Risikovurdering for brancher af fødevarevirksomheder 2011

Relaterede dokumenter
Automater A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer

Elite-statistik. Fordeling af elite-smiley på branche. Pr.: * Kan ikke opnå elite-status, da kontrolfrekvensen er efter behov. Antal virks.

Vejledende frekvenser for audit i brancher af fødevarevirksomheder 2007

Aktivitetsbaseret risikovurdering af virksomheder på fødevareområdet 2017

Standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol i brancher af fødevarevirksomheder 2012

Standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol, fødevareområdet 2015

Tilsynsfrekvensvejledninger for 2003, 2004 og 2005

Oversigt over brancher på fødevareområdet

Oversigt over brancher på fødevareområdet

Slutrapport for kampagnen PAH i røget kød og fisk samt grillet kød

Oversigt over brancher på fødevareområdet



Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Slutrapport for kampagnen Oplysning om allergener

Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet

Bilag 3 Temperaturer ved opbevaring og transport af fødevarer

Kom godt i gang med fødevarekontrollen


Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Vejledning til Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2015

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14):

Fastsættelse af frekvens for audit for den enkelte engrosvirksomhed med behandling

Den udfyldte og underskrevne blanket sendes til (blanketten underskrives i skema 14):

FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

EUROPA KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE. Vejledning i gennemførelsen af visse bestemmelser i. forordning (EF) nr.

Om elite-smiley og offentliggørelse

Standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol, fødevareområdet 2016

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert. Fødevarestyrelsen

Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen

bagning, sous-vide, bake-off) Forarbejdning bortset fra varmebehandling (saltning, modning, tørring, marinering, gravning, ekstraktion,

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder 1

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Kontrolfrekvenser for basiskontrol og risikovurdering på foderområdet 2015

ERNÆRING. Solutions with you in mind

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Vejledning til skolemad

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Branchekode for konditorer, bagere og chokolademagere


Butikkens individuelle egenkontrolprogram

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Prøveplaner Kød EU Direktiv 96/23 Kontrol produceret kød IMPORT Veterinære lægemidler i animalske matricer

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

De nye Kostråd set fra Axelborg

Fakta om regler for virksomheder Elite-smiley og offentliggørelse

HYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016

Regeringen indgik den 31. maj 2007 et tre-årigt forlig om fødevarekontrollen med alle Folketingets partier. Forliget udløber med udgangen af 2010.

V e j l e d n i n g. Egenkontrol på fiskefartøjer Branchekoden

Bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Vejledning nr af 15. februar 2019 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen)

Retningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet

Vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. (Autorisationsvejledningen)

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Transkript:

Bilag 2 Risikovurdering for brancher af fødevarevirksomheder 2011 Standardfrekvenser for kontrolbesøg gennemført som ordinære kontrolbesøg i brancher af detailog engrosvirksomheder samt detail med engrosvirksomhed er fastsat ud fra et risikovurderingssystem, hvorved brancher af virksomheder er opdelt i risikogrupper. Til hver risikogruppe er knyttet en standardfrekvens for basiskontrollen, som gennemføres som ordinære kontrolbesøg. De typiske risici i fødevareproduktion er mikrobiologiske risici, kemiske risici og fysiske genstande eller fremmedlegemer i fødevarer. Risikovurderingssystemet tager dog ikke højde for risici for skader og sygdomme, der er forårsaget af fysiske genstande og fremmedlegemer i fødevarer, fordi denne risiko antages at være relativ ens virksomheder og brancher imellem. Til gengæld tager risikovurderingssystemet højde for branchernes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af aktiviteten i brancherne. Placering af de enkelte brancher i de forskellige risikogrupper er sket ud fra en vurdering i forhold til syv risikofaktorer, hvorved den enkelte branche er tildelt et antal risikopoint. Desuden kan brancher tildeles point for at korrigere for specielle forhold, der gør sig gældende for en konkret branche (en korrektionsfaktor) De syv risikofaktorer er: Mikrobiologiske risici forbundet med typen af fødevarer og anvendelse af slutproduktet. Mikrobiologiske risici forbundet med arten af produktion af fødevarer, herunder typen og omfanget af håndtering i fødevarevirksomheden. Processer, der reducerer mikrobiologiske risici. Særlige mikrobiologiske risici forbundet med kød engros virksomheder. Risici for kemiske stoffer i fødevarer fra primærproducentleddet. Risici for kemiske stoffer i fødevarer som følge af håndtering i fødevarevirksomheder. Fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag. Ud fra det samlede antal risikopoint, som den enkelte branche har fået ved vurdering af alle syv risikofaktorer og evt. korrektionsfaktor, er branchen placeret i en risikogruppe og har derved fået tildelt en standardfrekvens. Der er fem risikogrupper, hvoraf de fire (ultralav, lav, middel og høj) er fælles for brancher på detail og engrosområdet. Risikogruppen særlig høj findes kun for brancher på engrosområdet. Risikogrupper, det samlede antal risikopoint for hver risikogruppe og tilhørende standard- og elitefrekvenser fremgår af følgende skemaer: Engrosvirksomheder og detail med engrosvirksomhed Detailvirksomheder RG: RP i alt: ST EF E2F RG: RP i alt: ST EF Særlig høj (SH) 75-5 3 2 Særlig høj (SH) Høj (H) 55-74 3 1 - Høj (H) 65-2 1 Middel (MI) 30-54 1 0,5 - Middel (MI) 40-64 1 0,5 Lav (L) 16-29 0,5 0,5 - Lav (L) 16-39 0,5 0,5 Ultralav (UL) 0-15 EB - - Ultralav (UL) 0-15 EB - Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 1 af 11

Forkortelser : RG risikogruppe; RP risikopoint; ST - standardfrekvens; EF elitefrekvens; E2F elite2frekvens; EB efter behov Bilaget indeholder ikke risikovurdering for brancher i grupperne: Fødevarevirksomheder med primærproduktion, Primærproducenter med direkte levering til den endelige forbruger, Øvrige, Fødevarekontaktmaterialer og Bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter. Risikofaktor 1: Mikrobiologiske risici forbundet med fødevaretype og slutproduktanvendelse. Med denne risikofaktor vurderes de mikrobiologiske risici, der er forbundet med det slutprodukt, der forlader virksomheder. Ved vurderingen ses både på fødevaretype og slutproduktanvendelse, og som udgangspunkt stilles detail- og engrosvirksomheder ens. Fødevaretype Nogle typer af fødevarer har større risiko for at blive udsat for forurening med sygdomsfremkaldende mikroorganismer end andre, og nogle typer fødevarer understøtter i højere grad væksten af sygdomsfremkaldende mikroorganismer end andre. Derudover kan forskellige håndteringsprocesser i virksomheder bidrage til kryds- eller rekontamination med produktionsrelaterede, eventuelt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Imidlertid kan bestemte behandlingsprocesser reducere eller fjerne sygdomsfremkaldende mikroorganismer og dermed mindske risikoen ved den enkelte fødevare. På den baggrund klassificeres fødevarer i risikokategorierne - høj, middel og lav: Risikokategori Defineres som Fødevaretyper Eksempler på slutprodukter fra virksomheden Høj Fødevarer, som kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, og som kan fremme væksten af disse. Rå animalske produkter Fersk kød, fersk fjerkrækød, kød af vildt og opdrættet vildt, hakket/tilberedt kød (stadig ferskkød), fisk, toskallede bløddyr, Middel Lav Fødevarer, som kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, og som kan fremme væksten af disse, men som har gennemgået behandlingsprocesser, der reducerer mængden heraf. Her er dog risiko for rekontamination. Fødevarer, som kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, men hvor egenskaber ved fødevaren normalt ikke vil fremme væksten af disse. Fødevarer, der har gennemgået en behandlingsproces, og hvor egenskaber ved fødevaren reducerer mængden af sygdomsfremkaldende Animalske produkter, som har gennemgået processer, der reducerer mikrobiologiske risici Rå vegetabilske produkter Risikoreducerede vegetabilske produkter krebsdyr, mælk, æg. Kødprodukter, pasteuriseret mælk, mejeriprodukter, konsumis, kager med creme, smørrebrød, mælkebaseret konfekture, chokolade, pasteuriserede æg og ægprodukter, halvkonserves. Frugt og grønt, sukker, kornprodukter (f.eks. mel og gryn), honning, nødder. Morgenmadsprodukter, brød, kager og kiks (uden creme), frisk og tørret pasta, drikkevarer tilsat kulsyre, sukkerbaseret slik, alkoholiske drikkevarer, fedt, olie, eddike, soja, krydderier, te/kaffe. Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 2 af 11

mikroorganismer. Fødevarer, som har gennemgået behandlingsprocesser, som fjerner alle sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Konserverede animalske og vegetabilske produkter Helkonserves, UHTmælkeprodukter. Slutproduktanvendelse Ved slutprodukt forstås den form produktet har, når det videresælges. Slutproduktet kan enten være spiseklart - dvs. klar til at blive indtaget uden yderligere behandling - eller ikke-spiseklart. Spiseklare fødevarer udgør en større risiko for fødevarebårne sygdomme end fødevarer, der varmebehandles umiddelbart inden de spises. Risikofaktor 1 vurderes på baggrund af om fødevarer, der forlader virksomheder i branchen er karakteriseret som høj-, mellem- eller lavrisiko fødevarer og om slutproduktet er spiseklart eller ej Pointskema for risikofaktor 1 Mikrobiologiske risici forbundet med fødevaretype og slutproduktanvendelse. Fødevaretype der forlader og Slutprodukt Point virksomheden Højrisiko fødevare og Spiseklart 20 Middelrisiko fødevare og Spiseklart 15 Højrisiko fødevare og Ikke-spiseklart 10 Middelrisiko fødevare og Ikke-spiseklart 5 Lavrisiko fødevare og Spiseklart og ikke-spiseklart 0 Risikofaktor 2: Mikrobiologiske risici forbundet med typen og omfanget af håndtering i fødevarevirksomheden Med denne risikofaktor vurderes de mikrobiologiske risici, der er forbundet med typen og omfanget af håndtering af fødevarer i virksomheder i branchen, idet det spiller en vigtig rolle ved bedømmelsen af mulige risici for mikrobiologisk forurening af produkterne. Det er i den forbindelse væsentligt, om der er tale om håndtering af spiseklare eller ikke-spiseklare fødevarer. Det har endvidere stor betydning for vurderingen, om virksomheden håndterer uindpakkede eller kun færdigemballerede fødevarer. Virksomheder i brancher, som håndterer uindpakkede fødevarer, har større risiko for mikrobiologisk forurening af fødevarer end virksomheder, som kun håndterer færdigemballerede fødevarer, f.eks. i forbindelse med oplagring, transport og salg. Med hensyn til håndtering og evt. behandling af fødevarer, lægges særlig vægt på de processer, som medfører, at slutprodukter kommer i kontakt med råvarer, mennesker, redskaber, maskiner, produktbærende flader m.v., der indebærer risici for forurening med sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Risikofaktor 2 vurderes på baggrund af hvilken fødevaretype, der håndteres i virksomheder i branchen og type og omfang af håndtering og evt. behandling af fødevarer i virksomheder i branchen samt om slutproduktet er spiseklart eller ej Pointskema for risikofaktor 2 Mikrobiologiske risici forbundet med typen og omfanget af håndtering og evt. behandling i virksomheden. Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 3 af 11

Fødevaretype der behandles/ håndteres i virksomheden og behandling og håndtering i virksomheden m.h.p. slutprodukt Point Høj og Behandling eller håndtering m.h.p. Spiseklar 20 Middel og Behandling eller håndtering m.h.p. Spiseklar 15 Lav og Behandling eller håndtering m.h.p. Spiseklar Høj, middel og lav og Behandling eller håndtering m.h.p. Ikke-spiseklar 10 Høj, middel og lav og Udelukkede lagring, distribution, salg mv. af emballerede fødevarer. Eventuelt behandling af ikke let 5 fordærvelige fødevarer i mindre omfang. Risikofaktor 3: Processer, der reducerer mikrobiologiske risici i høj- og middelrisikofødevarer. Med denne risikofaktor vurderes, om der i virksomheder i branchen foregår behandling af høj- og middelrisikofødevarer, der medfører en begrænsning af risiko for sygdomsfremkaldende mikroorganismer. De risikoreducerende processer kan være f.eks. kogning, stegning, pasteurisering, varmrøgning, saltning, fermentering og lignende. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at nogle af disse processer, der har til hensigt at reducere mikrobiologiske risici, kan give et uønsket indhold af kemiske stoffer, f.eks. PAH ved røgning jf. risikofaktor 6. Brancher, som foretager en risikoreducering af høj- og middelrisikofødevarer, får en reduktion af det samlede antal risikopoint, hvis alle virksomhedens produkter gennemgår en risikoreduktion. F.eks. vil en et mejeri få en sådan pointreduktion, da mælken pasteuriseres, mens en sushirestaurant, der også sælger stegt kyllingekød på spid, ikke vil få en pointreduktion, da restauranten samtidig sælger rå fisk. Risikofaktor 3 vurderes på baggrund af om alle fødevarer i virksomheder i branchen underlægges risikoreducerende processer inden salg. Pointskema for risikofaktor 3 Point Processer, der reducerer mikrobiologiske risici i høj- og middelrisikofødevarer. Alle fødevarer underlægges risiko-reducerende proces(ser) inden salg -10 Alle fødevarer underlægges ikke risiko-reducerende proces(ser) inden salg 0 Risikofaktor 4: Særlige mikrobiologiske risici forbundet med kød engros virksomheder. Det er væsentligt for at undgå fødevarebårne sygdomme fremkaldt af patogene mikroorganismer, at forbrugerne håndterer og behandler fødevarer på hygiejnisk korrekt måde. I praksis viser de registrerede tilfælde af fødevarebårne sygdomme, at forbrugerne ikke altid gør det. Et samtidigt svigt i fødevarevirksomheders systemer til håndtering af mikrobiologiske risici, og i forbrugernes evne til at håndtere fødevarer korrekt, repræsenterer en stor risiko for udbrud af fødevarebårne sygdomme. Denne risiko er især knyttet til kød og kødprodukter og særligt til kød engros virksomheder, som gennem distribution kan medvirke til en meget stor geografisk spredning af produkterne og en spredning til mange forbrugere. Derfor kalkuleres der med en særlig risikofaktor for kød engros virksomheder. Ved risikofaktor 4 vurderes om virksomheder i branchen er kød engrosvirksomheder. Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 4 af 11

Pointskema for risikofaktor 4 Point Særlige mikrobiologiske risici forbundet med kød engros virksomheder Virksomheden er en kød engros virksomhed med eller uden behandling 30 (slagteri, opskæring, kødprodukt, køle- og frysehuse, engroshandel, kontorvirksomheder mv.) Virksomheden er ikke en kød engros virksomhed med eller uden behandling 0 Risikofaktor 5: Kemiske stoffer fra primærproducentleddet i fødevarer. Når fødevarevirksomheder modtager råvarer eller halvfabrikata, er der risiko for, at fødevarerne indeholder kemiske stoffer i uønskede mængder enten som forurening eller i form af naturlige toksiner. Fødevarer, der modtages fra primærproducenter, kan f.eks. være forurenede med veterinære lægemidler, proceshjælpemidler (f.eks. pesticider), miljøforureninger (dioxin, PAH, tungmetaller, PCB eller lignende), eller de kan indeholde naturlige toksiner (f.eks. lecitiner, solanin eller mykotoksiner). Selvom sådanne risici skal forebygges i primærproducentleddet, skal fødevarevirksomheder også sikre sig, at fødevarer ikke behandles, sælges m.v., hvis indholdet af kemiske stoffer overstiger fastsatte grænseværdier. Virksomhederne skal derfor have de nødvendige procedurer til bl.a. at sikre, at fødevarer, som de modtager fra primærproducentleddet, ikke indeholder kemiske stoffer i uønskede mængder, og at fødevarer med et uacceptabelt indhold af kemiske stoffer ikke indgår i produktionen eller bliver videredistribueret. Det kan f.eks. sikres ved laboratorieundersøgelser, dokumentkontrol mv. Samtidig skal virksomheden sikre, at indholdet af naturlige toksiner reduceres eller ikke bliver større end højst nødvendigt. For at tage højde for denne risiko tildeles alle brancher, der modtager fødevarer direkte fra primærproducentleddet, risikopoint. Ved risikofaktor 5 vurderes om virksomheder i branchen modtager fødevarer fra primærproducentleddet. Pointskema for risikofaktor 5 Point Kemiske stoffer fra primærproducentleddet i fødevarer Virksomheden modtager fødevarer fra primærproducentleddet 5 Virksomheden modtager ikke fødevarer fra primærproducentleddet 0 Risikofaktor 6: Risici for kemiske forureninger af fødevarer i forbindelse med håndtering i fødevarevirksomheder. Håndtering af fødevarer i fødevarevirksomheder indebærer risiko for forurening med kemiske stoffer. Det drejer sig f.eks. om rengørings- eller desinfektionsmidler, hvis disse kemikalier ikke fjernes ordentligt fra maskiner, redskaber eller produktbærende flader i forbindelse med rengøring. Det samme gælder smøremidler el.lign. fra maskiner og inventar, f.eks. oliedryp fra skinner eller glidestænger, forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande, hvis der f.eks. bruges emballage, som ikke er egnet til at komme i kontakt med fødevarer, overdosering af tilsætningsstoffer eller aromaer som følge af receptfejl eller lignende fejl i produktionen, og procesforureninger med kemiske stoffer, som på grund af konkrete procesbetingelser, f.eks. ved stegning af kartofler, hvor man ikke har vurderet og optimeret processen i forhold til dannelse Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 5 af 11

af acrylamid. Eller det kan være kemiske stoffer, f.eks. PAH, som afsættes i fødevarer under røgning. Risikoen for forureninger med rengørings- og desinfektionsmidler samt forurening med smøremidler anses for at være til stede i alle brancher. Hvis der i en branche udelukkende er risiko for denne type kemiske forurening, gives der derfor ingen risikopoint. Ved risikofaktor 6 vurderes, hvor mange af de tre øvrige risici, der er til stede i virksomheder i branchen. Brancherne tildeles risikopoint afhængig af antallet af disse øvrige risici. Pointskema for risikofaktor 6 Point Risici for kemiske forureninger af fødevarer i forbindelse med håndtering i fødevarevirksomheder Risiko for forurening med rengørings- og desinfektionsmidler og alle de tre følgende: forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande, 15 overdosering af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder receptfejl, procesforureninger (via stegning, røgning, tørring mv.) Risiko for forurening med rengørings- og desinfektionsmidler og to af de tre følgende: forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande, 10 overdosering af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder receptfejl, procesforureninger (via stegning, røgning, tørring mv.) Risiko for forurening med rengørings- og desinfektionsmidler og én af de tre følgende: forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande, 5 overdosering af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder receptfejl, procesforureninger (via stegning, røgning, tørring mv.) Kun risiko for forurening gennem rengørings- og desinfektionsmidler samt fra smøremidler. 0 Risikofaktor 7: Fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af fødevarevirksomhedernes størrelse og kompleksitet Virksomhedens størrelse spiller en stor rolle, fordi mængden af fødevarer, virksomheden producerer, har betydning for, hvor mange forbrugere, der udsættes for potentiel risiko. Det vil som regel være sådan, at fødevarevirksomheder med et stort produktionsapparat producerer større mængder af fødevarer og dermed udsætter flere forbrugere for potentiel risiko end fødevarevirksomheder med et begrænset produktionsapparat. Produktionsapparatets størrelse anvendes derfor som et mål for forbrugergrundlaget. En stor produktion af fødevarer udgør en potentielt større risiko for forbrugerne, hvis virksomhedens systemer svigter, end en lille produktion. Desuden er fødevareproduktion i store virksomheder forbundet med flere andre risici end små virksomheder. Som eksempler kan nævnes at virksomheder med et stort produktionsapparat er kendetegnet ved stor funktionel arbejdsdeling og mindre overskuelige arbejdsgange. Det kan indebære risiko for kommunikationssvigt og længere reaktionstid i tilfælde af f.eks. svigt i fødevaresikkerheden. som udgangspunkt er mere kontrolkrævende, fordi der er tale om store systemer og faciliteter, som det kræver mere tid at få overblik over og sætte sig ind i. Til sammenligning er små virksomheder ofte karakteriseret ved arbejdsprocesser og fysiske forhold, som er enkle og overskuelige. tager længere tid at kontrollere, og det tager længere tid at verificere store virksomheders egenkontrolsystemer. Som risikofaktor fastsættes fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag, vurderet på baggrund af størrelsen af virksomhedernes produktionsapparat i meget standardiseret form. Denne Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 6 af 11

standardisering skal skabe den nødvendige differentiering af kontrolomfanget mellem brancher af detail- og engrosvirksomheder uden behandling på den ene side og brancher af engros virksomheder med behandling på den anden side. Ved risikofaktor 7 vurderes, om virksomheder i branchen er engrosvirksomheder med behandling eller ej. Pointskema for risikofaktor 7 Point Fødevarevirksomhedernes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af fødevare-virksomhedernes størrelse. Alle brancher af engrosvirksomheder med behandling 30 Alle brancher af detail med engrosvirksomhed med behandling 30 Alle brancher af engrosvirksomheder uden behandling 10 Alle brancher af detail med engrosvirksomhed uden behandling 10 Alle brancher af detailvirksomheder 10 Korrektionsfaktorer Nogle brancher kan tildeles en særlig korrektionsfaktor, der tager højde for særlige forhold, som ikke er omfattet af risikovurderingssystemet. Det kan f.eks. være specielle forhold, som kun omfatter enkelte brancher f.eks. brancher, der fremstiller aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer. Korrektionsfaktoren kan også benyttes på detailområdet i forbindelse med f.eks. erfaringer med branchernes regelefterlevelse og med den generelle risiko i branchen samt i brancher af sæsonvirksomheder, hvor korrektionsfaktoren benyttes til at korrigere for en kortere åbningsperiode. Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 7 af 11

Samlet risikovurdering af brancher af fødevarevirksomheder Risikogrupper - engros Særlig høj (SH): 75-, frekv. 5. Høj (H): 55-74, frekv. 3. Middel (MI): 30-54, frekv. 1. Lav (L): 16-29, frekv. 0,5. Ultra lav (UL): 0-15, frekv. Efter behov. Risikogrupper - detail Høj (H): 65-, frekv. 2. Middel (Mi): 40-64, frekv. 1. Lav (L): 16-39, frekv. 0,5. Ultra lav (UL): 0-15, frekv. Efter behov. Risikofaktor 1: Fødevaretype og slutprodukt Risikofaktor 2: Håndtering, mikrobiologi Risikofaktor 3: Risikoreduktion, mikrobiologi Risikofaktor 4: Særlige risici, kød engros Risikofaktor 5: Kemi, primærproducenter Risikofaktor 6: Håndtering og kemi Risikofaktor 7: Størrelse og forbrugergrundlag Korrektionsfaktor 2011 SUM Risikogruppe 2011 Detail 47.90.00.A Anden detailhandel end butikshandel 0 5 0 0 0 0 10 15 UL 47.29.00.A Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., ikkeletfordærvelige fødevarer 0 5 0 0 0 0 10 15 UL 47.29.00.B Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., letfordærvelige fødevarer. 15 5 0 0 5 0 10 35 L 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke- letfordærvelige fødevarer 0 5 0 0 0 0 10 15 UL 47.99.00.B Automater og automatvirksomheder, letfordærvelige fødevarer 15 5 0 0 0 0 10 30 L 10.71.20 Bagerforretninger/ -afdelinger 15 15 0 0 5 10 10 55 MI 56.21.00 Catering og diner transportable 20 20 0 0 5 15 10 70 H 47.24.00.A Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling 15 15 0 0 0 10 10 50 MI 47.24.00.B Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling, der har åbent op til 6 måneder om året. Sæsoniskiosker. 15 15 0 0 0 10 10 50 MI 47.11.00.B Dagligvareforretninger med ikke-letfordærvelige fødevarer og evt. færdigpakket is. 0 5 0 0 0 5 10 20 L 47.11.00.A Dagligvareforretninger med letfordærvelige fødevarer 15 5 0 0 0 5 10 35 L 47.29.00.C Detailforretninger med behandling, øvrige 0 10 0 0 5 10 10 5 40 MI 47.23.00 Fisk- og vildtforretninger/ -afdelinger og fiskebiler med behandling 20 20 0 0 5 15 10 70 H 47.21.00.A Frugt- og grøntforretninger 0 15 0 0 5 5 10 35 L 47.21.00.B Frugt- og grøntforretninger med uindpakket feta og oliven o.l. 15 15 0 0 5 5 10 50 MI 47.29.00.D Mejeriprodukter: Detail-mejeri 15 20-10 0 5 15 10 10 65 H 47.81.00.A Mobile virksomheder med ikke-letfordærvelige fødevarer, evt. med behandling i begrænset omfang. 0 5 0 0 0 5 10 20 L 47.81.00.B Mobile virksomheder med letfordærvelige fødevarer uden behandling, kun salg 15 5 0 0 5 5 10-5 35 L 47.29.00.E Osteforretninger/-afdelinger og ostebiler med behandling 15 15 0 0 0 5 10 45 MI 10.13.00.C Saltning og røgning af kød for private 20 20 0 0 0 15 10 65 H 56.10.00.H Servering i tog, fly og busser 15 5 0 0 0 0 10 30 L 56.29.00.B Servering: Forsamlingshuse og selskabslokaler med begrænset ugentlig åbningstid 20 20 0 0 5 15 10-10 60 MI 56.10.00.G Servering: Hospitals- og institutionskøkkener 20 20 0 0 5 15 10 70 H 56.29.00.E Servering: Institutioner for børn i skolealderen 20 20 0 0 5 15 10-10 60 MI 56.29.00.C Servering: Institutioner for børn i skolealderen - begrænset 15 5 0 0 0 0 10 30 L 56.29.00.D Servering: Institutioner med madordning for førskolebørn 15 20 0 0 0 5 10-15 35 L Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 8 af 11

56.29.00.A Servering: Kantiner mv. fast personkreds over 12 personer 20 20 0 0 5 15 10-10 60 MI 56.10.00.E Servering: Kantiner, pensionater mv. - fast personkreds, højst 12 personer 20 20 0 0 5 15 10-35 35 L 56.10.00.A Servering: Restauranter mv. 20 20 0 0 5 15 10 70 H 56.10.00.B Servering: Restauranter mv. begrænset 15 15 0 0 0 10 10 50 MI 56.10.00.C Servering: Restauranter mv., åbent op til 6 måneder om året (sæsonrestaurant 6 mdr.) 20 20 0 0 5 15 10-10 60 MI 56.30.00 Servering: Værtshuse, bodegaer mv. uden behandling 0 5 0 0 0 0 10 15 UL 47.22.00.A Slagterforretninger/ -afdelinger 20 20 0 0 0 15 10 65 H 47.22.00.B Smørrebrøds- og delikatesseforretninger/ -afdelinger 20 20 0 0 0 15 10 65 H 49.41.00.C Transportvirksomheder med transport af ikke-letfordærvelige fødevarer, 0 5 0 0 0 0 10 15 UL 49.41.00.D Transportvirksomheder med transport af letfordærvelige fødevarer, 15 5 0 0 0 0 10 30 L 47.25.00 Vinforretninger 0 5 0 0 0 0 10 15 UL Engros med behandling og detail med engrosvirksomhed med behandling 20.50.00.A Aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer 0 0 0 0 0 0 30 25 55 H 11.05.00 Bryggerier 0 10 0 0 5 15 30 60 H 10.71.10.A Brødfabrikker 0 10 0 0 0 15 30 55 H 56.20.00.A Catering med levering til detailvirksomheder 20 20 0 0 5 15 30 90 SH 10.82.00 Chokolade- og sukkervarefabrikker 15 15-10 0 0 10 30 60 H 03.11.00.A Fartøjer: Dagbåde med kogning af rejer, muslinger m.m. ombord 15 20-10 0 5 5 30 65 H 10.20.20.D Fartøjer: Fabriksfartøjer 15 20-10 0 5 5 30 65 H 10.20.20.E Fartøjer: Frysefartøj med frysning af fiskevarer og eventuel indpakning, emballering og frostlagring 10 10 0 0 5 5 30 60 H 10.20.20.A Fisk: Ferske fiskevarer, fars og filetfabrik 20 20 0 0 5 15 30 90 SH 10.20.20.B Fisk: Fiskevarevirksomheder, hel- og halvkonserves 20 20-10 0 5 15 30 80 SH 10.20.20.C Fisk: Fiskevarevirksomheder, kun røgning, gravning og saltning 20 20 0 0 5 15 30 90 SH 10.30.00.A Frugt og grøntsager, behandling 5 10 0 0 5 15 30 65 H 52.10.00.B Frysehuse med indfrysning, andre fødevarer end kød, fjerkræ og fisk 10 10 0 0 0 5 30-5 50 MI 52.10.00.D Frysehuse med indfrysning, fisk og fiskevarer 10 10 0 0 0 5 30 20 75 SH 52.10.00.E Frysehuse med indfrysning, kød og fjerkrækød 10 10 0 30 0 5 30 85 SH 01.49.20.A Honning 0 10 0 0 5 5 30 5 55 H 10.10.00.H Indsamlingscentral, behandling, råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum 15 15-10 30 0 5 30-15 70 H 20.11.00 Industrigasser 0 0 0 0 0 10 30 15 55 H 52.10.00.A Isværker 0 10 0 0 0 0 30-15 25 L 10.71.10.B Kager med fløde/creme 15 20 0 0 0 10 30 75 SH 10.72.00 Kager og kiks 0 10 0 0 0 15 30 55 H 10.52.00.C Konsumis, ikke mælkebaseret is 0 10 0 0 0 15 30 55 H 10.52.00.B Konsumis, mindre virksomheder, mælkebaseret is 15 15 0 0 0 15 30 75 SH 10.52.00.A Konsumis, større virksomheder, mælkebaseret is 15 15 0 0 0 15 30 75 SH 10.86.00.A Kosttilskud og særlig ernæring 0 0 0 0 0 0 30 25 55 H 10.84.00.A Krydderier, smagspræparater mv. 0 10 0 0 5 15 30 60 H 10.86.00.B Kvindemælkscentraler 15 20-10 0 5 0 30 60 H 20.59.00.A Kød: Gelatinevirksomheder 15 15-10 30 0 5 30-15 70 H 10.10.00.A Kød: Hakket kød 20 20 0 30 0 5 30 105 SH 20.59.00.B Kød: Kollagenvirksomheder 15 15-10 30 0 5 30-15 70 H 10.13.00.A Kød: Kødproduktvirksomheder 15 20-10 30 0 15 30 100 SH 10.11.00.A Kød: Maskinsepareret kød 10 10 0 30 0 5 30 85 SH Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 9 af 11

10.10.00.B Kød: Opskæringsvirksomheder 10 10 0 30 0 5 30 85 SH 10.10.00.G Kød: Tarmvirksomheder 10 10-10 30 0 5 30 75 SH 10.13.00.B Kød: Tilberedt kød 10 10 0 30 0 5 30 85 SH 11.06.00 Maltfabrikker 0 10 0 0 5 15 30 60 H 10.42.00 Margarinefabrikker mv. 0 10 0 0 0 15 30 55 H 10.51.00.B Mejeriprodukter: Mejerier, mindre 15 20-10 0 5 15 30 75 SH 10.51.00.A Mejeriprodukter: Mejerier, større 15 20-10 0 5 15 30 75 SH 10.50.00.A Mejeriprodukter: Osteudskæringsvirksomheder 15 15 0 0 0 5 30-15 50 MI 11.07.00 Mineralvandsfabrikker mv. 0 10 0 0 0 15 30 55 H 10.60.00.A Mølleriprodukter, stivelse og stivelsesprodukter 0 10 0 0 5 15 30 60 H 10.39.00.A Nødder og nøddeprodukter 0 10 0 0 5 10 30 55 H 10.10.00.F Olier og fedtstoffer, animalske 0 10-10 0 0 15 30 10 55 H 10.41.00 Olier og fedtstoffer, vegetabilske 0 10-10 0 5 15 30 5 55 H 10.73.00 Pastaprodukter og lignende varer 0 10 0 0 0 10 30 5 55 H 10.84.00.B Salatfabrikker og mayonnaise, remoulade dressing, ketchup mv. 15 20 0 0 5 10 30 80 SH 10.80.00.A Sammensatte produkter 15 15 0 0 5 15 30 80 SH 10.12.00 Slagterier: Fjerkræ 10 10 0 30 5 5 30 90 SH 10.11.90.A Slagterier: Kreatur 10 10 0 30 5 5 30 90 SH 10.11.90.B Slagterier: Opdrættet vildt 10 10 0 30 5 5 30 90 SH 10.10.00.C Slagterier: Slagtebusser 10 10 0 30 5 5 30-40 50 MI 10.11.10 Slagterier: Svin 10 10 0 30 5 5 30 90 SH 10.11.90.C Slagterier: Vildthåndteringsvirksomheder 10 10 0 30 5 5 30 90 SH 11.00.00.A Spiritus og vin mv. 0 10 0 0 5 10 30 55 H 10.81.00 Sukkerfabrikker og raffinaderier 0 10 0 0 5 10 30 55 H 10.83.00 Te og kaffe 0 10 0 0 5 15 30 60 H 10.20.00.C Toskallede bløddyr, ekspeditionscentre 20 20 0 0 5 5 30 80 SH 10.20.00.A Toskallede bløddyr, renseanlæg 20 20 0 0 5 5 30 80 SH 10.20.00.B Toskallede bløddyr, udsandingsanlæg 20 20 0 0 5 0 30-5 70 H 10.89.00.A Ægproduktvirksomheder 15 20-10 0 5 15 30 75 SH Engros uden behandling og detail med engrosvirksomhed uden behandling 46.17.90 Agenturhandel med fødevarer 0 5 0 0 0 0 10 15 UL 52.10.00.C Distributionsterminaler/ - centre 15 5 0 0 0 0 10 30 MI 46.39.00.C Engroshandel og oplagring, ikke specialiseret, ikkeletfordærvelige fødevarer 0 5 0 0 5 0 10 10 30 MI 46.39.00.B Engroshandel og oplagring, ikke specialiseret, letfordærvelige fødevarer 15 5 0 0 5 0 10 20 55 H 46.39.00.A Engrossupermarkeder, engroshandel med diverse fødevarer 15 5 0 0 0 0 10 30 MI 46.17.00.A Fisk: Samlecentraler, fisk, uden handel og PO kølecontainere 10 10 0 0 5 0 10 35 MI 46.17.10 Fiskeauktioner 10 10 0 0 5 5 10 40 MI 46.31.00 Frugt og grøntsager, engroshandel 0 10 0 0 5 10 10 35 MI 52.10.00.L 46.30.00.A Indsamlingscentral, oplagring, råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum Kontorvirksomhed, animalske fødevarer undtagen fisk og fiskevarer 10 10 0 30 0 5 10-15 50 MI 0 5 0 30 0 0 10 45 MI 46.38.00.A Kontorvirksomhed, fisk og fiskevarer 0 5 0 0 5 0 10 10 30 MI 46.39.00.D Kontorvirksomhed, ikke-animalske fødevarer 0 5 0 0 0 0 10 15 30 MI 52.10.00.H 52.10.00.J Lagre og lagerhoteller, kun vegetabilske fødevarer, letfordærvelige fødevarer Lagre og lagerhoteller, vegetabilske og animalske fødevarer, ikke-letfordærvelige fødevarer 15 5 0 0 0 0 10 30 MI 0 5 0 0 5 0 10 10 30 MI 46.33.00.A Lagre: Animalske fødevarer undtagen fisk, fjerkræ og kød, frostlagre og lagerhoteller med køl/frost 15 5 0 0 5 0 10 20 55 H Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 10 af 11

46.33.00.B Lagre: Animalske fødevarer undtagen fisk, fjerkræ og kød, kølelagre, letfordærvelige fødevarer 15 5 0 0 5 0 10 20 55 H 46.38.10.A Lagre: Fisk og fiskevarer, kun kølelagre, evt. engroshandel 10 10 0 0 0 0 10 25 55 H 46.38.10.B Lagre: Fisk og fiskevarer, kun kølelagre, indpakning, evt. engroshandel 15 15 0 0 0 5 10 30 75 SH 46.38.10.C Lagre: Fisk og fiskevarer, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel 10 10 0 0 0 0 10 25 55 H 46.38.10.D 46.32.00.E 46.32.00.F 46.32.00.H Lagre: Fisk og fiskevarer, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, indpakning, evt. engroshandel Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, kun kølelagre, evt. engroshandel Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, kun kølelagre, indpakning, evt. engroshandel, Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, indpakning, evt. engroshandel 15 15 0 0 0 5 10 30 75 SH 10 10 0 30 0 5 10 65 H 15 15 0 30 0 5 10 75 SH 15 15 0 30 0 5 10 75 SH 46.32.00.G Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel 10 10 0 30 0 5 10 65 H 46.32.00.A Lagre: Kød og kødprodukter, kun kølelagre, evt. engroshandel 10 10 0 30 0 5 10 65 H 46.32.00.B Lagre: Kød og kødprodukter, kun kølelagre, indpakning, evt. engroshandel 15 15 0 30 0 5 10 75 SH 46.32.00.C 46.32.00.D 82.92.00.B 82.92.00.A 46.30.00.B Lagre: Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel Lagre: Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, indpakning, evt. engroshandel Mejeriprodukter: Pakning og tapning (indpakning og emballering) af mejeriprodukter i forbindelse med opbevaring og evt. engroshandel Pakning og tapning (indpakning og emballering) i forbindelse med opbevaring og evt. engroshandel Råmælk, Samlecentraler, uden handel 10 10 0 30 0 5 10 65 H 15 15 0 30 0 5 10 75 SH 0 10 0 0 0 5 10 5 30 MI 0 10 0 0 0 5 10 5 30 MI 10 10 0 0 5 0 10 35 MI 49.41.00.B Transportvirksomhed, engros, ikke-letfordærvelige fødevarer 0 5 0 0 0 0 10 15 UL 49.41.00.A Transportvirksomhed, engros, letfordærvelige fødevarer 20 5 0 0 0 5 10-25 15 UL 46.32.00.I Vildtdepot 0 5 0 0 5 0 10-5 15 UL 46.34.20 Vin og spiritus, engroshandel, registreret 0 5 0 0 5 0 10 20 L 46.33.00.C Ægpakkerier 10 10 0 0 5 0 10 35 MI Bilag 2, Kontrolfrekvensvejledning 2011, Side 11 af 11