Aktieavancebeskatningsloven. - Beskatning ved afståelse af aktier m.v.

- Beskatning ved afståelse af aktier m.v. Handelshøjskolen i Århus HD - Regnskabsvæsen Afhandling Forår 2006 Forfatter: Martin A. Petersen Vejleder: Torben Bagge

Indholdsfortegnelse: Aktieavancebeskatningsloven Summary... 1 1. Problemformulering... 6 2. Indledning... 7 3. Beskatning af aktier igennem tiden.... 10 3.1 Før 1962... 10 3.2 1/1 1962 30/6 1981... 11 3.3 Fra den 1/7 1981... 12 4. Beskatning... 14 5. Aktieavancebeskatning... 17 5.1 Lovens anvendelsesområder... 18 5.1.1 Definition af børsnoterede aktier... 19 5.1.2. Definition af hovedaktionæraktier... 20 5.1.3 FIFO-princippet... 21 5.1.4 Delkonklusion... 22 5.2 Kredsen af skattepligtige... 23 5.2.1 Selskaber mv... 23 5.2.2 Personer... 23 5.3 Almindelige aktier... 24 5.3.1 Aktier ejet i mindre end 3 år... 24 5.3.1.1 Selskaber m.v... 24 5.3.2 Aktier ejet i mere end 3 år... 27 5.3.2.1 Selskaber m.v... 27 5.3.3 Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter... 27 5.3.3.1 Selskaber m.v... 27 5.3.4 Fusion mellem andelsforeninger og selskaber m.v... 28 5.3.4.1 Selskaber m.v... 28 5.3.5 Gevinster... 28 5.3.5.1 Personer... 28 5.3.6 Tab unoterede aktier... 29 5.3.6.1 Personer... 29 5.3.7 Tab børsnoterede aktier... 29 5.3.7.1 Personer... 29 5.3.8 Aktier med boligret... 30 5.3.8.1 Personer... 30 5.3.9 Delkonklusion... 30 5.4 Særlige regler for visse aktier... 32 5.4.1 Tildeling af tegningsretter til aktier til hidtidige aktionærer... 32 5.4.1.1Selskaber m.v. og personer... 32 5.4.1 Næring... 33 5.4.1.1. Selskaber mv. og personer... 33 5.4.2 Andele i andelsforeninger... 40 5.4.2.1 Selskaber m.v. og personer... 40 5.4.3 Delkonklusion... 40 5.5 Investeringsforeningsbeviser og aktier i finansielle selskaber... 42 5.5.1 Investeringsforeningsbeviser og aktier i investeringsselskaber... 42 5.5.1.1 Selskaber m.v. og personer... 42 5.5.2 Investeringsforeningsbeviser i andre akkumulerende investeringsforeninger... 42 5.5.2.1 Selskaber m.v. og personer... 42 5.5.3 Investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger 43 5.5.3.1 Selskaber m.v. og personer... 43 5.5.4 Investeringsforeningsbeviser i andre udloddende investeringsforeninger... 43 5.5.4.1 Selskaber m.v. og personer... 43

5.5.5 Delkonklusion... 44 5.6 Opgørelse af gevinst og tab... 46 5.6.1 Selskaber m.v. og personer... 46 5.6.2 Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier... 48 5.6.2.1 Selskaber m.v. og personer... 48 5.6.3 Gennemsnitsmetoden... 49 5.6.3.1 Selskaber m.v. og personer... 49 5.6.4 Forhøjelse af anskaffelsessummen for visse investeringsforeningsbeviser... 51 5.6.4.1 Selskaber m.v. og personer... 51 5.6.5 Nedsættelse af anskaffelsessummen... 52 5.6.5.1 Selskaber m.v. og personer... 52 5.6.6 Delkonklusion... 53 5.7 Afståelse m.v.... 54 5.7.1 Familieoverdragelse med succession... 58 5.7.1.1 Personer... 58 5.7.2 Overdragelse til nære medarbejdere med succession... 59 5.7.2.1 Personer... 59 5.7.3 Aktieombytning... 60 5.7.3.1 Selskaber m.v. og personer... 60 5.7.4 Delkonklusion... 60 5.8 Tilflytning og fraflytning... 62 5.8.1 Tilflytning... 62 5.8.1.1 Selskaber m.v. og personer... 62 5.8.2 Fraflytning... 62 5.8.2.1 Selskaber m.v. og personer.... 62 5.8.3 Overdragelse mellem samlevende ægtefæller... 64 5.8.3.1 Personer... 64 5.9 Ikrafttrædelse og overgangsregler... 65 5.9.1 Ikrafttræden... 65 5.9.2 Overgangsregler... 65 5.9.2.1 Selskaber m.v... 65 5.9.2.2 Personer... 68 5.9.2.3 Overgangsregler for aktier eget i mindre end 3 år... 73 5.9.2.4 Øvrige overgangsregler... 81 5.9.3 Delkonklusion... 88 6 Konklusion... 90 Litteraturliste... 93

Summary Taxation upon sale of shares has for a long time been quite hard to comprehend and the new law about taxation on shares should be a pleasant change to this. And make the area easier to understand for the ordinary stockholder and taxpayer. It has for long time been in focus to simplify the rules for taxation on sales of shares and as late as September 2000 there has been published a consideration on the subject. 'Redegørelse fra arbejdsgruppen til gennemgang af aktieavancebeskatningsloven.' But has it succeeded to simplify the law? It has been stressed a couple of times that the simplification have not been a success. There is specifically still a quite complicated set of rules in the temporary rules. In this section of the law you will still have to take in to account how the shares would have been taxed as for example the 19. may 1993. In the instance that the taxpayer is NOT, in any way, included in the temporary rules. Then the law has been made more simple. As a private person you no longer have to take into consideration for how long time you have owned the shares and what the value of the stock is. The tax is the same no matter how long the share has been owned and how big the aggregated value of the shares is or have been. When you are dealing with fiscal legislation it is important to remember that it is the reality of a contract and not necessary the written words that is taken into consideration. This has lately been shown in a decision by Østre Landsret regarding the 'elevator model'. Companies (limited) has existed for many years. And for that reason it has also been relevant to define how tax on sales of shares should be applied over the years. As the Side 1

main shareholder of a company you will have 3 ways to pay out the earnings of the company. You could chose to get paid for your work. Just like any other employee. You could choose to withdraw the money as a dividend. The last possibility would be to let the money stay in the company and withdraw them as a part of your sale price for the shares in the company. When revenue from sale of share is taxed it happens with a tax percentage on 28% by the first 43.300 DKR. and with 43% of income over 43.300 DKR. It is not a mere incident that it is exactly these percentages that is being used. By some simple calculations it shows that there is a purpose. If you get a salary of 100.000 DKR. there would be 37.720 DKR. left to the main shareholder after tax. This come up to a tax percentage of 62,28%. If you receive the money as a dividend from the company there would be 41.040 DKR. left to the main shareholder after tax. This come up to a tax percentage of 59,69%. The law includes tax on sale of a number of papers and parts. Among these are shares and parts in co-operatives. The Stock is regulated by the FIFO-principle. This means that the shares that have been acquired first also will be the shares that is sold first. Shares that have been 'tied up' is considered acquired at the time they are no longer 'tied up'. Companies liable to pay tax, foundations and associations who is included in the selskabsskattelov or fondsbeskatningslov is included in ABL 1 and 2, after the rules that is mentioned in 5 and 8-11, chapter 4-6 and 30, 31, 33, 36-40 and 43. Private persons and estates of deceased persons who is liable to pay tax by the kildeskattelov or dødsboskattelov is included to make up the income statement by ABL 1 and 2, after the rules that is mentioned in 5, 12-15, chapter 4-8 and 44-47. Side 2

If a company sell a share owned less than 3 years - at a profit - the profit will be taxed. If a loss should occur it would be possible to set-off in a profit on a share owned under 3 years and the parts of dividend that is to be included in the income statement. If this is not sufficient it is possible to forward the loss until a profit or dividend occurs in a later year. If the shares has been owned for more than 3 years the profit should not be included in the income statement. For companies there are no distinctions between shares noted at the stock exchange and those that are not. All profits for private persons are to be included in the income statement as a result of the new law. When it come to profits there is no distinctions between shares noted at the stock exchange an those that are not. Loss on shares that are noted at the stock exchange can be forwarded as possible by companies while loss on shares that are not is deductible at the year they appear. If the taxpayer trades in stocks profit and loss by this activity is calculated into the income statement fully even though they have not been sold at the end of the year. In practise it is required to have many trades before included by the rules. Further more the following will have to bee fulfilled: The taxpayer is trading shares. The single share shall have been acquired with the purpose of a resell. If you have invested in a firm that reinvest in shares a loss can not be deducted. As a exception to this 21, stk. 2 makes it possible to deduct the loss under the circumstances that the company has announced that it shares should bee treated like ordinary shares. Profit and loss by sale of shares is calculated as the difference between the average initial cost and the price at which they have been sold. The exception to this rule is Side 3

when rights to by shares in a company noted at the stock exchange are sold. Profit and loss on theses shall be calculated by use of the share by share-method. Profit and loss to sold rights to buy shares in a company that is not noted at the stock exchange is calculated by use of the average method for the whole stock. The tax is due at the moment the profit or loss is realised. This is in contrast with the rules considering shares sold as a trade. Shares that are considered as a part of a tradestock is taxed on profits and losses even though the shares have not been sold at the end of the year. If a rights to buy shares at favourable price has been given a present shareholder - and it is being used the share will be considered acquired at the same time as the share on which it has been appointed. According to 30 the sale of a share can take place as a sale, exchange for a other share or if the share ceased to be valid and other forms to desist from the share. It is not the physical or fiscal sale of the share that necessary is consistent with the juridical sale of the share. Although it often will be. The juridical sale depends on the actual contract and the risks at hand. It is possible to transfer shares to parts of the family 1 with succession if some requirements have been fulfilled. It is also possible to transfer shares to employees with succession. It is a requirement that the employee in the last four year in total have been employed for three years at the employer that has issued the shares. When a company or a person is due to pay tax in Denmark the stock hold that, the person or company has, is considered bought at the original time but at the cost at which they would have been bought at the time the company or person moves to Denmark. 1 Children and their children's and brothers and sisters and their children. Side 4

If a company or person chooses to leave Denmark the stock hold is considered sold at the price valid and at the time that the person or company leaves Denmark. The new law should not be unnecessary harsh on the present shareholders. And for that reason there is a lot of transition rules protecting the shareholders against being overtaxed. If the shares had been owned for less than 3 years the profit was calculated by use of the share by share-method and is taxed as interest income. If the share had been owned for more than 3 years the profit was calculated by the use of the average method. And if the total value of the shares of owned by the taxpayer was greater then 100.000 DKR the profit is added to the income from shares etc. If the value of shares in the share hold it was under 100.000 DKR the profit was free of tax. One of the transition rules tells that all future profit of shares which aggregated value was lower than 136.600 DKR at the 31. of December is free of taxation. Because profit on shares owned less than three years previously had to be calculated into the interest income and the present rules state that it has to be calculated into income from shares etc. there have been made a transition rule stating that part of the income can be moved to the interest income under a few conditions. One of the conditions is that the tax rate for interest income has to be lower than the tax rate for incomer from shares etc. Side 5

1. Problemformulering I lyset af at der 21. december er blevet vedtaget en ny aktieavancebeskatningslov ønskes følgende belyst i denne opgave: Hvordan foretages der beskatning af afståelse af aktier m.v. Er der områder i den nye lov, der afviger væsentligt fra den gamle aktieavancebeskatningslov. Gennem analyse af lovens tekst samt bemærkninger til loven mv. ønskes det også belyst hvilke hensigter lovgiver eventuelt har haft med loven, såvel offentlige som skjulte. Opgaven vil tage udgangspunkt i aktieavancebeskatning af personer såvel som selskaber. Der har historisk været mest fokus på beskatning af personer i lovgivningen, hvorfor opgaven også ville bære præg af dette. Det er muligt at overføre visse indtægter mellem ægtefæller. Denne mulighed for overførsel vil der ikke blive redegjort for i dybden i denne opgave. Opgaven vil i opbygningen følge lovens kapitler. Begrebsrammen og definitioner gennemgås således i takt med at de optræder i lovgivningen. Da opgaven tager udgangspunkt i lovgivningen vil den bære præg af at være teoretisk og analytisk. Hvor det er muligt, tages der dog udgangspunkt i tidligere praksis på området. Her især afsagte domme fra højesteret og lavere instanser. Da aktieavancebeskatningsloven er ny er der endnu ikke foretaget test af loven ved domstolene. Side 6

2. Indledning Området for beskatning ved afståelse af aktier har længe været ret kryptisk at forstå, og den nye aktieavancebeskatningslov skulle gerne ændre på dette, og gøre området lettere forståeligt for den almindelige skatteyder. For personer, der alene investere i helt normale børsnoterede aktier har avanceopgørelsen ikke altid været helt nem. Først har man skulle tage stilling til om aktien har været ejet over eller under 3 år. Dette har betydning for hvilken slags skat man skal betale af en eventuel gevinst. For aktier over 3 år sker beskatningen som aktieindkomst, og for aktier ejet under 3 år sker beskatningen som kapitalindkomst. Udover dette skal den skattepligtige så huske på at se efter om værdien af beholdningen af børsnoterede aktier overstiger 136.600 kr. 2. Gør de ikke dette er en eventuel gevinst skattefri, og hvis den overstiger de 136.600 kr. skal der beskattes gevinsten som aktieindkomst. Udover dette skal den skattepligtige også huske på at første gang at grænsen på de 136.600 kr. overstiges medfører det at de børsnoterede aktier får en ny anskaffelsessum. Nemlig værdien på det tidspunkt grænsen på 136.600 kr. overskrides. Det med at aktierne får ny indgangsværdi når de overskrider de 136.600 kr. har det desværre med at blive forglemt i praksis. Der skal endda anvendes forskellige anskaffelsessummer alt efter om aktierne har været ejet i mere eller mindre end 3 år. Det er ikke ligefrem simple regler der gælder på området, og de ovenstående regler er endda kun gældende for almindelige aktionærer 3 og for de mest almindelige investeringspapirer - de børsnoterede aktier. Der har længe været fokus på at forsimple reglerne for aktieavancebeskatning, og så sent som september 2000 er der udgivet en betænkning 4 på området. 2 100.000 kr.'s reglen 3 Ikke noget med hovedaktionæraktier eller næringsdrivende. 4 Betænkning nr. 1392 Side 7

Redegørelse fra arbejdsgruppen til gennemgang af aktieavancebeskatningsloven. I indledningen til denne betænkning 5 noteres da også følgende som konsekvens af hyppige lovændringer siden aktieavancebeskatningslovens oprindelige indførelse i 1981 og seneste væsentlige ændring i 1993 i forbindelse med skattereformen: "De foretagne ændringer har medført, at loven er blevet langt mere detaljeret, men samtidig kan virke uoverskuelig og vanskelig at forstå. Ændringerne har herudover medført, at systematikken i loven i dag ikke kan betegnes som klar og logisk." Arbejdsgruppen har i forbindelse med betænkningen også givet et forslag til en ny aktieavancebeskatningslov, samt forslag til enkelte områder. Det er på baggrund af disse forslag at den nye aktieavancebeskatningslov, der er vedtaget 21. december 2005, er udarbejdet. Der er i forbindelse fremstillingen af det nye lovforslag da også opstillet en direkte sammenligning mellem aftalen 6 og betænkningen 7, hvoraf det fremgår at de fleste forslag er fulgt i det nye lovforslag. Dog selvfølgelig med enkelte undtagelser. Men er det så lykkedes at forenkle aktieavancebeskatningsloven? Det er blevet fremhævet et par gange at det ikke er lykkedes med forenklingen af lovgivningen. Det er dog specifikt overgangsreglerne som ikke er blevet forsimplet. På dette område skal man stadig ind og tage stilling til hvordan avancebeskatning af aktierne vil have været på forskellige tidspunkter tilbage i tiden, som f.eks. kunne være 19. maj 1993. I det tilfælde, hvor den skattepligtige på ingen måde er omfattet af nogle overgangsregler ER aktieavancebeskatningsreglerne blevet mere simple. Der skal ikke længere, som privatperson, tages stilling til ejertiden på aktierne eller kursværdien af beholdningen. Beskatningen er den samme uanset hvor længe den skattepligtige har ejet aktierne samt hvor stor kursværdien af aktierne er. 5 S. 5, Betænkning nr. 1392, Skatteministeriet 6 Mellem regeringspartierne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. 7 Sammenligningen fremgår af Notat af 6. november 2005, J.nr. 2005-711-0048, Skatteministeriet. Side 8

Realitetsbegrebet Aktieavancebeskatningsloven Inden for skatteretten er det vigtigt at huske på at det er realiteten, der ligger til grund for beskatningen, og ikke hvordan en aftale er stykket sammen. Senest er dette kommet til udtryk i en afgørelse fra Østre Landsret 8 vedrørende den såkaldte elevatormodel. Afgørelsen vedrørte en kapitalnedsættelse i et selskab efterfulgt af en kapitalforhøjelse, der medførte at 35% af A's aktiebeholdning i selskab C havde skiftet hænder til B. Kapitalnedsættelsen faldt under ligningslovens 16 B, stk. 1 og var skattefrit mens det direkte salg til B ville falde under den daværende aktieavancebeskatningslovs 2, stk. 1 og ville blive beskattet. Der blev der i dommen lagt vægt på følgende forhold: Selskabet havde ikke selv midler til at finansiere tilbagekøbet. Kapitalnedsættelsen og kapitalforhøjelse havde nominelt samme størrelse blev gennemført på samme generalforsamling. Ikke forretningsmæssig begrundet. og Kapitalnedsættelsen blev altså sammenstillet med et direkte salg til B. Det er vigtig i skattemæssigt henseende at holde for øje, hvad den reelle hensigt med den pågældende handling er. 8 SKM 2006.91 Ø. Side 9

3. Beskatning af aktier igennem tiden. Aktieselskaber har eksisteret som selskabsform i mange år. Og erhvervelse og salg af aktier har der således også skulle tages stilling til over disse år. Som hovedaktionær i et selskab er der tre måder at få fortjenesten udbetalt. Hovedaktionæren kan vælge at få løn, som enhver anden ansat i selskabet. Hovedaktionæren vil også kunne vælge at udbetale noget af selskabets overskud som udbytte. Den sidste mulighed er at lade pengene blive i selskabet og lade dem komme til udbetaling når selskabet skal sælges. Det vil sige når aktierne i selskabet skal sælges. Den sidste metode kræver dog at der er en anden indkomst i familien til at betale de daglige regninger m.v. Alle 3 måder skulle gerne beskattes tilnærmelsesvis ens. Således at der ikke kan spekuleres, og drages urimelige fordele, af at anvende den ene måde frem for den anden. Det som dette kapitel beskæftiger sig med er afståelsen af aktier, og beskatning af disse, igennem tiderne. 3.1 Før 1962 Før 1962 var afståelse af aktier skattefrit. Lovhjemlen til at beskatte/fritage aktier for beskatning lå i statsskatteloven. Og i særdeleshed i 5 a: " 5. Til indkomst henregnes ikke: a. Formueforøgelse, der fremkommer ved at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom.., anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;" Som det ses af paragraffen er formueforøgelser/gevinster, der fremkommer af formuegenstande, som den skattepligtige ejer, skattefri. Samtidig er der ikke fradrag for tab. Side 10

Det er dog ikke fradrag for så vidt disse værdipapirer hører til skattepligtiges næringsvej, eller handlen er foretaget i spekulationsøjemed. 3.2 1/1 1962 30/6 1981 Fra 1. januar 1962 og frem til 30. juni 1981 lå hjemlen til beskatning af aktieavance i bl.a. "Bekendtgørelse nr. 281 af 2/7 1965 af Lov om særlig indkomstskat m.v.". Af denne lov fremgår det, at der skal svares skat af bl.a. følgende 2, stk. 6-8: "... 6. Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, dog kun for så vidt angår to tredjedele af fortjenesten eller tabet. 7. Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af tegningsret til aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, dog kun for så vidt angår to tredjedele af fortjenesten eller tabet. 8. Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber, dog kun for så vidt angår to tredjedele af fortjenesten eller tabet...." Til disse regler er der dog også nogle undtagelser som fremgår af lovens 3. Dette drejer sig bland andet om næringsaktier og aktier, der har været ejet i mindre end 2 år. Disse skal i stedet medregnes ved opgørelsen af den almindelige indkomst. Herudover er der nogle mere tekniske specifikationer, der for eksempel omhandler: Overgangsregler, og nye indgangsværdier herved. ( 7, stk. 3) Afståelse af en del af aktiebeholdning. ( 7, stk. 2) I forhold til de regler, der var gældende før 1962, statsskatteloven, skete beskatning udelukkende i det tilfælde at der var tale om næring. Med vedtagelsen af "Lov om særlig indkomstbeskatning m.v." var der nu også grundlag for at beskatte den Side 11

"almindelige" aktionær, der sjældent var næringsdrivende med køb og salg af aktier. Som omtalt ovenfor blev der foretaget beskatning af 2/3 af avancen eller tabet ved salg/afståelse af aktierne. Beskatningen sker altså med en hvis lempelse, idet kun 2/3 af avancen ender med at blive beskattet. 3.3 Fra den 1/7 1981 9 "Lov om særlig indkomstbeskatning m.v." omhandler faktisk de fleste af de områder, der også sker lovgivning på i dag. Udviklingen har dog gjort at det er blevet nemmere at handle med aktier for den "almindelige" skattepligtige hvilket har gjort det nødvendigt med en uddybning af lovgivningen. Herudover kan stigende skatteunddragelse også have haft påvirkning på den øgede detaljering af lovgivningen på området. Denne udvikling har blandt andet været medvirkende til at der i 1981 blev indført en ny lov på området. Med virkning fra 1. juli 1987 fik Danmark sin første egentlige aktieavancebeskatningslov. Det er denne lov, der er blevet anvendt frem til vedtagelsen af den nye aktieavancebeskatningslov, dog med mange ændringer undervejs. Senest blev den oprindelige lov væsentligt ændret med skatteomlægningspakken i 1993. I loven fra 1981 var der følgende typer af aktionærer/aktier: Næringsaktier Værnsaktier (Hovedaktionæraktier) Minoritetsaktier/porteføljeaktier 9 Kilde: Lærebog om indkomstskat, s. 507, Aage Michelsen m.f., Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Side 12

For næringsaktier sker der beskatning uanset ejertid og ejerandel. Ved værnsaktier og porteføljeaktier var det af betydning hvor lang tid aktierne var ejet. Hvis aktierne var ejet under tre år skulle avancen medregnes i den almindelige indkomst. Havde aktierne været ejet i mere end 3 år var avancen skattefri, dog med undtagelse for værnsaktionærer. For disse var der dog den regel at de havde fradrag i avancen med 10% for hvert år aktierne havde været ejet indtil det 7. år, hvorefter der skete beskatning af 25% af avancen. I 1993 blev der indført bestemmelser, der blandt andet gjorde forskel på beskatning af børsnoterede- og unoterede aktier. Side 13

4. Beskatning Da aktieavancebeskatningsloven har til formål at foretage beskatning af aktieavancer mv., er det også væsentligt at se på hvorfor, og med hvilken procent m.v. dette foretages. Når aktieindkomst beskattes hos personer sker det til en skatteprocent på 28% af de første 43.300 kr. 10 og med 43% af aktieindkomst over 43.300 kr. Når det er lige præcis disse procenter, der bliver anvendt, er det ikke helt tilfældigt. Hvis man regner på det kan man se at det giver mening. Hvis man forestiller sig en hovedaktionær i et unoteret aktieselskab, der ved udgangen af året kan se at, der bliver et pænt overskud i selskabet. Hovedaktionæren har to måder at hive overskudslikviditet ud af et selskab. Det kan udbetales som udbytte eller udbetales som løn. En 3. måde vil være ved at lade penge stå i selskabet og dermed få en større aktieavance ved et evt. salg af aktierne i selskabet. Hvis overskudslikviditeten udbetales som et udbytte bliver pengene beskattet som aktieindkomst, med de ovenfor nævnte skatteprocenter på 28% og 43%. Udbetales overskudslikviditeten derimod som løn skal denne beskattes som sådan med AM-bidrag og A-skat. Følgende eksempel kan opstilles for at vise de skattemæssige effekter af overskudslikviditet udbetalt som henholdsvis udbytte og løn: For at holde eksemplet simpelt er det beløb som hovedaktionæren kan hive ud af selskabet som overskudslikviditet 100.000 kr. Hovedaktionæren har i privaten allerede modtaget udbytter der overstiger de 43.300 kr. således at der betales 43% i skat af udbyttet. Hovedaktionæren har også en så stor lønindkomst i selskabet at han allerede betaler topskat. Den ekstra lønindtægt ryger derfor direkte op i topskatten og beskattes med 59%. Hertil kommer, at en evt. kirkeskat ikke er omfattet af topskattegrænsen, og derfor skal lægges oveni de 59%. 10 Sats for 2005. Satsen reguleres årligt. Side 14

Udbetales de 100.000 som udbytte de blive beskattet på følgende måde: Udbytte/resultat før selskabsskat 100.000 Selskabsskat, 28% 28.000 Udbytte før personbeskatning 72.000 Beskatning som aktieindkomst, 43% 30.960 Udbytte efter beskatning 41.040 Efter beskatning af det samlede udbytte på 100.000 kr. er der 41.040 tilbage til hovedaktionæren. Dette svarer til en samlet beskatning på 58,69% 11. Var de 100.000 i stedet udbetalt som løn vil de være blevet beskattet på følgende måde: Løn 100.000 AM-bidrag, 8% 8.000 Løn, efter AM-bidrag 92.000 A-skat, 59% 54.280 Udbetalt løn 37.720 Efter beskatning af den samlede løn på 100.000 kr. er 37.720 kr. tilbage til hovedaktionæren. Dette svarer til en samlet beskatning på 62,28% 12. Der er således en forskel på 3,59%-point på om overskudslikviditet udbetales som udbytte eller løn til hovedaktionæren. Der er altså en klar fordel i at udbetale overskudslikviditet som udbytte da dette giver en lavere skat 13. En del af forskellen skyldes at der i forbindelse med den nye selskabsskat, indført i 2005, på 28% er sket en lempelse for likviditet anvendt til udbytte. Før selskabsskatten blev sænket fra 30% til 28% vil den samlede beskatning for udbetaling af de 100.000 kr. som udbytte have været 60,1%. Dette ligger kun 2,18%-point fra beskatningen som udbetalt løn. 11 Betalt skat i % = (100.000 41.040)/100.000 = 58.960 / 100.000 = 58,96% 12 Betalt skat i % = (100.000 37.720)/100.000 = 62.280 / 100.000 = 62,28% 13 Under de givne forudsætning om at beskatningen med 43% af aktieindkomst allerede er nået, samt at der betales topskat. Side 15

For at skabe lighed mellem lønindkomst og aktieindkomst burde skatteprocenten for aktieindkomst være højere. Dette har højst sandsynligt været imod regeringens skattestop, hvorfor dette ikke er gjort. Der er således skabt en fordel for hovedaktionærer i at udbetale honorarer fra selskabet som udbytte i stedet for løn. Fordelen var også til stede før skattenedsættelse, men knap så tydelig. Side 16

5. Aktieavancebeskatning I forbindelse med at der er vedtaget en ny aktieavancebeskatningslov den 21. december 2005 er der også, i forhold til tidligere lov, indført en kapitelinddeling i loven, der skal gøre denne mere overskuelig. I opgaven er denne opdeling fulgt da denne giver en god og fornuftig rækkefølge for behandlingen af området. Loven starter med det fundamentale, derefter begreber, og bygger efterfølgende mere og mere på. Loven er bygget op omkring følgende kapitler: Lovens anvendelsesområder Kredsen af skattepligtige Almindelige aktier Særlige regler for tegningsretter, andele i andelsforeninger og næringsaktier Investeringsforeningsbeviser og aktier i finansielle selskaber Opgørelse af gevinst og tab Afståelse m.v. Tilknytning og fraflytning Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser I denne opgave er der lagt vægt på beskatning i forbindelse med afståelse af aktier, hvorfor nogle af lovtekstens mere detaljerede kommentarer vedr. f.eks., hvornår en investeringsforening er aktiebaseret, ikke gennemgås. Side 17

5.1 Lovens anvendelsesområder Iflg. aktieavancebeskatningslovens kapitel 1, 1 stk. 2 beskattes, udover aktier, anpartsbeviser, andelsbeviser, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende værdipapirer efter denne lov. Det samme gør sig, iflg. stk. 3 gældende for konvertible obligationer og andre værdipapirer, der kan konverteres til aktier. Iflg. stk. 4 medregnes gevinst og tab ved afståelse af tegningsretter 14 og ret til fondsaktier til den skattepligtige indkomst. Den første del af denne paragraf, stk. 2 og stk. 3, er let forståelig og ganske åben. De værdipapirer, der er med i loven er opremset ved navn, og derudover er der den åbning, der hedder "og lignende værdipapirer" samt "og andre værdipapirer, der kan konverteres til aktier". Dette er en åbning der sikrer at loven ikke bliver forsøgt omgået ved at lave alternative navne til værdipapirer for at undgå beskatning. Stk. 4 i loven har dog ikke samme sikkerhedsnet. Her nævnes det direkte hvilke tegningsretter, der er gældende. Det er tegningsretter til aktier samt konvertible obligationer, samt fondsaktier. Der er ikke åbnet op for, at det kan være tegningsretter til lignende aktier. Så hvis der laves tegningsretter til andet end aktier eller konvertible obligationer reguleres det altså ikke i denne lov. Ifølge kommentarerne til aktieavancebeskatningsloven er en tegningsret en ret til at tegne aktier til en på forhånd fastlagt kurs. Det har længe været en uskreven regel at en tegningsret giver ret til at tegne til favørkurs. Samme forståelse ligger dog ikke latent i selve begrebet tegningsret. Højesteret havde i 1996 en afgørelse 15, der går imod den tidligere forståelse af begrebet. I dommen blev givet følgende udlægning af begrebet tegningsret: "Det fremgår ikke af ordlyden af 6, stk. 8, i lovbekendtgørelse nr. 371 af 22/7 1983 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. - heller ikke af ordet "tildelt" - at det for aktier, som er tegnet på grundlag af tegningsretter, der tilkom tegneren som aktionær, skal 14 Ifølge lovens tekst er det tegningsret til aktier samt tegningsret til konvertible obligationer. 15 TfS 1996, 654 H Side 18