Vedtægt for Holstebro Handicapråd

Relaterede dokumenter
Vedtægter for Handicaprådet i Skanderborg Kommune Godkendt i byrådet Skanderborg Kommune. Sag: 13/21572

Forretningsorden for Handicaprådet

Vedtægter for Handicaprådet. Lovhjemmel

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune

Forretningsorden for Handicaprådet

Forretningsorden for Handicaprådet i Skanderborg Kommune Godkendt i Handicaprådet

Vedtægter. for. Ældrerådet

Forretningsorden for Det lokale beskæftigelsesråd i Haderslev Kommune

Vedtægter. for. Seniorrådet i Mariagerfjord Kommune

VEDTÆGTER. Ældrerådet i Horsens Kommune. Godkendt i Byrådet den

Forretningsorden for Det Lokale Beskæftigelsesråd for Frederikssund Kommune

Vedtægter for. 1. Ældrerådet i Næstved Kommune

Ældrerådet Ringsted kommune

1 - Vedtægter for Tønder Kommunes Ældreråd

Vedtægter, Forretningsorden. samt valgprocedure for Folkeoplysningsudvalget I Hvidovre Kommune

Overordnede vedtægter for. bruger- og pårørenderåd. i Handicapområdet i Brønderslev Kommune

~ 1 ~ STANDARDFORRETNINGSORDEN FOR INTEGRATIONSRÅD. Kapitel 1

Vedtægter for Ældrerådet 2014.

Vedtægter for Ældrerådet i Odense Kommune

Vedtægt for Folkeoplysningsudvalget i Vallensbæk Kommune. Retsgrundlag. Folkeoplysningsudvalgets sammensætning

VEDTÆGT FOR DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSUDVALG

Vedtægt for Folkeoplysningsudvalget i Vallensbæk Kommune

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter og Samarbejdsaftale mellem Hvidovre Kommune og Hvidovre Ældreråd

Retningslinjer for brugerindflydelse

Vedtægter for LOBPA Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance

I henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 30-33, etableres et ældreråd i Odense Kommune.

Vedtægter for Ældrerådet. Vedtægter. 1. Formål. 2. Opgaver

Referat Ældrerådet kl. 09:30 Mødelokale 77 i Aabybro Jammerbugt Kommune

Kapitel 1 Navn, formål og opgaver.

Vedtægter for Seniorrådet Ishøj Kommune

FORRETNINGSORDEN DANMARKS INNOVATIONSFOND

Transkript:

Ajurført d. 10.06.2014 Vedtægt for Holstebro Handicapråd 01 Navn Navnet er Holstebro Handicapråd. Rådets hjemsted er Holstebro Kommune. 02 Lovgrundlag Rådet er oprettet i medfør af 37a i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Rådet arbejder uafhængigt af partipolitiske interesser. Rådet er omfattet af reglerne i Forvaltningsloven og Lov om offentlighed i forvaltningen. 03 Formål Rådet har til formål: at være rådgivende og idéskabende organ på handicapområdet i Holstebro Kommune - i overensstemmelse med principperne i FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, at arbejde for en styrkelse af de fundamentale principper, som den overordnede handicappolitik bygger på - kompensations-, sektoransvars-, solidaritets- og ligebehandlingsprincipperne. at være med til at skabe og udvikle et positivt samarbejde mellem Kommunal-bestyrelsen og borgere med handicap, at formidle synspunkter om lokalpolitiske forhold mellem Kommunalbestyrelsen og borgere med handicap, og at medvirke ved udarbejdelse af lokale visioner samt mål og politikker for, hvorledes kommunen tilrettelægger og udvikler sine tilbud til borgere med handicap. 04 Opgaver og virksomhed Handicaprådet rådgiver Kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål, som vedrører borgere med handicap. Kommunalbestyrelsen skal høre Handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for borgere med handicap, på tværs af sektorer. Med rimelig tidsfrist behandler og besvarer Holstebro Handicapråd høringer fra Kommunalbestyrelsen, de stående politiske udvalg og forvaltningen om forhold, der efter lovgivningen er pligt til at høre Handicaprådet om, eller om forhold, som de nævnte organer af egen drift ønsker at høre Handicaprrådet om. Som dialogforum arbejder Handicaprådet for at fremme nærdemokratiet, så borgere med handicap aktivt kan inddrages i de lokale beslutninger på handicapområdet. Handicaprådet og dets enkelte medlemmer skal understøtte størst mulig åbenhed som formidler til medlemmernes kontaktflader for at fremme og udvikle informations- og ytringsfriheden, borgernes deltagelse i demokratiet, offentlighedens kontrol med den offentlige for-

2 valtning, mediernes formidling af informationer til offentligheden og tilliden til den offentlige forvaltning. Handicaprådet skal holde sig orienteret om forholdene i kommunen for borgere med handicap og om disses ønsker og behov. På eget initiativ kan Rådet rette henvendelse til såvel Kommunalbestyrelsen som enhver kommunal myndighed med forespørgsler. Rådet kan af egen drift udtale sig og stille forslag om ethvert emne, der vedrører og har betydning for borgere med handicap. Rådet kan tage kontakt med andre, herunder andre Handicapråd og Det Centrale Handicapråd, med henblik på at få belyst særlige temaer. Rådet kan, hvor det findes relevant, høre frivillige råd og brugergrupper om specifikke forhold. Hvor det findes nødvendigt, kan Rådet indkalde særligt sagkyndige til at belyse problemstillinger for Rådet. Handicaprådet udarbejder en handleplan for Rådets funktionsperiode, hvori beskrives prioriteringer og indsatsområder. Rådet kan, efter behov, nedsætte arbejdsgrupper til bearbejdning af særlige problemstillinger - og kan afholde temadage om værdier og visioner. Handicaprådet udøver sin virksomhed i møder, der ikke er åbne for offentligheden. Dagsordener og beslutningsreferater er offentligt tilgængelige. Opgaver, der indebærer en myndighedsudøvelse, kan ikke overdrages til Handicaprådet. Rådet drøfter udelukkende sager af generel og/eller principiel karakter. Rådet kan ikke behandle spørgsmål som vedrører enkeltpersoners forhold, herunder personalesager eller konkrete klagesager. 05 Medlemmer og stedfortrædere Kommunalbestyrelsen nedsætter Handicaprådet og udpeger medlemmer og stedfortrædere hertil. Alle medlemmer og stedfortrædere skal have fast bopæl i Holstebro Kommune. Handicaprådet sammensættes af medlemmer repræsenterende forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen, herunder såvel voksne som børn med handicap, samt af medlemmer af Kommunalbestyrelsen og forvaltningen. Rådet sammensættes således, at handicaporganisationernes og grupperingernes medlemmer udgør samme antal, som medlemmer, der repræsenterer Kommunalbestyrelsen og forvaltningen. Antallet af medlemmer, som repræsenterer lokale handicaporganisationer eller grupperinger, uden for Danske Handicaporganisationer, kan ikke overstige antallet af medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Udpegning af medlemmer fra Danske Handicaporganisationer skal ske med en bred repræsentation blandt organisationens lokale medlemsorganisationer og skal repræsentere forskellige handicapgrupper. Udpegning af medlemmer fra organisationer eller grupperinger, uden for Danske Handicaporganisationer, kan ske blandt de organisationer og grupperinger, der arbejder og virker i lokalområdet - dog kun blandt organisationer og grupperinger, der ikke er dækket af de til Danske Handicaporganisationer tilsluttede lokale basisorganisationer.

3 De af organisationerne og grupperingerne indstillede medlemmer til Rådet kan ikke udpeges som enkeltpersoner, men skal kunne godtgøre en tilknytning til en lokal organisation eller gruppering, som har vedtægter og som har en procedure for, hvorledes man vælges som legitim repræsentant. De af organisationerne og grupperingerne indstillede medlemmer af Rådet skal i lokalområdet repræsentere en gruppe mennesker, der har en funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov. Såfremt de lokale handicaporganisationer eller grupperinger, uden for Danske Handicaporganisationer, ikke indstiller et medlem til Rådet, overgår medlemskabet til Danske Handicaporganisationer. Den personlige stedfortræder deltager i Rådets ordinære og ekstraordinære møder ved det ordinære medlems forfald. Ved forfald er det ordinære medlem pligtig til selv at tilsige sin personlige stedfortræder. 06 Sammensætning af Holstebro Handicapråd Holstebro Handicapråd består af 10 medlemmer, således: Organisationerne: a) 5 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen - udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, Holstebro Kommunalbestyrelsen: b) 1 medlem af Social- og Sundhedsudvalget - udpeget af Kommunalbestyrelsen c) 1 medlem af Arbejdsmarkedsudvalget - udpeget af Kommunal-bestyrelsen d) 1 medlem af Udvalget for Børn og Unge - udpeget af Kommunalbestyrelsen e) 1 medarbejder fra social- og sundheds-sektoren - udpeget efter indstilling af forvaltningsdirektøren for området f) 1 medarbejder fra børn- og unge-sektoren - udpeget efter indstilling af forvaltningsdirektøren for området Der udpeges en personlig stedfortræder for hver af de under a) - f) nævnte. 07 Valg og funktionsperiode Handicaprådet virker i en 4-årig periode, svarende til Kommunalbestyrelsens valgperiode, dog således at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer indstilles eller udpeges. Udpegning af nyt Råd efter et kommunalvalg sker på Kommunalbestyrelsens foranledning, ligesom indkaldelse til første rådsmøde efter et kommunalvalg sker på Kommunalbestyrelsens initiativ. 08 Konstituering og udpegning til arbejdsgrupper m.v. Rådet vælger af sin midte formand samt 1. og 2. næstformand. Vælges formanden for Rådet blandt myndighedsrepræsentanterne i Rådet, vælges den stedfortrædende formand blandt organisationernes medlemmer i Rådet - og omvendt. I tilfælde af stemmelighed mellem kandidater til henholdsvis formandsposten og posten som stedfortrædende formand, afgøres valget ved lodtrækning. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden. Heri angives regler for dagsorden, mødeindkaldelse og øvrige regler for Rådets arbejde. Rådet udpeger endvidere medlemmer til udvalg, råd og arbejdsgrupper.

4 09 Økonomi, regnskab og sekretariatsbistand Kommunalbestyrelsen afholder alle udgifter ved Handicaprådets virksomhed, herunder dækning af nødvendige udgifter til tegnsprogstolkning og anden handicapkompensation. Kommunalbestyrelsen yder i fornødent omfang sekretariatsmæssig bistand til Handicaprådet. Sekretariatet for Handicaprådet er placeret i Ledelsessekretariatet under direktøren for Kultur og Sundhed. Kommunalbestyrelsen yder diæter, godtgørelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i 16a i Lov om kommunernes styrelse - til handicaporganisationernes medlemmer af Handicaprådet. Handicaprådet udarbejder og fremsender sit forslag til budget for det kommende år - efter de af Kommunalbestyrelsen fastlagte retningslinier. Afregning af udgifter og udlæg sker efter de af Kommunalbestyrelsen fastsatte regler herom. Regnskab over afholdte udgifter føres af Sekretariatet. 10 Møder, beslutningsdygtighed og supplering Der afholdes mindst 6 ordinære møder årligt. Rådet kan indkaldes ekstraordinært. Indkaldelse til møde kan ske på formandens, to medlemmers eller Kommunalbestyrelsens initiativ. Rådet er beslutningsdygtigt, når formanden eller en af de to næstformænd og mindst halvdelen af Rådets øvrige medlemmer er til stede. Rådet er et dialogforum. Et medlem af Handicaprådet, der flytter fra kommunen, udtræder af Rådet. Den personlige stedfortræder indtræder herefter i Handicaprådet, og der udpeges en ny stedfortræder. Et medlem, der udtræder som følge af midlertidig fraflytning fra kommunen, genindtræder ikke i Handicaprådet ved tilbageflytning til kommunen. Der udfærdiges beslutningsreferat fra møderne i Rådet. Referat tilstilles Rådets medlemmer. Referatet offentliggøres på kommunes hjemmeside. For de under nærværende vedtægts 6 - punkt a samt punkt e og f - er medlemskabet af Handicaprådet ikke borgerligt ombud. 11 Forskellige bestemmelser Hvis Kommunalbestyrelsen overdrager udførelsen af opgaver inden for sit ansvarsområde til private entreprenører eller til offentlige udførere, skal den sikre, at Rådet stadig høres om væsentlige og/eller principielle spørgsmål, der har betydning for borgere med handicap. Formanden for Handicaprådet er, såfremt ikke andet bestemmes, Rådets kontakt til pressen. Formanden udtaler sig på Handicaprådets vegne. Formanden og en af næstformændende de 2 næstformænd udgør et formandskab, der - når særlige forhold taler derfor - kan afgive svar på Rådets vegne. Der udarbejdes ikke skriftlig beretning for Handicaprådets arbejde. Rådets medlemmer er underkastet den samme tavshedspligt, som er gældende for kommunalt ansatte.

5 12 Godkendelse og ændring af vedtægter Vedtægterne træder i kraft efter vedtagelse i Kommunalbestyrelsen. Rådet kan med 2/3 majoritet indstille til Kommunalbestyrelsen, at vedtægterne ændres. Nærværende vedtægter for Handicaprådet tages op til revision senest i første kvartal af 2018 - eller når ændret lovgivning eller lignende i øvrigt nødvendiggør det. Således godkendt af Holstebro Byråd på dets møde den / Borgmester Kommunaldirektør