Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter
|
|
|
- Mia Kjeldsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr Konserveringsteknikker for kødprodukter Udviklet af: Johnny Larsen og Ulla Uebel Uddannelsescentret i Roskilde Maglegårdsvej Roskilde April 2010
2 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK Arbejdsmarkedsuddannelsen er udviklet til FKB nr Industrislagtning og forædling af kødprodukter. Forædlingsprocesserne saltning, kogning røgning og marinering er konserverende processer, der blandt andet udføres for at forlænge holdbarheden og fremstille kødprodukter, der er fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarlige. Handlingsorienterede mål Deltageren kan medvirke til at opretholde fødevaresikkerheden ved fremstilling af kødprodukter ud fra kendskab til fysiske, kemiske og mikrobiologiske faktorer, der har indflydelse på såvel sikkerheden som holdbarhed af kødprodukter. Deltageren kan medvirke til at undgå spredning af sundhedsfarlige kødprodukter på baggrund af kendskab til fordærvende og sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Deltageren kan overholde grænseværdier i henhold til virksomhedens egenkontrolprogram eller kvalitetsstandarder ud fra kendskab til formålet med konservering af kødprodukter. Sammenhæng til TAK Uddannelsesmålet er relateret til tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer (TAK) i FKB en og skal kvalificere deltageren inden for følgende TAK er: Forædling Uddannelsen giver kompetence til at medvirke ved konservering af kødprodukter, herunder at have kendskab til og kunne anvende de forskellige ingredienser og teknikker sikkerhedsmæssigt forsvarligt og i henhold til gældende lovgivning. Forædlingsprocesserne saltning, kogning røgning og marinering er konserverende processer, der blandt andet udføres for at forlænge holdbarheden og fremstille kødprodukter, der er fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarlige. Kendskabet til de forskellinge konserveringsteknikers virkning er en forudstæning for at medarbejderne kan medvirke aktivet til at sikre virksomhedens overholder fastsatte grænser i virksomhedens kvalitets og egenkontrol. Arbejdsfunktioner Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig mod faglærte og ikke-faglærte medarbejdere, der er beskæftiget inden for industrislagtning og forædling af kødprodukter, herunder det praktiske arbejde i forbindelse med konservering af kødprodukter. Side 2 af 6
3 2. Ideer til tilrettelæggelse af undervisningen Dag 1 Dag 2 4 lektioner Oplæg om Almen fødevarehygiejne Sygdomsfremkaldende og fordærvende mikroorganismer Case om Holdbarhed af kødprodukter Tørring Konserverende princip i tørring -fjerne vand Metoder til tørring 2 lektioner Køling og frysning - Eksempler kølede kødprodukter - 2 lektioner Varmebehandling Eksempler på varmebehandlede kødprodukter Kølevare: past. skinker Helkonservers / dåser Opsamling på dagen Saltning - Vand bindning Metoder til saltning - Kemisk konservering Lovgivning og Positivlisten Røgning incl. flydende røg Eksempler på produkter - Kemisk konserverede - Røget produkter Fermentering - Konserverende princip (ph) - Eksepmler på fermenterede produkter - Spegepølse (GDL og starterkultur Opsamling på dagen og på kursus Dag 1 Oplæg om Almen fødevarehygiejne med udgangspunkt i fødevarestyrelsens "Fakta om fødevarehygiejne - bakterier", Fødevarestyrelsen Mikroorganismers vækstbetingelser med særligt henblik på de vækstbetingelseer, der har betydning for konservering. Sygdomsfremkaldende mikroorganismer, hvorfor er de farlige. Fordærvende mikroorganismer og så her vækst betingelser og hvordan hindres vækst Nyttige mikroorganismer Side 3 af 6
4 Holdbarhed af kødprodukter (Cases): Deltagerne bliver præsenteret for produkter (enten konkret eller via billeder med oplysninger fra varedeklarationen) Med udgangspunkt i konkrete kødprodukter f. eks vaccumpakket skinke, spegepølse wiener pølser Hvad begrænser holdbarheden af udvalgte kødprodukter? Er det bakterie eller kemisk/ fysiske ændringer? Hvilken betydning har fejl opbevaring? Køling og frysning Princip i køling og frysning (oplæg) Køling nedsætter vækst af bakterier både fordærv og sygdomsfremkaldende Frysning hindre vækst af bakterie (og andre mikroorganismer) evt drab ved frysning, enzymer er aktive ved frysning, betydning for holdbarheden særligt for produkter med højt indhold af fedt. Metoder til køling og frysning (oplæg) - Blæst køling og kølerum forskel i nedkølingshastighed. Eksempler. Eksempler kølede kødprodukter (case) Incl MAPP og Vaccum o Hele kød stykker o Hakket kød Varmebehandling konserverende princip i varmebehandling Drab af mikroorganismer Drab af bakteriesporet Metoder til varmebehandling Forskel på pasterurisering og autoklavering Eksempler på varmebehandlede kødprodukter (case) Kølevare Past. skinker Helkonservers / dåser Diskussion hvad er forskellen i varmebehandling og holdbarhed af de to produkter? Opsamling på dagen Side 4 af 6
5 Dag 2 Tørring Konserverende princip i tørring (oplæg) Fjerne vand. Hvilken betydning har vand for vækst og overlevelser af mikroorganismer? Eksempler bakterie, bakteriesporer, gær og skimmelsvampe, særligt sygdomsfremkaldende bakterier. Metoder til tørring af kødprodukter Tørreskab Saltning Konserverende princip i saltning. Vand bindning Salt indhold og vækst af sygdomsfremkaldende mikroorganismer Eksempler på salt indhold i kødprodukter Metoder til saltning af kødprodukter Kort gennemgang, med hovedvægt på forskelle på de 3 metoder: o Tørsaltning o Lagesaltning o Sprøjtesaltning Kemisk konservering Oplæg om konserveringsstoffer Syrer; sænker ph således at vækst af f. eks gær og skimmel hindres eller syrer virker speciale på nogle mikroorganismer f. eks gær og skimmel Antioxidanter hindrer at fedtstoffer harskner Nitritsalt; virkning hindre vækst af bakterier og sikre farve på kødprodukter Lovgivning og Positivlisten. (fordel med adgang til internettet) Med udgangspunkt i gruppe 8 kød og kødprodukter fra Positivlisten ( gennemgås de konserveringsstoffer der er tilladte. Grænseværdier for tilsætningsstoffer og begreb som QS gennemgås. Deltagerne prøver at finde placeringen af kødprodukter i Positivlisten. Røgning incl. flydende røg Oplæg: Hvorfor virker røg konserverende? Røg indeholder giftstoffer for bakterier og stoffer der hindrer harskning (antioxidanter) Eksempler på produkter Kemisk konserverede Røget produkter Side 5 af 6
6 Fermentering Konserverende princip (ph) Eksepmler på fermenterede produkter Spegepølse (GDL og starterkultur) Opsamling på dagen 3. Afholdelsesformer Kursus afholdes over 2 dage. Undervisning med oplæg over forskellige metoder til konservering af forskellige kødprodukter 4. Litteratur og nyttige links Litteratur: Konserveringsteknik bind 1 og 2. Leif Bøgh-Sørensen og Peter Zeuthen. Biofolia. Links Uddrag fra positivlisten afsnit 8 "Fakta om fødevarehygiejne - bakterier", Fødevarestyrelsen. Side 6 af 6
Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Saltning Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Saltning af kød hvordan og hvorfor? Saltningsingrediensers funktioner Salts konserverende effekt Salt, vandindhold og vandaktivitet
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Værktøjer til risikoanalyse i madproduktionen Nr. 47 256 Udviklet af: Heidi Friis Hansen, Erhvervsakademi Sjælland, VIFFOS Maj-Britt Duus, Uddannelsescentret
Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker
Fremstilling af spegepølser En guide til slagterbutikker 1 Guiden er lavet i et samarbejde mellem DMRI Teknologisk Ins tut og DSM. Guiden er ikke udtømmende. 2 Denne guideline handler udelukkende om produk
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer
Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning
Fakta om Pålæg. Fremstilling af pålægsvarer. Produkter af hele intakte udskæringer
Fremstilling af pålægsvarer Senest opdateret: April 2009 Oplysninger vedr. økologi: Marts 2012 Produkter af hele intakte udskæringer Til denne gruppe hører alle produkter, der er fremstillet af hele udskæringer
Saltning. Hansen, Tina Beck. Publication date: Document Version Accepteret manuskript. Link to publication
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 16, 2017 Saltning Hansen, Tina Beck Publication date: 2014 Document Version Accepteret manuskript Link to publication Citation (APA): Hansen, T. B. (2014). Saltning
Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise
Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise SALTNING TEMPERATUR KOMPLEKSITET HANGRIS RØGNING MASKERING FERMENTERING FORTYNDING Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Fortynding 05
Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2
Emballage Varmekonservering Fra: Fra: Fra: Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2 Leif Leif Leif Bøgh-Sørensen og Peter og Peter og Zeuthen Peter Zeuthen Zeuthen BIOFOLIA BIOFOLIA Varmekonservering Leif
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Økologi og bæredygtighed i restauranten Nr. 48290 Udviklet af: Frida Techau Hotel & Restaurantskolen, Kbh januar 2016 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng
Videreudviklingen er en røgegenerator, der oftest er el-dreven. Savsmuldet føres til brændkammeret automatisk, og røgen suges
Røgning Her er igen en ældgammel metode til at få kød og fisk til at holde sig lidt længere. Hvornår man har fundet ud af at røge for at forlænge holdbarheden, er svært at sige, for egentligt var det meste
http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...
Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:
Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut
Salt på godt og ondt i kødprodukter Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut Salt - helt generelt Salt har været brugt til konservering siden middelalderen en
Rapport 31. marts 2015
Rapport 31. marts 2015 Proj.nr.2000251 Salt og fedtreducerede kødprodukter af god kvalitet Version 1 AGLK/JUSS Slutrapport Anette Granly Koch Formål Projektets mål var at undersøge og følge op på, hvordan
Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker
Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker 1 Varmebehandlede kødprodukter I denne guide beskrives nogle metoder, der hyppigt anvendes ved frems lling af kødprodukter, som
SLAGTEHUSNYT maj 2012-1
SLAGTEHUSNYT maj 2012-1 Indhold Slagtehusmøder Temamøde om mærkning Ny bekendtgørelse om salmonella hos svin Fødevarekædeoplysninger Kontaktoplysninger til kødkontrollen Labels fra zoonoseregisteret Invitation
Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: [email protected]
Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde e-mail: [email protected] Konference 30. maj 2013 Forudsætninger for vurdering af kritisk produktion
29-10-2012. Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, [email protected]
Muligheder for saltreduktion i kødprodukter Anette Granly Koch, Faglig leder, [email protected] 1 Udviklingsprojekter med fokus på saltreduktion i kødprodukter Deltagere: Fødevareinstituttet-DTU, Syddansk
FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 juni 2011 Institution Gymnasiet HTX - Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Proces, levnedsmiddel
Fermenteringsteknologi. Anders Iversen, Teknologisk Institut
Fermenteringsteknologi Anders Iversen, Teknologisk Institut Indhold Mælkesyrebakteriernes funktion i mad generelt & Naturens egen konservering hvordan virker det? Mikroorganismer og fermentationsprocesser
Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling
Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013
Beskrivelse af jobområdet
Side 1 af 11 Nummer: 2248 Titel: Industrislagtning og forædling af kødprodukter Kort titel: Kødindustri Status: GOD Godkendelsesperiode: 27-08-2010 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af
Mikroorganismer i fødevarer
Mikroorganismer i fødevarer FAKTA 1:1 Mikroorganismer i fødevarer Mikroorganismer som bakterier, gærsvampe og skimmelsvampe findes overalt, f.eks. i jord og overfladevand og på planter, dyr, mennesker
Side 1 af 15 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 5 Virksomheder der modtager færdigtilberedt varm mad kort tid før Skriv hvad du laver her: Modtager
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 47404 Udviklet af: Kristinn Ingi Kristinsson Kold College Odense August 2012 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB og TAK hører til den
Inden for mejeriindustrien beskæftiges ufaglærte og faglærte. Der benyttes i mindre udstrækning afløsere.
Bilag 1 Hygiejneuddannelse. Afløsere. Inden for mejeriindustrien beskæftiges ufaglærte og faglærte. Der benyttes i mindre udstrækning afløsere. En afløser i produktionen er typisk studerende. Træder til
Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Madlavningstekniske egenskaber i madfremstilling
Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45652 Madlavningstekniske egenskaber i madfremstilling Udviklet af: Hanne Hyldgaard Langager, Slagteriskolen Roskilde Gitte Svenson, Slagteriskolen Roskilde
Sikker fremstilling af fermenterede pølser
Sikker fremstilling af fermenterede pølser Tina Beck Hansen FVST, specialiseringskursus i fermentering 24. oktober 2016 Generisk pølsefremstilling Effekt af proces på patogene mikroorganismer Styringsmuligheder
DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser
> Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med
Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares ved rumtemperatur.
Mad, hygiejne og mikroorganismer 2
L Æ R E R V E J L E D N I N G Mad, hygiejne og mikroorganismer 2 Indhold Lærervejledningen indeholder: Introduktion Side 3 Formål, målgruppe og hovedbudskaber... 3 Fagrelatering og forældreinformation...
Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres
VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9
VEJLEDNING TIL GRUNDFAGET HYGIEJNE FAGBILAG 9 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning...2 1. Fagets formål og relevans for EUD... 2 2. Undervisningens
Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)
Uddrag af lovstof EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) Kapitel II Artikel 5 Egenkontrol Risikoanalyse og kritiske kontrolpunkter
Uddannelse i fødevarehygiejne
Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser JULI 2004 i redningsberedskabet Uddannelse i fødevarehygiejne Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren en sådan viden og sådanne færdigheder,
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November
Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling
Inspirationsmateriale til Arbejdsmarkedsuddannelse 45531 Salat og salatbar i madfremstilling Udviklet af: Susanne Pedersen Hotel- og Restaurantskolen København KHRU 2006 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng
Fakta om Pålæg. Fokus Pålæg Ordliste
Fokus Pålæg Ordliste Senest opdateret: Januar 2009 Oplysninger vedr. Økologi: Marts 2012 Acetat Allergener Salt af eddikesyre. Anvendes som surhedsregulerende middel eller som konserveringsmiddel. Anvendes
Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter
Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter 16.6.216 Proj.nr.22983 HVHE/LNG/JUSS Tilsætning af fugt og reduktion af procestider og temperaturer ved fremstilling af frankfurter mhp at minimere svind
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved møder Nr. 47 532 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November 2012
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Tina Beck Hansen FVST, Fødevare Sjælland Fyn 16. maj 2017 Generisk fremstilling af fermenterede fødevarer Effekt af proces på patogene
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende kost- og menuplanlægning Nr. 47 673 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P.Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring maj 2013 1. Uddannelsesmålet
Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse
Præsentation af værktøjer fødevaresikkerhed-risikoanalyse VIFFOS: Heidi Friis Hansen, Birgitte Sterup Hansen, Anette Kamuk DTU Food: Tina Beck Hansen Konference 10.-11. marts 2010 v/ Anette Kamuk VIFFOS;
Om egenkontrol i butikker og restauranter
Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases
Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases Tina Beck Hansen FVST, Fødevare København 5. september 2017 Generisk fremstilling af fermenterede fødevarer Effekt af proces på patogene
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Bake off for professionelle bagere
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 47822 Udviklet af: Peter Rolaj Kold College Odense September 2013 1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB og TAK hører til den fælles kompetencebeskrivelse
Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 12 6 Virksomheder der tilbereder fødevarer uden opvarmning og opbevarer dem på køl/frost indtil servering/salg. F.eks.
Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP
Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om
Aktivitetsbaseret risikovurdering af virksomheder på fødevareområdet 2017
Bilag 2 Aktivitetsbaseret risikovurdering af virksomheder på fødevareområdet 2017 Risikobaseret kontrolfrekvens Et kontrolobjekts kontrolfrekvens fastlægges ud fra risikopoint, som tildeles ved en individuel
Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen
Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Indpakning af maden emballage og mærkning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Indpakning af maden emballage og mærkning Nr. 45943 Udviklet af: Katrine Olesen Hinge Peter Schyum Jensen Lotte Eder Haubjerg Mercantec H. C. Andersens
Retningslinjer for gennemførelse og bedømmelse af certifikatprøve i. Almen fødevarehygiejne - Obligatorisk certifikat
Retningslinjer for gennemførelse og bedømmelse af certifikatprøve i Almen fødevarehygiejne - Obligatorisk certifikat Januar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Grundlag for arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Teknologi i den daglige madproduktion Nr 46 902 Udviklet af: Gitte Saxton Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej 8, 4000 Roskilde
Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013
Tema mærkningsregler DSM Noter vedr. mærkning Her kan du se de regler, der vedrører mærkning af færdigpakkede fødevarer. En færdigpakket fødevare er en fødevare, som er indpakket før salg i en emballage,
TEKCASE: SMART TEKNOLOGI LÆRERVEJLEDNING
TEKCASE: SMART TEKNOLOGI LÆRERVEJLEDNING OM MATERIALET Som en del af Naturvidenskabernes Hus, hvis formål er at inspirere unge til at tage en uddannelse inden for naturvidenskab teknoli, er Tektanken et
Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist
1 Varighed: 8-10 lektioner Kompetenceområde: Mad og sundhed - Hygiejne Færdigheds- og vidensmål: Niveau 1 Eleven kan anvende almindelige hygiejneprincipper i madlavningen/ Eleven har viden om hygiejne-,
Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling
Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling 8 Virksomheder der bager brød og kager og lignende der efter varmebehandling kan opbevares ved rumtemperatur i mere
HYGIEJNE OG MADLAVNING
HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed
Grundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene
Holdbarhed på fødevarer
17. september 2013 Holdbarhed på fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning sidste
Mærkning af kød. 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575
NOTAT 15. september 2006 J.nr.: 2006-20-23-01575 Mærkning af kød Dette notat omhandler kun kød, dvs. fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter. Når der enkelte steder i notatet anvendes udtrykket
Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter
Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter Tina Beck Hansen, DTU Solvej K. Holm Hansen, DTU FVST, Foder- og Fødevaresikkerhed Hvorfor? Og hvad er problemet? Hvad er lunholdelse?
Mikrobiologiske processer og sundhed
Mikrobiologiske processer og sundhed 1. CASE: Hjælp en landmand med sundhedsproblemer i svinebesætning En landmand, der fodrer sine grise med vådfoder, oplever døde grise og grise med diarre. Han frygter
Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen
Mikrobiologisk sikker smørrebrødsog sandwichproduktion med IT Tina Beck Hansen Forudsætninger for mikrobiologiske forudsigelser Risikoen ved smørrebrød og sandwich Resultater fra projektet Redskabets ide
Forløbet består af 7 fagtekster, 22 opgaver med delopgaver og 15 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.
Mad nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Mad nok til alle er placeret i biologifokus.dk, fysik-kemifokus.dk og geografifokus 9. klasse, og er skrevet til arbejdet
Elektroniske kravspecifikationer
Fokus PålægP Elektroniske kravspecifikationer og fakta om pålæg. p Program 9:30 Velkomst og baggrund v/ salgschef Anders Jensen, Tulip. 9:45 Hvorfor har vi i regionerne brug for Fokus kravspecifikationer
Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN
Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Undersøgelse af drabseffekten overfor mikroorganismer ved hjælp af Clean Air Systemet til rensning af cirkulationsluften og overflader i en kølecontainer.
MÅLRETTET KONSERVERING
Den mikrobielle sikkerhed og holdbarhed af fødevarer MÅLRETTET KONSERVERING Anne Elsser-Gravesen Selandia, Slagelse, 0. maj 010 ISI FOOD PROTECTION ApS, INCUBA Science Park, Brendstrupgårdsvej 10, DK-800
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Procesteknologisk overvågning. Nyhedsbrev nr. 27 August 2015
Procesteknologisk overvågning 21. august 2015 Proj.nr. 2000204 JMO/KABM Nyhedsbrev nr. 27 August 2015 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Fødevaresikkerhed er at viderebringe og perspektivere viden om alternative
Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.
Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion. Baggrund: I projektet Kulinarisk madkvalitet på sygehusene i Region Sjælland har VIFFOS i samarbejde med forskere på Fødevareinstituttet på DTU udviklet
Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår
Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår er placeret i biologifokus.dk,
Hvornår er en varmebehandling sikker?
Hvornår er en varmebehandling sikker? Tina Beck Hansen ERFA møde engros, Hvad skal vi vide? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente varmebehandlinger Sikker varmebehandling? Eksempler
