Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet

Transkript

1 Kontrolfrekvensvejledning, fødevareområdet (Vejledning om kontrolfrekvenser m.v. på fødevareområdet) 1 Indledning Formål og anvendelse Begreber og definitioner Kontrollen på fødevareområdet Risiko- og behovsorienteret basiskontrol Muligheder for omprioritering i forhold til kontrolfrekvensvejledningen Standard- og elitefrekvenser, første ordinære kontrol mv Elitestatus Første ordinære kontrol og kontrol Efter behov Udvidet førstegangskontrol Nyetablerede registrerede kontrolobjekter Flytning af visse registrerede kontrolobjekter Nyetablerede autoriserede kontrolobjekter Ejerskifte Kontrol af kontrolobjekter med sæsonåbent Kontrol af kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov Kontroltyper og -undertyper Ordinær kontrol Standard- og elitefrekvenser Udvidet førstegangskontrol Prioriteret kontrol Stikprøvekontrol med engrostransportører Kontrolundertyper i forbindelse med ordinær kontrol Ekstra kontrol Opfølgende kontrol efter anmærkninger Skærpet kontrol Opfølgende kontrol i øvrigt Bestilt kontrol Kontrolundertyper i forbindelse med ekstra kontrol Anden kontrol Kontrolundertyper i forbindelse med anden kontrol Fastsættelse af frekvenser for ordinær kontrol Individuel fastsættelse af ordinær kontrol i det enkelte kontrolobjekt Fastsættelse af ordinær kontrol for kontrolobjekter med sæsonåbent Fastsættelse af ordinær kontrol i kontrolobjekter, der bliver etableret eller ændrer status i løbet af året Supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet i kontrolobjekter på engrosområdet Hoved- og bibrancher Hoved- og bibrancher for kontrolobjekter i branchegrupperne engros og detail med engros Særligt for kontrolobjekter, der opbevarer animalske køle- eller frostvarer Valg af hovedbranche Fastlæggelse af kontrolfrekvens for kontrolobjekter med hoved- og bibrancher Særlig brug af brancher på detailområdet Bibrancher for detailkontrolobjekter Særlige bibrancher Registrering eller autorisation Kontrolplanlægning Autoriserede kontrolobjekter og kontrolobjekter med autoriserede aktiviteter Planlægning af ordinær kontrol i detailkontrolobjekter med standardfrekvens Planlægning af ordinær kontrol i engroskontrolobjekter og autoriserede primærproducenter med standardfrekvens Planlægning af ordinær kontrol i detail med engros Planlægning af ordinær kontrol i kontrolobjekter med elitestatus Særlig kontrolplanlægning i kød-kontrolobjekter Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 1 af 20

2 7.7 Kontrolplanlægning i kontrolobjekter, der er registeret som 3. partscertificerede Kontrolplanlægning i kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov Planlægning af første ordinære kontrol i registrerede kontrolobjekter og ved autorisationsbesøg Planlægning af opfølgende kontrol efter anmærkninger Kontrolkrav for særlige aktiviteter Indledning Denne vejledning beskriver bestemmelserne i bekendtgørelse om fødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater, herefter benævnt Kontrolbekendtgørelsen. Vejledningen er rettet mod kontrolenhederne, som foretager kontrol med kontrolobjekter på fødevareområdet 1. Vejledningen skal læses sammen med Kontrolbekendtgørelsen og Kontrolvejledningen, som findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Kontrolvejledningen indeholder generelle retningslinjer, som de tilsynsførende følger i forbindelse med kontrol. Kontrolfrekvensvejledningen opdateres årligt. 1.1 Formål og anvendelse Vejledningens formål er at sikre, at kontrolenhederne følger ensartede principper for fastsættelse af basiskontrollen i kontrolobjekter, der er autoriserede eller registrerede eller har autoriserede eller registrerede aktiviteter i henhold til autorisationsbekendtgørelsen. Vejledningen beskriver rammer og principper for fastlæggelse af antal ordinære kontroller i det enkelte kontrolobjekt, herunder tildeling af standard- og elitefrekvens for ordinær kontrol samt retningslinjer for kontrolplanlægning. Desuden beskriver vejledningen retningslinjer for ekstra kontrol som fx opfølgende kontrol efter anmærkninger, der skal udføres som supplement til den ordinære kontrol. Vejledningen omfatter ud over den generelle del: - Bilag 1, Standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol i brancher, fødevareområdet Bilag 2, Risikovurdering for brancher på fødevareområdet Bilag 3, Supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet for engros, fødevareområdet Bilag 4, Retningslinjer for regulering af planlagt ordinær kontrol ved statusændring, ejerskifte, sæsonåbent m.v., fødevareområdet Bilag 5, Retningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet Bilag 6, Plan for prioriteret kontrol, fødevareområdet Bilag 7, Stikprøvekontrol med engrostransportører, fødevareområdet 2016 Kontrol i Grønland er ikke omfattet af denne vejledning. 1.2 Begreber og definitioner I fødevarelovgivningen anvendes betegnelsen virksomhed og i kontrolsammenhænge anvendes betegnelsen kontrolobjekt. Et kontrolobjekt er et udtryk for den enhed, der kontrolleres, og som modtager en selvstændig kontrolrapport. Et kontrolobjekt er fx et slagteri, en dagligvareforretning, en restaurant, en brødfabrik, en bagerafdeling i et supermarked eller et hospitalskøkken. I denne vejledning anvendes så vidt muligt betegnelsen kontrolobjekt. 1 Det gælder også bl.a. kontrolobjekter med fødevarekontaktmaterialer. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 2 af 20

3 Kontrolindsats Begreber og definitioner, der i øvrigt anvendes i denne vejledning, er beskrevet i Kontrolvejledningens kapitel 2, Begreber og definitioner. 2 Kontrollen på fødevareområdet Formålet med fødevarekontrollen er, at færre mennesker bliver syge af den mad de spiser, og at flere kontrolobjekter overholder reglerne. Kontrollen på fødevareområdet gennemføres som en kombination af flere kontrolindsatser, hvor kontrol og vejledning har til formål at få så mange kontrolobjekter som muligt til at forstå og følge reglerne, ved en myndighedsindsats, der er så lidt indgribende som muligt. I det følgende vises en oversigt over forskellige af Fødevarestyrelsens kontrolindsatser på fødevareområdet. Basiskontrol Autorisationsbesøg Ordinær kontrol efter faste frekvenser Ekstra kontrol efter anmærkninger Anden kontrol på særlige områder efter faste frekvenser Basiskontrollen skal virke forebyggende og gennemføres normalt efter faste frekvenser eller retningslinjer. Ved kontrol og vejledning af kontrolobjektet sætter kontrollen effektivt fokus på den generelle standard i kontrolobjektet. Udgangspunktet for basiskontrollen er kontrolobjekternes aktiviteter, drift og indretning. Prioriteret kontrol Ordinær kontrol målrettet kontrolobjekter med særligt behov Kampagnekontrol Prioriteret kontrol er mere fleksibel og målrettes kontrolobjekter med behov for særligt fokus. Prioriteret kontrol gennemføres i brancher eller kontrolobjekter, der af forskellige faglige årsager har behov for det. Indsatsområderne prioriteres fra år til år, men kontrollens fokus i det enkelte kontrolobjekt svarer til den ordinære kontrol. Kampagnekontrol er målrettet et eller flere kontrolemner, og kontrollen og vejledningen kan være mere dybdegående. Kontrolkampagner skal øge fokus på risikoområder, og gennem information før, under og efter kampagnerne gøres kontrolobjekterne opmærksomme på reglerne. Ud over de nævnte kontrolindsatser findes fx Fødevarestyrelsens rejsehold, som fokuserer på særlige indsatsområder og problemstillinger. 2.1 Risiko- og behovsorienteret basiskontrol Kontrol med kontrolobjekter på fødevareområdet fastlægges ud fra en risikovurdering på brancheniveau og en individuel behovsvurdering. Det betyder, at kontrolindsatsen prioriteres, differentieres og målrettes mod brancher og kontrolobjekter, hvor fødevarerisikoen og behovet for kontrol er størst. Risikovurderingen foretages på brancheniveau. Forskelle i risici mellem forskellige brancher af fødevarekontrolobjekter m.v. kommer til udtryk ved indplacering i forskellige risikogrupper med differentierede standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol. Behovsvurderingen foretages for det enkelte kontrolobjekt. Her vil forskelle mellem kontrolobjekternes evne og vilje til at overholde fødevarelovgivningen medføre enten mindre kontrol fastsat ved elitefrekvenser for kontrolobjekter, der har opnået elitestatus eller mere kontrol i form af opfølgende kontrol efter anmærkninger. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 3 af 20

4 Frekvenser for ordinær kontrol for risikogrupper fastsættes i Kontrolbekendtgørelsen. Nedenfor vises en oversigt over sammenhængen mellem risiko- og behovsvurdering. 2.2 Muligheder for omprioritering i forhold til kontrolfrekvensvejledningen Fødevarestyrelsens ledelse kan efter drøftelse med Fødevareministeriets departement omprioritere kontrolindsatsen i forhold til kontrolfrekvensvejledningen, hvis det på grund af særlige forhold ud fra en faglig betragtning skønnes nødvendigt. Sådanne særlige forhold kan fx være: - Fødevareforureninger, tilbagetrækningssager, opsporingsarbejde og lignende, der nødvendiggør en særlig indsats eller behov for intensiveret efterforskning på et bestemt fødevareområde. - Ekstraordinære kontrolindsatser, fx kontrolkampagner eller lignende, som ikke har været planlagt fra årets start. - Behov for at flytte ressourcer fra fødevarekontrollen til veterinærområdet, fx ved udbrud af smitsomme husdyrsygdomme. Enhver beslutning om omprioritering skal godkendes af Fødevareministeriets departement. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 4 af 20

5 3 Standard- og elitefrekvenser, første ordinære kontrol mv. I bilag 1 findes standard- og elitefrekvenser for ordinær kontrol for brancher på fødevareområdet, herunder også fx brancher for kontrolobjekter med fødevarekontaktmaterialer (FKM). Kontrolobjekter kontrolleres som udgangspunkt efter standardfrekvensen. 3.1 Elitestatus Kontrolobjekter med standardfrekvens 0,5 eller mere kan opnå elitestatus. For brancher med standardfrekvens på 1 eller mere findes desuden særlige elitefrekvenser for kontrolobjekter, der opnår elitestatus. Kontrolobjekter med elitestatus i risikogruppe Særlig høj kan efter ét år med elitestatus opnå en yderligere reduktion af elitefrekvensen, jf. bilag 1. Kontrolobjektet opnår elitestatus når: - Kontrolobjektets seneste 4 kontrolrapporter er uden anmærkninger, og samtlige kontrolrapporter gældende for de seneste 12 måneder ligeledes er uden anmærkninger. - Kontrolobjektet er registeret som 3. partscertificeret, og det ikke har fået anmærkninger på de seneste 2 kontrolrapporter, jf. Kontrolbekendtgørelsen. 3. partscertificerede kontrolobjekter, der får mere end 12 årlige kontroller, må ikke have anmærkninger på kontrolrapporter de seneste 2 måneder. Elitestatus bortfalder: - Når kontrolobjektet får anmærkninger på en kontrolrapport. - Ved ejerskifte bortset fra i et 3. partscertificeret kontrolobjekt, hvis kontrolobjektet dokumenterer, at 3. partscertificeringen fortsætter uændret. - Når certificeringen ophører i et 3. partscertificeret kontrolobjekt, medmindre kontrolobjektet opfylder betingelserne for at opnå elitestatus på baggrund af kontrolhistorikken. Alle kontrolresultater, der gives på en kontrolrapport, tages med i vurderingen af kontrolobjektets eventuelle elitestatus. Elitestatus tildeles eller fratages i forbindelse med, at der gives en kontrolrapport. Når kontrolobjektets elitestatus bortfalder, gennemføres kontrollen igen efter standardfrekvensen. I forbindelse med ejerskifte eller flytning kan kontrolobjektet på særlige betingelser få videreført kontrolresultater fra tidligere ejer eller kontrolobjekt, jf. Kontrolbekendtgørelsen og retningslinjer i bilag 11A og B til Kontrolvejledningen. Kontrolobjektet har efterfølgende mulighed for at opnå elitestatus ved førstkommende kontrol. 3.2 Første ordinære kontrol og kontrol Efter behov I det følgende beskrives retningslinjer for første ordinære kontrol i nyetablerede kontrolobjekter og i kontrolobjekter, der har skiftet ejer. Desuden anføres retningslinjer for kontrol i kontrolobjekter med sæsonåbent og for kontrol i kontrolobjekter med frekvens Efter behov. Retningslinjer for planlægning af den første kontrol findes i vejledningens kapitel Udvidet førstegangskontrol Nyetablerede kontrolobjekter og kontrolobjekter, der har skiftet ejer, skal tilbydes anmeldt, udvidet førstegangskontrol, hvor kontrolobjektet tilbydes øget vejledning om reglerne på fødevareområdet. I kontrolobjekter, der skal autoriseres, gennemføres denne vejledning ved autorisationsbesøget, mens den i registrerede kontrolobjekter gennemføres ved første ordinære kontrol. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 5 af 20

6 Visse typer kontrolobjekter får ikke udvidet førstegangskontrol, men tilbydes telefonisk vejledning. Det gælder: - Kontrolobjekter i risikogruppe Ultralav med kontrolfrekvens Efter behov, hvor der normalt ikke gennemføres kontrol i forbindelse med nyetablering eller ejerskifte, med mindre der er en konkret begrundelse. - Visse typer af kontrolobjekter i forbindelse med flytning, og hvor krav om frist for første ordinære kontrol fraviges, jf. kap Kontrolobjekter, der er en del af en organiseret kæde, får ikke tilbud om udvidet førstegangskontrol eller telefonisk vejledning Nyetablerede registrerede kontrolobjekter I nyetablerede, registrerede kontrolobjekter, herunder flytning til nye lokaler, gennemføres første ordinære kontrol inden for følgende tidsfrister: Risikogruppe Særlig høj Høj Middel Lav Ultralav Uden risikogruppe Frist for første ordinære kontrol i forhold til, hvornår kontrolobjektet har påbegyndt sine aktiviteter 14 dage 1 måned Skal ikke gennemføres ordinær kontrol- med mindre der er en konkret begrundelse Skal ikke gennemføres ordinær kontrol- med mindre der er en konkret begrundelse Undtaget er dog branche A, Foreninger med formidling af grønlandske og færøske fødevarer til privat brug : Frist 1 måned Hvis et kontrolobjekt har både hoved- og bibranche, skal tidspunktet for den første ordinære kontrol fastlægges ud fra den branche, der er placeret i den højeste risikogruppe. I denne forbindelse skal 14 dage forstås som 14 kalenderdage og 1 måned skal forstås som én kalendermåned Flytning af visse registrerede kontrolobjekter Ved flytning er visse typer af kontrolobjekter dog undtaget krav om første ordinære kontrol indenfor ovennævnte frister. Det drejer sig om: - Registrerede engroskontrolobjekter, der ikke har opbevaring/produktion af fødevarer (kontorvirksomheder). - Mobile detailkontrolobjekter, der blot skifter hjemadresse. - Detail transportvirksomheder med transport af letfordærvelige fødevarer Nyetablerede autoriserede kontrolobjekter Der gælder særlige retningslinjer for nyetablerede, autoriserede kontrolobjekter, herunder flytning til nye lokaler, som skal have et autorisationsbesøg inden kontrolobjektet påbegynder sine aktiviteter, jf. Vejledningen om audit, som er bilag 1 til Kontrolvejledningen. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 6 af 20

7 3.2.5 Ejerskifte Efter ejerskifte skal den første ordinære kontrol som udgangspunkt gennemføres inden for en periode, der står i rimeligt forhold til kontrolobjektets standardfrekvens, dog senest inden for 6 måneder, med mindre de søger om videreført kontrolhistorik 2, hvor fristen er 2 måneder. Kontrolobjekter med frekvens Efter behov, kan dog ikke videreføre kontrolhistorik. Udgangspunktet for beregning af fristen er ejerskiftedatoen. Hvis startdatoen er senere end ejerskiftedatoen tages dog udgangspunkt i denne. Ved ejerskifte i registrerede kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov og uden risikogruppe skal der kun gennemføres kontrol, hvis der er en konkret begrundelse Kontrol af kontrolobjekter med sæsonåbent Årets første ordinære kontrol bør gennemføres hurtigst muligt efter sæsonåbning Kontrol af kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov Kontrol i kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov gennemføres, hvis der er en konkret begrundelse fx forbrugerklager samt i forbindelse med prioriteret kontrol, kontrolkampagner mv. 4 Kontroltyper og -undertyper 4.1 Ordinær kontrol Ordinær kontrol gennemføres ved brug af en kombination af flere kontrolmetoder. I kontrolobjekter, hvor der kræves skriftlig egenkontrol, gennemføres kontrollen med udgangspunkt i kontrolmetoden audit kombineret med andre kontrolmetoder. I kontrolobjekter, hvor der ikke kræves skriftlig egenkontrol anvendes fx kontrolmetoderne tilsyn og overvågning, fysisk kontrol, dokumentkontrol, prøveudtagning og analyse mv. Definitioner på kontrolmetoder fremgår af Kontrolforordningerne. Forberedelse og gennemførelse af audit er nærmere beskrevet i Vejledning om audit, som er bilag 1 til Kontrolvejledningen. Ordinær kontrol i det enkelte kontrolobjekt planlægges efter retningslinjerne i kapitel 7, Kontrolplanlægning Standard- og elitefrekvenser Ordinær kontrol i det enkelte kontrolobjekt gennemføres efter standard- eller elitefrekvenserne fastsat i bilag 1 og fordeles jævnt over året, så kontrolobjekterne kontrolleres med passende intervaller. I kapitel 3.2 er bl.a. beskrevet retningslinjer for den første ordinære kontrol i et kontrolobjekt. Det første kontrolbesøg hos kontrolobjektet skal dog registreres som udvidet førstegangskontrol, jf. kapitel Udvidet førstegangskontrol Første ordinære kontrol i registrerede kontrolobjekter, gennemføres som udgangspunkt som anmeldt, udvidet førstegangskontrol, hvor kontrolobjektet tilbydes øget vejledning om reglerne på fø- 2 Retningslinjer for, hvornår kontrolhistorikken kan videreføres, findes i bilag 11A og 11B til Kontrolvejledningen. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 7 af 20

8 devareområdet, jf. kap Disse kontroller registreres med kontrolundertype Udvidet førstegangskontrol. Der henvises endvidere til retningslinjerne for planlægning af den første ordinære kontrol i kapitel Prioriteret kontrol Prioriteret kontrol er et supplement til basiskontrollen og gennemføres som ordinær kontrol. Prioriteret kontrol målrettes brancher eller kontrolobjekter, hvor der vurderes at være et øget behov for kontrol. Udvælgelse af brancher og kontrolobjekter til prioriteret kontrol bygger hovedsageligt på en analyse af kontrolobjekternes kontrolresultater, men også på en vurdering af aktuelle problemstillinger. Indsatsområderne prioriteres fra år til år, men kontrollens fokus i det enkelte kontrolobjekt svarer til den øvrige basiskontrol. Udpegning af brancher og kontrolobjekter til prioriteret kontrol sker i et nærmere beskrevet samarbejde mellem fagenheder og kontrolenheder, jf. bilag 6, Plan for prioriteret kontrol, fødevareområdet Stikprøvekontrol med engrostransportører Ordinær kontrol med kontrolobjekter med en engrostransport branche som hovedbranche, der har aktiviteter, som ikke er lokaliseret på registreringsadressen, gennemføres som stikprøvekontrol på de steder, hvor kontrolobjektet er i aktivitet. Fx kan kontrollen gennemføres med politiets hjælp på landeveje, ved havne eller ved grænseovergange, ved plombering i kontrolenhederne eller ved kontrolobjekter, hvor vognmænd afhenter eller leverer fødevarer. Det medvirker også til, at kontrollen kan gennemføres uanmeldt. En nærmere beskrivelse af stikprøvekontrol med engrostransportører, herunder af kontrolpopulationen, ses i bilag 7, Stikprøvekontrol med engrostransportører, fødevareområdet Kontrolundertyper i forbindelse med ordinær kontrol Skemaet viser anvendelse af kontrolundertyper i forbindelse med ordinær kontrol. Ordinær kontrol Kontrolundertype Standard og elitefrekvenser Standard/elite frekvens Udvidet førstegangskontrol Udvidet førstegangskontrol Prioriteret kontrol Prioriteret-fødevarer Stikprøvekontrol med engrostransportører Stikprøvekontrol transport-fødevarer 4.2 Ekstra kontrol I følgende tilfælde forberedes og udføres ekstra kontrol med samme kontrolomfang og -metode som ordinær kontrol og omfatter flere lovgivningsområder, jf. kapitel 7 om kontrolplanlægning: - Opfølgende kontrol efter anmærkninger, - Bestilt kontrol. I øvrige tilfælde kontrolleres udelukkende enkelte forhold fx i forbindelse med - Forbrugerklager, Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 8 af 20

9 - Smitteopsporing i forbindelse med udbrud af fødevarebårne sygdomme og - Tilbagetrækningssager. Ved denne kontrol benyttes de kontrolmetoder, der er mest relevante, fx audit eller fysisk kontrol. Ekstra kontrol kan ikke erstatte ordinær kontrol Opfølgende kontrol efter anmærkninger Der gennemføres som udgangspunkt et opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger ved kontrollen i et kontrolobjekt. Anmærkninger omfatter indskærpelser, påbud, forbud, administrative bøder og politianmeldelser. Den opfølgende kontrol gennemføres inden for rimelig tid efter, at anmærkningen er givet, eller en eventuel frist er udløbet og i rimelig tid inden den næste ordinære kontrol. Der skal tages hensyn til bl.a. overtrædelsens karakter og kontrolobjektets kontrolfrekvens. Som udgangspunkt skal der følges op på anmærkningen senest to måneder efter den kontrol, der gav anledning til anmærkningen. Der kan dog være forhold i en sag, der medfører, at kontrollen først meningsfyldt kan gennemføres senere, fx frister eller andre praktiske foranstaltninger. Opfølgende kontrol efter anmærkninger har samme kontrolomfang og -metode som ordinær kontrol og omfatter flere lovgivningsområder, jf. kapitel 7 om kontrolplanlægning. I kontrolobjekter med mere end 12 årlige kontroller er retningslinjerne for opfølgende kontrol efter anmærkninger beskrevet i bilag 5, Retningslinjer for kontrolplanlægning på slagterier og kød engros, fødevareområdet, i det afsnit, som omhandler planlægning af opfølgende kontrol i det enkelte kontrolobjekt. Disse retningslinjer gælder for opfølgning på anmærkninger ved den ordinære kontrol. Opfølgning på anmærkninger ved anden kontrol kan foretages i forbindelse med anden kontrol. Det opfølgende kontrolbesøg kan i enkelte tilfælde undlades, hvis kontrollen kan gennemføres mere hensigtsmæssigt på anden vis fx ved administrativ kontrol (skrivebordskontrol) af indsendt dokumentation. I disse tilfælde kan kontrolobjektet bestille et opfølgende besøg, der skal udføres inden for 2 måneder Opfølgende kontrolbesøg efter anmærkninger kan normalt ikke erstatte ordinær kontrol efter standardfrekvenserne, da opfølgende kontrol efter anmærkninger bl.a. har til formål at øge kontrolaktiviteten i kontrolobjektet. Det gælder også for engroskontrolobjekter i risikogruppe Særlig høj, som har standardfrekvens 5. Opfølgning på anmærkninger kan undtagelsesvist foretages ved ordinær kontrol i fx følgende tilfælde: - Opfølgning på anmærkninger, hvortil der er knyttet en frist (typisk påbud), som betyder, at tidspunktet for fristens udløb er nogenlunde sammenfaldende med en planlagt ordinær kontrol. - Opfølgning på anmærkninger, der gives ved opfølgende kontrol, hvis der er planlagt ordinær kontrol inden for 2 måneder Skærpet kontrol Hvis kontrolenhederne vurderer, at én opfølgende kontrol ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at kontrolobjektet får rettet varigt op på de ulovlige forhold, kan det være nødvendigt med skærpet kontrol i en periode. Det vil sige flere ekstra kontroller inden for et givet tidsrum, jf. kontrolvejledningens afsnit 5.2, Kontroltyper og eksempler nævnt i kontrolvejledningens bilag 6. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 9 af 20

10 Ved skærpet kontrol i en periode skal kontrolomfang og -metode ved den første af de ekstra kontroller svare til kontrolomfang og -metode ved ordinær kontrol. Ved de øvrige ekstra kontroller kan kontrollen målrettes det eller de aktuelle problemer i kontrolobjektet Opfølgende kontrol i øvrigt Kontrol i forbindelse med fx tilbagetrækningssager, smitteopsporing ved udbrud af eller mistanke om fødevarebårne sygdomme eller relevante forbrugerklager i kontrolobjekter inkl. kontrolobjekter i risikogruppe Lav, kan udføres som ekstra kontrol i de tilfælde, hvor der ikke er planlagt en ordinær kontrol inden for rimelig tid. Hvis kontrollen gennemføres som ekstra kontrol, skal den udføres som en målrettet kontrol, hvor der kun kontrolleres de lovgivningsområder, der er relevante i forbindelse med opfølgningen, og der benyttes de kontrolmetoder, der er mest relevante Bestilt kontrol I følgende situationer kan kontrolobjekter bestille kontrol, der skal udføres inden for 2 måneder: - Efter anmærkninger på den seneste kontrolrapport, hvor kontrolenhederne ikke foretager opfølgende kontrolbesøg, jf. kapitel Efter ejerskifte. - Efter at kontrolobjektet er blevet registreret som certificeret. Ved bestilt kontrol skal kontrolomfang og -metode svare til kontrolomfang og -metode ved ordinær kontrol Kontrolundertyper i forbindelse med ekstra kontrol Skemaet viser anvendelse af kontrolundertyper i forbindelse med ekstra kontrol. Ekstra kontrol Opfølgende kontrol efter anmærkninger Kontrolundertype Opfølgning: Indskærpelse Opfølgning: Påbud/forbud/bøde Skærpet kontrol Skærpet kontrol Opfølgende kontrol i øvrigt Opfølgning: Andet Bestilt kontrol Bestilt: Anmærkninger Opfølgning: Andet (bruges efter politianmeldelser) Bestilt: Certificering Bestilt: Ejerskifte 4.3 Anden kontrol De fleste kontrolopgaver kan udføres i forbindelse med ordinær eller ekstra kontrol. I de tilfælde, hvor kontrolopgaverne ikke bliver udført i forbindelse med ordinær eller ekstra kontrol, gennemføres den yderligere kontrol som en målrettet kontrol med kontroltypen anden kontrol. Det kan være tilfældet hvis et kontrolområde jf. andre regler eller vejledninger skal kontrolleres hyppigere end den fastsatte kontrolfrekvens. Det kan fx være tilfældet for følgende aktiviteter: Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 10 af 20

11 - Inspektion før og efter slagtning på slagterier. - Kontrol i forbindelse med eksport af kød og kødprodukter til USA og Kina, jf. Vejledning om kontrol med virksomheder, der eksporterer fødevarer til tredjelande. - Kontrol med specificeret risikomateriale. - Kontrol ved indførsel af ikke animalske fødevarer med særlige restriktioner, jf. bekendtgørelse om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner (Restriktionsbekendtgørelsen). Eventuelle særlige krav til hvilke lovgivningsområder, der skal kontrolleres i forbindelse med denne kontrol, fremgår af de relevante regler og vejledninger på området. Det kan også være tilfældet, hvis kontrolobjektets kompleksitet, størrelse eller aktiviteter gør, at kontrollen ikke altid kan nås inden for den fastsatte kontrolfrekvens. Det kan fx være tilfældet for følgende aktiviteter: - Kontrol med økologiregler. - Kontrol med eksportaktiviteter ud over kontrol i forbindelse med eksport af animalske fødevarer til USA og Kina. - Kontrol med importaktiviteter ud over kontrol ved indførsel af ikke animalske fødevarer med særlige restriktioner. - Kontrol med handelsnormer. Anden kontrol kan ikke erstatte ordinær kontrol Kontrolundertyper i forbindelse med anden kontrol Skemaet viser anvendelse af kontrolundertyper i forbindelse med anden kontrol. Ordinær kontrol Kontrolundertype 4.3 Anden kontrol Andet Anden kontrol AM/PM Animalsk USA/Kina eksport Animalsk USA/Kina eksport og AM/PM 5 Fastsættelse af frekvenser for ordinær kontrol I bilag 2 placeres brancher af kontrolobjekter i risikogrupper ud fra en risikovurdering på baggrund af 7 risikofaktorer og i nogle tilfælde ved brug af en korrektionsfaktor. Det gælder for branchegrupperne detail, engros og detail med engros. Ud fra den samlede risikovurdering er der fastsat standardfrekvenser og evt. elitefrekvenser for hver risikogruppe. Disse frekvenser findes i bilag 1. For enkelte engrosbrancher samt for branchegrupperne Primærproducenter, Øvrige, Fødevarekontaktmaterialer (FKM) og Bibrancher der benyttes til registrering af særlige aktiviteter er risikogrupper og kontrolfrekvenser fastsat ud fra andre kriterier. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 11 af 20

12 5.1 Individuel fastsættelse af ordinær kontrol i det enkelte kontrolobjekt Kontrolenhederne skal fastlægge antallet af ordinære kontroller for hvert enkelt kontrolobjekt i enhedernes område ud fra standard- og elitefrekvenserne for branchen. Hvis kontrolobjektet er tildelt flere brancher, skal frekvensen for ordinær kontrol normalt fastsættes ud fra den branche, der er placeret i den højeste risikogruppe, og som derfor giver flest ordinære kontroller. I kapitel findes dog undtagelser for dette dels for engroskontrolobjekter med behandling, der oplagrer egne fødevarer produceret i kontrolobjektet og dels i visse tilfælde for kontrolobjekter i branche I, Kødvirksomheder, mindre, der tildeles bibrancher til beskrivelse af kontrolobjektets aktiviteter. Er kontrolobjektet tildelt flere brancher, skal de aktiviteter, der er knyttet til den enkelte branche, normalt kontrolleres med den kontrolfrekvens, der svarer til den aktuelle branche. Ved fastsættelse af kontrolfrekvensen skal der tages hensyn til, om kontrolobjektet har elitestatus. Hvis kontrolobjekter i risikogruppe Særlig høj har haft elitestatus i 12 måneder, skal kontrolfrekvensen reduceres yderligere, jf. bilag 1. Ved fastsættelse af kontrolfrekvensen for det enkelte kontrolobjekt tages som udgangspunkt ikke hensyn til kontrolobjektets størrelse, produktionens omfang eller alsidighed. Disse faktorer vil derimod have indflydelse på varigheden af den enkelte kontrol. På engrosområdet skal der dog foretages en supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet, jf. kapitel 5.4 og bilag 3, som medfører, at kontrolobjekter i visse risikogrupper med en varemængde og aktivitet, der er væsentlig mindre end det, der som standard karakteriserer branchen, får en reduceret standardfrekvens, hvis regelefterlevelsen er god. I løbet af året kan det være nødvendigt, at kontrolenhederne ændrer det planlagte antal ordinære kontroller for det enkelte kontrolobjekt, hvis kontrolobjektet ændrer branche, aktivitet, udpeges til prioriteret kontrol eller opnår eller mister elitestatus. Det planlagte antal ordinære kontroller i kontrolobjektregistret (KOR) skal løbende opdateres, så KOR hele tiden afspejler den planlagte ordinære kontrol efter standard- eller elitefrekvensen samt evt. prioriteret kontrol for kontrolobjektet i det aktuelle kalenderår. Kontrolfrekvensen kan evt. reduceres, så den står i rimelig forhold til den periode, kontrolobjektet har eksisteret (nyetablerede kontrolobjekter) eller har haft åbent (kontrolobjekter med sæsonåbent), jf. kapitel 5.2 og 5.3 samt bilag Fastsættelse af ordinær kontrol for kontrolobjekter med sæsonåbent Kontrolobjekter med sæsonåbent er karakteriseret ved kun at være aktive en del af året, og at alle aktiviteter i kontrolobjektet ligger stille i de perioder, hvor kontrolobjektet ikke er aktivt. Hvis et kontrolobjekt fx producerer til lager i kortere perioder i løbet af året, men lagerfører og forhandler, opbevarer kølevarer mv. hele året, kan det ikke betragtes som et kontrolobjekt med sæsonåbent. Hvis udsalgssted og lagervirksomhed ligger på forskellige adresser, skal de registreres hver for sig. I så fald kan udsalgsstedet være en sæsonvirksomhed, fx et udsalgssted for is, mens lagervirksomheden er en helårsvirksomhed. Der findes to selvstændige brancher for kontrolobjekter med sæsonåbent. Det drejer sig om: - Servering: Restauranter mv. i branche A, der har åbent op til 6 måneder om året, som registreres med branche C. - Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling, der har åbent op til 6 måneder om året, som registreres med branche B. Øvrige kontrolobjekter med sæsonåbent skal placeres i de brancher, der svarer til kontrolobjektets aktiviteter. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 12 af 20

13 Kontrolfrekvensen for kontrolobjekter med sæsonåbent, der bliver indplaceret i en helårsbranche, kan i nogle tilfælde reduceres, så den står i rimelig forhold til kontrolobjektets åbningsperiode. Ved åbningsperioden forstås den samlede periode, kontrolobjektet har åbent i løbet af året. Hvis et kontrolobjekt fx har åbent fra april til september (seks måneder), 1 uge i efterårsferien og tre uger i december, vil åbningsperioden svare til ca. 7 måneder. For kontrolobjekter med sæsonåbent, der indplaceres i brancher med en kontrolfrekvens på 1 eller mindre, kan frekvensen dog ikke nedsættes. For kontrolobjekter med sæsonåbent, der indplaceres i brancher med en kontrolfrekvens på 2 eller mere, kan frekvensen ikke reduceres til mindre end 1. Eventuel reduktion af kontrolfrekvensen i kontrolobjekter med sæsonåbent skal foretages efter retningslinjerne i bilag Fastsættelse af ordinær kontrol i kontrolobjekter, der bliver etableret eller ændrer status i løbet af året Standardfrekvensen for kontrolobjekter, der bliver etableret i løbet af året, kan evt. reduceres, så den står i rimelig forhold til den periode, kontrolobjektet har eksisteret. Kontrolobjekter, der opnår eller mister elitestatus i løbet af året, eller kontrolobjekter med elitestatus i risikogruppe Særlig høj, der har haft elitestatus i 12 måneder, og som har mulighed for yderligere reduktion af frekvensen, tildeles ny kontrolfrekvens. Denne nye kontrolfrekvens skal stå i rimelig forhold til den resterende del af året. Eventuel reduktion af standardfrekvensen i nyetablerede kontrolobjekter eller i kontrolobjekter med ændret status skal foretages efter retningslinjerne i bilag Supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet i kontrolobjekter på engrosområdet Standardfrekvensen for kontrolobjekter på engrosområdet kan evt. reduceres på baggrund af en vurdering af andre faktorer end den generelle risiko- og behovsvurdering. Baggrunden for denne særlige individuelle vurdering af kontrolbehovet på engrosområdet er, at engroskontrolobjekter i samme branche kan være meget forskellige med hensyn til aktivitet og vareudvalg. Retningslinjer for supplerende individuel vurdering af kontrolbehovet i kontrolobjekter på engrosområdet er beskrevet i bilag 3. 6 Hoved- og bibrancher Hvert kontrolobjekt skal tildeles en hovedbranche og evt. en eller flere bibrancher. Hovedbranchen vælges ud fra den aktivitet, der bedst karakteriserer kontrolobjektet. Kontrolobjektets evt. øvrige aktiviteter karakteriseres ved bibrancher. I detail, bortset fra detail med engros, er der dog kun to mulige bibrancher, som beskrives i kapitel 6.3. I kapitel 6.4 beskrives to særlige bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter. 6.1 Hoved- og bibrancher for kontrolobjekter i branchegrupperne engros og detail med engros Det kan være nødvendigt at tildele bibrancher til kontrolobjekter i branchegrupperne engros og detail med engros. Bibrancher har to formål: For alle typer kontrolobjekter for at specificere de aktiviteter kontrolobjektet har. Dette gælder kontrolobjekter, der har en eller flere aktiviteter, der adskiller sig væsentligt fra den aktivitet, Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 13 af 20

14 der karakteriseres af kontrolobjektets hovedbranche, fx et mejeri, der producerer juice eller en kontorvirksomhed, der også er transportør. For kontrolobjekter, der autoriseres efter hygiejneforordningen for animalske fødevarer for at gøre det muligt for Fødevarestyrelsen at udtrække de særlige lister over de forskellige typer af kontrolobjekter, som skal offentliggøres i forhold til EU. I den forbindelse er branchetildelingen til det enkelte kontrolobjekt grundlaget for udarbejdelse af disse lister. Kontrolobjekter, der er autoriseret efter hygiejneforordningen for animalske fødevarer, med aktiviteter som fx fremstilling af hakket kød, opskæring, tarmvirksomhed, frostlagring mv., skal tildeles bibrancher, medmindre aktiviteten fremgår af kontrolobjektets hovedbranche. Kontrolobjekter i gruppen Detail med engros skal som udgangspunkt ikke autoriseres efter hygiejneforordningen for animalske fødevarer. Men hvis fx et engrossupermarked har en tilvirkningsafdeling med fx hakning af kød, skal denne tilvirkningsafdeling autoriseres efter hygiejneforordningen for animalske fødevarer og offentliggøres på de særlige lister i forhold til EU Særligt for kontrolobjekter, der opbevarer animalske køle- eller frostvarer Kontrolobjekter med opbevaring af animalske køle- eller frostvarer, skal tildeles bibrancher for disse aktiviteter, hvis aktiviteten ikke fremgår af kontrolobjektets hovedbranche. Det gælder uanset om det er kontrolobjektets egne varer eller andre kontrolobjekters varer, der opbevares, når varerne efterfølgende leveres til andre kontrolobjekter, og det gælder uanset køle- eller frostlagerets størrelse (kæmpe fryselager eller kummefryser). Branchetildelingen medfører at kontrolobjekterne kan komme på de relevante EU-lister. Hvis et kontrolobjekt udelukkende opbevarer animalske køle- eller frostvarer, der skal indgå i kontrolobjektets egen produktion (modtagelager), skal der ikke tildeles en bibranche for disse aktiviteter. Det samme gælder, hvis der er tale om detail med engros (fx engrossupermarked eller ferskvareterminal), hvor aktiviteten er en integreret del af de aktiviteter, der er omfattet af hovedbranchen, idet modtage- og udleveringslager er sammenfaldende Valg af hovedbranche Hvis et kontrolobjekt har selvstændige afdelinger med og uden behandling, bør hovedbranchen som udgangspunkt vælges i gruppen af brancher for kontrolobjekter med behandling, med mindre behandlingsaktiviteten er så begrænset, at det ville være misvisende, hvis denne aktivitet blev afgørende for valg af hovedbranchen. Eksempelvis vil en mindre afdeling med hakning af kød i et engrossupermarked skulle tildeles en bibranche, selvom det er en engros med behandling aktivitet. Hvis et kontrolobjekt har flere brancher, der er lige karakteriserende, bør det tilstræbes, at hovedbranchen vælges blandt de brancher, der har den højeste frekvens (og evt. kan opnå elitestatus), jf. dog undtagelsen for engrossupermarkeder nævnt i kapitel Fastlæggelse af kontrolfrekvens for kontrolobjekter med hoved- og bibrancher Kontrolobjektets kontrolfrekvens fastsættes normalt ud fra den hoved- eller bibranche, som har den højeste kontrolfrekvens, jf. kapitel 5.1. Der er dog følgende undtagelser: - For engroskontrolobjekter med behandling, der tildeles bibrancher som følge af oplagring (køl/frost) af egne fødevarer produceret i kontrolobjektet, fastlægges kontrolfrekvensen dog ud fra kontrolobjektets hovedbranche. Denne undtagelse gælder ikke for køle- eller frostlagring af varer, som ikke stammer fra egen produktion. Denne aktivitet skal kontrolleres efter frekvensen for køle- eller frostlageret, idet der er tale om almindelig lageraktivitet. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 14 af 20

15 - De fleste lagerbrancher har en kontrolfrekvens, som ikke er højere end frekvensen for engrosbrancher med behandling, mens lagerbrancher med indpakning ofte vil have højere kontrolfrekvens. Indpakning er i de fleste tilfælde en naturlig del af aktiviteten for en engrosbranche med behandling, og der kan derfor i disse tilfælde vælges en lagerbranche uden indpakning. - For engroskontrolobjekter i branche I, Kød: Kødvirksomheder, mindre, der tildeles bibrancher til beskrivelse af kontrolobjektets aktiviteter, og hvor frekvensen for bibranchen er højere end for hovedbranchen skal kontrolfrekvensen fastsættes som beskrevet: o Hvis aktiviteterne kun omfatter opskæring af kød, fremstilling af hakket kød, tilberedt kød eller kødprodukter, eller oplagring af egne varer på køl eller frost, inkl. indfrysning, fastlægges kontrolfrekvensen ud fra kontrolobjektets hovedbranche. o Hvis aktiviteterne omfatter fx slagtning eller slagtemæssig behandling af nedlagt vildt, eller oplagring af varer for andre på køl eller frost, inkl. indfrysning, skal disse aktiviteter kontrolleres med den kontrolfrekvens, som gælder for de pågældende aktiviteter. o Hvis kontrolobjektet ønsker at eksportere til tredjelande, som stiller krav om specifikke kontrolfrekvenser, som det fx gælder for USA, skal disse krav opfyldes. 6.2 Særlig brug af brancher på detailområdet Hvis ejeren af et detailkontrolobjekt etablerer et kontrolobjekt til oplagring eller behandling af fødevarer på en anden adresse, giver autorisationsbekendtgørelsen mulighed for at registrere det nye kontrolobjekt som detailkontrolobjekt under forudsætning af: - At markedsføringen fra det nye kontrolobjekt sker til ét enkelt fast eller mobilt salgssted med markedsføring til den endelige forbruger. - At det nye kontrolobjekt og kontrolobjektet med markedsføring til den endelige forbruger har samme ejer. Det nye kontrolobjekt tildeles den detailbranche, der bedst karakteriserer aktiviteterne i det nye kontrolobjekt. Det kan ofte være den samme branche som det faste eller mobile salgssted, som ejeren også driver. Det kan fx være som dagligvareforretning med letfordærvelige eller ikkeletfordærvelige fødevarer, hvis der oplagres fødevarer, som bagerforretning, hvis der bages brød, eller som slagterforretning, hvis der opskæres kød eller fremstilles kødprodukter. I andre tilfælde kan det være en anden branche, fx som dagligvareforretning med ikke-letfordærvelige fødevarer, hvis pølsevognen ikke opbevarer pølser, men kun sennep og ketchup og andre ikke-letfordærvelige varer i det nye kontrolobjekt, eller fiskebilen ikke opbevarer fisk, men kun ikke-letfordærvelige varer i det nye kontrolobjekt. Virksomheder med mobile salgssteder vil typisk være registreret med en hjemadresse. Dette er ikke omfattet af denne undtagelse i autorisationsbekendtgørelsen. Hjemadressen vil normalt altid skulle registreres som detail, hvis salget fra de mobile enheder er detailsalg. Der er ikke nogen grænser for, hvor mange mobile enheder, der kan være knyttet til en hjemadresse. Hvis ejeren så etablerer fx et lager et andet sted end hjemadressen, vil dette lager kun være omfattet af undtagelsen i autorisationsbekendtgørelsen, hvis der kun er knyttet ét mobilt salgssted til hjemadressen. Hvis der er knyttet mere end ét mobilt salgssted til hjemadressen, skal lageret registreres eller evt. autoriseres som engrosvirksomhed. 6.3 Bibrancher for detailkontrolobjekter Anvendelse af bibrancher til detailkontrolobjekter er begrænset til to situationer: - Kontrolobjekter, som også sælger mad ud af huset (catering og diner transportable), fx slagtere eller osteforretninger. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 15 af 20

16 - Kontrolobjekter der leverer bi- og restprodukter til foderbrug. 6.4 Særlige bibrancher To brancher må ikke benyttes som hovedbrancher. Det drejer sig om: Hakket kød, hjemmemarked og Fødevarevirksomheder, der leverer bi- og restprodukter til foderbrug. Disse brancher findes i bilag 1 i branchegruppen: Bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter. Hakket kød, hjemmemarked må kun benyttes som bibranche til kontrolobjekter i branchegrupperne engros og detail med engros, mens Fødevarevirksomheder, der leverer bi- og restprodukter til foderbrug anvendes til både engros- og detailkontrolobjekter. 6.5 Registrering eller autorisation Generelle retningslinjer for om kontrolobjekter i en branche skal registreres (R) eller autoriseres (A) er angivet i bilag 1 ud for de enkelte brancher. Nærmere retningslinjer for registrering og autorisation findes i relevante vejledninger som fx Autorisationsvejledningen og Økologivejledningen. 7 Kontrolplanlægning Alle relevante lovgivningsområder 3 skal kontrolleres over en periode. Kontrollen af lovgivningsområderne udføres som stikprøvekontrol. Ved planlægning af kontrollen i både detail- og engroskontrolobjekter skal man være opmærksom på kontrolområder, hvor der findes kontrolkrav, der skal overholdes, uanset de i denne vejledning nævnte krav til kontrolfrekvenser og -planlægning, jf. kap. 7.11, Kontrolkrav for særlige aktiviteter. 7.1 Autoriserede kontrolobjekter og kontrolobjekter med autoriserede aktiviteter I alle autoriserede kontrolobjekter både primærproducenter (spirevirksomheder), detail med særlige aktiviteter, der kræver autorisation (slagterforretning med SRM), detail med engros og engros, skal det kontrolleres én gang årligt, at der er overensstemmelse mellem autorisationen og de faktiske forhold i kontrolobjektet, dog mindst én gang hvert andet år i kontrolobjekter med kontrolfrekvens 0,5. Kontrollen med kontrolobjektets autorisation dokumenteres under lovgivningsområdet: Godkendelser m.v. 7.2 Planlægning af ordinær kontrol i detailkontrolobjekter med standardfrekvens På detailområdet, skal kontrollen planlægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for tre år. Det sker i praksis ved, at kontrolobjekter med og uden elitestatus indgår i en samlet gruppe, hvor kontrollen skal planlægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for tre år. Ved ordinær kontrol i detailkontrolobjekter kontrolleres som minimum, og når det er relevant: Hver gang: - Mindst ét af de tre lovgivningsområder inden for hygiejne. - Ophængning af kontrolrapport. - Et skiftende lovgivningsområde som følge af aktuelle kontrolkampagner eller efter en konkret vurdering af behovet i det pågældende kontrolobjekt. 3 Reglerne på fødevareområdet er inddelt i 12 lovgivningsområder, jf. appendiks 1 til kontrolvejledningens bilag 11A og 11B. Lovgivningsområdet hygiejne er på kontrolrapporten opdelt i 3. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 16 af 20

17 Hvert år: - Alle lovgivningsområder vedrørende hygiejne, dog mindst én gang hvert andet år i kontrolobjekter med frekvens 0,5. - Alle kritiske kontrolpunkter, dog mindst én gang hvert andet år i kontrolobjekter med frekvens 0,5. - Kontrolobjektets autorisation til særlige aktiviteter, jf. kap Hvert tredje år: - Kontrolobjektets risikoanalyse og HACCP-plan i kontrolobjekter, hvor der er krav om skriftlig egenkontrol. 7.3 Planlægning af ordinær kontrol i engroskontrolobjekter og autoriserede primærproducenter med standardfrekvens I engroskontrolobjekter og i autoriserede kontrolobjekter i branchegruppen Primærproducenter (Spirevirksomheder) skal kontrollen i kontrolobjekter med standardfrekvens planlægges, så alle relevante lovgivningsområder bliver kontrolleret i hvert enkelt kontrolobjekt inden for ét år. Dog skal alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for to år i kontrolobjekter med frekvens 0,5. Ved ordinær kontrol i engroskontrolobjekter kontrolleres som minimum, og når det er relevant: Hver gang: - Mindst ét af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne. Hvert år: - Alle relevante lovgivningsområder, dog mindst én gang hvert andet år i kontrolobjekter med frekvens 0,5, jf. indledning til kapitel Kontrolobjektets risikoanalyse og HACCP-plan, dog mindst én gang hvert andet år i kontrolobjekter med frekvens 0,5. - Et repræsentativt udsnit af alle relevante kritiske kontrolpunkter, dog mindst én gang hvert andet år i kontrolobjekter med frekvens 0,5. - I autoriserede kontrolobjekter: Kontrolobjektets autorisation, jf. kap På baggrund af en konkret vurdering i det enkelte kontrolobjekt kan kontrolfrekvensen på udvalgte lovgivningsområder sættes ned til én gang hvert andet år, hvis lovgivningsområdet er under særlig god styring, og kontrolobjektet evt. lever op til højere krav fx som følge af en 3. partscertificering. Muligheden for at nedsætte kontrolfrekvensen omfatter dog ikke lovgivningsområderne vedr. hygiejne, og for autoriserede kontrolobjekter heller ikke lovgivningsområdet Godkendelser m.v., idet kontrolobjektets autorisation skal kontrolleres årligt i kontrolobjekter med frekvens 1 eller mere. Ved vurdering af muligheden for nedsat frekvens skal der lægges vægt på omfanget af risici for fødevaresikkerheden og på kontrolobjektets kontrolhistorik på det pågældende lovgivningsområde, fx at kontrol af relevante emner inden for det pågældende lovgivningsområde ikke har medført anmærkninger de seneste 2 år. Nedsættelse af frekvensen for et lovgivningsområde skal dokumenteres på sagen sammen med en begrundelse. 7.4 Planlægning af ordinær kontrol i detail med engros I detail med engros uden behandling skal kontrollen planlægges som beskrevet i kapitel 7.2 om kontrolplanlægning i detailkontrolobjekter. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 17 af 20

18 I de tilfælde, hvor et detail med engros kontrolobjekt uden behandling har afdelinger med behandling, som er registreret med bibrancher, skal kontrollen med disse afdelinger dog planlægges som beskrevet i kapitel 7.3 om kontrolplanlægning i engroskontrolobjekter. I detail med engros med behandling skal kontrollen planlægges som beskrevet i kapitel 7.3 om kontrolplanlægning i engroskontrolobjekter. 7.5 Planlægning af ordinær kontrol i kontrolobjekter med elitestatus På detailområdet indgår kontrolobjekter med elitestatus sammen med kontrolobjekterne uden elitestatus i en samlet gruppe, hvor kontrollen skal planlægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres inden for tre år. I engroskontrolobjekter med elitestatus og i autoriserede kontrolobjekter i branchegruppen Primærproducenter (Spirevirksomheder) med elitestatus skal kontrollen planlægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres i hvert enkelt kontrolobjekt inden for to år. Ved ordinær kontrol i kontrolobjekter med elitestatus kontrolleres som minimum, når det er relevant: Hver gang: - Mindst ét af de tre lovgivningsområder vedrørende hygiejne. I detail kontrolleres endvidere hver gang: - Ophængning af kontrolrapport. - Et skiftende lovgivningsområde som følge af aktuelle kontrolkampagner eller efter en konkret vurdering af behovet i det pågældende kontrolobjekt. Hvert år: - Lovgivningsområdet hygiejne håndtering af fødevarer. I virksomheder med frekvens 0,5 dog mindst én gang hvert andet år. - I autoriserede kontrolobjekter og kontrolobjekter med autoriserede aktiviteter: Kontrolobjektets autorisation, jf. kap I detail desuden: - Alle kritiske kontrolpunkter, dog hvert andet år i kontrolobjekter med frekvens 0,5. I engros desuden: - Et repræsentativt udsnit af alle relevante kritiske kontrolpunkter, dog hvert andet år i kontrolobjekter med frekvens 0,5. Hvert andet år i engros: - Alle relevante lovgivningsområder. - Kontrolobjektets risikoanalyse og HACCP-plan. Hvert tredje år i detail: - Alle lovgivningsområder vedrørende hygiejne. - Kontrolobjektets risikoanalyse og HACCP-plan. 7.6 Særlig kontrolplanlægning i kød-kontrolobjekter Der findes supplerende retningslinjer for planlægning af kontrollen i slagterier og engros kødkontrolobjekter med behandling samt USA-godkendte køle- og frysehuse, hvor der opbevares kød. Det er beskrevet i bilag 5. Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 18 af 20

19 Ved kontrolplanlægning for branche I, Kød: Kødvirksomheder mindre, henvises til beskrivelsen i bilag 5, kapitel 2, Kontrolplanlægning. Slagtebusser er ikke omfattet af de supplerende retningslinjer i bilag 5. Kontrolplanlægning i slagtebusser skal i stedet foretages efter retningslinjerne i kapitel 7.3 og Kontrolplanlægning i kontrolobjekter, der er registeret som 3. partscertificerede Kontrollen i 3. partscertificerede kontrolobjekter planlægges som i øvrige kontrolobjekter i samme branche. Ved ordinær kontrol i 3. partscertificerede kontrolobjekter skal rapporter fra den eksterne kontrol indgå i kontrollen, jf. Vejledning om audit, som er bilag 1 i Kontrolvejledningen. Rapporteringen fra den eksterne kontrol kan give anledning til kontrol af lovgivningsområder, der ellers ikke var planlagt kontrolleret ved den aktuelle kontrol. 7.8 Kontrolplanlægning i kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov I kontrolobjekter med kontrolfrekvens Efter behov, kontrolleres lovgivningsområder, der er relevante i forbindelse med den konkrete kontrol. 7.9 Planlægning af første ordinære kontrol i registrerede kontrolobjekter og ved autorisationsbesøg Ved første kontrol skal kontrolobjektets risikoanalyse og HACCP-plan kontrolleres (lovgivningsområde Virksomhedens egenkontrol ). Det gælder for: - Nyetablerede kontrolobjekter - Kontrolobjekter, der har skiftet ejer - Kontrolobjekter, der er flyttet til nye lokaler, jf. dog undtagelsen for visse kontrolobjekter nævnt i kap Kontrolobjekter, hvor der er foretaget væsentlige ændringer, jf. Autorisationsbekendtgørelsen. Ved første kontrol kontrolleres desuden i både registrerede og autoriserede kontrolobjekter lovgivningsområder efter retningslinjer andre relevante steder i kapitel 7. Ved kontrolbesøg i forbindelse med endelig autorisation i et kontrolobjekt, der har betinget autorisation, kontrolleres kontrolobjektets risikoanalyse og HACCP-plan igen. Efterfølgende kontroller gennemføres efter retningslinjer for kontrolplanlægning i kapitel Planlægning af opfølgende kontrol efter anmærkninger Ved opfølgende kontrol efter anmærkninger skal der følges op på det eller de lovgivningsområder, der har givet anledning til bemærkninger. Derudover kontrolleres andre relevante lovgivningsområder i et omfang, så den opfølgende kontrol svarer til en ordinær kontrol, jf. kapitel 7.2, 7.3 og Kontrolkrav for særlige aktiviteter For særlige aktiviteter findes kontrolkrav, fastsat i andre regler, vejledninger mv, der skal overholdes, uanset de i denne vejledning nævnte krav til kontrolfrekvenser og -planlægning. Dette kan fx være tilfældet for følgende aktiviteter: - Økologi - Import - Eksport Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 19 af 20

20 - Specificeret risikomateriale (SRM) - Handelsnormer for frugt og grønt - Indførsel, oplagring, distribution og formidling i foreninger med formidling af grønlandske og færøske fødevarer til privat brug (branche A). - Levering af bi- og restprodukter til foderbrug (branche A). Vejledningen erstatter kontrolfrekvensvejledningen for 2015 af og finder anvendelse fra 1. januar Fødevarestyrelsen den 8.december 2015 Kenny Larsen Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2016, side 20 af 20