Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed.



Relaterede dokumenter
2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

om hjælp til rygestop hos

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed. Referat fra møde i det midlertidige udvalg vedr. sociale forskelle i sundhed den 5.

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Rygning, graviditet og fødsel

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Hvor mange gravide ryger?

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

Tobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup

Røgfri graviditet. Rygestop er en gave til jeres barn. TEST: Parat til rygestop

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Handle plan for indsatser under budget 2017

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj

PROJEKT MIT LIV MED KOL

Storrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

om rygning og rygestop

Peqqik. Hop til indhold Hop til sogning og navigation Hop til footer. vælg et emne DanskKalaallisut Søg Kontakt... eller vælg et emne

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom


Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17

STEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

Rygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Ren luft til ungerne

Bilag 3: Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland vedr. familiekurser

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Indsatskatalog: Sundhedsfremme og forebyggelse

TIDLIG OPSPORING AF KOL - BLANDT SOCIALT UDSATTE

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sammen om sundhed

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker

Børn og passiv rygning

Indledning Læsevejledning

Hvordan har du det? 2017

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

VBA-gruppens arbejde. Gode måder at rekruttere borgere til kommunale sundhedstilbud og introduktion til VBA-metoden

TNS Gallup December 2007

KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

HAR I BRUG FOR ET PUSTERUM? SÆT FOKUS PÅ LUNGESUNDHED MED VORES LUNGEPAKKE

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Kurserne starter midt i graviditeten og med et forløb på 15 mødegange frem til barnet er ca. et år.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Afslutningsrapport. Røgfri på Tværs 1. januar december 2017

Forebyggelsespakke Overvægt

RESPEKT en forskningsundersøgelse

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter

Røgfrit Skanderborg 2025 Status på forandring og sundhedsplan Kultur- og sundhedsudvalget 9. November 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker og hvad virker ikke?

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

Undersøgelse af en mulig sundhedsmæssig risiko i Grindsted

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C

TNS Gallup December 2007

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

Tabel Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Transkript:

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Udvalget om social ulighed d.5.dec.08 Sundhedskonsulent Karin Asmussen. www.regionmidtjylland.dk

Rygning og social ulighed Knap halvdelen af den sociale ulighed i sygelighed i Danmark kan forklares ved rygning Prioritizing equity in burden of disease: Seven analytical steps By professor Finn Diderichsen. A short note for the Liverpool CC Expert Group Meeting 17-19th October 2007 2 www.regionmidtjylland.dk

Rygning i tal 16.000 danskere dør af rygning årligt 14.000 rygere dør af rygerrelaterede sygdomme. 2.000 dør af passiv rygning. Knap 25% af befolkningen ryger dagligt. 50% af livstidsrygerne dør af rygerrelaterede sygdomme. 3 www.regionmidtjylland.dk

Dagligrygere: kvinder, lavt uddannede/ højtudannede De 25-34 årige: 38% / 11% De 35-44 årige: 40% / 13% De 45-54 årige: 45% / 19% De 55-64 årige: 31% / 15% Kilde: Hvordan har du det? Sundhedsprofil, Region Midtjylland 4 www.regionmidtjylland.dk

Dagligrygere: mænd, lavt uddannede/ højtudannede De 25-34 årige: 50% / 11% De 35-44 årige: 43% / 13% De 45-54 årige: 48% / 20% De 55-64 årige: 38% / 22% Kilde: Hvordan har du det? Sundhedsprofil RM 2006 5 www.regionmidtjylland.dk

Fordeling af unge rygere (16-20- årige) MULD 2006 (SST og KB) Drenge: 34.9% ikke under uddannelse 13,7% i folkeskolen 7,3% på gymnasier 24,1% på erhvervsskoler 11,7% på videregående Piger: 21% ikke under uddannelse 11.4% i folkeskolen 12,7% i gymnasier 22,8% på erhvervsskoler 8,2% på videregående 6 www.regionmidtjylland.dk

Gravide rygere Fra 1997 til 2005 er antallet af gravide rygere faldet fra 22% til 16% For 1.gangsfødende under 20 år er antallet af rygere steget fra 37% til 43% Gravide på 35 og derover har svært ved at stoppe med at ryge. Kilde: Kirsten Egebjerg Jensen, undersøgelse af 1.gangsfødende i DK 1997-2005(KB) 7 www.regionmidtjylland.dk

Rygning og graviditet Komplikationer Nedsat fertilitet Spontan abort Ekstrauterin graviditet ( 2/3 er rygere) Misdannelser (30% øget risiko for læbe- ganespalte, let øget risiko for hånd- og fodmisdannelser) For tidlig fødsel Barn med lav fødselsvægt (gennemsnitlig 200 g.) Blødning Foranliggende moderkage (60-90 % øget risiko Moderkageløsning for disse) Dødfødsel ( 25% skyldes rygning) Børn af rygere ammes kortere tid 8 www.regionmidtjylland.dk

Rygere i Region Midtjylland 25% rygere i RM, (29% i Lemvig, 25% i Viborg, 23% i Århus) 19% af børnefamilier ryger i hjemmet i RM, (38% ved lavt uddannelsesniveau ) 48% af rygerne i RM vil gerne holde op. 58% af rygerne med børn under 15 år i hjemmet ønsker rygeophør Kilde: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner, Region Midtjylland 2006. 9 www.regionmidtjylland.dk

Passiv rygning og graviditet Passiv rygning påvirker fødselsvægten Reduktion 16 g. pr. times passiv røg dagligt Reduktion 120 g. pr. pakke cigaretter far ryger dagligt. Reduktionen er størst hos gravide over 30 år Kilde: Charlotta Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed 10 www.regionmidtjylland.dk

I Indendørs rygning i børnefamilier (0-15 år) Knap 50.000 voksne bor sammen med børn i hjem, hvor der ryges dagligt 31% i Norddjurs kommune ryger indendørs 22% i Skive ryger indendørs 19% i Viborg ryger indendørs 13% i Århus ryger indendørs 11% i Skanderborg ryger indendørs. kilde: sundhedsprofil: Hvordan har du det RM 2006 11 www.regionmidtjylland.dk

Børn og røg /passiv røg Ca. 2000 indlæggelser på børneafdelinger årligt skyldes forældres rygning Astma Luftvejsinfektioner Nedsat lungefunktion (10% ved fødslen) Mellemørebetændelse Kryptorkisme (testikler ikke på plads i pungen) Kolik ( fordoblet risiko) Øget risiko for komplikationer ved narkose Adfærdsforstyrrelser (DAMP, ADHD) Fedme Øget forekomst af cancer Øget risiko for diabetes 2 Nedsat fertilitet Vuggedød ( 80 % skyldes mors rygning under graviditet) 12 www.regionmidtjylland.dk

Rygning og fertilitet Mors rygning under graviditet har stor betydning for barnets fertilitet. Unge mænd af rygende mødre har 20% nedsat sædkvalitet og mindre testikler Unge kvinder af rygende mødre har 30% nedsat evne til at blive gravid. Hvis både mor og mormor har røget under graviditet er fertiliteten halveret. Antallet af fertilitetsbehandlinger er 3-doblet på 5 år. Kilde: Tina Kold Jensen, professor Syddansk Universitet 13 www.regionmidtjylland.dk

Gravide rygere Mange forsøger rygestop i starten af graviditeten - og mange falder i igen Stor forskel på mestringsevne / social slagside. Opfølgning på rygestatus vigtig ved alle kontakter i graviditeten. 14 www.regionmidtjylland.dk

Idealer og virkelighed Rygeridentitet: Voksenidentitet Fysisk afhængighed Pauser Belønning Problemløser Gravid / Forældreidentitet: Alle vil gerne gøre det bedste Dårlig samvittighed Fornægtelse Mangel på overskud Hverdagsliv og generationsviden 15 www.regionmidtjylland.dk

Den gravide rygers situation. Befinder sig i eksistentielt tomrum Udsat for stort pres i forhold til at holde op Præget af dårlig samvittighed Følelseslabil Stigmatisering Fordømmelse Føler sig mere ryger end mor 16 www.regionmidtjylland.dk

Forandringsscirklen Førovervejelse Fornægtelse Tilbagefald Overvejelse Ambivalens for/imod Vedligeholdelse Arbejde med ambivalens Beslutning Håb og valg af metode Handling Nu gør jeg det!! 17 www.regionmidtjylland.dk

Arenaer for rygestop Hospitaler Almen praksis Jordemodercentre Kommuner (Sundhedscentre) Apoteker Arbejdspladser Boligområder Stoplinjen Xhale.dk, stoplinjen.dk, liv.dk 18 www.regionmidtjylland.dk

Rygestopforløb i gruppe eller individuelt Gruppeforløb: Ca. 5 mødegange af 2 timer, 10-12 deltagere Opfølgning efter 3 mdr. Individuelle forløb: Ca. 5 mødegange. 1. møde 40 min, de følgende 20-30 min. 19 www.regionmidtjylland.dk

Indhold Afklaring af ambivalens Forberedelse af rygestop Rygestop Abstinenser Anvendelse af medicinske produkter Helbredsfordele Risikosituationer og fristelser Stresshåndtering Vægt, kost og motion 20 www.regionmidtjylland.dk

Ressource- og værditænkning Fokus på ressourcer, værdier og ønsker Formål: At skabe fremtiden Proces: Identificere det vellykkede og værdifulde Skabe billeder af en ønskværdig fremtid Skabe fælles billeder af en opnåelig fremtid Igangsætte processer til virkeliggørelse af fremtidsønsker. 21 www.regionmidtjylland.dk

Motiverende samtale Vilje til forandring: vigtigheden Evne til forandring: tro på succes Parathed: et spørgsmål om prioritering 22 www.regionmidtjylland.dk

Ambivalens At vælge mellem to onder Afklaring af fordele og ulemper ved rygestop Afklaring af fordele og ulemper ved fortsat rygning Beslutningsbalance afvejning af fordele og ulemper. 23 www.regionmidtjylland.dk

Vores indsats til nu. Vi har i høj grad nået de nemme rygere De veluddannede Rygere med lavt forbrug Indsatsen har i mindre grad nået De socialt belastede Gravide med ingen eller lav uddannelse Psykisk sårbare Etniske minoriteter Storrygere 24 www.regionmidtjylland.dk

Søgte hjælp ved tidligere rygestopforsøg % 18 16 14 12 10 8 6 4 2 15 18 12 13 15 7 8 8 15 4 soc.kl. 1 soc.kl. 2 soc.kl. 3 soc.kl. 4 soc.kl. 5 0 søgt hjælp hos alternativ behandler søgt hjælp hos læge/anden sundhedsperson p = 0,126 p=0,008 Charlotta Pisinger. Inter99 undersøgelsen. 1999-2001 25 www.regionmidtjylland.dk

Rygestoprådgiveres erfaringer med rygere med lav socioøkonomisk status Ofte ønsker og har behov for at tale om andre problemstillinger i deres liv end rygning Har svært ved at tage ansvaret for deres rygning på sig Er lidt motiverede for rygestop. Motivation beskrives som værende ydrestyret og ad-hoc-præget. Har svært ved at finde alternativer til rygning. Møder mindre opbakning i deres omgivelser til rygestop 26 www.regionmidtjylland.dk

Socialt udsatte gravide og rygning Mindre viden om sammenhæng mellem rygning og helbred Svingende motivation. Ringe tiltro til egne evner. Rygning er ofte ét problem ud af mange Har brug for individuelt tilpassede rygestopforløb (flere møder - længere forløb) Opsøgende indsats, tilbud tæt på den gravide. Benytter i meget ringe grad kommunernes tilbud. 27 www.regionmidtjylland.dk

Bud på en bedre indsats i Region Midt. Tilbud om rygeafvænning i alle jordemodercentrene i RM. Rygestoprådgiver i jordemodercentret kontakter alle rygere telefonisk for at orientere om hjælp til rygeafvænning. Motiverende samtale. Mulighed for individuelt tilpassede forløb, med ingen eller kort ventetid - også for fædre. Rygestoptilbud i almen praksis. Rygestoptilbud i sundhedsplejen. 28 www.regionmidtjylland.dk

Uddannelse. Uddanne og videreuddanne rygestoprådgivere i jordemodervæsenet. Netværk og erfaringsudveksling. Uddannelse af alle faggrupper, der arbejder med gravide og børnefamilier 29 www.regionmidtjylland.dk

Effekt af rygestop Rygestop som 30 årig: 10 år længere levetid Rygestop som 40 årig: 9 år Rygestop som 50 årig: 6 år Rygestop som 60 årig: 3 år Doll R, Peto R, Boreham J, Sutherland I. Mortality in relation to smoking: 50 years' observations on male British doctors. BMJ 2004;328:1519. 30 www.regionmidtjylland.dk

Tobak et det eneste fuldt lovlige produkt i fri handel som dræber halvdelen af brugerne, vel at mærke når det anvendes efter forskrifterne Gro Harlem Brundtland, WHO Tak for opmærksomheden! 31 www.regionmidtjylland.dk