Ungeundersøgelse: Alkohol, Rygning, Rusmidler samt Fritidsvaner i Langeland Kommune

Ungeundersøgelse: Alkohol, Rygning, Rusmidler samt Fritidsvaner i Langeland Kommune Del 1: Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7.-10. klasse Langeland Kommune, efteråret 2013 Del 2: Fritidsvaner Spørgeskemaundersøgelse 4.-10. klasse Langeland Kommune, efteråret 2013 Side 1 af 100

Undersøgelse af børn og unges alkohol- og fritidsvaner Mette Christiansen og Mikael Brandbye Ernstsen, November 2013. Rapporten er finansieret af projekt Nærvær i Nærmiljøet, der er støttet af SATspuljemidler fra sundhedsstyrelsen under programmet forebyggelsesindsatser i nærmiljøet 2010-2014 der arbejder med sundhed på Sydlangeland. projektaktiviteterne tager afsæt i KRAM; kost, rygning, alkohol, motion og mental sundhed. Udfærdigelsen af rapporten er gjort af studentermedhjælper Mette Christiansen og Mikael Brandbye Erntsen fra SDU, Odense, som har været primus motor ift. gennemførelse, dataindsamling, og sammenfatning af rapporten. Redaktør: Projekt Nærvær i Nærmiljøet Side 2 af 100

Forord Denne rapport er en opsamling af resultater indsamlet i perioden august september 2013 på alle Langeland kommunes skoler, herunder kommuneskoler og friskoler, og er målrettet unge på udskolingen dvs. elever i 7.-10 klassetrin. I 2011 blev det politisk besluttet at gennemføre første i rækken af alkoholundersøgelser målrettet udskolingselever, for at kortlægge de unges forbrug og holdninger til alkohol, for at få et mere faktuelt grundlag at arbejde ud fra politisk. Samme alkoholundersøgelse er i denne rapport gentaget, og denne gang suppleret med en fritidsvaneunderøgelse, hvor børn og unge fra 4. 10. klassetrin er målgruppen. Formålet med fritidsvaneundersøgelsen er at få et mere konkret billede af børn og unges fritidsvaner, og på baggrund af undersøgelsens resultater give viden til politikere og ledere i forbindelse med strategi, planlægning og prioritering på sundheds- og forebyggelsesområdet. Undersøgelsens resultater bliver dermed brugt i det fremadrettede arbejde med Langeland Kommunes sundhedsindsatser og politiske målsætninger. Rapporten er derfor inddelt i to, der både kan læses hver for sig, og samlet: Del 1: Handler om alkoholvaner for unge på 7.-10. klassetrin Del 2: Behandler børn og unges fritidsvaner på 4.-10. klassetrin. Hele den samlede undersøgelse er gennemført elektronisk, i det internetbaserrede program relationswise. Deltagerne har udfyldt et elektronisk spørgeskema, der overfører indtastningsresultaterne i kvantificerbare mængdeangivelser, og samtidig sikerer de korrekte spring og antal krydser ved de forskellige spørgsmålsmuligheder. Metoden har dog krævet at alle eleverne har adgang til en computer, hvilket enkelte steder har været en udfordring. For at imødekomme børn og unge med læsevanskeligheder, som især har følt sig udfordret ved det lange spørgeskema, samt de yngste elever, har lærere fra de besøgte skoler, i samarbejde med de udførende studentermedhjælpere, støttet ved eksempelvis at læse spørgsmålene højt. Dette har sikret den rette forståelse af spørgsmålene, men kan også have haft indflydelse på deres svar. Studentermedhjælper Mette Christiansen og Mikael, M. Ernsten var således til stede på alle skolerne under gennemførslen af undersøgelsen, dels for at sikre korrekt gennemførelse dels for at sikre støtte og vejledning til lærere og skoleledere ift. tidsplaner, spørgsmål og brugen af relationwise. Side 3 af 100

Indholdsfortegnelse Undersøgelse af børn og unges alkohol- og fritidsvaner... 2 Forord... 3... 9 Del 1:... 9 Alkohol, rygning og andre rusmidler... 9 Spørgeskemaundersøgelse 7.-10. klasse... 9 1. Baggrund for undersøgelsen... 10 2. Delspecifik metode... 10 3. Læsevejledning... 11 3.1 2011-undersøgelsens svarprocent... 12 4. Deltagerne i alkoholundersøgelsen 2013... 12 5. Sammenfatning af undersøgelsen resultater... 13 5.1 Alkoholerfaring og vaner... 14 5.2 Køb af alkohol... 14 5.3 Lejligheder til alkohol... 15 5.4 Holdninger til alkohol... 15 5.5 Oplevelser i forbindelse med alkohol... 15 5.6 Rygning og rusmidler... 16 6. Erfaringer med alkohol... 16 6.1 Alkoholdebut... 17 6.2 Fuldskab... 18 6.3 Alkoholforbrug i løbet af en uge... 19 6.4 Alkoholforbrug de sidste 30 dage... 20 6.4.1 Drukket alkohol mindst én gang... 20 6.4.2 Været fuld mindst én gang... 21 6.4.3 Drukket fem eller flere genstande på én gang... 22 6.5 Sammenhæng mellem tidlig debut og binge drinking... 23 6.6 Foretrukne alkoholtyper... 23 Side 4 af 100

7. Køb af alkohol... 24 7.1 Køb af alkohol i butik... 24 7.2 Køb af alkohol andre steder end i butik... 25 7.3 Hvem får de unge på Langeland alkoholen af... 26 8. Lejligheder til alkohol... 27 8.1 Den første genstand... 28 8.2 Fuld første gang... 28 8.3 Hvor og hvor ofte fester de unge... 29 9. Holdninger til alkohol... 30 9.1 Drikker vi for meget... 32 9.2 Holdning til skolens undervisning... 33 9.3 Grunde til ikke at drikke... 34 10. Forældres holdning til alkohol... 34 10.1 Er det OK at drikke hjemme... 35 10.2 Giver forældre alkohol med, når man skal til fest... 35 10.3 Sammenhæng mellem forældres accept og de unges alkoholforbrug... 35 10.4 Fulde forældre... 36 11. Oplevelser i forbindelse med alkohol... 37 12. Rygning og rusmidler... 41 12.1 Rygning... 41 12.2 Vandpibe... 41 12.3 Andre rusmidler... 43 12.4 Sammenhæng mellem alkohol, rygning og andre rusmidler... 44 Del 2:... 47 Undersøgelsen af fritidsvaner... 47 Spørgeskemaundersøgelse 4.-10. klasse... 47 13. Baggrund for undersøgelsen... 48 14. Delspecifik metode... 48 15. Læsevejledning... 49 16. Deltagerne i fritidsvaneundersøgelsen 2013... 49 Side 5 af 100

Ud af de 761 elever fordelt på de fem skoler, har 679 besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 89,2 %. Dog har alle elever ikke svaret på samtlige spørgsmål i spørgeskemaet, idet spørgeskemaet er udfærdiget således, at forskellige svarmuligheder udmunder i yderlige spørgsmål.... 49 17. Sammenfatning af undersøgelsens resultater... 50 16.1. Hvad de unge foretrækker at lave i deres fritid... 50 16.2. Fritidsklub... 50 16.3. Sport i klub eller idrætsforening... 50 16.4. Sport eller motion uden for en klub eller idrætsforening... 51 16.5. Sport eller motion både i en idrætsforening og/eller uden for en idrætsforening... 51 16.6. Biblioteket... 51 16.7. Unge, der er stoppet til fritidsaktiviteter eller som ikke går til nogen... 51 16.8. Udendørsaktiviteter... 51 16.9. Andre fritidsaktiviteter... 52 16.10. Transport til fritidsaktiviteter... 52 16.11. Fritid med diverse elektroniske medier... 52 16.12. Skolen... 52 16.13. Venner... 52 16.14. De unges forældre og boligforhold... 52 16.15. Hvordan de unge har det... 53 17. Hvad de unge foretrækker at lave i deres fritid... 53 18. Fritidsklub... 55 18.1. Andel, der går i fritidsklub... 55 18.2. Unge, der ikke går i fritidsklub... 55 19. Unge der går til sport i klub eller idrætsforening... 56 19.1. Andelen af unge, der går til sport i en klub eller idrætsforening... 56 19.2. Hyppigheden af de unges sportsaktiviteter... 57 19.3. Hvem der bestemmer, at de unge skal gå til sport... 57 19.4. Årsag til at de unge går til sport i en klub eller idrætsforening... 58 20. Sport eller motion uden for en idrætsforening... 60 20.1. Unge, der dyrker sport eller motion uden for en idrætsforening... 60 20.2. Hvor ofte, de unge dyrker sport eller motion uden for en idrætsforening.... 60 Side 6 af 100

20.3. Antallet af unge der både dyrker sport i en idrætsforening og uden for en idrætsforening 61 20.4. Årsag til at de unge dyrker sport eller motion uden for en idrætsforening.... 62 21. Unges administration af deres tid til sport og motion i forhold til andre aktiviteter.... 63 21.1. Unges tid på lektier i forhold til hvor ofte de dyrker motion, træner eller går til kamp.... 63 21.2. Unges tid på venner i forhold til hvor ofte de dyrker motion, træner eller går til kamp.... 63 22. Biblioteket... 64 22.1. Hvor ofte de unge går på biblioteket.... 64 22.2. Årsager til at de unge går på biblioteket... 65 22.3. Årsager til hvorfor de unge går sjældent eller aldrig på biblioteket... 67 23. Barrierer... 67 23.1. Unge, der gerne vil gå til noget, som de ikke går til... 68 23.2. Unge, der gik til noget sidste år, som de ikke går til nu... 68 23.3. Årsag til de unge stoppede... 68 24. Udendørsaktiviteter... 70 24.1. Hvor meget tid, der anvendes på forskellige udendørsaktiviteter... 70 24.2. Vigtigheden af udendørsaktiviteter i nærheden af hjemmet... 72 24.3. Unge, der finder det vigtigt eller ikke vigtigt med udendørsaktiviteter i nærheden af deres hjem i forhold til anvendelse... 72 25. Andre fritidsaktiviteter... 74 25.1. Anvendelse af fitnesscenter... 74 25.2. Anvendelse af andre fritidstilbud... 74 25.3. Arbejde... 75 25.4. Motion og arbejde... 76 25.5 Hvem betaler for de unges fritidsaktiviteter... 77 25.6. Forslag til nye eller andre aktiviteter på Langeland... 77 26. Transport til fritidsaktiviteter... 78 26.1. Hvordan de unge kommer til deres fritidsaktivitet... 78 26.2. Hvor langt har de unge til deres fritidsaktivitet... 79 26.3. Distancen sammenlignet med valget af transportmiddel... 80 27. Fritid med diverse elektroniske medier... 80 27.1. Har du en mobiltelefon... 80 Side 7 af 100

27.2. Unges brug af sms... 81 27.3. Antal timer, der anvendes på computer, sociale medier, spillekonsol, film og TV.... 81... 82 27.4. De unge som bruger mere end to timer om dagen på enten PC, TV eller DVD, sammenlignet med tid brugt på lektier, venner, fritidsklub samt sport... 83 28. Skolen... 85 28.1. Holdning til skolen... 85 28.2. Tid på lektier... 85 29. Venner... 86 29.1. Hvor ofte de unge er sammen med venner... 86 29.2. Tilfredshed med venner blandt de unge... 87 29.3. Venner og ensomhed... 87 30. De unges forældre og boligforhold... 88 30.1. Hvad beskæftiger de unges forældre sig med... 88 30.2. Hvem bor de unge hos... 89 30.3. Hvilken bolig bor de unge i... 89 30.4. Har de eget værelse... 90 30.5. Hvilket sprog tales der i hjemmet... 90 31. Hvordan de unge har det... 90 31.1. Mobning... 91 31.2. Personer de unge kan tale med... 92 31.3. Ensomhed... 93 32. Referencer... 94 33. Figuroversigt... 95 Tabeloversigt... 99 Side 8 af 100

Del 1: Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7.-10. klasse Side 9 af 100

1. Baggrund for undersøgelsen Langeland Kommune har vedtaget en sundhedspolitik med fokus på sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, og omfatter en række indsatsområder med fokus på både livsstil og levekår. Et af indsatsområderne i sundhedspolitikken er alkohol, der er en af de risikofaktorer der øger risikoen for funktionsnedsættelse, sygdom og i yderste konsekvens død. Alkohol holder op med at være en privatsag, når det går ud over andre og påvirker det daglige liv. Et godt liv handler nemlig ikke kun om et godt helbred. Men også om glæde, tryghed og overskud. Langeland Kommunes alkoholindsatser er opdelt i forhold til forskellige målgrupper, hvorunder en række mål og indsatser er beskrevet. Herunder unge i udskolingen, hvor én af målsætninger er at skubbe de unges alkoholdebut, idet erfaringer viser at en tidlig alkoholdebut relaterer sig til andre ting. f.eks. viser undersøgelsen at 4 uf af 5 der ryger har en alkoholdebut som 13 årig. Alkohol og rygning er en typisk åbning for de unges introduktion til andre rusmidler. Resultaterne fra undersøgelsen bliver således brugt i det fremadrtettede arbejde med at implementere den alkoholpolitiske handleplan og målrette det forebyggende arbejde og generelt have fortsat fokus på de unges alkoholvaner. 2. Delspecifik metode Langeland Kommune tilbyder borgerne ét samlet udskolingstilbud på Ørstedskolen, placeret i Rudkøbing. Undersøgelsen af unges alkohol -forbrug og vaner er målrettet elever i 7.-10. klasse og dermed kommer det primære antal respondenter i undersøgelsen fra Ørstedskolen. Ud over dette kommunale skoletilbud, findes der to friskoler på Langeland, henholdsvis Magleby Friskole og Kassebølle Friskole, disse har også medvirket i undersøgelsen. Derudover findes der i hver sin ende af øen et skoletilbud målrettet elever fra 0.-6. klassetrin, som omfatter indskoling og mellemtrin; Humble skole og Nordskolen. Disse har ikke bidraget med data til den del af undersøgelsen der vedrører alkohol. Spørgsmålene som indgår i undersøgelsen af unges forbrug og vaner med alkohol, er direkte sammenlignelige med spørgsmålene fra samme undersøgelse i 2011. Desuden er udvalgte spørgsmål anvendt i ungeundersøgelsen, svarende til spørgsmål fra nationale undersøgelser af unges alkoholvaner. Spørgsmålene er dermed udarbejdet på et validt grundlag i forhold til emnefeltet. Imidlertid adskiller de to undersøgelser sig fra hinanden på følgende 2 punkter: 1. Unge-undersøgelsen i 2011 blev foretaget ved udgangen af skoleåret, hvor ungeundersøgelsen i 2013 blev foretaget i september, og dermed i begyndelsen af elevernes nye skoleår. Side 10 af 100

Dette skyldes at staten i forbindelse med undersøgelsen i 2013, erklærede lockout af lærerne fra samtlige skoler i Danmark. Besvarelsen af undersøgelsen blev dermed udskudt, og processen genopstartet efter skolernes sommerferie, hvor lockouten var ophørt og lærerne tilbage i arbejde igen. Udskydelsen er imidlertid væsentlig at bemærke når resultaterne fra rapporten sammenlignes med den tilsvarende rapport fra 2011, som netop blev foretaget hvor eleverne befandt sig i slutningen af deres skoleår og derved var yngre. Derfor er sammenligningen af de to undersøgelser fra 2011 og 2013 behæftet med en usikkerhed. Det forventes derfor også, at de unges alkoholerfaring er mindre sammenlignet med resukltaterne fra undersøgelsen 2011. 2. Unge-undersøgelsens resultater blev i 2011 sammenlignet med resultater fra nationale undersøgelser. Hensigten var dermed at sammenligne resultaterne fra Langelands unge med landsgennemsnittet og dermed få et mere nuanceret billede af resultaterne fra Langelands undersøgelse. Siden 2011 er der endnu ikke på nationalt plan udarbejdet en ny rapport der afdækker nationale resultater for unges alkoholvaner. Derfor er rapporten fra 2013 ikke suppleret med sammenlignelige resultater på nationalt niveau. I stedet er det med denne 2013 rapport muligt at sammenligne resultaterne fra undersøgelsen i 2011, og derved skabe en komparativ analyse. I forhold til undersøgelsens reliabilitet, er der ved unge-undersøgelsen i 2013 foretaget nogle ændringer i opsætningen af spørgsmålene. Det betyder at der i rapporten udfærdiget i 2013, er lidt større mulighed for at udtrække mere specifik datamateriale gennem elevernes besvarelser. Således fremgår der nogle steder i rapporten nogle besvarelser som ikke er at finde i rapporten fra 2011, da det ikke har været muligt at drage sammenligninger fra sidste år. 3. Læsevejledning For at imødekomme den usikkerhed der måtte være i undersøgelsens resultater på baggrund af statens lockout af lærerne og den efterfølgende udskydning af undersøgelsens udførsel, tilstræbes en tydeliggørelse af hvornår denne usikkerhed fremgår gennem brug af symboler til at synliggøre dette. Analysen angiver tre former for inddeling af besvarelserne, som hver især har deres symbol. Symbolerne anvendes gennemgående i rapporten, og ser ud som følgende: Alder Resultater, hvor alder er anvendt som parameter, vil usikkerheden ved sammenligning med 2011 være lille, da vi må gå ud fra at alderen er normalfordelt. Klassetrin Resultater, hvor klassetrin er anvendt som parameter, vil der være større usikkerhed forbundet med sammenligning med 2011. Det skyldes, at respondenterne, som nævnt, netop er indtrådt det nye skoleår imodsætning til Side 11 af 100

respondenterne fra 2011, som var ved at afslutte det pågældende skoleår. Hermed kan der være over et halvt års forskel på respondenterne fra 2011 og nu. Generelt Resultater, der omhandler de unge generelt, kan være inddelt efter dreng/pige eller omhandle alle de unge. Ved sammenligning med rapporten fra 2011 vil der også her være en større usikkerhed i resultatet, grundet det halve års forskel mellem respondenterne. 3.1 2011-undersøgelsens svarprocent Rapporten udgør en komparativ analyse af unges alkohol forbrug og vaner med afsæt i statistiske resultater fra undersøgelsen udført i 2011, og resultater fra samme undersøgelse udført i 2013. Med henblik på at tydeliggøre ligheder og forskelle mellem de to undersøgelsers resultater, fremgår svarprocenten for 2011undersøgelsen i nedestående tabel 1, der danner afsæt for sammenligningsgrundlaget i denne komparative analyse, og nærværende undersøgelses sammenlignelighed. Ungeundersøgelsen fra 2011 havde følgende fakta om respondenterne: 49,6% af respondenterne var piger og 50,4% var drenge. Respondenterne var mellem 12 og 17 år med en gennemsnitsalder på 14,5 år. På tabel 1 ses den procentvise fordeling af respondenternes klassetrin for undersøgelsen udført i 2011. Samme rapport har ikke angivet den procentvise fordeling af respondenternes alder. Tabel 1. Den procentvise fordeling af respondenternes klassetrin for 2011. 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse 30,7% 34,8% 22, % 11,8% 4. Deltagerne i alkoholundersøgelsen 2013 Ud af de 391 udskolingselever fordelt på de tre skoler, har 333 besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 85,2%. Dog har alle elever ikke svaret på samtlige spørgsmål i spørgeskemaet, idet spørgeskemaet er udfærdiget således, at forskellige svarmuligheder udmunder i yderlige spørgsmål. Derfor er der ved hver tabel eller figur angivet antallet af respondenter for det pågældende spørgsmål. Dette er enten angivet ved (N = XX), (N = X*), direkte i tabellen eller med en tilhørende tabel, hvor X er antallet af respondener. (N = XX) henviser til antallet af respondenter Side 12 af 100

(N = X*) henviser til, at antallet af respondenter er under 10. Derved er der risiko for, at resultatet er præget af tilfældigheder, hvilket giver grundlag for overfortolkning. Tilhørende tabel under en figur er anvendt de steder, hvor figuren er kompleks, med henblik på lettere at overskue respondentmassen. Som nedenstående tabeller angiver er 49,8% af respondenterne piger og 52,2% drenge. Respondenterne er mellem 12 og 18 år med en gennemsnitsalder på 14,2 år. Da antallet af 12 -årige og 18-årige deltagere tilsammen kun udgør 3% er disse aldersgrupper ikke særskilt opstillet. Tabel 2 og 3 opstiller den procentvise fordeling af respondenternes alder og klassetrin. Tabel 2. Den procentvise fordeling af respondenternes alder Alder 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år Antal respondenter 115 97 76 33 12 Andel 34,5 % 29,1 % 22,8 % 9,9 % 3,6% Tabel 3. Den procentvise fordeling af respondenternes klassetrin. Klassetrin 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Antal respondenter 98 124 89 46 Andel 28,8 % 31,2 % 26,7 % 13,8 % 5. Sammenfatning af undersøgelsen resultater Overordnet viser resultaterne fra undersøgelsen 2013, at der er sket fald i de unges alkohol forbrug og vaner siden undersøgelsen udført i 2011. For det første er den gennemsnitlige alder for alkoholdebut steget både for drenge og piger. I 2011 var der 68%, der havde prøvet at drikke en hel genstand som 13 årige, og i 2013 er denne andel faldet til 43%. Ligeledes har de unge gennemsnitlig først prøvet at være fulde i en senere alder. Dermed er der også færre unge der oplever problemer ifølge af alkohol. Omkring halvdelen af antallet i 2011 oplever at have mistet kontrollen, mistet penge eller at have uønsket samleje i forbindelse med indtagelse af alkohol. Ved køb af alkohol i butikker ses ikke samme tendens. Specielt ses en stigning i andelen af unge på 14 år, der har købt har alkohol i butikker og dermed er mindreårige i forhold til loven omkring køb og salg af alkohol. Der er gennemsnitligt færre af de 13-15 årige, der ryger dagligt eller lejlighedsvis. Specielt er der for de unge til og med 14 år kun halvdelen af andelen af rygere i 2011. Der er sket i stigning i andelen af piger på 16 år, som ryger. I 2013 er der nu 36% der ryger af pigerne og 26% af drengene. I forhold til at have prøvet at ryge hash, er der ikke sket særlige ændringer siden 2011. I 10. klasse angiver 3 at de har prøvet hash, 7% har prøvet amfetamin og 5% har Side 13 af 100

prøvet kokain. Endelig ses der en klar tendens i forholdet mellem tidlig alkoholdebut og afprøvning af cigaretter og andre rusmidler. 5.1 Alkoholerfaring og vaner 28% af drengene og 33% af pigerne i undersøgelsen har aldrig prøvet at drikke en hel genstand 1. De unges alkoholdebut er primært i alderen 12-14 år, men over 4 af drengene og over 4 af pigerne har deres alkoholdebut når de er 13 år eller tidligere. I 2011 er der ikke vist resultater for dette. Generelt er der færre unge, der har prøvet at drikke en hel genstand sammenlignet med i 2011. Samlet set har 31 % af de unge aldrig drukket en hel genstand. I 2011 var det 14%. Der er generelt færre unge, der har prøvet at være fulde sammenlignet med unge i 2011. 54% af de unge svarer, at de aldrig været fulde. I 2011 var det 39%. I takt med at færre unge har prøvet at drikke en hel genstand og prøvet at være fulde er det også en langt mindre mængde alkohol, de unge har drukket i løbet af de sidste 30 dage, sammenlignet med 2011. Sammenlignet med 2011 har næsten 5 færre af de 15-18-årige drenge prøvet at være fulde mindst én gang de sidste 30 dage, mens der blandt pigerne ses et markant fald i antallet, der har været fulde mindst én gang de sidste 30 dage. Andelen af de 15-18 årige-drenge, der har drukket fem eller flere genstande på én gang ( binge drinking ) de sidste 30 dage, er næsten halveret i forhold til resultaterne i 2011, mens andelen af piger i alle aldersgrupper, der har fortaget binge drinking de sidste 30 dage, er markant mindre end i 2011. Den forholdsvis store forskel fra de nuværende resultater og resultaterne fra 2011 kan skyldes, at respondenterne er yngre end i 2011. 5.2 Køb af alkohol Flere 14-årige har købt alkohol i en butik de sidste 30 dage, sammenlignet med resultaterne fra 2011. Af de 15-årige drenge er andelen halveret siden 2011, mens flere af de 15-årige piger har købt alkohol i en butik, sammenlignet med 2011. Langt færre unge køber alkohol andre steder end i en butik i forhold til 2011. Dog er der mange af de unge, der drikker alkohol, som de ikke selv har købt. Her modtager de unge, ligesom i 2011, primært alkohol fra forældre eller venner. 1 En hel genstand regnes f.eks. for én almindelig øl eller cider, et lille glas vin eller 4 cl. spiritus Side 14 af 100

5.3 Lejligheder til alkohol Af de unge, der er prøvet at drikke en hel genstand nævner de, at det var deres forældre eller venner, som de var sammen med første gang de drak en hel genstand. Af de unge, der har prøvet at være fulde, nævner de deres venner, som dem de var sammen med, første gang de var fulde. Samme tendens sås i 2011. Privatfester er, ligesom i 2011, den mest hyppige festform for de 15-16-årige. 5.4 Holdninger til alkohol Siden 2011 har færre af de unge angivet, at det er sejt at drikke og at man skal drikke til fester. Flere af de unge angiver, at de er enige i at man godt kan have det sjovt til fester uden at drikke og færre en enige i, at det er ok at drikke når man er yngre end 16 år. Meget få af de unge mener selv at de drikker for meget, mens 17% mener at deres venner drikker for meget. Dette tal er dog faldet siden 2011. Sammenlignet med resultaterne fra 2011 angiver færre elever at skolens undervisning om alkohol ikke er god. Pga. den tidlige gennemførelse af undersøgelsen bemærkes dog en stor mængde besvarelse i kategorien anden begrundelse, hvor de unge svarer, at de endnu ikke har haft undervisning om alkohol. På baggrund af dette bliver det svært at sige noget konkret om udviklingen. Blandt de unge der ikke drikker, forklarer 33% det med at de ikke mener de er gamle nok. 3 mener ikke der er nogen grund til at drikke, mens 18% har fået et forbud mod at drikke fra deres forældre. 1 angiver sportspræstationer som grund, mens 1% tillægger religion grunden. Cirka 7 af de 14 og 15-årige svarer, at det er ok at de drikker alkohol hjemme. Dette er et fald på cirka 5%-point fra resultaterne i 2011. Blandt de 13-årige svarer cirka en tredjedel, at det er ok at de drikker hjemme. Dette tal er en halvering fra 2011, hvilket igen kan skyldes den tidligere gennemførelse at spørgeskemaet. Væsentlig færre af de 13-årige får alkohol med af deres forældre sammenlignet med 2011, mens det for de 14 og 15-årige ligner tallene fra 2011. Resultaterne viser også at der er en sammenhæng mellem de unge som får alkohol med af deres forældre og antallet af gange de drikker. 12% har i løbet af den sidste måned set sine forældre fulde. I 2011 var dette tal 16,5%. 25% af de unge som har set deres forældre fulde indenfor den seneste måned, har selv drukket alkohol 3 eller flere gange inden for de sidste 30 dage. Til sammenligning har kun 14,5% af de unge som ikke har set deres forældre fulde inden for den sidste måned, selv drukket alkohol. 5.5 Oplevelser i forbindelse med alkohol Langt færre unge har oplevet forskellige problemer i forbindelse med alkohol, sammenlignet med resultaterne fra undersøgelsen i 2011. 23%-point færre drenge og 32%-point færre piger angiver at have oplevet at blive syg/kastet op. 19%-point færre Side 15 af 100

drenge og 21%-point færre piger angiver at have mistet kontrollen i forbindelse med indtagelse af alkohol. Ligeledes viser resultaterne at langt færre piger har oplevet problemer med vennerne i forbindelse med alkohol i 2013. Dette tal er faldet fra 36% i 2011 til 14% i 2013. For drengene er tallet faldet fra 16% til 9%. Generelt oplever pigerne flere problemer end drengene. De fleste af de unge har kun oplevet de nævnte problemer én gang. 5.6 Rygning og rusmidler Resultaterne fra undersøgelsen viser at andelen af rygere stiger med alderen. Generelt over alle aldre, er der en tendens til, at en større gruppe blandt pigerne ryger end blandt drengene. Overordnet er andelen af rygere dog faldet siden 2011. Samme billede som ved rygning gør sig gældende ved vandpibe. Andelen der har prøvet at ryge vandpibe stiger med alderen, dog har flere drenge end piger prøvet at ryge vandpibe. 77% har aldrig prøvet at ryge vandpibe i undersøgelsen udført i 2013, mod 61% i undersøgelsen fra 2011. Generelt har færre prøvet at ryge vandpibe i dag sammenlignet med resultaterne fra 2011. 88% har aldrig prøvet rusmidler. Af de i spørgeskemaet opstillede rusmidler, er hash det mest udbredte, som 8% af eleverne har prøvet. Tallene stiger dog meget med alderen, da kun 1% af eleverne i 7. klasse har prøvet hash, mens 3 i 10. klasse har prøvet hash. Der er en klar sammenhæng mellem de unges alkoholerfaringer og de unges erfaringer med cigaretter og hash. Blandt de unge som havde deres alkoholdebut da de var yngre end 13 år, er andelen af rygere og de som har prøvet hash større, sammenlignet med en der har sin alkoholdebut på 14 årig eller ældre. Blandt de unge som har været fulde 3 gange eller flere inden for den seneste måned, er andelen af rygere og de som har prøvet hash ligeledes større, end de unge der har drukket sig fulde sjældnere end 3 gange den seneste måned. I 2011 var der flere rygere og flere med erfaringer med rusmidler, end det billede som tegner sig for 2013. 6. Erfaringer med alkohol Resultaterne fra undersøgelsen om unges alkohol-forbrug og vaner i 2011, og 2013 sidestilles i det følgende i tabelform, med henblik på at få et nærmere indblik i de enkelte forhold der gør sig gældende hos de unge. Side 16 af 100

6.1 Alkoholdebut Resultaterne viser at de fleste unge har prøvet at smage på alkohol, men alkoholdebuten defineres her som det at have prøvet at drikke en hel genstand 2. 28% af drengene og 33% af pigerne svarer, at de aldrig har prøvet at drikke en hel genstand. Ifølge figur 1 har flere drenge end piger prøvet at drikke en hel genstand før de blev 13 år, men overordnet set følges kønnene ad. De unges alkoholdebut sker overvejende i alderen 13-14 år, eller yngre. 5 4 Figur 1. Alder for de unge, der første gang drak en hel genstand (N = 333) 46% 42% 3 2 1 13 år (N =56/59) 2 2 14 år (N = 43/54) 4% 4% 15 år (N = 43/33) 2% 1% 16 år (N = 25/20) Drenge Piger OBS. Der findes ikke resultater for dette fra 2011. Som det ses på figur 2 og figur 3 har generelt flere drenge end piger prøvet at drikke en hel genstand, med undtagelse af de 16-årige, hvor resultatet er det samme. Generelt er der færre unge i alderen 13-15 år eller yngre, der har prøvet at drikke en hel genstand sammenlignet med i undersøgelsen i 2011, med undtagelse af de 15-årige drenge, hvor 6% flere har drukket en hel genstand i 2013. Samlet set har 31% af de unge aldrig drukket en hel genstand. I 2011 var dette tal på 14%. 2 En hel genstand regnes f.eks. for én almindelig øl eller cider, et lille glas vin eller 4 cl. spiritus Side 17 af 100

Figur 2. Drenge, der har prøvet at drikke en hel genstand (N = 167) 10 8 6 4 2 68% 43% 83% 76% 89% 95% 10 10 92% 67% 2011 2013 13 år (N = 56) 14 år (N = 43) 15 år (N = 43) 16 år (N = 19) 17 år (N = 6*) * Meget få respondenter Figur 3. Piger, der har prøvet at drikke en hel genstand (N = 166) 10 89% 97% 10 10 10 10 91% 8 6 4 2 62% 38% 72% 2011 2013 13 år (N = 59) 14 år (N = 54) 15 år (N = 33) 16 år (N = 14) 17 år (N = 6*) * Meget få respondenter 6.2 Fuldskab I undersøgelsen er der spurgt ind til, om de unge har prøvet at være fulde. I lighed med de nationale undersøgelser er begrebet fuld heller ikke i denne undersøgelse foruddefineret. I stedet lægges der op til at respondenterne selv tolker på dette. Ifølge figur 4 og figur 5 fremgår det at der generelt er færre unge, der i 2013 vurderer at de har prøvet at være fulde sammenlignet med unge i 2011. Resultaterne viser at 54% af de unge i 2013 svarer i kategorien at de aldrig været fulde. I 2011 svarede 39% i denne kategori. Side 18 af 100

10 8 Figur 4. Drenge, der har prøvet at være fulde (N = 167) 87% 83% 77% 67% 65% 67% 6 4 2 28% 11% 38% 32% 2011 2013 13 år (N = 56) 14 år (N = 43) 15 år (N = 43) 16 år (N = 19) 17 år (N = 6*) * Meget få respondenter 10 8 6 4 2 32% 7% 13 år (N = 59) Figur 5. Piger, der har prøvet at være fulde 59% 32% 14 år (N = 54) (N = 166) 76% 64% 15 år (N = 33) 9 92% 16 år (N = 14) 10 8 17 år (N = 6*) 2011 2013 * Meget få respondenter For begge køn gælder det, at næsten alle de 16-17-årige i 2011 har prøvet at være fulde, mens det kun er ca. 2/3 af drengene i 2013. Desuden er der langt færre af de 13-årige eller yngre i 2013, der har prøvet at være fuld, sammenlignet med 2011. 6.3 Alkoholforbrug i løbet af en uge Der er i undersøgelsen spurgt ind til hvor mange genstande, de unge drikker på hver af ugens dage i den sidste uge. Der er således tale om en tilfældig uge i de unges liv. Ifølge tabel 4 er fredag og lørdag ligeledes i 2013 de dage, hvor flest unge drikker alkohol, dog er der generelt langt færre, der drikker i 2013. Samtidig viser resultaterne at de unge drikker en markant mindre mængde alkohol end i 2011. Side 19 af 100

Tabel 4. Alkoholforbrug den sidste uge Procent unge, der ikke drak Gennemsnit antal genstande, blandt de unge, der drak Årstal 2011 2013 2011 2013 Antal respondenter - 333-333 Mandag 96% 99% 5,08 1,75 Tirsdag 95% 99% 4,73 1 Onsdag 96% 98% 4,23 1,3 Torsdag 92% 98% 3,84 3,6 Fredag 64% 92% 8,35 5,8 Lørdag 75% 86% 5,63 3,6 Søndag 91% 97% 3,61 1,3 6.4 Alkoholforbrug de sidste 30 dage Resultaterne omkring alkoholforbrug på en tilfældig uge kan være noget usikre. Derfor udfoldes de unges alkoholvaner lidt mere i forhold til en tidsramme på 30 dage i de nedenstående statistikker og tabeller. 6.4.1 Drukket alkohol mindst én gang Figur 6 og figur 7 illustrerer, at med undtagelse af de 12-årige drenge, har færre unge drukket alkohol mindst én gang de sidste 30 dage i 2013 undersøgelsen, sammenlignet med resultaterne fra 2011. Figur 6. Drenge, der har drukket alkohol mindst én gang (N = 167) 10 8 6 4 2 5 12 år (N = 4*) 44% 29% 13 år (N = 52) 62% 47% 14 år (N = 43) 79% 71% 15 år (N = 43) 91% 77% 16 år (N = 19) 83% 6 17 år (N = 6*) 2011 2013 * Meget få respondenter Side 20 af 100

10 8 Figur 7. Piger, der har drukket alkohol mindst én gang (N = 166) 10 10 86% 76% 82% 81% 69% 6 4 2 12 år (N = 6*) 48% 22% 13 år (N = 53) 48% 14 år (N = 54) 15 år (N = 33) 16 år (N = 14) 4 17 år (N = 6*) 2011 2013 * Meget få respondenter 6.4.2 Været fuld mindst én gang Sammenlignet med 2011, viser resultaterne i figur 8, at næsten 5 færre af de 15-17 årige drenge har prøvet at være fuld mindst én gang de sidste 30 dage. 10 8 6 4 2 Figur 8. Drenge, der har været fuld mindst én gang (N = 167) 2% 12 år (N = 4*) 13 år (N = 52) 18% 17% 14 år (N = 43) 47% 24% 15 år (N = 43) 61% 29% 16 år (N = 19) 83% 4 17 år (N = 6*) 2011 2013 * Meget få respondenter Figur 9 viser, at også blandt pigerne er der i alle aldergrupper markant færre, der har prøvet at være fuld mindst én gang de sidste 30 dage, sammenlignet med resultaterne fra 2011. Side 21 af 100

10 8 6 4 2 Figur 9. Piger, der har været fuld mindst én gang (N = 166) 12 år (N = 6*) 15% 13 år (N = 53) 3 22% 14 år (N = 54) 63% 62% 36% 15 år (N = 33) 46% 16 år (N = 14) 83% 2 17 år (N = 6*) 2011 2013 * Meget få respondenter 6.4.3 Drukket fem eller flere genstande på én gang Ifølge figur 10 er andelen af de 15-17 årige drenge, der har drukket fem eller flere genstande på én gang ( binge drinking ) de sidste 30 dage, næsten halveret i forhold til resultaterne fra 2011. 10 8 6 4 2 Figur 10. Drenge, der har drukket fem eller flere genstande på én gang (N = 167) 3% 2% 12 år (N = 4*) 13 år (N = 52) 21% 21% 14 år (N = 43) 57% 27% 15 år (N = 43) 61% 35% 16 år (N = 19) 75% 4 17 år (N = 6*) 2011 2013 * Meget få respondenter I Figur 11 fremgår det, at andelen af piger i alle aldersgrupper, der har foretaget binge drinking de sidste 30 dage, er markant mindre end i 2011. Side 22 af 100

10 8 6 4 2 12 år (N = 6*) Figur 11. Piger, der har drukket fem eller flere genstande på én gang 18% 2% 13 år (N = 53) 48% 26% 14 år (N = 54) (N = 166) 6 46% 15 år (N = 33) 67% 54% 16 år (N = 14) 10 2 17 år (N = 6*) 2011 2013 * Meget få respondenter 6.5 Sammenhæng mellem tidlig debut og binge drinking I 2011 sås en tendens til sammenhæng mellem tidlig alkoholdebut og senere stort forbrug af alkohol. Som det ses på tabel 5 gør samme tendens sig ikke gældende i 2013, hvor ingen af de unge, der havde tidlig alkoholdebut, har foretaget binge drinking de sidste 30 dage. Tabel 5. Antal gange binge drinking har fundet sted de sidste 30 dage Alkoholdebut 13 år Alkoholdebut > 13 år Årstal Antal respondenter 2011 2013 2011 2013-138 - 80 0 gange 47% 69% 52% 74% 1-2 gange 34% 26% 37% 18% 3-4 gange 1 5% 8% 6% 5 gange 9% 3% 3% 6.6 Foretrukne alkoholtyper Figur 12 og figur 13 viser, at øl, cider og alkoholsodavand, ligesom i 2011, er de alkoholtyper drenge foretrækker at indtage, mens det for piger primært er cider og alkoholsodavand. Samme tendens gør dig gældende fra resultaterne fra undersøgelsen i 2011. Side 23 af 100

5 4 3 2 1 Figur 12. Type af alkohol, som drenge drikker (N = 167) 31% 27% 22% 18% 16% 18% 7% 13% 11% 5% 5% 5% 15% 8% 2011 2013 Figur 13. Type af alkohol, som piger drikker (N = 166) 5 4 3 2 1 7% 7% 39% 3 4% 5% 14% 11% 25% 24% 5% 6% 6% 19% 2011 2013 7. Køb af alkohol I Danmark er lovgivningen ift. indkøb af alkohol, fastlagt omkring nogle grænseværdier i alkoholens procent volumen, alder og stedet hvor det indkøbes. Aldersgrænsen for køb af alkohol under 16,5% vol. i butikkerne er 16 år, mens aldersgrænsen for køb af vodka, rom og andre stærkere alkohol over 16,5% vol., er 18 år. Aldersgrænsen for køb af al alkohol på restauranter, caféer og lign. er 18 år 3. 7.1 Køb af alkohol i butik Som der ses på figur 14 og figur 15 har flere 14-årige købt alkohol i en butik de sidste 30 dage sammenlignet med 2011. Af de 15-årige drenge er andelen halveret siden 2011, 3 http://wwwsst.dk/sundhed%20og20forebyggelse/alkohol/lovgivning.aspx Side 24 af 100

mens flere af de 15-årige piger har købt alkohol i en butik i 2013 sammenlignet med 2011. 10 8 6 4 2 Figur 14. Drenge, der har købt alkohol i butik (N = 167) 35% 16% 17% 4% 3% 4% 13 år (N = 52) 14 år (N = 43) 15 år (N = 43) 5 44% 16 år (N = 19) 2011 2013 10 8 6 4 2 Figur 15. Piger, der har købt alkohol i butik (N = 166) 11% 9% 12% 13 år (N = 53) 14 år (N = 54) 33% 33% 26% 31% 15 år (N = 33) 16 år (N = 14) 2011 2013 7.2 Køb af alkohol andre steder end i butik De unge køber ikke kun deres alkohol i butikkerne, men også andre steder som halfest, koncerter og lignende arrangementer. Tabel 6 og tabel 7 viser, at sammenlignet med 2011, er der generelt færre unge, der køber alkohol andre steder end i en butik. Flere 16-årige drenge køber alkohol på restaurant, café el. lign. end piger på samme alder. Til gengæld køber flere 16-årige piger alkohol til koncerter el. lign. Arrangementer og helt andre steder. Af andre steder nævner de unge festival og kiosk. Tabel 6. Drengenes køb af alkohol andre steder end i en butik. Drenge 15 år 16 år 17 år Årstal 2011 2013 2011 2013 2011 2013 Antal respondenter - 142-19 - 6* Side 25 af 100

På restaurant, cafe el. lign. 1% 1% 13% 16% - Til halfest/byfest 23% 15% 35% 37% - 33% Til koncert el. lign. 3% 6% 2 - arrangementer Af forældre 4% 3% 13% - 17% Andet sted 6% 6% 5% 5% - Har ikke købt 64% 69% 15% 42% - 5 OBS. Resultater for drenges køb af alkohol over 16 år er ikke angivet i 2011 * Meget få respondenter Tabel 7. Pigernes køb af alkohol andre steder end i en butik Piger 15 år 16 år 17 år Årstal 2011 2013 2011 2013 2011 2013 Antal respondenter - 146-14 - 6* På restaurant, cafe el. lign. 2% 7% - Til halfest/byfest 27% 19% 35% 39% - 57% Til koncert el. lign. 5% 7% 1 11% - 14% arrangementer Af forældre 6% 4% 17% 6% - 14% Andet sted 4% 3% 3% 28% - Har ikke købt 56% 67% 28% 17% - 14% OBS. Resultater for pigernes køb af alkohol over 16 år er ikke angivet i 2011 * Meget få respondenter 7.3 Hvem får de unge på Langeland alkoholen af Mange af de unge drikker alkohol, som de har fået af andre. Langt de fleste får alkoholen af deres venner eller forældre, hvilket også viste sig at være en tendens i resultaterne fra 2011, se figur 16 og figur 17. Side 26 af 100

10 Figur 16. Drenge, der har drukket alkohol, som de har fået af 10 andre (N = 62) 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 75% 69% 5 5 5 5 64% 58% 56% 53% 5 46% 33% 31% 25% 27% 23% 2 19% 16% 13% 15% 13% 8% 8% 8% 9% 6% 2011 2013 2011 2013 2011 2013 2011 2013 13 år (N = 12) 14 år (N = 13) 15 år (N = 26) 16 år (N = 11) Venner Søskende Forældre Andre voksne 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Figur 17. Piger, der har drukket alkohol, som de har fået af 6 38% 10 59% 47% 27% 25% 24% 2 2 13% 6% 62% 24% 14% 5% andre (N = 45) 77% 58% 13% 7% 7 69% 55% 54% 25% 63% 38% 25% 15% 13% 2011 2013 2011 2013 2011 2013 2011 2013 13 år (N = 8*) 14 år (N = 21) 15 år (N = 20) 16 år (N = 8*) Venner Søskende Forældre Andre voksne *Meget få respondenter 8. Lejligheder til alkohol Undersøgelsens resulter viser at de unge under 16 år drikker alkohol, til trods for aldersgrænsen på 16 år for indkøb af alkohol. Derfor er der i undersøgelsen spurgt ind Side 27 af 100

til hvem de unge drikker sammen med, hvem de første gang var fulde med, og hvor ofte de fester. 8.1 Den første genstand Som tidligere beskrevet viser resultaterne fra undersøgelsen i 2013, at færre unge har prøvet at drikke en hel genstand end i 2011. Blandt de unge, der drikker, er tendensen dog den samme som 2011 mht. at det stadig primært er forældre og venner de unge er sammen med, første gang de drikker en hel genstand, se Tabel 8. Tabel 8. Hvem de unge drak den første genstand sammen med Drenge Piger Årstal 2011 2013 2011 2013 Antal respondenter - 167-166 Forældre 37% 37% 33% 31% Anden familie 14% 11% 11% 4% Venner 43% 25% 48% 31% Andre 4% 3% 6% 3% Har ikke prøvet at drikke en hel genstand 12% 24% 1 32% 8.2 Fuld første gang Tabel 9 illustrerer, at blandt de unge der har prøvet at være fulde, var langt størstedelen sammen med vennerne, da de var fulde første gang. Den samme tendens sås i 2011. Tabel 9. Hvem de unge var sammen med første gang de blev fulde Drenge Piger Årstal 2011 2013 2011 2013 Antal respondenter - 167-166 Forældre 9% 5% 9% 6% Anden familie 8% 8% 5% 1% Venner 42% 3 46% 3 Andre 3% 2% 2% Har ikke prøvet at være fuld 35% 57% 36% 6 Side 28 af 100

8.3 Hvor og hvor ofte fester de unge Fra de unge første gang begynder at drikke som 13-14-årige til de er gamle nok til at købe alkohol på diskoteker og værtshuse, er der en årrække, hvor private fester og halfester fylder meget. Det er i disse år, at de unges alkoholvaner udvikles og derfor er det også interessant at de på, hvor og hvor ofte de 15-16årige fester. I undersøgelsen er der ikke spurgt ind til om de unge drikker alkohol de pågældende steder, men blot hvor de fester. Besvarelserne i Tabel 10 viser, at privatfester er den mest udbredte festform blandt de unge, idet det er der, at størstedelen fester 1-2 gange hver måned eller oftere. De unge fester dog generelt markant mindre end i 2011. Tabel 10. Hvor og hvor ofte de unge fester (15-16-årige) 1 gang eller mere pr. uge 1-2 gange hver måned 1 gang hver anden måned Sjældnere Aldrig 2011 2013 2011 2013 2011 2013 2011 2013 2011 2013 Privatfester 22% 5% 39% 27% 13% 21% 17% 35% 11% 13% Diskotek, bar, 3% 1% 14% 3% 11% 15% 23% 26% 49% 56% værtshus Offentlige fester 4% 18% 1 4 33% 18% 39% 2 17% (halfester) I forbindelse med 5% 2% 1% 3% 25% 22% 65% 77% sportsaktiviteter Andre steder 8% 2% 15 9% 8% 14% 35% 4 35% 35% (N = 109) Side 29 af 100

9. Holdninger til alkohol Blandt de unge hersker der ofte flertalsmisforståelser 4 og overdrivelser, der kan gøre det svært at have en anden holdning til alkohol end det forventelige flertal. Mange forældre har også det indtryk, at alle unge synes det er sejt at drikke. I undersøgelsen er der derfor spurgt ind til de unges holdninger til alkohol ved at bede dem forholde sig til en række udsagn og tilkendegive om det er enige eller uenige. 10 8 6 4 2 Figur 18. Er du enig eller uenig i følgende holdninger til alkohol (N = 355) 87% 9 92% 85% 13% 15% 1 8% 84% 75% 25% 16% 87% 78% 22% 13% Enig 2011 Enig 2013 Uenig 2011 Uenig 2013 Det er sejt at kunne drikke Man SKAL være fuld til fester Det er OK, at unge under 16 år drikker alkohol Man kan godt have det sjovt til fester uden alkohol Billedet har ikke ændret sig nævneværdigt siden undersøgelsen i 2011. Dog ses der en tendens til, at respekten for alkoholen er større. Som nævnt i starten af rapporten er en medvirkende faktor til dette formentlig også, at eleverne har svaret på undersøgelsen i starten af skoleåret frem for mod slut, hvilket giver en relativt stor aldersforskel de to svartidspunkter imellem. Herunder ses samme besvarelse set i forhold til om de unge selv har prøvet at være fulde: 4 Flertalsmisforståelser henviser til en metode, der især bruges med unge mennesker ift. deres forestillinger om andres forventninger, som ofte har en tendens til at være præget af sociale overdrivelser. Mange tror at andre mennesker er mere risikovillige end de selv er, og forsøger at leve op til det en tendens der specielt er udbredt i de unge år. Hvor kammerater og det sociale liv har stor betydning og vægt i de unges livsverden. At arbejde bevidst med de sociale overdrivelser i forhold til risikoadfærd som rygning, alkohol og kriminalitet har vist sig at minimere risikoadfærden samt de sociale overdrivelser hos unge. http://www.dkr.dk/socialeoverdrivelser Side 30 af 100

10 8 6 4 2 Figur 19. Er du enig eller uenig i følgende holdninger til alkohol, sammenlignet med fuld/ikke fuld (2013) 7% 3% 66% 92% 93% 97% 34% 8% 15% 13% 91% (N = 355) 76% 87% 85% 9% Enig Uenig Enig Uenig 24% Det er sejt at kunne drikke Man SKAL være fuld til fester Det er OK, at unge under 16 år drikker alkohol Man kan godt have det sjovt til fester uden alkohol Har aldrig været fuld Har prøvet at være fuld Samme tendens ses her, som ved forrige tabel, hvis der sammenlignes med tallene fra undersøgelsen i 2011. Denne er fremstillet herunder: Figur 20. Er du enig eller uenig i følgende holdninger til alkohol, sammenlignet med fuld/ikke fuld (2011) 10 8 6 4 2 91% 94% 92% 91% 84% 79% 7 69% 3 31% 21% 9% 9% 16% 8% 6% Enig Uenig Enig Uenig Har aldrig været fuld Har prøvet at være fuld Det er sejt at kunne drikke Man SKAL være fuld til fester Det er OK, at unge under 16 år drikker alkohol Man kan godt have det sjovt til fester uden alkohol Næsten alle (92% - 2013) af de unge der ikke har prøvet at være fuld, mener at man godt kan have det sjovt til fest uden alkohol. Blandt de unge der allerede har prøvet at være fuld, er der sket en stigning i antal unge der alligevel mener at de godt kan have det sjovt til fester uden alkohol siden 2011. Side 31 af 100

Blandt de unge der ikke har prøvet at være fuld, mener 34% ikke at det er ok, at de unge under 16 år drikker alkohol, mens det kun er 9% blandt de unge, der har prøvet at være fuld. Samme tendens gør sig gældende i resultaterne fra undersøgelsen udført i 2011. 9.1 Drikker vi for meget Undersøgelsen viser at kun 3% af de unge svarer at de vurderer at de drikker for meget sammenlignet med 4% af de unge fra undersøgelsen i 2011. Imidlertid mener 17% af de unge i 2013 at deres venner drikker for meget. I 2011 lød dette tal på 24%. Opdeles resultaterne i køn, ser det således ud: Tabel 11. De unges holdning til mængden af alkohol. Drenge Piger Drikker selv for meget 1% 5% Mine venner drikker for meget 13% 21% Hvor meget spiller egen alkoholerfaring ind på holdningen til, om man selv eller ens venner drikker for meget. Dette forhold har ligeledes ændret sig siden 2011: Tabel 12. De unges holdning til mængden af alkohol ift. om de selv har prøvet at drikke. Drikker selv for meget Mine venner drikker for meget Har prøvet at drikke 3% 2 Har ikke prøvet at 9% drikke Har prøvet at være fuld 6% 22% Har ikke prøvet at være fuld 14% Side 32 af 100

9.2 Holdning til skolens undervisning Skolen skal ifølge Sundhedsstyrelsen spille en stor rolle i forhold til at oplyse de unge om alkohol (SST, 2012:19) 5, og derfor er de unge blevet spurgt, hvad de synes om skolens alkoholundervisning: Tabel 13. De unges syn på skolens alkoholundervisning. Klassetrin 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Årstal 2011 2013 2011 2013 2011 2013 2011 2013 Antal respondenter - 102-130 - 99-52 God 21% 16% 1 29% 12% 1 1 8% Nogenlunde 39% 51% 49% 51% 53% 38% 48% 44% Ikke god Anden begrundelse 16% 8% 25% 9% 27% 24% 3 29% - 26% - 1-27% - 19% Tabel 13 illustrerer at færre unge krydser af i kolonnen Ikke god i forhold til undersøgelsens resultater i 2011. Her kan den tidligere gennemførelse af spørgeskemaet ift. 2011, have betydning for de unges besvarelser idet flere elever endnu ikke har fået alkoholundervisning, da det først finder sted senere på året. Derfor fremkommer en stor andel af besvarelsen også i anden begrundelse. 5 SST: Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke Alkohol. Rosendahls-Schultz grafik. Side 33 af 100

9.3 Grunde til ikke at drikke Med henblik på den andel af unge der ikke har prøvet at drikke alkohol eller været fulde, er der i undersøgelsen spurgt ind baggrunden for at de ikke drikker. 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Figur 21. Grunde til ikke at drikke, blandt de unge der aldrig har prøvet at drikke en hel genstand. (N = 201) 13% 1 24% 18% 2% 1% 33% 3 34% 13% 15% 8% 2011 2013 Tendenserne fra 2011 går igen i rapporten fra i år, med undtagelse af én enkelt svarkategori. Modsat resultaterne fra undersøgelsen i 2011, har væsentlig flere svaret i kategorien jeg synes ikke jeg er gammel nok, hvilket igen muligvis hænger sammen med den tidligere gennemførelse af spørgeskemaet. Ved kategorien andre årsager nævnes bl.a. grunde som også blev fremsat sidste år: at de ikke kan lide smagen, at de har indgået væddemål eller at de ikke bryder sig om fulde mennesker. 10. Forældres holdning til alkohol I diskussionen om danske unges alkoholvaner bliver forældrene ofte nævnt som en vigtig aktør både ift. forældres holdninger til de unges alkoholforbrug, og forældrene som rollemodeller ift. deres eget forbrug. For at se om der er en sammenhæng mellem forældrenes alkoholvaner og de unges alkoholforbrug er der i undersøgelsen spurgt ind til forældrenes alkoholvaner som det vurderes af de unge. I forhold til den del af de unge der ifølge lovgivningen endnu ikke er gamle nok til at købe alkohol ser billedet ud som i tabel 14 og tabel 15. Side 34 af 100

10.1 Er det OK at drikke hjemme Tabel 14. Andel 13-15-årige, hvis forældre synes det er ok, at de drikker alkohol hjemme hos sig selv Drenge Piger 2011 2013 2011 2013 13 år 78% 3 (N = 57) 66% 37% (N = 65) 14 år 75% 73% (N = 49) 74% 69% (N = 62) 15 år 85% 79% (N = 43) 86% 79% (N = 33) Tallene viser igen et fald i forhold til resultaterne fra undersøgelsen i 2011, hvilket må anses som en positiv tendens. Igen gøres opmærksom på rapportens tidligere gennemførelse i forhold til gennemførelsen udført i 2011, som kan forklare hvorfor de 13-åriges tal har taget så drastisk et fald. For de to ældste aldersgrupper bemærkes et større fald for pigerne end for drengene. 10.2 Giver forældre alkohol med, når man skal til fest De unge er også blevet spurgt, om deres forældre giver dem alkohol med, når de skal til fest hos deres venner. Her fokuseres der i undersøgelsens resultater på de 13-15 årige, der ifølge lovgivningen ikke er gamle nok til at drikke alkohol. Tabel 15. Andel 13-15-årige, hvis forældre giver dem alkohol med når de skal feste hos venner: Drenge Piger 2011 2013 2011 2013 13 år 41% 4% (N = 57) 17% 6% (N = 65) 14 år 44% 44% (N = 49) 43% 44% (N = 62) 15 år 47% 56% (N = 43) 58% 52% (N = 33) Der er sket et markant fald i antallet af unge, hvis forældre giver dem alkohol med til fester sammenlignet med resultaterne fra 2011. Modsat resultaterne fra undersøgelsen i 2011, er der i resultaterne fra undersøgelsen i 2013 ikke den store forskel kønnene imellem, ift. om de modtager alkohol af deres forældre når de skal til fest, hvor det tidligere i større grad var drengende der fik alkohol med. 10.3 Sammenhæng mellem forældres accept og de unges alkoholforbrug Ovenover bemærkes at en del af de unge menter at deres forældre synes det er ok at drikke Alkohol derhjemme, ligesom en del får alkohol med til fester (tabel 14 og 15), til trods for at de unge ifølge lovgivningen ikke er gamle nok til at drikke alkohol. Betydningen af forældrenes holdning til alkohol i forhold til den unge, undersøges lidt mere. Side 35 af 100