Aktieavancebeskatningsloven. - Beskatning ved afståelse af aktier m.v.

- Beskatning ved afståelse af aktier m.v. Handelshøjskolen i Århus HD - Regnskabsvæsen Afhandling Forår 2006 Forfatter: Martin A. Petersen Vejleder: Torben Bagge

Indholdsfortegnelse: Aktieavancebeskatningsloven Summary... 1 1. Problemformulering... 6 2. Indledning... 7 3. Beskatning af aktier igennem tiden.... 10 3.1 Før 1962... 10 3.2 1/1 1962 30/6 1981... 11 3.3 Fra den 1/7 1981... 12 4. Beskatning... 14 5. Aktieavancebeskatning... 17 5.1 Lovens anvendelsesområder... 18 5.1.1 Definition af børsnoterede aktier... 19 5.1.2. Definition af hovedaktionæraktier... 20 5.1.3 FIFO-princippet... 21 5.1.4 Delkonklusion... 22 5.2 Kredsen af skattepligtige... 23 5.2.1 Selskaber mv... 23 5.2.2 Personer... 23 5.3 Almindelige aktier... 24 5.3.1 Aktier ejet i mindre end 3 år... 24 5.3.1.1 Selskaber m.v... 24 5.3.2 Aktier ejet i mere end 3 år... 27 5.3.2.1 Selskaber m.v... 27 5.3.3 Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter... 27 5.3.3.1 Selskaber m.v... 27 5.3.4 Fusion mellem andelsforeninger og selskaber m.v... 28 5.3.4.1 Selskaber m.v... 28 5.3.5 Gevinster... 28 5.3.5.1 Personer... 28 5.3.6 Tab unoterede aktier... 29 5.3.6.1 Personer... 29 5.3.7 Tab børsnoterede aktier... 29 5.3.7.1 Personer... 29 5.3.8 Aktier med boligret... 30 5.3.8.1 Personer... 30 5.3.9 Delkonklusion... 30 5.4 Særlige regler for visse aktier... 32 5.4.1 Tildeling af tegningsretter til aktier til hidtidige aktionærer... 32 5.4.1.1Selskaber m.v. og personer... 32 5.4.1 Næring... 33 5.4.1.1. Selskaber mv. og personer... 33 5.4.2 Andele i andelsforeninger... 40 5.4.2.1 Selskaber m.v. og personer... 40 5.4.3 Delkonklusion... 40 5.5 Investeringsforeningsbeviser og aktier i finansielle selskaber... 42 5.5.1 Investeringsforeningsbeviser og aktier i investeringsselskaber... 42 5.5.1.1 Selskaber m.v. og personer... 42 5.5.2 Investeringsforeningsbeviser i andre akkumulerende investeringsforeninger... 42 5.5.2.1 Selskaber m.v. og personer... 42 5.5.3 Investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger 43 5.5.3.1 Selskaber m.v. og personer... 43 5.5.4 Investeringsforeningsbeviser i andre udloddende investeringsforeninger... 43 5.5.4.1 Selskaber m.v. og personer... 43

5.5.5 Delkonklusion... 44 5.6 Opgørelse af gevinst og tab... 46 5.6.1 Selskaber m.v. og personer... 46 5.6.2 Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier... 48 5.6.2.1 Selskaber m.v. og personer... 48 5.6.3 Gennemsnitsmetoden... 49 5.6.3.1 Selskaber m.v. og personer... 49 5.6.4 Forhøjelse af anskaffelsessummen for visse investeringsforeningsbeviser... 51 5.6.4.1 Selskaber m.v. og personer... 51 5.6.5 Nedsættelse af anskaffelsessummen... 52 5.6.5.1 Selskaber m.v. og personer... 52 5.6.6 Delkonklusion... 53 5.7 Afståelse m.v.... 54 5.7.1 Familieoverdragelse med succession... 58 5.7.1.1 Personer... 58 5.7.2 Overdragelse til nære medarbejdere med succession... 59 5.7.2.1 Personer... 59 5.7.3 Aktieombytning... 60 5.7.3.1 Selskaber m.v. og personer... 60 5.7.4 Delkonklusion... 60 5.8 Tilflytning og fraflytning... 62 5.8.1 Tilflytning... 62 5.8.1.1 Selskaber m.v. og personer... 62 5.8.2 Fraflytning... 62 5.8.2.1 Selskaber m.v. og personer.... 62 5.8.3 Overdragelse mellem samlevende ægtefæller... 64 5.8.3.1 Personer... 64 5.9 Ikrafttrædelse og overgangsregler... 65 5.9.1 Ikrafttræden... 65 5.9.2 Overgangsregler... 65 5.9.2.1 Selskaber m.v... 65 5.9.2.2 Personer... 68 5.9.2.3 Overgangsregler for aktier eget i mindre end 3 år... 73 5.9.2.4 Øvrige overgangsregler... 81 5.9.3 Delkonklusion... 88 6 Konklusion... 90 Litteraturliste... 93

Summary Taxation upon sale of shares has for a long time been quite hard to comprehend and the new law about taxation on shares should be a pleasant change to this. And make the area easier to understand for the ordinary stockholder and taxpayer. It has for long time been in focus to simplify the rules for taxation on sales of shares and as late as September 2000 there has been published a consideration on the subject. 'Redegørelse fra arbejdsgruppen til gennemgang af aktieavancebeskatningsloven.' But has it succeeded to simplify the law? It has been stressed a couple of times that the simplification have not been a success. There is specifically still a quite complicated set of rules in the temporary rules. In this section of the law you will still have to take in to account how the shares would have been taxed as for example the 19. may 1993. In the instance that the taxpayer is NOT, in any way, included in the temporary rules. Then the law has been made more simple. As a private person you no longer have to take into consideration for how long time you have owned the shares and what the value of the stock is. The tax is the same no matter how long the share has been owned and how big the aggregated value of the shares is or have been. When you are dealing with fiscal legislation it is important to remember that it is the reality of a contract and not necessary the written words that is taken into consideration. This has lately been shown in a decision by Østre Landsret regarding the 'elevator model'. Companies (limited) has existed for many years. And for that reason it has also been relevant to define how tax on sales of shares should be applied over the years. As the Side 1

main shareholder of a company you will have 3 ways to pay out the earnings of the company. You could chose to get paid for your work. Just like any other employee. You could choose to withdraw the money as a dividend. The last possibility would be to let the money stay in the company and withdraw them as a part of your sale price for the shares in the company. When revenue from sale of share is taxed it happens with a tax percentage on 28% by the first 43.300 DKR. and with 43% of income over 43.300 DKR. It is not a mere incident that it is exactly these percentages that is being used. By some simple calculations it shows that there is a purpose. If you get a salary of 100.000 DKR. there would be 37.720 DKR. left to the main shareholder after tax. This come up to a tax percentage of 62,28%. If you receive the money as a dividend from the company there would be 41.040 DKR. left to the main shareholder after tax. This come up to a tax percentage of 59,69%. The law includes tax on sale of a number of papers and parts. Among these are shares and parts in co-operatives. The Stock is regulated by the FIFO-principle. This means that the shares that have been acquired first also will be the shares that is sold first. Shares that have been 'tied up' is considered acquired at the time they are no longer 'tied up'. Companies liable to pay tax, foundations and associations who is included in the selskabsskattelov or fondsbeskatningslov is included in ABL 1 and 2, after the rules that is mentioned in 5 and 8-11, chapter 4-6 and 30, 31, 33, 36-40 and 43. Private persons and estates of deceased persons who is liable to pay tax by the kildeskattelov or dødsboskattelov is included to make up the income statement by ABL 1 and 2, after the rules that is mentioned in 5, 12-15, chapter 4-8 and 44-47. Side 2

If a company sell a share owned less than 3 years - at a profit - the profit will be taxed. If a loss should occur it would be possible to set-off in a profit on a share owned under 3 years and the parts of dividend that is to be included in the income statement. If this is not sufficient it is possible to forward the loss until a profit or dividend occurs in a later year. If the shares has been owned for more than 3 years the profit should not be included in the income statement. For companies there are no distinctions between shares noted at the stock exchange and those that are not. All profits for private persons are to be included in the income statement as a result of the new law. When it come to profits there is no distinctions between shares noted at the stock exchange an those that are not. Loss on shares that are noted at the stock exchange can be forwarded as possible by companies while loss on shares that are not is deductible at the year they appear. If the taxpayer trades in stocks profit and loss by this activity is calculated into the income statement fully even though they have not been sold at the end of the year. In practise it is required to have many trades before included by the rules. Further more the following will have to bee fulfilled: The taxpayer is trading shares. The single share shall have been acquired with the purpose of a resell. If you have invested in a firm that reinvest in shares a loss can not be deducted. As a exception to this 21, stk. 2 makes it possible to deduct the loss under the circumstances that the company has announced that it shares should bee treated like ordinary shares. Profit and loss by sale of shares is calculated as the difference between the average initial cost and the price at which they have been sold. The exception to this rule is Side 3

when rights to by shares in a company noted at the stock exchange are sold. Profit and loss on theses shall be calculated by use of the share by share-method. Profit and loss to sold rights to buy shares in a company that is not noted at the stock exchange is calculated by use of the average method for the whole stock. The tax is due at the moment the profit or loss is realised. This is in contrast with the rules considering shares sold as a trade. Shares that are considered as a part of a tradestock is taxed on profits and losses even though the shares have not been sold at the end of the year. If a rights to buy shares at favourable price has been given a present shareholder - and it is being used the share will be considered acquired at the same time as the share on which it has been appointed. According to 30 the sale of a share can take place as a sale, exchange for a other share or if the share ceased to be valid and other forms to desist from the share. It is not the physical or fiscal sale of the share that necessary is consistent with the juridical sale of the share. Although it often will be. The juridical sale depends on the actual contract and the risks at hand. It is possible to transfer shares to parts of the family 1 with succession if some requirements have been fulfilled. It is also possible to transfer shares to employees with succession. It is a requirement that the employee in the last four year in total have been employed for three years at the employer that has issued the shares. When a company or a person is due to pay tax in Denmark the stock hold that, the person or company has, is considered bought at the original time but at the cost at which they would have been bought at the time the company or person moves to Denmark. 1 Children and their children's and brothers and sisters and their children. Side 4

If a company or person chooses to leave Denmark the stock hold is considered sold at the price valid and at the time that the person or company leaves Denmark. The new law should not be unnecessary harsh on the present shareholders. And for that reason there is a lot of transition rules protecting the shareholders against being overtaxed. If the shares had been owned for less than 3 years the profit was calculated by use of the share by share-method and is taxed as interest income. If the share had been owned for more than 3 years the profit was calculated by the use of the average method. And if the total value of the shares of owned by the taxpayer was greater then 100.000 DKR the profit is added to the income from shares etc. If the value of shares in the share hold it was under 100.000 DKR the profit was free of tax. One of the transition rules tells that all future profit of shares which aggregated value was lower than 136.600 DKR at the 31. of December is free of taxation. Because profit on shares owned less than three years previously had to be calculated into the interest income and the present rules state that it has to be calculated into income from shares etc. there have been made a transition rule stating that part of the income can be moved to the interest income under a few conditions. One of the conditions is that the tax rate for interest income has to be lower than the tax rate for incomer from shares etc. Side 5

1. Problemformulering I lyset af at der 21. december er blevet vedtaget en ny aktieavancebeskatningslov ønskes følgende belyst i denne opgave: Hvordan foretages der beskatning af afståelse af aktier m.v. Er der områder i den nye lov, der afviger væsentligt fra den gamle aktieavancebeskatningslov. Gennem analyse af lovens tekst samt bemærkninger til loven mv. ønskes det også belyst hvilke hensigter lovgiver eventuelt har haft med loven, såvel offentlige som skjulte. Opgaven vil tage udgangspunkt i aktieavancebeskatning af personer såvel som selskaber. Der har historisk været mest fokus på beskatning af personer i lovgivningen, hvorfor opgaven også ville bære præg af dette. Det er muligt at overføre visse indtægter mellem ægtefæller. Denne mulighed for overførsel vil der ikke blive redegjort for i dybden i denne opgave. Opgaven vil i opbygningen følge lovens kapitler. Begrebsrammen og definitioner gennemgås således i takt med at de optræder i lovgivningen. Da opgaven tager udgangspunkt i lovgivningen vil den bære præg af at være teoretisk og analytisk. Hvor det er muligt, tages der dog udgangspunkt i tidligere praksis på området. Her især afsagte domme fra højesteret og lavere instanser. Da aktieavancebeskatningsloven er ny er der endnu ikke foretaget test af loven ved domstolene. Side 6

2. Indledning Området for beskatning ved afståelse af aktier har længe været ret kryptisk at forstå, og den nye aktieavancebeskatningslov skulle gerne ændre på dette, og gøre området lettere forståeligt for den almindelige skatteyder. For personer, der alene investere i helt normale børsnoterede aktier har avanceopgørelsen ikke altid været helt nem. Først har man skulle tage stilling til om aktien har været ejet over eller under 3 år. Dette har betydning for hvilken slags skat man skal betale af en eventuel gevinst. For aktier over 3 år sker beskatningen som aktieindkomst, og for aktier ejet under 3 år sker beskatningen som kapitalindkomst. Udover dette skal den skattepligtige så huske på at se efter om værdien af beholdningen af børsnoterede aktier overstiger 136.600 kr. 2. Gør de ikke dette er en eventuel gevinst skattefri, og hvis den overstiger de 136.600 kr. skal der beskattes gevinsten som aktieindkomst. Udover dette skal den skattepligtige også huske på at første gang at grænsen på de 136.600 kr. overstiges medfører det at de børsnoterede aktier får en ny anskaffelsessum. Nemlig værdien på det tidspunkt grænsen på 136.600 kr. overskrides. Det med at aktierne får ny indgangsværdi når de overskrider de 136.600 kr. har det desværre med at blive forglemt i praksis. Der skal endda anvendes forskellige anskaffelsessummer alt efter om aktierne har været ejet i mere eller mindre end 3 år. Det er ikke ligefrem simple regler der gælder på området, og de ovenstående regler er endda kun gældende for almindelige aktionærer 3 og for de mest almindelige investeringspapirer - de børsnoterede aktier. Der har længe været fokus på at forsimple reglerne for aktieavancebeskatning, og så sent som september 2000 er der udgivet en betænkning 4 på området. 2 100.000 kr.'s reglen 3 Ikke noget med hovedaktionæraktier eller næringsdrivende. 4 Betænkning nr. 1392 Side 7

Redegørelse fra arbejdsgruppen til gennemgang af aktieavancebeskatningsloven. I indledningen til denne betænkning 5 noteres da også følgende som konsekvens af hyppige lovændringer siden aktieavancebeskatningslovens oprindelige indførelse i 1981 og seneste væsentlige ændring i 1993 i forbindelse med skattereformen: "De foretagne ændringer har medført, at loven er blevet langt mere detaljeret, men samtidig kan virke uoverskuelig og vanskelig at forstå. Ændringerne har herudover medført, at systematikken i loven i dag ikke kan betegnes som klar og logisk." Arbejdsgruppen har i forbindelse med betænkningen også givet et forslag til en ny aktieavancebeskatningslov, samt forslag til enkelte områder. Det er på baggrund af disse forslag at den nye aktieavancebeskatningslov, der er vedtaget 21. december 2005, er udarbejdet. Der er i forbindelse fremstillingen af det nye lovforslag da også opstillet en direkte sammenligning mellem aftalen 6 og betænkningen 7, hvoraf det fremgår at de fleste forslag er fulgt i det nye lovforslag. Dog selvfølgelig med enkelte undtagelser. Men er det så lykkedes at forenkle aktieavancebeskatningsloven? Det er blevet fremhævet et par gange at det ikke er lykkedes med forenklingen af lovgivningen. Det er dog specifikt overgangsreglerne som ikke er blevet forsimplet. På dette område skal man stadig ind og tage stilling til hvordan avancebeskatning af aktierne vil have været på forskellige tidspunkter tilbage i tiden, som f.eks. kunne være 19. maj 1993. I det tilfælde, hvor den skattepligtige på ingen måde er omfattet af nogle overgangsregler ER aktieavancebeskatningsreglerne blevet mere simple. Der skal ikke længere, som privatperson, tages stilling til ejertiden på aktierne eller kursværdien af beholdningen. Beskatningen er den samme uanset hvor længe den skattepligtige har ejet aktierne samt hvor stor kursværdien af aktierne er. 5 S. 5, Betænkning nr. 1392, Skatteministeriet 6 Mellem regeringspartierne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. 7 Sammenligningen fremgår af Notat af 6. november 2005, J.nr. 2005-711-0048, Skatteministeriet. Side 8

Realitetsbegrebet Aktieavancebeskatningsloven Inden for skatteretten er det vigtigt at huske på at det er realiteten, der ligger til grund for beskatningen, og ikke hvordan en aftale er stykket sammen. Senest er dette kommet til udtryk i en afgørelse fra Østre Landsret 8 vedrørende den såkaldte elevatormodel. Afgørelsen vedrørte en kapitalnedsættelse i et selskab efterfulgt af en kapitalforhøjelse, der medførte at 35% af A's aktiebeholdning i selskab C havde skiftet hænder til B. Kapitalnedsættelsen faldt under ligningslovens 16 B, stk. 1 og var skattefrit mens det direkte salg til B ville falde under den daværende aktieavancebeskatningslovs 2, stk. 1 og ville blive beskattet. Der blev der i dommen lagt vægt på følgende forhold: Selskabet havde ikke selv midler til at finansiere tilbagekøbet. Kapitalnedsættelsen og kapitalforhøjelse havde nominelt samme størrelse blev gennemført på samme generalforsamling. Ikke forretningsmæssig begrundet. og Kapitalnedsættelsen blev altså sammenstillet med et direkte salg til B. Det er vigtig i skattemæssigt henseende at holde for øje, hvad den reelle hensigt med den pågældende handling er. 8 SKM 2006.91 Ø. Side 9

3. Beskatning af aktier igennem tiden. Aktieselskaber har eksisteret som selskabsform i mange år. Og erhvervelse og salg af aktier har der således også skulle tages stilling til over disse år. Som hovedaktionær i et selskab er der tre måder at få fortjenesten udbetalt. Hovedaktionæren kan vælge at få løn, som enhver anden ansat i selskabet. Hovedaktionæren vil også kunne vælge at udbetale noget af selskabets overskud som udbytte. Den sidste mulighed er at lade pengene blive i selskabet og lade dem komme til udbetaling når selskabet skal sælges. Det vil sige når aktierne i selskabet skal sælges. Den sidste metode kræver dog at der er en anden indkomst i familien til at betale de daglige regninger m.v. Alle 3 måder skulle gerne beskattes tilnærmelsesvis ens. Således at der ikke kan spekuleres, og drages urimelige fordele, af at anvende den ene måde frem for den anden. Det som dette kapitel beskæftiger sig med er afståelsen af aktier, og beskatning af disse, igennem tiderne. 3.1 Før 1962 Før 1962 var afståelse af aktier skattefrit. Lovhjemlen til at beskatte/fritage aktier for beskatning lå i statsskatteloven. Og i særdeleshed i 5 a: " 5. Til indkomst henregnes ikke: a. Formueforøgelse, der fremkommer ved at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom.., anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;" Som det ses af paragraffen er formueforøgelser/gevinster, der fremkommer af formuegenstande, som den skattepligtige ejer, skattefri. Samtidig er der ikke fradrag for tab. Side 10

Det er dog ikke fradrag for så vidt disse værdipapirer hører til skattepligtiges næringsvej, eller handlen er foretaget i spekulationsøjemed. 3.2 1/1 1962 30/6 1981 Fra 1. januar 1962 og frem til 30. juni 1981 lå hjemlen til beskatning af aktieavance i bl.a. "Bekendtgørelse nr. 281 af 2/7 1965 af Lov om særlig indkomstskat m.v.". Af denne lov fremgår det, at der skal svares skat af bl.a. følgende 2, stk. 6-8: "... 6. Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, dog kun for så vidt angår to tredjedele af fortjenesten eller tabet. 7. Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af tegningsret til aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, dog kun for så vidt angår to tredjedele af fortjenesten eller tabet. 8. Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber, dog kun for så vidt angår to tredjedele af fortjenesten eller tabet...." Til disse regler er der dog også nogle undtagelser som fremgår af lovens 3. Dette drejer sig bland andet om næringsaktier og aktier, der har været ejet i mindre end 2 år. Disse skal i stedet medregnes ved opgørelsen af den almindelige indkomst. Herudover er der nogle mere tekniske specifikationer, der for eksempel omhandler: Overgangsregler, og nye indgangsværdier herved. ( 7, stk. 3) Afståelse af en del af aktiebeholdning. ( 7, stk. 2) I forhold til de regler, der var gældende før 1962, statsskatteloven, skete beskatning udelukkende i det tilfælde at der var tale om næring. Med vedtagelsen af "Lov om særlig indkomstbeskatning m.v." var der nu også grundlag for at beskatte den Side 11

"almindelige" aktionær, der sjældent var næringsdrivende med køb og salg af aktier. Som omtalt ovenfor blev der foretaget beskatning af 2/3 af avancen eller tabet ved salg/afståelse af aktierne. Beskatningen sker altså med en hvis lempelse, idet kun 2/3 af avancen ender med at blive beskattet. 3.3 Fra den 1/7 1981 9 "Lov om særlig indkomstbeskatning m.v." omhandler faktisk de fleste af de områder, der også sker lovgivning på i dag. Udviklingen har dog gjort at det er blevet nemmere at handle med aktier for den "almindelige" skattepligtige hvilket har gjort det nødvendigt med en uddybning af lovgivningen. Herudover kan stigende skatteunddragelse også have haft påvirkning på den øgede detaljering af lovgivningen på området. Denne udvikling har blandt andet været medvirkende til at der i 1981 blev indført en ny lov på området. Med virkning fra 1. juli 1987 fik Danmark sin første egentlige aktieavancebeskatningslov. Det er denne lov, der er blevet anvendt frem til vedtagelsen af den nye aktieavancebeskatningslov, dog med mange ændringer undervejs. Senest blev den oprindelige lov væsentligt ændret med skatteomlægningspakken i 1993. I loven fra 1981 var der følgende typer af aktionærer/aktier: Næringsaktier Værnsaktier (Hovedaktionæraktier) Minoritetsaktier/porteføljeaktier 9 Kilde: Lærebog om indkomstskat, s. 507, Aage Michelsen m.f., Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Side 12

For næringsaktier sker der beskatning uanset ejertid og ejerandel. Ved værnsaktier og porteføljeaktier var det af betydning hvor lang tid aktierne var ejet. Hvis aktierne var ejet under tre år skulle avancen medregnes i den almindelige indkomst. Havde aktierne været ejet i mere end 3 år var avancen skattefri, dog med undtagelse for værnsaktionærer. For disse var der dog den regel at de havde fradrag i avancen med 10% for hvert år aktierne havde været ejet indtil det 7. år, hvorefter der skete beskatning af 25% af avancen. I 1993 blev der indført bestemmelser, der blandt andet gjorde forskel på beskatning af børsnoterede- og unoterede aktier. Side 13

4. Beskatning Da aktieavancebeskatningsloven har til formål at foretage beskatning af aktieavancer mv., er det også væsentligt at se på hvorfor, og med hvilken procent m.v. dette foretages. Når aktieindkomst beskattes hos personer sker det til en skatteprocent på 28% af de første 43.300 kr. 10 og med 43% af aktieindkomst over 43.300 kr. Når det er lige præcis disse procenter, der bliver anvendt, er det ikke helt tilfældigt. Hvis man regner på det kan man se at det giver mening. Hvis man forestiller sig en hovedaktionær i et unoteret aktieselskab, der ved udgangen af året kan se at, der bliver et pænt overskud i selskabet. Hovedaktionæren har to måder at hive overskudslikviditet ud af et selskab. Det kan udbetales som udbytte eller udbetales som løn. En 3. måde vil være ved at lade penge stå i selskabet og dermed få en større aktieavance ved et evt. salg af aktierne i selskabet. Hvis overskudslikviditeten udbetales som et udbytte bliver pengene beskattet som aktieindkomst, med de ovenfor nævnte skatteprocenter på 28% og 43%. Udbetales overskudslikviditeten derimod som løn skal denne beskattes som sådan med AM-bidrag og A-skat. Følgende eksempel kan opstilles for at vise de skattemæssige effekter af overskudslikviditet udbetalt som henholdsvis udbytte og løn: For at holde eksemplet simpelt er det beløb som hovedaktionæren kan hive ud af selskabet som overskudslikviditet 100.000 kr. Hovedaktionæren har i privaten allerede modtaget udbytter der overstiger de 43.300 kr. således at der betales 43% i skat af udbyttet. Hovedaktionæren har også en så stor lønindkomst i selskabet at han allerede betaler topskat. Den ekstra lønindtægt ryger derfor direkte op i topskatten og beskattes med 59%. Hertil kommer, at en evt. kirkeskat ikke er omfattet af topskattegrænsen, og derfor skal lægges oveni de 59%. 10 Sats for 2005. Satsen reguleres årligt. Side 14

Udbetales de 100.000 som udbytte de blive beskattet på følgende måde: Udbytte/resultat før selskabsskat 100.000 Selskabsskat, 28% 28.000 Udbytte før personbeskatning 72.000 Beskatning som aktieindkomst, 43% 30.960 Udbytte efter beskatning 41.040 Efter beskatning af det samlede udbytte på 100.000 kr. er der 41.040 tilbage til hovedaktionæren. Dette svarer til en samlet beskatning på 58,69% 11. Var de 100.000 i stedet udbetalt som løn vil de være blevet beskattet på følgende måde: Løn 100.000 AM-bidrag, 8% 8.000 Løn, efter AM-bidrag 92.000 A-skat, 59% 54.280 Udbetalt løn 37.720 Efter beskatning af den samlede løn på 100.000 kr. er 37.720 kr. tilbage til hovedaktionæren. Dette svarer til en samlet beskatning på 62,28% 12. Der er således en forskel på 3,59%-point på om overskudslikviditet udbetales som udbytte eller løn til hovedaktionæren. Der er altså en klar fordel i at udbetale overskudslikviditet som udbytte da dette giver en lavere skat 13. En del af forskellen skyldes at der i forbindelse med den nye selskabsskat, indført i 2005, på 28% er sket en lempelse for likviditet anvendt til udbytte. Før selskabsskatten blev sænket fra 30% til 28% vil den samlede beskatning for udbetaling af de 100.000 kr. som udbytte have været 60,1%. Dette ligger kun 2,18%-point fra beskatningen som udbetalt løn. 11 Betalt skat i % = (100.000 41.040)/100.000 = 58.960 / 100.000 = 58,96% 12 Betalt skat i % = (100.000 37.720)/100.000 = 62.280 / 100.000 = 62,28% 13 Under de givne forudsætning om at beskatningen med 43% af aktieindkomst allerede er nået, samt at der betales topskat. Side 15

For at skabe lighed mellem lønindkomst og aktieindkomst burde skatteprocenten for aktieindkomst være højere. Dette har højst sandsynligt været imod regeringens skattestop, hvorfor dette ikke er gjort. Der er således skabt en fordel for hovedaktionærer i at udbetale honorarer fra selskabet som udbytte i stedet for løn. Fordelen var også til stede før skattenedsættelse, men knap så tydelig. Side 16

5. Aktieavancebeskatning I forbindelse med at der er vedtaget en ny aktieavancebeskatningslov den 21. december 2005 er der også, i forhold til tidligere lov, indført en kapitelinddeling i loven, der skal gøre denne mere overskuelig. I opgaven er denne opdeling fulgt da denne giver en god og fornuftig rækkefølge for behandlingen af området. Loven starter med det fundamentale, derefter begreber, og bygger efterfølgende mere og mere på. Loven er bygget op omkring følgende kapitler: Lovens anvendelsesområder Kredsen af skattepligtige Almindelige aktier Særlige regler for tegningsretter, andele i andelsforeninger og næringsaktier Investeringsforeningsbeviser og aktier i finansielle selskaber Opgørelse af gevinst og tab Afståelse m.v. Tilknytning og fraflytning Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser I denne opgave er der lagt vægt på beskatning i forbindelse med afståelse af aktier, hvorfor nogle af lovtekstens mere detaljerede kommentarer vedr. f.eks., hvornår en investeringsforening er aktiebaseret, ikke gennemgås. Side 17

5.1 Lovens anvendelsesområder Iflg. aktieavancebeskatningslovens kapitel 1, 1 stk. 2 beskattes, udover aktier, anpartsbeviser, andelsbeviser, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer efter denne lov. Det samme gør sig, iflg. stk. 3 gældende for konvertible obligationer og andre værdipapirer, der kan konverteres til aktier. Iflg. stk. 4 medregnes gevinst og tab ved afståelse af tegningsretter 14 og ret til fondsaktier til den skattepligtige indkomst. Den første del af denne paragraf, stk. 2 og stk. 3, er let forståelig og ganske åben. De værdipapirer, der er med i loven er opremset ved navn, og derudover er der den åbning, der hedder "og lignende værdipapirer" samt "og andre værdipapirer, der kan konverteres til aktier". Dette er en åbning der sikrer at loven ikke bliver forsøgt omgået ved at lave alternative navne til værdipapirer for at undgå beskatning. Stk. 4 i loven har dog ikke samme sikkerhedsnet. Her nævnes det direkte hvilke tegningsretter, der er gældende. Det er tegningsretter til aktier samt konvertible obligationer, samt fondsaktier. Der er ikke åbnet op for, at det kan være tegningsretter til lignende aktier. Så hvis der laves tegningsretter til andet end aktier eller konvertible obligationer reguleres det altså ikke i denne lov. Ifølge kommentarerne til aktieavancebeskatningsloven er en tegningsret en ret til at tegne aktier til en på forhånd fastlagt kurs. Det har længe været en uskreven regel at en tegningsret giver ret til at tegne til favørkurs. Samme forståelse ligger dog ikke latent i selve begrebet tegningsret. Højesteret havde i 1996 en afgørelse 15, der går imod den tidligere forståelse af begrebet. I dommen blev givet følgende udlægning af begrebet tegningsret: "Det fremgår ikke af ordlyden af 6, stk. 8, i lovbekendtgørelse nr. 371 af 22/7 1983 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. - heller ikke af ordet "tildelt" - at det for aktier, som er tegnet på grundlag af tegningsretter, der tilkom tegneren som aktionær, skal 14 Ifølge lovens tekst er det tegningsret til aktier samt tegningsret til konvertible obligationer. 15 TfS 1996, 654 H Side 18

være afgørende for erhvervelsestidspunktet, om tegningskursen var lavere end markedskursen." Det blev efterfølgende præciseret i lovgivningen, at kun tegningsretter, der på tildelingstidspunktet kunne tegnes til en favørkurs, var omfattet loven. I ligningsvejledningen 16 gives der følgende definition på en tegningsret: "En tegningsret i aktieavancebeskatningsloven er en ret til tegning af aktier på et givet tidspunkt eller i en given periode til en på forhånd fastlagt kurs. Såfremt vilkårene for en tegningsret ændres væsentligt, kan retten anses for afstået." Det skal dog bemærkes, at ovenstående definition er givet i forhold til den "gamle" aktieavancebeskatningslov. Der er dog ikke forhold i den nye aktieavancebeskatningslov, der giver anledning til at fortolke begrebet anerledes. 2 nævner, at gevinst og tab ved likvidationsprovenu også omfattes af denne lov. Dette virker også ganske reelt, da man kan se denne udbetaling/likvidering som afståelse af aktier. Derudover kan en likvidation ofte betyde at den kapital aktionærerne kan få udbetalt kan være ganske begrænset, hvorfor det kan resultere i et tab for aktionæren 17. Medmindre, selvfølgelig, hvis aktionærerne i sin tid har kunnet erhverve aktierne til en meget favorabel kurs. 5.1.1 Definition af børsnoterede aktier Ifølge aktieavancebeskatningslovens 3 er en aktie børsnoteret, hvis en af følgende er opfyldt: Aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS. 16 Afsnit S.G.2.7.1 17 Da aktionærerne er ejerne af virksomhederne, og derfor hæfter med den indskudte kapital vil de først kunne få penge tilbage fra selskabet efter at dette har betalt samtlige leverandører og ansatte mv. Side 19

Aktier, der er noteret eller omsættes på en fondsbørs eller et andet reguleret marked, der er medlem af World Federation of Exchanges. Omsættelige investeringsforeningsbeviser. Det der skiller sig ud her, er det at omsættelige investeringsforeningsbeviser, uanset om de rent faktisk er børsnoterede, ifølge denne lov skal behandles som børsnoterede aktier. Dette betyder samtidig at såfremt et investeringsforeningsbevis er omsætteligt så vil det skulle behandles som en aktie, uanset at investeringsforeningen kan være rent obligationsbaseret. 5.1.2. Definition af hovedaktionæraktier Dette begreb behandles i aktieavancebeskatningslovens 4. Der er grundlæggende 2 forhold, der vil medføre at aktierne eller anparterne 18 vil anses som hovedaktionæraktier, og det er hvis de: inden for de sidste 5 år på et hvilket som helst tidspunkt har ejet mindst 25% af aktiekapitalen, eller i samme periode har rådet over mere end 50% af stemmeværdien. Er aktierne erhvervet i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse gælder følgende skærpede krav dog, vedkommende skal: inden for de sidste 10 år på et hvilket som helst tidspunkt har ejet mindst 25% af aktiekapitalen, eller i samme periode har rådet over mere end 50% af stemmeværdien. I afgørelsen om hvorvidt den skattepligtige ejer mere end 25% af aktiekapitalen eller 50% af stemmeværdien skal medregnes aktieposter ejet af følgende personer i den tætte familiekreds: 18 Bemærk at oplistningen er udtømmende. Skal man læse loven ord for ord er det altså ikke muligt at være hovedaktionær som ejer af "Andre værdipapirer". Side 20

Ægtefælle Forældre Bedsteforældre Aktieavancebeskatningsloven Børn og ægtefæller til disse Børnebørn og ægtefæller til disse Hertil skal medregnes evt. selskaber som pågældende personkreds har bestemmende indflydelse over, enkeltvis eller samlet, og hvor selskabet har en aktiepost i det pågældende selskab. Konvertible obligationer 19 skal ikke medregnes i ovenstående opgørelse. Dette skyldes at der til selve den konvertible obligation ikke er tilknyttet nogen bestemmelsesret over selskabet. Denne bestemmelse realiseres først på det tidspunkt hvor obligationen konverteres til aktier. 5.1.3 FIFO-princippet FIFO-princippet kendes højst sandsynligt bedst fra lagerstyring, hvor det generelt er således, at de varer der kommer først ind på lageret i virksomheden også er de varer der forlader virksomheden først igen. Dette princip anvendes også på aktier. Men hvor begrundelsen for at anvende FIFO på et varelager er, at det er i virksomhedens egen interesse at bruge de gamle varer først, så der ikke kommer ukurans på lageret, så kan der næppe være samme begrundelse for aktierne. Det må derimod formodes at bestemmelsen her er indført for at lette den administrative praksis. Ifølge ABL 5 stk. 1 20 anses de først erhvervede aktier for først afstået. Der er i denne paragraf lagt vægt på, at det er aktier med samme rettigheder, der skal anvende FIFO-princippet. Der bliver altså i denne paragraf lagt op til at aktiebeholdninger i samme selskab, men med forskellige rettigheder, ikke skal blandes sammen når aktieavance skal opgøres. 19 Jf. ABL 4 stk. 3 20 5. Såfremt en skattepligtig ejer aktier med samme rettigheder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede. Side 21

Ifølge ABL 5 stk. 2 skal båndlagte aktier, efter ligningslovens 7 A 21, først medregnes på det tidspunkt hvor båndlæggelsen ophører. 5.1.4 Delkonklusion Loven omfatter beskatningen ved afståelse af aktier, anpartsbeviser, andelsbeviser, omsættelige investeringsforeningsbeviser, konvertible obligationer, tegningsretter 22 og lignende værdipapirer. Børsnoterede aktier omfatter, jf. denne lovgivning: Aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS. Aktier, der er noteret eller omsættes på en fondsbørs eller et andet reguleret marked, der er medlem af World Federation of Exchanges. Omsættelige investeringsforeningsbeviser. Omsættelige investeringsforeningsbeviser For at opfylde lovgivningens krav til at være hovedaktionær, er ejerandelen af aktiekapitalen samt stemmeværdien vigtige områder at måle. For at være hovedaktionær skal man have ejet mindst 25% af aktiekapitalen, eller have rådet over mere end 50% af stemmeværdien i selskabet, inden for de sidste 5 år. For aktier erhvervet i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse gælder der skærpende omstændigheder. I de 25% af aktiekapitalen og 50% af stemmeværdien skal også medregnes eventuelle aktier og stemmer, som den nære familie råder over. Til den nære familie medregnes familien i op og nedadgående retning, d.v.s. forældre, bedsteforældre, børn og børnebørn samt evt. ægtefæller. Søskende er ikke med i opgørelsen. Aktiebeholdningen reguleres efter FIFO-princippet 23, hvilket vil sige at de aktier, der er først erhvervet også er de aktier, der afstås først. Båndlagte aktier skal dog først medregnes på det tidspunkt båndlæggelsen ophører. 21 Båndlagte aktier efter ligningslovens 7 A omfatter båndlagte medarbejderaktier som først kan sælges af medarbejderen efter 5 år. Ved opgørelsen af aktieavancen kan disse aktier altså ikke afstås, jf. FIFO-princippet, før efter 5 år. Men ved beregning af aktieavancen indgår anskaffelsessummen dog stadig i avanceberegningen jf. diskussion senere i opgaven. 22 Til aktier og konvertible obligationer. 23 Firs-in-first-out Side 22

5.2 Kredsen af skattepligtige 5.2.1 Selskaber mv. Skattepligtige selskaber, fonde og foreninger som er omfattet af selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven er omfattet af ABL 1 og 2, efter de regler, der er angivet i 5 og 8-11, kapitel 4-6 og 30, 31, 33, 36-40 og 43. 5.2.2 Personer Personer og dødsboer der er skattepligtige efter kildeskatteloven og dødsboskatteloven skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af 1 og 2, efter de regler, der er angivet i 5, 12-15, kapitel 4-8 og 44-47. Side 23

5.3 Almindelige aktier 5.3.1 Aktier ejet i mindre end 3 år 5.3.1.1 Selskaber m.v. Har et selskab avance på en aktie, der er erhvervet mindre end 3 år før afståelsen, skal denne avance medregnes i den skattepligtige indkomst. Dette fremgår af 8 stk. 1. Er der derimod tab ved en aktie, ejet i mindre end 3 år er der følgende modregningsmuligheder for dette tab: Andre gevinster på aktier ejet under 3 år realiseret i indkomståret Skattepligtig del af aktieudbytte 24 erhvervet i indkomståret. Uudnyttet tab kan fremføres til kommende indkomstårs gevinster på aktier ejet under 3 år 25. Tabet kan modregnes i både fremtidig aktieavance på aktier ejet under 3 år, samt modtaget udbytte. Der kan dog kun fradrages med den andel, der overstiger summen af de modtagne udbytter på de pågældende aktier, der har været fritaget for at skulle medregnes ved den skattepligtige indkomst. Dette betyder at man, ved afståelsen af aktien skal opgøre, hvor meget skattefri udbytte man har modtaget på det pågældende papir i ejerperioden. Der kan forsimplet opstilles følgende eksempel til at forklare fradragsretten: År 0: Nom. 100 aktier erhverves for 125. t.kr. År 1: Der modtages udbytte på 10 t.kr. (Der er fradraget 34% = 3.400 kr. i den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskatteloven 13 stk. 3) År 2: Nom. 100 aktier sælges til 115. t.kr. 24 Skattepligtig andel af aktieudbytte er jf. selskabsskatteloven 13 stk. 3 66% af udbyttet. Modtages der 100 kr. i udbytte er den skattepligtige andel af dette 66%. 25 På samme måde som det kendes fra fremførsel af skattemæssigt underskud kan tabet på aktierne ejet under 3 år fremføres i det uendelige indtil, der opstår mulighed for at få fradrag for tabet. Side 24

Ved salget af aktien i år 2 realiseres der et tab på 10 t.kr. (125 t.kr. dette tab kan, der således 26 modregnes 10.000 udbytter modtaget i samme indkomstår, jf. opstillingen ovenfor. 115 t.kr.). Af 3.400 = 6.600 kr. i aktieavancer og Hvis der i år 2 derimod kun blev solgt nom. 50 aktier er det forholdsmæssigt kun halvdelen af det "skattefrie" udbytte, der skal medregnes (50% af 3.400 kr. = 1.700 kr.). Denne regel bliver lidt mere vanskeligt anvendeligt i det tilfælde, at der handles hyppigt med aktier. Hvis man forestiller sig en spekulant, der køber og sælger det samme papir 20 gange i løbet af et år. I disse handler er der både gevinster og tab. For at holde scenariet simpelt har den skattepligtige aldrig mere end et styk aktie i beholdningen. I hvilket af tabene er det så, at man skal tage højde for det udbetalte udbytte. I 8 står der følgende: "Tab kan dog kun fradrages, i det omfang tabet overstiger summen af de modtagne udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen." De gyldne ord i denne sætning er "pågældende aktier" og "ejertiden". Dette skal forstås som, at det kun er det tab man har haft på aktien på det tidspunkt udbyttet modtages. Det næste problem, der så opstår, og som der skal tages stilling til, er hvornår et udbytte "modtages". Formålet med denne paragraf er, at undgå at den skattepligtige får et dobbelt fradrag. I første omgang får den skattepligtige et fradrag på 34% af det udloddede udbytte idet det ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Herefter kan den skattepligtige tage fradrag for et tab på aktierne. 26 Jf. ABL 8 stk. 2 Side 25

Udbytte og tab på aktier hænger som regel sammen. I forbindelse med, at det udloddende selskab anvender likviditet til at udbetale udbytte falder værdien af selskabet samtidig, hvilket kan medføre at aktionæren får et tab på beholdningen. I teorien kan en udlodning på 100 kr. medføre at aktiens værdi falder med 100 kr., og der dermed realiseres et tab på 100 kr. Hvis 8 ikke var til stede vil dette betyde at udbyttet blev sendt til beskatning med 66 kr. 27, mens at det realiserede tab kunne anvendes/fremføres med 100 kr. Med 8 kan kun 66 kr. af tabet anvendes/fremføres. Ifølge teorien 28 kan værdiansættelsen af virksomheden beregnes på følgende måde: V E 0 EK 0 t T 1 RIt ( 1 k ) e RI ( k e T *( g g)(1 1) k ) e T Hvor RI t NOt keekt 1 EK 0 = egenkapitalen år 0 k e = egenkapitalomkostninger g = forventet vækstrate for RI NO = Nettooverskud Som det ses af formlen har egenkapitalen år 0 direkte indflydelse på værdiansættelsen/markedsværdien af aktieselskabet. Ændres egenkapitalen i forbindelse med, at der udbetales udbytte, og likviderne dermed falder og egenkapitalen formindskes, betyder dette også at et selskabs kursværdi falder. Det kan selvfølgelig være at der bliver fremlagt andre forhold på generalforsamlingen, der gør at den anden halvdel af ligningen ændrer sig, og det dermed ender ud i en kursstigning. Men selve udbyttebetalingen har direkte indflydelse på aktiekursen jf. ovenstående ligning. Det fremgår ikke direkte af loven, hvornår et udbytte "modtages". Der er som udgangspunkt to tidspunkter, hvor et udbytte modtages: 27 Beløb til beskatning: 100 (34% * 100) = 66 kr. 28 Jens O. Elling og Ole Sørensen, Regnskabsanalyse og værdiansættelse, 2005, Gjellerup, s. 33 Side 26

Ved beslutning/godkendelse på generalforsamlingen. Ved udbetaling. Dvs. det tidspunkt beløbet fragår selskabets likvider og tilløber aktionærens. Det tidspunkt, der skal forstås som tidspunktet for "modtagelsen" er det tidspunkt, hvor udbyttet godkendes på generalforsamlingen. Altså generalforsamlingsdatoen. Når et udbytte er besluttet på generalforsamlingen kan det ikke ændres, og markedet reagerer allerede på dette tidspunkt, jf. ovenstående formel. 5.3.2 Aktier ejet i mere end 3 år 5.3.2.1 Selskaber m.v. Reglerne på dette område er som udgangspunkt ganske simple. Gevinster på aktier ejet i mere end 3 år er skattefrie og der er ikke fradrag for tab. Dog medmindre aktierne er omfattet af reglerne i 17-19, 21, stk. 1 29, eller 22. 5.3.3 Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter 5.3.3.1 Selskaber m.v. Tegningsretter og aktieretter, samt aktier erhvervet ved udnyttelse af disse, anses, jf. ABL 10, som anskaffet på samme tidspunkt som moderaktien er erhvervet. Dog ikke hvis retten til at tegne aktier er til en kurs, der på tildelingspunktet er højere end markedskursen. Da vil tegningsretten, eller aktien erhvervet ved udnyttelse af denne, anses som erhvervet på det tidspunkt hvor tegningsretten udnyttes eller sælges. 29 Denne bestemmelse gælder kun vedrørende skattefrie gevinster Side 27

5.3.4 Fusion mellem andelsforeninger og selskaber m.v. 5.3.4.1 Selskaber m.v. Ifølge ABL 11 stk. er der skattefrihed hvis en andelsforening fusionerer med et datterselskab, som de ejer 100%. Grunden til at denne paragraf findes er, at der i forbindelse med fusionen sker et salg af alle aktiver, heriblandt den aktiebeholdning som det indskydende selskab besidder. Ved denne overdragelse/salg af aktier skal der altså ikke ske skattemæssig avancebeskatning af aktierne. 12, stk. 2 åbner dog op for at såfremt aktierne, som det indskydende selskab har haft afstås inden for 3 år efter aktierne oprindelige anskaffelsestidspunkt, så er gevinsten skattepligtig for andelsforeningen. Ved opgørelsen af gevinst og tab anvendes aktiens værdi på fusionstidspunktet som afståelsessum. Et evt. tab kan fremføres til modregning i efterfølgende indkomstårs gevinster, men ikke i modtaget udbytte. Hvis andelsforeningen på tidspunktet for afståelsen beskattes efter selskabsskattelovens 1 stk. 1 nr. 3 skal avancen eller tabet ganges med 2,0. Af dette kan også udledes at fusion af f.eks. to aktieselskaber ikke umiddelbart giver mulighed for at undgå beskatning af afståede aktier. Der er dog andre bestemmelser i denne lovgivning, der giver mulighed for en fusion, der ikke vil give beskatning for aktionærerne. Disse bestemmelser gennemgås senere i denne opgave. 5.3.5 Gevinster 5.3.5.1 Personer Behandlingen af gevinster på aktier afstået af personer er meget simpel. Gevinsten skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Side 28

5.3.6 Tab unoterede aktier 5.3.6.1 Personer Tab på unoterede aktier kan som udgangspunkt fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Aktier, der i den skattepligtiges ejertid dog har været børsnoteret skal, jf. ABL 13 stk. 2, behandles efter reglerne i 14 30. Det har i denne henseende ingen betydning hvor længe den pågældende aktie har været unoteret. Aktien kan have været børsnoteret i ½ år og unoteret i 10 år og stadig skulle behandles efter 14. 5.3.7 Tab børsnoterede aktier 5.3.7.1 Personer Personer har, ligesom selskaberne mv., mulighed for at modregne et tab på salg af aktier i eventuelle avancer opstået samme år., eller modtagne udbytter eller afståelsessummer jf. ligningslovens 16 B 31. Det er herudover et krav, at de pågældende avancer, udbytter og afståelsessummer er vedrørende børsnoterede aktier, hvor en evt. gevinst er omfattet af 12. Samt, at de pågældende avancer beskattes som aktieindkomst jf. personskattelovens 4 a. Såfremt der stadig er et skattemæssigt tab, efter modregning i modtaget udbytte eller afståelsessummer, kan dette fremføres til kommende indkomstårs avancer, udbytter og afståelsessummer. Fremførsel kan ske indtil hele tabet er udnyttet, og der er intet krav om, at det skal være sket indenfor en bestemt årrække. Det skal dog stadig være så hurtigt som muligt. Kan et evt. tab fra tidligere år modregnes i et udbytte modtaget i år, skal det også modregnes. Loven giver ikke muligheder for at gemme tabet til den dag det vil mere fordelagtigt at anvende det. 30 14 omhandler tab på børsnoterede aktier. 31 Ligningslovens 16 B. "Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes skattepligtige almindelige indkomst." Side 29

Tabet kan også overføres til fradrag i en evt. ægtefælles positive samlede udbytter, aktieavancer og afståelsessummer. Det er dog stadig et krav at de pågældende gevinster er omfattet af ABL 12, samt at de pågældende gevinster beskattes som aktieindkomst. Herudover er det krav at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang. Det skal dog understreges at der i loven kun står KAN hvad angår overførsel af tab til ægtefællen. Det er altså ikke et krav, at såfremt der er et tab, så skal det også overføres til ægtefællen. 5.3.8 Aktier med boligret 5.3.8.1 Personer I det tilfælde man har købt sig ind i en andelsboligforening, for at kunne bo i en lejlighed, så vil avancen ved afståelsen ikke være skattepligtig. Det er dog et krav at beboelseskravet er opfyldt jf. ejendomsavancebeskatningslovens 8, stk. 4 (Parcelhusreglen). Det medfører samtidig, at et evt. tab ikke kan fradrages. Handlen med andelsbeviset sammenstilles ikke med handel med værdipapirer, men derimod som handel med bolig. Dog stadig såfremt at boligen bebos af ejeren af andelen. Går andelsforeningen i likvidation og udlodder likvidationsprovenu vil det også være skattefrit og uden mulighed for fradrag. 5.3.9 Delkonklusion For selskaber gælder det, at de skal betale skat såfremt de har avance på aktier ejet i mindre end 3 år. Tilsvarende er der mulighed for at fradrage et evt. opstået tab. Tabet kan modregnes i avancer på tilsvarende aktier ejet i mindre end 3 år, samt den skattepligtige del af modtaget udbytte. Er disse modregningsmuligheder ikke tilstrækkelige, kan tabet fremføres til modregning i kommende års avancer samt skattepligtige del af udbytte. Har selskabet i ejerperioden af aktien, hvorpå der er Side 30

konstateret tab, taget fradrag for den skattefrie andel af udbyttet 32, kan tabet til modregning i andre avancer højest udgøre det faktiske tab fratrukket det skattefrie udbytte på den pågældende aktie i ejerperioden. Har aktierne været ejet i mere end 3 år skal avancer og tab ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. For selskaber skelnes der ikke mellem avancer på unoterede og børsnoterede aktier. Alle gevinster er efter den nye aktieavancebeskatningslov skattepligtig for personer. Der skelnes i den henseende ikke mellem unoterede og børsnoterede aktier. Tab på unoterede aktier kan modregnes direkte i den skattepligtige indkomst. Tab på børsnoterede aktier kan i første omgang modregnes i tilsvarende avancer på salg af aktier i samme år, samt modtagne udbytter. Yderligere tab, efter modregning, kan fremføres til modregning i kommende års avancer og udbytter. Aktieavancebeskatningsloven omfatter også aktier, eller anparter, med boligret. Avancer og tab ved salg af sådanne skal ikke medregnes den skattepligtige indkomst, da dette sidestilles med at sælge en fast ejendom. Det er dog et krav at "parcelhusreglen" 33 er opfyldt. 32 34% af udbyttet er skattefrit. 33 Kendt fra ejendomsavancebeskatningsloven. Side 31

5.4 Særlige regler for visse aktier 5.4.1 Tildeling af tegningsretter til aktier til hidtidige aktionærer 5.4.1.1Selskaber m.v. og personer I ABL 16 34 behandles tildeling af tegningsretter, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer. Afstås en sådan tegningsret er gevinsten skattefri, samtidig vil et eventuelt tab ikke kunne fradrages. I stk. 2 er der dog givet den undtagelse, at avancen skal medregnes i den skattepligtige indkomst såfremt tildelingen udgør en gave for modtageren. Og som undtagelsen til undtagelsen frafalder denne stk. 2, 1. punkt hvis tegningsretten er til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen, er over markedskursen. Denne paragraf omhandler det formål, at der selskabsretligt og skatteretligt er en forskel på betydningen af tegningsretter. I TfS 2006, 194 har Jane Bolander gjort rede for dette forhold. Ved tildelingen af tegningsretter til andre end de hidtidige aktionærer, mister de hidtidige aktionærer en del af selskabets værdi. Det vil derfor være nærliggende at sammenligne dette med en afståelse af tegningsretterne. De hidtidige aktionærer skal da også, iflg. selskabsretten have forkøbsret til at udnytte tegningsretterne. Argumentet for at der skulle ske beskatning ville være, at aktionærerne har afstået tegningsretterne. Jane Bolanders argumentation for at der ikke skal ske beskatning er, at der skal "foreligge en overdragelse af et aktiv,..., før man kan beskatte de hidtidige aktionærer". Dette er også i overensstemmelse med statsskattelovens 5, litra a, der fortæller at der ikke kan ske beskatning af værdiændringer i et aktiv. For at en tegningsret kan anses for afstået af de hidtidige aktionærer, skal det først 34 16. Gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af tegningsretter som nævnt i 1. pkt. kan ikke fradrages. Side 32

være anset for erhvervet. Tildeles tegningsretten direkte til en 3. mand, er det derfor ikke afstået af den hidtidige aktionær. Det som aktieavancebeskatningslovens 16 specificerer er, at denne direkte afståelse, afståelse eller ej, ikke skal beskattes. 5.4.1 Næring 5.4.1.1. Selskaber mv. og personer Hvis den skattepligtige udøver næring ved handel med aktier, skal gevinst og tab medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Der er altså ikke noget med at fremføre tab til kommende indkomstårs gevinster. I 17 er nævnt, at det er de aktier, der erhvervet som led i næringsvejen, der skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Det vil samtidig sige at det er muligt at have en aktiebeholdning, der ikke skal medregnes som næringsaktier, og nogle der skal. Det vil umiddelbart være vanskeligt at lave en sondring mellem hvilke aktier, der indgår i næringsvejen og hvilke der ikke gør. Det som kan have indflydelse på en eventuel distinktion mellem disse er formålet med erhvervelsen, samt hvor længe den pågældende aktie har indgået i en aktiebeholdning. En aktie, der indgår som led i næringsvej, vil som regel være en spekulationsaktie, der erhverves og sælges inden for ganske kort tid. Det kan selvfølgelig være at aktien besiddes i længere tid, hvilket ikke nødvendigvis udelukker, at det er som led i næring. 17 omfatter kun fortjenester og tab opstået som led i handel med aktier. Der nævnes ikke noget med anparter, andelsbeviser eller konvertible obligationer, som var nævnt i 1. Udover gevinster og tab ved handel med aktier skal også gevinster og tab ved handel med investeringsforeningsbeviser for udloddende investeringsforeninger 35 medregnes i den skattepligtige indkomst. 35 Disse skal som gennemgået tidligere behandles som børsnoterede aktier. Side 33

For selskaber gælder der, at et tab kun kan fradrages i det omfang det overstiger summen af de modtagne udbytter af de pågældende aktier i ejertiden, som IKKE er medregnet i indkomstopgørelsen. Der er altså en begrænsning i fradragsretten for tab for selskaber mv. som har som næringsvej at handle med aktier. Det vil sige at hvis selskabet har modtaget 100 kr. i udbytte, og har medregnet 66 kr. af disse i den skattepligtige indkomst, så har selskabet ikke mulighed for at få fradrag for de første 34 kr. 36. Har selskabet et tab ved salg af aktier på 25 kr. har det altså ikke mulighed for at fradrage det, da det ikke overstiger dette selskabs bundgrænse på 34 kr. Har selskabet derimod et tab på 50 kr. vil selskabet have mulighed for at fradrage et tab i indkomstopgørelsen på 16 kr., hvilket er forskellen mellem det konstaterede tab og det udbytte, der ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst. Skal en aktie behandles som en næringsaktie finder reglerne i 8, 9 og 12-14, 21, stk. 1, og 22, 44 og 47 ikke anvendelse. Hvis aktien er omfattet af de i 15, 16, stk. 1, og 18 og 19 nævnte tilfælde, falder aktien ikke ind under næringsbegrebet. Følgende overskrifter kan knyttes til på de enkelte paragraffer for at give et bedre overblik: 8-9 --> Beskatning af aktier ejet af selskaber 12-14 --> Beskatning af aktier ejet af personer 21 stk. 1 --> Udloddende investeringsforeningsbeviser - aktiebaserede 22 --> Udloddende investeringsforeningsbeviser ikke aktiebaserede 44 --> 100.000 kr.-reglen - overgangsregel 47 --> Hovedaktionærnedslag overgangsregel 15 --> Aktier med boligret - Parcelhusreglen 16 --> Tildeling af tegningsretter (til ansatte) 18 --> Andelsbeviser 19 --> Investeringsforeningsbeviser 36 Den del af det modtagne udbytte som ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst. Side 34

5.4.1.1.1 Næringsaktie I gennemgangen af beskatning af aktier op igennem tiden, i kapitel 3, blev næringsbegrebet også nævnt. Det havde større betydning dengang, rent skattemæssigt, end det har i dag. Det er dog stadig på sin plads at bruge lidt tid på at definere begrebet næringsaktie. Der har inden for nyere tid været to domme, hvor begrebet næringsaktie er blevet behandlet. TfS 1993, 110 V "Af forarbejderne til den tidligere gældende bestemmelse i ligningslovens 16 C fremgår det, at en aktie anses for erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, såfremt den pågældende har som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer, og aktien er erhvervet med videreoverdragelse for øje. Denne bestemmelse af begrebet næringsaktie må anses for opretholdt uændret ved aktieavancebeskatningslovens 3, jf. bemærkningerne til lovforslaget, der definerer næringsaktier ved en henvisning til den hidtidige praksis. Det anføres videre i bemærkningerne til dette lovforslag, at aktier i første række anses for næringsaktier, når de er erhvervet af skattepligtige, der har som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer, når aktierne er erhvervet med videresalg for øje. Ved den af direktør Jørn Balch afgivne vidneforklaring om formålet med aktieopkøbene i Morsø Bank A/S, og ved de i øvrigt fremkomne oplysninger om aktiepostens negative indflydelse på sagsøgtes solvensprocent samt om den beskedne udbytteprocent set i forhold til købskurserne findes det godtgjort, at sagsøgtes erhvervelse af aktier i Morsø Bank A/S nok er foretaget af forretningsmæssige hensyn, men ikke med henblik på salg. Herefter og idet bemærkningerne i forarbejderne ikke findes at give tilstrækkeligt grundlag for at fortolke næringsbegrebet i aktieavancebeskatningslovens 3 på en sådan måde, at aktier, der klart ikke er erhvervet med videresalg for øje, skal henregnes til næringsbeholdningen,..." TfS 1989, 418 V "Af forarbejderne til de tidligere gældende bestemmelser i lov om særlig indkomstskat og i ligningsloven fremgår det, at en aktie anses for erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, såfremt den pågældende har det som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer, og aktien er erhvervet med salg for øje. Denne bestemmelse af begrebet næringsaktie må anses for opretholdt uændret ved aktieavancebeskatningslovens paragraf 3, jf. bemærkningerne til lovforslaget, der definerer næringsaktier ved en henvisning til den hidtidige praksis, hvorved bemærkes, at der ikke i praksis ses at være tilstrækkelige Side 35

holdepunkter for den videregående bestemmelse af begrebet, som er kommet til udtryk i cirkulære nr. 1/1984. Herefter og idet det må lægges til grund, at sagsøgeren erhvervede aktierne i ejendomsaktieselskabet Bybo med henblik på at udøve erhvervsvirksomhed gennem dette selskab og har ejet aktierne i snart 20 år, i hvilket tidsrum han har benyttet selskabet til den planlagte virksomhed, der fortsat videredrives, findes der ikke i aktieavancebeskatningslovens paragraf 3 at være hjemmel til at beskatte en eventuel avance ved sagsøgerens afhændelse af aktierne som almindelig indkomst." Det ses af begge afgørelser at der er to forhold, der skal være til stede før der er tale om næringsaktier. Det er følgende forhold, der skal gøre sig gældende: 1. Den skattepligtige har til erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer. 2. Aktien skal være erhvervet med salg for øje. Som gennemgået ovenfor betyder det sidste krav, at ikke nødvendigvis alle aktier i beholdningen indgår i beholdningen af næringsaktier. Det afhænger af formålet med erhvervelsen af den specifikke aktie. Ifølge en artikel af advokat Bent Müller 37, som tager udgangspunkt i Vestre Landsrets dom af 6/6 1989, som er gengivet ovenfor 38, er der følgende typer af forhold, der kan medføre at en aktie betegnes som en næringsaktie: 1. Handelsnæring 2. Vederlagsnæring 3. Aktiebesiddelse i forsynings- og distributionsselskaber 4. Næring ud fra accesorie- og afsmitningssynspunkter. 37 TfS 1989, 437, Hvad er en næringsaktie?, Advokat Bent Muller og adv.fm., lic.merc. Jørn Vestergaard Jensen, Advokatfirmaet Storm Mortensen, 24. juli 1989. 38 TfS 1989, 418 V Side 36

ad 1. Handelsnæring. Aktieavancebeskatningsloven Ifølge ovennævnte artikel skal følgende gøre sig gældende før der er tale om handelsnæring: aktien er erhvervet af den skattepligtige med videresalg for øje, og den skattepligtige har som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer. Det er de samme forhold som blev nævnt i de 2 domme ovenfor, og som er den grundlæggende forståelse af begrebet næringsaktier. At aktien skal være erhvervet med af den skattepligtige med videresalg for øje, kræver en vurdering af intentionerne bag købet af aktien. Det er i grunden kun den skattepligtige, der ved hvad motivet bag købet faktisk har været. Som ekstern beskuer kan man dog gøre sig nogle anskuelser og antagelser. Bent Müller sidestiller i sin artikel afgørelsen med om aktien skal betragtes som et anlægsaktiv eller omsætningsaktiv. Ser man i årsregnskabsloven, er et anlægsaktiv et aktiv, der er bestemt til vedvarende eje eller brug. Et omsætningsaktiv er et aktiv, der ikke er et anlægsaktiv. Ifølge RV er der følgende definition på et omsætningsaktiv: Forventes realiseret eller besiddelse med henblik på videresalg eller forbrug i virksomhedens sædvanlige driftscyklus. Primært besiddes med henblik på handel og ikke til vedvarende eje eller brug, og forventes realiseret inden for en overskuelig fremtid Består af likvide midler, som ikke er underlagt begrænsninger med hensyn til anvendelse. Noget af det der lægges vægt på, rent regnskabsmæssigt, er hvor lang tid det er intentionen at eje det pågældende aktiv (aktien). Det er ud fra den forudsætning, at virksomhedens sædvanlige driftscyklus foregår på et dag-til-dag basis og at et aktiv ikke beholdes i f.eks. flere år. Side 37

Bent Müller giver i artiklen 39 udtryk for, at det er skattepligtige såsom banker, sparekasser, vekselerere og finansieringsvirksomheder som vil falde ind under det andet punkt, og har som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer. Iflg. Bent Colding 40 kræves der "...efter praksis en hel del, før handel med værdipapirer kan anses for erhvervsmæssig.". Bent Müller præciserer dette og tilføjer at der skal have været "... udvist en aktiehandelsaktivitet af både en vis intensitet og systematisk karakter.". ad 2. Vederlagsnæring Ved vederlagsnæring skal forstås aktier modtaget som vederlag for et udført arbejde. Det kan for eksempel være en håndværker, der modtager aktier i stedet for kontanter for det udførte arbejde. Begrebet har også fået sit eget navn, "Håndværkeraktier" 41, og opstod i halvtredserne, hvor mange virksomheder havde likviditetsproblemer. Da aktien er erhvervet som betaling for håndværkerens udførte arbejde, er der således ingen tvivl om at aktien er erhvervet som led i næring, og opfylder dermed det første punkt i kravene til næringsaktier. Det er dog stadig et krav, at den skattepligtige har haft videresalg for øje ved erhvervelsen af aktien. ad 3. Aktiebesiddelse i forsynings- og distributionsselskaber Det er i første omgang vigtigt at fastslå, at der ved forsynings- og distributionsselskab skal forstås en virksomheds eget forsynings- og distributionsselskab 42, som er lagt i et aktieselskab, og hvori man har aktier. Selvom driften af dette "datterselskab" 43 er direkte tilknyttet den aktieejende virksomheds næringsvej, er det ikke ensbetydende med at aktiebeholdningen falder under reglerne om næringsaktier. Endnu engang er det vigtigt at kigge på om aktien er erhvervet til vedvarende eje (anlægsaktiv), eller til at omsætte (omsætningsaktiv). Da en aktiebeholdning i et datterselskab eller et 39 TfS 1989, 437, Hvad er en næringsaktie?, Advokat Bent Muller og adv.fm., lic.merc. Jørn Vestergaard Jensen, Advokatfirmaet Storm Mortensen, 24. juli 1989. 40 Lov om særlig indkomstskat m.v., Bent Colding og Peter Dyhr, Juristforbundets Forlag, 1966. Side 230. 41 Jf. Bent Müller samt Bent Colding. 42 Kan f.eks. være alt transport og logistik af varer, der er lagt i et selskab for sig selv. 43 Bemærk dog at der ikke nødvendigvis skal være tale om et datterselskab i samme forstand som i årsregnskabloven. Det er ikke nødvendigt at eje samtlige aktier, eller endvidere at havde hoveddelen af aktiekapitalen. Side 38

selskab, hvormed man har et tæt strategisk arbejde 44, vil være et anlægsaktiv falder aktiebeholdningen ikke under næringsbegrebet. En investering i et datterselskab eller en strategisk samarbejdspartner er et anlægsaktiv, da det forventes at et sådant samarbejde vil blive opretholdt i mange år. I artiklen er der også en interessant diskussion vedr. spekulationsaktier. Selvom en aktie, der handles i spekulationsøjemed, købes med videresalg for øje, betyder det dog ikke nødvendigvis at der er tale om en næringsaktie. Eventuelle gevinster og tab ved spekulation er selvfølgelig stadigvæk skattepligtig, men betragtes ikke nødvendigvis som næring. Der lægges i artiklen vægt på at køb af aktier i spekulationsøjemed er en enkeltstående transaktion, og at dette ikke nødvendigvis er udtryk for virksomhedens egentlige aktivitet. Er det eneste virksomheden foretager sig derimod at spekulere i aktier, er der næppe nogen tvivl om, at det er virksomhedens aktivitet at købe og sælge aktier, som er det ene punkt, der er et krav før der er tale om næring. Inden for de senere år har ligningsrådet blandt andet taget stilling til næringsbegrebet i TfS 2005, 194 LR. I denne forespørgsel til ligningsrådet blev der spurgt til hvorvidt en investeringsforening, hvis eneste formål er at investere og tjene på aktier, kunne undgå at blive anset som næringsdrivende med aktiehandel, hvis omsætningshastigheden på handlen med aktier er under 0,2. Det vil sige hvis aktiernes gennemsnitlige ejertid er 5 år, hvilket også må siges at være lang tid, og normalt falde ind under kategorien anlægsaktiver i regnskabsmæssige termer. Ligningsrådet godkendte undtagelsen fra næringsbegrebet med blandt andet følgende begrundelser: Med henvisning til Ligningsvejledningen 2004-2, afsnit S.G.8.1.1. er det "... selve aktiviteten, der er afgørende." Herunder "... aktiviteten med handel af 44 I det tilfælde hvor man ikke nødvendigvis ejer hele, eller en stor del af, aktiekapitalen. Side 39

aktier m.v. og på, om aktiviteten har systematisk karakter." Samt følgende forhold: o Beholdningens størrelse o Den økonomiske mulighed for at beholde aktierne m.v. som anlægsaktiver. o Papirernes omsætningshastighed o Omsætningens størrelse o Salgsavancerne samt dispositionernes vægt i den skattepligtiges økonomi. Med henvisning til TfS 1999, 210 H og SKM 2002. 284 LSR, hvor der i dommene blev lagt vægt på det begrænsede antal og omfang samt LSRdommen, omsætningshastigheden. 5.4.2 Andele i andelsforeninger 5.4.2.1 Selskaber m.v. og personer I den skattepligtige indkomst medregnes gevinster og tab ved salg af andele i andelsforeninger, der er omfattet af selskabsskatteloven 1, stk. 3 45. Dette fremgår af ABL 18 stk. 1. Hvis andelsforeningen er stiftet før 22. maj 1987 er en gevinst ved afståelsen ikke omfattet af 18 stk. 1 og 3. Der er i paragraffen ikke nævnt noget om hvad andelsbeviset så falder ind under. Gevinster ved afståelse af andelsbeviser, i andelsforeninger stiftet før 22. maj 1987, beskattes i så fald jf. de øvrige bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven. 5.4.3 Delkonklusion Gevinst ved afståelse af tegningsretter, der ikke tildeles forholdsmæssigt til de nuværende aktionærer, er skattefrie. Dermed er der heller ikke fradrag for tab. Hvis 45 Foreninger, hvis formål er at fremme fælles erhvervsmæssige interesser gennem foreningens virksomhed. Det er herudover et krav, at der skal være mindst 10 medlemmer, og at omsætningen med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller i længere tid overstiger 25%. Side 40

tildelingen af tegningsretter gives som en gave er evt. avancer og tab ikke længere skattefrie. Driver den skattepligtige næring ved køb og salg af aktier, skal gevinster og tab medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Jævnfør praksis på området kræves der en del handler aktier før der er tale om næring. Herudover skal følgende forhold være opfyldt: Den skattepligtige har som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer. Aktien skal være erhvervet med salg for øje. Det andet punkt kan i praksis medfører at ikke nødvendigvis hele den skattepligtiges aktiebeholdning skal underligges næringsbegrebet. Det kunne jo være at nogen af aktierne er erhvervet med varigt eje for øje. Avancer og tab ved afståelse af andelsforeningsbeviser som er omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 3 skal medregnes den skattepligtige indkomst. Side 41

5.5 Investeringsforeningsbeviser og aktier i finansielle selskaber 5.5.1 Investeringsforeningsbeviser og aktier i investeringsselskaber 5.5.1.1 Selskaber m.v. og personer Ifølge ABL 19 skal gevinster og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I stk. 2 er opremset hvad der skal forstås ved et investeringsselskab. Ifølge stk. 4 er uloddende investeringsforeninger ikke omfattet af denne paragraf. Udloddende investeringsforeninger behandles efter øvrige bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven, herunder 21. Sker der salg af et investeringsforeningsbevis, der falder indenfor rammerne af 19, finder 8, 9, 12-14 og 17 ikke anvendelse. Herudover gælder det også at 19 stk. 1 ikke finder anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i 16, stk. 1, 18, 21, stk.1, og 22. Se bemærkninger ovenfor vedr. 8, 9, 12-14, 16 stk. 1, 18, 21 stk. 1 og 22. 17 --> Næringsdrivende ved salg af aktier 5.5.2 Investeringsforeningsbeviser i andre akkumulerende investeringsforeninger 5.5.2.1 Selskaber m.v. og personer Gevinst og tab ved handel med akkumulerende investeringsforeningsbeviser medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Medregningen sker efter de regler, der er angivet i ABL kap. 1-4 samt 6-9. Kap. 1-4 er gennemgået ovenfor, mens kap. 6-9 gennemgås senere i opgaven. Side 42

5.5.3 Investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger 5.5.3.1 Selskaber m.v. og personer Gevinst ved investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Der står ikke, i 21, noget om hvordan et evt. tab skal behandles. Dette vil betyde at et tab skal behandles efter øvrige bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven. I kommentarerne til loven vedr. 21, stk. 1 oplyses det dog, at der ikke er fradrag for tab. Ifølge stk. 2 kan den udstedende forening vælge, at afståelse af foreningens aktier, for den der har investeret, skal sidestilles med afståelse af aktier, jf. de "almindelige" regler herom. For en privatperson vil dette medføre at gevinsten og tabet skal beskattes som aktieindkomst. I modsætning til stk. 1 er der i stk. 2 en mulighed for anvende det tab, der måtte opstå. Men det kræver dog, at investeringsforeningen har meldt ud, at investeringsforeningsbeviserne skal behandles som almindelige aktier. Hvis investeringsforeningsbeviserne skal beskattes efter stk. 1 finder reglerne i 8, 9, 12-14 46 og 44 47 ikke længere anvendelse. Hvis investeringsforeningsbeviset falder ind under bestemmelserne i 17 48 og 19 49 falder stk. 1 væk. 5.5.4 Investeringsforeningsbeviser i andre udloddende investeringsforeninger 5.5.4.1 Selskaber m.v. og personer 22 omfatter investeringsforeningsbeviser, der ikke er aktiebaserede. De vil så i stedet typisk være obligationsbaseret. 46 Almindelige aktier 47 Overgangsbestemmelse 100.000 kr.-reglen. 48 Næringsaktier 49 Investeringsforeningsbeviser, dog undtaget udloddende investeringsforeningsbeviser. Side 43

Opdelingen på aktie-baseret og ikke-aktie-baseret har relevans da selve beskatningen af gevinsten på aktier er forskellige fra beskatningen af obligationer. Derudover er det ikke alle kursgevinster på obligationer, der er skattepligtige, jf. kursgevinstloven. Gevinster ved afståelse af obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Selskaber m.v. har dog herudover mulighed for at fradrage tab, såfremt investeringsforeningen investerer i fordringer der er omfattet af kursgevinstloven. Investerer investeringsforeningen i fordringer som ifølge kursgevinstloven ikke vil give fradrag for selskabet, vil tabet heller ikke kunne fradrages ved salg af investeringsforeningsbeviser. Personer har kun mulighed for fradrag for tab, såfremt investeringsforeningen investerer i fordringer i fremmed valuta omfattet af kursgevinstlovens 16. Investering i investeringsforeningsbeviser sidestilles altså med investering i fordringer. Dog med den undtagelse at en gevinst som udgangspunkt skal medregnes i den skattepligtige indkomst når det skyldes salg af et investeringsforeningsbevis. Det betyder også, at det som person vil være lempeligere at gå ud og investere direkte i obligationer i stedet for at investere igennem en investeringsforening. 5.5.5 Delkonklusion Der findes følgende typer af investeringsforeningsbeviser: Akkumulerende investeringsforeningsbeviser. Udloddende investeringsforeningsbeviser aktiebaserede. Udloddende investeringsforeningsbeviser obligationsbaserede (andre). Der sker beskatning for alle investeringsforeningsbeviserne. Der er dog nogle undtagelser. Tab ved salg af udloddende aktiebaserede investeringsforeningsbeviser kan som udgangspunkt ikke fradrages. Der er dog en undtagelse i 21, stk. 2, der muliggør et Side 44

fradrag for tabet. Det er muligt at fradrage tabet såfremt investeringsforeningen har besluttet at investeringsforeningsbeviset skal behandles som almindelige aktier. For obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser skal der ske beskatning. Også selvom investeringsforeningens investeringerne omfatter obligationer, hvorved kursreguleringer normalt ville være skattefrie. Tab kan kun fradrages såfremt investeringsforeningen har investeret i fordringer fremmed valuta. Side 45

5.6 Opgørelse af gevinst og tab 5.6.1 Selskaber m.v. og personer Som udgangspunkt skal en gevinst eller et tab medregnes i den skattepligtige indkomst på det tidspunkt den realiseres. Hverken virksomheder eller personer bliver derfor beskattet af løbende kursudsving. Dette kaldes realisationsprincippet. Der er er dog den undtagelse, for de virksomheder eller personer, der har som næringsvej at handle med aktier, at de kan vælge også at medregne de urealiserede gevinster og tab. Dette kaldes også for lagerprincippet. Til den skattepligtige indkomst skal altså regnes årets urealiserede kursregulering, samt den realiserede 50. Forskellen på anvendelsen af realisationsprincippet og lagerprincippet kan ses af følgende forsimplede eksempel: A ejer primo nom. 100 aktier i Z A/S til en kursværdi på 100.000 kr. (anskaffelsessum 80.000 kr.) og nom. 100 aktier i X A/S til en kursværdi på 200.000 kr. (anskaffelsessum 220.000). Begge selskaber er børsnoterede. 1. juni sælger A sin beholdning af aktier i Z A/S til 150.000 kr. 31. december er kursværdien af beholdningen af X A/S faldet til 160.000 kr. For den skattepligtige, der ikke har som næringsvej at handle med aktier, bliver kun den realiserede gevinst omfattet af beskatning. Den realiserede gevinst på aktie Z A/S er i dette tilfælde 70.000 kr. 51. For den skattepligtige, der jf. 17 er næringsdrivende med handel med aktier, bliver også den urealiserede gevinst skattepligtig 52. Beløbet, der skal medregnes i den skattepligtige indkomst bliver i dette tilfælde 10.000 kr. 53. 50 Som dog under alle omstændigheder skulle have være medregnet. 51 Realiseret gevinst = salgsværdi anskaffelsessum = 150.000 kr. 80.000 kr. = 70.000 kr. 52 I dette tilfælde er aktiernes anskaffelsessum også lig værdien af primobeholdningen. 53 Gevinst = (ultimobeholdning + salg i løbet af året) (primobeholdning + køb i løbet af året) = (160.000 + 150.000) (300.000 0) = 10.000 kr. Side 46

Det er for den skattepligtige muligt at vælge en anden 54 opgørelsesmetode. Told- og skatteforvaltningen skal dog godkende denne nye metode. Ved gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af 17 stk. 3 og 22 55 skal dog stadig anvendes lagerprincippet. Det samme gælder aktier og investeringsforeningsbeviser mv. omfattet af 19 stk. 1. Gevinst og tab skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, dog skal gevinster og tab ved afståelse af aktieretter og tegningsretter opgøres efter aktie for aktie-metoden. Hvis den skattepligtige går fra at anvende realisationsprincippet til at anvende lagerprincippet skal aktiens anskaffelsesværdi indgå som aktiens værdi primo. Dette sikre at hele kursstigningen bliver skattepligtig, og så den skattepligtige, ved at skifte fra realisationsprincippet til lagerprincippet, ikke lige pludselig kan undgå at blive beskattet af en eventuel kursstigning, der har være siden aktien er blevet erhvervet. Modsat gælder det også, at såfremt man overgår fra lagerprincippet til realisationsprincippet, skal aktiens værdi ultimo 56 indgå som aktiens anskaffelsessum ved senere afhændelse af aktien. Hvis den skattepligtige er omfattet af reglerne vedr. næringsaktier, og han samtidig opgør sin beholdning efter realisationsprincippet, og han lader nogle aktier indgå i sin anlægsbeholdning 57, skal disse indgå til værdien ultimo det år, hvor det bliver besluttet. 54 Helt efter den skattepligtiges eget hoved. 55 Såfremt den pågældende investeringsforening anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer. 56 Det år hvor man ikke længere ønsker at benytte lagerprincippet. 57 Når en aktie indgår som et anlægsaktiv reguleres kursen ikke længere, men holdes på den kurs hvormed aktien i sin tid indgik. Der er dog stadig muligheder for at opskrive anlægsaktiver. Side 47

5.6.2 Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier 5.6.2.1 Selskaber m.v. og personer En tegningsret der tildeles kan enten udnyttes til at købe de pågældende aktier, eller tegningsretten kan sælges til en 3. part, der så vil udnytte tegningsretten til at købe de pågældende aktier. Sælges tegningsretten skal den gevinst eller det tab, der opstår, opgøres som salgsprisen fratrukket anskaffelsessummen. Og da anskaffelsessummen som oftest er 0 kr. for en tegningsret, vil gevinsten blive det samme som salgsprisen. Det er her vigtigt, stadigvæk at huske på, at tegningsretten anses som anskaffet på samme tidspunkt som den moderaktie den er tilknyttet. Eksempel: Aktiebeholdning af Aktieselskab A/S: 100 nom. erhvervet i 1998 50 nom. erhvervet i 2004 Der tildeles tegningsretter i forholdet 2:1 ultimo 2005. Dette betyder at for hver 2 aktier man har, kan man købe en ny aktie til favørkurs. Da der ultimo 2005 er 150 aktier i beholdningen giver dette lov til at købe 75 nye aktier. Tegningsretterne ønskes dog ikke udnyttet og sælges derfor til 3. mand for 25 kr. pr. stk. Dette giver en samlet gevinst på 1.875 kr. 58 Da 50 af tegningsretterne tilknytter sig moderaktier, der har været ejet i mere end 3 år, betragtes de tilhørende tegningsretter også som værende ejet i mere end 3 år. Gevinsten fordeles således med 1.250 kr. for aktier ejet over 3 år og 625 kr. for aktier ejet under 3 år. For et selskab vil dette betyde at 1.250 kr. er skattefrie, da de har været ejet i mere end 3 år. 58 Gevinst på 25 kr. pr. tegningsret x 75 tegningsretter = 1.875 kr. Side 48

5.6.3 Gennemsnitsmetoden 5.6.3.1 Selskaber m.v. og personer Ved afståelse af aktier opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. I 26 stk. nævnes det, at anskaffelsessummen udgøres af samtlige aktier den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, og uanset om de har forskellige rettigheder. Det er ved afståelsen et gennemsnit af disse anskaffelser, der udgør anskaffelsessummen. Hvis kun en andel af aktiebeholdningen afstås, vil det medføre at en tilsvarende andel af anskaffelsessummen afstås. Ved gennemsnitsberegningen skal ikke medregnes tegningsretter til børsnoterede aktier, og aktier der indgår i en beholdning omfattet af 44 59. Båndlagte medarbejderaktier skal ikke medregnes anskaffelsessummen så længe de er båndlagte. På det tidspunkt de ikke længere er båndlagt skal de medregnes med den oprindelige anskaffelsessum. Følgende eksempel viser hvordan gennemsnitsmetoden påvirker anskaffelsessummen for aktierne: År 1: Nom. 50 aktier erhverves for 100.000 kr. År 2: Nom. 100 aktier erhverves for 175.000 kr. År 3: Nom. 50 aktier erhverves for 150.000 kr. År 4: Nom. 75 aktier sælges for 175.000 kr. Den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktierne udgør 2.125 kr. 60 pr. aktie. Herefter kan følgende avanceopgørelse opstilles: 59 Overgangsregel 100.000 kr.-reglen. Ved afståelse af aktier omfattet af 100.000 kr.-reglen anvendes aktie for aktie-metoden. Dette gennemgås i kapitlet vedrørende overgangsregler. 60 (100.000+175.000+150.000)/200 = 2.125 kr./stk. Side 49

Salgssum 175.000 kr. Anskaffelsessum 159.375 kr. 61 Gevinst 15. 625 kr. Anskaffelsessummen for de tilbageværende 125 aktier vil herefter være 265.625 kr. 62. For et selskab vil ovenstående forhold i øvrigt betyde, at 2/3 af gevinsten er skattefri, da de pågældende aktier har været ejet i mere end 3 år. Ud af de 75 solgte aktier, er de 50 erhvervet for mere end 3 år siden, hvilket ifølge 9 gør gevinsten ved afståelsen af dem for skattefri. 10.417 kr. er skattefrie, mens 5.208 kr. skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Tegningsretter vedrørende unoterede aktier, og som derfor ikke er medtaget i bestemmelserne i 25 63, anses som anskaffet til en kurs, der svarer til købesummen for tegningsretten samt det beløb, der skal betales ved udnyttelsen af tegningsretten. Tildelingen af tegningsretter har i dette tilfælde påvirkning på gennemsnitskursen. Nedenstående eksempel viser forskellen på behandlingen af tegningsretter til aktier, som er henholdsvis børsnoteret og unoteret. Følgende gør sig gældende i begge tilfælde: Nom. 1.000 aktier er erhvervet for 100 t.kr. 500 tegningsretter tildeles med ret til at købe en aktie til kurs 50. Salgskursen for tegningsretten er 33,33 kr. 64. 61 Anskaffelsessum pr. aktie x antal aktier = 2.125 kr. x 75 stk. = 159.375 kr. 62 Total anskaffelsessum anskaffelsessum for afhændede aktier = 425.000 159.375 = 265.625 kr. 63 Tegningsretter til børsnoterede aktier. 64 Aktieselskabet har før kapitaludvidelsen en aktiekapital på 100 mio. fordelt på 100.000 aktier = 100 kr. pr. aktie. Efter kapitaludvidelsen er aktiekapitalen 125 mio. fordelt på 150.000 aktier = 83 kr. pr. aktie. Markedsværdien for tegningsretten vil ligge sig omkring 33 kr. pr. tegningsret, da 33 kr. + udnyttelseskursen på 50 kr. = 83 kr. Side 50

Er tegningsretterne vedrørende en børsnoteret aktie, skal gevinsten opgøres efter aktie for aktie-metoden, hvilket betyder at gevinsten på 16.667 65 kr., som skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Er tegningsretter vedrørende en unoteret aktie skal gevinsten opgøres efter gennemsnitsmetoden, medregnet tegningsrettens udnyttelseskurs (50 kr.). Den gennemsnitlige anskaffelseskurs bliver herefter 83,33 nom. 1.000 anskaffet til i alt 100 t.kr. og nom. 500 anskaffet til 25 t.kr I alt 1.500 anskaffet til 125 t.kr. = 83,33 kr. pr. stk. Sælges de 500 tegningsretter til kurs 33,33 medfører dette et tab/gevinst på 0 kr 66. Som en afledt virkning af dette er anskaffelsessummen for de tilbageværende aktier i det unoterede aktieselskab faldet. Dette er også i overensstemmelse med, at man efter afståelsen af tegningsretterne, ejer en forholdsmæssig mindre del af selskabet. 5.6.4 Forhøjelse af anskaffelsessummen for visse investeringsforeningsbeviser 5.6.4.1 Selskaber m.v. og personer 27 påskriver, at såfremt minimumsudlodningen i en investeringsforening ikke udloddes, da skal tilskrives aktiens anskaffelsessum. Forhøjelsen af anskaffelsessummen anses for foretaget på samme tidspunkt som det oprindelige investeringsforeningsbevis er erhvervet. 65 33,33 kr. x 500 stk. = 16.667 kr. 66 Antal stk. x (anskaffelsessum salgssum) = 500 x (83,33 (50 + 33,33)) = 500 x 0 = 0 Hvor salgssum jf. 26 stk. 4 er opgjort som summen af salgssummen for tegningsretten og det beløb, der skal betales ved tegningen. Side 51

5.6.5 Nedsættelse af anskaffelsessummen 5.6.5.1 Selskaber m.v. og personer Bliver der, af en af de nedenfor nævnte personer eller selskaber, indbetalt et kapitalindskud i et selskab, og dette indskud anvendes til at nedbringe eller helt indfri den gæld selskabet havde til indskyderen, da anses aktierne som erhvervet i forbindelse med indskuddet som anskaffet til indskuddet fratrukket den nominelle værdi af den gæld, der indfries. Ifølge 28 sker der nedsættelse af anskaffelsessummen såfremt indskuddet direkte eller indirekte foretages: Af fordringens kreditor eller dennes ægtefælle. Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne. Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne. Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens 4, stk. 2. Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har en tilknytning til kautionisten, som nævnt i nr. 1. Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet. Side 52

Anskaffelsessummen for anparter skal nedsættes såfremt der har været udlodninger fra selskabet, der jf. ligningsloven 16 A, stk. 8 67 ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Nedsættelsen sker med det udloddede beløb. 5.6.6 Delkonklusion Gevinster og tab ved afståelse af aktier opgøres som forskellen mellem den gennemsnitlige anskaffelsessum 68 og afståelsessummen. Undtagelsen hertil er ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede selskaber. Disse skal opgøres efter aktie for aktie-metoden. Afståelse af tegningsretter til unoterede selskaber medregnes i den gennemsnitlige anskaffelsessum for hele aktiebeholdningen. Til den gennemsnitlige anskaffelsessum skal ikke medregnes aktier og tegningsretter, som efter overgangsreglerne vil være skattefrie ifølge den gamle aktieavancebeskatningslov. Det vil sige aktier, der har været ejet i mere end 3 år, og som indgår i en aktiebeholdning, der den 31. december 2005 var under 100.000 kr.'s grænsen. Der sker beskatning på det tidspunkt aktien afstås og avancen, eller tabet, realiseres. For aktier omfattet af næringsreglen gælder det dog, at avancen medregnes løbende i den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet. Dermed indregnes også urealiserede avancer fra år til år. Uanset om den skattepligtige er næringsdrivende med køb og salg af aktier, skal også akkumulerende investeringsforeningsbeviser 69 medregnes i den skattepligtige indkomst. Tegningsretter, der er tildelt hidtidige aktionærer, på baggrund af deres aktiebeholdning, anses som erhvervet på samme tidspunkt, som den "moderaktie" tegningsretten er tildelt på baggrund af, anses for erhvervet. 67 "... beløb, der udloddes i forbindelse med en kapitalnedsættelse i anpartsselskaber med en anpartskapital, der ikke overstiger nominelt 225.000 kr., ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis anpartskapitalen i selskabet er forhøjet ved kontant indskud, apportindskud eller konvertering af gæld i perioden fra og med den 6. december 1991 til og med den 31. maj 1996 eller selskabet er stiftet i denne periode." 68 For det pågældende papir. F.eks. Aktieselskab A/S. 69 Omfattet af 19, stk. 1 Side 53

5.7 Afståelse m.v. Ifølge 30 skal der ved begrebet afståelse forstås "... salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.". Overdrages en aktiebeholdning som en gave til familien og lignende, anses beholdningen for afstået/solgt for overdrageren, og erhvervet/købt for modtageren af gaven. Henholdsvis anskaffelses- og afståelsessummen udgøres af den værdi, der er lagt til grund for beregning af gaveafgift m.v. Er der ikke lagt nogen værdi til grund for gaveafgift m.v., er det den aktuelle handelsværdi, der skal anvendes. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles jf. 31, stk. 2 med afståelsessummer. Indskud af en aktiebeholdning i en pensionsordning eller lignende, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles med afståelse. Afståelsesværdien er den værdi aktierne har på tidspunktet for indskuddet. Såfremt en investeringsforening, både akkumulerende og udloddende, skifter skattemæssig status, uden at foreningen eller selskabet opløses, skal det anses som en afståelse af investeringsbeviserne på det tidspunkt som ændringen har virkning fra. Afståelsen sker til handelsværdien på det tidspunkt, hvor ændringen har virkning fra. Det samme er tilfældet såfremt et "normalt" aktieselskab skifter status til en investeringsselskab. Selvom det ikke står i paragraffen må det formodes at de nye investeringsforeningsbeviser anses for anskaffet på samme tidspunkt, som de gamle investeringsforeningsbeviser afstås. Og til samme kurs som de gamle investeringsforeningsbeviser afstås 70. I praksis kan der ikke ske aftaler, der rent proforma udskyder afståelsestidspunktet. Dette fremgår bl.a. af TfS 2005, 933 H: 70 Handelsværdien på det tidspunkt, hvor ændringen af den skattemæssige status har virkning. Side 54

"Resume: Sagen drejede sig om afståelsestidspunktet for en aktiepost, hvortil der var indgået en køberet. Selskabet havde i 1999 sammen med to andre aktionærer solgt 75 pct. af aktiekapitalen i et itselskab og havde samtidig aftalt med det købende selskab, at det i perioden 1/8 2001 til 31/4 2002 havde en uigenkaldelig option på at erhverve de resterende aktier for 92 mio. kr. Det var endvidere aftalt, at såfremt køberetten ikke blev udnyttet, havde selskabet ret til at sælge aktierne til det købende selskab for 121 mio. kr. Efter aftalen var selskabet afskåret fra at disponere over aktierne i strid med køberetten. Under henvisning til den kombinerede købeog salgsret samt den betydelige prisforskel på de to rettigheder fandt Højesteret, at det i 1999 måtte have været klart for parterne, at køberetten ville blive udnyttet af det købende selskab. Højesteret fandt herefter, at aktierne i skattemæssig henseende var afstået i 1999. Da selskabet i 1999 havde ejet aktierne i mindre end 3 år, var avancen skattepligtig. (Tidl. ØLD i TfS 2004, 847)." Som det ses af resuméet forsøgte den skattepligtige at udskyde en del af salget ved at lave en køberet, der udskød salget til tidligst 1/8 2001, i stedet for 1999, som er salgstidspunktet for de første 75% af aktiebeholdningen. Som følge af udskydelsen af salgstidspunktet opnås der skattefrihed for selskabet. I dommens afgørelse henviser Højesteret til Landsrettens afgørelse. Landsretten lagde blandt andet vægt på følgende forhold: "Således som aftalekomplekset er udformet, finder landsretten, at det i maj 1999 må have stået som usandsynligt for parterne, at køberetten til aktierne ikke som forudsat ville blive udnyttet af Ericsson. Der er herved lagt vægt på, at køberetten er kombineret med en salgsret samt på den meget betydelige prisforskel på de to rettigheder." "Hertil kommer, at sagsøger var afskåret fra at disponere over aktierne i strid med Ericssons køberet, idet en overdragelse blandt andet krævede bestyrelsens samtykke." Sælger, som beholder de resterende 25% af aktieposterne, skal reelt havde mulighed for at disponere frit over aktierne, før der kan være tale om, at der ikke har fundet afståelse sted. I den ovennævnte Højesteretsdom har sælger ikke mulighed for at disponere frit i og med aktierne ikke må disponeres i modstrid med købeaftalen. De skal altså stå til rådighed for at Ericsson, i dette tilfælde, kan købe dem. Side 55

Herudover er købeaftalen stykket sådan sammen, at køberetten næsten 100% sikkert ville bliver udnyttet af køber. Dermed var aktierne afstået allerede ved aftalens indgåelse i maj 1999, og ikke ved den endelige betaling i 2001 eller 2002 som fremgik af købsaftalen. Det er vigtigt her at bemærke, at det ikke er tidspunktet for den aftale afståelse af aktierne, der er afgørende for hvornår de skattemæssigt er afstået. En aftale kan sagtens være stykket sådan sammen, at sælgeren godt nok ejer aktierne, men på ingen måde kan råde over egenhændig, og dermed afhænde dem til for eksempel en 3. mand. Sælger skal i en sådan aftale, stadig bære risikoen, samt kunne råde frit over aktierne før der ikke er tale om en afståelse. De væsentlige begreber i dette tilfælde er altså risiko og råderet. Er disse ikke til stede er der højst sandsynligt ikke tale om afståelse. En anden afgørelse, der også kigger på afståelse af aktier, men fra en lidt anden vinkel, er TfS 2006, 199 Ø, der vedrører "elevator-modellen". Denne afgørelse blev også nævnt i opgavens indledning, og lægger vægt på et realitetsprincip, hvor der tages stilling til hvad der reelt er sket og ikke hvad der rent regnskabsteknisk mv. er sket. Sagen vedrører en aktieoverdragelse, hvor der rent regnskabsteknisk er sket en kapitalnedsættelse, efterfulgt af en ny kapitalforhøjelse. Kapitalforhøjelsen er sket ved optagelse af en ny aktionær i selskabet. På den måde har aktierne i selskabet skiftet hænder uden at der er sket afståelse/slag til den nye aktionær. Det skal siges at der i afgørelsen ikke har været tvist om hvorvidt der er sket afståelse. Det er der. Tvisten står derimod på hvem afståelsen er sket til. Den "sælgende" aktionær påstår, at der er sket afståelse til det udstedende selskab. Skattevæsenet mener derimod, at der er sket salg direkte til den nye aktionær i selskabet. Afståelse til det udstedende selskab vil have været skattefrit efter reglerne på det pågældende tidspunkt 71, mens afståelse til 3. 71 Dagældende ligningslov 16 B, stk. 1 Side 56

mand vil blive beskattet efter aktieavancebeskatningslovens regler 72, på det pågældende tidspunkt. Østre landsrets dom faldt til gunst for skatteministeriet. Der blev i dommen lagt særlig vægt på det forhold, at der i aktieselskabet ikke i sig selv var likvider nok til at finansiere kapitalnedsættelsen. Kapitalnedsættelsen var kun en mulighed fordi de i aktieselskabet vidste at der ville komme en efterfølgende kapitalforhøjelse. Herudover blev der lagt vægt på følgende forhold: Kapitalnedsættelsen og kapitalforhøjelse havde nominelt samme størrelse blev gennemført på samme generalforsamling. Ikke forretningsmæssig begrundet. og Igen ses det at der ikke kan skrives en aftale sammen, der alene har til formål at undvige 73 en beskatning af, i dette tilfælde, en aktieavancebeskatning. Det skattevæsenet lægger vægt på er de faktiske forhold. Som i Højesteretsdommen ovenfor hvor aktierne reelt var afstået, selvom de ikke var overdraget, er aktierne i dette tilfælde også overdraget til 3. manden selvom de rent teknisk er solgt til det udstedende selskab. Som omtalt i 2, omhandler loven også avancer og tab opstået som led i likvidation eller opløsning af et selskab. Ifølge TfS 1998, 397 H skal følgende forstås ved afståelsestidspunktet for aktier afstået ved likvidation eller opløsning af selskab: "... afståelsestidspunktet er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder selskabets endelige opløsning." 72 "Gamle" aktieavancebeskatningslovs 2, stk. 1. 73 Det kan selvfølgelig også ske utilsigtet at aftalen skrues sammen med skattemæssige gevinster til følge. Side 57

Det havde tidligere været praksis på området, at afståelsen havde fundet sted på det tidspunkt hvor kapitalen var anset for at være gået tabt 74. Som højesteretten også ligger vægt på, er der stadig mulighed for udsving i værdien frem til den endelige opløsning. Beskatning før endeligt ophør af disse udsving vil, ifølge Højesteret, være i modstrid med SL 5, litra a, hvor der ikke kan ske beskatning i værdiudsving i ejerperioden. 5.7.1 Familieoverdragelse med succession 5.7.1.1 Personer Hvis nedenstående betingelser er opfyldt giver det mulighed for at kunne overdrage aktierne i et selskab skattefrit. Ved skattefrit skal dog forstås, at vedkommende, der overtager aktierne indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Den, hvortil aktierne overdrages, har derfor erhvervet aktierne på samme tidspunkt og til samme værdi som vedkommende, der overdrager aktierne. Følgende betingelser skal dog være opfyldt, jf. 34, stk. stk. 1: 1) Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. 2) Der er tale om hovedaktionæraktier, jf. 4 75. 3) Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien. 4) Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign., jf. stk. 6. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens 33, stk. 1 og 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom. 5) Aktierne er ikke omfattet af 19 76. 74 Lærebog om indkomstskat s. 515 75 Den direkte familien har ejet mere end 25% af aktiekapitalen eller mere end 50% af stemmeværdien. 76 Investeringsselskab. Side 58

Det må formodes at kravet i punkt 3 skyldes, at det gerne vil sikres at der sker et reelt generationsskifte. Der vil ofte i forbindelse med en sådan overdragelse blive betalt en sum penge for de aktier man modtager, også selvom det er internt i familien. Der står ikke noget om hvordan denne betaling skal behandles skattemæssigt. Andrager overdragelsessummen et beløb, der svarer til aktiernes handelsværdi fratrukket beskatningsværdien +/- 15%, kan overdragelsen ske uden, der sker beskatning. Under alle omstændigheder vil der ikke ske beskatning efter aktieavancebeskatningsloven, men hvis overdragelsen har karakter af en gave fra det ene familiemedlem til det andet, vil der skulle ske beskatning af gavens værdi. 5.7.2 Overdragelse til nære medarbejdere med succession 5.7.2.1 Personer Der kan laves samme overdragelse af aktier, som nævnt ovenfor, til nære medarbejdere. Her er følgende betingelser gældende: 1) Der er tale om hovedaktionæraktier, jf. 4 77. 2) Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 15 pct. af stemmeværdien. 3) Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign., jf. stk. 6. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens 33, stk. 1 og 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast ejendom. 4) Aktierne er ikke omfattet af 19 78. 5) Medarbejderen har inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt mindst 3 år været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i det selskab m.v., der har udstedt aktierne. 77 Den direkte familien har ejet mere end 25% af aktiekapitalen eller mere end 50% af stemmeværdien. 78 Investeringsselskab. Side 59

5.7.3 Aktieombytning Aktieavancebeskatningsloven 5.7.3.1 Selskaber m.v. og personer I denne tid, med fokus på globalisering, har det været nødvendigt for nogle virksomheder at samle kræfterne for at kunne tage kampen op imod de stærke konkurrenter fra udlandet, eller måske for at kunne sikre sig den fortsatte lederposition på markedet. En sådan samling af kræfterne kan ske på flere måder. En af måderne, og som er den der bliver behandlet i 36, er det tilfælde, hvor der sker en fusion. I nyere tid kan blandt andet nævnes fusionen af de to store danske vindmøllevirksomheder Vestas og NEG Micon. Begge to er store børsnoterede selskaber. I forbindelse med, at sådan en fusion bliver realiseret, får et af selskabernes aktionærer 79 ret til at ombytte deres aktier i deres gamle selskab til aktier i det nye selskab. Denne ombytning betragtes ikke som en afståelse af aktier, men som en videreførelse af de gamle aktier, med samme anskaffelsessum og samme anskaffelsestidspunkt. 5.7.4 Delkonklusion Ifølge 30 skal der ved begrebet afståelse forstås "... salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.". Følgende er eksempler på afståelse af aktier i skattemæssig forstand: Gave til familie og lignende Erstatnings- og forsikringssummer Indskud af aktier på en pensionsordning eller lignende. Såfremt en investeringsforening skifter fra at være akkumulerende til at være udloddende, eller omvendt. Praksis for aktieavancebeskatning, og skatteret generelt, har vist at der i høj grad lægges vægt på de faktiske forhold i en transaktion. 79 Det kan også være begge selskabers aktionærer. Det vil afhænge af hvordan det "nye" selskab bliver konstrueret. Side 60

I kapitlet er der vist et eksempel, hvor den faktiske afståelse, skattemæssigt, sker på det tidspunkt, hvor den skattepligtige ikke længere råder over aktien, eller ingen (kurs)risiko har ved at beholde aktien til den fysiske afståelse i form af overdragelse og betaling. Det er altså ikke den fysiske/kontante afståelse, der nødvendigvis skattemæssigt sidestilles med afståelsen. I langt de fleste tilfælde vil betalingen dog være direkte være forbundet med aktiens 80 overgang til køber, og dermed fremgår som en afståelse af aktien. Ved likvidation anses aktierne for afstået på "...tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder selskabets endelige opløsning." 81. Der kan overdrages med succession til den "brede" familie. Ved bred familien forstås børn og børnebørn, samt søskende og deres børn. Herudover skal følgende forhold gøre sig gældende før det er muligt at overdrage med succession: Der er tale om hovedaktionæraktier. Overdragelsen udgør mindst 15% af stemmeværdien. Selskabet må ikke i overvejende grad udleje ejendom eller investere i aktier mv. Aktierne er ikke omfattet af 19 82. Overdragelse til medarbejdere kan også ske med succession. Her gælder det yderligere, at den ansatte indenfor de 4 sidste år, i sammenlagt mindst 3 år, skal have været fuldtidsbeskæftiget i selskabet, der har udstedt aktierne. Aktieombytning i forbindelse med fusion sidestilles ikke med afståelse. De nye aktier anses for erhvervet til samme kurs som de gamle. 80 og dennes risikos overgang 81 TfS 1998, 397 H 82 Investeringsselskab. Side 61

5.8 Tilflytning og fraflytning 5.8.1 Tilflytning 5.8.1.1 Selskaber m.v. og personer Når et selskab eller en person, bliver skattepligtig i Danmark anses en evt. aktiebeholdning for erhvervet på det faktiske erhvervelsestidspunkt, og til handelsværdien på tilflytningstidspunktet. Det må formodes, at denne "nye" anskaffelsessum anvendes for at undgå en evt. dobbeltbeskatning af aktieindkomst i det tilfælde den skattepligtige tidligere er blevet beskattet efter lagerprincippet 83. Det kan også være, at den skattepligtige, i forbindelse med ophør af skattepligt i et andet land, er blevet slutbeskattet af kursstigningen på de pågældende aktier. Ovenstående vil for et selskab betyde, at en aktiebeholdning, der ved tilflytning til Danmark har været ejet i mere end 3 år, ikke vil medføre beskatning ved salg af denne beholdning. I og med at der ved tilflytningen tilskrives en "ny" anskaffelsessum til aktiebeholdningen, vil en evt. aktieavance sandsynligvis heller ikke være meget stor 84. 5.8.2 Fraflytning 5.8.2.1 Selskaber m.v. og personer. Hvis et selskab eller en person vælger at fraflytte Danmark, rent skattemæssigt 85, vil dette, jf. 38, betyde at aktiebeholdningen, omfattet af dansk beskatning, skal betragtes som realiseret. 83 Medfører beskatning af såvel urealiseret og realiseret kursgevinst og tab. 84 Når det er sagt, er det dog almindelig kendt at der på børsnoterede aktier kan være til tider voldsomme kursudsving fra dag til dag. 85 Og som regel også fysisk. Side 62

Afståelsessummen udgøres af værdien af aktierne ved skattepligtens ophør. Udgøres beholdningen af børsnoterede aktier, vil afståelsessummen være kursværdien på det pågældende tidspunkt. Avanceopgørelsen opgøres efter de gængse regler jf. ovenstående kapitler 86. Dog kan tab, der kan fradrages, ikke fremføres til modregning i følgende års gevinster. Dette skyldes det naturlige forhold, at den skattepligtige ikke længere er skattepligtig i Danmark. Der gælder også den særregel for tegningsretter, at den skattepligtige kan vælge, at anse de pågældende tegningsretter for erhvervet for udnyttelseskursen, og solgt til markedskursen af de pågældende aktier. Dette vil således give en gevinst på forskellen mellem kursværdien, på fraflytningstidspunktet, og udnyttelseskursen af tegningsretten. 39 giver mulighed for at vente med beskatningen til der sker en faktisk afståelse af aktierne. Dette vil dog medføre at gevinsten også skal opgøres efter den realiserede handelsværdi og den reelle ejertid. Det kræves, jf. stk. 2, at der ved den senere afståelse indgives selvangivelse til toldog skatteforvaltningen. Til selvangivelsen af gevinst og/eller tab skal også medregnes modtaget udbytte efter at den skattepligtige er fraflyttet. For tegningsretter gælder der de samme generelle regler, som er gennemgået tidligere i opgaven. Det vil sige, at de anses for anskaffet på samme tidspunkt som moderaktien, dog på nær hvis udnyttelseskursen er højere end markedsværdien. I 40 udskydes skatten, såfremt aktien, hvorpå der er indtrådt skattepligt på grund af fraflytning, på ny omfattes af skattepligten i Danmark. Aktien ses da for erhvervet på samme tidspunkt og til samme anskaffelsessum som den oprindeligt er blevet erhvervet til. Der er grundlæggende 2 måder 40 kan træde i kraft på. Den ene er hvis den skattepligtige efter et stykke tid selv vender tilbage til Danmark. Den anden er hvis den skattepligtige overdrager sine aktier til familien med succession, jf. gennemgangen ovenfor. Det kunne f.eks. være en hovedaktionær, der trækker sig tilbage, og tager sydpå og i den forbindelse overlader virksomheden til familien. 86 23-29 Side 63

5.8.3 Overdragelse mellem samlevende ægtefæller 5.8.3.1 Personer Ifølge kildeskattelovens 26 A og 26 B har samlevende ægtefæller mulighed for at overdrage aktier til hinanden uden skattemæssig virkning. Aktierne anses stadig som anskaffet på samme tidspunkt og til samme kurs, som de oprindeligt er anskaffet til. Aktieavancebeskatningslovens 41 specificerer at overdragelsen ikke kan finde sted til en ægtefælle, der skattemæssigt er hjemmehørende i Færøerne eller Grønland. Side 64

5.9 Ikrafttrædelse og overgangsregler 5.9.1 Ikrafttræden Aktieavancebeskatningsloven er, som beskrevet i indledningen, en ny lov, der er vedtaget den 21. december 2005. Loven træder først i kraft for afståelser foretaget efter 1. januar 2006. 5.9.2 Overgangsregler 5.9.2.1 Selskaber m.v. 5.9.2.1.1 Fremførsel af tab I forbindelse med vedtagelsen af den nye aktieavancebeskatningslov, er der vedtaget nogle overgangsregler for at beskytte aktionærer, som har erhvervet aktier under hensyn til den, på den tid, gældende aktieavancelov. For at undgå at disse på grund af den nye lov bliver uretfærdigt beskattet, er der overgangsregler, der giver mulighed for at blive beskattet efter lignende regler fra den gamle aktieavancebeskatningslov. Der er dog også enkelte overgangsregler, der er med i lovgivningen for at undgå, at den skattepligtige ikke kommer til at betale for lidt i skat. Som eksempel herpå er for eksempel 43, stk. 1. Det har tidligere ikke været muligt at fremføre såvel skattemæssige underskud som tab på salg af aktier i det uendelige. Der har tidligere været en fremføringsbegrænsning på at fremføre tab på 5 år. Dette blev ændret fra og med 2002, hvor et konstateret tab efterfølgende kunne fremføres i det uendelige, indtil der konstateres en gevinst hvori det kan modregnes. Det er også dette forhold, der bliver nævnt i 43, stk. 1, hvor der specificeres, at tab konstateret i 2000 eller 2001 kun kan fremføres til henholdsvis 2005 og 2006. Er der stadig et tab fra 2000, der ikke er udnyttet ved udgangen af 2005, bortfalder muligheden for at anvende det. Følgende eksempel viser betydningen af denne overgangsregel: Side 65

Et selskab har følgende gamle tab til fremførsel: Tab konstateret i 2000-100 t.kr. Tab konstateret i 2001-100 t.kr. Tab konstateret i 2002-100 t.kr. Selskabet realiserer i de efterfølgende år følgende skattemæssige gevinster: Gevinst konstateret i 2005-125 t.kr. Gevinst konstateret i 2006-50 t.kr. Gevinst konstateret i 2007-25 t.kr. Gevinsterne har følgende indflydelse på de fremførte skattemæssige tab: Tab 2000, primo Anvendt i 2005 Tab 2000, ultimo 100 t.kr. 100 t.kr. 0 t.kr. Tab 2001, primo Anvendt i 2005 Anvendt i 2006 Tab, der går tabt (ikke anvendt) 100 t.kr. 25 t.kr. 50 t.kr. 25 t.kr. Tabssaldo, primo 87 Anvendt i 2007 Tabssaldo, ultimo 100 t.kr. 25 t.kr. 75 t.kr. Som det ses er der i 2006 25 t.kr., der går tabt fordi hele underskuddet fra 2001 ikke er blevet anvendt til modregning i gevinster. 87 Tab fra 2002, der kan fremføres i det uendelige (indtil, der konstateres gevinst) Side 66

5.9.2.1.2 Skattefrit udbytte I 8 var der indført en ny bestemmelse vedrørende behandlingen af skattefrit udbytte og tab ved salg af aktier. Til denne bestemmelse er der i 43, stk. 2 en undtagelse. Udbytter, der er vedtaget før den 28. april 2005 skal ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets fradrag for tab. 5.9.2.1.3 Gennemsnitsmetoden (1993-overgangsregel) Den 'normale' måde at beregne gevinst og tab på ved salg af aktier, gennemsnitsmetoden, må ikke anvendes på aktier erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere. Dog falder gennemsnitsmetoden ikke væk hvis der 18. november 1993 eller senere tegnes nye aktier til en overkurs i forhold til handelsværdien på aktierne. Denne regel er en overgangsregel tilbage fra 1993, hvor der kom en ny aktieavancebeskatningslov. Før 1993 anvendte man aktie-for-aktie metoden, og 3-års reglen havde ikke haft betydning. Så denne overgangsregel betyder, at aktierne erhvervet før 18. november 1990 kan sælges skattefrit. Dog ikke hvis der senere er tegnet aktier til overkurs. Da kan aktierne erhvervet før 18. november 1990 anses for anskaffet til kursværdien den 19. maj 1993 eller 18. november 1993. 5.9.2.1.4 Andre udloddende investeringsforeninger 88 Investeringsforeningsbeviser, der er erhvervet før 19. januar 1994, kan medregnes til handelsværdien den 19. januar 1994 i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Selvom ordet "kan" anvendes, betyder dette ikke, at en evt. højere anskaffelsessum end kursværdien 19. januar 1994 kan anvendes. Dette skyldes at der som det sidste punkt i 43, stk. 4 står, at anskaffelsessummen ikke kan udgøre et beløb, der er større end investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 eller ved afståelsen. Dette betyder således samtidig, at det ikke er muligt at få et tab på disse investeringsforeningsbeviser, hvis de er erhvervet før 19. januar 1994. For at anvende kursværdien den 19. januar 1994 er det dog et krav at selskabet ikke, pr. 19. januar 1994, skulle medregne en gevinst, og ikke kunne fradrage et tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 88 Investeringsforeninger, der udelukkende investerer i fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven. Det vil typisk være obligationer. Side 67

5.9.2.1.5 Næringsdrivende (gamle 3) Den nye aktieavancebeskatningslov giver ikke længere den samme mulighed for at selskaber anvende næringsbegrebet. Begrebet er, med vedtagelsen af den lov, blevet indskrænket. Der er derfor en del aktier, der ikke længere skal anvende lagerprincippet. Det er derfor indføjet i 43, stk. 6, at handelsværdien på disse aktier, der hidtidig er opgjort efter lagerprincippet, den 31. december 2005 skal anses som anskaffet til kursværdien på denne dag. 5.9.2.2 Personer 5.9.2.2.1 Skattefritagelse for visse børsnoterede aktier Der har indtil vedtagelsen af den nye aktieavancebeskatningslov været flere faktorer at tage højde for som person, når det angår beskatning ved afståelse af aktier. Blandt andet har det haft betydning om aktiebeholdningen har været ejet over eller under 3 år. Derudover har det haft betydning om beholdningen af børsnoterede aktier har været over eller 100.000 kr. 89. 5.9.2.2.1.1 100.000 kr.-reglen I den 'gamle' aktieavancebeskatningslov havde det betydning om beholdningen af børsnoterede aktier udgjorde mere eller mindre end 100.000 kr. Ligesom selskaber i dag kan sælge børsnoterede aktier skattefrit, hvis de har været ejet i mere end 3 år, kunne privatpersoner også tidligere sælge aktier ejet over 3 år skattefrit. Der var dog de krav, at aktierne skulle være børsnoterede samt at den samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke måtte overstige 100.000 kr. Dette var en form for lempelse overfor småaktionærer, der ikke havde den store aktiebeholdning. I beregningen på værdien af børsnoterede aktier skulle både aktier ejet over og under 3 år medregnes. 89 Har været reguleret årligt. For 2005 udgjorde grænsen 136.600 kr. Side 68

Vedrørende 100.000 kr.'s grænsen er det et krav, at aktiebeholdningen, inden for de 3 sidste år, ikke har oversteget grænsen på de 100.000 kr. på nogle bestemte tidspunkter. Disse tidspunkter er følgende: Ved køb og salg af aktier, der indgår i den børsnoterede beholdning Ved årsskiftet Det vil sige, at hvis beholdningen af børsnoterede aktier inden for en 3-årig periode har oversteget grænsen på 100.000 kr., vil man ikke senere kunne sælge aktierne skattefrit i henhold til 44, stk. 1. Det er dog værd at huske at aktierne, ifølge den gamle aktieavancebeskatningslov, får en ny indgangsværdi på det tidspunkt de overskrider grænsen på de 100.000 kr. Følgende eksempel kan opstilles med en aktionær, der kun ejer aktier i et selskab: Anskaffelsessum 2001 80.000 kr. Kursværdi, ultimo 2002 95.000 kr. Anskaffelse medio 2003 35.000 kr. (Samlet kursværdi = 145.000) Kursværdi, ultimo 2003 120.000 kr. Kursværdi, ultimo 2004 115.000 kr. Kursværdi, ultimo 2005 110.000 kr. Grænsen for 2005 er 136.600 kr. For at holde eksemplet simpelt har dette været grænsen siden 2001. Det eneste tidspunkt hvor grænsen overskrides er i forbindelse med at der købes yderligere aktier midt i 2003. Efter erhvervelsen af de nye aktier er den samlede kursværdi af beholdningen oppe på 145.000 kr. Dette betyder for det første at det ikke længere er muligt at sælge aktierne skattefrit 90. For det andet betyder det også at de får en ny indgangsværdi. Den nye indgangsværdi er 145.000 kr. Så hvis aktierne skulle sælges ultimo 2005 vil det rent faktisk betyde at man får et tab. 90 Kan dog sælges skattefrit, hvis de 3 år i træk ligger under grænsen på de 136.600 kr. Side 69

Hvis i stedet købet midt i 2003 ikke havde medført at grænsen var overskredet, ville den skattepligtige kunne sælge aktierne skattefrit efter 2004 91. Skulle der blive tildelt nogle fondsaktier, som knytter sig til aktier, der falder ind under ovenstående kriterier, vil afståelsen af disse også være skattefrie. Fondsaktier er 'gratis' aktier, der er tildelt på baggrund af aktionærens beholdning af aktier i det pågældende selskab. Der står ikke noget om tildeling af tegningsretter. Det må derfor som udgangspunkt betyde at en tildeling af tegningsret til aktier, omfattet af denne overgangsregel, ikke automatisk medfører skattefritagelse for en eventuel avance. Det er værd at bemærke, at den kursstigning der sker på aktierne omfattet af ovenstående overgangsregel, ikke skal beskattes. Heller ikke hvis det betyder at kursværdien overstiger de 136.600 kr. Det ses hvert år at der er et børsnoterede selskaber, der har haft en kursstigning over hele året på 500-600%. Skulle man være så heldig som aktionær at eje for 130.000 kr. af aktier i et hurtigt voksende selskab den 31. december 2005 og disse så i løbet af 2006 stiger med 500% så kursværdien 31. december 2006 er 650.000 kr., så vil gevinsten ved afståelsen være skattefri. Det er i overgangsreglen kursværdien den 31. december 2005, der er afgørende for om der kan være skattefritagelse, og ikke den efterfølgende kursudvikling. Sælges aktierne efter 1. januar 2006, men før de har været ejet i 3 år, skal avancen medregnes efter reglerne i den 'nye' aktieavancebeskatningslov. Selve avanceberegningen skal dog foretages ud fra aktie for aktie-metoden. Aktie for aktiemetoden skal ses som en modsætning til gennemsnitsmetoden. Til begge principper anvendes FIFO-princippet, hvilket vil sige at den først anskaffede aktie anses for solgt først. Ved aktie for aktie-metoden er det dog ikke gennemsnittet af hele aktiebeholdningen 92, men derimod værdien af den enkelte aktie man sælger, der anvendes til avanceberegningen. 91 Dog ikke de aktier, der er erhvervet medio 2003, da disse ikke har været ejet i 3 år på dette tidspunkt. De vil først kunne afstås medio 2006, hvor der vil være gået 3 år. 92 af det pågældende papir Side 70

Følgende eksempel kan vise forskellen på anvendelsen af aktie for aktie-metoden og gennemsnitsmetoden: (for at holde eksemplet simpelt er der kun aktiebeholdning i et enkelt selskab) 2. januar 2004 erhverves 100 stk. aktier til kurs 125 (i alt 12.500 kr.) 5. maj 2004 erhverves 200 stk. aktier til kurs 135 (i alt 27.000 kr.) 10. december 2004 sælges 150 stk. aktier til kurs 145 (i alt 21.750 kr.) Ved anvendelse af gennemsnitsmetoden opgøres avancen på følgende måde: Salgspris for aktier Anskaffelsessum 93 Aktieavance 21.750 kr. 19.750 kr. 2.000 kr. Ved anvendelse af aktie for aktie-metoden opgøres avancen på følgende måde: Salgspris for første 100 aktier Anskaffelsessum for første 100 aktier Foreløbig gevinst 14.500 kr. 12.500 kr. 2.000 kr. Salgspris for næste 50 aktier Anskaffelsessum for næste 50 aktier Foreløbig gevinst 7.250 kr. 6.750 kr. 500 kr. Gevinst i alt 2.500 kr. Som det ses er gevinsten større ved anvendelsen af aktie for aktie-metoden. Dette skyldes, i dette tilfælde, at de billigste aktier blev anskaffet først. Og da det er dem, der anvendes først i aktie for aktie-metoden, giver dette en større avance ved anvendelse af denne metode. Det kan samtidig, af nedenstående opgørelse, ses at anskaffelsessummen (ultimo) da også er større for de tilbageværende aktie ved aktie for aktie-metoden. 93 Gns. anskaffelsessum = ((12.500+27.000)/300) = 131,67 pr. aktie. 150 aktier = 19.750 kr. Side 71

Anskaffelsessum for tilbageværende aktier opgjort efter gennemsnitsmetoden: 150 aktier á 131,67 kr. = 19.750 kr. Anskaffelsessum for tilbageværende aktier opgjort efter aktie for aktie-metoden: 150 aktier á 135 kr. = 20.250 kr. I forbindelse med overgangen til den nye aktieavancebeskatningslov, er der kommet et lille "hul" i lovgivningen. Som det fremgår af ovenstående redegørelse for princippet vedrørende overskridelsen af 100.000 kr.'s grænsen, er det den 31. december 2005, for at falde under overgangsreglerne, ikke et krav at aktierne ikke har overskredet grænsen i 3 på hinanden følgende år. De skal bare være under grænsen på 136.600 kr. den 31. december 2005. Er de under denne grænse vil avancen på disse aktier være skattefrie i al fremtid. Tommy V. Christiansen stiller i en artikel i Jyllands Posten 28. januar 2006 følgende krav for at aktierne falder ind under grænsen: Aktierne er købt før 1. januar 2006. Den samlede kursværdi af beholdningen af børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsforeningsbeviser den 31. december 2005 er højst 136.600 kr. for enlige og 273.100 kr. for ægtepar. Aktierne har været ejet i mindst tre år, når de sælges i 2006 eller senere. Såfremt at kursværdien af beholdningen af aktier m.v. inden 31. december 2005 var mere end 136.600 kr. (273.100 kr. for ægtepar), er det uden betydning for skattefriheden, såfremt blot kursværdien af beholdningen pr. 31. december 2005 højst var 136.600 kr. (283.100 kr. for ægtepar). Det er altså muligt for den skattepligtige at frasælge aktier den 30. december 2005 for at komme under grænsen. Disse aktier, som så er tilbage i beholdningen, vil kunne sælges skattefrit, hvis bare de har været ejet i mere end 3 år på salgstidspunktet. I teorien vil aktierne kunne beholdes i det uendelige og få en rigtig pæn stigning, som Side 72

så vil være skattefri. Det er ikke umuligt at man, ved at beholde en børsnoteret aktie i 20 år, ville kunne få en gevinst på et par millioner (skattefrit). Der er ikke noget i vejen for at den skattepligtige igen, umiddelbart efter 1. januar 2006, erhverver aktier (for den overskydende likviditet ved salg af aktier den 30. december 2005). De nye aktier vil dog være omfattet af de nye beskatningsregler. Dette tip om frasalg, eller tilkøb, af aktier så grænsen på 136.600 kr. rammes, er da også foreslået af Erik Banner-Voigt, partner i Deloitte, i en artikel i Jyllandsposten den 10. december 2005 94. "Man bør overveje enten at købe op til grænsen, eller sælge ned til den, hvis man ligger lige over. Der skal være luft til kursstigninger op til nytår, så man ikke ender med at ligge over grænsen." Denne lempelse kan have vidtrækkende konsekvenser, og det er uvist om man har været opmærksom på denne åbning i forbindelse med vedtagelsen af loven. Politikkerne må dog have været opmærksomme på åbningen da artiklen i Jyllands Posten er skrevet den 10. december 2005, mens loven først er vedtaget 21. december 2006. 5.9.2.3 Overgangsregler for aktier eget i mindre end 3 år Aktier ejet under tre år har tidligere skulle indregnes i den skattepligtiges kapitalindkomst. Ved overgangen til den nye lov skal aktiegevinster og tab medregnes i den skattepligtige indkomst. Tidligere var der den forskel at aktier, der er ejet i mindre end 3 år skulle beskattes som kapitalindkomst, og opgøres efter aktie for aktie-metoden. Mens aktier ejet over 3 år skulle medregnes som aktieindkomst 95, og opgøres efter gennemsnitsmetoden. 94 Artiklen er skrevet af Kristoffer Brahm. 95 Hvis beholdningen er over den 100.000 kr.'s grænsen (136.600 kr. i 2005) og dermed er skattepligtig. Side 73

Dette betyder altså, at man både skal holde styr på den gennemsnitlige anskaffelsessum samt den faktiske anskaffelsessum for de enkelte papirer. Nedenstående eksempel viser, hvorledes gennemsnitsværdien af aktiebeholdningen kan ændre sig i forbindelse med at flere og flere aktier tilgår beholdningen: År 0: Nom. 1.000 aktier erhvervet for 150.000 kr. (kurs 150) År 2: Nom. 500 aktier erhvervet for 150.000 kr. (kurs 300) År 4: Der tildeles tegningsretter i forholdet 1:2 96 til tegningskurs 200 97. Der er således mulighed for at tegne 750 aktier til i alt 150.000. År 4: Umiddelbart efter udnyttelsen af tegningsretterne sælges nom. 600 aktier for 195.000 kr. (kurs 325). År 6: Sælges yderligere 600 aktier for 138.000 kr. (kurs 230) Skattemæssig værdi af beholdninger: Indtil år 3 anvendes aktie for aktie-metoden, hvilket betyder at den værdi der skal anvendes ved avanceopgørelsen er den faktiske anskaffelsessum. For aktierne erhvervet i år 0 vil det være 150 pr. aktie, og for aktierne erhvervet år 2 vil det være 300 pr. aktie. I år 3 da aktierne erhvervet i år 0, er ejet i mere end 3 år, er den gennemsnitlige anskaffelsessum for disse kr. 150. Da der ikke er andre køb, der har været ejet i mere end 3 år på dette tidspunkt er gennemsnitsværdien stadig lig med den faktiske anskaffelsesværdi for aktierne. I år 4 tildeles der tegningsretter til aktierne. Disse tegningsretter tildeles i forholdet 1:2. De tildeles på baggrund af aktiebeholdningen på tildelingstidspunktet. Det vil sige at de tildeles på baggrund af de 1.000 aktier erhvervet år 0, og som har været ejet i mere end 3 år, samt 500 aktier erhvervet i år 2, og som på tildelingstidspunktet endnu ikke har været ejet i 3 år. Der tildeles retter til at tegne 750 aktier til kurs 200. 500 af disse aktier vedrører aktier ejet i mere end 3 år og 250 af aktierne vedrører aktier, der endnu ikke har været ejet i 3 år. 96 Det vil sige at for hver 2 aktier man ejer kan der købes 1 ny. 97 Hvilket på tidspunktet for tildelingen af tegningsretterne er under markedsværdien af aktierne, der kan købes. Side 74

Anskaffelsessummen for aktierne erhvervet i år 0 bliver herefter 166,67 98 kr. pr. aktie. Anskaffelsessummen for aktierne erhvervet i år 2 bliver 266,67 99 kr. pr. aktie Ved efterfølgende afhændelse af aktier i år 4, er det udelukkende aktier ejet i mere end 3 år der afhændes. Anskaffelsessummen for disse er, som vist ovenfor, 166,67 kr. pr. stk. og da salgskursen er 325 giver dette en avance på 95.000 kr. 100 for salg af de 600 aktier. Der er herefter 900 aktier tilbage, som har været ejet i 3 år eller mere. Anskaffelsessummen for disse er stadig 166,67 kr. pr. aktie, hvilket i alt giver 150.000 kr. for de resterende aktier ejet over 3 år. I år 5 har alle aktier nu været ejet i mere end 3 år, hvilket også betyder at den gennemsnitlige anskaffelsessum igen bliver ændret. Den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktierne er efter tilføjelsen af de sidste aktier 212,12 101 kr. pr. aktie. Ved salg af yderligere 600 aktier i år 6, sælges igen udelukkende aktier, som har været ejet i mere end 3 år 102. Da salgsprisen for disse aktier er 230 kr. pr. aktier, og den gennemsnitlige anskaffelsessum for de solgte aktier er 212,12 kr. pr. aktie, giver dette en avance på 10.727 kr 103. De tilbageværende aktier har en samlet anskaffelsessum på 222.727 kr. 104 98 Anskaffelsessum for tegningsretter = 500 stk. á 200 kr. = 100.000 kr. Samlet anskaffelsessum = 100.000 kr. + 150.000 kr. = 250.000 kr. / 1.500 aktier = 166,67 kr. pr. aktie 99 Anskaffelsessum for tegningsretter = 250 stk. á 200 kr. = 50.000 kr. Samlet anskaffelsessum = 50.000 kr. + 150.000 kr. = 200.000 kr. / 750 aktier = 266,67 kr. pr. aktie. 100 Avance = (salgspris købspris) x antal = (325 166,67) x 600 stk. = 95.000 kr. 101 Anskaffelsesum i alt = Anskaffelsessum for nuværende aktier o/ 3 år + Anskaffelsessum for 'nye' aktier ejet i mere end 3 år = 900 aktier á 166,67 kr. + 750 aktier á 266,67 kr. = 150.000 kr. + 200.000 kr. = 350.000 kr. / (900 + 750 aktier) = 212,12 kr. pr. aktie. 102 Der er ingen tilbageværende aktier som har været ejet i under 3 år. 103 600 aktier med en avance på (230-212,12=) 17,88 kr. pr. aktie giver en samlet avance på 10.727 kr. 104 1.650 600 aktier (solgt) = 1.050 aktier á 212,12 kr. = 222.727 kr. Side 75

Overgangsreglen Aktieavancebeskatningsloven Aktier ejet under 3 år, og som ifølge den gamle aktieavancebeskatningslov 105, skulle have været beskattet, skal medregnes i den skattepligtiges kapitalindkomst og/eller aktieindkomsten efter reglerne i 45, stk. 2-5. Da overgangsreglen i 45 alene vedrører aktier, der har været ejet i mindre end 3 på afståelsestidspunktet, og har været erhvervet før 1. januar 2006, er denne ikke relevant i mere end 3 år, da aktierne i dette tilfælde da vil blive beskattet som om de var ejet i mere end 3 år. Se diskussionen ovenfor vedrørende beskatning af aktier ejet over 3 år, samt anvendelsen af 100.000 kr.'s reglen. For en skattepligtig, der allerede ligger over grænsen for topskat, vil en stigning i kapitalindkomsten medføre en marginal beskatning på 59%. Skulle avancen derimod medregnes i aktieindkomsten, som det sker med den nye aktieavancebeskatningslov, ville avancen blive beskattet med 28% eller 43%, afhængig af den samlede aktieindkomst 106. På grund af denne "urimelighed" er der i 45, stk. 2-5 åbnet op for skattemæssige lempelser. Aktieindkomst bliver beskattet proportionalt. De første 43.400 kr. 107 bliver beskattet med 28%, mens gevinster og modtagne udbytter herover beskattet med 43%, som diskuteret ovenfor. Ifølge den nye aktieavancebeskatningslov skal aktieavancer og udbytter beskattes som aktieindkomst. Dette betyder at der sker beskatning med henholdsvis 28% og 43%. Tidligere blev avance ved salg af aktier ejet under tre år beskattet som kapitalindkomst. På grund af dette forhold er undtagelsesbestemmelsen i 45, stk. 2 indført. 105 2 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. 106 Aktieindkomst over 43.300 kr. (2005) beskattes med 43%. Aktieindkomst under 43.300 kr. beskattes med 28%. For samlevende ægtefolk er grænsens 46.700 kr. 107 Grænse, der er hældende for 2005. Denne grænse reguleres årligt. Side 76

45, stk. 2 giver mulighed for at overføre et beløb fra aktieindkomsten til kapitalindkomsten. Der kan overføres et beløb svarende til den del af avancen, der beskattes med 43%. Herudover er det krav at den skattepligtige skal have en negativ kapitalindkomst, eller en lav indkomst i øvrigt, der medvirker at den omflyttede indkomst beskattes med en lavere sats end de 43%. Er den skattepligtige gift, vil det være muligt at anvende ægtefællens bundfradrag 108 således at progressionsgrænsen er 46.900 kr. før der sker beskatning med 43%. Følgende eksempel viser hvorledes der vil ske beskatning af aktieavance efter 45, stk. 2: Forudsætninger: Enlig med negativ kapitalindkomst (gennemsnitskommune, 33% skat). Aktieavance konstateret i 2006 vedrørende aktier erhvervet i 2004 på 60.000 kr. De første 43.400 kr. beskattes med 28%, hvilket giver en skat på 12.152 kr. De sidste 16.600 kr. skulle være beskattet med 43%, men på grund af bestemmelserne i 45, stk. 2 kan de 16.600 kr. overføres til beskatning som kapitalindkomst. Med beskatning som kapitalindkomst vil det give en beskatning på 5.478 kr. mod en beskatning på 7.138 kr., hvis der var sket beskatning med 43% som aktieindkomst. Den samlede beskatning for hele avancen er 17.630 kr. Havde den skattepligtige i stedet været gift 109 ville hele beskatningen være sket til en skatteprocent på 28%, og ende ud i en skattebetaling på 16.800 kr. Selvom hele aktieavancen ikke nødvendigvis stammer fra aktier omfattet af overgangsreglerne kan der stadig flyttes et beløb til kapitalindkomsten. I kommentarerne til lovens 45 er der bl.a. givet følgende eksempel 110 : 108 Dette er kun muligt såfremt ægtefællen ingen aktieindkomst har i øvrigt. 109 Og ægtefællen ikke havde udnyttet sit bundfradrag med hensyn til progressionsgrænsen. 110 Eksempel 1 Side 77

Eksempel 1 - nedsættelse af den aktieindkomst, som beskattes med 43 pct. (positiv aktieindkomst) - stk. 2. Ægtepar. Der afstås aktier i 2007. Progressionsgrænsen for aktieindkomst antages i 2007 at være på 45.000 kr. Ægtefælle 1 Aktieindkomst 0 kr. Ægtefælle 2 Gevinst (ikke overgangsreglen) Gevinst (under overgangsreglen) Samlet aktieindkomst Aktieindkomst over progressionsgrænsen 111 85.000 kr. 20.000 kr. 105.000 kr. 15.000 kr. Selvom kun 20.000 kr. af hele aktieavancen kommer fra aktier omfattet af overgangsordningen, er det stadig muligt at overføre samtlige 15.000 kr. til kapitalindkomsten. Var gevinsten, vedrørende salg af aktier omfattet af overgangsreglerne, i stedet for 10.000 kr., ville det ikke have været muligt at overføre mere end de 10.000 kr., også selvom den samlede aktieavance, som i eksemplet, ligger 15.000 kr. over progressionsgrænsen. Jf. stk. 2 kan nedsættelsen dog ikke "... overstige det beløb, som overføres til kapitalindkomsten efter stk. 4 og 5." Skulle den skattepligtige og dennes ægtefælle, derimod have et tab ved salg af aktier beregnes der negativ skat med 43% af den del som tabet overskrider progressionsgrænsen. Det vil sige at hvis den skattepligtige har et tab ved salg af aktier på 50.000 kr., da vil der skulle regnes negativ skat med 43% af 6.600 kr. 111 (105.000 kr. - 90.000 kr.) = 15.000 kr. De 90.000 kr. udgøres af egen beløbsgrænse + uudnyttet beløbsgrænse fra ægtefællen. Side 78

Dette kan dog kun lade sig gøre når der er tale om tab på unoterede aktier. Er der tab ved salg af børsnoterede aktier, skal tabet fremføres til modregning i tilsvarende aktieavance i et efterfølgende indkomstår. Hvis den skattepligtige har tab på aktier, der ikke er omfattet af overgangsreglerne og gevinst på aktier omfattet af overgangsreglerne, kan der overføres et beløb til kapitalindkomsten, svarende til det som tabet 112 overskrider progressionsgrænsen. I kommentarerne til aktieavancebeskatningslovens 45 er der bl.a. givet følgende eksempel 113, der kan illustrere forholdet: En ugift skattepligtig. Der afstås aktier i 2007. Progressionsgrænsen for aktieindkomst antages i 2007 at være på 45.000 kr. Gevinst (under overgangsreglen) Tab på unoterede aktier (ikke overgangsreglen) Samlet aktieindkomst 100.000 kr. -52.000 kr. 48.000 kr. Som følge af 45, stk. 2, kan 3.000 kr. 114 overføres til kapitalindkomsten, såfremt beskatningen af kapitalindkomsten er lavere end de 43%, som de 3.000 kr. alternativt vil blive beskattet med. Som følge af 45, stk. 3 kan der overføres et yderligere beløb til kapitalindkomsten. Aktieindkomsten, uden medregning af gevinst under overgangsreglen, udgør et tab på 52.000 kr. Da der, for en del af dette tab, vil kunne være beregnet en negativ skat på 43% af 7.000 kr. 115 vil disse også kunne overføres til kapitalindkomsten. Sammenlagt kan der altså flyttes 10.000 fra aktieindkomst til kapitalindkomst. Men kun 3.000 kr. flyttes fra aktieindkomsten. De sidste 7.000 medregnes stadig i aktieindkomsten ad 2 omgange. Den medregnes som "normal" aktieindkomst, og 112 På aktierne, der ikke er omfattet af overgangsreglerne. 113 Eksempel 4 i lovens kommentarer. 114 Aktieindkomst over progressionsgrænsen = 48.000 45.000 kr. = 3.000 kr. (under forudsætning af progressionsgrænse på 45.000 som beskrevet i eksemplet). 115 52.000 kr. 45.000 kr. = 7.000 kr. Side 79

derudover med en negativ skat på 43% af de 7.000 kr. Følgende opstilling kan opsummere den endelige beskatning af aktieavancen: Beløb Skat Beskatning som aktieindkomst med 28% 45.000 kr. 12.600 kr. Beskatning som kapitalindkomst, med 33% 116 10.000 kr. 3.300 kr. Negativ skat med 43% -7.000 kr. -3.010 kr. I alt 48.000 kr. 12.890 kr. Skulle beskatningen i stedet være sket under "normale" forhold, med 28% op til progressionsgrænsen og 43% over grænsen vil der ske beskatning med følgende beløb: Beskatning med 28% 45.000 kr. 12.600 kr. Beskatning med 43% 3.000 kr. 1.290 kr. I alt 48.000 kr. 13.890 kr. Som følge af overgangsreglerne i 45, stk. 2 og 3 kan den skattepligtige altså "spare" 1.000 kr. i skat. Som omtalt tidligere kan ovenstående korrektioner kun foretages såfremt beløbene vil blive beskattet lavere som kapitalindkomst. Hvis vi tager udgangspunkt i det ovenstående eksempel, hvor kapitalindkomsten bliver forhøjet med 10.000 kr., er det således også et krav at den skattepligtige har en negativ kapitalindkomst på mere end 10.000 kr. Har den skattepligtige for eksempel en negativ kapitalindkomst på 7.000 kr., er det ikke muligt at flytte mere end 7.000 kr. til kapitalindkomsten. Men hvilken del af korrektionerne i eksemplet skal så korrigeres. De 3.000 kr. som den samlede aktieindkomst overstiger progressionsgrænsen eller de 7.000 kr. som den negative aktieindkomst, der ikke er omfattet af overgangsreglerne, overstiger progressionsgrænsen. 116 Skatteprocenten i en dansk gennemsnitskommune Side 80

Ifølge lovens 45, stk. 5 reguleres beløb opgjort efter stk. 2 117 forud for beløb opgjort efter stk. 3 118. I ovenstående eksempel vil det dermed betyde, at kun de 7.000 kr., der reguleres på grund af den negative skat, bliver reguleret. 5.9.2.4 Øvrige overgangsregler I 46, stk. 1 bliver det præciseret, at såfremt de børsnoterede aktier har fået nye indgangsværdier, i forbindelse med overskridelse af 100.000 kr.'s reglen, så vil disse nye indgangsværdier blive bibeholdt. Overskrides 100.000 kr' grænsen første gang den 31. december 2006, hvilket er ved overgangen til den nye aktieavancebeskatningslov, vil dette medføre at aktierne får ny indgangsværdi på denne dato. Reglen vedrørende nye indgangsværdier gælder kun for børsnoterede aktier, og medfører at på det tidspunkt beholdningen af børsnoterede aktier overskrider 100.000 kr.'s grænsen, da vil de skulle tillægges en ny værdi. Den nye værdi er kursværdien på tidspunktet for overskridelsen af 100.000 kr's grænsen. Som omtalt tidligere i opgaven er der 3 tidspunkter, hvor det måles om beholdningen af børsnoterede aktier overskrider grænsen på de 100.000 kr. Det er følgende tidspunkter: Efter køb af nye børsnoterede aktier. Før salg af børsnoterede aktier Den 31. december ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 119 5.9.2.4.1 Tab til fremførsel Det bliver også specificeret i 46, stk. 2 at tab til fremførsel, som er konstateret før den nye aktieavancebeskatningslov træder i kraft, også vil kunne fremføres til modregning i avancer konstateret ved den nye aktieavancebeskatningslov. 117 Hvor den samlede aktieindkomst overstiger progressionsgrænsen. 118 Negativ skat af det underskud, der ikke er omfattet af overgangsreglerne. 119 Eller en anden dato, hvis den skattepligtige har et andet skatteår end fra 1. januar til 31. december. Side 81

Dette gælder dog ikke tab konstateret i 2000 og 2001, som ifølge en tidligere aktieavancebeskatningslov sidst skal anvendes i 2005 og 2006, da der har været en maksimal ret til at fremføre tabet i 5 år. Det ovenstående gør sig også gældende for tab på unoterede aktier. Disse tab vil dog også kunne modregnes i udbytter, udover avance ved salg. Der gælder for unoterede aktier den samme modregningsbegrænsning hvad angår tab konstateret i 2000 og 2001. Disse kan kun fremføres til senest anvendelse i henholdsvis 2005 og 2006. Tabet kan herudover kun fremføres til modregning i gevinster og udbytter, der medregnes til aktieindkomsten. 5.9.2.4.2 1993-reglen Som en overgangsregel i den tidligere aktieavancebeskatningslov var der en bestemmelse, der betød at personer, der har erhvervet aktier inden 19. maj 1993, og som vil kunne havde afstået disse aktier skattefrit, ved overgangen, til den på den tid nye aktieavancebeskatningslov, vil kunne have afstået aktierne skattefrit kan avende kursen den 19. maj 1993 som ny indgangsværdi for aktierne i stedet for den faktiske anskaffelsessum. Dette vil betyde at kursstigningen indtil dette tidspunkt ikke vil blive beskattet, mens kursstigninger efter 19, maj 1993 vil bliver beskattet. Ligesom for selskaber, er det ikke muligt at opnå et større tabsfradrag end forskellen mellem afståelsessummen og kursværdien 19. maj 1993, uagtet om man har valgt at anvende kursværdien den 19. maj 1993 som ny indgangsværdi. Denne overgangsregel mynter sig på aktionærer, der inden den nye aktieavancebeskatningslov i 1993, ikke blev betragtet som hovedaktionærer. Hovedaktionærer skal, jf. tidligere lovgivning samt nuværende lovgivning, beskattes af avancen uanset ejertiden og overskridelsen af 100.000 kr.'s reglen. Det vil dog samtidig være de færreste hovedaktionærer, der kan eje en børsnoteret aktiebeholdning med en kursværdi under de 100.000 kr. Bemærk dog at hovedaktionærer ofte har aktier i unoterede aktieselskaber. Side 82

Andelsbeviser, hvor der ikke skulle svares skat af en eventuel gevinst ved salg den 19. maj 1993, kan også få tilskrevet en ny kurs den 19. maj 1993, ligesom det gælder for aktier. 5.9.2.4.3 Medarbejderaktier Medarbejderaktier, som ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 vil have være skattefri, får ligesom hovedaktionæraktier nye indgangsværdier. Da medarbejderaktierne har været båndlagte, er det ikke kursværdien af disse aktier den 19. maj 1993, men derimod kursværdien på det tidspunkt aktierne ikke længere er båndlagte. "Normale" aktionærer ville ved overgangen til de nye aktieavancebeskatningsregler i 1993 kunne afstå aktierne, eller beholde dem, som konsekvens af de nye aktieavancebeskatningsregler. Denne muligheder var ikke til stede for aktionærer, hvis aktiebeholdning var båndlagte medarbejderaktier. Da disse personer ikke har haft muligheden for at reagere på de aktieavancebeskatningsregler, ligesom resten af befolkningen, er det indført at kursværdien af deres båndlagte aktier får ny indgangsværdier på det tidspunkt de ikke længere er båndlagt, svarende til kursværdien på tidspunktet for båndlæggelsens ophør. Også for de båndlagte medarbejderaktier gælder det at, der ikke kan fradrages et større tab end forskellen mellem afståelsessummen og kursværdien den 19. maj 1993. 5.9.2.4.4 Konvertible obligationer (overgangsregler) En endnu tidligere overgangsregel vedrører konvertible obligationer erhvervet før den 1. juli 1981. Konvertible obligationer erhvervet før 1. juli 1981 skal, jf. 46, stk. 6, medregnes til handelsværdien den 1. juli 1981, såfremt denne er højere end den faktiske anskaffelsesværdi. Side 83

46, stk. 5 finder dog ikke anvendelse såfremt den skattepligtige driver næring ved køb og salg af aktier, jf. den nuværende aktieavancebeskatningslovs 17. 5.9.2.4.5 Hovedaktionæraktier Hovedaktionæraktier, hvor 6, stk. 3, sidste pkt., stk. 4 eller stk. 7, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992 har haft virkning skal anvende de anskaffelsessummer som fastlægges i de nævnte bestemmelser. Ifølge kommentarerne til den nye aktieavancebeskatningslov omhandler overgangreglen følgende forhold: 6, stk. 3 En hovedaktionær 120, hvor en del af aktierne er afstået inden 19. maj 1993, og hvor anskaffelsessummen for de resterende aktier opgøres ved hjælp af den gennemsnitlige anskaffelsessum. 6, stk. 4 Omfatter hovedaktionærer 121, som har afstået aktier inden 1. juli 1981, og som efterfølgende, men inden 19. maj 1993 har været omfattet af hovedaktionærreglerne. Anskaffelsessummen for de resterende aktier opgøres som den restanskaffelsessum, der blev opgjort efter de dagældende regler i lov om særlig indkomstskat. 6, stk. 7 Denne bestemmelse viser endnu længere tilbage, og omhandler aktier erhvervet inden den 1. januar 1962. For aktier erhvervet inden 1. januar 1962 og som ved en afståelse den 19. maj 1993 vil blive beskattet som hovedaktionæraktier, får de pågældende aktier en ny anskaffelsessum. Den nye anskaffelsessum vil være aktiernes formueskattepligtige værdi den 1. januar 1962, medmindre den faktiske anskaffelsessum er højere. Hvis den 120 Eller ophørende hovedaktionær 121 Eller ophørende hovedaktionær Side 84

faktiske anskaffelsessum er højere end den formueskattepligtige værdi den 1. januar 1962 anvendes den faktiske anskaffelsessum stadig. Jf. 46, stk. 8 kan hovedaktionærer 122, som tidligere har anvendt den gennemsnitlige anskaffelsessum på aktier erhvervet før 1. juli 1981, stadig anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum som den faktiske anskaffelsessum på disse aktier. 5.9.2.4.6 Investeringsforeningsbeviser Også investeringsforeningsbeviser, omfattet af 22 123, kan tilskrives en ny anskaffelsessum. Ligesom for aktier 124, jf. ovenstående, er det dog et krav at de ville være kunnet solgt skattefrit på samme dag som den nye anskaffelsesværdi er gældende fra. Ved investeringsforeningsbeviser er det dog ikke den 19. maj 1993. Det er i stedet den skattemæssige konsekvens ved afståelse af investeringsforeningsbeviser den 19. januar 1994, der i stedet er gældende for hvorvidt, der kan anvendes nye indgangsværdien, samt hvad de pågældende nye indgangsværdier skal være. Vil investeringsforeningsbeviset kunne sælges den 19. januar 1994 skattefrit, vil investeringsforeningsbeviset fremover anses for anskaffet til kursværdien den 19. januar 1994. Ved opgørelse af gevinst eller tab, kan investeringsforeningsbevisets anskaffelsessum dog ikke udgøre et beløb, der er større end investeringsforeningsbevisets værdi den 19. januar 1994, eller investeringsforeningsbevisets værdi på afståelsestidspunktet. 122 Som var omfattet af reglerne vedr. hovedaktionærer den 19. maj 1993. 123 Udloddende investeringsforeninger, der ikke er aktiebaserede (typisk obligationsbaserede investeringsforeninger). 124 Og andelsbeviser Side 85

5.9.2.4.7 Lagerprincippet (næringsaktier) Har man tidligere, som næringsdrivende med køb og salg af aktier, anvendt lagerprincippet til opgørelse af gevinster på beholdningen af aktier opretholdes dette valg ved overgang til den aktieavancebeskatningslov. Næringsaktier (omfattet af den tidligere aktieavancebeskatningslov) Aktier, som i den tidligere lov har været omfattet af næringsbegrebet i 3 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, og som ved overgangen til den "nye" aktieavancebeskatningslov kommer til at blive omfattet af 12-14 125 eller 20-22 126, får en ny anskaffelsessum. Denne anskaffelsessum bliver kursværdien den 31. december 2005, da dette samtidig er dagen hvor tidligere beholdning af næringsaktier slutbeskattes 127. Der er ved indførelsen af den nye aktieavancebeskatningslov sket en indskrænkning af aktier omfattet af næringsbegrebet. I 3 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 af fremgik følgende af stk. 1: " Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst." Den "nye" 17 har følgende ordlyd i stk. 1: " Hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier, medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst." Det der er væsentligt at bemærke er at den gamle næringsbestemmelse var meget bredere end den nye. 125 Børsnoterede og unoterede aktier. 126 Investeringsforeningsbeviser, akkumulerende ( 20), udloddende aktiebaserede ( 21) og udloddende obligationsbaserede ( 22). 127 Som næringsaktier opgjort efter lagerprincippet. Side 86

Tidligere omfattet begrebet næringsaktier aktier, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næring. I dag anvender aktieavancebeskatningsloven næring, som hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier. Som det også står omtalt i kommentarerne til den nye lov, er det aktier, som er erhvervet som vederlag for næring, der ikke længere betragtes som næringsaktier. 5.9.2.4.8 Hovedaktionærnedslag Det har hidtidigt været muligt at få et ejertidsnedslag for hovedaktionærer. Det vil sige, at jo længere tid aktierne 128 har været ejet jo større procentmæssigt nedslag er det muligt at få på en eventuelt opnået gevinst i forbindelse med afståelse af aktierne. Nedslaget beregnes med 1% pr. år, hvor den skattepligtige har ejet aktierne indtil udløbet af indkomståret 1998. Fradraget kan maksimalt udgøre 25%. Nedslaget er uagtet, at hovedaktionæren måske først senere er blevet en reel hovedaktionær i selskabet. Hvis den skattepligtige for eksempel starter med at erhverve en mindre aktiepost i et selskab, og først senere erhverver nok aktier til at blive hovedaktionær, vil det være tidspunktet for erhvervelsen, der er gældende for meget nedslag den skattepligtige kan få i den opnåede gevinst. Følgende eksempel viser hvorledes 47 kan anvendes i praksis: Den skattepligtige stifter et anpartsselskab i 1992, og indskyder i den forbindelse en anpartskapital på 125.000 kr.. Anpartsselskabet likvideres 30. juni 2006 med et likvidationsprovenu 129 på 2.320.000 kr. 128 eller anparterne. 129 Indre værdi, der kommer til udbetaling til hovedaktionæren. Side 87

Den skattepligtige avance udgøres af afståelsessummen fratrukket anskaffelsessummen. Dette giver en fortjeneste på 2.195.000 kr. 130. Da hovedaktionæranparterne har været ejet siden 1992 giver dette et nedslag på 6%, hvilket er 1% for det antal hele år, hvor aktierne har været ejet indtil 31. december 1998 131. Nedslaget i kroner bliver 131.700, hvorefter den skattepligtige gevinst udgør 2.063.300 kr. 132 5.9.3 Delkonklusion Da den nye aktieavancebeskatningslov ikke skal komme til unødig stor skade for hidtidige aktionærer, der f.eks. har handlet aktier ud fra en forudsætning om at de vil kunne sælges skattefrit efter 3 år. Derfor er der i loven en del overgangsregler, der er til stede for at disse ikke bliver unødig påvirket af den nye lov. Da der tidligere var stor fokus på opgørelse af tab og gevinster ved salg af aktier for personer, er overgangsreglerne da også primært vedrørende beskatningsregler for personer. Tab konstateret, for et selskab, i 2000 og 2001 kan kun fremføres til 2005 og 2006. Herefter går de tabt. Tab konstateret herefter kan fremføres i det uendelige, ligesom det er tilfældet i den nye aktieavancebeskatningslov. For både privatpersoner og selskaber er der en række overgangsregler, der dikterer indgangsværdierne for visse typer aktier m.v., der er erhvervet før f.eks. 1993. Personer kan f.eks. anvende kursen d. 19. maj 1993, som indgangsværdi på aktier, der ville kunne være solgt skattefrit på denne dag, jf. de gældende regler på det tidspunkt. 130 2.320.000 kr. 125.000 kr. = 2.195.000 kr. 131 Anparterne har været ejet hele året for årene 1993-1998, men ikke hele 1992, hvorfor der gives fradrag for 6 år = 6%. 132 2.195.000 kr. 131.700 kr. = 2.063.300 kr. Side 88

Tab og gevinst for personer har tidligere været afgjort af om aktierne har været ejet i over eller under 3 år, og om beholdningen af børsnoterede aktier samlet har udgjort en værdi, der er større end 100.000 kr. Har aktierne været ejet under 3 år skulle avancen opgøres efter aktie for atktiemetoden, og medregnes i den skattepligtiges kapitalindkomst. Har aktien været ejet i mere end 3 år skal avancen opgøres efter gennemsnitsmetoden. Har beholdningen af børsnoterede aktier været under 100.000 kr. i 3 år er avancen skattefri. Har beholdningen været over 100.000 kr. er avancen skattepligtig og skal medregnes i aktieindkomsten. Som overgangsregel, er det derfor indført, at såfremt beholdningen af børsnoterede aktier den 31. december var under 136.600 kr. 133, så vil de pågældende aktier kunne sælges skattefrit på et senere tidspunkt 134. Da avancen på aktier ejet i under 3 år tidligere skulle være medregnet i kapitalindkomsten, er der også indført en overgangsregel, der sikrer at den skattepligtige ikke kommer til at betale for meget i skat, da avancen efter de nye regler under alle omstændigheder beskattes som aktieindkomst. Derfor fremgår det af overgangsreglerne at, for personer, hvor kapitalindkomsten beskattes med mindre end 43% da skal, der flyttes beløb fra aktieindkomsten til kapitalindkomsten. Det beløb, der flyttes er den del af aktieindkomsten, der overskride progressionsgrænsen på 43%. Herudover kan der også flyttes noget indkomst såfremt der en negativ aktieindkomst vedrørende aktier, der ikke er omfattet af overgangsreglerne. 133 Uagtet at beholdningen ikke har holdt sig under grænsen de sidste 3 år 134 De skal blot have været ejet i mere end 3 år på salgstidspunktet. Side 89

6 Konklusion Beskatning af aktier efter den nye aktieavancebeskatningslov foregår som udgangspunkt ret simpelt. Selskaber er skattepligtig af avancen, men har samtidig også fradrag for tab, der må være opstået, og som overskrider det skattefrie udbytte, der er modtaget 135. Tab kan modregnes i andre indtægter fra salg af aktier, samt den skattepligtige del af modtaget udbytte. Tab kan fremføres i det uendelige, og modregnes i fremtidige indtægter og tab. For personer gælder der ikke længere nogen regler for beskatning afhængig af hvor længe aktierne har været ejet, og hvilken værdi aktiebeholdningen har haft. Når det er sagt, findes der dog stadig overgangsregler, der regulerer på samme måde. Aktieavancer skal indregnes i den skattepligtiges aktieindkomst, mens tab kan modregnes i tilsvarende avancer samt modtagne udbytter. Tab på unoterede aktier kan indregnes i den skattepligtige indkomst med tabet, således at den skattepligtige får tabsfradraget i året, hvor det er opstået. For personer og selskaber, der har som næring at handle med aktier, skal også den urealiserede aktieindkomst, ultimo året, medregnes i den skattepligtige indkomst. Det er almindelige aktier, og omsættelige udloddende investeringsforeningsbeviser, der skal reguleres såfremt den skattepligtige falder under næringsbegrebet. Hvis den skattepligtige har en beholdning af akkumulerende investeringsforeningsbeviser, skal der også på denne beregnes avancer af de urealiserede kursstigninger, og dette er selvom det ikke har noget med næring at gøre. Gevinster ved salg af udloddende investeringsforeningsbeviser skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Både aktie- og obligationsbaserede. Tab kan som udgangspunkt ikke fradrages. Det er dog muligt for beholdninger i aktiebaserede investeringsforeningsbeviser at fradrage tab, hvis foreningen har besluttet at dens beviser, skal behandles som almindelige aktier. For beviser i obligationsbaserede investeringsforeninger er det muligt at fradrage tab, hvis den har investeret i fordringer i fremmed valuta. 135 34% af modtaget udbytte er skattefrit for selskaber. Side 90

Der er i forhold til tidligere sket en ændring af begrebet næringsaktie. Begrebet har tidligere omfattet aktier anskaffet som led i næring. Det er ikke omfattet af begrebet i dag, som kort kan defineres som "at drive næring ved køb og salg med aktier". Den type aktier, der ikke længere falder under næringsbegrebet er bl.a. "håndværkeraktier", som kunne være håndværkeres betaling for et udført arbejde, som alternativ til kontanter. Der er en række overgangsregler, der skal regulere beskatningen ved afståelse af aktier erhvervet før 1. januar 2006. Af disse kan bl.a. nævnes 100.000 kr.'s reglen samt muligheden for at overføre indkomst fra aktieindkomst til kapitalindkomst. Begge regler gælder kun for personer. Hvis den skattepligtige den 31. december 2005 har en aktiebeholdning, der har en værdi, der er under 136.600 kr., vil vedkommende i al fremtid kunne sælge sine aktier skattefrit, hvis de blot har været ejet mindst tre år på salgstidspunktet. Skattefriheden gælder selvfølgelig kun de aktier, der indgik i beholdningen den 31. december 2005. Sælger den skattepligtige efter 1. januar 2006 aktier, der har været ejet i mindre end tre år kan vedkommende flytte beskatning fra aktieindkomst til kapitalindkomst. Forudsætningen for at kunne gøre dette er, at aktieindkomsten hos den skattepligtige er så stor at der sker beskatning med 43%, samt at den alternative beskatning, som kapitalindkomst, sker til en lavere skatteprocent end de 43% som aktieindkomst. Af områder, hvor der er sket en betydelig ændring i forhold til den tidligere lovgivning kan bl.a. nævnes næringsbegrebet, som er gennemgået ovenfor. Herudover er der sket en betragtelig forsimpling af de regler, der gælder for avanceberegning for personer, i og med at der ikke skal tages stilling til ejertid og den samlede værdi af beholdningen. Ved tab, som er opstået, er der også sket en udvidelse i modregningsmulighederne, i og med, at de nu kan modregnes i modtaget udbytte. Dog med den indskrænkelse, for virksomheder, at tab til modregning først skal reguleres efter hvor meget, der er modtaget i skattefrit udbytte fra det pågældende virksomhed. Dette er nyt i forhold til tidligere, og kan komme til at virke besværende for virksomheder, da de nu kan komme til at gå år tilbage for at finde ud af hvor meget udbytte de har modtaget fra det pågældende selskab. Side 91

Et af formålene med loven var at gøre regelsættet mere simpelt at bruge og overskue. Dette er som udgangspunkt lykkedes. Grundreglerne er ganske simple, der skal ikke længere, for personer, tages hensyn til ejertiden og den samlede værdi af beholdningen. For selskaber, er der dog sket en lille ændring, der kan gøre beregningerne sværere. Det er, som nævnt ovenfor, den begrænsede fradragsmulighed for tab, hvor man først skal ind og kigge på tidligere års modtaget udbytte fra det pågældende selskab. Overgangsreglerne er, som vanligt i en sådan lov, ikke altid lige nemme at forstå. Med tiden vil de dog blive mindre og mindre aktuelle for den almindelige skattepligtige, hvorfor der ikke skal lægges alt for stor vægt på at de ikke er nemt forståelige. Side 92

Litteraturliste Bøger m.v.: Aktieavancebeskatningsloven - Lov nr. 1413 af 21. december 2005 om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (med kommentarer), Magnus Informatik A/S Ligningsvejledningen 2006, Magnus Informatik A/S. "Lærebog om indkomstskat", 11. udgave 2005, Aage Michelsen, Steen Askholt, Jane Bolander og John Engsig, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. "Aktieavancebeskatning Redegørelse fra arbejdsgruppen til gennemgang af aktieavancebeskatningsloven", Skatteministeriet, September 2000, Betænkning nr. 1392. "Regnskabsanalyse og værdiansættelse", 2. udgave 2005, Jens O. Elling og Ole Sørensen, Gjellerup. "Lov om særlig indkomstskat m.v.", 1966, Bent Colding og Peter Dyhr, Juristforbundets Forlag. Artikler: Artikel af Tommy V. Christiansen i Jyllandsposten den 28. januar 2006, "Datoen 1. januar er afgørende for skatten". Artikel af Kristoffer Brahm i Jyllandsposten den 10. december 2005, "Ny skattelov freder investorer". "Tegningsretter og kapitalforhøjelse" af lektor, ph.d. Jane Bolander, Handelshøjskolen i Århus, 1. marts, TfS 2006, 194. Side 93

"Hvad er en næringsaktie?", Advokat Bent Muller og adv.fm., lic.merc. Jørn Vestergaard Jensen, Advokatfirmaet Storm Mortensen, 24. juli 1989, TfS 1989, 437. Domme og afgørelser: TfS 2006, 199 Ø TfS 2005, 933 H TfS 2005, 194 LR TfS 2004, 847 Ø SKM 2002, 284 LSR TfS 1999, 210 H TfS 1998, 397 H TfS 1996, 645 H TfS 1989, 418 V Side 94