Støtte til foreninger i henhold til serviceloven Notatet gennemgår servicelovens bestemmelser i forhold til støtte til foreninger jf. 18 der definerer støtten til frivilligt socialt arbejde, og 79 der definerer mulighederne for støtte til aktiverende og forebyggende tilbud. Herefter beskrives historikken og nuværende retningslinjer for støtte efter de to paragraffer i Bornholms Regionskommune, og set i forhold til sammenlignelige kommuner. Til sidst afrundes med forslag til mulige ændringer i retningslinjerne og administrationens anbefalinger. Gennemgang af servicelovens 18 og 79 I nedenstående afsnit gennemgås først servicelovens 18 og herefter servicelovens 79. Der beskrives udelukkende de dele der har at gøre med den kommunale tildeling af midler til organisationer og foreninger. For fuld information om servicelovens paragraffer på området henvises der til Vejledning nr. 2 til serviceloven der kan findes her. Servicelovens 18 Lov om Kommunernes samspil med frivillige sociale organisationer og foreninger 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. o Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. (Bloktilskud) o Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges af den enkelte kommunalbestyrelse. o Stk. 4. Socialministeren fastsætter retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning. Formål Det kommunale samarbejde Intentionen bag Servicelovens 18 er, at kommunalbestyrelsen skal fremme samarbejdet med den lokale frivillige sociale sektor med henblik på at skabe gode rammer for den frivillige indsats og sikre et bedre samspil mellem de frivillige sociale organisationers aktiviteter og de offentlige sociale tilbud. Indhold Målgruppe Formål 210. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Frivillige sociale foreninger 215. 18-støtten kan have en dobbelt funktion - dels kan den være med til at skabe forudsætninger for udvikling af nye frivillige sociale initiativer og foreninger - dels kan den være en vigtig forudsætning for, at igangværende initiativer kan fortsætte på det aktuelle niveau 1
Kommunalbestyrelsen har en vigtig opgave i at finde en god lokal balance i dette forhold mellem støtte til fornyelse og støtte til en kontinuerlig indsats. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at reservere en del af den samlede støtte til bestemte organisationer, foreninger eller projekter som flerårlig støtte, hvis der vurderes at være behov for at sikre en vis kontinuitet i støtten. Kommunalbestyrelsen kan vælge at forny beslutningen om at prioritere at støtte bestemte områder og aktiviteter fra år til år. I dette tilfælde skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansøgningsrunden sørge for at melde klart ud, hvilke aktiviteter eller områder de aktuelt prioriterer at støtte. Graden af organisering af den støttede aktivitet Sigtet med støtten er at styrke den frivillige indsats, der foregår i de frivillige sociale organisationer og foreninger, men der bør også være mulighed for at støtte borgerinitiativer af en mindre formel karakter f.eks. forskellige former for græsrodsorganiseringer, som opstår i forhold til et afgrænset socialt projekt, hvor den frivillige arbejdskraft er den afgørende indsats. Hvis der er frivillige, der vil yde en indsats, men der ikke findes en forening på det pågældende felt, er der også mulighed for at støtte frivillige aktiviteter, som kommunen påtager sig at koordinere. Der kan f.eks. være tale om koordinering af en besøgsordning for ældre osv. Det er dog ikke hensigten, at 18-midlerne i større omfang og over længere tid skal benyttes til at støtte kommunalt organiserede aktiviteter. Derfor bør kommunen undersøge, om en eksisterende frivillig social organisation eller forening kan tage ansvar for den pågældende aktivitet, eller om der er basis for, at de frivillige, som udfører aktiviteten, danner en ny forening. Der bør ikke gives støtte til enkeltpersoner. Muligheder for anden støtte Kommunalbestyrelsen kan yde forskellige former for støtte til de lokale frivillige sociale aktiviteter, som ligger ud over 18-støtten. Det kan f.eks. være i form af at stille lokaler til rådighed, gratis sekretariatsbistand og gratis trykning af materialer. Der er også mulighed for at aftale at støtte en forening gennem ansættelse af personer i fleksjob eller lign., som kan være med til at understøtte den frivillige sociale aktivitet. Det forudsætter, at der er tale om et ordinært ansættelsesforhold, som den fleksjobberettigede ansættes i. Samarbejde Arbejdsgruppen om sammenhængende kommunale frivilligpolitikker udgav i 2010 en rapport med anbefalinger. I rapporten bliver der lagt vægt på, at den grundlæggende forudsætning for at etablere et frugtbart samarbejde med forskellige typer af frivillige sociale foreninger og organisationer bl.a. er dialog om fælles mål i overensstemmelse med lokale ønsker og behov Formelle samarbejdsstrukturer Råd i forbindelse med tildelingen af støtte Kommunalbestyrelsen bør gennem anvendelse af forskellige kommunikationskanaler, der når ud til de frivillige sociale foreninger og aktiviteter, give klar besked om: Ansøgningsfrister. Det bør f.eks. fremgå om der er én eller flere årlige ansøgningsrunder, eller om der løbende kan søges. Puljens størrelse, og hvorvidt puljen er opdelt i delpuljer. Formålet med støtten, f.eks. hvilke områder og typer af aktiviteter, der evt. gives særlig prioritet det enkelte år. Hvilke krav, der evt. stilles til ansøgeren. Hvilke krav, der evt. stilles til selve ansøgningens udformning (formkrav). På hvilket grundlag, der træffes beslutning om støtte. Hvem der har fået støtte, f.eks. offentliggørelse på kommunens hjemmeside. Afslag til ansøgere, der ikke har fået støtte Side 2 af 13
Servicelovens 79 En stor del af servicelovens 79 omhandler kommunens pligter i forhold til borgerne. Her beskrives udelukkende de dele der har at gøre med den kommunale tildeling af midler til organisationer og foreninger. For fuld information om servicelovens 79 henvises der til Vejledning nr. 2 til serviceloven der kan findes her. Aktiverende og forebyggende tilbud efter 79 Indhold Målgruppe Formål Aktiverende og forebyggende tilbud efter 79 Kommunen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Kommunen fastsætter retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene. Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om betaling for tilbud efter stk. 1. Ingen fast defineret målgruppe kan potentielt omfatte alle kommunens borgere. Det er kommunalbestyrelsen, der - afhængigt af kommunale forhold - træffer beslutning om målgruppen for tilbuddene. Tilbuddene kan f.eks. omfatte en bestemt aldersgruppe, eller de kan være målrettede i forhold til f.eks. mænd og kvinder eller mennesker nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige problemer. Kommunalbestyrelsen kan efter 79 iværksætte eller yde støtte til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. De generelle aktiverende tilbud bør bidrage til at forebygge forværring og sikre vedligeholdelse af målgruppens helbredstilstand og generelle trivsel i øvrigt f.eks. ved at forebygge forringelse af den fysiske funktionsevne eller af social isolation. Tilbuddene omfatter aktivitetsprægede tilbud. Mulige indsatser kan være etablering af patientuddannelser, tilbud om fysisk aktivitet til ældre, sikring af sunde madordninger, særskilt fokus på ældres muligheder for at deltage i foreningsliv. Klubarbejde, undervisning, foredrag, studiekredsarbejde, gymnastik og anden form for motion. Kommunalbestyrelsen kan vælge at stille et beløb til rådighed, som brugerne selv forvalter, eller stille lokaler til rådighed. Der kan altså være et vist overlap til aktiviteter, der kan støttes efter 18. Derfor blev det også ved indførelsen af 18 understreget, at der skal være tale om en aktivitetsudvidelse, hvis 18 benyttes til at finansiere sådanne aktiviteter. Forskelle mellem støtte gennem servicelovens 18 og 79 Servicelovens 18 og 79 adskiller sig fra hinanden, da: der er tale om forskellige målgrupper, idet tilbud efter 79 skal have et aktiverende eller forebyggende sigte. Dette gælder ikke for tilbud efter 18. det som udgangspunkt er den kommunale myndighed, som skal stå for tilbud efter 79, hvilket ikke er tilfældet for midler efter 18, hvor der er tale om tilskud. Kommunalbestyrelsen kan dog overlade opgaven med at iværksætte tilbud efter 79 til andre, herunder frivillige organisationer. Side 3 af 13
kommunernes tilbud efter 79 skal være åbne for alle inden for den målgruppe, som kommunen definerer. der er et særligt system for rapportering for brug af midler efter 18, som ikke gælder for midler efter 79. tilbud efter 79 er kommunalt finansierede, hvorimod 18 udspringer af en statslig bevilling til frivilligt socialt arbejde. Midler i Bornholm Regionskommune I følgende afsnit gennemgås hvorledes Bornholms Regionskommune støtter foreninger efter 18 og 79. Bornholm Regionskommunes retningslinjer for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde 18 kan ses her. Servicelovens 18 i Bornholms Regionskommune Midler til støtte til frivilligt socialt arbejde i Bornholms Regionskommune tages fra den del af det overførte bloktilskud der er afsat hertil. Beløbet hertil her ligget stabilt omkring de 1.2 mio.kr. og var i 2016 på 1.224.000,- kr. Som det fremgår af nedenstående tabel har der gennem de sidste 10 år ikke været brugt det fulde beløb, og det afsatte beløb er blevet væsentligt nedjusteret. Forklaringen på denne nedjustering kan være grundet de større ubrugte midler der var i årene 2006 og 2007, men som det ses i de senere år er der blevet færre og færre ubrugte midler og i 2015 blev der endda gået lidt over budget. Dette til trods for, at der i langt de fleste tilfælde ikke bliver tildelt det fulde ansøgte beløb. De øgede ansøgninger kan være et symptom på et øget aktivitets- og ambitionsniveau i civilsamfundet, hvilket vi bør støtte op om, da dette ligger i forlængelse af Bornholms Regionskommunes ambitioner om at styrke frivillighed og borgerinddragelse. Bornholms Regionskommunes udmøntning af 18 midler fra 2006 2016 Afsat beløb Ubrugte midler Politisk behandlede ansøgninger Adm. behandlede ansøgninger 1 Feb. Maj Aug. I alt Ansøgningsrunder 2006 938.210,- 231.061,35 42 10 (5000,-) 52 i første halvår 52 jan. juni 2007 1.031.580, 275.089,34 36 20 (10.000,-) - - - 56 jan. - sept. - 2008 978.550,- 50.115,00 42 26 (10.000,-) - - - 68 Hver 2. md. 2009 807.972,- 30.883,81 42 21 (10.000,-) 47-16 63 2 eller 4 gange årligt 2010 832.211,- 7.106,00?? 40-14 54 2 eller 4 gange årligt 2011 838.869,- 40.755,00?? 49-15 62 2 eller 4 gange årligt 2012 649.792,- 65.272,00 47 11 (10.000,-) 14 17 16 58 3 gange årligt Nye retningslinjer 2013 660.188,- 85.158,00 38 21 (5.000,-) 17 12 9 59 3 gange årligt 2014 666.090,- 83 54 Org. ændring 30 14 10 54 3 gange årligt 2015 672.092,- - 9.813,00 56-30 18 7 56 3 gange årligt 2016 678.159,- Note: Oplysningerne kommer fra vores udbetalinger jf. regneark gennem årene 1 Tal i parentes er det ansøgte maksimumsbeløb der kunne behandles administrativt. Side 4 af 13
Bloktilskuddet der overføres til Bornholms Regionskommune til at støtte det frivillige sociale arbejde har ligget rimelig stabilt omkring de 1.200.000,00 kr. om året og er i 2016 på 1.224.000,00 kr. Som det også ses i tabellen har der tidligere været anvendt administrativ behandling af ansøgninger, hvor der blev sat en maksimumsgrænse for hvor store beløb der kunne behandles administrativt. Dette kan være med til at løfte en del af arbejdsbyrden i Social- og Sundhedsudvalget, men hindrer dermed også politiske prioriteringer af den tildelte støtte. Derudover kan det ses at der er klart flest ansøgere i 1. og 2. runde af de tre årlige ansøgningsrunder. Grunden herfor ligger i at de fleste foreninger ved at puljen kan være opbrugt allerede efter de første to ansøgninger. Derudover er der mange gengangere i ansøgere der søger til de samme aktiviteter hvert år og derfor søger støtte i starten af året. I tabellen nedenfor vises hvor meget støtte til frivilligt socialt arbejde forskellige borgergrupper har modtaget igennem de sidste fire år. Målgrupperne i den frivillige indsats a. Ældre 13 med kr. 293.760 b. Børn, unge og familier 1 med kr. 40.000 c. Kvinder eller mænd i 1 med kr. krise 2.100 d. Handicappede 3 med kr. 40.000 e. Misbrugere eller 3 med kr. tidligere misbrugere 21.660 2012 2013 2014 2015 15 med kr. 284.330 21 med kr. 370.431 5 med kr. 60.200 3 med kr. 86.600 3 med kr. 33.000 3 med kr. 33.716 3 med kr. 37.000 5 med kr. 57.000 1 med kr. 10.000 2 med kr. 14.160 18 med kr. 340.545 6 med kr. 64.000 2 med kr. 50.400 3 med kr. 30.000 2 med kr. 15.160 f. Hjemløse - - - 0 med kr.0 g. Sindslidende - 1 med kr. 5.000 1 med kr. 2 med kr. 40.000 20.000 h. Sygdomsgrupper 6 med kr. 16 med kr. 9 med kr. 16 med kr. 79.000 124.500 67.100 106.300 i. Flygtninge/indvandrere 1 med kr. - - 0 med kr. 0 10.000 j. Ensomme 4 med kr. 26.000 3 med kr. 4 med kr. 35.500 17.000 k. Ofre for vold eller - - 1 med kr. 10.400 seksuelle overgreb l. Pårørende til - - 0 med kr. 0 ovennævnte grupper Note: Tal er taget fra de årlige indberetninger til Ankestyrelsen. Nedenfor vises en oversigt over hvor stor en procentdel af foreningerne der i 2016 var førstegangsansøgere eller tilbagevendende ansøgere. Ansøgninger til frivilligt socialt arbejde i 2016 Ud af de 47 ansøgninger i 2016 var; 10 stk. = 21 % førstegangs ansøgere i 2016 4 stk. = 8 % søgte både i 2015 og 2016 28 stk. = 59 % søgte både i 2014, 2015 og 2016 5 stk. = 12 % havde søgt både i 2014 og 2016 men ikke i 2015 Side 5 af 13
Servicelovens 79 i Bornholms Regionskommune Som beskrevet tidligere, så vedrører servicelovens 79 primært kommunens forpligtelser overfor borgerne, men den del der handler om tilskud til foreninger er en kan opgave for kommunerne med det formål at iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Der er tradition for i Bornholms Regionskommune at 79 midler udelukkende anvendes til/ søges af pensionistforeninger. Måden hvorpå 79 bliver brugt i Bornholms Regionskommune stammer fra en beslutning i 2004 i forbindelse med standardisering følgende kommunesammenlægningen. Her blev det besluttet, at samtlige pensionistforeninger skulle støttes med 2000,- kr. per forening, samt 100,- kr. per medlem. I dag ser fordelingen ud som vist i tabellen nedenfor. Udbetales uden regnskabspligt. Tilskud til pensionistforeninger 2016 (samlet pulje kr. 487.037,00) Antal medlemmer Midler tildelt gennem 79 Faglige Seniorer 945 96.500,00 Pedersker Pensionistforening 123 14.300,00 Rø Pensionistforening 62 8.200,00 Østerlars-Gudhjem Pensionistforening 168 18.800,00 Aakirkeby Pensionistforening 257 27.700,00 Nylars-Vestermarie Pensionistforening 209 22.900,00 Klemensker Pensionistforening 101 12.100,00 Østermarie Pensionistforening 204 22.400,00 Tejn-Olsker Pensionistforening 146 16.600,00 Foreningen Førtidspensionister 88 10.800,00 Svaneke og omegns Pensionistforening 101 12.100,00 Knudsker Pensionistforening 289 30.900,00 Nexø og omegns Pensionistforening 464 48.400,00 Allinge-Sandvig Pensionistforening 199 21.900,00 Hasle Rutsker Pensionistforening 290 31.000,00 Nyker Pensionistforening 98 11.800,00 I alt 3744 406.400,00 Siden beslutningen i 2004 er udbetalingerne sket administrativt og der har ikke siden fundet en revidering sted. Side 6 af 13
Fem sammenlignelige kommuner I tabellen nedenfor gives en oversigt over hvordan støtten ser ud i fem kommuner sammenlignet med Bornholms Regionskommune i 2014. Kommune Fredericia Guldborgsund Tønder Vordingborg Norddjurs Bornholms Gennemsnit Udbetalt 18 støtte i 1000 kr. 1.415 972 669 1.000 651 666 896 Bloktilskud i 1000 kr. 1.464 1.812 1.152 1.332 1.080 1.188 1.338 Bloktilskud per indbygger i kr. 29,10 29,70 30,07 29,41 28,48 29,54 29,40 Udbetalt 18 støtte per indb. i kr. 28,12 15,93 17,46 22,08 17,17 16,56 19,69 18 støtte i procent af bloktilskud 97 54 58 75 60 56 67 Øvrig støtte i 1000 kr. 2 230 986 1.029 40 100-477 18-støtte plus øvrig støtte i procent af bloktilskud 112 108 147 78 70 56 95 Indbyggere i 2014 50.324 61.007 38.316 45.295 37.925 40.215 45.514 Antal 18 ansøgningsfrister per år 3 (4) 3 1 2 1 1 3 Brug af administrative afgørelser Nej Nej Nej Nej Nej Nej Brug af flerårige midler Ja Ikke oplyst Ikke oplyst Ja Ja i særlige tilfælde Nej Brug af 79 Ja Ja Ja Ja Ja (sammenkoblet med 18) Ja Note: Tal fra 2014 ( 18-redegørelsen: Det kommunale samarbejde med frivillige sociale foreninger ). 2 I den øvrige støtte indgår der ikke støtte efter 79. 3 De budgetterede beløb fordeles i 4 puljer; Pulje 1: Afsætning af en pulje til et årligt frivillighedsmarked eller andre fælles formål og et dialogmøde med de frivillige. Denne pulje kan ikke søges. Pulje 2: 65 % af det resterende budgetterede beløb fordeles i januar måned til driftstilskud til bestående frivilligt socialt arbejde ved engangstilskud eller flerårigt støtte. Til pulje 2 ansøges der om midler 1 gang om året - 1. september Socialudvalget tager stilling til ansøgningerne i november måned, og midlerne vil være til rådighed fra 1. januar det følgende år. Pulje 3: 30 % fordeles 2 gange om året til iværksættelse af nye projekter, herunder til projekter som understøtter Fredericia Former Fremtiden Til pulje 3 ansøges om midler 2 gange om året: 1.september - Socialudvalget tager stilling til ansøgningerne i november måned, og midlerne vil være til rådighed fra 1. januar det følgende år. 1. marts Socialudvalget tager stilling til ansøgningerne i maj måned, og midlerne vil være til rådighed fra 1. juli samme år. Pulje 4: 4. 5 % tilbageholdes til særlige formål eller akutte ansøgninger i løbet af året. Side 7 af 13
I tabellen ses det, at Bornholms Regionskommune ligger i den lave ende i procent af bloktilskuddet udbetalt som 18 støtte. I forhold til udbetalt 18 støtte plus øvrig støtte i procent af bloktilskuddet ligger Bornholms Regionskommune på en klar sidsteplads med kun 56 pct. udbetalt støtte. Heri figurerer støtte givet efter 79 ikke. Ses der på landsplan ligger Bornholms Regionskommune på plads nr. 74 i procentvis udbetaling af 18, og nr. 93 i procentvis udbetaling af 18 plus øvrig støtte ud af de 98 danske kommuner. Landsgennemsnittet for de to tal er henholdsvis 106 pct. og 167 pct. I forhold til antallet af ansøgningsrunder har tre af de fem kommuner kun én ansøgningsrunde. Tønder kommune har to ansøgningsrunder og Fredericia har tre ansøgningsrunder med fire puljer der er nærmere beskrevet i fodnoten. Ingen af kommunerne gør brug af administrative afgørelser, men de der har givet oplysninger herom bruger i større eller mindre grad flerårig støtte. Brug af 79 i fem sammenlignelige kommuner Kort gennemgang af de fem sammenlignelige kommuners brug af 79 midler Vordingborg Kommune Én ansøgningsfrist om året. Der kan ansøges om omsorgsmidler efter servicelovens 79 til aktiviteter af sundhedsfremmende og forebyggende karakter, samt forebyggelse af isolation. Aktiviteterne forventes overvejende at være målrettet ældre og/eller borgere med funktionsnedsættelse eller behov for socialt samvær med andre, hvor behovet ikke kan opfyldes på anden vis. Der kan ikke gives tilskud til aktiviteter, som modtager støtte efter reglerne i anden lovgivning. Hvis foreningen tidligere har modtaget støtte, skal ansøgningen som minimum vedlægges kopi af sidst aflagte regnskab samt vedtægter. Foreninger, der som en del af støtten tidligere har modtaget medlemstilskud, skal vedlægge en kopi af medlemsfortegnelsen. Er der tidligere også givet støtte til leje af lokaler, skal kopi af opkrævning herfor vedlægges. Fredericia Kommune To ansøgningsfrister om året. Målgruppen for tilskud efter 79 er frivillige, der gør en særlig indsats for aktivering af socialt udsatte og ældre borgere i Fredericia Kommune. Der kan søges tilskud til aktiviteter der fremmer mulighederne for forebyggelse af forringelse af den fysiske funktionsevne eller til forebyggelse af social isolation. Der vil blive lagt særlig vægt på tiltag, der går på tværs af foreningerne. Støtten gives i form af engangstilskud, idet eventuelle ansøgninger om fast støtte over en årrække skal behandles i forbindelse med tildeling af støtte efter Servicelovens 18. Guldborgsund Kommune Én ansøgningsfrist om året. Der kan ikke gives tilskud til aktiviteter, som modtager støtte efter reglerne i anden lovgivning. Side 8 af 13
Den årlige pulje til 79 financierer: Husleje og drift af kommunale aktivitetslokaler Pulje til fordeling ud fra ansøgninger Puljen fordeles efter et forholdstal: Til 50 medlemmer kan støtten være op til max. 150 kr. pr. medlem Fra 51 medlemmer til 100 medlemmer kan støtten være op til max. 100 kr. pr. medlem Fra 101 medlemmer til 200 medlemmer kan støtten udregnes efter puljens størrelse i tildelingsåret dog ikke højere end max. 50 kr.- 100 kr. pr. medlem Fra 200 medlemmer og opad gives ingen støtte Norddjurs Kommune Én ansøgningsfrist om året. Sammenkoblet med 18-ansøgningerne. Der skal som udgangspunkt være en rimelig egenbetaling til aktiviteterne efter 79. Tilskud efter 18 kan prioriteres højere end bevillinger efter 79. Der er udarbejdet et ansøgningsskema, som kan findes på kommunens hjemmeside. Dette benyttes til ansøgninger efter både 18 og 79. Tønder Kommune To ansøgningsfrister om året sammenkoblet med 18-ansøgningerne Side 9 af 13
18 muligheder som oplæg til diskussion Ansøgningsrunder, puljer og adm. behandling a. én gang årlig med ansøgningsfrist i nov., bevillingspunkt på SSU møde i dec. og udbetaling i januar året efter*, tilgodeser eksisterende foreninger med tilbagevendende årshjul. b. én årlig runde som forslag a) med restpulje til adm. bevilling på ex max 5.000 10.000 kr fra en pulje på 10 20 % af total*, som tilgodeser enkeltstående/akutte aktiviteter ex. opstart af nye foreninger. c. Forslag a) og b) suppleret med beh. af akutte ansøgninger på beløb større end adm. beh. som løbende sendes til behandling i Social- og Sundhedsudvalget*. d. Fortsætte med nuværende retningslinjer med 3 ansøgningsrunder e. Fortsætte med nuværende retningslinjer til 2 ansøgningsrunder* Flerårig støtte som ny mulighed Ansøgninger til fast støtte over en årrække, til flerårige tilbagevendende aktiviteter. Kan eksempelvis være 2-3 årige tildelinger med årlig regnskabsaflæggelse med en gensidig opsigelsesfrist på to måneder. Kan hjælpe de foreninger der pt. ansøger hvert år til de samme aktiviteter ift. planlægning af deres årshjul. ex IT hjælp, telefonstjerner, patientforeninger, Red Barnet mm. Målretning af puljen? Skal en del af puljen fra år til år målrettes særlige indsatser og bestemte områder og aktiviteter, ex: Social- og sundhedsudvalgets prioriteringer Socialt udsatte Ensomhed Kost Foreninger der samarbejder om et tema Eksempel på målrettet 18 midler: fra Frederiksberg kommune, hvor Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttet at afsætte en igangsætterpulje på 300.000 kr. til spisetilbud, der forebygger og mindsker ensomhed blandt ældre på Frederiksberg. Målet er, at foreninger og andre har mulighed for at søge puljen, og bruge pengene til at oprette spisefællesskaber eller lignende. Hvad gør vi i tilfælde af ubrugte midler/ restpuljer? a. Overfører til næste år? b. Andet? Foreninger uden CVR-nummer Hvordan administrerer vi ansøgninger fra selvorganiserede grupper af frivillige der ikke er forening og ikke har CVR nr. ex Bakkens venner, Venligboerne? Et dilemma vi i fremtiden kommer til at stå mere overfor. Iflg. økonomi a. Anbefale gruppen at få et CVR nr. b. Udbetaling til en ansvarlig person Nem Konto via cpr-nummeret. Nummer obs. personen bliver beskattet. Side 10 af 13
c. Mulighed at gruppen kobler sig på en samarbejdspartner der har CVR nr./ aktivitet/ hostes hos en i gangværende forening ex Røde Kors eller Dansk Flygtningehjælp. Ansøgningsform a. Elektronisk via mail b. Fysisk pr. post eller c. personlig aflevering Kommunikation og samarbejde med de frivillige aktører Hvordan skal kommunikationen og samarbejdet foregå mellem udvalg/kommune og de frivillige aktører og civilsamfundet? Fx årligt møde med frivillige aktører? Udbrede kendskab til midler? Skal der gøres et større arbejde i at udbrede kendskabet til puljen, så vi derigennem kan få flere målgrupper til at søge? Fx unge, flygtninge og unge forældre. 79 muligheder som oplæg til diskussion Hvordan skal midler til 79 forvaltes a. Skal det fortsætte som hidtil med automatisk udbetaling til pensionistforeningerne? b. Vil vi omlægge støtten til en model ligesom Guldborgsund kommune, med ansøgning til fast pulje og forholdsfordeling? Se side 8 c. Vil vi sammenkoble 18 og 79 ligesom eksempelvis Norddjurs kommune, med ét ansøgningsskema? Se side 9* d. Samle i en pulje, en Frivilligpulje, med to forskellige ansøgningsskemaer?* e. nedlægge 79 og beløb overgår til puljen til frivilligt socialt arbejde, hvor de pensionistforeninger der pt. får støtte dermed kan søge den samlede pulje* * Pensionistforeningerne har med muligheden for at søge 18 midler til frivilligt socialt arbejde hermed adgang til flere midler og ligesom andre søge et flerårigt tilskud. Side 11 af 13
Administrationens samlede forslag Puljens størrelse Det foreslås at puljen der er afsat til 79, og er en kan opgave for kommunen, nedlægges/ sammenlægges med 18 ansøgninger, hvorved der frigøres midler til at opjustere puljen til frivilligt socialt arbejde efter 18. Herved vil puljens størrelse blive forhøjet fra 678.159,- kroner til 1.165.196,- kroner (2016 tal). Dette er ensbetydende med, at tilskuddet som procentdel af bloktilskuddet stiger fra 55,4 pct. til 95,2 pct. Hermed ville Bornholms Regionskommune i langt højere grad følge landsgennemsnittet på 106,0 pct. Priser Derudover kan det besluttes, at der sættes et beløb til side til Ældre- og Handicapprisen såfremt det ønskes at fortsætte denne tradition. Det er administrationens forslag at Ældre- og Handicapprisen erstattes af en bredere Frivillighedspris, hvor vinderen modtager 20.000,- kr. ved en overrækning i forbindelse med den årlige Frivillighedsdag den sidste fredag i september. Minimum 50 pct. af de 20.000,- kroner skal gå til en frivillig forening af vinderens valg (må ikke være den forening hvorigennem vinderen har vundet prisen). Tildelingen af midlerne Her foreslås det, at antallet af årlige ansøgningsrunder sættes ned fra tre til to ansøgningsrunder i henholdsvis november og maj. Ansøgningerne fra Hovedpuljen i november kan hermed behandles inden nytår og der kan ske udbetaling af midler allerede i januar. En procentdel af puljen bør dog tilbageholdes, sammen med eventuelle restbeløb til forårspuljen med ansøgningsfrist i maj. Størrelsen på procentdelen af midlerne besluttes på Social- og Sundhedsudvalgets fjerde sidste møde. Eventuelle restbeløb efter behandling af forårspuljens ansøgninger bør overgå til det kommende års pulje. Forud for ansøgningsrunden i november skal der på et Social- og Sundhedsudvalgsmøde træffes beslutning om en mulig målretning af en del af puljen. Herefter inviteres der til dialogmøde/dialogpunkt mellem Social- og Sundhedsudvalget og frivillige aktører og civilsamfundet hvor der blandt andet informeres om den mulige målrettede del af puljen. Dette kunne enten være udvalgte aktører der inviteres eller der kan inviteres mere bredt til alle interesserede i civilsamfundet. Efter mødet udfærdiges en annonce til Rytterknægten og hjemmesiden hvor der informeres om den kommende pulje. Det bør kræves, at ansøgningerne sendes i elektronisk form da dette er et krav i anden kommunikation mellem borgere og kommunen. Ved denne årlige ansøgningsfrist i november bør der også kunne søges flerårige midler til enten to eller tre år med udbetaling én gang årligt fra de respektive års puljer og med årlig regnskabsaflæggelse fra modtagerne. For at Bornholms Regionskommune kan indføre flerårige midler er det dog nødvendigt at indføre en gensidig opsigelsesfrist på to måneder. I forhold til frivillige der ikke har stiftet en forening og dermed mangler CVR-nummer foreslås det, at de frivillige i første omgang bedes undersøge hvorvidt deres aktiviteter kan gøres i samarbejde med en etableret forening hvorigennem ansøgningen kan indleveres, eller alternativt starte deres egen forening. Side 12 af 13
Den årlige foreslåede tidsplan Måned/møde August/4. sidste SSU-møde September/3. sidste SSU-møde Sidste fredag i september November December/sidste SSU-møde Januar Handling Punkt på møde om mulig målretning af puljerne for det kommende år. Her fastsættes også størrelsen på den afsatte procentdel af midlerne til Forårspuljen. Dialogmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget og frivillige aktører, hvor der blandt andet bliver orienteret om den mulige målretning af puljerne. Overrækkelse af Frivillighedsprisen i forbindelse med den årlige Frivillighedsdag. Ansøgningsfrist for midler fra Hovedpuljen to uger inden sidste Social- og Sundhedsudvalgsmøde. Politisk behandling på Social- og Sundhedsudvalgets sidste møde af de indkomne ansøgninger til Hovedpuljen inklusiv de flerårige ansøgninger. Udbetaling af midler fra Hovedpuljen. 31. marts Foreningers indberetning af regnskab for foregående år. Medio maj Ansøgningsfrist for midler fra Forårspuljen (minimum to uger inden sidste Social- og Sundhedsudvalgsmøde inden skolernes sommerferie). Juni Politisk behandling på Social- og Sundhedsudvalgets sidste møde inde skolernes sommerferie af de indkomne ansøgninger til Forårspuljen inklusiv de flerårige ansøgninger. Ultimo juni Udbetaling af midler fra Forårspuljen. Tidsplan for beslutningsprocessen Dato Handling 29. august Dialogpunkt på Social- og Sundhedsudvalgets møde. September Forslag sendes i bred høring. 4. oktober kl. 19.00 18. oktober kl. 12.00 Dialogmøde mellem Social- og Sundhedsudvalget, frivillige foreninger, pensionistforeninger og andre interesserede. Foregår i Domen i Allinge. Frist for indsendelse af høringssvar. 31. oktober Forslag med høringssvar behandles på Social- og Sundhedsudvalgets møde. 15. november Flytning af midler mellem konti til behandling i Økonomi- og Planudvalget 21. november Ansøgningsfrist for midler fra Hovedpuljen to uger inden sidste Social- og Sundhedsudvalgsmøde. 5. december Politisk behandling på Social- og Sundhedsudvalgets sidste møde af de indkomne ansøgninger til Hovedpuljen inklusiv de flerårige ansøgninger. Januar Første udbetaling af midler til frivillige foreninger fra Hovedpuljen med de nye retningslinjer. Venlig hilsen Birgitte Eybye Frivillighedskoordinator Og Magnus Jespersgaard Konsulent, udvalgssekretær Side 13 af 13