Studenterrådgivningens årsrapport 2011

Relaterede dokumenter
RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement

Finansiel årsrapport 2014

Finansiel årsrapport 2015

Finansiel årsrapport 2012

Indhold. Bemærk: De anførte enkeltbeløb i tabellerne er afrundet, hvorfor summen ikke nødvendigvis svarer til den anførte sum.

Indhold. 1. Beretning. 2. Målrapportering. 3. Regnskab. 4. Påtegning af det samlede regnskab Bilag til regnskabet 14

Beretning 1.1 Generelt Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer 6

Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2012 kontoplanen

Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement

Årsrapport Energiklagenævnet. Marts 2016

Å r s r a p p o r t F o r. M e d i e r å d e t f o r B ø r n o g U n g e

Årsrapport Miljø- og Fødevareministeriet Departementet

Årsrapport for regnskabsåret 2014

Årsrapport for. Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane

Årsrapport Energiklagenævnet

Finansielt regnskab Finansielt regnskab 2015 Skatteministeriets departement Kapitel 2 5

- til institutioner, der modtager omkostningsbaserede

Redaktion: Miljø- og Fødevareministeriet. Tekst: Koncern Økonomi. 2 Miljø- Og Fødevareministeriet / Årsrapport Miljøministeriets departement

1. Påtegning 3 2. Beretning 4

Finansielt regnskab 2015 for Klimarådet

Finansielt regnskab for. Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement. Marts 2015

Beretning 1.1 Generelt Årets økonomiske resultat Reservation, hovedkonto Departementet Forventninger til kommende år 6

Studenterrådgivningens årsrapport 2008

Årsrapport Nordsøenheden

Årsrapport for regnskabsåret 2013

Finansielt regnskab 2016 for Klimarådet

Årsrapport 2017 Departementet

Årsrapport 2015 HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER

Årsrapport 2010 for Undervisningsministeriets departement

Undervisningsministeriets departement Årsrapport 2009

Årsrapport 2018 Departementet

Årsrapport for regnskabsåret 2015

Årsrapport for De Økonomiske Råd

Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2011 kontoplanen

INDHOLD ÅRSRAPPORT 2011 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 2/20

Kravspecifikation til regnskabsrapporterne i bevillingsreformen baseret på 2007 kontoplanen

STUDENTERRÅDGIVNINGEN. Årsrapport 2006

Beretning 1.1 Præsentation Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer 7

Årsrapport 2018 for Kirkeministeriet

Nordsøenheden. Årsrapport for 2008

Årsrapport for Erhvervs- og Vækstministeriets departement

Årsrapport Telefon Dokument 14/ Side 1/11. c/o Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K

Årsrapport for De Økonomiske Råd

Årsrapport for De Økonomiske Råd. Amaliegade København K CVR.nr

Årsrapport Forsvarsministeriets Interne Revision. Marts 2014 s Interne Revision

2018 Finansielt regnskab

Årsrapport for Erhvervs- og Vækstministeriets departement

Nordsøenhedens årsrapport 2006

Årsrapport [Dobbeltklik her for at indsætte 2018 billede] Studievalg Danmark. Marts [Billedetekst]

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010

Årsrapport. Marts Kompetencesekretariatet Kristen Bernikows Gade 4, København K. CVR-nr

Årsrapport for Landsskatteretten

Finansiel årsrapport 2016

Finansielt regnskab 2017

2. Beretning Præsentation af Rådet for Socialt Udsatte

Militærnægteradministrationens årsrapport for 2010

Å r s r a p p o r t f o r S t a t e n s V æ r k s t e d e r

1. Påtegning. Påtegning. Det tilkendegives hermed:

Indledning. Årets økonomiske resultat

Indholdsfortegnelse ! "! "! #! $ %! &! &'!( )!, - (!!!./ ( / !,23 ' ' 4 7! - 3: :< =::>>===

Om udarbejdelse af årsrapport for statslige institutioner

Militærnægteradministrationens årsrapport for 2009

Finansiel årsrapport 2017

7.7 Bilag til kapitel 7

ÅRSRAPPORT 2010 for Frivilligrådet

Årsrapport for 2012 CPR-administrationen

A.J. Aamund A/S Fruebjergvej 3, 2100 København Ø

Årsrapport for CPR-administrationen

Kønig & Partnere Advokatfirma I/S Amaliegade 22, 1., 1256 København K

Dato: 14. april Dokument nr /10. Kirkeministeriet KM-1. Årsrapport 2009 for. Kirkeministeriets departement

Årsrapport for De Økonomiske Råd

Vejledning om årsrapport for statslige institutioner

Årsrapport 2013 for Danmarks Akkrediteringsinstitution

Årsrapport for Økonomi- og Erhvervsministeriets Departement, KoncernØkonomi, Koncern IT og Det Økonomiske Råd

Finansielt regnskab 2017 for Klimarådet

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Departementet. Årsrapport April 2008

Resultatopgørelse Omsætning Note 1 - Statstilskud Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud

ÅRSRAPPORT FOR KOMMISSARIUS VED STATENS EKSPROPRIATIONER I JYLLAND LYSENG ALLÉ HØJBERG

1. Beretning 1.1 Præsentation Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Opgaver og ressourcer 7

Havarikommissionen og sekretariatet følger Transportministeriets overordnede mission og vision.

Selskab, årsrapport ekstern, minimalregnskab (C7)

Årsrapport for De Økonomiske Råd

Årsrapport 2014 Forsvarsministeriets Interne Revision. Marts 2015

Vejledning om udarbejdelse af årsrapport

INDHOLD ÅRSRAPPORT 2008 / VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING SIDE 2/22

Redaktion: Miljø- Og Fødevareministeriet. Tekst: Koncern Økonomi. 2 Miljø- Og Fødevareministeriet / Årsrapport Fødevareministeriets departement

Årsrapport 2010 Forsvarsministeriets Interne Revision

A-Maler ApS ÅRSRAPPORT 2017/2018

Årsrapport for 2013 CPR-administrationen

Finansielt regnskab for de centralt styrede konti

Lindberg Økonomi ApS. Årsrapport 10. august oktober Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Systemunderstøttelse af nøgletal til årsrapport

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 138 Offentligt

EVENTS FYN ApS. Sdr. Højrupvejen Ringe. Årsrapport 1. januar december 2017

Det Centrale Handicapråd er nedsat i medfør af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ifølge denne påhviler det rådet:

K/S Søprotho. Marselisborg Havnevej 22, 8000 Aarhus. Årsrapport for. 1. januar december 2014

Årsrapport 2017 Skatteankestyrelsen Indhold Påtegning af det samlede regnskab... 2

Militærnægteradministrationens årsrapport for 2007

CPD INVEST ApS. Jomsborgvej 21, 3 th 2900 Hellerup. Årsrapport 1. januar december 2016

Transkript:

Studenterrådgivningens årsrapport 2011

Indhold 1. Beretning... 1 1.1 Præsentation af virksomheden... 1 1.1.1 Studenterrådgivningens mission og hovedformål... 1 1.1.2 Mål og visioner..... 1 1.2 Årets faglige resultater... 2 1.2.1 Rådgivningsfunktioner... 2 1.2.2 Informationsfunktioner... 3 1.2.3 Samarbejdsfunktioner... 3 1.3 Årets økonomiske resultat... 4 1.4 Opgaver og ressourcer... 6 1.5 Forventninger til det kommende år... 6 2. Målrapportering... 7 2.1. Årets resultatopfyldelse - skematisk oversigt... 8 2.2 Uddybende analyser og vurderinger... 10 2.2.1 Kvalitet i rådgivnings- og behandlingsarbejdet... 10 2.2.2 Høj grad af tilgængelighed og synlighed... 10 2.2.3 Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne... 11 3. Regnskab... 11 3.1 Anvendt regnskabspraksis... 11 3.2 Resultatopgørelse... 11 3.3 Balancen... 13 3.4 Egenkapitalforklaring... 14 3.5 Opfølgning på likviditetsordningen... 14 3.6 Opfølgning på lønsumsloft... 14 3.7 Bevillingsregnskabet... 15 4. Påtegning af det samlede regnskab... 16 5. Bilag til årsrapporten... 17 5.1 Noter til balance... 17 5.2 Hensættelser... 18 5.3 Eventualforpligtelser... 18 5.3 Indtægtsdækket virksomhed... 18 5.4 Redegørelse for anvendt regnskabspraksis... 19

1. Beretning 1.1 Præsentation af virksomheden Studenterrådgivningens Årsrapport tager udgangspunkt i de faglige og finansielle mål, som fremgår af Finansloven og Studenterrådgivningens Resultatkontrakt med Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for 2011-2012. Årsrapporten aflægges for Finanslovens hovedkonto 19.26.04. Studenterrådgivningen (Driftsbevilling). Studenterrådgivningen er en statsinstitution under Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. Studenterrådgivningens daglige, administrative og faglige ledelse varetages af en direktør samt 4 afdelingsledere. Studenterrådgivningen har en rådgivende bestyrelse, der består af 6 medlemmer, hvoraf 2 er udpeget af Danske Universiteter, 1 af Professionshøjskolernes Rektorkollegium, 2 af Danske Studerendes Fællesråd og 1 af bestyrelsen. 1.1.1 Studenterrådgivningens mission og hovedformål Studenterrådgivningens mission og hovedformål kan opdeles i tre funktioner: Rådgivning Information Samarbejde 1.1.2 Mål og visioner Rådgivningsfunktioner Studenterrådgivningens hovedopgave er at yde social, psykologisk og psykiatrisk rådgivning og vejledning til uddannelsessøgende ved de lange og mellemlange videregående uddannelser i forbindelse med deres uddannelsesmæssige situation. Målet er at hjælpe de studerende, der falder inden for målgruppen, til at blive velfungerende studerende, der kommer gennem studierne uden unødig forlængelse og frafald. Informationsfunktioner Studenterrådgivningen skal medvirke til, at de studerende gennem målrettet informationsvirksomhed er bekendt med rådgivningstilbuddene samt har adgang til relevant materiale f.eks. via pjecer og hjemmeside. Samarbejdsfunktioner Målet er at styrke videnudveksling og videndeling mellem Studenterrådgivningen og uddannelsesinstitutionerne samt at medvirke til, at der gives mulighed for mere effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer. Studenterrådgivningens årsrapport 2011 Side 1

1.2 Årets faglige resultater 2011 har været præget af et direktørskift i Studenterrådgivningen. Den nye direktør, Sten Kruse-Blinkenberg har i efteråret 2011 påbegyndt en udvikling af rådgivningen med tilhørende procedurer. Studenterrådgivningen har stort set opfyldt de resultatkrav, der er aftalt i resultatkontrakten for 2011, og årets faglige resultater er samlet set fuldt tilfredsstillende. 1.2.1 Rådgivningsfunktioner Studenterrådgivningen arbejder løbende på at udvikle og forbedre serviceniveauet. Det er vigtigt, at de studerende kan få hurtig og let tilgængelig hjælp, så de fastholdes i studiet og ikke forlænger deres studier unødigt, selvom de får problemer og møder vanskeligheder undervejs. Studenterrådgivningen har derfor etableret en landsdækkende vagtordning i 2011 med en fast daglig åbningstid, således at der er mulighed for daglig telefonisk kontakt med en psykolog eller socialrådgiver. Vagtordningen har fungeret tilfredsstillende. De studerende kan med de indførte ændringer få tilbudt rådgivende, visiterende telefonisk samtale inden for en uge og få den første ledige tid til samtale i en afdeling efter eget valg. Studenterrådgivningen skal hjælpe de studerende, der falder inden for målgruppen, til at blive velfungerende studerende, der kommer gennem studierne uden unødig forlængelse og uden unødigt frafald. På den måde bidrager Studenterrådgivningen aktivt til regeringens målsætning for 2020 om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, og at 25 pct. af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse. Studenterrådgivningens indsats i forbindelse hermed sker på flere måder, såvel i form af et tæt gensidigt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne som gennem ydelsen af en rådgivningsindsats af høj kvalitet. For at styrke rådgivningsindsatsen har Studenterrådgivningen besluttet, at der også i 2012 skal udarbejdes en brugerundersøgelse. På baggrund af tilbagemeldingerne fra de studerende i brugerundersøgelserne får Studenterrådgivningen viden om rådgivningens kvalitet og effekt samt om behovet for udvikling og tilpasning af rådgivningsindsatsen. Studenterrådgivningen har derfor i 2011 videreudviklet det hidtil anvendte brugerundersøgelseskoncept til anvendelse i 2012. For at styrke rådgivningsfunktionen i Studenterrådgivningen har alle rådgivere i 2011 fået undervisning i assessment (systematisk videnindhentning). Formålet med undervisningen er at opkvalificere og vedligeholde kvalifikationer med henblik på, at rådgiverne så præcist og effektivt som muligt kan vurdere karakteren af de studerendes problemer og dermed tilbyde en relevant ydelse til de studerende enten af Studenterrådgivningen eller ved at henvise til anden hjælp. Studenterrådgivningen vurderer, at de faglige resultater i 2011 for opgaven rådgivningsfunktioner er fuldt tilfredsstillende. Studenterrådgivningens årsrapport 2011 Side 2

1.2.2 Informationsfunktioner Studenterrådgivningens hjemmeside udgør en væsentlig del af vores kommunikationsplatform med minimum 60.000 besøgende om året siden 2005. Studenterrådgivningen har også i 2011 arbejdet på at forbedre informationsniveauet og brugervenligheden på hjemmesiden. Søgemulighederne er i løbet af 2011 blevet forbedrede, så søgningen har været ca. 81.000 hits. Antallet af downloads har i samme periode været 8.200. Derudover er webansvarlige på uddannelsesinstitutionerne på Fyn og i Jylland kontaktet pr. mail med opfordring til at linke til Studenterrådgivningen fra deres hjemmesider. I 2011 blev Studenterrådgivningens brochure om stress genoptrykt, og vi har arbejdet med at revidere tre af de øvrige brochurer. Der har gennem sidste kvartal af 2010 og hele 2011 været vanskeligheder med Studenterrådgivningens journalsystem pga. overgangen til et nyt system. Derfor er det usikkert, hvor mange studerende, der har fået hjælp i Studenterrådgivningen i 2011. Der fremlægges derfor ikke statistiske opgørelser i årsrapporten for 2011. Det er Studenterrådgivningens vurdering, at informationsfunktionen har været tilfredsstillende og på samme niveau som i 2010 1.2.3 Samarbejdsfunktioner Studenterrådgivningen har i 2011 fortsat arbejdet målrettet på at etablere og vedligeholde gode samarbejdsrelationer med uddannelsesinstitutionerne. Hver uddannelsesinstitution har modtaget en årlig orientering om Studenterrådgivningen samt tilbud om afholdelse af møder efter behov. Studenterrådgivningen har udsendt materiale til uddannelsesstederne med information om aktiviteter og rådgivning samt taget initiativer til samarbejde. Alle Studenterrådgivningens afdelinger har i gennemsnit haft 9 møder med samarbejdspartnere på uddannelsesstederne. Mødernes form og indhold defineres af rådgivningsafdelingerne ud fra lokale behov, og har derfor varieret. Nogle er afholdt med henblik på at høre om deres behov for Studenterrådgivningens tilbud. Andre har været møder om særlige problemstillinger, som Studenterrådgivningen møder hos de studerende, og som ønskes drøftet med uddannelsesstedet. Derudover har der været tale om samarbejdsaktiviteter som fx workshops eller undervisning for studerende eller studievejledere. For at sikre, at uddannelsesstederne er tilfredse med samarbejdet og videndelingen med Studenterrådgivningen, har vi i 2011 gennemført en stikprøveundersøgelse, som viser, at uddannelsesstederne hovedsageligt er meget eller helt tilfredse med de årlige orienterings- samarbejdsmøder (50 af 55 svar). De adspurgte uddannelsesinstitutioner udtrykker tilfredshed med at få udvekslet erfaringer med hinanden og at få oplæg til drøftelse af udvalgte temaer. Studenterrådgivningen har endvidere deltaget i en række andre samarbejdsrelationer med Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) på Aarhus Universitet, Danske Studerendes Fællesråd og en kvalitetssikringsgruppe på Danmarks Radios nye webbaserede rådgivningsportal. At Studenterrådgivningen bliver inviteret til disse samarbejds- Studenterrådgivningens årsrapport 2011 Side 3

relationer tyder på, at Studenterrådgivningen har en høj faglig anseelse og medvirker til at synliggøre Studenterrådgivningen som en rådgivningsinstitution med et højt fagligt niveau og aktuel viden om unge og studerende. Studenterrådgivningen vurderer, at de faglige resultater for 2011 for opgaven samarbejdsfunktioner er fuldt tilfredsstillende. 1.3 Årets økonomiske resultat Bemærk: De anførte enkeltbeløb i tabellerne i årsrapporten er afrundet, hvorfor summen ikke nødvendigvis svarer til den anførte sum. Tabel 1: Studenterrådgivningens økonomiske hoved og nøgletal (mio. kr.) 2009 2010 2011 Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter -23,4-24,0-24,0 Heraf indtægtsført bevilling -22,5-22,9-23,0 Heraf eksterne indtægter -0,9-1,1-1,0 Ordinære driftsomkostninger 23,2 24,1 23,8 Heraf løn 16,8 17,7 18,0 Heraf afskrivninger 0,3 0,3 0,4 Heraf øvrige omkostninger 6,1 6,1 5,5 Resultat af ordinær drift -0,2 0,1-0,1 Resultat før finansielle poster -0,2 0,1-0,1 Årets resultat -0,2 0,1-0,1 Balance Anlægsaktiver 0,9 1,3 1,0 Omsætningsaktiver 5,4 5,6 6,5 Egenkapital 2,3 2,2 2,4 Langfristet gæld 0,5 0,9 0,6 Kortfristet gæld 3,0 3,4 4,1 Låneramme 1,0 1,0 1,0 Træk på låneramme 0,5 0,9 0,6 Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af låneramme 51% 93% 60% Negativ udsvingsrate 5,4 5,1 5,5 Overskudsgrad 1% 0% 1% Bevillingsandel 96% 96% 96% Studenterrådgivningens årsrapport 2011 Side 4

Personaleoplysninger 2009 2010 2011 Antal årsværk 40 41 41 Årsværkspris (t.kr.) 419 431 437 Lønomkostningsandel (procent) 72% 74% 75% Lønsumsloft (mio.kr.) 16,9 18,0 18,0 Lønforbrug (mio.kr.) 16,8 17,7 18,0 Note: Interne statslige overførselsindtægter er bogført som en negativ omkostning. Studenterrådgivningen havde i 2011 nettoomkostninger på kr. 23,8 mio. og indtægter på kr. 24,0 mio., hvilket giver et overskud på kr. 0,1 mio. Resultatet er tilfredsstillende. Studenterrådgivningen havde budgetteret med et underskud i 2011, således at der skulle bruges af overskuddet fra tidligere år. Når der blev realiseret et lille overskud i stedet for et underskud, skyldes det først og fremmest, at lønforbruget i 2011 blev lavere end forventet på grund af stillingsledighed i forbindelse med fratrædelser og overvejelser om ændret organisering. Personalemæssigt har 2011 været et gennemsnitligt år, idet 7 medarbejdere er fratrådt, og 6 medarbejdere er tiltrådt. Studenterrådgivningen har i 2011 arbejdet videre med at implementere en række investeringer i ny teknik. Arbejdets formål er at give de studerende bedre adgang til Studenterrådgivningen. Dette sikres bl.a. ved hjælp at et nyt telefonsystem, der giver mulighed for mere daglig telefontid. Det nye telefonsystem er blevet fuldt implementeret i 2011. Implementeringen af journal-/statistik systemet har krævet mange medarbejderressourcer. Der arbejdes fortsat på udvikling af sikre aktivitetsopgørelser. Der er redegjort nærmere for dette i årsrapportens afsnit 1.2.2. Den gennemsnitlige årsværkspris steg lidt i 2011 som følge af ændret personalesammensætning. Driftsindtægterne ved indtægtsdækket virksomhed er kr. 1,0 mio. Det er et lille fald i forholdt til 2011. Faldet skyldes ophør af aftale med Professionshøjskolen i Slagelse og lidt færre foredrag. Ultimo 2011 udgør det overførte overskud 2,0 mio. kr. Overskuddet skal anvendes til faglige udviklingsprojekter, investeringer i rationaliserende teknologi samt nødvendige tilpasninger i bl.a. lejemål. Studenterrådgivningens årsrapport 2011 Side 5

1.4 Opgaver og ressourcer Tabel 2: Sammenfatning af økonomi for Studenterrådgivningens opgaver Opgave (mio. kr.) Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud Generel ledelse 2,9 0,1 2,8 0,2 og admini- stration Rådgivning og 14,1 0,6 14,8-0,1 behandling Formidling og 2,0 0,1 2,1 0,0 information Samarbejde 4,0 0,2 4,2 0,0 med uddannelsesinstitutionerne I alt 23,0 1,0 23,8 0,1 Note: Studenterrådgivningen foretager ikke fordeling af den indtægtsførte bevilling på opgaver. Ovenstående opdeling er derfor baseret på den vægt, der tillægges de enkelte opgaver ud fra resultatkravene. Ressourceforbruget til generel ledelse og administration er opgjort til 2,8 mio. kr. Ressourceforbruget til rådgivning, vejledning og behandling er skønsmæssigt anslået til 70 % af de samlede omkostninger, eksklusive generel ledelse. Forbruget svarer til det forventede. Ressourceforbruget til formidling og information er skønsmæssigt anslået til 10% af de samlede omkostninger eksklusive generel ledelse, hvilket svarer til det planlagte forbrug. Ressourceforbruget til videndeling og service overfor uddannelsesinstitutionerne er skønsmæssigt sat til 20 % af de samlede omkostninger, eksklusiv generel ledelse, hvilket er i overensstemmelse med det planlagte forbrug. Samlet set er ressourceforbruget inden for rammen, hvilket er tilfredsstillende. 1.5 Forventninger til det kommende år Ved den seneste ressortomlægning er de korte videregående uddannelser flyttet fra Undervisningsministeriet til Uddannelsesministeriet. Studenterrådgivningen forventer derfor, at der indenfor de nærmeste år kommer en afklaring af, hvorvidt de korte videregående uddannelser skal inddrages i den målgruppe af studerende, der kan få hjælp i Studenterrådgivningen. De fleste af disse uddannelser findes på erhvervsakademierne og en del i professionshøjskolernes regi. Studenterrådgivningens årsrapport 2011 Side 6

Studenterrådgivningen har i 2011 fra professionshøjskolerne oplevet et ønske om øget service. En aktivitetsudvidelse vil ikke kunne ske inden for Studenterrådgivningens nuværende økonomiske ramme. Studenterpopulationen i Danmark vil i de kommende år blive større og mere differentieret. Det vil påvirke behovet for Studenterrådgivningens ydelser og viden på området. Et øget behov for Studenterrådgivningens ydelser vil ikke kunne rummes med de nuværende ressourcer, uden at ventetiderne vil stige. Studenterrådgivningen planlægger at intensivere og udvide samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne i de kommende år for at sikre, at en konkret og strategisk udnyttelse af Studenterrådgivningens ydelser og viden er tilpasset de studerende såvel som det uddannelsesmæssige landskab. Studenterrådgivningens store viden og årelange erfaringer med de vanskeligheder, som har indvirkning på de studerendes studieadfærd er et væsentligt grundlag for den personlige rådgivning og behandling som de studerende kan få. Derudover er Studenterrådgivningen i dialog med studievejledere og studiechefer omkring de studerendes problemer, og vi kan på den måde være medvirkende til at styrke den samlede vejledningsindsats og sætte fokus på studiemæssige udfordringer og mulige problemløsninger. Dialogen med uddannelsesinstitutionerne giver samtidig Studenterrådgivningen indsigt i de vilkår, der er for de studerende på de enkelte studier. Samarbejdet mellem Studenterrådgivningen og uddannelsesinstitutionerne medvirker således til at kvalificere begges indsats og tilbud. Studenterrådgivningens medarbejdere forventes derfor i fremtiden at bruge mere tid på samarbejdsrelationer med uddannelsesinstitutionerne, end det er tilfældet i dag. Selvom Studenterrådgivningen forventer en yderligere effektivisering af rådgivningsarbejdet, vil det ikke kunne løse ressourceudfordringen i forhold til at hindre, at der ofte er op til flere ugers ventetid på at få et samtaleforløb eller et gruppetilbud. En eventuel ufinansieret fremtidig udvidelse af målgruppen vil derfor med de nuværende ressourcer øge ventetidsproblemet. 2. Målrapportering 2.1. Skematisk oversigt Studenterrådgivningen opfylder sin mission gennem de 3 opgaver og 7 resultatkrav, som fremgår af Studenterrådgivningens resultatkontrakt for 2011, som blev indgået med Universitets- og Bygningsstyrelsen nu Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Analyse af opfyldelse af udvalgte resultatkrav fra resultatkontrakten samt opfyldelse af udvalgte faglige resultater er beskrevet i afsnit 2.2. Uddybende analyser. Studenterrådgivningens årsrapport 2011 Side 7

Tabel 5: Årets resultatopfyldelse Kvalitet i rådgivnings og behandlingsarbejdet Resultatkrav Opnåede resultater Grad af målopfyldelse Mål/Resultat krav 1 Mål/Resultat krav 2 Der udarbejdes et simpelt brugerundersøgelseskoncept inden for de ovennævnte områder vedr. kvalitet i Studenterrådgivningens arbejde. Konceptet udvikles inden udgangen af 2011. Konkret plan foreligger som dokumentation ved udgangen af 2011. Der er iværksat undervisning for rådgivere. Datoer, indhold mv. er fastlagt inden udgangen af 2011, og undervisningen er påbegyndt. Rådgiverne trænes i assessment ved intern undervisning og/eller supervision. Studenterrådgivningen har prioriteret at udvikle et brugerundersøgelseskoncept for brugerundersøgelse 2012. Konceptet er med få justeringer lig konceptet for brugerundersøgelse 2004, 2006 og 2008/2009, således at resultaterne for 2012 kan sammenlignes med de foregående undersøgelser. Undervisningsplan er udarbejdet og undervisning er påbegyndt i 2011. Rådgiverne er blevet trænet i assessment. Helt opfyldt Helt opfyldt Høj grad af tilgængelighed og synlighed Mål/Resultat krav 3 Der etableres i 2011 en landsdækkende vagtordning med en fast daglig åbningstid, således at der er mulighed telefonisk kontakt med en psykolog eller socialrådgiver. Vagtordningen er i drift i 2. kvartal 2011. Studerende, der henvender, sig vil som minimum kunne tilbydes en rådgivende/visiterende telefonisk samtale indenfor en uge og få den første ledige tid til personlig samtale efter eget valg af afdeling. Den landsdækkende vagtordning er etableret og i drift. Vagtordningen har i store træk fungeret planmæssigt. Der arbejdes på at etablere en udvidet model, hvor alle studerende, som ønsker en telefonrådgivning og som ringer fra 9-12, får en opringning samme dag. Hensigten er, at færre studerende ringer forgæves en eller flere dage, fordi rådgiverne er optaget. De studerende kan få tilbudt rådgivende visiterende telefonisk samtale inden for 1 uge og få den første ledige tid til samtale i en afdeling efter eget valg. Helt opfyldt Studenterrådgivningens årsrapport 2011 Side 8

Mål/Resultat krav 4 Mål/Resultat krav 5 Godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Mål/Resultat krav 6 Mål/Resultat krav 7 Studenterrådgivningen fastholder som minimum antallet at studerende, der tilbydes hjælp. I perioden 1. november 2009 til 1. november 2010 blev 5380 studerende tilbudt rådgivning og behandling i Studenterrådgivningen. I 2011 fastholdes dette niveau. Studenterrådgivningen havde i 2010 et besøgstal på 7731 unikke brugere og 75.000 hits. Studenterrådgivningen vil i 2011 opnå 7.800 unikke brugere og 80.000 hits. Download af pjecer og foldere mv. var i 2010 på 8.100 downloads. Studenterrådgivningen vil i 2011 som minimum have 8.100 downloads. Én gang årligt sendes en skriftlig orientering til hver enkelt institution med aktuel information og videregivelse af relevante statistiske oplysninger. Hver institution tilbydes i den forbindelse at deltage i et årligt møde i den lokale rådgivning. Studenterrådgivningen gennemfører en stikprøveundersøgelse vedrørende uddannelsesinstitutionernes tilfredshed med videndelingen, som afrapporteres i 2011. Studenterrådgivningen på Frederiksberg indkalder i 2. semester 2011 til et møde med henholdsvis CBS og RUC vedrørende udvikling af konkrete tilbud til de studerende. Fokus er at uddybe og udnytte fælles viden og kompetencer eks. vedr. problemer omkring gruppearbejde. I tilknytning til mødet evalueres samarbejdsformen ved et spørgeskema. Der har gennem hele 2011været vanskeligheder med Studenterrådgivningens nye statistiksystem, hvilket betyder, at der ikke kan trækkes korrekt statistik for 2010 og 2011. Derfor vides det p.t. ikke med sikkerhed, hvor mange studerende, der har fået tilbudt hjælp i Studenterrådgivningen i 2011. Der arbejdes målrettet på at få løst problemerne, således at der igen kan trækkes korrekte statistikker. Antallet af hits på hjemmesiden har i 2011 været 81.000. Der har været 7.250 unikke besøgende i samme periode. Antallet af downloads har i samme periode været 8.198. Der er udsendt informationsbrev til samarbejdspartnere på uddannelsesinstitutionerne. Statistik er ikke medsendt jf. opnåede resultater for resultatkrav 4. Der er udarbejdet spørgeskema, som uddeles til samarbejdspartnere som led i en stikprøveundersøgelse af uddannelsesinstitutionernes tilfredshed med videndelingen. Undersøgelsen er gennemført og afrapporteret som planlagt. Der er afholdt møder med henholdsvis CBS, ITU, KU LIFE og IHK samt RUC i 1. semester. Der blev ikke som planlagt udarbejdet et spørgeskema i tilknytning til møderne, idet der i stedet blev gennemført en stikprøveundersøgelse jf. resultatkrav 6. Muligvis opfyldt. Men grundlaget for at opgøre dette resultatkrav mangler pga. problemer med vores interne journalsystem. Helt opfyldt Helt opfyldt Helt opfyldt Studenterrådgivningens årsrapport 2011 Side 9

2.2 Uddybende analyser og vurderinger 2.2.1 Kvalitet i rådgivnings- og behandlingsarbejdet Studenterrådgivningen har ikke udarbejdet en brugerundersøgelse i 2011. Men vi har i 2011 prioriteret arbejdet med konceptet til brugerundersøgelse for 2012, således at brugerundersøgelsen bliver af høj kvalitet. Datamaterialet fra de foregående brugerundersøgelser har været brugt til benchmarking, interne drøftelser og udvikling af Studenterrådgivningens arbejdsmetoder. 2.2.2 Høj grad af tilgængelighed og synlighed Studenterrådgivningen arbejder målrettet på, at de studerende kan få kontakt med os inden for rimelig tid. De studerende skal derfor have mulighed for: at kunne kontakte Studenterrådgivningen telefonisk at kunne tale med en psykolog eller socialrådgiver dagligt at få hurtig adgang til en visiterende samtale I de tilfælde hvor Studenterrådgivningen skønner, at en lang ventetid er uforenelig med den studerendes aktuelle situation, henvises der til behandlingstilbud fx i psykiatrien, egen læge eller andet. Det er imidlertid Studenterrådgivningens erfaring, at alternativerne til Studenterrådgivningen er meget få, at der er stor forskel i antal tilbud på landsplan og at tilbuddene er meget dyre, medmindre der er tale om alvorlige psykiatriske problemer hos den studerende. Studenterrådgivningen har ingen brugbare statistiske opgørelser over viderehenvisninger til behandlingstilbud eller konsekvensen af periodiske ugelange ventetider på forløb til samtale. Men risikoen for studieforlængelse anses for nærliggende, og i værste fald kan den studerende droppe ud af studiet. Studenterrådgivningens erfaring er, at forlængelse af studierne kan føre til, at man mister tilknytningen til medstuderende og/eller betyde, at problemer, de studerende allerede har, bliver forstærket eller at der opstår nye problematikker som fx SU- og andre økonomiske vanskeligheder. Den landsdækkende vagtordning er fortsat i 2011 og har fungeret godt. Forventningen har været, at den nye organisering af arbejdet vil betyde, at de studerende i særligt spidsbelastede situationer kommer til at vente kortere tid på at få en samtale med en rådgiver end tidligere, idet det ikke længere er studiestedets geografi, der afgør, hvilken rådgivning de studerende får hjælp fra. Selvom Studenterrådgivningen kan sikre telefonisk rådgivning fra dag til dag, er presset på at indgå i egentlige samtaleforløb, grupper og lignende fortsat stort. Muligheden for at tilbyde personlige samtaleforløb er uændret. Udover arbejdet med at forbedre telefonrådgivningen arbejder Studenterrådgivningen med at udvikle andre rådgivningstiltag for de studerende, der vil kunne forbedre tilgængeligheden til Studenterrådgivningen og skabe en større bredde i tilbuddene til de studerende. Studenterrådgivningens årsrapport 2011 Side 10

Det er Studenterrådgivningens vurdering, at de nuværende ressourcer er i underkanten med for lange ventelister til følge, og at det fremtidige behov for vores ydelser forventes at vokse. Studenterrådgivningen arbejder målrettet på flere forskellige initiativer til at imødegå udfordringerne. Én af de muligheder, der foreligger, er at udvikle web-baserede løsninger som fx online behandling. Denne mulighed vil vi se nærmere på i 2012. 2.2.3 Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Samarbejdspartnerne på uddannelsesinstitutionerne har også i 2011 reageret positivt på Studenterrådgivningens henvendelser og materiale, ligesom der er stor opbakning og deltagelse på samarbejdsmøderne, hvor man drøfter de studerendes særlige problemer og den fælles indsats. Udover samarbejdsmøderne får Studenterrådgivningen en del henvendelser fra uddannelsesinstitutionerne om enkeltstående undervisnings- og kursustilbud, som for eksempel undervisning af studievejledere, workshops om eksamen eller stress. Tilfredsheden med Studenterrådgivningens ydelser i forbindelse hermed har været høj. Studenterrådgivningen vurderer, at der skal afsættes flere ressourcer til videndeling og information, hvis et godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne skal intensiveres. Til dette har Studenterrådgivningen, udover resultaterne fra brugerundersøgelserne, kunne servicere studiestederne fx med information om studerendes henvendelsesgrunde via udtræk fra journalsystemet, og deraf kunnet pege på forhold, hvor der kan sættes ind for at forbedre studiemiljøerne. 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis Studenterrådgivningen anvender Navision Stat som regnskabssystem, og der sker månedsvis afstemning med registreringerne i SKS. Der henvises til bilag punkt 5.4 Anvendt regnskabspraksis. 3.2 Resultatopgørelse Studenterrådgivningens resultat for 2011 udviser et nettoforbrug på kr. 23,8 mio. Bevillingen var kr. 24,0 mio., hvilket giver et overskud på kr. 0,1 mio. Det samlede overskud overføres til egenkapitalen. For en vurdering af årets resultat henvises der til afsnit 1.3. Studenterrådgivningens årsrapport 2011 Side 11

Tabel 6: Resultatopgørelse for Studenterrådgivningen 2011 ( 19.26.04) Mio. kr. 2010 2011 Budget 2012 Note Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling Bevilling -22,9-23,0-22,9 Indtægtsført bevilling i alt Salg af varer og tjenesteydelser -1,1-1,0-0,9 Ordinære driftsindtægter i alt -24,0-24,0-23,8 Ordinære driftsomkostninger Forbrugsomkostninger Husleje 1,8 1,9 1,9 Forbrugsomkostninger i alt 1,8 1,9 1,9 Personaleomkostninger Lønninger 16,4 16,4 16,2 Pension 2,6 2,6 2,6 Lønrefusion -1,3-1,0-0,7 Personaleomkostninger i alt 17,7 18,0 18,1 Af- og nedskrivninger 0,3 0,4 0,4 Andre ordinære driftsomkostninger 4,3 3,7 4,3 Ordinære driftsomkostninger i alt 24,1 23,8 24,1 Resultat af ordinær drift 0,1-0,1 0,3 Andre driftsposter Andre driftsindtægter -0,3 Andre driftsomkostninger 0,1 Resultat før finansielle poster -0,1 Finansielle poster Finansielle indtægter 0,0 0,0 0,0 Finansielle omkostninger 0,0 0,0 0,0 Resultat før ekstraordinære poster 0,1-0,1 0,3 Årets resultat 0,1-0,1 0,3 Tabel 7: Resultatdisponering (mio.kr.) Disponeret til overført overskud -0,1 Studenterrådgivningens årsrapport 2011 Side 12

3.3 Balancen Tabel 8: Balancen (mio.kr.) 2010 2011 (mio.kr.) 2010 2011 Note AKTIVER DKK DKK PASSIVER DKK DKK ANLÆGSAKTIVER EGENKAPITAL Immaterielle anlægsaktiver 1 Startkapital 0,4 0,4 Erhv. koncessioner, patenter, licenser mv. 0,2 0,1 Overført overskud 1,9 2,0 Immaterielle anlægsaktiver i alt 0,2 0,1 Egenkapital i alt 2,2 2,4 Materielle anlægsaktiver Hensatte forpligtigelser 0,4 0,4 Inventar og IT udstyr 0,7 0,5 Langfristede gældsposter 2 Materielle anlægsaktiver i alt 0,7 0,5 FF4 Langfristet gæld 0,9 0,6 Finansielle anlægsaktiver Anden langfristet gæld Statsforskrivning 0,4 0,4 Langfristet gæld i alt 0,9 0,6 Finansielle anlægsaktiver i alt 0,4 0,4 Kortfristede gældsposter Anlægsaktiver i alt 1,3 1,0 Leverandører af varer, tjenesteydelser 0,4 0,9 OMSÆTNINGSAKTIVER Anden kortfristet gæld 0,4 0,3 Tilgodehavender Skyldige feriepenge 2,6 2,7 Tilgodehavender 1,0 1,3 Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser 0,0 0,1 Likvide beholdninger -0,2 0,0 Kortfristet gæld i alt 3,4 4,1 FF5 Uforrentet konto 2,4 2,9 Gæld i alt 4,3 4,7 FF7 Finansieringskonto 2,4 2,3 Likvide beholdninger i alt 4,6 5,2 Omsætningsaktiver i alt 5,6 6,5 Aktiver i alt 6,9 7,5 Passiver i alt 6,9 7,5 Studenterrådgivningens årsrapport 2011 Side 13

3.4 Egenkapitalforklaring Tabel 9. Egenkapitalforklaring (mio.kr.) Egenkapital primo 2011 Startkapital primo 0,4 Overført overskud primo 1,9 Overført fra årets resultat 0,1 Overført overskud ultimo 2011 2,0 Egenkapital ultimo R-året 2,4 3.5 Opfølgning på likviditetsordningen Tabel 10: Udnyttelse af lånerammen (mio. kr.) 2011 Sum af saldo på FF4 31/12 2011 0,6 Låneramme 1,0 Udnyttelsesgrad i pct. 60 Lånerammen er udnyttet med 60 % ved udgangen af 2011. Den forholdsvis høje udnyttelse er en konsekvens af investeringerne i nye IT-systemer i 2010. Der planlægges ikke større investeringer i 2012, og det må forventes, at lånerammen ved udgangen af 2012 er udnyttet med ca. 25 %. I 2011 er der kvartalsvis foretaget omposteringer mellem FF4 langfristet gæld og FF7 finansieringskonto. Ultimo 2011 er kontiene afstemt, og likvider flyttet i 2012. Der har ikke været behov for at trække på kassekreditten. 3.6 Opfølgning på lønsumsloft Studenterrådgivningen har ikke udnyttet sit lønsumsloft i 2011, bl.a. på grund af, at økonomifunktionen er delvis bemandet med en ekstern konsulent, da det ikke har været muligt at ansætte en fuldtids regnskabsmedarbejder, der spænder så vidt, som det er påkrævet i en lille organisation. Studenterrådgivningens samlede opsparing udgøres af lønsum. Studenterrådgivningens årsrapport 2011 Side 14

Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft (mio. kr.) Lønsumsloft FL 18,0 Lønsumsloft inkl. TB 18,0 Lønforbrug under lønsumsloft 17,2 Difference 0,8 Akkumuleret opsparing ult. 2010 1,9 Akkumuleret opsparing ult. 2011 2,0 3.7 Bevillingsregnskabet Tabel 12: Bevillingsregnskab ( 19.26.04) Mio. Kr. Regnskab 2010 Finanslov 2011 Regnskab 2011 Difference Budget 2012 Nettoudgiftsbevilling 22,9 23,0 23,0 0 22,9 Indtægter 1,1 0,9 1,0 0,1 0,9 Udgifter 24,1 23,9 23,8-0,1 23,8 Årets resultat -0,1 0 0,1 0,1 0 Studenterrådgivningens bevilling og eksterne indtægter blev i 2011 samlet som forventet. Vedrørende indtægtsdækket virksomhed henvises til afsnit 5, bilag til regnskabet. Studenterrådgivningens årsrapport 2011 Side 15

5. Bilag til årsrapporten 5.1 Noter til balance Note 1: Immaterielle anlægsaktiver (mio. kr.) Færdiggjorte udviklingsprojekter Kostpris 1,0 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse 0,0 Tilgang 0,0 Afgang 0,0 Kostpris pr. 31. december 2011 1,0 Akkumulerede afskrivninger 0,8 Akkumulerede nedskrivninger 0,0 Af- og nedskrivninger 31. december 2011 0,8 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2011 0,2 Årets afskrivninger 0,1 Årets nedskrivninger 0,0 Årets af- og nedskrivninger 0,1 Udviklingsprojekter afskrives over 5 eller 8 år, afhængig af en levetidsvurdering på erhvervelsestidspunktet. Moderniseringsstyrelsens retningslinjer følges. Studenterrådgivningens årsrapport 2011 Side 17

Note 2: Materielle anlægsaktiver Mio. kr. Inventar og IT udstyr Kostpris 1,8 Tilgang 0,2 Afgang Kostpris pr. 31. december 2011 2,0 Akkumulerede afskrivninger 1,5 Akkumulerede nedskrivninger 0,0 Af- og nedskrivninger 31. december 2011 1,5 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2011 0,5 0,0 Årets afskrivninger 0,4 Årets nedskrivninger 0,0 Årets af- og nedskrivninger 0,4 IT-udstyr afskrives over 3 år og inventar over 5 år. Moderniseringsstyrelsens vejledninger følges. 5.2 Hensættelser Der er hensat 0,4 mio. kr. til reetablering af lejemål ved fraflytning. 5.3 Eventualforpligtelser Studenterrådgivningen har kontraktlige forpligtigelser ifølge huslejeaftaler for 8 lejemål. Den samlede forpligtelse er 0,9 mio. kr. 5.3 Indtægtsdækket virksomhed Oversigt over akkumuleret resultat for indtægtsdækket virksomhed (mio. kr.) Hovedkonto Ultimo Ultimo Ultimo Årets Ultimo 19.26.04.90 2008 2009 2010 Resultat 2011 Konsulentydelser 0,6 0,6 0,5-0,1 0,5 Studenterrådgivningens årsrapport 2011 Side 18

Omsætning Indtægtsdækket virksomhed (mio. kr.) Budget 2008 2009 2010 2011 2012 Omsætning 1,0 0,9 1,1 1,0 0,9 5.4 Redegørelse for anvendt regnskabspraksis Årsrapporten aflægges i henhold til Bekendtgørelse nr. 70 om statens regnskabsvæsen af 7. marts 2011 og de retningslinjer der er fastsat i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Ved udarbejdelsen af regnskabet er indtægter og udgifter henført til det tidspunkt, ydelsen har fundet sted. Aktiver og passiver er afstemt til eksternt materiale. Skyldige feriepenge er opgjort efter Økonomistyrelsens vejledning. Skyldigt overarbejde er opgjort efter faktisk timeantal ifølge flekstidsskemaer. Studenterrådgivningens årsrapport 2011 Side 19