Velkommen til årsmødet 2015 i Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Vejle Kommune.

Relaterede dokumenter
Velkommen til årsmødet 2016 i Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Vejle Kommune.

I nyhedsbrevene fortæller vi om vores arbejde, om ture og arrangementer, og vi fortæller aktuelle historier fra Vejle Kommunes natur.

På vegne af bestyrelsen Uffe Rømer,

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde

UDKAST til Idéoplæg til fredning af landskabet nord for Bastrup

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

Randers 46 nye vindmøller ved Overgaard

19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune.

Dir. tlf.: Att. Søren Perby

Natur, Vej og Trafik Dahlsvej Korsør

Landzonetilladelse. Et vandhul på 800 m 2

Envina Naturårsmøde 2016 Advokat Mads Kobberø

Hvad er Grønt Danmarkskort?

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden Rønde. Beskyttede naturområder i Girafmosen

Erfaringer med miljøsamarbejde i Vejle Kommune. Møde i VFL den Bo Levesen, Vejle Kommune,

Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

Tilladelsen er givet på grundlag af oplysningerne i din ansøgning af 24. februar 2016.

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Hvordan passer vi på naturen i Vejle.

Velkommen til årsmøde i DN Favrskov

DEBAT TILLÆG 20 Projektet og dets baggrund

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i Vejledning til ansøgning

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

Kap Biologiske Interesser

3. Ved gentableringen af diget, skal jordarbejdet ske fra vestsiden, således at der ikke køres unødvendigt i den østfor liggende strandeng.

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Landzonetilladelse på ejendommen Svoldrupvej 49, Svoldrup, 9640 Farsø

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Idéoplæg. Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller ved Overgaard Dalbyover. fra til

Golfbaner og vand Søer og vand

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til at anlægge en sti igennem en beskyttet mose på matr. nr. 1a Mosbæk By, Giver.

Dispensation til opfyldning af vandfyldt udgravning

Lise Nørgaard Ny Vindenergi ApS. Afslag på anmodning om opstilling af vindmøller i Åstrupgård Plantage, Viborg Kommune.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet

Dispensation 3 natur til oprensning af Illeris Bæk

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Beskyttet natur i Danmark

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

Dispensation til træfældning og rykke pil op i 3 mose

Randers - Neder Hornbæk

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: / / SKR

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

UDKAST SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

Odder Kommune Byggeri har d. 31. marts 2016 modtaget jeres ansøgning om zonetilladelse vedr. tilbygning til fritidshus beliggende på ejendommen:

Lodsejere i et naturnetværk Afdelingsleder Klaus Enevoldsen, Natur og Friluftsliv, Vejle

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Allerød Kommune har vedtaget lokalplan nr Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej.

Enkeltsagsbehandling

Kommuneplantillæg nr. 15

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Screening for miljøvurdering af planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Nationalpark Det Sydfynske Øhav..?

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Odder Kommune Byggeri har d. 2. maj 2018 modtaget jeres ansøgning om zonetilladelse vedr. genopførelse af enfamiliehus beliggende på ejendommen:

Plan for tilsyn med naturområder

Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018

REFERAT AF GRØNT RÅDS MØDE DEN 17. JUNI 2014 AFHOLDT I VIRKETHUS

Natur- Miljøteamet er sekretariat for Grønt Råd og varetager formandskabet for Grønt Råd.

Til Nationalparkbestyrelsen.

Bjeragervej 75, 8300 Odder, matr. nr. 3 a Bjerager By, Bjerager.

Dispensation fra sø- og åbeskyttelseslinjen til etablering af integreret garage

Miljø- og Teknikudvalget. Beslutningsprotokol

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

Dispensation fra skovbyggelinje til opførelse af ny carport og redskabsrum, samt udvidelse af sommerhus.

I 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.

Samarbejde med lodsejere,

Landzonetilladelse til at bibeholde to søer og en sø med en anden placering end tidligere tilladt i den Grønne Vestkile.

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Erik Bach Korsholmvej 139 Glerup 9631 Gedsted Dispensation fra skovbyggelinje til husstandsvindmølle

Lilliensborgvej 60, 8300 Odder, matr. nr. 64 a Gylling By, Gylling

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Lovliggørende dispensation til opdyrkning af 3 eng

Frode Lehmann Stensigmose Broager

Billund Kommune giver dig hermed dispensation til at opføre tilbygningen indenfor skovbyggelinjen. Placeringen fremgår af vedlagte kortbilag.

Afslag på ansøgning om erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på matr. nr. 126a Rindby By, Nordby på Fanø

/ Hans Knag Tjørnelund Dybbøl Banke 3 Dybbøl 6400 Sønderborg

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Dispensation til anlæg af sø inden for åbeskyttelseslinjen på ejendommen Gl. Skovvej 128, Sdr. Jernløse.

Povl Arne Hansen Ålling Søvej Ansager Sendt til

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst

Danmarks Naturfredningsforening

Kultur- og udviklingsudvalget REFERAT

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til anlæggelse af sø

Bue Grunnet Viborg Sparkærvej 3, 8800 Viborg Sagsnr.: 13/ Vdr.: Ansøgning om husstandsvindmølle på Sparkærvej 3, 8800 Viborg

PLAN OG NATUR Dato: 14. november 2018 Reference: Marie Karlsson Direkte telefon: Journalnr.

Transkript:

Årsberetning 2015 Bestyrelsen, Vejle afdeling Velkommen til årsmødet 2015 i Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Vejle Kommune. DN har ca. 120.000 medlemmer i Danmark. I Vejle Kommune er der pr. 30. oktober i år 1.803 medlemmer, hvilket er en lille tilbagegang i forhold til de 1948 medlemmer, som vi havde på samme tidspunkt i 2014. Bestyrelsen for afdelingen har 9 medlemmer og på nuværende tidspunkt ingen suppleanter Vi afholder et månedligt møde, dog ikke i juli og december. Herudover et antal ad hoc møder, samt en livlig kontakt via mails og vores eget arbejdsforum på internettet. Der må nødvendigvis foregå en løbende sagsbehandling mellem de månedlige møder. Vi modtager en løbende strøm af en lang række forskellige sager, bl.a. lokalplaner og kommuneplantillæg, landzonesager, sager i forbindelse med mulig krænkelse af beskyttet natur, såkaldte 3 områder, sager i forbindelse med strandbeskyttelseslinjen og andre beskyttelseslinjer, fredningsdispensationer, miljøgodkendelser af husdyrbrug, og specielle sager, der vedrører f.eks. Vejle Fjord. Nogle sager er blot til orientering og gennemsyn, andre kræver et høringssvar og i enkelte sager påklager vi myndighedens det kan være kommunens eller naturstyrelsens - afgørelse til Natur og Miljøklagenævnet. Endelig er der forespørgsler fra borgere som oftest omhandlende aktiviteter tæt på borgerens bopæl. Det kan f.eks. være krænkelser af beskyttede markdiger eller deponering af affald i naturen. Fredninger Der er i Vejle Kommune 16 fredede områder, der alle er landskabsfredninger og hvor de største f.eks. fredningen omkring Rørbæk Sø, Hærvejen og Gudenåens Kilder dækker et areal på ca. 2.500 hektar. Herudover er der en række små lokaliteter, der er berørt af fredningsdeklarationer, de mest kendte monumentområdet ved Jellinghøjene og området omkring Egtvedpigens grav. Herudover er samtlige kirker i landdistrikterne omgivet af mindre fredninger, de såkaldte Exner fredninger, der skal sikre indsigt til og udsigt fra kirkerne. Lige siden den første naturfredningslov i 1917 har fredninger været et centralt og yderst stærkt instrument til at sikre værdier i det danske landskab. En fredning kan kun ophæves, såfremt der er meget vigtige samfundsmæssige interesser på spil. På samme måde dispenserer fredningsnævnet kun til aktiviteter, der ikke strider mod intentionerne i fredningsdeklarationen, i det fredede område, med mindre det gælder vigtige samfundsmæssige interesser f.eks. større vejanlæg, jernbaner og broer. Der ansøges ofte til fredningsnævnet om dispensation til nye projekter i de fredede områder. I alle disse sager bliver DN af fredningsnævnet bedt om et høringssvar. Vi anbefaler kun dispensation af projekter, der ikke strider mod intentionerne i fredningsbestemmelserne. 1

Samarbejdet med fredningsnævnet er fortsat fint, fredningsnævnet lytter til DN, og som oftest er fredningsnævnets afgørelser i tråd med DN s anbefalinger. Vi har i det forløbne år behandlet 11 ansøgninger til dispensation af projekter i de fredede områder og herunder deltaget i 3 besigtigelser. 6 af sagerne er endnu ikke afsluttede. Vejle Kommune er tilsynsmyndighed for de fredede områder i kommunen. Vi har i 2015 anmeldt 3 forhold, som vi har vurderet er i strid med fredningsbestemmelserne, til Vejle Kommune. Sagsbehandlingen ved kommunen kendetegnes desværre af en yderst langsom sagsbehandling, hvor det er reglen, at flere rykkerskrivelser er nødvendige. Der har ikke i 2015 været nye fredninger i Vejle Kommune. Tilladelser efter 35 i planloven såkaldte landzonetilladelser Vejle Kommune giver en lang række landzonetilladelser for byggerier i det åbne land, og DN for fremsendt alle disse afgørelser til orientering. Såfremt vi finder, at afgørelsen er meget problematisk, har vi mulighed for at indbringe en klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Samlet set er de fleste af kommunens afgørelser ganske fornuftige, men ofte noget svære at gennemskue. De enkelte afgørelser mangler en fyldestgørende beskrivelse af, hvad der søges om, der mangler tegningsmateriale og der mangler velargumenterede begrundelser for, hvorfor det tillades. En del af de fremsendte afgørelser har desværre karakter af venstrehåndsarbejde. I en del sager må vi bede om aktindsigt, som vi altid hurtigt får fra den relevante sagsbehandler i kommunen. I 2015 har DN Vejle påklaget en enkelt zonetilladelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Det drejer sig om en meget stor og fremmedartet bolig på over 600 m2 i et naturskønt område. Sagen er endnu ikke afgjort. Vådområder DN vil fortsat rose Natur- og miljøforvaltningen i kommunen, der på fremragende vis fortsætter med at planlægge og udføre vådområdeprojekter til gavn for vandmiljøet og naturen. Strandbeskyttelseslinjen I 1937 vedtog folketinget den første naturbeskyttelseslov, der sikrede en 100 m beskyttelseslinje ved kysten. I 1994 blev strandbeskyttelseslinjen udvidet fra 100 m til 300 m. Regeringen har netop sat navn på ti vedtagne byggeprojekter ved vores kyster og varsler endnu mere byggeri. DN anser, at det er første skridt mod et opgør med den unikke beskyttelse af vores kyster. Vejle Kommune har planer om en ny restaurationsbygning ved Tirsbæk strand på 900 m2. Udover dispensation fra fredningsbestemmelserne for Tirsbæk Gods, kræver projektet også, at Naturstyrelsen dispenserer fra Strandbeskyttelseslinjen. I den forbindelse har Vejle Kommune fremsendt projektet til forsøgsordningen for kyst- og naturturisme. Projektet kom ikke med i denne omgang, men bliver det aktuelt igen, vil DN se kritisk på det. Bade- og bådebroer, samt bådlifte De danske kystlandskaber har en skønhed og indeholder megen fin natur, men er mange steder under pres af diverse bygningsaktiviteter, herunder bade- og bådebroer samt det relative nye fænomen kaldet bådelifte. DN ønsker at vore kyster skal fremstå rimelig uspolerede af menneskelige aktiviteter, men vi har fuld forståelse for, at der kan være behov 2

for både- og badebroer, og disse kan være medvirkende til både glade og gode oplevelser i naturen. Tilladelse til bade- og bådebroer gives af kommunerne. Vejle Kommune har udarbejdet en fornuftig politik angående bade- og bådebroer. Kommunen ønsker ikke, at kystlinjen langs Vejle Fjord kommer til at ligne en redekam, og f.eks. må broerne ikke udstyres med borde og bænke. DN deler kommunens opfattelse. En bådelift er placeret på søterritoriet, og dette administreres af Kystdirektoratet (Staten) Det er fortsat Kystdirektoratets praksis, at der ikke gives tilladelse til at etablere bådlifte langs kysterne. Denne praksis baseres på hensynet til kystlandskabet samt, at bådens naturlige placering er fortøjet ved lovligt etableret bådebro eller i en lystbådehavn. Ved at placere båden på en bådlift, er det Kystdirektoratets erfaring, at båden vil blive hejst op over vandfladen med hele kølens dybde. Dermed vil selv mindre både med en beskeden størrelse synes dominerende i landskabet. DN deler Kystdirektoratets synspunkter. Derfor har DN tidligere anmeldt samtlige bådlifte i Vejle Kommune til Kystdirektoratet, og efterfølgende har Kystdirektoratet givet afslag på tilladelse til dem alle med påbud om lovliggørelse, hvilket vil sige at bådliftene skal fjernes. Langt de fleste bådelifte er herefter fjernet, men i sommeren 2015 kunne DN konstatere, at der stadig på nordsiden af fjorden svævede fire skæmmende bådelifte over vandoverfladen. DN har gjort Kystdirektoratet opmærksom på disse forhold. Vindmøller I energiforliget 2012 blev det besluttet, at vi i 2020 skal dække 50% af elektriciteten med vindenergi. Det har tidligere været regeringers mål, at vi i 2035 skal dække hele el- og varmesektorens energiforbrug med vedvarende energi. Det var ligeledes tidligere regeringers vision, at vi i 2050 skal være uafhængig af fossil energi. Klimaændringer vil have omfattende konsekvenser for naturen og dermed også for verdens befolkning. DN støtter derfor op om udbygningen af vindkraft, og internt har DN udarbejdet en vindmølle politik. Skal vi nå folketingets beslutning om 50% el fra vindmøller i 2020, skal der bygges vindmøller på land, kystnære møller og havvindmøller. I afdelingsbestyrelsen har vi i flere år haft en grundig diskussion om udbygningen af vindkraften i kommunen, herunder planerne for vindmøller på den tidligere militære flyveplads ved Vandel. Vindmølleplanerne ved Vandel var ikke i strid med DN s vindmøllepolitik. I januar 2015 sendte Vejle Kommune lokalplanforslag 1187 med kommuneplantillæg og VVM- redegørelse angående vindmøller ved Vandel i høring. På afdelingsbestyrelsesmødet 22.1.2015 blev disse planer debatteret. Et flertal i bestyrelsen vægtede hensynet til klimaet højere end naturoplevelsen i områderne omkring Vandel flyveplads. Et mindretal i bestyrelsen vægtede naturoplevelsen i området højest og var stærkt imod etablering af en vindmøllepark i vandel. Efterfølgende vedtog en enig afdelingsbestyrelse, at DN Vejle ikke sendte et høringssvar. Samtidig gjorde vi hinanden opmærksom på, at alle naturligvis var velkomne til som privatpersoner at indsende høringssvar. Efterfølgende blev vindmølleplanen politisk vedtaget af Teknik- & Miljøudvalg samt Økonomiudvalg, men overraskende blev den afvist af byrådet. Vejle Kommune er fortsat forpligtiget til at finde egnede steder til udbygning af vindkraften, og da byrådet afviste planen, skabte den straks en ny opgave for sig selv med at finde alternative steder for vindmøller i kommunen. 3

Placering langs motorveje har været nævnt mange gange som passende placering for vindmøller, og Vejle Kommune og Ikast-Brande Kommune har fremsendt ideoplæg til opsætning af i alt 10 vindmøller langs den midtjyske Motorvej nær grænsen mellem de to kommuner. I Vejle Kommune nedtages samtidig 4 ældre og mindre møller. Byrådene i de to kommuner har indkaldt ideer og forslag til det videre planlægningsarbejde og miljørapporten. Der er fine naturområder i nærheden af projektområdet. DN-Vejle har fremsendt et høringssvar. Togbro over Vejle Fjord I september 2013 vedtog folketinget Togfonden DK, der skal finansiere en ny og opgraderet jernbaneinfrastruktur, der muliggør timemodellen og elektrificering af resten af hovedbanenettet. Den politiske forligskreds vedtog i januar 2014, at hovedparten af midlerne skal bruges på højhastighedsbaner på Vestfyn, over Vejle Fjord og mellem Hovedgård og Hasselager syd for Aarhus. Der har lokalt været bekymring for, at den nye jernbane over Vejle Fjord vil hægte Vejle af hovedstrækningen. DN Vejle har nøje gennemlæst det meget store tilgængelige materiale om Togfonden og dens konsekvenser. Af det fremsendte materiale fremgår det, at Vejle i fremtiden vil få mindst det antal afgange af tog, som vi har nu, og der vil komme afgang af superlyntog hver time. I november 2014 udsendte Vejdirektoratet et debatoplæg vedrørende en ny banebro over Vejle Fjord. DN Vejle fremsendte et høringssvar, der bl.a. indeholdt forslag til hvad VVM redegørelsen skal afklare. DN Vejle støtter en udbygning af den offentlige transport og herunder en modernisering og elektrificering af det danske jernbanenet. I høringssvaret tog vi ikke stilling for eller imod en ny bane eller den ene løsning frem får en anden. Dette må afvente den kommende VVM vurdering. Affaldsindsamling DN arrangerer hvert år i april i samarbejde med Grønt Forum affaldsindsamling i Vejle Kommune. Mange foreninger, skoler og enkeltpersoner deltager. Der samles meget affald, og forhåbentlig er denne indsamling medvirkende til, at borgerne får øjnene op for, at affald ikke skal smides i naturen. DN ønsker ligesom Vejle Kommune at en langt større del af affaldet genbruges, hvorfor det er en rigtig dårlig ide at deponere dåser, plastikposer, mælkekartonner osv. I naturen. Det er ofte dejligt forårsvejr i april og rigtig mange deltog igen i år den 18. og 19. april. Tak til alle, der mødte op. Naturpleje Den mangfoldige natur på mange af vores enge trues af afvanding, gødskning, opdyrkning, sprøjtning og tilgroning. Ved Kvak Mølle har DN i adskillige år foretaget høslet på en eng. Når man slår græs og urter med le og efterfølgende river høet sammen og fjerner det, gavner man artsrigdommen og de mange planter, der har det svært i konkurrencen med græsser og brændeælder. I de år DN har plejet engen, er naturtilstanden af engen forbedret og bl.a. er antallet af majgøgeurt gået stærkt frem, så der nu kan tælles adskillige tusinde af disse. 28.6 en smuk højsommerdag - mødtes høslætlauget medbringende leer og river under ledelse af Ronni Røjgård. Vi havde en fornøjelig dag på engen i den fantastiske Vejle Ådal. I frokostpausen fik vi en grundig instruktion af Bo Levesen i kunsten at harre sin le. Ved harringen bankes leen skarp. Denne gamle velprøvede metode giver et bedre resultat end den konventionelle slibning, og bladet holder meget længere. 4

Bjerlev Hede har ligeledes været plejet i flere år af DN, hvor småtræer og buske er blevet fjernet. Heden tæller adskillige sjældne plante- og dyrearter, der ikke vil overleve, hvis området springer i skov. Der har dog ikke været behov for pleje i år. Herudover foretager DN regelmæssigt naturpleje på gravhøjen Ravnshøj ved Jelling. DN er sammen med Grønt Forum aktiv i flere Kogræsserlaug. Det er vigtigt at få afgræsset de mange enge og overdrev, for at bevare disse efterhånden sjældne naturtyper. Vejle Kommunes natur- og miljøforvaltning har været meget velvillige i forbindelse med opstart af disse laug bl.a. i forbindelse med den nødvendige hegning. Flagermusprojektet Flagermusene ligger i vinterhalvåret i dvale, men når temperaturen stiger om foråret, kommer de frem. I de lyse sommernætter kan man se dem jage efter insekter i haver, over søer og langs skovbryn. Selv om sommernætterne er lyse, kan flagermusene ikke se de flyvende insekter, som de lever af. De må lytte sig frem. De udsender en højfrekvent lyd, og de lokaliserer byttet ved at lytte til det ekko, som reflekteres fra insektet. Fugles udbredelse kortlægges ved at man ser efter dem og lytter til deres sang. Flagermusene kan man ikke høre og kun vanskeligt se i mørket. Man kan ved hjælp af avanceret lytteudstyr optage deres orienteringsskrig. De forskellige arter hat forskellige skrig. Ved hjælp af et computerprogram kan man analysere skrigene og bestemme arterne. Alle danske flagermusarter er fredede. De må ikke fanges eller slås ihjel, og deres yngle- og rastepladser må ikke ødelægges. Af Danmarks 17 flagermusarter var 9 registreret i Vejle Kommune, nemlig Dværg-, Pipistrel-, Trold-, Syd-, Brun-, Vand-, Dam-, Langøret-, og Skimmelflagermus, men deres udbredelse i kommunen er ikke kortlagt i detaljer. DN Vejle har indgået et Grønt partnerskab med Vejle Kommune, og takket være en bevilling fra Naturstyrelsen har vi købt lytteudstyr, som kan bruges til at bestemme arterne. Vi ved allerede nu, at der i hvert tilfælde er 10 arter i kommunen, idet Frynseflagermusen er fundet i Højgård Skov og ved Højen Bæk. I løbet af de næste par år vil vi registrere flagermusarter i hele Vejle Kommune. Vi håber dermed at få en viden om arternes sommer- og vinteropholdssteder og ynglekolonier. Denne viden kan anvendes af Vejle Kommune, Naturstyrelsen Trekantsområdet og private lodsejere, så flagermusenes levesteder kan sikres. Vores flagermusgruppe i DN Vejle har holdt adskillige møder, hvor vi har udvekslet vores erfaringer, og vi er blevet undervist af en ekspert på området. I Vejle kommune er der fortsat mange gamle beskyttelsesrum, og den 16.11 vil vi besøge 10 af disse underjordiske faciliteter, der i vinterhalvåret giver opholdssteder for de dvalende flagermus. På vores hjemmeside vil vi løbende fortælle om dette spændende projekt. Projekt små mårdyr DN har i 2015 sammen med Aarhus Universitet og Aqua i Silkeborg gennemført et projekt for kortlægning af de små mårdyr, nemlig brud og lækat. Projektet gik ud på at opstille tunnel-fælder, hvor dyrene løber igennem. Dyrene vil via en stempelpude afsætte spor på et stykke papir. Biologerne fra Aarhus Universitet vil så ud fra sporene kunne bestemme, hvilke små mårdyr, der findes i området. DN-Vejle har deltaget i dette arbejde. Børn i naturen 5

Børn i 2015 færdes og opholder sig generelt langt mindre i naturen end tidligere generationers børn. Dette kan meget vel betyde, at når disse børn vokser op, er forståelsen for at der skal passes på naturen begrænset. I Rugsted ved Ødsted findes en privatinstitution Onkel og Tante for børn i alderen ½ - 6 år. Natur og udeliv har en fremtrædende plads og for Onkel og Tante er det vigtigt, at børnene bliver bevidste om at passe på naturen, og at de glæder sig over at komme i naturen. Onkel og Tante tror med sit arbejde på, at det vil så nogle frø hos børnene til at få glæden ved naturen også i deres voksenliv. DN-Vejle var derfor beærede over, at Onkel og Tante henvendte sig til os i forbindelse med indvielsen af en ny bålhytte. Fredag den 26. juni klippede Per Delphin, medlem af bestyrelsen for DN-Vejle, snoren ved indvielsen af den meget flotte bålhytte. Bålhytten gør det muligt for børnene at være længere tid udendørs. Per Delphin holdt en lille tale inden klipning af snoren. Talen omhandlede overordnet vigtigheden af, at børn kommer ud i naturen. Vejle Fjord og Vejle Ådal nationalpark? Vejle Fjord og Vejle Ådal med dens sidedale er den mest imponerende af de dale, der præger Jyllands østkyst. Dalkomplekset er dannet som en bred tunneldal under sidste istids største isfremstød. Dette var grundlaget for, at området i 2009 blev en del af Danmarks naturkanon. I 2013 besluttede Vejle Byråd at påbegynde arbejdet med en erhvervs- og udviklingsstrategi for området. I første omgang blev landbrug, skovbrug og dambrug inddraget i arbejdet, men senere blev også repræsentanter for natur & friluftsliv, landdistrikter, kulturhistorie og turisme involveret. Målet i strategien med henblik på natur, vandmiljø og formidling er at bevare og tydeliggøre det smukke landskab, der fortæller historien fra tunneldalens dannelse under istiden til vore dages klimaudfordringer, samt udvikle større sammenhængende naturområder fra fjord til hede og herunder sikre en større biologisk mangfoldighed. Der skal sikres et renere vandmiljø, fri faunapassage i åsystemerne, og der skabes mulighed for lokale oversvømmelser. Formidlingstiltagene skal videreudvikles, og der skal sættes yderligere fokus på de naturmæssige kvaliteter, der findes i Vejle Ådal og langs Vejle Fjord. Arbejdet med erhvervs- og udviklingsstrategien har hidtil været præget af et tillidsfuldt samarbejde mellem erhvervene, lodsejerne, de øvrige interessenter og kommunen. Siden lov om nationalparker blev vedtaget af folketinget i 2007, har det flere gange været nævnt, at landskabet i og omkring Vejle Ådal er så enestående med hensyn til natur, geologi og kulturhistorie, at dette område burde indgå i en fremtidig nationalpark. Såfremt det gode samarbejde mellem alle interessenterne fortsætter og der samtidig er lodsejeropbakning, vil Vejle Kommune arbejde videre med at afdække perspektiverne ved og muligheden for at etablere en nationalpark i området. DN Vejle støtter i denne sag fuldt op om kommunens visioner. Undervejs i arbejdet med strategien er der dannet en foreløbig formandsgruppe, der repræsenterer interessenterne, herunder kommunen. DN er i denne gruppe repræsenteret ved undertegnede. Det skal understreges, at nationalparkloven ikke indeholder nye lovmæssige begrænsninger på erhverv eller aktiviteter indenfor området. Det er fortsat gældende lovgivning, herunder planlov og naturbeskyttelseslov, der gælder i og udenfor nationalparker. 6

En nationalpark vil ikke forhindre, at ådalen gennemskæres af større trafikprojekter, herunder af en yderst arealkrævende støjende Hærvejsmotorvej, men det er DN s klare opfattelse, at et sådant projekt dårligt harmonerer med en nationalpark, hvor et af målene er at udvikle større sammenhængende naturområder. En motorvej vil yderligere fragmentere de i forvejen relativ små naturområder. Ligeledes bør kommunen i forhold til støjende aktiviteter, herunder skydning ved Vingsted, i fremtiden være tilbageholdende og kritisk. Tunneldalen skaber ideelle betingelser for at lyden forplanter sig langt omkring, og på sigt bør andre områder i kommunen undersøges for placering af skydebaner. Ture DN arrangerer hvert år mange gratis arrangementer i naturen, hvor såvel medlemmer som ikke-medlemmer er velkomne. Disse ture er som oftest yderst velbesøgte, og for os er det en fornøjelse at formidle viden om naturen. 14.3 Det spæde forår ved Fårup Sø. Turleder Westy Esbensen. 7.5 Forårstur ved Runkenbjerg i hjertet af Vejle Ådal, hvor Egtved Å forenes med Vejle Å. Turleder Peer Høgsberg. 13.5 Flagermustur i og ved Jelling skov i og efter skumringen. Turleder biolog Katrine Huldgard fra Syddansk Universitet 7.6 En meget tidlig morgentur for at høre nattergale sang og en masse andre fuglestemmer i morgendæmringen i Grejs Ådal og Jelling Skov. Turleder Westy Esbensen 14.6 De vilde blomsters dag blev afholdt på Det meget fine område Bjerlev Hede. Turleder Westy Esbensen. 13.9 Svampetur i Jelling Skov. Turledere Bodil Asmussen og Westy Esbensen. 3.10 Familiesvampetur i Staksrodeskov ved Stenhøj. Turleder Lars Kromann-Larsen. Naturkvalitetsplan Vejle Kommune har i sommeren 2015 vedtaget en naturkvalitetsplan. Naturkvalitetsplan 2015 2025 omfatter de naturtyper, som er beskyttet mod tilstandsændringer efter naturbeskyttelseloven 3. Det vil sige overdrev, moser, ferske enge, strandenge, vandhuller og søer mindre end 5 ha (større søer er omfattet af vandplanerne). Planen er kommunens bidrag til den internationale målsætning om, at tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses inden 2020. I de værdifulde naturområder skal det sikres, at de sjældne dyr og planter, som findes i området i 2020, også skal findes fremover. Vejle Kommune gør allerede i dag et stort arbejde for at sikre, at enge og overdrev ikke gror til, og at de sjældne arter ikke får dårligere levevilkår. DN-Vejle indsendte i forbindelse med udarbejdelse af naturkvalitetsplanen et høringssvar. For at have et grundlag for at bedømme, om tilbagegangen faktisk er standset i 2020, foreslog vi, at naturtilstanden i kommunens værdifulde 3 områder undersøges senest i år 2020 og igen i 2025 og 2030. I den endelige plan fulgte Vejle Kommune vores råd, og kommunen har besluttet, at de værdifulde naturområder løbende skal overvåges. 7

Nyhedsbreve DN Vejle udsender hver 3. måned et nyhedsbrev, hvor vi fortæller om vores arbejde, ture og arrangementer samt aktuelle historier fra Vejle Kommunes natur. Alle nyhedsbrevene kan ses på vores hjemmeside på internettet og herudover sendes de til de af vore medlemmer, hvor vi har en e-mail adresse. Lokalavisen Vi har tidligere hver 14. dag haft en lille artikel i Lokalavisen, hvor vi fortæller om et interessant naturområde, som er et besøg værd. Vores ressourcer er begrænsede, så på nuværende tidspunkt ligger denne aktivitet stille Tak Og til slut en tak for samarbejdet til politikere i Vejle Kommune og de mange dygtige medarbejdere i forvaltningen, til Lokalavisen og til Vejle Amts Folkeblad, der jævnligt skriver om forhold, der relaterer sig til naturen i Vejle Kommune På vegne af afdelingsbestyrelsen Uffe Rømer, Formand DN Vejle Bestyrelsen for DN - Vejle Klokkeager 20, 7120 Vejle Øst! 50 57 16 27! ufferomer@gmail.com 8