TREKRONER NYT. Sammenhold på byggepladsen Uorganiserede ryger ud! Læs side 4-5. Marts 2006. Nr. 2

TREKRONER NYT Udgivet af Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening København Marts 2006 Nr. 2 Filmen knækkede ved total alkoholforbud læs side 6 Polske arbejdere holdt som slaver læs side 8 Fælles fodslag på Arbejdspladsen læs side 17 Sammenhold på byggepladsen Uorganiserede ryger ud! Læs side 4-5 Billigt kontingent til lærlinge læs bagsiden Læs i bladet: Formandens leder... 2 Slip for karantæne og lad tænderne falde ud... 3 Kampagne for flere job i byggeriet... 10 Fyret efter 39 år pga. ordblindhed... 12 Velkommen i socialrådgivningen... 14 Uenighed om servicedirektiv... 18 MEFF... 15 Gartnerne... 15-17 Byggegruppen... 19-21 Murerne... 22-23 Jord og beton... 24 Tagdækkere... 25 Isolerinasarbejdere... 26 1

Indhold: Leder: Dagpenge har nået smertegrænsen.... 2 Slip for karantæne og lad tænderne falde ud... 3 Uorganiserede ryger ud.... 4 Filmen knækkede ved totalt alkoholforbud.. 6 Polske arbejdere holdt som slaver.... 8 Kampagne for flere job i byggeriet.... 10 FVU en måde at komme videre på.... 10 Nyt EU udvalg i BJMF... 11 Fyret efter 38 år på grund af ordblindhed.. 12 Velkommen i socialrådgivningen.... 14 Fra affald til genbrug i Øresund.... 15 Når affald bliver guld værd.... 16 Fælles fodslag på arbejdspladsen... 17 Uenighed om servicedirektivkompromis... 18 Medarbejdere i MT Højgaard danner fagligt netværk.... 20 Overenskomstkrav 2007... 22 Lønmæssige ændringer for Murere, stenhuggere, stukkatører og -elever.... 22 Fagretslige sager...................... 23 Fagretslige sager.... 24 Nekrolog.... 24 Overenskomstmæssige stigninger i Jord- og Betonoverenskomsten og Bygge- og Anlægsoverenskomsten pr. 1. marts 2006... 24 11 nye tagdækkerlærlinge... 25 Historien om isoleringsarbejderne.... 25 Lang proces med happy end.... 26 Den forbudte historie om generalforsamlingen... 27 Problemer med kontingentopkrævningen... 27 Billigt kontingent til lærlinge.... 28 Trekroner Nyt redigeres af et redaktionsudvalg. Ansv. Redaktør Michael Haas. Fremsendelse af artikler kan ske elektronisk på mailadressen michael. haas@3f.dk eller de kan fremsendes til adressen 3F Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, Trekronergade 26, 2500 Valby Fagforeningen kan træffes på tlf. 70 300 826 Se åbningstider side 27. Deadline til næste nummer er den 27. marts. Dagpenge har nået smertegrænsen Lederen Den økonomiske forskel mellem, at være arbejdsløs eller at være i arbejde skal rettes op nu, elles taber vi den verdenskendte»flexicurity«model på gulvet, siger formand Henrik Lippert. Forskellen mellem lønnen, når man har arbejde, og dagpengene, når man er arbejdsløs, bliver større og større. I 1982 kunne en fyret LO-arbejder opretholde 77 procent af lønnen, hvis han blev fyret. I 2004 udgjorde dagpengene kun 55 procent af lønnen. Det viser en analyse, som LO og A-kassernes Samvirke har lavet. Det er ikke alene de relativt vellønnede, der oplever større og større tab ved at være arbejdsløs. Ansatte i rengøringsbranchen, der er blandt de lavest lønnede lønmodtagere, fik i 1982 omkring 90 procent af lønnen i dagpenge, mens dækningen i 2004 var faldet til 71 procent. Analysen viser, at dagpengene end ikke har fulgt med prisudviklingen. En ledig i dag kan købe mindre end for 24 år siden. Dagens dagpenge har tabt 3 procent af sin købekraft i forhold til 1982. Dyrt at være arbejdsløs LO-sekretær Harald Børsting mener, at smertegrænsen for de økonomiske tab ved at blive fyret er nået. Analysen viser, at det er dyrt at være arbejdsløs, fordi dagpengene er blevet relativt mindre værd. Det sætter samtidig en tyk streg under, at det kan betale sig at arbejde. Den offentlige debat om, at det er lukrativt at være ledig, og hvordan man kan piske folk økonomisk til at komme i arbejde, må nu forstumme. Der er et kolossalt økonomisk incitament til at arbejde, siger Harald Børsting til Ugebrevet A4. LO-sekretæren gør også opmærksom på, at arbejdsløshedsforsikring og forholdsvis høje dagpenge er en af forudsætningerne for den danske model på arbejdsmarkedet. Til gengæld accepterer lønmodtagerne, at det er forholdsvis let at afskedige ansatte. Bliver dagpengene udhulet stiger risikoen for, at den danske model kommer ud af balance, og at det danske arbejdsmarked bliver mindre fleksibelt. LO kræver, at dagpengene for fremtiden skal reguleres med samme procentsats som lønstigningerne. I dag stiger dagpengene med 0,3 procentpoint mindre end de årlige lønstigninger. Forskellen går til satspuljen, som fordeles af et flertal i Folketinget til særlige indsatser over for socialt svage grupper. På den måde»betaler«de ledige til de allersvageste. LO mener pengene til satspuljen skal tages et andet sted. Samtidig foreslår LO, at ATP indbetalingerne for de ledige sættes op, og kontingentet til a-kassen sættes ned. Sent men glædeligt Det er glædeligt, at LO nu tager de arbejdsløses problemer op, med det er ærgerligt, at de er kommet så sent i sving. Udhulingen af dagpengene er jo ikke sket de sidste få år, men er sket løbende siden 1982. Hvis LO får sin tanke igennem, så mangler der stadig den udhuling, som er foregået de sidste 20 år, siger Henrik Lippert, Fagligt ansvars koordinationsudvalg. Allerede sidste år udgav Fagligt ansvar debatpjecen,»bedre dagpengedækning økonomisk tryghed.«her foreslår Fagligt ansvar at maks. dagpengesatsen sættes op til 250.000 kr. om året. I pjecen er der også anvist forskellige modeller til finansiering. Der er brug for at hæve satserne klækkeligt, hvis de ledige skal kompenseres for 20 års forringelser, siger Henrik Lippert. LO foreslår at bidraget til ATP forhøjes. Men LO har kun fat i en flig af problemet. De ledige følger ikke med, når det gælder arbejdsmarkedspensionerne. Uanset hvad man mener om dem, så udgør de en stor del af lønnen, og alt tyder på det fortsætter. De ledige får ikke indbetalt til pensionsordningen, derfor fortsætter skævvridningen, og de ledige risikerer at stå med et stort problem, når de går på pension. Medmindre de selv betaler til den mens de er ledige, og det er de færreste, der har råd til det, siger Henrik Lippert. 2

Slip for karantæne og lad tænderne falde ud Historien om, hvordan man kan risikere at få en administrativ bøde på 10 000 for at melde lovformeligt afbud til en samtale på AF Af A-kasseleder Søren Andersen Når arbejdsdirektoratet kigger A-kasserne efter i sømmene, benytter de nogle gange muligheden for at stramme lovgivningen administrativt. Her er så historien om Per (navnet er opdigtet grundet tavshedspligten), som kan være med til at illustrere, hvad det er direktoratet gør. Mønsterledig Per er murer og blev udlært i 2001. Som mange andre nyudlærte havde Per lidt svært ved at finde fast arbejde og derfor kom Per i anden ledighedsperiode. Her fik Per tilbudt aktivering i form af kurser, der pligtmæssigt følger. Han får herefter jobtræning i 2003/2004, som han også passer.. Per er med andre ord ikke en af dem, der ikke møder frem til samtaler i A-kassen eller på AF. Man kan næsten tillade sig at sige, at Per var en mønsterledig han har aldrig før været i negativ kontakt med systemet. Lad tænderne falde ud Medlemmet får en indkaldelse til et møde i AF. Han skal møde den 6. oktober 2004. Da Per har en tid hos sin tandlæge på dette tidspunkt ringer han allerede d. 4. oktober til AF og forklarer, at han har en tid hos tandlægen og han vil derfor gerne have en anden tid hos AF - han er med andre ord ikke interesseret i at snyde. Det er så her jeg skal sige, at det er ganske almindeligt at man kan få flyttet sin mødedag, hvis man skal til tandlæge, en speciallæge eller skal til begravelse. Vi ved alle, hvor svært det kan være at få en ny tid til en af disse begivenheder. Da Per ikke mødte skulle A-kassen undersøge, hvorfor han ikke kom. Vi svarede, som rigtigt er, at han skulle til tandlæge, og hermed regnede alle med, at denne sag så var ude af verden. Men ak.. den sagsbehandler der sidder i direktoratet, kender ikke den almindelige procedure eller synes måske, at A-kassen have en lærestreg eller hva ved jeg? I hvert fald skriver direktoratet tilbage i denne sag og jeg citerer:»direktoratet finder ikke, at det at skulle til tandlæge på præcis samme tidspunkt som mødet på AF blev afholdt, er en gyldig grund. Medlemmet har haft mulighed for længe inden samtalen på AF at flytte sit tandlægebesøg. Det er derfor medlemmets egne forhold, der gør, at medlemmet ikke er mødt til samtalen på AF den 06. oktober 2005. Dette bærer medlemmet selv risikoen for og direktoratet mener derfor, at medlemmet er selvforskyldt ledig. Medlemmet skal derfor pålægges en karantæne på 3 uger.«hvad er det for et menneskesyn? Hvad er det for et menneskesyn vi ser her? Vores medlem gør, hvad han skal og så skal»hvad er det for et menneskesyn vi ser her?«udtaler a-kasse leder Søren Andersen»Vores medlem gør, hvad han skal, og så skal han idømmes en administrativ bøde på 10.000 kroner for at melde afbud til et møde hos arbejdsformidlingen.«han idømmes en administrativ bøde på omkring 10.000 kr. for at melde afbud til et møde på AF. Sagen er ikke endelig afsluttet, men jeg finder, at den er meget tydeligt illustrerer, hvordan embedsmænd kan være med til at ændre praksis. Jeg er måske naiv, men jeg tror ikke, at det har været lovgivernes intention, at et sådant medlem skulle straffes. Vi har i A-kassen selvfølgelig protesteret og vi venter herefter på direktoratets afgørelse, som vi agter at forfølge, hvis de ikke trækker denne afgørelse tilbage. Nyt fra Kassereren Løn under kurser og møder mv. Fagforeningens Daglig ledelse har fastsat retningslinier for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste, transportgodtgørelse, mv. ved deltager i kursus eller mødevirksomhed. Af kasserer Tom Bryde Ved deltagelse på et af fagforeningens kurser eller møder, mv. hvor fagforeningen skal dække et eventuelt arbejdstab eller transport omkostning, har fagforeningens Daglig ledelse besluttet følgende. Blanketter For at få udbetalt evt. tabt arbejdsfortjeneste og transportgodtgørelse skal der skal udfyldes en oplysningsblanket med forskellige information om hvilke udgifter, der skal dækkes mv. Blanketten udleveres af fagforeningen Vær opmærksom på, at udgifter kun dækkes ved fremsendelse af bilag for afholdte udgifter og evt. dokumentation i form af lønsedler. Blanketten skal være kasserer Tom Bryde i hænde seneste d. 20. i måned for, at kunne blive udbetalt til d. 1. i næste måned. Satser med mv. her henvises der til den Interne prisliste på hjemmesiden og som kan udleveres i Fagforeningen. 3

Uorganiserede ryger ud Vil man have del i glæderne må man også være med til at betale for dem, siger Leif Tagesen, tillidsmand for et murersjak på 23 mand i København. Arbejdsplads artikel På Kalvebod Brygge bliver der bygget et nyt hotel,»hotel Copenhagen Island.«Hotellet, der er tegnet af Kim Utzon, rummer 326 værelser, konferencefaciliteter m.m. og skal åbne allerede i år. Betonarbejdet er næsten slut og nu er 15 murersvende og otte murerarbejdsmænd i gang med at skalmure betonvæggene med ca. 270.000 mursten. Trekroner Nyt fangede sjakket i en frokostpause for at høre, hvad meningerne var om den nye dom om eksklusivaftaler. I har vel styr på alle folkene her?»det regner vi da med. Vi kender stort set alle sammen hinanden. De få nye der er, dem har jeg noteret personnummeret på,«svarer Leif Tagesen, 52 år, murersvend og tillidsmand for sjakket. Men Deres udsendte benytter alligevel lejligheden til at foretage en medlemskontrol ved at sende en seddel rundt, hvor folk skriver sig på. Bortset fra en murerarbejdsmand i lære er alle medlem af 3F.»Men faktisk har vi været lidt i tvivl om, hvad dommen egentlig betyder,«siger Leif.»Kan vi egentlig forhindre at folk melder sig ud?«overflytning til»gule«foreninger Hvad gør I, hvis I opdager at en har meldt sig over til de kristelige?»så melder vi os alle sammen derover,«griner murerformand Per Jensen, 57. Humoren fejler ikke noget, men meningen er også klar. Man skal stå i samme organisation.hvis man vil være her på pladsen og være med i akkorden, så skal man også være med i fagforeningen. Vi skal arbejde under samme vilkår,«siger Per.»Hvis en mand melder sig ud, så skal vi hurtigt få sådan en mand kyst ud,«fortsætter Leif.»Han bliver sat til det sureste arbejde på det koldeste hjørne.«betyder det, at I faktisk vil acceptere ham på pladsen?»nej for fanden! Det bliver sgu ikke her, ikke på den samme plads. Det kan godt være, at mester ikke må fyre en mand i akkord, men det kan vi jo selv gøre. Hvis man vil have del i de goder, vi skaffer, så skal man også være med i fællesskabet.«enegang eller overskud Hvad nu, hvis en mand under en akkord har meldt sig ud og I ikke har opdaget det?»så må vi sige, at enten melder du dig Per Jensen, 57, murerformand: Hvad vil folk gøre, hvis de har en faglig sag? Hvem skal løse den? ind igen, eller også mister du dit akkordoverskud.det var meget nemmere før i tiden. Der viste man sin medlemsbog, når man startede på en ny plads, og man betalte mærkerne kontant. Så var der ingen tvivl,«lyder det fra murerarbejdsmand Flemming Jensen, 62, i baggrunden.»ja, og før brugte vi en skurtavle, hvor alle mand blev skrevet på. Det mangler vi nu,«supplerer Leif og fortsætter:»der er jo et fællesskab blandt murersvendene i København. Hvis man melder sig ud af det, så er man helt udenfor. Også udenfor arbejdet.«snakken om menneskerettighedsdomstolens afskaffelse af eksklusivaftalerne går flittigt i frokostpausen hos murersjakket. Og de fleste kollegaer er enige om at dommen ikke er til gavn for de ansattes rettigheder på arbejdspladserne. Der står jo også i fagforeningens love, at I ikke må arbejde sammen med uorganiserede?»det er vi også helt opmærksomme på,«siger Leif. 4

Unge skal lære det Hvad siger de unge, der ikke har oplevet de gamle traditioner? Walther Bardino, 27 år, murersvend:»jeg synes, det er godt at vi kan stå sammen om nogle krav, og at det ikke er individuel lønforhandling som i andre fag, hvor det kun er fedterøvene der får løntillæg. Det er det, kollektive overenskomster og lønforhandlinger handler om. Der er et godt fagligt princip: Lige løn for lige arbejde. Det kan vi kun fastholde, hvis alle er medlem og samme sted.jeg mener mange unge spekulerer for meget på pengene. Vi skal forklare dem, at de goder de har er et resultat af overenskomster, som er forhandlet frem gennem årene.jeg har rejst i udlandet, og det er tydeligt, at forholdene er bedst i de lande, der har stærke fagforeninger. Andre lande har f.eks. dårlige lønninger, elendige skur- og toiletforhold og lav levestandard. Mange unge tager goderne for givet, men det er jo noget fagbevægelsen vores ældre kolleger har kæmpet frem gennem mange år.og i forhold til kristelig fagbevægelse vil jeg sige: Hellere knyttede hænder, end foldede hænder. Man opnår ikke meget ved bare at bede om det.«hvad får I ud af det Mange spørger hvad de får for kontingentet. Hvad får I for det?»altså, I kommer jo altid, når vi beder om det. Jeg har flest gode oplevelser med fagforeningen. Der god respons. Og så er Walther Bardino, 27 år, murersvend. - Jeg er modstander af»klar dig selv.«man er stærkere når man står sammen. der jo hjælp ved arbejdsskader, der er sommerhuse, socialrådgivning, så man ikke behøver at gå til kommunen,«siger Leif.»Jeg tror, at mange svende i små firmaer ikke er medlemmer. Men hvad vil de så gøre, hvis de har en faglig sag,«spørger Per.»Ja, hvis der ikke er nogen løn, eller firmaet går konkurs, eller man ikke får arbejdstøj, pension eller feriepenge,«fortsætter Leif. Hvad nu? Har I gode forslag til, hvordan vi holder sammen fremover?»i skal være bedre til at fortælle om de resultater I opnår,«siger Walther.»Jeg var for eksempel på en stor plads i Ishøj, hvor vi var rigtig utilfredse med, at firmaet ville betale daglønstimer under akkordtimefortjenesten. Men pludselig var problemet løst. Det var fagforeningen, der havde været forbi og slået i bordet. Men det vidste kun tillidsmanden. Så sørg for at være synlige overfor alle.«med dette lille råd i bagagen sluttede vores besøg på Kalvebod Brygge i et dejligt spiseskur, som af sjakket selv var gjort røgfrit. Leif Tagesen, 52, murer og tillidsmand: Ja, vi burde jo have tjekket bøgerne. Men man går jo ud fra, at alle har det i orden. HVAD BETYDER DOMMEN: På det private arbejdsmarked må en arbejdsgiver stadig anvende medlemskab af 3F som et blandt flere kriterier ved ansættelse En arbejdsgiver må fremover ikke afskedige en lønmodtager, fordi han ikke vil være medlem af en bestemt organisation. Hvis en overenskomstdækket arbejdsgiver råder sine ansatte til at melde sig ud, vil det være en organisationsfjendtlig handling, der kan indbringes for Arbejdsretten Der kan fortsat indgås aftaler med private arbejdsgivere om særlige fordele for medlemmer af 3F. dette.«fagforeningens LOVE, 6 STK.1»Ethvert medlem påser, at de andre på arbejdspladsen er medlem af en fagforening. Medlemmer må ikke arbejde sammen med uorganiserede eller fejlorganiserede uden straks at have meddelt fagforeningen HVAD FÅR JEG FOR MIT KONTINGENT: Du er dækket af overenskomsten og de rettigheder og betalinger, der følger heraf (løn- og priskurantbestemmelser, SH/FF-betaling, B&A Pension, løn under sygdom/tilskadekomst, arbejdstidsregler, opsigelsesvarsler, kørepenge, arbejdstøj, børns sygedage, barselsregler m.v.) som ikke dækkes af hverken lov eller anden overenskomst Du kan få hjælp til fagretlig behandling af uoverensstemmelser med din arbejdsgiver, hvor fagforeningen vil føre din sag i henhold til overenskomsten Du kan få dit arbejde målt op af fagforeningens opmålere Du kan få hjælp i tilfælde af arbejdsskader (advokatbistand, socialrådgiver og sagsføring) Du er dækket af Forbundets gruppelivsforsikring Du er dækket af Forbundets fritids- og ulykkesforsikring Du modtager Forbundets»Fagbladet«Du modtager afdelingens medlemsblad Du kan deltage i faglige kurser Du kan deltage i fagets efteruddannelse Du kan deltage i fagforeningens generalforsamlinger m.v., hvor du kan gøre din indflydelse gældende i forhold til valg af ledelse, prioritering af opgaver, forvaltning af foreningens økonomi m.v.. Du har stemmeret til afstemninger om fornyelse af overenskomsterne Du kan benytte forbundets rabatordninger, feriehuse m.m.. Du vil ikke risikere at få en konflikt med andre medlemmer af fagforeningen, som ifølge fagforeningens love ikke må arbejde sammen med uorganiserede 5

Filmen knækkede ved totalt alkoholforbud Albertslund kommune indførte den 1. januar 2005 et totalt alkoholforbud på arbejdspladsen på trods af medarbejdernes protester Af Lone Sandstrøm Albertslund kommune indførte totalt alkoholforbud fra 1. januar 2005 og i den selvbetalte frokost pause. Begrundelsen er ud fra en sundhedspolitisk synsvinkel. Gartnernes Fagforening, nu Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening og 3F Høje Tåstrup protesterede mod kommunens diktat. Det resulterede i en faglig voldgift, som blev afsagt den 24. januar af Højesterets dommer Poul Sørensen. Dommen lød på at Albertslund kommune godt kunne indføre totalt alkoholforbud i arbejdstiden samt i den selvbetalte frokostpause, hvis den holdes på kommunens ejendom eller i kommunens materiel. Ren profilering af politikere»albertslund kommune er på mange måder fremme i skoene i forhold til deres sundhedspolitik,«siger Mogens Nielsen, Servicegruppen i Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening.»Og det synes jeg er godt.men filmen knækker da de 1. januar 2005 indførte totalt alkoholforbud på arbejdspladsen. Kommunen bliver her lidt for hellig og det virker som en ren profilering af at politikerne i kommunen hele tiden skal komme frem med noget nyt.der er ingen undersøgelse, der viser Mogens Nielsen, Servicegruppen i Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening: Filmen knækkede da Albertslund kommune indførte totalt alkoholforbud på arbejdspladsen. at det er sundhedsskadeligt at drikke øl tværtimod, men det er med øl som så meget andet, at et overforbrug er skadeligt.før måtte man på Materialegården drikke en øl i hver af de to pauser. Men nu er der altså totalt alkoholforbud inklusive i den selvbetalte frokostpause. Men man må godt køre ud i egne biler og uden arbejdstøj og drikke al det man vil i pauserne.det kalder jeg dobbeltmoral,«siger Mogens. Før: to øl om dagen Trekroner Nyt har spurgt medarbejdere og ledelse på Materialegården om deres syn på sagen. Men først et kort historisk rids:»på Materialegården havde vi vores egen alkoholpolitik med de to øl om dagen, siger tillidsmand for 3Fs specialarbejdere,«allan Sibbern. Mens Albertslund kommune havde en alkoholpolitik der hed»at man ikke måtte være fuld i arbejdstiden.den formulering er noget løs i kanten, så vi havde egentlig bedre kontrol med alkoholen hos os.men i 2004 besluttede kommunen at stramme op på alkoholpolitikken på hele den kommunale arbejdsplads.»alkohol og arbejde hører ikke sammen«blev deres nye udgangspunkt. Det resulterede i et totalt alkoholforbud.«dobbeltmoral Sagen er blevet behandlet i alle samarbejdsudvalg og organer.»og jeg har været med på samtlige møder, hvor jeg har taget forbehold for, at man godt måtte drikke en øl i frokostpausen, der jo er vores fritid eftersom vi selv betaler den.på trods af det endte vi altså med et totalforbud.retten fastholder at kommunen godt kan forbyde os at drikke på kommunens område, men ikke uden for.det er da dobbeltmoral.det paradoksale er, at opmanden i retten efter domsafsigelsen konstaterede, at han synes det var lidt af et tilbageskridt i forhold til den politik vi havde på Materialegården førhen. For nu er der ingen hold i hanke med alkoholindtaget.nu venter vi bare på kendelsen, som vi må tage til efterretning og følge,«slutter Allan Sibbern. Det er slut med en pilsner til frokosten i Albertslund kommune, det har en nylig afsagt voldgift netop slået fast. Svinsk og uartigt»vi er bombet tilbage,«siger tillidsmand for de faglærte gartnere i Albertslund kommunes Materialegård, Benny Nielsen. Og uddyber:»det her er et diktat, der går ud på at arbejdsgiverne kan bestemme over os fra syv til 15 også i vores selvbetalte pause, som er vores fritid.og det er jeg ærlig talt godt sur over. Jeg synes det er svinsk og uartigt!hvis folk er vant til at få en øl til deres frokost, hvorfor skal de så tage den glæde fra dem?«vil godt være med på beatet Men ledelsen er anderledes positiv.»kommunens beslutning er først og fremmest driftsmæssigt begrundet.«sådan siger driftschef for Materialegården, Carsten Leth.»Vi kører med mange farlige maskiner, så derfor skal der ikke være alkohol i arbejdstiden.albertslund kommune er langt fremme på det sundhedspolitiske område og vi mener at kommunen fungerer som rollemodel. Så vi vil gå foran med et godt eksempel. Vi er med på beatet og har derfor indført alkoholforbud ligesom i 80 procent af alle virksomheder i dag.medarbejderne fra kommunen skal ikke komme ud til borgerne og lugte af øl. Det gør man ikke i en moderne virksomhed i 2006!Desuden synes jeg det er fint, at vi sagtens kan klare vores arbejde uden at indtage alkohol.når kommunen viser flaget på det sundhedsmæssige område, er vi med.«6

Tidligere voldgiftskendelser: 1. Sagen omhandlede en murermestervirksomhed med ca. 50 medarbejdere, der ønskede at indføre totalt alkoholforbud. Forbudet skulle også gælde i de egenbetalte pauser, hvilket medarbejderne protesterede imod. Klager 3F anførte, at en virksomheds ret til at indføre reglementariske bestemmelser ikke kan udstrækkes til et totalt alkoholforbud i medarbejdernes egenbetalte pauser, og at et totalforbud ikke er sagligt og proportionalt begrundet i virksomhedens forhold. Indklagede anførte, at virksomheden både af hensyn til sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen og af hensyn til virksomhedens image overfor kunder har saglige grunde til at indføre totalt forbud mod alkohol også for de egenbetalte pauser. Opmanden udtalte, at det er fast antaget i arbejdsretlig praksis, at alkoholforbud eller begrænsninger, der angår de medarbejderbetalte pauser, kun er berettiget, hvis virksomheden kan bevise, at forbudet eller begrænsningerne er driftsmæssigt begrundet og ikke er udtryk for chikane eller vilkårlighed. Det omhandlende forbud havde hverken karakter af chikane eller vilkårlighed. Af sikkerhedsmæssige grunde var virksomheden berettiget til at forbyde alkohol i arbejdstiden og at indføre en begrænsning for, hvor meget alkohol medarbejderne måtte indtage i de egenbetalte pauser. DET BESTEMMES: Indklagede, Dansk Byggeri for Murermester V, skal anerkende, at virksomheden ikke ensidigt kan pålægge medarbejderne et totalt alkoholforbud i medarbejdernes egenbetalte pauser. Klager, Specialarbejderforbundet i Danmark, skal samtidig anerkende, at Murermester V kan ændre det pr. 1. august 2002 indførte totale alkoholforbud, således at medarbejderne alene må indtage en alkoholisk genstand i de egenbetalte pauser og ender forudsætning af, at denne genstand indtages i virksomhedens kantine, skure eller andet anvist spisested. 2. Sagen omhandlede hvorvidt virksomheden Spæncom A/S var berettiget til at indføre et alkoholforbud, der også omfattede medarbejdernes egenbetalte pauser. Klager anførte, at det er fast arbejdsretlig praksis, at et alkoholforbud skal være driftsmæssigt begrundet, hvilket ikke er tilfældet her. Indklagede anførte, at forbuddet var en følge af de risikofyldte arbejdsopgaver som medarbejderne er beskæftiget med. Forbuddet blev anerkendt og accepteret af medarbejderne og accepten kan ikke trækkes tilbage. Opmanden udtalte, at medarbejderne ikke havde accepteret forbuddet som bindende. Det danske samfund synes dog i dag generelt at have accepteret en mindre forøgelse af risiko for uheld for at muliggøre, at de borgere, der ønsker det, kan indtage mindre mængder af alkoholiske drikke i hverdagen. Forbuddet anses herefter for uberettiget. DET BESTEMMES: Indklagede, Dansk Byggeri for Spæncom A/S, skal anerkende, at den pr. 1. februar 2003 indførte skærpede alkoholpolitik på afdelingen i Ålborg ikke er driftsmæssigt begrundet, og derfor skal annulleres. Forskellige holdninger hos Benny Nielsen, Allan Sibbern og Carsten Leth. FAKTA Dommen: Klageren 3F har påstået indklagede tilpligtet at anerkende, at Albertslund Kommune ikke ensidigt kan pålægge medarbejderne ved kommunens Materialegård et totalt alkohol- forbud i medarbejdernes egenbetalte spisepause. lndklagede har påstået frifindelse. Indklagede har under sagen præciseret, at det omtvistede alkoholforbud retter sig mod arbejdstiden inklusive selvbetalte pauser, når medarbejderne opholder sig i kommunens bygninger, på kommunens grundarealer, i kommunens biler eller er iført kommunens arbejdstøj. Undtaget fra forbuddet er således den situation, at en medarbejder i sin selv- betalte pause i eget tøj f.eks. cykler hen på en grillbar el. lign. Afgørelsen træffes af opmanden, højesteretsdommer Poul Sørensen, der udtaler: Indledningsvis bemærkes, at indklagede ikke har godtgjort, at tillidsrepræsentant Allan Sibbern på Det Tværgående Hovedudvalgs møde den 9. december 2004 frafaldt Materialegårds-afdelingens forbehold for så vidt angår medarbejdernes selvbetalte pauser. Indklagedes indsigelse herom ses i øvrigt først fremsat under den faglige voldgiftssag, og den kan derfor ikke tages til følge. Det følger af fagretlig praksis, at en arbejdsgiver også for så vidt angår de medarbejder- betalte pauser kan fastsætte reglementariske bestemmelser, herunder om begrænsninger i eller forbud mod alkoholindtagelse, alt under forudsætning af at der er den fornødne saglige begrundelse herfor. 1 nærværende sag har indklagede peget på vægtige hensyn, der gør sig gældende til beskyttelse af både medarbejderne og borgerne. Jeg finder, at disse hensyn på baggrund af den almindelige udvikling i samfundet og navnlig sammenholdt med kommunens øgede ansvar for sundhedsområdet utvivlsomt udgør det tilstrækkelige grundlag for, at kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune kan anses berettiget til som sket med tilslutning fra den langt overvejende del af medarbejderne at indføre det omhandlede alkoholforbud som en generel ordning for samtlige kommunens medarbejdere. Dette alkoholforbud må dermed også gælde for medarbejderne på Materialegården, for hvem disse arbejdsmiljømæssige og sundhedspolitiske hensyn generelt set gør sig gældende i samme grad som for kommunens øvrige medarbejdere. Efter det således anførte må indklagede frifindes for klagers påstand. Herefter bestemmes: Albertslund Kommune frifindes. 7

Polske arbejdere holdt som slaver Polske arbejdere Den polske murer Bogdan Gogoc har knap 75.000 kroner til gode efter arbejde for de danske byggefirmaer Trio Huse Aps og Tabasco-Byg Aps. Af Lone Sandstrøm Bogdans timeløn var på 14,55 da han arbejdede for Trio Huse og Tabasco-Byg. Sidstnævnte firma er ejet af Camilla Miehe-Renards mand Nicolai Gohs. I Tabasco-Byg har Bogdan sammen med 20 andre polakker arbejdet under slavelignende forhold, hvor selv Camilla og Nicolais hund blev bedre behandlet end de polske bygningsarbejdere. Det fortalte Bogdan i sin tale ved demonstrationen foran Camilla og Nicolais syv millioner kroners rækkehus i Klampenborg. Selv hunden blev behandlet bedre. Bogdan Gogoc fortæller ved demonstrationen den 23. januar foran Nicolais og Camillas hus på Vitus Berings Allé 26:»Jeg har i tre omgange arbejdet for Nicolai og Camilla. Den første gang var da jeg skulle renovere deres private bolig i Strandgade 10 på Christianshavn, anden gang da Nørrebrogade 56 skulle nedrives og nu i deres nye private bolig et otteværelses rækkehus på Vitus Berings Allé 26 i Klampenborg. Alle gange under kummerlige forhold, der gør at selv Nicolais og Camillas hund fik bedre behandling end os.«carsten Bansholm. De der snyder og bedrager kan godt se frem til blokader. 14,55 i timen»jeg er udlånt af firmaet ODS til Tabasco-Byg sammen med omkring 20 andre polakker og jeg arbejder 10 til 12 timer om dagen til en timeløn på 14,55 og ikke de lovede 99,15 kroner i timen. Jeg har sammenlagt arbejdet 811 timer og har modtaget godt 11.800 kroner. Så de skylder mig knap 75.000 kroner.arbejdsmiljøet har været elendigt. Vi har hverken haft arbejdstøj, åndeværn med videre, selvom vi på Nørrebro arbejdede med asbest. Samtidig har jeg overværet at Nicolai og en anden bygherre slog en af mine kolleger.«behandlet som slaver Bogdan Gogoc føler, at han og hans tre brødre har arbejdet som slaver.»vi har aldrig modtaget den løn som var lovet os og som vi har optjent. Så vi og vores familier håber på med fagforeningens hjælp at Trio Huse og Tabasco-Byg får deres straf og at en sådan sag aldrig gentager sig.«de polske migranter har bedt fagforeningerne om hjælp. Derfor demonstrerede Byggefagenes Samvirke foran Nicolais og Camillas kommende bolig i Klampenborg. De vil ikke finde sig i at de polske arbejdere ikke har arbejdstilladelser, er ulovligt udstationerede og arbejder uden overenskomst. Så en blokade og sympatikonflikt var sat i gang og den illegale virksomhed er anmeldt til politiet. Krav om lige vilkår»de polske arbejdere skal have samme lønog arbejdsforhold som danske arbejdere. Vi vil ikke godkende et A- hold og et B-hold på danske arbejdspladser, lyder det fra Byggefagenes Samvirke.«Henrik Lippert, formand for Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening og næstformand i Byggefagenes Samvirke supplerede kravet med at sige: Det er mestre og bygherre som kynisk udnytter de polske kolleger vi er efter, sagde fagforeningsformand Henrik Lippert. 8

» Vi står ikke her, fordi vi ikke kan lide polske eller andre østhåndværkere.det er ikke kollegerne, vi er efter, men de mestre og bygherre, som kynisk udnytter dem.der er ikke noget i vejen med at købe et hus i Klampenborg. Det er der sikkert mange mennesker, der gerne vil. Hvis de har råd! Men det har de færreste.jeg ved ikke, hvor bygherre Nicolai Gohs har alle sine penge fra. Men en ting er sikkert: nogen af dem har han, fordi Bogdan og hans kammerater ikke har fået den løn, han skylder dem.«klokkeklar overtrædelse af loven Bogdans historie er blot et eksempel på at Bygge- Jord og Miljøarbejderne som ny fagforening skal arbejde videre på at få ordnede forhold i de firmaer, der kommer til.»så de der snyder og bedrager kan godt se frem til blokader med videre fra vores side, siger faglig sekretær i Byggegruppen under Bygge- Jord og Miljøarbejderne, Carsten Bansholm.Når Trio Huse udlåner folk til Tabasco-Byg, er det vikararbejde, de polske håndværkere udfører. Og så arbejder de på overgangsordning, hvor man skal aflønnes efter danske overenskomster, det vil sige til omkring 172 kroner i timen.det de har gang i her er altså en klokkeklar overtrædelse af loven og en omgåelse af Østaftalen og der burde skrides ind fra myndighedernes side.derfor vil jeg opfordre kolleger til at anmelde de mistænkelige arbejdsforhold de ser til fagforeningerne, så vi har mulighed for at gribe ind, slutter Carsten Bansholm.«Mange var mødt op for at protestere mod Tabasco Bygs udnyttelse af polakker. Tabasco-Byg Ejer og direktør Nicolai Gohs Miehe-Renard Antal ansatte 1 (Nicolai Gohs Miehe-Renard) Tabasco-Byg ApS (»Tabasco-Byg«) blev stiftet i februar 2005. I selskabets første kalenderår fuldførte Tabasco-Byg over 30 entrepriser. De fuldførte opgaver spænder fra nedrivningsopgaver og mindre lejlighedsombygninger til omfattende eksklusive villaombygninger. Tabasco-Byg udfører entrepriseopgaver i hele Danmark. Tabasco-Byg samarbejder med ingeniører og fagentreprenører såvel som totalentreprenører. Tabasco-Byg kan give sammenlignelige tilbud fra såvel danske som udenlandske entreprenører. I Storkøbenhavn er der mange eksempler på underbetalt og/eller illegalt arbejde. Hvis vores lønniveau og arbejdsvilkår generelt skal fastholdes, må vi som fagforening alle yde en indsats. Det er desværre ikke nok, at nogle få kører rundt på pladserne og forsøger at tegne overenskomster eller organisere de udenlandske kollegaer. Der er så mange pladser, at vi skal være mange flere. Det er nødvendigt, at hele fagforeningen er opmærksom på disse pladser. Så ser du en byggeplads, hvor der er: Arbejde efter fyraften og i weekender. Manglede sikkerhed og/eller personlige værnemidler. Arbejdere som går i arbejdstøj forskellig for det normale. Udenlandske biler. Så undersøg følgende: Firmanavn og -adresse, evt. CVR nummer (dansk eller udenlandsk). Hvor mange arbejdere er der? Hvor kommer de fra? Valby, Gdansk, Odense eller Holstebro? Hvad laver de af arbejde? Har de arbejdet der længe, hvor lang tid, er der meget arbejde tilbage? Hvem leder arbejdet, telefon? Taler de dansk, engelsk, polsk? Hvem er bygherre? Hvor bor de? Bil-nummer, farve og type. Skriv alt ned og kontakt fagforeningen enten pr telefon, post eller e-mail. Så kan fagforeningens tillidsfolk forfølge overenskomstkrav, blokade eller sympatikonflikt. Husk At det hverken er alle udenlandske arbejdspladser, som er uorganiseret og desværre langt fra alle indenlandske arbejdspladser som er i orden. Du kan altid ringe ind til fagforeningen og høre om en given arbejdsplads er tilmeldt eller ej. ALT ARBEJDE I KØBENHAVN SKAL ORGANISERES. Hvis du har mulighed for at støtte op om organiseringsarbejdet i dit nærområde, kan du kontakte fagforeningen på telefon 70 300 826. 9

Kampagne for flere job i byggeriet Nyt fra A-kassen Siden december måned har AF i Storkøbenhavn indkaldt samtlige bygningshåndværkere til en snak om deres arbejdssituation som et led i»kampagne for flere job i byggeriet.«freddy fortæller her om hans møde i AF:»Først sidder man udenfor indkaldelseslokalerne. Her hygger man sig med de røverhistorier man nu en gang kan og»joker«lidt om, hvad AF samtalen skal dreje sig om. Humøret er højt, men efter mødet følte de fleste, at mødet bare kunne betegnes som en»fuser.flertallet af de indkaldte var lige blevet ledige. Ja, enkelte var sågar bare sendt hjem på grundet vejrliget.det var derfor svært at få en kvalificeret samtale om, hvad der skal til for at de igen kan komme ud på arbejdsmarkedet. Her vil de fleste nok mene, at lidt bedre vejr kunne hjælpe på situationen.«freddy forklare videre, at han blev spurgt, om han stadig ønskede at være murer, om han mente han kunne klare det med videre. Alt dette kunne han selvfølgelig bare svare ja til. AF-medarbejderen blev til gengæld spurgt, om han havde noget arbejde og her måtte AF-medarbejderen klart sige nej. På mødet der tog under 10 minutter, blev Freddys CV også gennemgået og her måtte AF-medarbejderen også konstatere, at det var i orden. Mødet sluttede af med, at Freddy blev orienteret om, at han ville blive indkaldt hver 3. uge indtil han kom i arbejde igen. Freddy slutter vores samtale af med, at han finder det underligt, at man netop nu sætter en sådan kampagne i gang. Alle ved, at der normalt er stor ledighed her i vintermånederne. Hvad er der gang i? Med lad os nu lige se, hvad det var der satte det hele i gang. Hele efteråret har massemedierne bragt artikler om hvor meget arbejdskraft der manglede indenfor byggeriet. De samme medier havde også travlt med at forklare at man var nød til at importere arbejdskraft fra udlandet for at klare efterspørgslen. Mange arbejdsgivere forklarede, at de manglede både 10 og 40 murersvende med videre. Det fik Arbejdsmarkedsstyrelsen til at»søsætte«kampagnen, hvor»målet... er at afhjælpe den stigende mangel på arbejdskraft i byggeriet og få flere i job,«samt at sikre at alle har de nødvendige kvalifikationer ellers»vil AF give et tilbud om efteruddannelse.«set fra arbejdsgiverens side er det ikke så svært at forstå, hvilke interesser de kunne ønske fremmet. Kan man bilde befolkningen ind, at der ikke findes nogle kvalificerede håndværker i dette land, ja, så bliver man»jo«nød til at importere nogle fra udlandet også selv om de skulle være lidt billigere end dem der ikke»findes.«vi holder øje I fagforeningen og A kassen har vi igennem den tid kampagnen har kørt holdt øje med, hvor der blev efterspurgt arbejdskraft og vi har måtte konstatere, at der har været meget få stillinger både i aviser og AFs egen www.netjob.dk.. Havde behovet virkelig været der, kunne arbejdsgiver rette direkte henvendelse til såvel AF som fagforeningen. Mestrene kunne også sikre sig arbejdskraft ved at uddanne nogle flere svende og tage dem ud fra de tekniske skoler der i dag venter på af få en rigtig læreplads. Vi har intet imod, at man sætter efteruddannelseskurser med videre i gang her i vinterhalvåret, hvor der er stor sæsonledighed. Men vi føler, at det er at stramme skruen, at man indkalder ledige, der bare er sendt hjem på vejrlig. Der er heller ingen grund til at man sætter denne gruppe under særkontrol, når der ikke er noget arbejde. FVU en måde at komme videre på Nu har du chancen for at springe ud af fortiden og ind i nutiden Af Søren Andersen Har du haft dårlige skoleerfaringer eller har du bare lyst til at blive bedre til at læse og regne, så har du chancen nu. Fagforeningen laver sammen med Forberedende Voksenundervisning - FVU-team og Københavns Voksenuddannelsescenter VUC, dansk- og matematikundervisning direkte i fagforeningens lokaler. Vi bruger de EDB-maskiner som fagforeningen har og der er mulighed for at låne en bærbar computer i den tid kurset tager. Undervisningen tager udgangspunkt i de problemstillinger bygningsarbejdere møder i deres hverdag både på arbejdspladsen og privat. I stedet for at terpe litteraturværker, vil I beskæftige jer med de ting i selv gerne vil kunne læse. Det kan være avislæsning, brugervejledninger, forståelse af hvad der står på lønsedlen, akkordregnskaber og meget andet. Claus Westergreen fra Murerarbejdsmændene og Claus Olsen fra Murerne er med i en projektgruppe, der laver undervisningsmateriale til de 60 timers undervisning et modul består af. Du vil også lære at bruge en computer, så der er virkelig meget at hente. Er det noget for dig, så ring til Søren Andersen 88 92 26 80 i A-kassen for at få mere af vide om kurset. Du kan også møde frem i fagforeningen for at høre mere: MANDAG D. 13. MARTS KL. 13.00 I A-kassen på 2. sal. Trekronergade 26 Her vil Søren Andersen først vise rundt i de nye lokaler. Bagefter sætter vi os ned og får en øl eller vand og hører hvad man kan lære i det nye kursus. 10

Nyt EU udvalg i BJMF Stiftelse af EU udvalg i Bygge, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening. Den 16. marts, kl. 16.30. Hvordan skal vi i vores fagforening arbejde med EU spørgsmål? Af Michael Johnson EU påvirker i stigende grad vores kollektive aftalesystem. Derfor må fagbevægelsen også i stigende grad forholde sig til EU. Vi kender jo alle til Arbejdstidsdirektiv, Havnedirektiv, Servicedirektiv, Østudvidelsen samt den»østaftale«(som nu skal revideres) den borgerlige regering indgik med SF og Socialdemokratiet. Men vi kender jo ikke til alle de tiltag vores danske parlamentarikere arbejder med i EU. fx kunne vi på Bygge & Anlæg gruppens landsmøde i 2005, til manges overraskelse, høre Ole Kristensen (socialdemokratisk parlamentsmedlem) berette at han arbejder for indførelse af fælles bestemmelser på minimallønsområdet. Et kontant angreb på fagbevægelsens grundsten. Hensigten i ovenstående er klar nok, EU ønsker at kontrollere, arbejdstiden, hvem der skal arbejde hvor, om det skal være offentlige eller private arbejdspladser og hvor meget de i så fald skal kunne dumpe vores lønninger. På Trekronergade skal vi selvfølgelig ikke holde os tilbage i denne debat. Kom derfor til medlemsmødet og hør lidt om hvad der skete i februar. Der vil være to korte oplæg som kan indgå i den snak vi skal have om vores fagforenings EU arbejde: Der har d. 11. og 14. februar været store internationale demonstrationer i Berlin og Strasbourg. Fagforeninger og EU modstandere og skeptikere fra hele EU gik her samlet imod Servicedirektivet. Sidst i februar blev der afholdt en faglig konference i Berlin. Som satte fokus på bl.a. afviklingen af offentlige arbejdspladser, et globalt løntrykkeri der bl.a. indføres ved hjælp af internationale handelsaftaler. Kirsten Anette Kristensen fra Folkebevægelsen Mod EU s Faglige udvalg fortæller om konferencen. Der vil være et par håndmadder og lidt at drikke, så du må meget gerne give Bent Laugesen (88 92 26 93) et praj hvis du kommer. Kurser i fagforeningen Der er foreløbig planlagt følgende kurser i fagforeningens regi: Introkursus (byggegruppen) Omhandler: Overenskomster, priskurant/opmåling, illegale, arme/ben-firmaer. Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet og arbejdsskader. Tillidsmandens og sikkerhedsmandens rolle. Fagforeningen, forbundet og fremtidige kursusmuligheder. Afholdes: 12-13-14.juni i fagforeningens lokaler (dagkursus fra 7.30-15.00) Og 9-10-11.oktober (på samme måde). Regn den ud-kursus (murersvende og -lærlinge) Omhandler: Murernes overenskomst og priskurant. Prissætning af både nyt arbejde og renovering. Akkorderingssedler, tidsfrister, forhandlingsteknik. Skurbog og regnskab. Afholdes: 9-10.september, weekend-kursus på Røsnæs kursuscenter. Tilmelding til fagforeningen; Pr. tlf.: 70 300 826 (byggegruppen) Pr. mail. bjmf@3f.dk Pr. post:trekronergade 26, 2500 Valby International demonstrationsdag mod Irakkrigen 18. marts 2006 København Demonstration kl. 12 fra den amerikanske ambassade. Arr.: Nej til krig MØDE FOR ALLE I FAGFORENINGEN. FREDS OG SOLIDARITETS UDVALGET. Fagforeningen har et freds og solidaritetsudvalg. Det er et åbent udvalg. Dvs. alle kan deltage. Men da ikke alle ved, hvad vi går og laver, har vi besluttet at indbyde hele fagforeningen til et møde i den nye fagforeningssal. Her vil vi fortælle om udvalgets målsætning og arbejdsområder. Kom og hør/diskuter om fagforeningens: Freds initiativer Solidaritets arbejde Cuba Arbejde Boykot Coca-Cola Palæstina Anti- racisme Og andre aktuelle emner (måske Sydafrika, Venezuela) Vores fagforeningsformand Henrik Lippert vil indlede mødet. Mødet finder sted den 4. april 2006 kl. 18:00 Der er en bid mad fra kl. 17.00 Der vil være mulighed for at købe øl og vand. Vores gamle fagforeninger har tradition for et aktivt fagligt græsrodsarbejde for fred og solidaritet, det vil vi godt fortsætte med i den nye fagforening. Så husk: Skriv den 4. april ind i jeres nye lommebog og kom til en fredelig aften i solidaritetens tegn. Pga. mad vil det være nødvendigt med tilmelding. Ring og tilmeld jer på 70300826 eller skriv til bjmf@3f.dk. 11

Fyret efter 38 år på grund af ordblindhed»du er ordblind og dermed ikke omstillingsparat,«lød ordene til Per Moslund, som må se sig fyret fra Banedanmark efter 38 år Af Lone Sandstrøm Fyret efter 38 år. Fyringgsgrund:»Du er ordblind og dermed ikke omstillingsparat.«det var beskeden fra Banedanmark til jernbanearbejder Per Moslund efter lang og tro tjeneste.»forargeligt, siger Ulla Usbeck fra Servicegruppen Trekronergade. De kunne jo have tilbudt ham nogle kurser.«ordblindhed = manglende omstillingsparathed Banedanmark skal spare, fordi de har underskud. Det fik 57-årige Per Moslund at føle på egen krop, da han den 16. september blev fritstillet til 31/1 2006.»Fyringen er begrundet i at jeg er ordblind og dermed ikke omstillingsparat, siger Per. Desuden kender jeg ikke Sikkerheds- Reglemententet SR, så jeg kunne lave sporspærringer med videre.sr står for SikkerhedsReglementet, der er en regelsamling om hvordan arbejde i sporet skal foregå med hensyn til sporspærringer, kørestrømsafbrydelser, fremførsel af arbejdskøretøjer (troljer og vogne/efterløbere, med videre). En SR-arbejdsleder sørger for at sikkerhedsreglerne overholdes, hvad enten det er Banedanmarks egen entreprenør, Entreprise, der udfører arbejdet, eller eksterne entreprenører, der arbejder på banen.udover den manglende SR, er den anden begrundelse ordblindhed. Men min ordblindhed har aldrig voldt kvaler og hvis de har følt at jeg ikke var omstillingsparat, kunne de have sagt det for mange år siden. Jeg har trods alt været der i 38 år, så der har været tid nok.«banedanmark følger ikke med Per fik aldrig tilbudt kurser i at læse og stave. Ej heller et andet job end jobbet som jernbanearbejder. I disse tider hvor kampagner og TV-udsendelser i den grad oplyser om at»læse for livet,«kan det undre, at Banedanmark slet ikke følger med.»de kunne godt have tilbudt mig nogle kurser, siger Per. Eller sætte mig til noget praktisk arbejde så som at samle papir op eller lignende, til jeg skal på efterløn.men det gjorde de ikke, hvilket jeg synes er en rigtig dårlig indstilling at have til en mangeårig medarbejder. Noget svineri I det hele taget mener Per ikke, at man opfører sig sådan mod folk, der har været i Banedanmark så mange år.»det er ikke rimeligt, men arbejdsgiverne i Banedanmark er hårde i deres besparelser nu om dage.jeg er skuffet over deres måde at agere på og synes det er noget svineri.«en medarbejder hos Banedanmark blev fyret efter 38 år pga. ordblindhed»forargeligt, siger faglig sekretær Ulla Usbeck fra Servicegruppen Trekronergade. De kunne jo have tilbudt ham nogle kurser.de er så dumt og forstemmende at bruge sådan et argument at det gør helt ondt,«siger tillidsrepræsentant Finn Laursen.»Selv det togkort, jeg og andre Banedanmarkmedarbejdere altid har haft, har de inddraget. De siger at det er man først berettiget til at have permanent, når man går på efterløn.så Banedanmark har virkeligt fået de små sko på, slutter Per.«Fællestillidsmand for 3F i Storkøbenhavn i Banedanmark Entreprise, Finn Laursen kommenterer:»jeg kender Per Moslund og har snakket med ham om hans fyring. Jeg var dog ikke klar over at ordblindhed var blevet brugt som»argument.«det er jo helt ude i hampen. Per er en af de gamle drenge fra spor-kolonnerne: han blev ansat midt i 1960erne. Jeg blev selv ansat først i 1980erne. Uden selv at have arbejdet sammen med Per ved jeg jo fra andre at det var hårde tider, hvor der blev knoklet i sporet, og hvor man langt hen ad vejen ikke blev stillet over for de store krav om uddannelse ved DSB. Man kunne klare sig med at lade armene gå som møllevinger og knokle med manuelt arbejde i den grad. Det var først senere, i slutningen af 1980erne, at jeg selv som fællestillidsmand var med til at udforme»jernbanearbejderkurset«med banelære (om hvordan sporet rent teknisk er skruet sammen) og SR. Det startede op i starten af 1990erne. Ellers har vi jernbanearbejdere et langt stykke hen ad vejen måtte nøjes med sidemandsoplæring og lure kollegerne»kunsten«af. Det er da også gået fint for de fleste. Mange tjenestemænd har lært meget af de 12

noget du kan bruge ude i sporet.«det har givet anledning til mange ophedede drøftelser på SU-møder! Banedanmark er her i gang med at bygge Flintholm station op. Men når det drejer sig om medarbejderpleje er der ikke den store opbakning. Foto Adam Mørk Banedanmark. gamle jernbanearbejdere, der havde lært arbejdet på den hårde måde, uden at sidde på skolebænken. Fik lov til at bære tasken Ved faget spor har der mange steder i nyere tid ikke været gjort den store uddannelsesmæssige forskel på om man var overenskomstansat jernbanearbejder (SiDer) eller tjenestemand (aspirant/banebetjent/banemontør). SiDerne har fået deres del af uddannelsen. I modsætning til sikring, el og kørestrøm, hvor jernbanearbejderne blev noget mere trynet og kun»fik lov til at bære tasken. Det er vist heldigvis også ved at ændre sig efterhånden. Alt dette for at sige at man kunne efter egen lyst, og banens behov, gå i et sporsjak i mange år og knokle uden at få de store uddannelsestilbud. Havde man de lyster kunne man nok også få det. Så kunne man jo bare blive tjenestemand! Ophedede diskussioner om uddannelseskrav Men i 1990erne fik vi indført medarbejderudviklingssamtaler MUS for den enkelte medarbejder en gang om året. DSB/Banestyrelsens/Banedanmarks personalepolitikker har hele tiden omtalt at den faglige og personlige udvikling er både virksomheden og den enkeltes ansvar. Det er noget vi har diskuteret meget: nogle har stillet uddannelseskrav, for eksempel til MUS-samtalerne, som virksomheden ikke ville honorere, fordi»det jo ikke er Arbejdsgiveren må stå ved sine forpligtelser Men at man ikke kan finde ud af at støtte op om at gøre noget ved medarbejderes ordblindhed kan jeg godt blive forbandet over. Nogle ordblinde er selvfølgelig svære at lokke ud af busken, fordi de føler sig noget lorne ved at indrømme at de er ordblinde, selv som voksen: der kan ligge mange års mobning i skolen bag det, så det er yderst forståeligt. Kolleger på arbejdspladsen kan jo også nogen gange være nogle skiderikker, hvad sådan noget angår, for at sige det lige ud. Men arbejdsgiveren må edderbrodere mig også stå ved sine forpligtelser, så MUSsamtalerne ikke kun kommer til at handle om at få medarbejderen ud af døren hurtigst muligt efter at have fået en kop kaffe. Og det er jo ikke kun en gang om året at man skal følge op på medarbejdernes faglige og personlige udvikling. Det skulle meget gerne være noget, der sker løbende. Dumt og forstemmende Hvad der helt konkret er gået galt i Pers tilfælde ved jeg altså ikke nok om til at ville spekulere mere i det. Men fremadrettet må vi konstatere: det må være sidste gang man i Banedanmark tror at man kan bruge ordblindhed som»argument«for en fyring. Det er jo så dumt og forstemmende at det gør ondt. Der er så mange ordblinde i det danske samfund, der klarer sig flot og er omstillingsparate. Det er ordblindhed jo da overhovedet ingen hindring for. Det er»bare«et spørgsmål om at turde tage tyren ved hornene og gøre noget ved problemet. Det er både medarbejderens og virksomhedens ansvar.«bladet Gartneren er ophørt I stedet udsendes»grønt 3F-punkt«til alle fagforeningens medlemmer indenfor det grønne område. I disse brydningstider har den Grønne Landsbrancheklubs repræsentantskab valgt at stoppe udgivelsen af Gartneren, som ikke længere signalerer den korrekte medlemsgruppe.»navnet Gartneren sender signaler om, at bladet kun henvender sig til ansatte indenfor gartnerbranchen, men Den Grønne Landsbrancheklubs repræsentantskab er meget bredere i sin dækning og omfatter også ansatte indenfor jordbruget, så navnet er simpelthen ikke tidssvarende mere,«fortæller repræsentantskabets formand Flemming H. Grønsund. I 2006 får vi derfor et nyt blad under navnet»grønt 3F-punkt,«med artikler som henvender sig bredt til alle indenfor det grønne område, med undtagelse af skovarbejdere og agro-industrien.»vi har indgået et bladsamarbejde med landsbrancheklubberne for dyreassistenter, samt landsby- og bykirkegårde, som gerne vil bruge det nye blad til at komme med informationer til deres medlemmer, så derved favner vi nu bredere end tidligere«fortæller Flemming Grønsund. som samtidig kan afsløre at det nye blad får et helt nyt layout og bliver mere frisk at gå om bord i, end det gamle blad Gartneren som nåede at udkomme i 30 år. Første nummer af»grønt 3F-punkt«udkommer i marts måned. 13

Velkommen i socialrådgivningen Tre socialrådgiver varetager»den sociale service«for alle medlemmer i Trekronergade Socialrådgiver Lene Nielsen, der tidligere var hos Jord & Beton, er her hver dag. Anne Mette Wissing, tidligere Murersvendene & Murerarbejdsmændene, er her mandag, tirsdag, torsdag og fredag og Lisbeth Vidal, tidl. Isoleringsarbejderne er her onsdag. Vi bor på 2. sal, sammen etage som A-kassen. Vores to kontorer ligger til højre, når man kommer ind på etagen. Vi træffes dagligt i åbningstiden. Det er en god ide at ringe og bestille tid for en samtale, så undgår man ventetid eller at gå forgæves. Akutte problemer vil dog altid blive behandlet straks af en af os. Hvem er din socialrådgiver? Der er altså ikke frit valg!! Så ville der nemlig opstå en uhensigtsmæssig arbejdsfordeling. Og eftersom vi nu er en stor fagforening i stedet for syv små, så skal socialrådgiverne kunne servicere alle medlemmer uanset fag. Derfor har vi ret uoriginalt! fordelt henvendelser imellem os efter cpr.nr. / fødedatoerne. Lene (tlf. 88922708) har fødedato 01 til og med 15 Lisbeth (tlf.88922709) har fødedato 16 til og med 18 Anne Mette (tlf.88922707) har fødedato 19 til og med 31 (Denne fordeling gælder alene nye henvendelser, sådan at vi færdiggør vores»gamle«arbejdsskader.) Mange arbejdsskader sker, fordi der er fejl og mangler ved arbejdsmiljøet. Såfremt fagforeningen kan dokumentere sådanne fejl, så har arbejdsgiver et erstatningsansvar, hvilket betyder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Sådanne sager kører socialrådgiverne sammen med forbundets advokat, advokatfirmaet Bjørst. Dernæst alt hvad der handler om sygedagpenge, arbejdsfastholdelse, revalidering, fleksjob og førtidspension. Det kommunale system bør ifølge loven, samarbejde med den faglige organisation om opfølgningsplan for den langtidssygemeldte. Men som oftest må man selv tage initiativet, og mærkværdigvis kommer»sagen«til at køre en hel del bedre, når socialrådgiveren er med. Lene Sociale spørgsmål i øvrigt: Socialrådgiverne skal hjælpe vores medlemmer»hele vejen rundt«der er ikke sat grænser oppefra. Men der er spørgsmål og problemer, hvor vi mangler ekspertise (fjernelse af børn, skattesager, andre forsikringssager end arbejdsskader med videre). Her henviser vi så vidt muligt til andre rådgivninger. Social brevkasse? Vi tilstræber at have en aktuel social artikel i hvert nummer af Trekroner Nyt. Hvis I har forslag til emner, I gerne vil vide mere om, hører vi meget gerne fra jer! Desuden stiller vi gerne op til diverse møder, hvor man har brug for et indlæg om arbejdsskader og den sociale lovgivning. På gensyn Lene, Lisbeth & Anne Mette Hvad kan vi hjælpe med? Først og fremmest ved arbejdsskader: Fagforeningen hjælper dig med at køre din arbejdsskadesag, så du får den erstatning, du har krav på. Ifølge den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, er det arbejdsgiveren, der har pligt til at anmelde en arbejdsskade til Arbejdstilsynet og arbejdsskadeforsikringen, men det er en god ide at involvere fagforeningen allerede fra start af. Måske skal ulykkesstedet besigtiges før alle beviser er væk. Måske får arbejdsgiver ikke anmeldt korrekt, eller måske er din læge ikke opmærksom på at få anmeldt din erhvervsbetingede lidelse. Socialrådgiveren sørger for at sagen kører korrekt i systemet, hjælper med udfyldelse af spørgeskemaer, vurderer lægeoplysninger samt hvad der eventuelt mangler og anker dårlige afgørelser. Og vurderer, om der skal køres»et civilt søgsmål«mod arbejdsgiveren: Anne-Mette Ender det med bevilling af fleksjob, så skal fagforeningen med ind og forhandle løn og ansættelsesvilkår. Dette sørger Ulla Usbeck fra Faglig afdeling for, hun har meget stor erfaring med fleksjobområdet og arbejdsfastholdelse i øvrigt. Derfor indgår hun også i socialrådgivningens arbejde. Lisbeth Vidal 14

Fra affald til genbrug i Øresund MEFF Amager Forbrænding er sammen med R98 og nogle svenske arbejdspladser gået i gang med et uddannelsesprojekt i region Øresund. Baggrunden for projektet er en analyse af uddannelsesniveauet hos medarbejderne i virksomhederne. Analysen er lavet af AOF på vegne af FIC og repræsentanter fra virksomhederne og de faglige organisationer. Analyserapporten er blevet til på baggrund af en række interview med ledelse og medarbejder-repræsentanter på renovationsvirksomheder i Øresundsregionen i løbet af efteråret 2005. Formålet med analysen har dels været at skaffe et vidensgrundlag for udviklingen af projektets uddannelsestiltag. Dels løbende at stille den indsamlede viden til rådighed for styregruppens arbejde og derigennem bidrage til gensidig inspiration og dialog mellem medlemmerne på tværs af Øresund og mellem ledelse og medarbejdere. Dels at levere et samlet dokumentationsbidrag til projektets afsluttende rapportering og formidling af projektets resultater til renovationsbranchen, uddannelses-institutioner, politikere og en bredere offentlighed. Analyserapporten vil indgå selvstændigt i den afsluttende projektrapport. Der er gennemført interview med følgende virksomheder og institutioner: Teknisk Erhvervsuddannelses Center TEC Landtransportskolen (DK), I/S Amagerforbrændingen (DK), Renholdningsselskabet af 1898 R98 (DK), Renovationsarbejdernes Fagforening (DK), Sita Sverige AB (S), Ragn- Sells AB (S), SYSAV, Sydskånes avfallsaktiebolag (S), Svenska Transportarbeterforbundets afd 12, Svenska Kommunalarbeterforbundet (S), Transportfackens Yrkes- og Arbetsmiljönämnd TYA (S). Den overvejende del af medarbejderne har ufaglært baggrund, dog med ret store forskelle mellem de forskellige arbejdsområder. I København har mange medarbejdere på genbrugsstationer faglært baggrund som håndværkere, bagere, metalområdet m.v. Der er store forskelle mellem de forskellige aldersgrupper. Forskelle, der går begge veje. For eksempel for genbrugspladser gælder det, at mange af de yngre medarbejdere er ufaglærte. Blandt de ældre medarbejdere er uddannelsesbaggrunden meget forskellig med større repræsentation af faglærte og enkelte, der har uafsluttede mellem- og videregående uddannelser. Omvendt ses i dagrenovationen en tendens til, at de ældre medarbejdere har svagere skolebaggrund end de yngre. I Danmark er processen med at gøre branchen til et faglært område påbegyndt. I løbet af de sidste par år har flere medarbejdere taget transportuddannelsen med specialet renovationsarbejdere. En udvikling hvor der er fælles interesse for mellem arbejdsmarkedets parter. Men mange medarbejdere er tilbageholdene med at påbegynde uddannelsen, da man er usikker på, om det vil kunne betale sig økonomisk og personligt. Ud fra de interviewede kan det konkluderes, at virksomhederne mener at leve op til de lovgivningsmæssige krav til uddannelse som kendetegner de enkelte jobfunktioner. Det samme gælder de virksomheder, der har opnået certificering. Der er også bred enighed hos arbejdsgivere og lønmodtagere om, at uddannelse af ALLE medarbejdere er et vigtigt indsatsområde, uanset de lovgivningsmæssige og certificeringsmæssige krav. Man er interesseret i en uddannelse som understøtter virksomhedens langsigtede mål og ikke blot sikrer minimumsopfyldelse af de nævnte krav. De mål der anføres er: bedre arbejdsmiljø, reduktion af sygefravær, bedre kundeservice, styrkelse af virksomhedens konkurrenceevne både i forhold til kommende udbud og ændrede konkurrencevilkår især ved at medarbejderne udviser initiativ og kreativitet samt opfyldelse af opgaver i forhold til samfundet interesser i et bedre miljø. På grundlag af en række møder og seminarer har man i fællesskab afdækket behovet for hvilken uddannelse der skal til for fremtidens medarbejdere i sektoren. Der er planlagt et uddannelsesforløb som afholdes i både Sverige og Danmark i perioden fra uge 16 til uge 44 og fra Amager Forbrænding sidder tillidsmand John Møller i styregruppen og han fortæller at de har 4 deltagere med i uddannelsesprojektet. John Møller sidder i styregruppen. Ordinære Klubgeneralforsamlinger på det grønne område Fagforeningens brancheklubber på det grønne område afholder ordinære generalforsamlinger i marts og april måned i fagforeninges lokaler på Trekronergade Privatansatte Gartneres Klub Tirsdag 14. marts kl. 17.00 Der er mad fra kl. 16.30, tilmelding er ikke nødvendig. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning v/ Kurt Laurberg og medlemmer af udvalgene 3. Regnskab v/ Finn Olsen 4. Valg. 5. Valg til afdelingens udvalg: 6. Indkomne forslag 7. Eventuelt Den Grønne Klub (offentligt ansatte) Torsdag den 27. april Spisning fra kl.16.00 Generalforsamlingen starter kl. 17.0 Dagsorden i følge lovene. Dagsorden vil blive omdelt ved indgangen. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingerne, skal være den pågældende klub i hænde senest ugedagen før generalforsamlingen inden kl. 12.00. Generalforsamlingerne afholdes i fagforeningens lokaler på Trekronergade 26, 2500 Valby. (Lige ved Toftegårdsplads og Valby station) 15

Når affald bliver guld værd Gartnerne Viceværterne i en andelsboligforening på Vesterbro i København tjener penge på affald. Af redaktionen På Vesterbro i København ligger klods op af Enghaveparken en af Københavns største private andelsboligforeninger, A/B Enghaven, med 279 boliger, heraf seks erhvervslejemål. Andelsboligforeningen har ansat to viceværter, som udfører alle serviceopgaverne i boligforeningen, herunder affaldssortering som har vist sig at være en guldmine for de ansatte og boligforeningen. 45.000 kroner i besparelser»ordningen med affaldssortering har som hovedsigte, at nedbringe restaffaldet og derved være med til at sikre et bedre miljø, men ordningen med resultatløn har gjort det endnu sjovere at arbejde med affaldssortering,«siger Jimmy Jensen, som har været vicevært i boligforeningen i omkring ni år. I starten havde boligforeningen kun sortering af papir, flasker og storskrald, samt kompostering af køkkenaffald. Men nu er affaldssorteringen udbygget med ni forskellige sorteringer med alt lige fra elektronikaffald til genbrugstøj.»vi har sparet boligforeningen for fire restaffaldscontainere med to tømninger om ugen, derved har boligforeningen sparet omkring 37.000 kroner årligt, fordi man kun betaler for restaffaldet,«siger kollega Bo Hansen som har været ansat i boligforeningen i to år. Sammen med værdien af flaskesortering har boligforeningen sparet omkring 45.000 kroner årligt i affaldsudgifter, og den gevinst skal de ansatte også have del i på grund af aftalen om resultatløn.»helt konkret har vi begge to i december måned, fået en»ekstra julegave«på ca. 11.250 kroner hver, svarende til halvdelen af den besparelse boligforeningen har haft på affaldssorteringen og det skyldes udelukkende vores overenskomst med aftale om resultatløn,«fortæller en glad Jimmy Jensen. Overenskomsten giver tryghed Overenskomsten mellem boligforeningen og 3F Bygge-. Jord og Miljøarbejdernes Fagforening (tidl. Gartnernes Fagforening. red.) har betydet meget for de to viceværter.»uden overenskomsten med 3F var vi dårligt stillet, så Faglige sager i bringes i grønt 3F-punkt Fagforeningens faglige sager på det grønne område bringes i bladet grønt 3F-punkt som udkommer i marts måned. vi er yderst tilfredse med vores fagforening«siger Bo Hansen og fortæller en historie fra hans sidste arbejde i en anden boligforening, hvor bestyrelsen behandlede de ansatte dårligt og uden respekt, fordi der ikke var overenskomst.»overenskomsten giver os sikkerhed for, at vores arbejdsvilkår ikke kan ændres over en nat, hvis bestyrelsen skiftes ud. Men alligevel planlægger jeg kun to år ud i fremtiden, for vi ved jo aldrig om der kommer en ny bestyrelse på en generalforsamling, som vil ændre vores ansættelse,«siger Jimmy Jensen og tilføjer, at den nuværende bestyrelse er gode arbejdsgivere som har stor forståelse for medarbejderne. Jimmy Jensen (tv.) og Bo Hansen (th.) er to glade gårdmænd som gennem en ordning i overenskomsten om resultatløn, tjener penge på at sorterer andelsboligforeningens affald. 16

Fælles fodslag på arbejdspladsen Ny faglig arbejdspladsklub hos ISS indendørsbeplantning skal styrke det kollegiale sammenhold Af redaktionen. Medarbejderne hos ISS indendørsbeplantning har i januar måned oprettet en faglig arbejdspladsklub. Trekroner Nyt besøgte derfor Camilla Eilersen som er nyvalgt bestyrelsesmedlem i arbejdspladsklubben, for at høre hvad det nu skal til for? Hvorfor har I valgt at oprette en faglig arbejdspladsklub?»ansatte i et indendørsbeplantningsfirma arbejder meget selvstændigt og vi har ikke så gode muligheder for at mødes med kollegaer til en snak om hvad der sker på arbejdspladsen. Ved at oprette en arbejdspladsklub håber jeg, vi får bedre mulighed for at mødes og skabe et bedre sammenhold mellem kollegaerne til gavn for arbejdsmiljøet, specielt det psykiske arbejdsmiljø. Samtidig kan arbejdspladsklubben også bruges til at lave sociale arrangementer,«fortæller Camilla Eilersen. Problemknuser Men hvad kan en arbejdspladsklub hjælpe med, som den enkelte ansatte ikke selv kan klare?»på alle arbejdspladser er der altid kollegaer Fakta om ISS indendørsbeplantning ISS Danmark beskæftiger ca. 25 ansatte indenfor indendørsbeplantning. Arbejdsopgaverne består i pasning, vanding og udskiftning af stueplanter hos virksomheder og institutioner. ISS indendørsbeplantning har landsdækkende service, med hovedafdelingen placeret i Hvidovre. ISS er medlem af Dansk Industri og har overenskomst med 3F. som er mere tilbageholdne end andre og som ikke tør sige noget til ledelsen, når der er forhold som ikke er i orden. Her kan den faglige klub hjælpe til,«fortæller Camilla og fortsætter»der har været alvorlige problemer på arbejdspladsen mellem ledelsen og os medarbejdere, og det er mit håb at en arbejdspladsklub kan være med til at løse problemerne sammen med ledelsen inden, at det hele spidser til. Jeg har allerede nu oplevet at mange af mine kollegaer ringer til mig, om forskellige ting, fordi jeg nu er valgt til klubbens bestyrelse og samtidig også er blevet valgt som sikkerhedsrepræsentant,«siger Camilla Eilersen som er glad for at kollegaerne er begyndt at bruge hende og tillidsrepræsentant Heidi Klintholm, når der er spørgsmål og problemer, der presser sig på.»der har været alvorlige problemer på arbejdspladsen mellem ledelsen og os medarbejdere, og det er mit håb at en arbejdspladsklub kan være med til at løse problemerne sammen med ledelsen inden, at det hele spidser til. Fortæller sikkerhedsrepræsentant hos ISS indendørsbeplantning Camilla Eilersen.»Arbejdspladsklubben skal være med til at give os de bedste forberedelser inden samarbejds- og sikkerhedsudvalgsmøderne, og sikre fælles fodslag overfor ledelsen i stedet for, at vi som enkelt personer kan blive splittet ud mod hinanden. Det er en af de helt store opgaver som den faglige klub har,«mener Camilla. Engagementet lyser ud af hende, når hun fortæller om de problemer der har været på arbejdspladsen, mellem ledelse og de ansatte. Problemerne kulminerede med et møde med repræsentanter fra ISS, hvor de ansatte fremlagde deres utilfredshed og forslag til forbedringer. Efterfølgende er tonen og arbejdsmiljøet på arbejdspladsen blevet bedre og ISS Indendørsbeplantnings daglige leder Helle Dahlgren, har da også hilst oprettelsen af den faglige arbejdspladsklub velkommen. Alle skal organiseres Hvilken rolle har 3F haft med oprettelsen af jeres klub?»det var vores lokale 3F afdeling (Gartnernes Fagforening, red) som anbefalede at vi oprettede den faglige klub, for at styrke det kollegiale fællesskab. De har også givet os et økonomisk tilskud og sørget for, at medarbejdermøderne blev indkaldt, så 3F har virkelig hjulpet os med det praktiske og med råd og vejledning.«jeg var selv tidligere medlem af Det Faglige Hus i Esbjerg (Danske Lønmodtageres A-kasse, red), men kunne godt se at der ikke var nogen hjælp og opbakning at hente der, så derfor flyttede jeg over til 3F, da vi begyndte at starte arbejdspladsklubben op. Camilla kan godt se det vigtige i, at alle kollegaer står organiseret i samme fagforening, da fællesskabet er med til at give styrke på arbejdspladsen.»arbejdspladsklubben skal derfor også bruges til at sikre, at alle bliver organiseret.«mere ro i fremtiden Hvordan ser jeres arbejdsplads og faglige klub ud om et år?»forhåbentlig har vi fået mere ro på arbejdspladsen med et godt og konstruktivt samarbejde med ledelsen. Vi mangler stadig at få fulgt op på vores Arbejdspladsvurdering og der er også et stykke vej endnu, inden det psykiske arbejdsmiljø er på toppen igen. Det er mit håb, at vi om et år er kommet meget længere med de opgaver. Samtidig håber jeg at vi som kollegaer har fået et endnu bedre kollegialt sammenhold med gode sociale oplevelser sammen. Der er sgu behov for en ordentlig fest en gang i mellem,«slutter Camilla interviewet, hvorefter hun begiver sig hjemad sydpå i den tætte aftentrafik. 17

Uenighed om servicedirektivkompromis EU-lovgivning Servicedirektivet Kompromiset tegner lovende, mener nogle. Men hverken brug af østarbejdere eller rettelser i forhold til strejkeretten er medtaget Af Lone Sandstrøm Et indre marked for serviceydelser kom et skridt længere, da forhandlerne for de to store grupper i Europa-Parlamentet, den socialdemokratiske og den kristendemokratiske gruppe primo februar blev enige om et kompromis.»kompromiset sikrer blandt andet at udenlandske firmaer, der tager opgaver i Danmark, skal overholde de danske regler,«siger Henrik Dam Kristensen. Men det er EU-ansvarlig Bent Laugesen fra Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening ikke enig i. Stort fremskridt?»man er gået væk fra at tale om et oprindelseslandsprincip, hvor virksomheder skulle kunne arbejde under vilkårene fra deres eget hjemland og ikke vilkårene i det land, hvor de leverer servicen. Det er et stort fremskridt, som jeg er meget glad for, at det er lykkes os at sikre, fordi vi på den måden undgår at skabe social dumping,«siger Henrik Dam Kristensen, som har arbejdet med direktivet i Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked. Til det siger Bent Laugesen:»Det er der ikke den store nyhed i. Fakta er stadig at oprindelseslandsprincippet ikke er fraveget specielt. Man har godt nok lavet Henrik Dam Kristensen: Godt kompromis om servicedirektiv.»som byggefag er der ikke noget at komme efter,«siger Bent Laugesen. det til et modtagerlandsprincip. Men som det oprindelige princip er det heller ikke fuldt defineret.«det vil sige at man stadig har mulighed for at underbyde på løn og uddannelse. For det er hjemlandets principper der gælder. Ikke ændret noget for byggefagene»men det er et godt kompromis, og det er vigtigt, at det holder hele vejen til plenaren, fastholder Henrik Dam Kristensen.Aftalen understreger endnu en gang, at servicedirektivet ikke kan rokke ved de danske overenskomster, strejkeret, retten til at konflikte og reglerne om sikkerhed på arbejdspladsen, siger Henrik Dam Kristensen.Så enkelt er det nu ikke, supplerer Bent Laugesen. Der står hverken noget om brug af østarbejdere eller rettelser i forhold til strejkeretten. De vil først ligge fast, når EUretten har talt. Så som byggefag er der ikke noget at komme efter.«fakta OM EU-SERVICEDIREKTIVET EU- Kommissionen fremlagde i januar 2004 et nyt tjeneste- eller servicedirektiv. Direktivet omfatter ikke lønmodtagere, men kun virksomheder. Udstationeringsdirektivet har således forrang for servicedirektivet Kontrollen med udenlandske virksomheder f.eks. arme- og ben firmaer bliver umulig. Fordi virksomheder fremover som noget nyt kun skal følge de love, som gælder i det land, hvor virksomheden hører hjemme. Et polsk én-mands byggefirma vil således kun være underlagt polske løn- og arbejdsvilkår. Servicedirektivet har skabt en voldsom debat, fordi det bryder med reglen»skik følge eller land fly«inden for relativt kort tid forventes forslaget vedtaget hvis det overlever. Kilde: TIB.»Det eneste man har trukket ud og specificeret er advokater, lottospil, vandforsyningen med videre. Men det er ikke noget, der gavner den enkelte borger.«for mange hvis er Der mangler dog stadig at komme afklaring på præcist hvilke områder, der skal være omfattet af direktivet.»dialogen forsætter nu mellem grupperne, og der vil blive forhandlet til det sidste. Vi vil arbejde på at sikre, at de offentlige serviceydelser bliver klart og tydeligt undtaget af direktivet, siger Henrik Dam Kristensen, der ser positivt på mulighederne for at opnå dette, da det var et af de punkter, der var flertal for under afstemningen i udvalget for Indre Marked.Der er stadig diskussion både om de offentlige ydelser og tjenesteydelser med almen interesse og de med økonomisk interesse. Men ingen af delene er defineret ordentligt endnu, kommenterer Bent Laugesen.Det er tvister, der vil blive afgjort ved en EU-retssag.Der er simpelthen for mange hvis er endnu, før man kan sige at det er godt. Indtil de er afgjort ved domstolene ved man ikke hvad de betyder,og ofte er det sådan at når man har en kontroversiel lovgivning, så bryder man den op i mindre bidder, som supplerende lovgivning der ikke skal fremlægges yderligere, slutter Bent Laugesen.«Servicedirektivet var til debat i Europa- Parlamentet i Strasbourg tirsdag den 4. februar og afstemningen fandt sted torsdag den 16. Februar. EU parlamentet vedtog direktivet med stemmerne 349 for og 215 imod efter 3,5 timers afstemningsprocedurer. 18

Nye arbejdspladser E. Kornerup Amaliegade 37 Pudsearbejde Henrik Herreholm Blegdamsvej 106 Renovering Facade H. Oldenburg Brøndbyvester Boulevard Skalmur Jørgen Magnussens Efterfølger Dybølsgade 54 Renovering Facade Sevica A/S Engelsborgvej - Skolen Fliser/Klinker SP-Byg Flodvej 77, Boesager Skole Traditionelt murerarbejde Steen Nielsen Fredereciagade 4-6 Renovering Mureren Sortemosen Furesøvej 98 Renovering Dannebrog Glostrup Sygehus Nordvang byg.83 Bl. Murerarbejde Kim Jalsøe Grønningen 23 Renovering J.O.Pedersen Havnestaden 19-20 Skalmur Hansen og Andersen Islevdalsvej 110 Renovering MT Højgaard Jens Munksgade Renovering J. O. Pedersen A/S Jens Otto Kraghsgade Skalmur Flux nedrivning Johan Kellersvej tv. Ved opgang nr. 1 Bl. Murerarbejde A. V. Andersen A/S Kastelsvejens skole Traditionelt murerarbejde fs nielsen kochsvej 29 Renovering Hareskov Byggeservice Kongehaven Måløv Skalmur Svend Erik Larsen & Søn Køgevej 92-94 Bl. Murerarbejde Henrik Herholm Lauritz Skausgade 9 Renovering Dannebrog Lufthavnsbygning 116,kastrup Bl. Murerarbejde Dannebrog Ny Østergade 5 Renovering Søren Sørensen Nørrebrogade 108 Renovering P.Andersen & Søn Oehlenschlægersgade Renovering Murbo A/S Oluf Palmes allé 8 Skalmur Tadeusz Tutaj mf. porcelæns grunden Bl. Murerarbejde Kim Jalsøe Prinsesse Charlottesgade 38 Renovering C. E. G. Rantzausgade 26-28 Renovering Murermester Morten Gram Rantzausgade 26-28 Renovering MURERSVENDENES a/s Rantzausgade 60 Renovering Kim Skovgård Hansen Rødovre Gymnasium Skalmur Larsen og Egelund Salvievej Pileurtevej Skalmur E. Kornerup A/S Skodsborgvej 242 Renovering Jens M. Larsen Skodsborgvej 242 Renovering AV Andersen Skydebanehaven Bl. Murerarbejde A.V.Andersen Slesvigsgade (Vesterbro Ny skole) Fliser/Klinker Ringsted Entreprenørforretning aps Smedeland 3 Renovering Dencon Byggeservice Teglværksgade (Bryggervangen) Fliser/Klinker J.O. Pedersen Teglværksgade/Bryggersgade Skalmur AV Andersen Tordenskoldsgade 3; Det Kgl. Teater Renovering Øens Willemoesgade 62 Renovering PNP - Byg Åboulevarden 23 Renovering Byggegruppen MUREROVERFLYTNINGER Vi mistede her i januar en rigtig god kollega, nemlig Michael Gylvin i Hillerød. Han har været kassere hos murerne i Hillerød siden Murerforbundets tid og forlod os i en alt for tidlig alder, 52 år. Det har selvfølgelig skabt et problem i den nye murerafdeling 3F Nordsjælland Syd, som de er ved at klare nu med at lære en ny murer op. I mellemtiden er der nogle få medlemmer der har oplevet at deres overflytning ikke er gået så gnidningsløst som de plejer. Men det skulle være rettet nu og alt skulle køre som før, selvom det ikke bliver det samme uden Michael. Valg af sikkerhedsrepræsentanter Kim Rasmussen Artillerivej 154 NCC Mikkel Damgaard Nielsen L & C Mur Dennis Olsen Kgl. Teater A.V. Andersen Thomas C. Jensen Persolit Entreprenørfirma Benny Robdrup Admiralens Gård, Weidekampsgade LM A/S Firma Friis Entreprise ApS Sdr. Ringvej 41-45 2605 Brøndby BES Totalentreprise Haraldstedvej 18 2700 Brh KONKURS Medlemmer, der har løn, ferie- og SH/FF til gode bedes rette henvendelse til fagforeningen omgående, 19

Medarbejdere i MT Højgaard danner fagligt netværk Byggefolkene organiserer sig i landsdækkende netværk inden MT Højgaard ansætter polske arbejdere Byggegruppen Af Lone Sandstrøm Et landsdækkende netværk af MT Højgaardmedarbejdere er i støbeskeen. Grunden er at MT Højgaard MTH er begyndt at avertere efter polsk arbejdskraft. Netværket skal sørge for at kontakte fagforeningerne, så de kan få organiseret de polske kolleger og få styr på, at de arbejder efter danske overenskomster og under ordentlige vilkår. Averterer efter polske håndværkere Stor aktivitet på byggemarkedet får Danmarks største entreprenør, MT Højgaard, til at undersøge det polske arbejdsmarked for kvalificerede medarbejdere til nye projekter. Aktiviteten er så lovende, at MT Højgaard nu averterer i polske medier efter dygtige fagfolk til entreprenørvirksomhedens byggeprojekter.»de østeuropæiske medarbejdere skal naturligvis arbejde under vilkår og have en løn, der lever op til de overenskomstmæssige forhold i Danmark. Samtidig vil MT Højgaard sørge for, at de nye udenlandske medarbejdere bliver sat ind i de danske arbejdsmiljøregler,«siger MT Højgaards adm. koncerndirektør Kristian May. Frygter at de vil bøje overenskomsten Men fagforeningerne føler sig ikke sikre på den påstand. Derfor har de nu taget initiativ til, at MT Højgaards ansatte danner fagligt netværk. På et fyraftensmøde i København i slutningen af januar mødte omkring 50 ansatte på MT Højgaards byggepladser op for at starte et sådan netværk. Lignende møder vil finde sted tre andre steder i landet. På mødet sagde formand for Byggegruppen i 3F, John Larsen blandt andet:»mt Højgaard har godt nok meldt ud, at de polske medarbejdere skal arbejde efter gældende danske overenskomster, men vi frygter at de vil bøje overenskomsten og benytte mindstebetalingssatsen. Og knap100 kroner i timen er ikke den reelle løn for en bygningsarbejder. Der skal akkord, kvalifikationstillæg, pension og feriepenge med videre oveni.desuden kender vi ikke deres ansættelsesvilkår og ret til indkvartering. Og vi ved ikke hvordan vi inddrager de nye kolleger i sikkerhedsarbejdet og så videre.derfor er der grund til at vi er oppe på dupperne og danner et netværk, som hurtigt kan kontakte fagforeningerne, så vi kan få organiseret vores polske kolleger og få styr på, at de arbejder efter danske overenskomster og under ordentlige vilkår.«det eneste vi kan gøre at stå sammen og melde uregelmæssigheder til fagforeningerne, siger Preben Lysdal Nielsen fra MTH-beton, København. Kortsigtet løsning MT Højgaards initiativ med at få polske arbejdere herop er blandt andet begrundet i det kommende store generationsskifte, der vil være blandt MT Højgaards danske bygningmedarbejdere. Formand for Byggegruppen i 3F, John Larsen: - Vi frygter at de vil bøje overenskomsten og benytte mindstebetalingssatsen. Mødet i København var overordentligt velbesøgt. Desværre glimrede repræsentanten for MTHs ledelse med sit fravær.»det kan umuligt komme bag på MT Højgaard at en del af deres medarbejdere inden for kort tid går på efterløn eller pension, fortsætter John Larsen. Derfor skal de hvis de er interesserede i at tænke langsigtet allerede nu sørge for at få ledige og lærlinge ind i firmaet for at have den fornødne kvalificeret arbejdskraft.«20