TURISTPOLITISK REDEGØRELSE FOR STEVNS KOMMUNE 2011 Stevns Kommune Lykke & Nielsen Maj 2011
Indhold 1. Forord... 4 2. Signalement af turismen i Destination Stevns... 5 2.1. Introduktion... 5 2.2. Generel karakteristik af Destination Stevns... 5 2.3. Reasons to go hvorfor kommer turisterne til Stevns?... 6 2.4. Hvem gæster Stevns?... 8 2.5. Profil af den stevnske turistindustri... 10 2.6. Overnatningsstruktur... 10 2.7. Erhvervs- eller ferieturisme?... 13 2.8. Øvrige turismeerhverv og følgeerhverv... 14 2.9. Turistmæssig infrastruktur... 15 2.10. Sæsonen... 18 2.11. Udvikling af Stevns turisme siden 2000... 18 2.12. Hvad får Stevns ud af at have turister?... 20 2.13. Den lokale turistorganisation... 22 2.14. Konklusion: Problemer og udviklingsmuligheder... 22 3. Vurderinger af Stevns turisme...24 3.1. Turisternes tilfredshed med de stevnske turisttilbud... 24 3.2. Interessenternes vurderinger af og fremtidsønsker for turismen på Stevns... 25 3.3. Styrker, svagheder, trusler og udviklingsmuligheder for Stevns som turistdestination (SWOT Stevns 2010)... 30 4. Forslag til turismestrategi...32 4.1. Hidtidige lokale turismestrategier... 32 4.2. Region Sjællands turismestrategi... 32 4.3. Strategiske indsatsområder... 33 4.4. Handleplan for stevnsk turisme... 34 4.5. Forslag til prioriteret handlingsplan... 34 5. Kommunen som turismeaktør...36 5.1. Turismens offentligt tilvejebragte rammebetingelser... 36 5.2. Kommunens rolle i realisering af den nye turismestrategi... 36 5.3. Hvordan kan kommunen øge sit udbytte af turismen?... 37 5.4. Prioritering af kommunale handlingsmuligheder... 37 6. Turismen i kommunens planlægning...40 6.1. Introduktion... 40 6.2. Turisme og kommuneplanlægning... 40 6.3. Turismeanlæg i kystnærhedszonen... 41 6.4. Planlægningsbaggrund for forskellige typer af turismeanlæg... 44 6.5. Turisme i beskyttede naturområder (i og udenfor kystnærhedszonen)... 50 2
6.6. Turisme i særlige lokaliteter... 54 6.7. Særlige plansager... 62 6.8. Prioriterede plansager... 63 7. Kildehenvisninger...65 BILAG I II III IV Kort over Nuværende turismestruktur og Plan for fremtidig turismeudvikling Notat om bæredygtig turisme i Verdensarvsområde Stevns Klint Notat om tilgængelighed, transportmuligheder og infrastrukturer til / i Verdensarvsområde Stevns Klint Vurdering af mulighederne for anvendelse af Mandehoved-området til turismeformål. Notat 2011. 3
1. Forord Denne turistpolitiske redegørelse for Stevns kommune er udarbejdet for at få et sammenhængende og politisk godkendt grundlag for beslutninger og planer, som omhandler eller har konsekvens for turismen i kommunen. Konkret har man i kommunen mærket dette behov, dels i forbindelse med stillingtagen til enkeltprojekter (f. eks. planerne om omdannelse af asylcentret Mandehoved til feriecenter), dels i forbindelse med udformning af kommuneplanens retningslinjer og rammer for turismeudvikling i landzonen og kystnærhedszonen. Den turistpolitiske redegørelse er dog også udtryk for et erhvervspolitisk behov for at videreudvikle og konkretisere kommunens turismepolitik. Turisme er, allerede i dag, et højt prioriteret udviklingsområde i Stevns Kommune. Samarbejdet mellem kommunen og Stevns Turistforening og Turistbureau er velfungerende. Turistforeningen har i 2009 udarbejdet et oplæg til turistpolitik, som stort set ordret er optaget i Stevns Kommuneplan 09. Der er imidlertid behov for en opdatering af strategien - bl.a. i lyset af bestræbelserne på at få Stevns Klint godkendt som UNESCO Verdensarvsområde og for en konkretisering af den, i form af en handlingsplan for det fremtidige udviklingsarbejde indenfor turismen på Stevns. Dette udviklingsarbejde kan kun ske i et tæt samarbejde mellem kommunen, turistforeningen og andre lokale turismeaktører, så det er vigtigt, at handlingsplanen bliver en fælles og politisk godkendt plan.. Derfor har det været et centralt hensyn ved udarbejdelsen af redegørelsen, at den vægter turismeerhvervets og kommunens interesser i sagen lige tungt. Dette er vigtigt, ikke kun for at tilgodese de to parter lige meget, men fordi den turistpolitiske redegørelses særlige mission er at skabe samspil og synergi mellem de to hovedparter. Dvs. både at gøre kommunen til en aktiv medspiller i det konkrete turismearbejde og, omvendt, ved at basere kommunens planlægning af turismerelevante forhold på en erhvervsfunderet turismestrategi. Det har dog også været et vigtigt hensyn, at den færdige turistpolitiske redegørelse skulle rumme konkrete værktøjer, der kan anvendes i de to organisationers (den kommunale administrations og turistbureauets) daglige arbejde hver for sig. Derfor indeholder redegørelsen både en generel analyse af turismeudviklingen i Destination Stevns (Stevns Kommune) bl.a. byggende på en dugfrisk undersøgelse af Stevns-turisternes adfærd og vurderinger - et forslag til fælles turismestrategi og handlingsplan for turisterhvervet og kommunen, og et særligt afsnit om kommunens rolle i turismeudviklingen. Redegørelsen rundes af med en grundig gennemgang af de planlægningsmæssige rammer for turismeudviklingen, der bl.a. skal ses som et oplæg til indarbejdelse af turismeforhold i den kommende kommuneplan. 4
2. Signalement af turismen i Destination Stevns 2.1. Introduktion I dette afsnit gives der et signalement - eller en profilbeskrivelse, om man vil - af turismen i Stevns Kommune og dens udvikling i det seneste tiår. Målet med dette er at skabe et så godt grundlag som muligt for den efterfølgende indkredsning af en ny turismestrategi og turismehandlingsplan, fælles for Stevns kommune og Stevns Turistforening (og hermed også for de stevnske turismeerhverv). Strategier og handlinger kan ikke udledes af, hvad der er oppe i tiden de skal, hvis de skal virke i praksis, relateres så tæt som muligt til de konkrete forhold i den lokale turisme. Det samme gælder for kommunens planlægning af turismerelevante forhold, som denne redegørelse munder ud i. Opnåelse af optimale planrammer for turismeudviklingen forudsætter, at planlægningen begrundes i sammenhængende turistpolitiske overvejelser, som det hedder i Planloven. Også disse overvejelser skal funderes i en retvisende analyse af de konkrete, lokale forhold for turismen i Destination Stevns (= Stevns kommune. Når vi af og til bruger betegnelsen Destination Stevns, er det for at understrege, at vi ser på Stevns Kommune som med turismeerhvervets øjne på kommunen som turistdestination. M.h.t. geografisk område er Destination Stevns og Stevns Kommune identiske). Før vi går i gang med den statistiske analyse af Stevns turisme skal det bemærkes, at statistik på turismeområdet på flere punkter er behæftet med usikkerheder, bl.a. fordi visse talserier bygger på opgivelser fra enkeltpersoner, virksomheder og organisationer, og disse oplysninger afgives ikke altid med den optimale hyppighed og nøjagtighed. Vi redegør for disse usikkerheder i de relevante afsnit, og har taget højde for dem i vores behandling af og konklusioner på tallene. 2.2. Generel karakteristik af Destination Stevns Stevns er ikke nogen stor turistdestination. Med et turismeforbrug beregnet til 155 mio. kr. i 2008, er Stevns en af de mindste turismekommuner i Region Sjælland. Det er i sig selv ikke mærkeligt, da kommunen også målt på indbyggertal er en af regionens mindste. Relativt set fylder turismen dog en smule mere i Stevns Kommune end i resten af regionen Stevns har 2,7% af befolkningen og 3,1% af turistovernatningerne i regionen. Selv om Stevns ikke er en stor turistdestination, har den alligevel først og fremmest p.g.a. hovedattraktionen Stevns Klint en vis kendthed. I alt regner man med, at Stevns Klint besøges af ca. 100.000 mennesker om året (hvilket giver den en 8.-plads blandt Region Sjællands turistattraktioner). Det samlede overnatningstal i Destination Stevns (Stevns Kommune) ligger på godt 300.000 personovernatninger pr. år alt inklusive. Hertil kommer ca. 125.000 endagsturister. Hvad de færreste måske ved er, at turismen på Stevns har været i voldsom fremgang gennem det seneste tiår. Målt på antal overnatninger, er Stevns Kommune (sammen med Odsherred) den kommune i Region Sjælland, der har haft suverænt størst fremgang i antal af overnatninger. Turismen er, trods sin begrænsede omfang, vigtig for Stevns Kommune. Dels fordi den udgør en betydende del af det lokale erhvervsliv i en relativt erhvervssvag pendlerkommune, dels fordi den bidrager til at opretholde grundlaget for lokal handel og service og for mangfoldige oplevelsestil- 5
bud, som også kommer lokalbefolkningen til gavn. Dette er da også erkendt af Stevns byråd, og udtrykker sig i, at turismen har høj prioritet i kommunens udviklingspolitik. FIG. 1: KORT OVER DESTINATION STEVNS (STEVNS KOMMUNE), MED HOVEDATTRAKTIONER OG TURISTCENTRE Geografisk er den stevnske turisme koncentreret på to hovedlokaliteter: Højerup (med klintens hovedbesøgsområde og Østsjælland Museum) og Rødvig med lystbådehavnen og de fleste af de deciderede turistvirksomheder (overnatningssteder, restauranter mm.). Men på forskellige måder smitter den af på hele kommunen. 2.3. Reasons to go hvorfor kommer turisterne til Stevns? Destination Stevns har som nævnt en vis kendthed, i hvert fald i det danske publikum. Det skyldes primært Stevns Klint, men også Stevns natur- og kulturhistorie i bredere forstand. Ifølge Turistundersøgelse Stevns 2010, gennemført af Stevns Turistbureau og Stevns Kommune i sommeren 2010, kommer turisterne primært til Stevns for at opleve naturen og kysterne, jfr. fig. 2. En del kommer også for at opleve kulturhistorien på Stevns og foretage andre aktiviteter, som f. eks. besøg i København eller besøg hos familie. Færrest turister besøger Stevns for at opleve begivenheder og byliv. 6
FIG. 2: HVAD VIL DU OPLEVE I DIN FERIE PÅ STEVNS? Kilde: Turistundersøgelse Stevns 2010, Stevns Turistforening og Stevns Kommune Blandt seværdigheder er Stevns Klint og Rødvig Havn og By blandt de populæreste, men mange lægger også vejen forbi Koldkrigsmuseet, St. Heddinge By og Stevns Museum. Geomuseum Faxe og Gjorslev Slotspark besøges af færrest turister, jfr. Fig. 3. FIG. 3: HVILKE BYER / SEVÆRDIGHEDER HAR DU BESØGT / VIL DU BESØGE UNDER OPHOLDET PÅ STEVNS? Kilde: Turistundersøgelse Stevns 2010, Stevns Turistforening og Stevns Kommune Blandt andre seværdigheder, der ikke (som de to sidste af de ovennævnte) har direkte tilknytning til Stevns geografisk, nævner turisterne også Køge, København og Bon Bon-land som seværdigheder, de vil besøge. Der er ingen tvivl om, at beliggenheden tæt ved København er en force for Stevns turisme. Den giver mange endagsturister fra hovedstadsområdet, ligesom det tiltrækker mange udefra kommende gæster, at man kan overnatte i smukke og grønne omgivelser, og alligevel være tæt på de mange oplevelsestilbud i København. Fig. 4 viser et udtræk af Østdansk Turismes attraktionsstatistik 2008. Det sætter de stevnske attraktioner i forhold til det overordnede billede af attraktionerne i hele regionen. Stevns Klint holder en 7
position som regionens 8. største turistattraktion. Også Højerup med den gamle, halvt nedstyrtede kirke, Koldkrigsmuseet Stevnsfort og Mandehoved har betragtelige årlige besøgstal. FIG. 4: ATTRAKTIONER I REGION SJÆLLAND OG STEVNS KOMMUNE 2008 Position i regionen Attraktion Beøgstal 2008 1. Lalandia 740.511 2. BonBon-Land 401.014 3. Møns Klint 250.000 4. Knuthenborg, Bandholm 238.000 5. Sommerland Sjælland 143.000 6. Vikingeskibsmuseet, Roskilde 137.595 7. Døllefjelle-Musse Marked 120.000 8. Stevns Klint 100.000 9. Roskilde Domkirke 96.125 10. Roskilde Dyrskue 80.612 Attraktioner i Stevns Kommune 8. Stevns Klint 100.000 13. Højerup Gl. Kirke 65.000 24 Koldkrigsmuseum Stevnsfort 34.616 27. Flagbanken 28.000 70. Stevns Museum 5.537 73.. Stevns Naturcenter 5.401 99. Rødvig Skibsmotormuseum 1.535 130. Ll. Heddinge Rytterskole 238 Attraktioner i nabokommuner 24. Gisselfeld Park 32.481 33. Kunstmuseet Køge Skitsesamling 25.912 36. Køge Museum 22.119 52. Geomuseum Faxe 11.961 104. Haslev Museum 1.270 107. Køge Legetøjsmuseum 1.252 133. Seas El-museum 167 Kilde: Østdansk Turisme, Overnatnings- og Attraktionsstatistik 2008 Men selv om klinten er hovedattraktionen, har Stevns ikke indtil nu været en attraktionsbaseret destination, hvis vi definerer attraktioner som kommercielle (fx entrebaserede) virksomheder. Før Koldkrigsmuseum Stevnsfort åbnede, var største kommercielle attraktion Østsjællands Museum med et årligt besøgstal på 5-6.000. Dette strukturelle karaktertræk ser imidlertid ud til at ville ændre sig i de kommende år. 2.4. Hvem gæster Stevns? Den overvejende del af Stevns turister kommer fra det øvrige Danmark, mens der er også en betragtelig andel, der kommer fra Tyskland og de nordiske lande. Målt på antal overnatninger udgør de danske turister op mod ¾ af alle. Målt på turismeforbruget fylder de udenlandske turister lidt mere. Som det fremgår af Fig. 5, erlægges ca. 55% af det samlede turistforbrug i Stevns Kommune af turister fra Danmark, ca. 20% af tyske turister, godt 10% af svenske turister og ca. 5% af turister fra Norge. Ingen af de øvrige nationaliteter har over 1% af forbruget.. 8
FIG. 5. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER REGION SJÆLLAND, 2008 Kilde: Turismens Økonomiske betydning i Region Sjælland, VDK 2011 Fra Turistundersøgelse Stevns 2010 ved vi, at der er omtrent lige mange kvinder og mænd blandt turisterne. Størstedelen er i alderen 35-67 år samt børn, mens antallet af unge og ældre udgør en mindre andel. De fleste turister besøger Stevns sammen med en partner uden børn (ca. 38%), eller som medlemmer af familier med mindre eller større børn (i alt ca. 43%), jfr. Fig. 6. FIG. 6. REJSEGRUPPEN / REJSER DU Kilde: Turistundersøgelse Stevns 2010, Stevns Turistforening og Stevns Kommune Størstedelen af turisterne (ca. 75 %) tilbagelægger mellem 51-200 km. for at besøge Stevns, mens 25 % tilbagelægger mere end 200 km. Bilen er det foretrukne transportmiddel blandt de besøgende, mens antallet af besøgende på enten cykel eller i lystbåd udgør ca. en tiendedel. Mange turister 3 ud af hver 4 - har ifølge Turistundersøgelse Stevns 2010 aldrig besøgt Stevns før. En mindre del har haft Stevns som turistmål 1-3 gange før. Mere end halvdelen gør ophold med overnatning under deres besøg, mens den resterende del foretager et endagsbesøg på Stevns. En fjerdedel af turisterne foretager mellem 1-5 overnatninger og endnu en fjerdedel bliver her 1 uge. Få turister bliver på Stevns over 2 uger. De foretrukne overnatningsformer blandt turistundersøgelsens svarpersoner er lejet feriehus, bed & breakfast og camping. 9
2.5. Profil af den stevnske turistindustri Stevns har en lille, men alsidig turistindustri. I 2009 var der således, i dansk turismes database Guide Denmark, registreret i alt 34 turistvirksomheder i Stevns Kommune. Heraf 18 overnatningssteder (incl. 10 bed & breakfast) og 12 spisesteder (jfr. Fig. 7). Det er relativt flere virksomheder i forhold til omsætning end i gennemsnittet af andre sjællandske kommuner. Turismen er generelt karakteriseret ved mange, små virksomheder. Dette gælder også på Stevns. FIG. 7. ANTAL TURISMEPRODUKTER / VIRKSOMHEDER, I SJÆLLANDSKE KOMMUNER OG STEVNS KOMMUNE 2009 2.6. Overnatningsstruktur En stor del af turismens lokaløkonomiske betydning er knyttet til overnatningsfunktionen. Dels er overnatning den største enkeltpost i turisternes budget, dels skaber overnatning en stor afledt omsætning i restauranter, på tankstationer og i lokale butikker. Der er alle typer af overnatningsformer i Destination Stevns (Stevns Kommune): Hoteller / kroer, feriecentre / feriebyer, udlejnings-feriehuse, campingpladser, lystbådehavne, vandrerhjem og bed & breakfast. Hertil kommer ikke-kommercielle overnatninger i lånt feriehus eller ved familie og venner. 10
Som i mange andre kystferiedestinationer, er campingpladser og feriehuse de overnatningsformer, der har flest overnattende og bidrager mest til de lokaløkonomiske effekter se Fig. 8 herunder. I Stevns Kommune har camping det største overnatningstal, med udlejede feriehuse på andenpladsen. Målt på omsætning bytter de to overnatningsformer plads; her er feriehusene størst med ca. 48% af den overnatningsrelaterede turismeomsætning, medens camping har 26% af omsætningen. Camping er større på Stevns end gennemsnittet for regionen. Også lystsejlerturisme fylder mere på Stevns end i andre kommuner, hvilket primært skyldes, at Stevns med Rødvig Havn har en af Sjællandsregionens mest besøgte lystbådehavne. Største problem i overnatningssektoren er hotellerne. Denne overnatningsform, der ellers er flagskibet i turismeindustrien, har ikke blot en lav andel af overnatningerne på Stevns, den har også været i kraftig tilbagegang og ikke kun i de sidste par år med lavkonjunktur. Overnatningsform 2000 (ST) FIG 8. OVERNATNINGSTAL I STEVNS KOMMUNE, FLERE ÅR 2006 (VDARK) 2009 (ST) 2010 (ST) Fordeling overnatn. 2010 i % Fordeling Reg. Sj. 2009 i % Stigning Stevns 2000 10 i % Hotel 17884 12.726 11.925 11.358 7,1 11,4-36,5 Feriecenter - 22.636 15.079 9.454 5,9 18,8 - Vandrerhjem 6558 9.876 4.858 5.705 3,6 2,8-13,0 Camping 10428 68.707 76.167 72.339 45,1 36,6 593,7 * Lejet feriehus 11900 45.905 32.614 38.538 24,0 26,4 223,8 * Lystbåde 27818 22.967 20.803 19.606 12,2 4,1-29,5 B & B 2414 3.708 3.270 3.388 2,1-40,3 * Kommercielle i alt 77.002 186,525 164.716 160.388 100,0 100,1 108,3 * Lånt / eget feriehus 39.750 30,3 Familie / venner 91.574 69,7 Overnatninger i alt 317.849 Endagsturister 122.646 27,8 Turister i alt 440.495 Registrerede overnatninger (DS) Stevns Kommune 52.000 92.000 100.000 97.000 85,8 Region Sjælland 3.076.000 3566 3497 3136 2,0 * Tal for 2000 gælder alene for gl. Stevns Kommune Kilder: VisitDenmark (VDK), Danmarks Statistik (DS) og tal indsamlet af Stevns Turistbureau (ST). Overnatningernes fordeling på kommercielle og ikke-kommercielle overnatninger (sidstnævnte dækker overnatning i eget eller lånt feriehus, hos familie og venner mv.) er af stor betydning for det lokaløkonomiske udbytte af turismen. Som det kan ses af Fig. 9, er der store forskelle på, hvor tungt de ikke-kommercielle overnatningsformer + endagsturisterne vejer i de enkelte kommuner. 11
FIG. 9. TURISMEOMSÆTNINGENS FORDELING PÅ KOMMERCIELLE OG IKKE-KOMMERCIELLE OVERNATNINGER + ENDAGSREJSENDE, KOMMUNERNE I REGION SJÆLLAND 2008 Kilde: VDK 2011 Tallene for ikke-kommercielle overnatninger og endagsturister har indtil nu været behæftet med stor usikkerhed, men meget tyder nu på, at f. eks. de lokaløkonomiske effekter af feriehusejernes egen brug af husene tidligere har været underestimeret. Det er m.a.o. en bedre forretning for en kommune at have feriehuse, end man indtil for få år siden troede. Det er ikke mindst dette, der slår igennem i tallene for Odsherred Kommune, der suverænt er Sjællands største feriehuskommune. (Omvendt er det typisk stærke erhvervsturismekommuner som Roskilde, Slagelse og Ringsted, der har en forholdsvis høj andel kommercielle overnatninger, samt kommunerne med de helt store overnatningsvirksomheder (Faxe med Fedet Camping og Lolland med Lalandia)). Statistikken for Stevns er på dette punkt fejlbehæftet; seneste tal med en vis troværdighed er fra 2006, hvor de ikke kommercielle overnatninger (jfr. Fig. 8) udgjorde i alt 131.324 overnatninger eller 41,3% af det samlede overnatningstal i kommunen. Målt på omsætning udgjorde de ikkekommercielle overnatninger i 2006 iflg. VisitDenmark (den statslige turismestyrelse, herefter VDK) 39,8% af den samlede overnatningsgenererede omsætning. Med ca. 60% af omsætningen i kommercielle overnatninger ligger Stevns over gennemsnittet for Region Sjælland, der er på ca. 53% til 12
de kommercielle overnatninger. Det er trods de positive effekter af feriehusejernes eget brug etc. positivt, da det tegner billedet af en mere aktiv turismesektor end i store sommerhuskommuner med lav udlejningsgrad. M.h.t. turisternes og turismeforbrugets fordeling på overnattende og endagsturister, så er statistikken også på dette punkt usikker. VDKs tal i de rapporter om turismens økonomiske betydning, der udsendes ca. hvert andet år, viser på dette punkt store forskelle. I 2008-rapporten, der bygger på tal fra 2006, opgjordes fordelingen for Stevns Kommune mellem endags- og overnatningsturisme til hhv. 44% og 56%, hvor regionsgennemsnittet var på hhv. 21% og 79% (jfr. fig. 11). I den følgende rapport (VDK 2011), der bygger på tal fra 2008, var forholdet for Stevns Kommune 23 / 77, regionsgennemsnittet 21 / 79 og landsgennemsnittet 27 / 73. (Landsgennemsnittet præges dog i høj grad af nogle få destinationer såsom Helsingør og København med meget store antal udenlandske endagsturister). Trods de usikre tal, tør vi dog vove den påstand, at Stevns har flere endagsturister end Region Sjælland som gennemsnit, hvilket også passer godt sammen med Stevns relative nærhed til hovedstadsområdet. 2.7. Erhvervs- eller ferieturisme? Stevns er primært en ferieturismedestination, men der findes også en vis erhvervsturisme (eller forretningsturisme, vi bruger de to betegnelser synonymt), idet både kursusejendommen Klinten, Rødvig Kro og Rødvig Ferieby anvendes til kurser og konferencer. Statistikken for Stevns er også på dette punkt mangelfuld, men det mest sandsynlige billede der tegnes af VDK 2006, jfr. Fig. 10 - viser, at 78% af turismeomsætningen stammer fra ferieturisme og 22% fra erhvervsturisme. Det svarer stort set på komma til gennemsnittet for Region Sjælland. FIG. 10. TURISMEFORBRUGETS FORDELING PÅ FERIE- OG FORETNINGSTURISME, KOMMUNER I REGION SJÆLLAND 2006 Kilde: VDK 2008. 13
Selv om Stevns Kommune ligger på regionsgennemsnittet m.h.t. erhvervsturisme, kunne andelen af erhvervsturisme dog i betragtning af Stevns fordelagtige placering i forhold til hovedstadsområdets store efterspørgsel efter kursus- og konferencefaciliteter - være meget højere. Erhvervsturismen er uden konkurrence den mest lukrative turismeform for lokalsamfundet, da omsætningen pr. turist ligger 4-6 gange så højt som for ferieturister. Hertil kommer, at der er en god sæsonudjævningseffekt af at have en stor andel erhvervsturisme. Det er af disse og andre grunde ønskværdigt, at erhvervsturisme-andelen på Stevns løftes i de kommende år. 2.8. Øvrige turismeerhverv og følgeerhverv Som nævnt i afsnit 2.5. har Stevns Kommune, ud over overnatningsstederne, en række turistvirksomheder indenfor restaurationer og spisesteder, samt enkelte andre indenfor attraktioner og golfanlæg. Men stort set består den stevnske turistindustri af overnatningssteder og spisesteder. Udbuddet af spisesteder i Stevns Kommune er ikke overvældende. Rødvig er, p.g.a. sin status som kommunens turistcenter, bedst dækket ind med flere gode restauranter og caféer. I resten af kommunen incl. kommunehovedstaden St. Heddinge - er udbuddet stærkt begrænset, og de fleste af spisestederne kan karakteriseres som traditionelle, prisbillige og baseret på fastfood. En stor del af den turismeskabte omsætning lægges i virksomheder, der fungerer som følgeerhverv til de primære turistvirksomheder og/eller ikke ses som egentlige turistvirksomheder: I de senere års statistik opdeles turismens økonomiske effekter på 3 forskellige produktkategorier, nemlig a) Turismekarakteristiske produktgrupper, der er dem, vi normalt forstår ved turisterhverv overnatningssteder, spisesteder, transportvirksomheder, forlystelser og attraktioner, altså de virksomhedstyper, vi har gennemgået i de foregående afsnit om den stevnske turistindustri ; b) Turismeforbundne produktgrupper, der stort set omfatter detailhandlen, og c) Ikke turisme-specifikke produkter, der er alle andre produkter (sidstnævnte er en lidt teoretisk størrelse, som omfatter de afledte og indirekte effekter, som turismen kan beregnes at have på f. eks. offentlig service, fordi turismen bidrager til skatteprovenuet etc.) Fordelingen på disse produktgrupper er i nævnte rækkefølge i 2008 i Stevns kommune a) 41%, b) 27% og c) 22% at turismeomsætningen, medens de gennemsnitlige tal for Region Sjælland er 55 / 34 / 11. Forskellene skyldes især, at Stevns har mange endagsturister og en beskeden andel erhvervsturisme-omsætning. I erhvervsturisme falder ikke mindre end 98% af omsætningen nemlig i turistvirksomhederne selv! I Stevns Kommune falder således sammenlignet med hele regionen - en mindre del af den samlede omsætning i de deciderende turistvirksomheder, medens en større del udtrykker sig som indirekte effekter udenfor turismen. Det er skidt for turistvirksomhedernes mulighed for at drive virksomhed, men godt for lokalsamfundet, at de indirekte effekter for lokalsamfundet er relativt store. Især detailhandlen er interessant som følgeerhverv. Den modtager i Sjællandsregionen over en tredjedel af den samlede turismeomsætning og er selv om ikke alle handlende erkender dette de facto blandt de vigtigste turismevirksomheder. Turisterne er også i høj grad kunder på benzintanke og i byggemarkeder. Shoppingturisme er en særlig niche, der er i vækst i disse år det er f. eks. det store outlet-område ved Ringsted et vidnesbyrd om. Det er dog et område, Stevns pt. har svært ved at hævde sig på. Kommunens detailhandelsanalyse viser, at de lokale butikker står betydeligt stærkere indenfor fødevarer end indenfor udvalgsvarer. Butikkerne tiltrækker kun i beskedent omfang kunder udenfor kommunegrænserne. 14
Et detailhandelsområde, hvor der dog sker nogen nyudvikling, er indenfor gårdbutikker og nye, lokale fødevareproduktioner med egen butik, netbutik m.v. Her ligger et vigtigt udviklingspotentiale for Stevns Kommune, som kan være til glæde for såvel turister som fastboende. Men det varer nok længe, før disse nye virksomheder når et omsætningsvolumen, der for alvor kan flytte hegnspæle i stevnsk turisme. Alt i alt må det konstateres hvilket også bekræftes af såvel turisternes som turismeaktørernes vurderinger, som vi går dybere i i næste kapitel at hverken de kulinariske tilbud eller shoppingtilbud er blandt de stærke sider i stevnsk turisme. Det er faktisk et problem, da disse turisme-nicher som nævnt er i vækst, og da turisterne i stigende grad forventer oplevelsesmuligheder på disse punkter. 2.9. Turistmæssig infrastruktur Et væsentligt element i turismeudviklingen er, at erhvervet har gode rammebetingelser at fungere indenfor. Turisterne skal kunne komme frem til attraktioner og overnatningssteder, og de skal kunne komme rundt i destinationen uden for stort besvær med at finde vej. M.h.t. turisternes transportformer er situationen den, at privatbilen i dag er det altdominerende transportmiddel for turisterne. 85% af de adspurgte i Turistundersøgelse Stevns 2010 var kommet til Stevns i bil, jfr. Fig. 11. FIG. 11. TRANSPORTFORM TIL STEVNS Kilde: Turistundersøgelse Stevns 2010 Privatbilens dominans betyder dog ikke, at alle andre transportformer er irrelevante. Stevns har et stigende antal cykelturister, som ikke mindst kommer ad Berlin-København ruten. Der er gode muligheder for at tage cyklen med i toget til Stevns. Der er også udmærkede muligheder for vandrere, hvor især Trampestien Stevns Klint må fremhæves som et kvalitetstilbud. Den anvendes også af mange lystsejlere, der ligger i Rødvig og gerne søger til oplevelser, som man kan gå eller cykle til. I forb. m. verdensarvsprojektet er der udarbejdet et særligt Notat om tilgængelighed, transportmuligheder og infrastrukturer til / i Verdensarvsområde Stevns Klint, som refereres i det følgende og udvides til at gælde hele kommunen, med henblik på at indkredse evt. svagheder og problemer i Stevns turistmæssige infrastruktur (notatet er vedlagt som Bilag III). 15
Tilgængelighed, infrastrúktur og transportilbud til verdensarvsområdet og kommunens øvrige turismelokaliteter er med enkelte undtagelser velfungerende i dag. Dels er der dog enkelte mangler, som bør udbedres, dels bør forventelige problemer ved udvidelse af besøgstallet fremover forebygges. Blandt problemerne kan nævnes (jfr. i øvrigt Fig. 12): Utilstrækkelige offentlige transporttilbud. Der mangler offentlig busforbindelse til kommunens turistattraktioner, herunder også til hovedattraktionerne Stevns Klint (bl.a. Højerup) og Stevnsfort. På store besøgsdage er der trængselsproblemer i Højerup, med overbelastning af vejnettet og ustyret parkering udenfor P-arealerne, til gene for beboerne. Vejnettet er stort set OK, dog sker trafikforsyning af besøgslokaliteterne langs klinten ad små biveje, hvor der enkelte steder kan konstateres kapacitetsproblemer og flaskehalse specielt på Espekærvej ved Mandehoved. Der er ikke store trafiksikkerhedsproblemer knyttet til turisttrafikken. Det samme gælder utryghed; i en tryghedsundersøgelse, gennemført i forb. m. kommunens Trafiksikkerhedsplan 2010-14, var det således alene skolevejsproblemer, borgerne pegede på som utryghedsskabende.. Cykelsti- og cykelrutenettet er relativt veludbygget, og planlægges yderligere udbygget, så der f. eks. om få år vil være cykelstiforbindelse hele vejen fra Køge til Rødvig. Der er dog stadig huller i nettet af trafikale stier langs de større veje. På den vigtigste rekreative rute (Berlin-København / Nationalrute 9) er linjeføringen ad Espekærvej et problem ikke p.g.a. cykeltrafikken i sig selv, men p.g.a. muligheden for konflikt med andre trafikarter, som kan overbelaste dette sted. M.h.t. vandrestier er Trampestien velfungerende som hovedsti for verdensarvsområdet. Den kan stadig forbedres med et tættere netværk af services og faciliteter. Det største problem er imidlertid, at den ikke har formel status som hovedvandresti, og at der er begrænsninger på markedsføringen af den overfor turisterne.. For både cykel- og vandreruter er det et problem, at de ikke er forbundet til og indpasset i et overordnet net af cykel- og vandrestier for hele kommunen. Der er som andre steder i landet stigende problemer med autocampere, der overnatter uhensigtsmæssige steder. Skiltning internt i verdensarvsområdet og også i resten af kommunen - er mangelfuld og uensartet. Der er huller og forskelle i dækningen med publikumsfaciliteter. Der er også ujævnheder i dækningen med services til besøgende ikke kun i verdensarvsområdet. Det skal understreges, at der i størstedelen af de ovennævnte tilfælde er tale om problemer af begrænset omfang, og en del af dem er kommunen allerede i gang med at løse. Alt i alt er Stevns turistinfrastruktur pt. velfungerende men stillet overfor verdensarvsstatus og stigende besøgstal er der alligevel behov for forbedringer. 16
FIG. 12: TURISMENS INFRASTRUKTUR VEJE, CYKEL- OIG VANDRESTIER OG RUTER SAMT PROBLEMLOKALITETER 2.10. Sæsonen Et af de vigtigste strukturelle problemer for turismeerhvervet er, at langt de fleste af virksomhederne skal nå at indtjene næsten hele årsomsætningen i løbet af en periode på 1½ - 5 måneder. Derfor 17
er det for Stevns, som for andre destinationer, et højt prioriteret mål at forsøge at udvide turistsæsonen til større del af året. VDK har i en årrække givet dette problem topprioritet, og måler derfor de enkelte destinationers sæsonudbredelse via en såkaldt sæsonindikator. Den er et udtryk for, hvor mange gange større (målt i overnatningstal) den største besøgsmåned er i forhold til en gennemsnitsmåned for hele året. Jo højere indikator, jo mere højsæsonafhængig er destinationen. Fig. 13 viser, at Stevns er en af de sjællandske turistdestinationer, der har mindst udjævning af sæsonerne. Det er ikke mærkeligt, den lave andel erhvervsturisme taget i betragtning, ligesom to af de overnatningsformer, de fylder mest på Stevns camping og lystesejleri - netop er de overnatningsformer, der har kortest sæson. FIG. 13. OVERNATNINGSTAL FORDELT PÅ ÅRETS MÅNEDER SAMT SÆSONINDIKATORER FOR TURISTDESTINATIONER I REGION SJÆLLAND 2008 2.11. Udvikling af Stevns turisme siden 2000 Ser vi på Stevns-turismens udvikling i de senere år, tegner der sig et positivt billede. Meget positivt, endda. Stevns har, i 10-års perioden 1998-2007, haft en fremgang i overnatninger på 151%! Med 1998 som index 100 svarer det til en stigning til index 250! (se Fig. 14) Det er den største procentuelle fremgang i overnatningstallet af alle sjællandske kommuner i denne undersøgelse (fra Danmarks Statistik 2008). Den store fremgang gælder de overnatningsformer, som dengang var registreret d.v.s., at feriehuse, der også har haft stor fremgang, ikke er medregnet. Ser vi tilbage på turistbureauets egne tal fra 2000 til 2010 (Fig. 8), viser tallene en lidt mindre fremgang, 87% i perioden 2000-2010 hvilket stadig er meget flot, taget i betragtning at de sidste par år har været tilbagegangsår. Tallene i Fig. 8 viste, at fremgangen især skyldes vækst i camping og i feriehusudlejning. Campingtallene skal dog korrigeres for, at tallene fra før 2007 alene er for gl. Stevns Kommune. Men selv 18
med denne korrektion, viser camping flot fremgang. For feriehusene gælder, at udvikling af feriehusudlejningen i over 10 år har været en af Stevns Turistbureaus højst prioriterede arbejdsområder. Det er rart at se, at indsatsen har båret frugt. P.g.a. usikkerheden i statistikken for 2006, kan der ikke gives et præcist billede af omsætningsudviklingen, men de tal, der foreligger, bekræfter billedet af en meget kraftig vækst i turismen i Stevns Kommune efter år 2000. FIG. 14. UDVIKLING I ANTAL VIRKSOMHEDER OG REGISTREREDE OVERNATNINGER, STEVNS KOMMUNE 1998-2007 Fremgangstendensen gælder også attraktionsudviklingen og dermed den kvalitative sammensætning af det stevnske turistprodukt. Åbningen af Koldkrigsmuseum Stevnsfort i 2008 betød et kvalitativt skift i destinationens udvikling fra ikke-attraktionsbaseret til at man - fra den ene dag til den anden - havde en kommerciel hovedattraktion. Det har stor betydning for den samlede destinationsudvikling: det har man kunnet iagttage bl.a. på Møn, hvor åbningen af GeoCenter Møns Klint i 2007 har 19
skabt ny dynamik i mønsk-sydsjællandsk turisme, langt udenfor centrets egne mure. Der er tale om en tendens, der vil blive yderligere styrket i de kommende år, når effekterne af verdensarvsprojektet for alvor vil manifestere sig i destinationen. 2.12. Hvad får Stevns ud af at have turister? Økonomisk set er Stevns som tidligere nævnt ikke nogen stor turistdestination. Turismeforbruget på ca. 155 mio. kr. i 2008 er et af de laveste for kommuner i Sjællandsregionen. Det er dog også som tidligere nævnt ikke så mærkeligt, da kommunen også indbyggermæssigt er en af regionens mindste. Døgnomsætningen pr. turist ligger under regionsgennemsnittet (i 2008 var den faktisk den laveste i Region Sjælland, men tallet veksler en del over årene), dels fordi billige overnatningsformer dominerer på Stevns, dels fordi Stevns kun har en beskeden andel erhvervsturisme. Hertil kommer, at en relativt stor del af turismeomsætningen i Stevns Kommune er knyttet til ikke-kommercielle overnatningsformer (overnatning hos familie og venner, lån eller ikke-registreret leje af feriehuse), samt at Stevns har relativt mange endagsturister. At turismen er af begrænset størrelse betyder ikke, den ikke er vigtig for lokalsamfundet. Turismen skaber iflg de seneste beregninger knap 200 arbejdspladser i Stevns Kommune, fordelt på ca. 70 i turismevirksomheder, det samme antal i turismeforbundne brancher (bl.a. detailhandel) og ca. 55 som afledt effekt i andre brancher jfr. Fig. 15. FIG. 15. TURISMENS BESKÆFTIGELSESEFFEKTER I SJÆLLANDSKE KOMMUNER 2008 Turismens andel af kommunens samlede beskæftigelse ligger på 3,2%, en anelse under lands- og regionsgennemsnittene. Hvis vi imidlertid kunne sammenligne med antallet af lokale arbejdspladser, ville turismens betydning være relativt større. Det skyldes, at Stevns er en udpræget pendlerkommune, så det lokale arbejdsmarked udgør kun en relativt lille del af den samlede beskæftigelse. Stevns turisme bidrager ifølge VDKs beregninger til samfundsøkonomien med et samlet skatteprovenu på ca. 75 mio. kr. pr. år, jfr. Fig. 16. Desværre går broderparten til staten kun 14 mio. af de i alt 75 mio. skattekroner går i kommunekassen! 20