Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Transkript

1 Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet en lokal sprogplan for institutionen. Den lokale sprogplan skal sikre, at vi lever op til forventningerne i Silkeborg Kommunes Sprog og læsestrategi, samt pjecerne: 1. Udvikling sprogfærdigheder hos 0 2 årige børn og årige. Barnets sproglige udvikling har stor betydning for børnenes samspil og relationer imellem barn/barn barn/vokssen i fællesskaberne i vuggestue og børnehave. Vi har ladet os inspirere af Inge Schoug Larsen, som har sat fokus på, at jo bedre samarbejdet er mellem de voksne, desto bedre mestrer barnet de ydre rammer. Vi vil med andre ord, bibringe børnene læring og dannelse, ved at understøtte barnets indre. Vores kerneopgave er, at børnene lærer at mestre livet, og i denne kontekst ved at styrke sprogarbejdet i forhold til det enkelte barn og gruppen i enhederne. De voksne skal muliggøre, reflektere, evaluere og skabe de bedste rammer og muligheder for barnet i vores enheder på 0 6 års området. I børnehusene er der udarbejdet SMTTE eller SLITTER for sprogarbejdet for de forskellige aldersgrupper, tosprogede og for den særlige fokuserede indsats. Mål overordnet. Vi vil øge kvaliteten af sprogmiljøet i vores institution, og styrke den fokuserede indsats for tosprogede børn og børn med sproglige udfordringer. Mål - delmål. Vi vil fordybe os og være nærværende i aktiviteter sammen med børnene. Vi vil strukturere vores arbejde, så der skabes mulighed for fordybelse med få børn i aktiviteterne. Vi vil se og høre børnene udvikle deres sprog og blive glade for, og gode til at bruge sproget. Vi vil se og høre børnene samtale med andre, og vi vil høre børnene fortælle. Pædagogisk praksis sammenhæng. Vi lægger vægt på en systematisk struktur i arbejdet med børns sprog- og læseudvikling, hvor fokus er på sproget i hverdagssproget, tematiseret sprogarbejde og dialogisk læsning. I børnemiljøet skal det kunne ses at vi arbejder med sprogtilegnelse, ligeledes skal der i det pædagogiske arbejde inddrages sprog i alle gøremål og processer, i form af SMTTE/SLITTER. Vi vil med handleplanen skabe et grundlag for vores sprogarbejdet, men vil til stadighed være opmærksomme på ny viden og metode i forhold til sprogarbejdet. 1

2 Tiltag medarbejderne, organisering og struktur. agerer som rollemodeller udvælge sprogansvarlige etablere netværk for sprogansvarlige kommunikerer med børnene om det der skal ske sætter ord på barnets følelser, så barnet oplever sig set, hørt og anerkendt har øjenkontakt og fokus på barnet/børnene sætter ord på hverdagens gøremål sætte ord på børnenes handlinger sætte billeder og tekst på det vi arbejder med indtænker positivt og nuanceret sprog i pressede situationer bruger sproget konkret fange børnenes interesse og inddrage dem gensidige, vedkommende og udfordrende dialoger samarbejder med skole om sammenhæng og overang samarbejder med vuggestue/dagpleje om sammenhæng og overgang samarbejde med tale-hørelærer og tosprogsvejleder deltager i netværksmøder om sprog og faglighed så mange skift i samtalen som muligt - fordybelse i samtalen, og holde fokus læringsmål for barn og forældre bruge aktuelle begivenheder til at få en bredere betydning af forskellige begreber i spil i sproget anvende et rigt nuanceret sprog strukturere arbejdet så de er tid til fordybelse vi har fokus på børnene, en form for status for at fange børn med vanskeligheder tale med børnene og stille uddybende spørgsmål til børnene i samtalen Tiltag børnene, fysiske rammer og materialer. Etablere fysisk rum Sprogværksted Fokus og etablering af sprogmiljøer i rummene Sprogpakken Skattekister Snakkepakken Sangkufferter Bruge lokalområdet bibliotek museum skole - natur Bevidst udvalgte bøger f.eks. med tema IPads Spil Fakta- og fantasibøger Teater og eventyr Dialogisk læsning, hvor den voksne og barnet samtaler om det de læser Forskellige fysiske aktiviteter ude og inde, hvor sproget er i fokus. Sanglege, synge og bruge rim og remser, samtidig med at kroppen bruges Præsenteres for og anvende de 10 understøttende sprogstrategier Opmærksomhed på ord og begreber i nærmiljøet 2

3 Tiltag - overgang fra børnehave til skole. Det er ikke tilstrækkeligt at se barnets skolestart som en begivenhed, der alene handler om barnets møde med skolen i et her-og-nu perspektiv. Der er tale om en langt mere kompleks proces, der forløber over tid og rum, og som omfatter barnet, forældrene og de professionelle voksne i henholdsvis børnehave, skole og SFO. Overgangen skal består af flere faser: 1. Forberedelsesfasen. En systemisk og målrettet forberedelse som sker mellem skole og børnehave, samt de uformelle forberedelser der sker i familien 2. Separationsfasen. Den periode, hvor barnet løsnes fra de tidligere relationer og sammenhænge og træder ind i de nye omgivelser. 3. integrationsfasen er tiden efter overgangen, hvor barnet skal genskabe sig selv i sit nye miljø. Ved overgang til Langsøskolen følges en fast procedurer, som er en del af et årshjul, der beskriver samarbejdet året igennem. Der er systematik og gennemskuelighed ved overleveringsmøder og overleveringsskemaer, hvor også forældrene er inddraget. Ved overgang til andre Vestre skole, og andre skoler i nærområdet, forsøger vi at overlevre ved besøg og/eller møder. Over tid vil en systematik også her blive etableret. Der arbejdes de kommende år på at udvikle overgang fra vuggestue til børnehave, og overgang fra dagpleje til børnehave. Tiltag - forældrene information og samarbejde. At udvikle sproget er noget af det vigtigste der sker i vores liv! I alt, hvad vi fortager os, spiller sproget ind. Gennem sproget lærer vi at forså os selv og vores omgivelser. Sproget giver os identitet og fælleskab med andre mennesker. Et veludviklet sprog spiller en særlig vigtig rolle, når barnet skal lære at læse og skrive i skolen. Hvordan styrker du dit barns sproglige udvikling? Du er som forældre den vigtigste person i dit barns liv, og har afgørende betydning for dit barns sproglige udvikling. Samtalen med dit barn giver mulighed for at gentage de samme ord og begreber flere gange. Når I taler og gør noget sammen, er du med til at udvikle dit barns sprog. Tal med dit barn om noget, det har oplevet og om noget der skal ske. Lad dit barn hjælpe til med f.eks. rengøring, madlavning og indkøb, men i taler sammen om de i gør. Lær dit barn sange, rim og remser. Tal og lyt på skift, så dit barn lærer at deltage i en samtale. Se børnefjernsyn sammen med dit barn og tal sammen om det, I se. Dit barns sprog udvikler sig i leg med andre børn, samt i læring aktivitet i daginstitutionen. 3

4 Læs for dit barn. Børn der møder mange ord, lærer mange ord, derfor er højtlæsning med til at udvikle barnets ordforråd og sætninger. Hold gerne pause i højtlæsningen, og tal med dit barn om det, I læser. Få barnet til at genfortælle den historie I har læst. Besøg biblioteket sammen med dit barn. Silkeborg Kommune har et mål for børn med dansk som andetsprog om: At alle børn med dansk som andet sprog får den nødvendige opmærksomhed sprogligt, socialt og kulturelt. At give alle børn mulighed for at få et godt børneliv samt en vellykket skolestart. Det er vigtigt at barnet udvikler et godt og varieret modersmål og samtidig udvikler sine sproglige kompetencer på dansk. Barnet skal støttes i at udvikle det sprog, der tales i hjemmet. Barnet sprogvurderes omkring 3 årsalderen, hvilket foregår i samarbejde med tosprogsvejlederen frem til skolestart. Barnet sprogstimuleres i daginstitutionen, hvilket oftest forgår i små grupper. Sprogstimuleringen vil bestå af især Dialogisk læsning - lege, spil og sange. Tegn. At børnene udvikler et rigt og nuanceret sprog At børnene er bedre rustet til at klare sig sprogligt i skolen At fokuseringen på sproget bliver mere synligt i alle børnehavens og vuggestuens aktiviteter og hverdagsliv Vi ser børnene bruge deres kropssprog Vi hører at børnene har udviklet deres ordforråd Vi ser børnene spejle sig i hinanden og de voksne Vi ser børnene fordybe sig Vi hører børnene samtaler med hinanden og med fremmede At der er lyst og mod på at bruge sproget At børnene udviser glæde ved at bruge sproget Evaluering. Denne sprogplan evalueres maj 2016, samt SMITTE/SLITTER i enhederne. 4

5 Samarbejdspartnere i forhold til sprog. Barnets forældre, Børn- og Familie/netværk, PPR/ tale-hørelærer, Kompetenceventeret/tosprogsvejleder, Skole/ medarbejdere 0 3 kl. Hent inspiration her: Sprogpakken.dk Sprog og læsestrategi 0 18 år Pjecerne 0-2 år og 3 6 år Kompetencecenter Silkeborg 5