Børnehaven Grønnegården

Transkript

1 Børnehaven Grønnegården 1

2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog Science - Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener Eget indsatsområde

3 Fakta oplysninger Institutionens navn Børnehaven Grønnegården Adresse Grønnegade 57C, 6700 Esbjerg Telefonnummer Hjemmeside Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder Navn Betina Smedegaard Billede Mailadresse Telefon nr Antal børn 0-2 år Antal børn 3-6 år 68 3

4 Indsatsområder 2014 Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science Vores egne indsatsområder for året er: Mobning Digital læring Science Mobning 4

5 Digital læring - Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog. Der gøres brug af Sprogpakkens faglige tilgange, herunder dialogisk læsning, tematisk sprogarbejde og samtaler i hverdagen. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At give barnet et sprog, så det har mulighed for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At barnet mestre kommunikation barn/barn og barn/voksen imellem. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Ved at være i dialog med børnene igennem dagens oplevelser hvor vi sætte ord på vores handlinger. Ved samling hvor vi synger og har dialog omkring det, der rør sig lige her og nu. Projektuger. Tur. Sprogkufferten bliver taget frem i projektuger. Pædagogerne spørger indtil børnenes aktiviteter uden for børnehave tiden. Alle stuer er indrettet med bogstaver og tal, billeder af årstiderne samt ugedage. Bruger børneprogrammet Hr. Skæg. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Ved brug af tablets med div. sprogprogrammer. Tablets er et let tilgængeligt dokumentations middel og passer godt ind i den travle hverdag. 5

6 Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _x_ Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad Middel grad _x_ Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Ved at være i dialog med børnene igennem dagens oplevelser hvor vi sætte ord på vores handlinger, oplever vi, at vi er nærværende med børnene på den positive måde, børnenes nysgerrighed omkring ord bliver vagt, de opsøger bøger og vil gerne selv tegne bogstaver. Ved samling hvor vi synger og har dialog omkring det, der rør sig lige her og nu, får børnene til at reflektere højt og sammen og vedr. en voksenstyring, kommer hvert barn til orde. I vores projektuger, har vi arbejdet på tværs med sprog dialogisk læst i mindre grupper, tegnet bogstaver med kridt på legepladsen, formet bogstaver i modellervoks og sand. Når vi har været på tur med børnene, har vi brugt sproget omkring det vi har mødt på vejen se det træ der, hvad er det for et træ? Se den kat der, hvilken farve har den 0sv.. Børnene oplevede en ny verden ved, at vi italesatte alt det de fik øje på, og de smagte på nye ord, som blev gentaget og leget med i lydform Sprogkufferten er blevet indviet i projektugerne, der er en voksen der har haft små grupper og brugt dialogisk læsning ud fra det materiale kufferten er fyldt op med. Børnene blev hurtigt optaget af bøgerne, og de bød selv ind med nye sætninger og tanker til, hvad der også kunne foregå i bogen den frie fantasi kunne få rum og ved pædagogens hjælp, fik hvert barn taletid. Pædagogerne spørger indtil børnenes aktiviteter uden for børnehave tiden, har ført til, at dialogen mellem hjem og institution er blevet udvidet, og pædagogerne oplever, at børnene kommer i børnehaven og gerne vil fortælle om nye oplevelser eller noget de bare lige har oplevet hjemme -. Alle stuer er indrettet med bogstaver og tal, billeder af årstiderne samt ugedage, ved at have rummet indrettet på denne måde gør, at børnene har lettere ved at finde frem til bogstavernes form og bruger dem mere i deres skrible tegning, de større børn leder efter bogstaver fra deres navn og udvider efterhånden til, at de spørger ind til mor og fars navn og hvordan det bliver skrevet... 6

7 Bruger børneprogrammet Hr. Skæg. En sjov måde at tale om sprog, tal og bogstaver, børnene griner og tager Hr. Skæg med ind i deres leg. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Vi vil fortsat have sproget i fokus, som vi har gjort i mange år, der er kommet lidt flere nuancer ind i dagligdagen med sproget, og det har været godt for børnene og pædagogerne har fået nye og til tider anderledes oplevelser, som har ført til en dialog på p-mødet Science - Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener. Børnene skal med indsatsen, få viden om og erfaring med natur, naturfænomener og teknik. Børnene skal endvidere have mulighed for at undersøge og eksperimentere med naturvidenskabelige fænomener. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At barnet lærer naturen at kende med alle sanser, og oplever den som inspiration til leg, udforskning og viden. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? Hvad ved børnene om emnet inden vi går i gang og hvilken viden har de tilegnet sig efter projektet. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Pædagogerne skriver børnenes udsagn ned før og efter emneugen. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Billeder, videooptagelser. 7

8 Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _x_ Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad Middel grad _x_ Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Pædagogerne oplevede, at ved at lave små forsøg eks. hente frø æg hjem til institutionen gav en god og udviklende snak dagen igennem med børnene. Vi beholdte en lille del af de udklækkede æg, så børnene kunne se, hvordan et æg kunne udvikle sig til en frø, vi læste bøger om frøer og der var mange gode samtaler mellem børn og voksne. Til slut sagde alle børn farvel til de frøerne, som skulle tilbage til deres egen sø. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Ved at lade børnene følge æggenes udvikling, opstod der mange sjove samtaler og forældrene blev ligeledes optaget af projektet. Ved at opleve børnenes nysgerrighed, vil vi fremover være mere bevidste om, at forsøg skal være enkle og det er godt at forsøget er over tid. Alle bliver delagtiggjort når forsøget er over tid Eget indsatsområde: Mobning Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At støtte barnet i at turde udfolde sig, tro på sig selv og blive accepteret for den jeg er og ikke kun for det jeg gør. 8

9 Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At børnene trives i fællesskab. Det enkelte barn har legekammerater. At børnene søger legekammerater i hele huset. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Ved at lave drenge og pige ture eller stuer i en periode. Bruger mobbekufferten. Massage. Opfordrer børnene til, at hjælpe hinanden. Legeliste. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Løbende dialog med forældrene omkring barnets trivsel. Pædagogerne evaluerer løbende barnets trivsel på stuemøderne og P-møder. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _x_ Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad Middel grad _x_ Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Vi oplever, at børnene får øje på hinanden når vi bruger mobbekufferten. Efter projektugerne leger børnene mere på tværs af stuerne, de har fået øje på flere legekammerater. I projektugerne bliver det tydeligt hvilke børn der har dårlig trivsel eller ikke kan finde ind i et fællesskab. Vi får øje på dem, og kan efterfølgende gøre en eks. indsats for, at de kommer med i fællesskabet. Vores legeliste bliver synligt mere brugt, når vi har haft fælles projektuge. Den tætte dialog med forældrene ført til, at barnet får et løft ind i fællesskabet. 9

10 Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Vi har i 2014 indført flere projektuger i årsplanen. Vi ser, at det kommer flere børn til gode, og vi oplever rent pædagogisk, at børnene får en bedre trivsel og kan deltage i et større fællesskab. De børn, som ikke trives, bliver synlige, og gør os mere skarpe på, hvilke tiltag vi skal gøre i forhold til det enkelte barn. 10