Vindmølleplanlægning i Vesthimmerlands Kommune

Relaterede dokumenter
Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Idéoplæg. Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller ved Overgaard Dalbyover. fra til

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby

Placeringsmuligheder for store vindmøller i Ringsted Kommune

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf , Fax , CVR-nr

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby

Deltag i debatten om nye vindmøller vest for Thorup

Projektbeskrivelse. Vindmøller vest for Birkende

Idéoplæg om Vindmøller ved Notmarkskov

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted

KOMMUNEPLAN Gl. Varde Kommune Tillæg 33

Vindmøller ved Hallendrup

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

Sammenfattende redegørelse vindmøller i Nørrekær Enge

Vindmøller på Avedøre Holme

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Debatoplæg om vindmøller ved Holmen 2

Vindmøller ved Thorup - Sletten

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller

VINDMØLLER PÅ THYHOLM DEBATOPLÆG DECEMBER 2014

Debatoplæg Vindmøller ved Bogø Inddæmning og Store Vejlø

Vindmøller syd for Østrup

Ansøgning og projektbeskrivelse. Vindmøller og solceller ved Marsvinslund

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune

Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg og Lokalplan Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2.

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

Idéoplæg om Vindmøller ved Tumbøl Søndermark

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo

VINDMØLLER I VARDE KOMMUNE V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune

Erfaringer med VE-loven og de 4 ordninger. 30. september 2009

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 28. maj 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Novej 10.

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Idéoplæg om Vindmøller ved Avnbøløsten

Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Idéoplæg til. Vindmøller ved Bogø Inddæmning

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Rubjerg og Vejby. Forudgående offentlighed til den xx.xx Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

8. Fornyet behandling af ansøgning om opstilling af 5 ekstra vindmøller ved Holmen ved Hemmet

Tillæg nr. 3B til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan

Potentielle vindmølleområder (område 1 13) og ansøgninger indenfor

Vindmølleprojekt. ved Døstrup/Finderup. Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter

Velkommen til borgermøde 2. juni Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad.

Forudgående offentlighed

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Rubjerg og Vejby. Forudgående offentlighed til den 28. marts Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Projektbeskrivelse. Vindmøller ved Broholm

Høringsperioden går fra 27. august 2013 til 24. september 2013.

Debatoplæg om vindmøller. Indkaldelse af idéer og forslag Debatperiode: xxxxxxxxx

Vindmøller ved Åsted DECEMBER Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6.

November Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse.

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej Aalborg

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 29. maj 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Novej 26.

Nye mulige fremtidige vindmølleområder i Salling

Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede

Vindmøller ved Stakroge

Nye mulige fremtidige vindmølleområder i den sydlige del af Viborg Amt

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune

Værditabsordningen. Vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune. Dato - Dok.nr. 1

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER VED BREJNING

2-delt borgermøde: Forslag om vindmøller ved Øster Børsting. Tirsdag den 21. august 2012 kl.19 Velkommen!

På vegne af Eurowind Project A/S fremsendes hermed VVM anmeldelse af et vindmølleprojekt ved Batum

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Kærbyvej 49.

Vindmølleområde ved Nørrekær Enge Rammeområde 10.7.V1

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016

Borgermøde den 6. oktober 2015 Vindmøller langs den Midtjyske motorvej Ikast Brande og Vejle kommuner. Oplæg fra borgermøde I idefase

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan (med Miljørapport), Vindmøller, Nørrekær Enge II, Landområde Nibe (1.

Vindmøller og solceller ved Marsvinslund

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Vindmøller Blaksmark Nord

Randers 46 nye vindmøller ved Overgaard

Indkaldelse af forslag og ideer

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 13. marts 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Vestre Skivevej 93, 7800 Skive.

Foto: Fyns Amt. Vindmøller Fiber bredbånd Højspændingsanlæg Teleanlæg Affaldsbehandling Forsvarets anlæg Naturgasanlæg

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet

Forlængelse af klagefrist for udstedt kommuneplantillæg og VVMtilladelse

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I RINDUM ENGE

Vindmølleprojekt øst for Tolstrup. Borgermøde onsdag den 31. oktober 2018

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL

Mini- og husstandsmøller - Planlægning - Kommunale godkendelser - Støjkrav. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet. Kåre Albrechtsen Sekretariatschef

Mini- og husstandsmøller i Danmark

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8

AFGRÆNSNING AF VINDMØLLEOMRÅDER

Temamøde for kommunalbestyrelsen 20. januar 2015 Kl Revision af vindmølleplan i Norddjurs Kommune

/JHJ. Sanering af vindmøller

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED EGEBJERG

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Anmeldelse af en stk. 10 kw husstandsvindmølle fra KVA Diesel. Søren og Lene Nielsen, Horsmarkvej 3, 9230 Svenstrup.

Oversigt over bemærkninger i foroffentlighedsfasen

Værditabsordningen. Vindmøller ved Nørrekær Enge II Vesthimmerland og Aalborg Kommune. Dato - Dok.nr. 1

Transkript:

Vindmølleplanlægning i Vesthimmerlands Kommune Gennemgang af 8 nye udpegede områder Juni 2009

Indhold. Indledning 3 Gældende reguleringer og begrænsninger for opstilling af nye store vindmøller 3 Vindmøllecirkulæret 3 Støjbekendtgørelsen 4 Skyggekast 4 Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 5 VE-loven 5 Regionplan 2005 6 Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune 7 Overordnet udpegning og afgrænsning af nye mulige vindmølleområder 8 Begrænsning af potentielle vindmøllerområder 8 Eksisterende møller i kommunen 9 Vindmøllernes forsyningsandel 9 Vindmøller, klimamål og luftforurening 11 De udpegede opråder 12 Område 1 - Vest for Ullerup (rammeområde 316) 14 Område 2 - Øst for Løgstør (rammeområde 320) 18 Område 3 - Vest for Skarp Salling (rammeområde 313) 22 Område 4 - Vest for Hornum (rammeområde 307) 26 Område 5 - Sydvest for Fandrup (muligt vindmølleområde) 30 Område 6 - Sydvest for Svingelbjerg (rammeområde 314) 34 Område 7 - Vest for Aalestrup (muligt vindmølleområde) 38 Område 8 - Øst for Aalestrup (rammeområde 321) 42 2

Indledning. Denne rapport er udarbejdet som baggrund for udpegningen af nye vindmølleområder, som skal indgå i Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune. Rapporten redegør for de gældende lovgivnings- og planlægningsmæssige reguleringer, der helt overordnet begrænser mulighederne for opstilling af store vindmøller, og for den overordnede analyse, der på dette grundlag er gennemført med henblik på afgrænsning og udvælgelse af potentielle områder. Rapporten afsluttes med en gennemgang af de nye vindmøllerområder, som forventes at blive udpeget i Kommuneplan 2009. Gældende reguleringer og begrænsninger for opstilling af nye store vindmøller. Udbygningen med store vindmøller på land indgår som en væsentlig del af regeringens energi- og miljøpolitik. Samtidig med opstillingen af nye store vindmøller skal der fjernes uheldigt opstillede mindre vindmøller. Dette gælder ikke mindst vindmøller, der ikke indgår i et landskabeligt tilfredsstillende samspil med de nye store vindmøller. For at medvirke til fjernelse af eksisterende uheldigt opstillede mindre vindmøller (op til 450 kw) er der i 2004 indført særlige regler om økonomisk kompensation (skrotningsordningen). Ordningen skulle oprindeligt ophøre med udgangen af 2009, men skrotningsordningen er forlænget til udgangen af 2010. Der vil kun i begrænset omfang være mulighed for at udnytte de muligheder for kompensation, som skrotningsordningen indeholder, da skrotningsmøllerne skal være nedtaget senest 15. december 2010 og de nye møller skal være sat i drift senest den 31. december 2010. Der er mange lovgivningsmæssige reguleringer, der i sig selv helt udelukker mulighederne for opstilling af nye store vindmøller. Herudover er der reguleringer, hvor en mere detaljeret planlægning ud fra skønsmæssige betragtninger i form af visuelle hensyn, mere generelle miljømæssige forhold, samt særlige natur- og landskabsmæssige hensyn, vil vise manglende politisk opbakning til godkendelse af nye projekter for store vindmøller. Der henvises til efterfølgende beskrivelse af de reguleringer mv., der generelt og konkret har betydning for afgrænsning af vindmølleområder i Vesthimmerlands Kommune. Vindmøllecirkulæret. Cirkulæret fra 22. maj 2009 fastsætter afstandskrav for opstilling af vindmøller i forhold til nabobeboelse på minimum 4 gange vindmøllens totalhøjde. Der er tale om et ufravigeligt afstandskrav, der væsentlig indskrænker muligheden for udlæg af nye vindmølleområder. Det er endvidere et krav, at planlægningen for opstilling af vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, skal indeholde en vurdering af den landskabelige påvirkning af anlæggene under et. Der er tale om skønsmæssige vurderinger, der i planlægningsmæssig sammenhæng skal foretages med baggrund i konkrete vurderinger af de enkelte vindmølleprojekter. 3

Herudover skal der i planlægningen tages størst muligt hensyn til nabobeboelser og til øvrige interesser, der er knyttet til anvendelsen af det åbme land, herunder natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbruget, ligesom møllers forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes. Der fremgår af vejledningen til cirkulæret, at der ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange møllens totalhøjde fra særlige kulturhistoriske eller geologiske landskabselementer skal redegøres for den visuelle påvirkning. Vejledningen anfører endvidere, at det blandt andet bør overvejes at fastsætte mindsteafstande til overordnede veje og jernbaner. Der henvises i denne forbindelse til de statslige interesser i kommuneplanlægningen, hvoraf det fremgår, at vindmøller ikke bør placeres nærmere overordnede og vigtige veje end 4 gange møllens totalhøjde, og at møllerne ikke bør placeres i vejens sigtelinje af hensyn til trafiksikkerheden. Støjbekendtgørelsen. Vindmøller, som opstilles i Danmark, er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller, der fastlægger, at støjbelastningen fra vindmøller skal beregnes ved vindhastigheder på 8 m/s og 6 m/s, hvor der er fastsat grænseværdier på henholdsvis 44 db(a) og 42dB(A) i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer indtil 15 m fra nabobeboelser i det åbne land. I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse (bolig-, institutions-, sommerhus, kolonihaveformål eller rekreative områder) er fastsat grænseværdier på henholdsvis 39 db(a) og 37 db(a). Støjen fra vindmøller er sammensat af svingninger ved forskellige frekvenser og stammer primært fra møllernes bevægelige dele: rotor, gear og generator. Udover de vindmølletekniske forhold og afstanden til møllerne afhænger det konkrete støjniveau endvidere af de klimatiske forhold (vindretning, vindhastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed). Det er et ufravigeligt krav, at støjgrænserne overholdes, hvilket væsentligt begrænser mulighederne for udlæg af nye vindmølleområder. Vindmølleejerens private beboelse er dog undtaget fra støjbekendtgørelsens krav. Støjberegninger kan først udføres endeligt, når der fra bygherrens side foreligger et helt konkret vindmølleprojekt. Beregninger udføres med programmet WindPro (Decibel). Lavfrekvent støj fra vindmøller er et af de synspunkter, der ofte fremføres som en miljømæssig gene af naboer m.fl. Miljøstyrelsen har i flere sammenhænge tilkendegivet, at tidligere undersøgelser viser, at der ikke er belæg for at forvente overskridelse af den lavest anbefalede grænseværdi for lavfrekvent støj, når grænseværdierne for den almindelige støj, der er fastlagt i støjbekendtgørelsen, bliver overholdt. De seneste forskningsresultater understøtter denne vurdering. Støjbekendtgørelsen om støj fra vindmøller indeholder derfor ikke hjemmel til at fastsætte supplerende støjgrænser i konkrete enkeltsager, herunder grænser for lavfrekvent støj eller infralyd fra vindmøller. Skyggekast. Gener ved skyggekast fra vindmøller opstår, når møllevingerne passerer mellem solen og en given skyggemodtager, hvorved der kastes rytmisk tilbagevendende roterende skygger. Genernes omfang afhænger af de meteorologiske og topografiske forhold samt vindmøllernes størrelse, antal og placering i forhold til nabobeboelser. Hvorvidt skyggekastet opfattes som generende afhænger af bl.a. 4

årstiden og tidspunktet på dagen. Skyggekast ved udendørs opholdsarealer er således mest kritisk i sommermånederne, medens eksempelvis skyggekast meget tidligt om morgenen i mange tilfælde kan være uden betydning. Generelt vil skyggekast fra en vindmølle især forekomme ved nabobeboelser mod nordøst og nordvest i vinterhalvåret samt ved nabobeboelser mod sydøst og sydvest i sommerhalvåret. Der er ikke fastsat danske normer for, hvor store gener fra skyggekast en vindmølle må påføre nabobeboelser og udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til beboelsen. I vejledningen til vindmøllecirkulæret anbefales, at naboer ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer fordelt over hele året, beregnet som reel skyggetid, dvs. det gennemsnitlige skyggekast pr. år beregnet på baggrund af statistiske data for solskinstimer og vindforhold. Beregninger udføres med programmet WindPro (Shadow) efter retningslinierne i vejledningen til vindmøllecirkulæret. Selvom der ikke er tale om et ufravigeligt krav om et max. skyggekast på mere end 10 timer fordelt over hele året, er det almindeligvis tale om at den fastsatte 10-timers grænse følges, således at normen vil være begrænsende for udlæg af nye vindmølleområder. Det er dog muligt at beregne på hvilke tider af dagen og året, der teoretisk set vil kunne forekomme skyggekast ved en given nabobeboelse, så én eller flere møller eventuelt kan standses i de mest kritiske tidsrum. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Som en forudsætning for opstilling af store vindmøller (totalhøjde over 80 m) fastsætter bekendtgørelsen, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af det helt konkrete vindmølleprojekts indvirkning på miljøet (VVM). VVM-redegørelsen skal bl.a. indeholde fyldestgørende undersøgelser, beregninger og vurderinger af samtlige påvirkninger af stedet og omgivelserne, som vindmøllerne vil medføre. Det drejer sig om visualiseringer af vindmøllernes landskabelige påvirkninger i nærområdet og på lang afstand, beregninger vedrørende støj- og skyggevirkninger, landskabelige og naturmæssige forhold, samt samspil med eksisterende møller og andre miljømæssige forhold i omgivelserne. VVM-redegørelsen er det faglige grundlag for, at der administrativt og politisk kan tages stilling til, om der skal fremlægges et forslag til kommuneplantillæg for vindmølleprojektet for offentligheden, herunder betingelserne for at realisere vindmølleprojektet. Dette kan eksempelvis omfatte fjernelse af eksisterende uheldigt opstillede vindmøller og vindmøller i nærområdet, der ikke harmonerer med de nye vindmøller. Efter offentliggørelsen af forslaget til kommuneplantillægget med den tilhørende VVM-redegørelse kan kommunalbestyrelsen med baggrund i en vurdering af de modtagne bemærkninger og indsigelser tage endelig stilling til, om kommuneplantillægget kan vedtages endeligt og vindmølleprojektet kan realiseres, jf. i øvrigt planlovens regler for offentligheds- og vedtagelsesprocedure. VE-loven. Vindmøller, som tilsluttes det offentlige elforsyningsnet efter den 1. januar 2009, vil almindeligvis være omfattet af de nye bestemmelser i Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven). Loven indeholder ikke bestemmelser, som direkte regulerer placeringsmulighederne for store vindmøller, men loven fastsætter bl.a. bestemmelser om en værditabsordning, hvor ejere af fast ejendom kan 5

anmelde krav om betaling for værditab ved opstilling af vindmøller, samt bestemmelser om udbud af vindmølleandele til borgere med fast bopæl i en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet og evt. øvrige borgere i den kommune, hvor vindmøllerne opstilles. Der fastsættes desuden bestemmelser for en grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige og rekreative værdier, samt bestemmelser om en garantifond til støtte af finansering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v. Loven fastsætter, at der inden 4 uger før udløbet af høringsfasen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse skal afholdes et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Ejere, som vurderer, at opstillingen påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde kravet inden 4 uger efter mødets afholdelse. Ejere af ejendomme, som er beliggende i en afstand af mere end 6 gange højden af de planlagte møller, skal indbetale et gebyr på 4.000 kr for behandling af kravet. En taksationsmyndighed træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering med mindre opstilleren af møllerne og ejere af de pågældende ejendomme indgår aftale om værditabets størrelse. Krav på betaling bortfalder, hvis værditabet udgør mindre end 1% af ejendommens værdi, og beløbet kan nedsættes eller bortfalde, hvis ejeren af den faste ejendom har medvirket til tabet. Loven fastsætter, at inden opstillingen af møllerne påbegyndes, skal der ved annoncering udbydes mindst 20 % af ejerandelene til personer med fast bopæl indenfor en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet for møllerne. Øvrige personer med fast bopæl i den kommune, hvor møllerne opstilles, er ligeledes berettigede til at afgive købstilbud, men kan kun købe andele såfremt de ikke afhændes til den førstnævnte personkreds. Ejerandelene udbydes som udgangspunkt til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kwh pr. andel. Den grønne ordning giver kommunalbestyrelsen mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Garantifonden giver lokale vindmøllelav eller andre initiativgrupper med mindst ti deltagere mulighed for at optage lån til finansiering af forundersøgelser med henblik på at opstille en eller flere vindmøller. Det er bl.a. et krav, at deltagerne skal have fast bopæl i kommunen eller højest 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller møllerne planlægges opstillet. Garantien kan maksimalt omfatte 500.000 kr. pr. projekt, og garantien bortfalder ved nettilslutning af møllen. Hvis projektet ikke gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre projektet helt eller delvist overdrages til andre. Regionplan 2005. Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt og Regionplan 2005 for Viborg Amt har, ved nedlæggelsen af amterne, fået retsvirkning som landsplandirektiver. Direktiverne, som administreres af Miljøcenter Århus på statens vegne, gælder indtil Vesthimmerlands Kommune har vedtaget en ny, samlet kommuneplan, hvilket forventes at ske i løbet af 2009. I regionplanen for Nordjyllands Amt, herunder regionplantillæg nr. 198 fra december 2006, er det eneste udlagte vindmølleområde i den nuværende Vesthimmerlands Kommune beliggende ved Nørrekær Enge i den tidligere Løgstør Kommune. Området er udlagt til erstatningsmøller og forudsætter nedtagning af de 35 eksisterende møller, som er opstillet i området. Vesthimmerlands Kommune har i 2007-2008 gennemført planlægningen for området i samarbejde med Aalborg 6

Kommune, idet der ligeledes gives mulighed for opstilling af nye møller øst for kommunegrænsen. I den sydligste del af kommunen, som er omfattet af regionplanen for Viborg Amt, er der upeget et muligt fremtidigt vindmølleområde ved Sillekær i den tidligere Aalestrup Kommune. Det anføres i regionplanen, at en udnyttelse af området forudsætter en forudgående planlægning, og området vil kun blive specifikt udpeget, hvis der herved nedtages ældre vindmøller. Området vil ikke indgå i Kommuneplan 2009, idet der ikke er mulighed for opstilling af mere end 2 store møller, og Vesthimmerlands Kommune ønsker, at der som udgangspunkt skal kunne opstilles mindst 3 møller i hvert af de udlagte områder. Området vil dog kunne indgå i en senere vurdering ved et eventuelt behov for udpegning af yderligere områder. Regionplanen for Viborg Amt udpeger desuden et muligt fremtidigt mølleområde ved kommunegrænsen nær Gørup i den tidligere Møldrup Kommune. Størstedelen af området er beliggende i den nuværende Viborg Kommune, og området er i dag fuldt udnyttet, idet der er gennemført planlægning for området, hvor der i december 2008 er opstillet 2 møller med en effekt på hver 2,0 MW og en totalhøjde på 118 meter. Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune. Kommuneplanerne for Farsø, Løgstør, Aalestrup og Aars er gældende indtil den nye samlede Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune er vedtaget. Ingen af de nuværende kommuneplaner giver mulighed for opstilling af store møller. Der er dog vedtaget et tillæg til kommuneplanen for den tidligere Løgstør Kommune, som giver mulighed for opstilling af 7 vindmøller med en totalhøjde på mellem 125 og 150 m i området ved Nørrekær Enge. Dette projekt er under udførelse, og de 35 eksisterende møller i området er nedtaget. Der er endvidere fremlagt forslag til et tillæg til kommuneplanen for Farsø Kommune, som skal give mulighed for opstilling af 6 vindmøller med en totalhøjde på mellem 125 og 140 m ved Svoldrup Kær. Ved realisering af dette projekt vil der blive nedtaget eksisterende møller i nærområdet og i den øvrige del af kommunen. Som en del af den kommende Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune skal der tages stilling til, om der skal udlægges nye vindmølleområder. Ved afvejningen af andre interesser i det åbne land skal det afklares, hvor der kan udlægges nye vindmølleområder til store vindmøller, og der skal fastsættes retningslinjer for de endeligt udpegede områder, som skal indgå i kommuneplanen. Nærværende rapport indgår i det politiske beslutningsgrundlag. 7

Overordnet udpegning og afgrænsning af nye mulige vindmølleområder. Med baggrund i de reguleringer i lovgivningen og planlægningen, der overordnet vurderes at udelukke muligheden for udlæg af nye vindmølleområder til store møller, jf. redegørelsen foran, er der afgrænset områder, hvor muligheden for udlæg af nye vindmølleområder ikke på forhånd kan udelukkes. I analysen er der taget udgangspunkt i, at der i hvert område skulle være plads til mindst 2 møller med en totalhøjde på mellem 118 m og 150 m, da disse møllestørrelser er de mest tidstypiske i øjeblikket. Begrænsning af potentielle vindmølleområder. Afgrænsningen og udpegningen af potentielle vindmølleområder har taget udgangspunkt i vindmøllecirkulærets krav om, at der skal være mindst 4 gange en vindmølles totalhøjde til nabobeboelse. På baggrund af Miljøministeriets kortdatabase, hvor der er afgrænset områder med 500 m og 600 m til beboelsesejendomme, er det undersøgt hvor i kommunen, der teoretisk set kan opstilles store vindmøller på 118-150 m alene ud fra det gældende afstandskrav. Ved gennemgangen af områdernes afgrænsning har der vist sig enkelte unøjagtigheder. Kortene har således vejledende karakter og forudsætter en efterfølgende detaljeret undersøgelse i hvert enkelt tilfælde. De potentielle vindmølleområder begrænses yderligere ved en konkret vurdering af de overordnede hensyn, der skal varetages ifølge: - Regionplan 2005 for henholdsvis Nordjyllands Amt (NA) og Viborg Amt (VA). - samspillet med eksisterende vindmøller i omgivelserne, der ikke kan forventes nedtaget. Således er antallet og størrelsen af de teoretisk mulige vindmølleområder reduceret under hensyntagen til udpegningen af bl.a. større uforstyrret landskab, fredede områder, Natura 2000-områder, strandbeskyttelseslinje, fjernbeskyttelsesområder for aftalekirker, de centrale dele af særligt værdifulde landskaber (NA) / særlige beskyttelsesområder (VA) og værdifulde kulturmiljøer (NA) / beskyttelsesværdige kulturmiljøer (VA). Hensyn til byområder, herunder eventuel fremtidig byudvikling, har ligeledes indgået i udvælgelsen af områderne ligesom et afstandskrav på mindst 500 meter til overordnede veje (rute 13, 29, og 535) samt krav om placering udenfor indflyvningszonen omkring Vesthimmerlands Flyveplads. Antallet og størrelsen af potentielle vindmølleområder er yderligere reduceret på baggrund af overordnede vejledende støj- og skyggekastberegninger. For at begrænse antallet af områder og for at udnytte de udpegede områder bedst muligt har det været et politisk ønske i første omgang udelukkende at udpege områder, hvor der kan opstilles mindst 3 store møller. Med baggrund i de offentliggjorte udkast til det nyligt vedtagne vindmøllecirkulære har det endvidere været et ønske at tilstræbe, at der så vidt muligt er mindst 4,5 km mellem områderne til store vindmøller. Dette overordnede princip er dog fraveget i enkelte tilfælde, og i henhold til det endeligt vedtagne vindmøllecirkulære vil der skulle redegøres for anlæggenes samlede påvirkning af landskabet ved planlægning for vindmøller nærmere end 28 gange totalhøjden fra eksisterende eller planlagte vindmøller, hvilket svarer til en afstand på mellem 3,3 og 4,2 km med de aktuelle møllestørrelser. Samlet set har denne proces resulteret i en udpegning af 8 nye, potentielle vindmølleområder i kommunen, hvortil kommer området ved Nørrekær Enge, hvor der allerede er gennemført den nødvendige planlægning for opstilling af 7 store vindmøller, samt området ved Svoldrup Kær, hvor plan- 8

lægningen for et konkret projekt med 6 store møller er igangsat. I de 8 nye vindmølleområder vurderes der ikke at være overordnede lovgivnings- og planlægningsmæssige reguleringer, der umiddelbart udelukker opstillingen af nye store vindmøller, men der kan være forhold, som i praksis forhindrer eller begrænser mulighederne for opstilling af møller i dele af områderne. Der er overordnet redegjort for disse forhold i den efterfølgende gennemgang af de enkelte udpegede områder. En nærmere undersøgelse af de forskellige bindinger vil skulle indgå i VVM-redegørelser for konkrete projekter i de udpegede områder. Erfaringsmæssigt vil antallet af realiserede mølleprojekter være væsentligt lavere end antallet at udlagte områder, dels på grund af at der ikke kan opnås de fornødne aftaler med lodsejere, dels fordi VVM-redegørelsen afdækker væsentlige gener i forbindelse med projektets gennemførelse og dels fordi flere projekter ikke godkendes endeligt på grund af indsendte indsigelser i forbindelse med de forskellige offentlighedsfaser. Eksisterende møller i kommunen. I Vesthimmerlands Kommune findes der 117 eksisterende vindmøller (se kortet på næste side). 41 møller er mindre end 450 kw og kan saneres under den gældende saneringsordning, der imidlertid udløber med udgangen af 2010. En gammel husstandsmølle på 22 kw fra 1980 er ikke omfattet af ordningen. De saneringsmodne møller, som er på 130-300 kw er opstillet i perioden 1986-1998, mens de øvrige større møller med en installeret effekt på 500-900 kw og en totalhøjde på indtil 80 meter er opstillet i perioden fra 1995 til 2007. Vindmøllernes forsyningsandel. De 76 større møller med en samlet installeret effekt på 53 MW producerer tilsammen ca. 112 mio. kwh pr. år svarende til årsforbruget af elektricitet i ca. 25.900 husstande, mens de 41 saneringsmodne møller med en samlet installeret effekt på 7,3 MW producerer tilsammen ca. 14 mio. kwh svarende til ca. 3.100 husstandes el-forbrug. De ialt 117 eksisterende vindmøller i Vesthimmerlands Kommune har således en samlet installeret effekt på ca. 60 MW og producerer tilsammen 126 mio. kwh svarende til det årlige elforbrug i ca. 28.000 husstande. Til sammenligning producerer én ny stor mølle med en installeret effekt på 1,8-3,6 MW og en totalhøjde mellem 125 og 150 meter ca. 5-10 mio. kwh pr. år, hvilket svarer til mellem 1.100 og 2.200 husstandes årlige elforbrug. De allerede planlagte 7 store vindmøller ved Nørrekær Enge vil få en samlet installeret effekt på 16,1 MW og skønnes at kunne producere i alt 49 mio. kwh pr. år svarende til ca. 10.900 husstandes årlige elforbrug. De 6 store vindmøller ved Svoldrup Kær, hvor planlægningen allerede er igangsat, forventes at få en samlet installeret effekt på 13,8 MW og en produktion på 36 mio. kwh pr. år svarende til ca. 8.000 husstandes årlige elforbrug. Der er i dag ca 17.500 husstande i kommunen. Det samlede årlige strømforbrug i disse husstande er på ca. 80 mio. kwh og tillægges et skøn for det øvrige strømforbrug indenfor kommunegrænsen vil det samlede strømforbrug i kommunen være ca. 400 mio. kwh. Dermed dækker de eksisterende vindmøllers produktion allerede i dag ca. 31,5 % af kommunens samlede strømforbrug, hvor 9

Eksisterende vindmøller i Vesthimmerlands Kommune. Møller med en installeret effekt på under 450 kw er markeret med blåt, og møller med en effekt på over 450 kw er markeret med rødt. 10

Regeringens (og EU s) mål for Danmark som helhed er mindst 30 % vedvarende energi inden 2020. Efter opstilling af de allerede planlagte møller ved Nørrekær Enge vil møllerne i Vesthimmerlands Kommune have en samlet produktion på 175 mio. kwh pr. år og dermed kunne dække ca. 44 % af kommunens samlede elforbrug. Ved opstilling af de planlagte møller i område 6 ved Svoldrup Kær vil man komme op på en samlet produktion på 211 mio. kwh, hvorved ca. 53 % af kommunens samlede elforbrug vil være dækket af produktionen fra møller placeret i Vesthimmerlands Kommune. Dersom det antages, at nye store vindmøller i gennemsnit har en årsproduktion på 6 mio. kwh, vil opstillingen af yderligere 31-32 møller i de 8 nye udpegede områder i Vesthimmerlands Kommune i teorien kunne medføre, at det samlede elforbrug i kommunen vil være dækket af lokalt placerede møller. I praksis vil det kræve et lidt større antal nye møller, da opstillingen af de store møller almindeligvis indebærer, at der skal nedtages et antal eksisterende møller i nærområdet, som således ikke længere vil bidrage til den samlede produktion. Herudover kan det antages, at det samlede elforbrug i kommunen vil stige i de kommende år, og på sigt må det forventes, at der vil skulle nedtages ældre møller, som er nedslidte. Vindmøller, klimamål og luftforurening. Samlet set vil de eksisterende og nye vindmøller i Vesthimmerlands Kommune yde et væsentligt bidrag til at opfylde de danske målsætninger i forhold til begrænsning af udledning af drivhusgasser og reduktion af luftforureningen, idet vindmøllernes produktion fortrænger el produceret på konventionelle kraftværker, hvor der overvejende anvendes fossile brændstoffer. De eksisterende 117 vindmøller i Vesthimmerlands Kommune sparer årligt miljøet for udledning af bl.a. ca. 56.000 ton kuldioxid (CO2) pr. år, ca. 16 ton svovldioxid (SO2) og ca. 88 ton kvælstofilter (NOx). De allerede planlagte 7 vindmøller ved Nørrekær Enge vil yderligere begrænse den årlige udledning med ca. 21.800 ton kuldioxid, ca. 6 ton svovldioxid og ca. 34 ton kvælstofilter, og de 6 møller ved Svoldrup Kær vil kunne begrænse udledningerne med ca. 16.000 ton kuldioxid, ca. 5 ton svovldioxid og ca. 25 ton kvælstofilter. For hver vindmølle, der herudover opstilles i de 8 nye udpegede områder til store vindmøller, vil der i gennemsnit kunne spares ca. 2.670 ton kuldioxid, ca. 0,8 ton svovldioxid og ca. 4,2 ton kvælstofilter. 11

De udpegede vindmølleområder. Der er allerede gennemført den nødvendige planlægning for mølleområdet ved Nørrekær Enge med endelig vedtagelse af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og lokalplan. Der er endvidere iværksat planlægning for mølleområdet ved Svoldrup Kær med vedtagelse og offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og forslag til lokalplan. Der redegøres derfor ikke nærmere for disse to mølleområder, som ligeledes vil indgå i Kommuneplan 2009. De 8 nye mølleområder. Område 1 - Vest for Ullerup (rammeområde 316) Område 2 - Øst for Løgstør (rammeområde 320) Område 3 - Vest for Skarp Salling (rammeområde 313) Område 4 - Vest for Hornum (rammeområde 307) Område 5 - Sydvest for Fandrup (muligt vindmølleområde) Område 6 - Sydvest for Svingelbjerg (rammeområde 314) Område 7 - Vest for Aalestrup (muligt vindmølleområde) Område 8 - Øst for Aalestrup (rammeområde 321) På de følgende sider beskrives de 8 nye vindmølleområder, som forventes udpeget i Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune. En udnyttelse af disse områder til opstilling af store vindmøller forudsætter, at der efterfølgende iværksættes planlægning med udarbejdelse af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og lokalplan for konkrete projekter. Der henvises til Kommuneplan 2009, hvor der fastlægges lokalplanrammer for områderne 1-4 samt område 6 og 8. Område 5 og 7 udlægges i kommuneplanen som mulige vindmølleområder uden konkrete rammer. Udover afstandskrav samt støj- og skyggekrav er der andre fysiske og planlægningsmæssige bindinger, som kan begrænse mulighederne for opstillingen af møller indenfor områderne. Dette kan bl.a. være afstandskrav til andre tekniske anlæg og hensyn til beskyttet natur ( 3-områder), beskyttede diger, beskyttelseslinjer i forhold til natur og fortidsminder, arealer med fredskov og eventuelt interesser i forhold til økologiske forbindelser eller udpegede lavbundsarealer. Disse begrænsninger er nærmere beskrevet i den efterfølgende gennemgang af de enkelte områder, og bindingerne fremgår desuden af kortene. Der er ligeledes redegjort for eventuelle eksisterende vindmøller indenfor eller i umiddelbar nærhed af mølleområderne, som på forhånd forudsættes nedtaget. Herudover vil samspillet med eksisterende større møller i det omkringliggende landskab, herunder de allerede planlagte møller ved Nørrekær Enge og Svoldrup Kær, skulle vurderes nærmere i forbindelse med VVM-redegørelser for konkrete projekter i de 8 nye mølleområder. I henhold til det nyligt vedtagne vindmøllecirkulære vil det indbyrdes visuelle samspil mellem planlagte møller i de nærmest beliggende nye mølleområder indenfor en radius af 28 gange møllernes totalhøjde ligeledes skulle indgå i den samlede konkrete vurdering af den landskabelige påvirkning. På baggrund af udkastene til vindmøllecirkulæret er der i områdebeskrivelserne på de efterfølgende sider markeret cirkler med en radius på 4,5 km. 12

1 Nørrekær Enge 2 3 4 Svoldrup Kær 5 6 7 8 De 8 nye udpegede vindmølleområder i Vesthimmerlands Kommune set i forhold til mølleområderne ved Nørrekær Enge og Svoldrup Kær, hvor der ligeledes vil kunne opstilles store vindmøller på op til 150 meter. 13

Område 1 - Vest for Ullerup (rammeområde 316) Områdeafgrænsning for område 1. Mulig opstilling af møllerække med op til 7 møller på højst 150 meter i totalhøjde indenfor område 1. 14

Kort med angivelse af 4,5 km radius fra centrum af mølleområde 1. Eksisterende og planlagte vindmøller Indenfor ca. 4,5 km radius fra mølleområdets center findes ingen andre møller i Vesthimmerlands Kommune end de 10 eksisterende møller i samme område. Der vil blive stillet krav om sanering af disse møller, som hver har en effekt på 750 kw. I Jammerbugt Kommune findes ca. 10 møller i nærheden af område 1, hvoraf flere saneres i forbindelse med gennemførelse af et nyt projekt ved Drøstrup, som også er beliggende indenfor cirklen vist ovenfor. De allerede planlagte 5 nye møller ved Drøstrup vil være placeret ca. 1,5 km fra den østligste afgrænsning af område 1. Med den skitserede placering af møllerne i den vestlige del af område 1 vil der dog være en afstand på godt 2,5 km mellem de to møllegrupper. Der er ca. 5,5 km mellem område 1 og område 2 øst for Løgstør. Afstanden fra område 1 til de allerede planlagte nye møller ved Nørrekær Enge vil være ca. 6,5 km. 15