opringning herfra. Det fungerede upåklageligt, men man var dog allerede begyndt at overveje en udvidelse til 40 samtaler. Værre var det med forbindelsen til Odense, hvor det tekniske udstyr ikke var helt i orden endnu, så dertil kunne man kun ekspedere fire Esbjerg-samtaler samtidigt. Når der var travlt, kunne abonnenter, der ringede op, meget let blive nødt til at acceptere ventetid. Trods den større kapacitet i det nye anlæg havde de syv telefondamer dog stadig travlt. De ekspederede gennemsnitlig 750 straks-samtaler om dagen, og dertil kom 100 andre samtaler. Rigstelefonen var åben hverdage kl. 07-22 og søn- og helligdage kl. 07-21. Det nye straksanlæg kostede en pæn formue, men gjorde også Post- og Telegrafvæsenets telefonafdeling i Esbjerg til en af landets mest moderne. Telefondamerne selv havde kun lovord til overs for det nye anlæg. Det sparede nemlig ikke blot tid, men også grimme ord fra ventende og utilfredse kunder. Abonnenterne nød at høre standardsætningen:»de får samtalen straks!«den 28. marts 1955. 63

PARKESTON SENDES TIL KLAKSVIG APRIL I aftenens og nattens løb var der travlhed på Frankrigskaj for at få m/s Parkeston klar til afgangen til Færøerne. Her bringes mælken om bord. B 22.740 64 Der herskede næsten en hemmelighedsfuldhed, som var en krigsinvasion værdig, da en større dansk politistyrke på120mand om bord på m/s Parkeston fredag den 22. april ved solopgang sejlede fra Esbjerg mod kurs mod Færøerne. De mange politifolk var kommet til Esbjerg med særtog kl. 4.15, mens det endnu var mørkt. Uden ophold blev toget rangeret til Englandskajen, hvorfra politiet gik over til m/s Parkeston, der lå ved Frankrigskaj. Da et halvt hundrede kasser våben og ammunition samt en udrykningsvogn var taget om bord, blev fortøjringerne kastet og skibet forlod Esbjerg for at begive sig ud på den 700 sømil lange sejllads. Det forventedes at være fremme i Klaksvig efter tre-fire dage, altså natten mellem søndag og mandag. Parkeston havde egentlig været oplagt i Esbjerg siden den 9. april efter at være blevet taget ud af Harwich-ruten, hvor den havde sejlet som lastbåd. Den skulle i dok et par uger senere, og egentlig var maskineriet allerede under reparation, men dette arbejde kunne afsluttes kl. 2 om natten, så i stor hast blev skibet gjort sejlklar til den hemmelige mission. I aftenens forløb var der travlt på Frankrigskaj, hvor den ene lastbil efter den anden rullede op langs skibssiden med proviant, mens skibet tog forsyninger af vand og olie om bord, og den 30 mands store besætning gjorde klar til afsejling. Parkeston blev ført af kaptajn H. J. Simonsen, der samme aften var kommet til Esbjerg fra London som fører af Englandsbåden Primula. Som passagerer om bord på Parkeston udover de 120 politifolk var endvidere den færøske lagmand Kr. Djurhus, der i ugen forud havde været i København, men som i anledning af situationens udvikling i Klaksvig besluttede at tage tilbage til Thorshavn. Desuden var der seks journalister om bord. Hvad var så baggrunden for hele ekspeditionen? Striden var begyndt allerede først i 1953 og stod om sygehuslæge Olaf Halvorsen, der havde gjort sig umulig i Danmark, først som fremtrædende nazist under besættelsen og siden ved stædigt at nægte betalingen af en beskeden

APRIL PARKESTON SENDES TIL KLAKSVIG 1955 De mange politibetjente havde meget bagage med, bl.a. gummistøvler og stålhjelme. Her er den sidste del af styrken ved at gå om bord på m/s Parkeston, der lå ved Frankrigskaj. B 2.643 bod til Den Almindelige Danske Lægeforening. Han havde derfor forladt Danmark og var blevet konstitueret overlæge på det lille sygehus i Klaksvig, der var Færøernes hurtigt voksende, næststørste by. Dog ville den dansk-færøske sygehusbestyrelse ikke tillade ham at få stillingen permanent, selv om lokalbefolkningen ønskede det. Den 21. april kom en delegation af øvrighedspersoner fra Thorshavn til Klaksvig for at fjerne Olaf Halvorsen fra stillingen, da han ikke ville imødekomme henstillinger om at forlade stillingen frivilligt. Med sig havde de to andre læger, der midlertidigt skulle fungere som henholdsvis sygehuslæge og kommunelæge. Det var guf for færøske løsrivelsesfolk, som tolkede hele sagen som utålelig imperialistisk undertrykkelse fra Thorshavn og frakøbenhavn.ved anvendelse af vold og trusler om vold forhindrede 200 ophidsede klaksvigere delegationen i at gennemføre fogedforretningen. Under optrinnet fik politimester Feilberg-Jørgensen et så kraftigt skub, at han faldt og fik en flænge i kinden. De øvrige officielle repræsentanter led ikke korporlig overlast. I al hast søgte delegationen dækning på damperen Tjaldur, der havde bragt dem til Klaksvig, men demonstranterne svarede igen ved at kappe skibets fortøjringer, hvorfor myndighedernes repræsentantervalgte at sejle tilbage til Thorshavn. I Klaksvig forberedte man derfor også en varm modtagelse af Parkeston. Allerede samtidig med afsejlingen fra Esbjerg forlød det, at alle kuttere var blevet kaldt hjem til havnen i Klaksvig for at forhindre myndighederne i at komme i land. De udsendte politibetjente var udrustet som ved en almindelig udrykning med tre politihunde og håndvåben, og især hundene måtte i aktion ved ankomsten. Det viste sig ikke at være tilstrækkeligt til at demonstrere de lovlige myndigheders magtmonopol.marinens fregat Rolf Krake blev til sidst tilkaldt for at sætte tingene på plads. den 22. april 1955. 65

BEFRIELSEN TI ÅR MAJ Det officielle festprogram blev indledt onsdag den 4. maj om aftenen med mindegudstjenester i byens tre kirker. Tilslutningen var pæn, men kunne ikke konkurrere med det efterfølgende folkemøde i Byparken, hvor tusindvis af mennesker mødte op for at høre de to hovedtalere, kgl. skuespiller Ebbe Rode og arkitekt Odd Nansen, Oslo. Esbjerg Politiorkester spillede, og repræsentanter fra ungdomsforeningerne dannede faneborg. Mødet blev åbnet af overlæge S.A.Hanssen, der i sin åbningstale understregede,at festen ikke blev holdt for at triumfere, men for at give folk lejlighed til at mødes i ærbødigt minde om befrielsestimerne for ti år siden. Militærafdelingerne var afgået fra Torvet kl. 9. Her ses de på Strandby Plads på vej ud mod Fovrfeld Gravlund med de franske marinere på fløjen. B 4.158 Mindehøjtideligheden i Gravlunden. B 4.375 Den 5. maj om formiddagen var der mindehøjtidelighed i Gravlunden for krigens ofre blandt de allierede. I den enkle og smukke højtidelighed indgik en kort militærparade,hvori deltog en dansk og fransk marineafdeling, en train-afdeling samt medlemmer af lottekorps og hjemmeværn. Mindehøjtideligheden foregik ved monumentet for den ukendte soldat, hvis grav var smykket med et væld af kranse. Provst Schmidt, Bryndum, talte og takkede bl.a. modstandsbevægelsen for indsatsen i Danmarks frihedskamp. den 5. maj 1955. 66

JUNI Lørdag den 11. juni var en mærkedag i Esbjerg Aftenseminariums historie, for da blev det første hold lærere på i alt 15 personer udklækket. Den følgende mandag fulgte yderligere 14 efter. Disse 29 personer havde gennem de forudgående fem-seks år ved siden af studierne passet et arbejde og for manges vedkommende desuden forsørget en familie. Den yngste var 22 år, den ældste 44, og tilsammen havde holdet 22 børn, hvilket i sig selv svarede til en pæn, lille skoleklasse. DE FØRSTE LÆRERE FRA ESBJERG AFTENSEMINARIUM De kommende lærere havde vidt forskellige baggrunde. Der var bl.a. flere kontorister, en kommuneassistent, en snedker, en tømrer, en husmoder, en husassistent, en telefonistinde, en frisør, flere mejerister, en stenograf, en fotograf og en arbejdsmand. De fleste seminarister kom fra Esbjerg og omegn, men holdet talte også studerende fra Skive, Tistrup, Videbæk, Aulum, Hirtshals, Søllested og Skjern. Den 26-årige landmand Jørgen Moesgård fra Aulum blev den første, nyuddannede lærer fra Esbjerg Aftenseminarium. Efter sommerferien skulle han begynde som lærer ved Nørregade Skole i Herning. En anden dimittend var fhv. byrådsmedlem og kommunal skovarbejder Holger Kristiansen fra Esbjerg. I en seks år lang periode havde han passet sit arbejde som kommunal skovarbejder i dagtimerne for at forsørge kone og seks børn i alderen 6-19 år og om aftenen passet sine studier på Esbjerg Aftenseminarium. Nu ventede der ham en karriere på Boldesager Skole, hvor han allerede havde fungeret en tid som vikar. Det var ganske typisk: 16 af de nyuddannede lærere havde sikret sig job ved Esbjerg Kommune, hvor der var god brug for dem. Dagbladet Vesterkysten den 11. juni 1955. 1955 Der rådede en venlig, men saglig tone ved eksamensbordet lørdag den 11. juni om formiddagen, da der var afsluttende eksamen på Esbjerg Aftenseminarium. Eksaminationen blev afholdt på Esbjerg Centralbibliotek. Mejerist Hans Axelgård, Tistrup, har trukket spørgsmålet Guldhornene (de ligger i kopi foran ham), og han eksamineres af lektor Bue Kaae. Over for eksaminanden sidder censor, seminarieforstander frk. Rambusch, Vejle. B 22.750 67

Fællesskuet var navnet på det store dyrskue, Ribe Amts Vestre Landboforeninger og Ribe Amts Husmandsforeninger holdt i Esbjerg samtidig med amtshingsteog amtstyreskuet. Det foregik på den velegnede dyrskueplads ved Stormgade, der straks fra morgenstunden genlød af forurettet grynten, kraftig brølen og skingrende vrinsken, der helt fik fuglenes sang i de nærliggende parker til at forstumme. Fællesskuet slog også igennem inde i byen, hvor forretninger og mange private i det strålende sommervejr havde hejst flagene som en festlig velkomst til de mange udenbys gæster, der i dagens løb ville strømme til. Fællesskuet var i fremgang. Der blev vist 659 katalognumre mod 614 store dyr året før. Af de 659 katalognumre var der 472 store dyr. Og dyrene var i en flot stand, selv om de havde været FÆLLESSKUET igennem en lang og foderknap vinter. Alt var dog ikke dyr. På fællesskuet var der også en stor maskinudstilling, som understregede mekaniseringens fremgang inden for landbruget. Hovedvægten lå på traktorer og høstmaskiner - selvbindere og mejetærskere, men høsten var jo også nært forestående. Med hensyn til traktorerne pegede udvalget i retning af en udpræget anvendelse af dieseltraktorer frem for de ellers dominerende benzintraktorer. Foruden de deciderede landbrugsmaskiner blev der også vist staldventilatorer, flaskegasanlæg, oliekaminer, køleskabe, symaskiner, malkemaskiner med tilbehør m.m. Desuden havde Dansk Arbejdes Esbjerg-afdeling lavet en erhvervsudstilling, som viste hvad byens detail-handel formåede. Denne meget smukke udstilling JULI forventede avisen ville få mange tilskuere. Skuet blev åbnet kl. 9 om morgenen af Tage Rosenstand, Danelund ved Ribe, der var formand for Ribe Amts Vestre Landboforeninger. Straks derefter gik dommerne i gang de forskellige steder. Omkring kl. 10.00 blev der åbnet for publikum, og tælleapparaterne begyndte at snurre. Der var også meget at se og opleve på fællesskuet. Ud over alle dyrene, maskinerne og erhvervsudstillingen sørgede Robin Hood, hestevæddeløb, folkedansere, festfyrværkeri, en gymnastikopvisning med Hermods elitehold og en kanonkonge for en festlig ramme om fællesskuet. den 6. og 7. juli 1955. På maskinudstillingen blev der vist mange interessante maskiner. B 22.742 68

JULI FÆLLESSKUET 1955 Et luftfoto af Fællesskuet den 6. juli 1955. Dyrskuepladsen lå ud mod Stormgade, som ses øverst i billedet. Esbjerg Handelsskole ligger på området i dag. B 4.179 Der præsenteres heste på Fællesskuet. B 22.743 69

Fire Raske Esbjerg-dage - det var navnet på det store arrangement, Esbjerg-Fanø Turistforening havde stablet på benene fra torsdag den 4. august til søndag den 7. august. Første dags hovedindslag var kåringen af Frk. Esbjerg. Sammen med Esbjerg-Revyen skulle denne konkurrence findte sted på Palads Hotel. Piger, der var interesseret i at deltage i konkurrencen, skulle enten melde sig i hotellets portier-loge eller på Erhvervskontoret. Pallis store tivoli var kommet til Esbjerg og havde slået sig ned på den tidligere slagterigrund, den FAGENES FEST senere Museumsplads. Ud over en mængde forlystelser som raketbane og radiobiler kunne mange af festdagenes underholdningsindslag ses der. Det gjaldt f.eks. skuespilleren Peter Kitter og Mie fra Far til Fire-filmene, ligesom muskelbundtet Abdulla viste sin formåen flere gange. Det blev også på tivoliets friluftsscene, Vesterhavsdrengene gav deres første, officielle optræden. AUGUST FagenesFest var festdagenes største, samlede indslag. Det fandt sted på cykelbanen søndag den 7. august kl. 14.30. 200 deltagere skulle konkurrere i tovtræning, tjenerløb, forhindringsløb, stigeløb mellem elektrikere og malere, papirrulleløb, stafetløb mellem slagteriarbejdere og koksbærere, kurerløb med mursten, håndbold mellem udvalgte hold fra bankerne og kommunen, scooterløb, forfølgelsesløb mellem brandmænd og Falck-reddere mm. Festen sluttede med et stort optog gennem byen fra cykelbanen til festpladsen i Nørregade. Den store byfest sluttede med et festfyrværkeri ved Pallis Tivoli søndag aften kl. 23.30. den 3. august 1955. Der blev lagt kræfter i ved tovtrækningskonkurrencerne på cykelbanen. B 22.741 70

SEPTEMBER FRODESGADEBROEN 1955 En af de mange tunge lastbiler med anhænger, der kørte over Frodesgadebroen. Skiltningen var ikke den bedste. B 22.737 I løbet af 1950 erne begyndte den gamle Frodesgadebro at vise, at den var fra en anden tidsalder. Dels var den ikke tilstrækkelig bred til at kunne klare en voksende trafikmængde, dels var den ikke bygget til at bære de stadigt tungere køretøjer,derkørte over den. Politiet og vejmyndighedernevar udmærket klar over, at vægtgrænsen for transporter over Frodesgadebroen dagligt blev overskredet af tungtlæssede lastvogne med påhængsvogne. Efter mange og lange overvejelser gjorde man også noget for at forebygge problemet, nemlig satte skilte op for at oplyse om vægtgrænsen på 12 tons. Blot blev disse skilte placeret helt oppe ved broen, hvor det længe var for sent at vælge en anden vej. Derfor var det ikke usædvanligt at se de store, alt for tunge køretøjer stoppe op for at overveje situationen, inden de kørte videre - over broen. At flytte skiltene viste sig næsten lige så vanskeligt som at få dem sat op - måske fordi det var hensigten og blev besluttet at bygge en helt ny bro. Det skete dog først i 1959-1960, og herefter havde tunge køretøjer ikke længere problemer med at komme over Frodesgadebroen. den 28. september 1955. 71

Færdselskundskab blev den 12. oktober 1955 et helt nyt fag i Esbjergs skoler. Indførelsen af det nye fag skete i erkendelsen af, at lærerne havde en forpligtelse til at lære eleverne respekt for menneskeliv og pligt til at vise hensyn. Alene den stadig omsiggribende trafik stillede øgede krav til den enkeltes ansvarsfølelse. På Grådybskolen, som avisen besøgte, så man det ligefrem som en karakteropdragende opgave at udbrede kendskabet til advarsels- og forbudstavler, de nye paragraffer i færdselsloven og opøve børnenes evne til at skelne mellem rigtigt og forkert i trafikken. Rent praktisk var undervisningsmaterialet blevet fordelt til klasserne, og lærerne blev bedt gennemgå det med eleverne. Børnene tog det alvorligt, men FÆRDSELSKUNDSKAB ifølge skoleinspektør John Jensen var forældrene det helt store problem. Deres lempfældige måde at omgå færdselslovens bestemmelser på indvirkede på børnene, der gerne ville ligne de voksne. Ifølge hans mening var det derfor snarere dem end børnene, der skulle på skolebænken. Alligevel var undervisningen i færdselskundskab på sin plads, for hvad hjalp det, at motorcyklister havde kendskab til loven, hvis ikke alle de øvrige trafikanter havde det. Det var her, skolen havde sin opgave. I skolens 2. fri mellem, som avisen besøgte, tog børnene gennemgående det nye fag alvorligt. Lærer Duval Christensen håbede ved gentagelser at kunne banke færdselslovens paragraffer fast, så børnene opførte sig efter dem uden at tænke nærmere OKTOBER over det. Særlig vægt lagde man på lovens paragraf 2 om at vise hensyn, ligesom man understregede, at et menneske aldrig tydeligere afslørede sin karakter end netop i trafikken. På Grådybskolen havde man lagt den plan for undervisningen i færdselskundskab, at den ikke blot skulle gennemføres i efteråret. Inden forårets store feriesæson i forår og sommer ville den blive gentaget, så reglerne sad godt fast. den 12. oktober 1955.»Gør mod andre trafikanter, hvad du ønsker, de skal gøre mod dig«lød det fra lærer Duval Christensen til eleverne i 2. fri mellem på Grådybskolen. B 4.555 72

NOVEMBER VÆLG-SELV-SYSTEMET I FREM 1955 Brugsforeningen Frems nye, velindrettede selvbetjeningsbutik Skolegade 40. B 4.615 Mandag den 7. november kunne Brugsforeningen Frem tage helt nyindrettede lokaler i Skolegade 40 i brug. Med varerne placeret i vinduerne og fritstående salgspodier med de letfordærvelige ting på specielle køleriste kunne kunderne dels selv se, hvad forretningen havde at tilbyde, dels danne sig et indtryk af pris og kvalitet. På denne måde kunne husmoderen på en travl formiddag hurtigt overstå sine indkøb. Man talte om»det amerikanske vælg-selv-system«- det man senere gik over til at kalde selvbetjeningssystemet. Forretningen var blevet indrettet, så den gav de besøgende et lyst og venligt indtryk. Farverne var grøn, rød og blå, og sammen med den dekorative anbringelse af varerne gav det forretningen et humørfyldt interiør. Afdelingen for frugt og grønt var forsynet med en farvet markise, som henledte tankerne på sol og sommer. Afdelingerne med vin og tobak, fødevarer og kolonial efterfulgte hinanden som efter en snor lokalet rundt. Det gav overblik både for ekspedienter og kunder. Mottoet - Varerne frem på disken og i udstillingsvinduerne, så man fra gaden kan se igennem butikken - var fulgt til punkt og prikke. Intet skulle være skjult, og selv varelageret kunne beses. Der var endda opstillet en kaffemølle i butikken, så kunderne kunne forvisse sig om, at netop deres kaffe var friskmalet. Overassistent Johs. Johannesen, der var formand for Brugsforeningen Frem, havde en stor del af æren for den nye forretning. Det var dog ikke Esbjergs - eller Danmarks første - selvbetjeningsbutik. Den havde Esbjerg og Omegns Brugsforeninger indført allerede i 1949. den 7. november 1955. 73

SKOLERNES JULEAFSLUTNING Onsdag den 22. december stod i Esbjergs skoler i juleafslutningens tegn. Årets mærkeligste skoledag - den sidste før jul. På Esbjerg Statsskole var eleverne samlet i aulauen. Rektor Thure Hastrup holdt velkomsttalen, pastor K. Brask talte om gaverne, af hvilke man ventede tre ting: Bånd, knude og indhold. Vi venter også englesang og julenat, sagde præsten, men gaven er dog det centrale: At Gud sendte sin søn til jorden. DECEMBER De fleste andre af byens skoler holdt juleafslutning i kirken. Jerne Skole var i Jerne Kirke, der til lejligheden var pyntet med grønne granguirlander med en stor og strålende Bethlehemsstjerne som midtpunkt. Pastor K. Kiel, Andrup, talte til børnene om barnet, der blev født i en krybbe og dog blev jordens konge. Og så stod der ellers juleferie på skemaet de næste 14 dage. den 22. december 1955. Pastor K. Kiel, Andrup, synger for ved Jerne Skoles juleafslutning i Jerne Kirke den 22. december 1955. B 4.607 I statsskolens aula bød rektor Thure Hastrup velkommen til juleafslutningsfesten og understregede, at denne adskiller sig fra alle andre ved, at man ikke giver bifald tilkende, men i stilhed åbner sindet og lader sig fylde af julens store højtid. B 22.763 74