Lars Bach Jensen, fagleder for international energi- og klimapolitik labj@di.dk NOVEMBER 2016 Sune Thorvildsen, chefkonsulent sunt@di.dk Mulighederne i Paris-aftalen kræver målrettet og hurtig handling Klimaaftalen fra Paris er med til at skabe et enormt marked for grønne løsninger. Danske virksomheder står i en unik dog stadig mere konkurrencepræget position. Der er brug for en eksportstrategi og innovation for at høste mulighederne. Paris-aftalen er trådt i kraft Paris-aftalen har et stort markedspotentiale Det internationale samfund indgik en klimaaftale som afslutning på et vellykket klimatopmøde i Paris i december 2015. Paris-aftalen består af frivillige indspil fra 187 lande under FN. Aftalen er trådt i kraft med virkning fra den 4. november 2016. I forbindelse med klimatopmødet i Paris vurderede DI, at klimaplanerne potentielt kan øge eksporten til disse markeder til 118-124 mia. kr. i 2030. Tabel 1: Eksportpotentiale Land 2014 mia. kr. 2030 mia. kr. EU 50,8 100 USA 3,3 10-12 Mexico 0,9 2-3 Kina 2,7 6,9 I alt 57,7 118-124 Kilde: DI Energis eksporttal og DI-beregninger
2 Denne gunstige udvikling bekræftes også af Det Internationale Energi Agentur, IEA, der forventer, at 60 pct. af væksten i elkapacitet i verden i de kommende fem år vil komme fra vedvarende energi. Der er altså udsigt til et meget stort marked for produkter, hvor danske virksomheder har en styrkeposition. Analyse af USA, Tyskland og UK I denne økonomiske analyse kastes der et nærmere blik på USA, Tyskland og UK, som er strategiske, vigtige nøglemarkeder. Parisaftalens potentiale er uændret, men i analysen bliver der set nærmere på udviklingen på disse markeder og på mulighederne for at høste gevinster som følge af Paris-aftalen. 1. En kort market screening. Hvordan har udviklingen været? Det tyske, amerikanske og britiske marked for energiteknologi har i mange år været nøglemarkeder for danske leverandører af energiteknologi. Udvikling eksportmæssigt Figur 1: Danmarks eksport af energiteknologi til Tyskland, USA og Storbritannien Tyskland har udviklet sig gunstigt USA er i bedring og UK i tilbagegang Figur 1 viser udviklingen i eksport af energiteknologi siden 2006 til Danmarks tre største eksportmarkeder. Tyskland skiller sig positivt ud, idet eksporten er mere end fordoblet siden 2012. Tyskland aftog i 2015 34,6 pct. af den samlede danske eksport af energiteknologiske produkter. Eksporten til USA og Storbritannien har ikke oplevet samme vækst. En af grundene til, at USA er strøget op ad ranglisten og nu er det næststørste marked for dansk energiteknologi, er en kombination af en stigning siden 2013 med et fald i eksporten til Sverige og Storbritannien. Eksporten til Storbritannien er halveret siden 2013 og lå i 2015 på 4,1 mia. kr.
3 Politiske forhold spiller ind Vigtigt at se på virksomhedsstrukturen De største virksomheder er eksporttunge Der er forskellige tendenser på markederne, som skyldes forskellige markedsmæssige og politiske forhold. Implementeringen af EU s Energiunion, Brexit og udfaldet af det amerikanske valg kan påvirke de fremtidige muligheder for branchen. Det er også nødvendigt at se nærmere på, hvordan virksomhedsstrukturen er på de pågældende markeder. Industrien er præget af nogle store eksport-fyrtårne, der volumenmæssigt fylder meget i eksporten. Samtidig er der en værdikæde af underleverandører og specialiserede produkter og iværksættervirksomheder, der spiller en vigtig rolle i at sikre fornyelsen og den fremtidige vækst. Virksomheder med over 1.000 ansatte tegnede sig samlet for 61 pct. af energibranchens vareeksport i 2014. På trods af væksten i den samlende eksport har fordelingen på forskellige virksomhedsstørrelse været nogenlunde stabil over tid. I figur 2 ser vi nærmere på udviklingen på de tre udvalgte markeder. Figur 2: Udviklingen i den samlede eksport af energiteknologi fordelt på virksomhedsstørrelse for Tyskland, USA og Storbritannien De største virksomheder trend Små og mellemstore virksomheder trend Figur 2 viser udviklingen af energiteknologi fordelt på virksomhedsstørrelser i perioden 2011-2014. På det tyske marked er andelen af eksport for de største virksomheder over 1.000 ansatte øget over perioden. På det amerikanske marked er trenden over perioden, at eksportandelen for de største virksomheder falder til omkring 60 pct. For Storbritannien tegner der sig et mere ensartet billede over perioden. I forhold til små og mellemstore virksomheder er der sket et fald i eksportandelen over perioden på det tyske marked. Dog er små virksomheders eksportandel i Tyskland relativ stor sammenlignet med USA og UK. På det amerikanske marked er der sket en forøgelse af eksportandelen samlet for små- og mellemstore virksomheder. I UK
4 er udviklingen mere stabil, dog står de mellemstore virksomheder generelt bedre i hele perioden sammenlignet med Tyskland og USA. Små virksomheder trend Ikke et entydigt billede Det skal tilføjes om eksporten fra små virksomheder, at de er relativt stærkest repræsenteret på det tyske marked, mens deres stilling på det amerikanske marked er svagere og på det britiske ret ubetydelig. At USA er et fjernmarked, kan være en forklaring på, at de mindste virksomheder er relativt mindre tilstede. En forklaring er, at eksporten til USA i højere grad udgøres af delkomponenter fra mindre virksomheder til eksempelvis vindmøller. Det er derimod ikke entydigt, om små virksomhederne generelt klarer sig bedre på nærmarkeder, da tallene for Tyskland og UK viser noget forskelligt. Det kan dog konkluderes, at Tyskland er et godt marked for små virksomheder. Som tallene viser, er der er ikke et entydigt billede, når vi ser på eksporten til de forskellige nøglemarkeder. Derfor er der behov for en eksportstrategi, som er målrettet de forskellige nøglemarkeder. Figur 3: Eksportintensiteten pr. ansat for samlet eksport af energiteknologi Eksportintensiteten stor hos store virksomheder Men de små har nogle styrker Ser man på eksportintensiteten, som eksport pr. ansat, indikerer figur 3, at de store virksomheder med over 1.000 ansatte har den største styrke på eksportintensiteten. De små, mellemstore og store under 1.000 medarbejdere har relativt ens eksportintensiteter, dog er der sket en lille stigning i eksportintensiteten for de små virksomheder i 2014. Det er også slående, at kategorien med de små virksomheder faktisk har en højere eksportintensitet end både mellemstore og store virksomheder under 1.000 ansatte. Det tyder på nogle styrker hos denne typer virksomheder, som kommer dem til gode på eksportmarkederne. Når man sammenligner med eksporttallene på markederne i
5 figur 2 ser det ud til, at denne relative styrke kommer bedst til udtryk på det tyske marked. Det samlede billede Vigtig pointe markeder kan vende hurtigt Øget grøn konkurrence kræver øget udvikling Mission Innovation Andre lande opruster Samlet set er det billedet, at eksporten til de tre hovedmarkeder har udviklet sig forskelligt. Analysen viser, at de største virksomheder har den største relative eksportintensitet. Dog er der i grupperne under de allerstørste virksomheder omtrent ens eksportintensiteter, endda med de små virksomheder i en positiv udvikling i 2014. Analysen viser dertil, at et marked hurtigt kan vende for de danske virksomheder. Da eksporten af energiteknologi til et givent marked både afhænger af langsigtede økonomiske og strukturelle tendenser og mere volatile politiske beslutninger, vil det være en fordel for branchen og den enkelte virksomhed at foretage en vis risikospredning. 2. Hvordan kan vi styrke vækstlaget i den danske energibranche? Danske virksomheder vil i de kommende år blive udsat for stadig større konkurrence. I takt med at efterspørgslen efter grønne løsninger stiger, vil virksomheder og stater kaste flere midler ind i forskning og udvikling. Et eksempel er det amerikansk-ledede initiativ Mission Innovation, der fik opbakning fra en stribe lande herunder Danmark på COP21 i Paris. Initiativet skal sikre, at midlerne til forskning og udvikling inden for energiområdet bliver fordoblet inden 2020. Konkret vil bevillingerne stige fra 15 mia. dollar i 2015 til 30 mia. dollar i 2020. Selv om regeringen lever op til de løfter, den gav sidste år, vil det danske bidrag være lille i den store sammenhæng. Netop udviklingen i niveauerne for indsatserne i andre lande illustrerer, om der sker en oprustning eller en nedrustning og dermed en potentiel konkurrenceforskydning i forhold til fremtidige markedsstyrker. Figur 4: Udviklingstendenser privat F&U
6 Asien ruster voldsomt op En strategisk indsats kan påvirke markedspositionerne Tallene i figur 4 viser nogle tendenser om, i hvor høj grad potentielle konkurrenter øger F&U-indsatsen. Og her viser tallene klart, at fokus øges betydeligt i Asien. En simpel konklusion er derfor, at såfremt denne tendens fortsætter vil det være nødvendig med et øget fokus i Danmark for at fastholde og vinde fremtidige markedsandele. Dette aspekt øger således indtrykket af, at styrkelse af ordninger som EUDP er vigtige skridt i retning af at gribe mulighederne i Paris-aftalen. Det er dokumenteret flere gange, at forskning, udvikling og demonstration er nøglen til øget produktivitet og bidrager dermed til mere vækst i eksport, vækst og beskæftigelse i virksomhederne. Forskning, udvikling og demonstration er præget af en stor grad af offentlig-privat samarbejde. En strategisk og godt tilrettelagt offentlig indsats kan bidrage betydeligt til at skabe værdi og vækst hos virksomhederne. I figur 5 ses udviklingen i den såkaldte EUDP 1 bevilling. Figur 5: Finanslovsbevillinger til EUDP EUDP-bevillinger falder Finanslovsbevillingerne til EUDP har fra 2009 frem til 2015 gennemsnitligt været på 379 mio. kr. om året. I 2016 blev bevillingerne mere end halveret. Ifølge en delaftale til finansloven for 2017 er der 63 mio. kr. til EUDP i 2017. Hertil kommer 130 mio. kr. fra forskningsreserven. Bevillingerne i 2017 vil altså fortsætte på et lavt niveau som i 2016. Dette gælder også Innovationsfonden, der også fremmer udvikling- og demonstration af nye energiløsninger. 1 Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) støtter ny teknologi på energiområdet. Programmet skal bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser og øge forsyningssikkerheden og uafhængigheden af fossile brændstoffer. Kilde: Energistyrelsen.
7 Figur 6: EUDP-tilsagn til virksomheder og universiteter baseret på virksomhedsstørrelse (år 2008-2015) Hvem modtager tilsagnene? EUDP bidrager på flere måder Figur 6 viser, at virksomheder modtager knap 2/3 af de totale EUDP-tilsagn. Af de totale tilsagn får de store virksomheder cirka 25 pct., mens universiteterne modtager 29 pct. På den ene side kan man argumentere for, at ordningen i højere grad målrettes de store virksomheder med høj eksportintensitet. På den anden side er der behov for at styrke de mindre virksomheders muligheder for at udvikle og demonstrere nye løsninger, der kan konkurrere på eksportmarkederne. De kan f.eks. styrkes ved at opfordre til at øge samarbejdet mellem store og små virksomheder i EUDP. EUDP bidrager til at styrke virksomhedernes konkurrencekraft. Der er flere studier, der fremhæver gevinsterne ved EUDP-tilsagnene: - Samarbejde mellem virksomheder og universiteter bidrager til at fremme produktiviteten og hjemtagne patenter. 2 Samtidig viser erfaringer, at virksomheder med IPR har lettere ved at tiltrække risikovillig kapital. - Virksomheder, der har disse forskningssamarbejder, er mere højproduktive, eksportintensive og videntunge. Samtidig viser erfaringer, at eksportintensiteten er knap 4 gange højere hos disse typer virksomheder end hos erhvervslivet generelt. 3 - Med EUDP geares de private investeringer i udvikling og demonstration. For hver gang virksomhederne modtager én krone fra EUDP, investerer virksomhederne selv op til 3 kroner. 2 Contribution of achedemic research to innovation of growth (Cédric Schneider og Anders Sørensen) 3 Damvad Analytics (Økonomiske effekt af forskningssamarbejde med DTU, 2016)
8 Figur 7: EUDP-effekter Kilde: Evaluering af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets forsknings- og udviklingsprogrammer for ny energiteknologi, Ea Energianalyse, Damvad Analytics, COWI, oktober 2015 Sammenhænge og effekter vækstværdikæden Flerårige programmer øger risici villighed Partnerskaber øger eksportordrer Vi kan både tabe og vinde mulighederne i Paris-aftalen Brug for handling for at høste gevinsterne Effekterne af EUDP er illustreret i figur 7. EUDP vil føre til øget udvikling og demonstration, hvilket øger den teknologiske udvikling og dermed konkurrenceevne og eksport. EUDP styrker også netværksrelationer mellem aktører i energiindustrien og videninstitutioner, f.eks. store og små virksomheder samt virksomheder og universiteter, hvilket styrker virksomhederne i form af øget produktivitet og derigennem vækst i omsætning, konkurrenceevne og eksport. EUDP har endvidere en risikoafbødende effekt især for de små og mindre virksomheder, hvor udvikling og demonstration medfører en vis risiko. Dette vil føre til, at flere projekter bliver gennemført også for små og mellemstore virksomheder. Den risikoafbødende effekt er størst, hvis bevillingerne gives over en årrække, hvilket er et argument for flerårige bevillinger til EUDP. Dette vil give et større incitament for små og mellemstore virksomheder til at satse mere på forskning, udvikling og demonstration, hvilket har positive samfundsøkonomiske effekter. Der kan konstateres en sammenhæng mellem virksomhedernes samarbejde med universiteterne og deres evne til at hjemtage ordrer På udenlandske markeder. Mindre virksomheder har relativt vanskeligere ved at etablere sig på udenlandske markeder. Et særligt fokus på dette vil styrke vækstlaget i energiindustrien, f.eks. gennem et samarbejde med større mere eksportintensive virksomheder. Set i sammenhæng med Paris-aftalen kan udviklingen gå begge veje. DI har påvist et muligt markedspotentiale, som vil blive meget attraktivt og derfor lede til større konkurrence. Afhængig af udviklingen indenfor FoU, her eksemplificeret gennem EUDP-ordningen, vil Danmark kunne tabe disse markeder, fastholde markedsandelen (hvorved eksporten kan fordobles) eller udbygge markedsposition. I sidstnævnte situation vil den mulige eksportudvikling kunne overstige DI s vurdering om en fordobling i forhold til 2014, der netop byggede konservativt på fastholdelse af de nuværende markedsandele. 3. Konklusion og anbefalinger Vi glæder os over Paris-aftalen som det hidtil bedste internationale svar på klimaudfordringen. Der er et markedspotentiale, som er et
9 underkantsskøn, fordi indsatsen skal øges for at nå 1,5-2,0 graders målet. Når udviklingen går stærkere, bliver konkurrencen også hårdere. Vi kan ikke længere regne med, at vi i Danmark i ro og mag kan udvikle de løsninger, som andre senere vil købe af os. Derfor er der brug for at fokusere på at udnytte potentialerne og udvikle produkterne. En robust økonomisk udvikling en forudsætning Desuden peger den stigende konkurrence og modenhed i markederne for energiteknologi også i retning af, at Danmarks almindelige konkurrenceevne skal være i orden med hensyn til omkostninger, infrastruktur og andre gængse parametre i konkurrenceevnen. Disse faktorer har også stor relevans for energibranchens virksomheder. Samlet set peger vi på tre elementer, som vil kunne bidrage til at ruste industrien (og Danmark) til konkurrencen om markedsandelene: Behov for en målrettet eksportstrategi Vækstlaget skal styrkes Handling vil styrke eksporten 1. Udviklingen markedsmæssigt i USA, UK og Tyskland er forskellige. Derfor er der brug for en eksportstrategi, som understøtter eksporten bredt og gennem en styrket og differentieret indsats øger afsætningsmulighederne på de forskellige nøglemarkeder. 2. Der er et behov for at styrke vækstlaget i industrien gennem programmer som EUDP og Innovationsfonden. Et særskilt fokus på mindre virksomheder bør overvejes for at styrke det fremtidige vækstlag i energiindustrien f.eks. gennem et samarbejde med større mere eksportintensive virksomheder. 3. Manglende rettidig indsats kan lede til, at Danmark taber kampen om de muligheder, Paris-aftalen åbner. En betydeligt styrkelse af indsatsen vil lede til en styrkelse af virksomhedernes eksportintensitet. Hvilket igen vil lede til en større fremtidige eksportforøgelse fra Paris-aftalen end DI vurderede i 2015.