Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser I har med dataene i T2: Inden mødet OVERVEJELSER IFT. RESULTATERNE AF T2 Forældreperspektivet Vi er ikke lykkedes med følgende to målsætninger: - at alle forældre skal opleve, at deres barn bliver set og mødt ved aflevering i Børnehuset Petra - at alle forældre skal opleve en god kommunikation ved afhentning af deres barn DATA: T2 viser, at vi er gået en anelse tilbage i 2016 ift. 2013. Vi er gået fra 503 i 2013 til 493 i 2016. Dette på trods af, at vi har haft meget fokus på lige netop modtagelse og aflevering af børn. Vi indså at vores indsats skulle være en anden, så derfor valgte vi at ændre på modtagelsen om morgenen, ved at lukke dørene til stuerne. Dette for at skabe ro og rum i garderoben, til at forældre og børn kunne komme ind i Børnehuset i rolige omgivelser og få tøjet af, få sat madkasse på plads og gøre klar til at gå på stuen for at sige godmorgen til den voksne og farvel til far eller mor. Vi har fået mange positive tilkendegivelser, på dette til tag. Vi vil inddrage forældrebestyrelsen. Børneperspektivet Vi er lykkedes med målsætningen om, at alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet og oplever, at de har gode relationer til andre børn DATA: Vi er gået frem fra 2013 til 2016 fra 464 til 513, så her vurderer vi, at vi er lykkedes med vores indsats. Progressionen fra T1 til T2 Vi kan se, at der er stor fremgang især for drengene ift. næsten alt, som de er blevet spurgt om. Dette bliver vi selvfølgelig meget nysgerrige på ift. den praksis, som vi har. Overvejelser for fremadrettet handling ift. T2 Vi vil inddrage bestyrelsen ift., om der er andet og mere vi kan gøre for at ændre praksis for vores modtagelse og aflevering af børnene Vi vil holde fast i arbejdet med relationer børnene imellem og barnvoksen imellem, fordi vi ved, at relationer barn - barn og barn - voksne har stor betydning for barnets trivsel, udvikling og læring. Men relationen har også stor betydning for om barnet føler sig som en vigtig del af et fællesskab.
Evaluering af læreplaner Vi drøfter jeres arbejde med læreplaner, herunder temaer og læringsmiljøer Send evalueringen til Lene Beskriv eksempler på hvorledes i arbejder med læringsmiljøer Generelle overvejelser ift. at skabe optimale læringsmiljøer I bestræbelserne på at skabe optimale læringsmiljøer arbejder vi på flere niveauer og med flere elementer enkeltvis og i kombination - eksempelvis indendørs og udendørs aktiviteter, forskellige rum og rammer, og så inddrager vi i høj grad aktiviteter og hverdagssituationer. Vi bestræber os altid på, at tænke læringsmiljøer ind ift. aktiviteter og leg. Gode læringsmiljøer er derfor en del af vores pædagogik specielt også i arbejdet med at tilgodese alle børns læring trivels og udvikling. EKSEMPLER: Børnene -Vi deler ofte børnene ud fra NUZO (nærmeste udviklings zone) princippet. Både når vi har samling, aktiviteter, sproglig opmærksomhed, dialogisk læsning, osv. Dette for at tilgodese det enkelte barns læring, udvikling og trivsel. Ift. sproglige og sociale kompetencer, bruger vi f.eks. vores spisesituation som læringsrum børnene kan hjælpe hinanden og bruger sproget ift., hvad de har brug for hjælp til. Ture ud af huset - Anvendes f.eks. som læringsmiljø ift. helt basale færdigheder - at lære at tage hensyn til andre både børn og voksne, og det at være medpassagerer i bussen, vente på tur, at busssen ikke venter på os osv. - Ved valg af udflugtsmål er vi opmærksomme på børnenes muligheder for at blive udfordret i varierende bevægelsesmiljøer. Dvs. at børnene også motorisk udfordres på ture ud af huset Rum og fysiske rammer i børnehuset - Vi arbejder bevidst med at bruge vores vægge til at genskabe oplevelser for børnene og til at fremme dialogen ift. børnenes oplevelser og sprog - Garderoben indtænker vi som et læringsrum, hvor børnene øver sig i at blive selvhjulpne - Grupperne er indrettet med små rum i rummet for at tilgodese børnenes behov for både leg og fordybelse - Vores møbler er på hjul, så et rum altid er fleksibelt ift. børnegruppen og dens behov - Væggene anvendes til at fremkalde handlinger hos børnene f.eks. at børnene kan se bogstaver, som de kan tegne efter, eller de kan bruge spejlene til at se sig selv, hinanden og deres ansigtsudtryk Legepladsen er ligeledes inddelt i små rum for at skabe læringsmiljøer, der indbyder til både fordybelse og fysisk udfoldelse og leg Pædagogisk analyse Beskriv - Hvordan er arbejdet med PA-analyse organiseret hos Organisering Vi har et møde, som ligger ud over personalemødet én gang om måneden, hvor vi starter kl. 16:00. Lederen har lukkevagten. Vi afslutter PA-analysen på det efterfølgende personalemøde, som
jer? - Hvordan understøtter lederen arbejdet? vi ligeledes har én gang om måneden. Hel personalegruppen er sammen om at lave PA-analyse. Det fungerer godt hos os, og skaber samhørighed og fælles læring ift. vores pædagogiske praksis. Ledelse Lederen understøtter arbejdet med PA-analyse ved at være undersøgende og stille nysgerrige og reflekterende spørgsmål dels til PA-arbejdet, dels i hverdagen, hvor der arbejdes med handleplanerne, og er aktiv deltagende i møder, hvor der arbejdes med evaluering og ny målsætning. i forhold til barns/forældres alvorlige sygdom eller død? i forhold til alvorlig ulykke i institutionen? ved evakuering ved brand eller lignende? i tilfælde af vold ellert trusler om vold? Børn i skilsmisse handleplan Beskriv hvilke overvejelser I har gjort jer vedr. implementeringen af handleplanen Vedhæftet vedhæftet vedhæftet vedhæftet Vi har haft det på personalemøde og der er udarbejdet følgende handleplan: Vi deler børnene op i forhold til kontaktpædagoger på stuerne. Det sker også i forhold til nye børn. Når vi får oplyst at forældrene skal skilles, er det første vi gør, at
udlevere forældrefolder. Inden for en uge, efter vi har fået oplyst, at forældrene skal skilles indkalder vi til et møde, hvor vi opfordre til at begge forældre deltager. Det er kontaktpædagogen der er tovholder i forhold til barnet, forældrene og de aftaler der indgås. Det er leder og kontaktpædagog der deltager i mødet med forældrene. Det er kontaktpædagogen der informere de øvrige medarbejdere i huset. I forhold til barnet Kontaktpædagogen stiller sig rådighed og inviter barnet til at tale om det, der sker hjemme uden at presse på. Kontaktpædagogen skal være særlig opmærksom på barnet i forbindelse med bruddet. Samtidig skal den voksne også være tovholder i forhold til aftaler. Vær opmærksom på, at barnet kan have sorg- og krisereaktioner også længe efter skilsmissen Vær ekstra opmærksom på barnets reaktioner og signaler Vær barnets oversætter i forhold til de andre børn i gruppen Hjælp med at skabe og understøtte et netværk omkring barnet Iagttag barnet og vær særligt opmærksom på, hvordan barnet reagerer omkring skiftedage Formidle oplysninger videre til de andre børn. Vi Aftaler med forældrene hvordan de andre børn skal informeres og hvad der skal informeres om Målrettet systematisk indsats Beskriv hvorledes I arbejder med mål, handleplan og evalueringer af indsatser ift. børn, der har brug for en ekstra indsats. Vi laver PA-analyse, og ud fra det laver vi handleplaner. Vi bruger også SMTTE-modellen (se nedenfor). Den vi har valgt at bruge, fordi den passer godt til os i praksis. Det er en model, der er let at følge, og vi kan holde fokus på det systemiske. Og så understøtter den PA på en rigtig god måde ift. at sætte et mål for, hvad vi gerne vil opnå, hvilke tegn vi vil se, og hvilke handlinger vi vil gøre brug af samt hvilke sammenhænge, der kan være. Ikke mindst er evalueringsdelen vigtig for os, idet vi bruger den til at følge op og sætte nye mål.
Repræsentanter fra børnehuset: Marianne K, Marianne S, Anne Kortlægningsresultater. Der er generelt en positiv progression i børnenes besvarelser og børnehaven er lykkes med deres målsætning. Det kunne være interessant at være undersøgende på drengenes og pigernes forskellige besvarelser på nogle af spørgsmålene. Personalet har handlet i forhold til at de ikke er lykkes med to målsætninger. Det, at dørene nu lukkes ind til stuerne i tidsrummet morgen og sen eftermiddag, har haft en meget positiv effekt. Forældre og børn oplever meget mere ro i aflevering- og afhentningssituationerne og det har desuden haft en positiv indvirken på børnenes mulighed for fordybelse. Evaluering af læreplanstemaer. Der er god sammenhæng mellem børnehusets mål, indsatser og tegn på læring hos børnene. Børnehaven har stor fokus på læringsmiljøet i hverdagen, både i de fysiske rammer, struktur og valg af aktiviteter. Der er meget synligt dokumentation i institutionen på børnenes læring og hvilke læringsmål der fokuseres på. Det er tydeligt hvordan børnehaven arbejder med mål og indsatser i forhold til læreplanstemaer. Der dokumenteres blandt andet på whiteboard tavler hver dag. Personalet tager billede af tavlen og bruges det til personalets logbog, som danner grundlag for personalets evalueringer af læreplanstemaerne. I både vuggestuen og børnehaven er personalet altid bevidste om hvilke aktiviteter der skal i gang og hvilke læringsmål der er koblet på. I vuggestuen afhænger det meget af hvilke aldersgrupper der er og i børnehaven kan læringsmålet være på temaer eller på enkelte børn. For at ruste børnene til skolestart vægter børnehuset, udover de sociale og personlige kompetencer, i høj grad også sprog; sprogforståelse, ordforråd og udtale. De mener det giver barnet de bedste forudsætninger for at en god skolestart og for at kunne knække læsekoden. Pædagogisk analyse Børnehaven prioriterer at lave PA analyse sammen i hele personalegruppen. Det giver nye perspektiver mellem de to afdelinger, så nye øjne kommer på problematikker. Vigtigt at arbejdet med PA- analyse bliver sat i system, så det bliver gjort. Rammerne for metoden gør også at der er nogle at sparre med. Børnehuset har erfaret at det nogle gange tager tid, inden indsatsen giver en effekt. Så derfor er det vigtigt at blive ved. Børnehuset har valgt at medhjælperene også er med i PA- analysen, dels for at de kan høre faglige begrundelser for en indsats men også fordi de bidrager med andre perspektiver i analysen.
Handleplaner Børnehuset har tilfredsstillende handleplaner ved vold eller trusler om vold, evakuering ved brand, ved alvorlig ulykke og ved barns/forældres alvorlig sygdom. Der er ingen bemærkninger Børn i skilsmisse Personalet har drøftet den nye kommunale handleplan og har tilføjet en lokal handleplan. Personalet hilser den kommunale handleplan velkommen, fordi den er retningsgivende på barnets perspektiv, i det krydspres man kan stå i som personale i mor og fars skilsmisse. Målrettet systematisk indsats: Personalet bruger SMMT modellen til fastlæggelse af mål, indsats og evaluering. De bruger modellen som supplement til PA-analysen. Kan også bruges som dokumentation overfor forældre, PPR og skole, for at vise hvilke indsatser der er arbejdet med i børnehuset i forhold til det enkelte barn. Pædagogisk ledelse Der er en tydelige ledelse i Børnehuset Petra. Leder prioriterer at være tilgængelig for personalet i huset, for at give sparring i forhold til den pædagogiske praksis. Leder deltager i praksis, dels for at kende alle børn og forældre, men også for at observere og justere i den pædagogiske praksis. I den pædagogiske ledelse er der fokus på en høj faglighed og trivsel gennem faglighed og løsning af kerneopgaven Forvaltningen forventer at Børnehuset Petra fremadrettet har fokus på: Ingen bemærkninger