9 NOVEMBER 2007 Grønt Miljø 4 Kampen for træernes vækst 8 Storbladet lind 10 Saltet akkumuleres i gadetræernes jord 16 Lysdiodens revolution 18 En lille perle ved Øresund 22 Fra kedelige til attraktive erhvervsfriarealer 24 Trimmer hegn i kraftig vækst 28 Ledes af landskabets karakter 34 Vendsyssels faunapassager virker 44 Forskellige identiteter med fælles grundlag 50 Parlamentet i Canberra og det grønne græs GRØNT MILJØ 9/2007 1
A/S Kommandantens Gaard, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på www.ok- as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: 57 53 75 09 www.ok-as.dk P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev 59 59 53 42 Per: 40 55 53 42 Fax: 59 59 59 44 www.pmalmos.dk pmalmos@pmalmos.dk BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF. 48 17 31 26 FAX 48 14 09 86 E-mail: birk-holm@internet.dk KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester leverandør af alle planteskoleartikler Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf. 59 65 66 39 E-mail: info@lars-aarup.dk. homepage: www.lars-aarup.dk produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer kontakt@skag.dk www.skag.dk SKÆLSKØR: T 5816 4700 F 5819 0081 Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T 4717 4700 F 4717 4353 Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 9/2007
RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde 50-81 cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30,- 25-99 m 2... kr. 25,- 100-299 m 2... kr. 18,- 300-999 m 2... kr. 15,- 1000-2999 m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- 4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR MERE END ÆSTETIK Hvad skal en landskabsarkitekt kunne? Ikke så lidt at dømme efter den debatdag om Danske Landskabsarkitekter nyligt afholdt om de tre, næsten fire, uddannelser som man vælge imellem i Danmark hvis man vil være landskabsarkitekt. Som færdiguddannet skal man have bred og basal akademisk forståelse så man kan arbejde selvstændigt, alsidigt, metodisk, analytisk og med holdning. Man skal have teknisk, biologisk og administrativ viden og arkitektonisk kunnen. Man skal kunne samarbejde - strategisk, tværfagligt, proces- og brugerorienteret. Man skal kunne det så godt at man tør udfordre de ældre ræve i faget, og inden for visse nicher - især edb - overtrumfe dem. Man skal forstå sin rolle i den demokratisk proces. Have hjertet med. Arbejder engageret. Kunne udtrykke sig på alle platforme. Det kan lyde som om debatten var alsidig og balanceret. I virkeligheden var det en bestemt synsvinkel - æstetikken, formen, skønheden - der fyldte mest. Debatdagen efterlod det indtryk at evnen til at vurdere skønheden er uddannelsernes primære kendetegn og berettigelse. Det matcher tilsyneladende tonen på skolerne. Selv på den mest tekniske af uddannelserne er de studerende kun interesseret i teknik hvis det kan bruges æstetisk. Ham der underviser i fagets teknik kaldes mildt overbærende for lektor i drænrør og kantsten. Alligevel opfattes disse landskabsarkitekter fra den gamle Landbohøjskole (nu KU-Life) som nærmest teknikere på Arkitektskolerne der er erklæret kunstneriske i mål og metode. Er landskabsarkitekter ved at blive kunstnere der har glemt at skabe frodige grønne miljøer der fungerer? Sådan kan det lyde. Og måske har nogle også næsten glemt det. Der er brug for et mere basalt og bredt udgangspunkt. Det kan - som Per Stahlschmidt (KU Life) gjorde rede for - være evnen til at bedømme kvalitet, ikke bare ud fra en æstetisk synsvinkel, men også fra en biologisk, funktionel, teknisk og miljømæssig. Bliver kvalitetsbedømmelsen reduceret til kun at være æstetisk, amputeres landskabsarkitektens klassiske styrke og evne til at skabe synteser. Tilbage står rollen som den æstetiske konsulent. Den er ikke ambitiøs nok til at fastholde og udvikle den position landskabsarkitektfaget omsider har kæmpet sig frem til. FORSIDEN Træernes vanskelige odds på byggepladser og gader stod i centrum da Skov & Landskab og Dansk Træplejeforening holdt deres årlige bytræseminar. Komprimereret vækstjord og kørsel oven på træers rodzone hører til de klassiske problemer. Uden skærmet beskyttelseszone respekteres træet ikke. Den ukyndige ser ikke de skader der sker i jorden. Tyske forsøg bekræfter hvad vi ved i forvejen: Den største skade sker allerede første gang jorden belastes tungt. Her er skaden måske allerede sket. Foto: Oliver Bühler. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867. Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. Udgiver: Danske Anlægsgartnere via ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.200. Distribueret: 1.7.06-30.6.07: 4.305 jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 25. årgang. ISSN 0108-4755. GRØNT MILJØ 9/2007 3
Kampen for træernes vækst Bytræseminaret 2007 fokuserede især på bevaring, beskyttelse og etablering af træer på byggepladser og i gader fyldt med ledninger og opgravninger Træerne har problemer på byggepladserne. Og i gaderne hvor der er et virvar af ledninger i jorden som der skal graves op til med jævne mellemrum. Med der er også gode modforholdsregler hvoraf gravefri underføring er en af de mest perspektivrige. Men også med sund fornuft og en planlægning på træernes præmisser kan man nå langt. Også når det gælder ældre skrantende træer. Det fremgik af Bytræseminar 2007 som Skov & Landskab og Dansk Træplejeforening holdt for cirka knap 100 deltagere den 11. oktober på Frederiksberg. No-dig som mulighed Gravefri underføring (no-dig) er ofte et alternativ til den traditionelle opgravning, forklarede ingeniør Morten Hansen fra Østergaard A/S der er specialiseret i de gravefri metoder. De sædvanlige opgravninger til kloakker, kabler mv. fører hyppigt til alvorlige rodskader på træer, ringe vækst og farlige træer der let vælter. Det undgår man med nodig. Træer, rødder og alt andet lades urørt. Retablering spares. Man generer heller ikke trafik, installationer og har ingen udgifter til forurenet jord. Det er fordele der tit kan gøre no-dig prismæssigt konkurrencedygtigt. I Danmark har no-dig dog endnu ikke fået sin berettigede udbredelse. Entreprenørerne vil gerne bruge deres dyrt indkøbte gravemaskiner. Teknisk set er der mange varianter med hver deres muligheder og begrænsninger. Der er løsninger til enhver opgave. Mulighederne gennemgås nærmere i en artikel i næste nummer af Grønt Miljø. Pladsens problemer Også på byggepladser er der fortsat problemer med træer der skades. Ph.d.-studerende på Skov & Landskab Oliver Bühler gennemgik - primært ud fra tyske og britiske kilder - de velkendte problemer og hvordan de kan forebygges. Selv om gravning og påkørsel kan såre træet og give vækst- og stabilitetsproblemer, er det største problem fortsat den usynlige jordkomprimering, ikke kun på grund af kørsel, men også på grund af materialelagring og parkering helt ind til stammen. Og da den største skade sker allerede ved første belastning, skal man passe på fra begyndelsen. Og hvis kørsel ikke kan undgås, skal man beskytte jorden. Helst ikke kun med køreplader, også med et mellemliggende trykfordelende lag af mindst 20 cm grus eller bark. Det er langtfra standard på danske byggepladser. Ved afgravninger kan rødderne såres og træerne miste de finrødder som især findes i de øverste iltrige jordlag. Selv overfladiske afgravninger kan gøre stor skade. Hvis man kun graver af i den ene side, f.eks. til en rørgrav, kan man fjerne uforholdsmæssigt mange finrødder fordi rodsystemet sjældent er symmetrisk. Amerikanske førsøg med grøftegravning 70 cm fra stammen viste at træets tilvækst blev markant mindre de næste 4-5 år og toppen tør sammenlignet med et kontroltræ. Modforholdsregler kan ifølge Bühler være no-dig. Eller forsigtig håndgravning hvor rødderne klippes over i stedet for at rives over. Det dæmper problemet med at rødder udtørrer eller dør af frost. Af samme grund bør man grave om efteråret - og ellers afdække rødderne med f.eks. jutelærred og vande indtil graven igen fyldes. Man kan også på forhånd lave en grøft, klippe rødderne og opsætte en rodspærre. Det bør ske en sæson før den endelige opgravning og mindst 2,5 meter fra stammen. En anden udvej er kronebeskæring der kan kompensere for rodtabet. Når man fylder jord på rodzonen, får finrødderne ikke den ilt de før fik. Og træerne kan ikke uden videre danne nye finrødder længere oppe. Kan påfyldning ikke undgås, bør man i det mindste undgå påfyld nær træet. En tysk standard siger indtil 2,5 meter fra stammen. En anden siger stammeomfanget gange fire. En - udokumenteret - mulighed er også at etablere udluftningssektioner i påfyldet. Byggeri kan ændre grundvandsspejlet, normalt midlertidigt, men det kan også være varigt så der er behov for enten vanding eller dræning. En mur kan f.eks. dæmme grundvandsspejlet op. Træets beskyttelseszone på byggepladsen er efter tyske normer dryplinjen plus 1,5 meter, for søjleformede træer plus 5 meter. Britiske normer siger en radius på 4 gange stammeomfanget. Hegnet skal være stabilt og mindst 180 cm højt. Arbejdet indledes med en registrering og beslutning om hvilke træer der skal bevares. Træerne kan skades på mange måder. Her har asfaltudlæggerens udstødning tegnet en svedet brun linje i trækronerne. Foto: Palle Kristoffersen. Vellykket rehabilitering Hensynet til gadens ledninger i jord og træer er altid et kompromis. Men træerne kan sikres rimelige forhold forudsat de ikke-trækyndige aktører i gaden gøres opmærksom på 4 GRØNT MILJØ 9/2007
I Ørestaden har den stramme overordnede plantestruktur ikke helt kunnet opretholdes i den vanskelige jord. Nu forsøger man at tilpasse principperne til forholdene, bl.a. med plantefelter hvor jorden er særlig forberedt. Foto: Thing & Wainø Landskabsarkitekter. træernes rolle og behov, understregede diplomingeniør Örjan Staal der havde gode erfaringer med at revitalisere gamle træer i svenske byer. Med vilje er renoveringen typisk tilrettelagt så man ser de revitaliserede og de ikke revitaliserede træer ved siden af hinanden. Det overbeviser. Teknikken er i store træk at belægningen brydes og jorden forsigtigt suges eller skylles væk fra rødderne. Der etableres ny rodvenlig befæstelse med skærver og grus og udluftningsanordninger, f.eks. i form af luftbrønde der fører ned til stenlaget. Denne udluftning anser Staal som meget afgørende. Øverst afsluttes eventuelt med et staudedækket bed bag et fodhegn og kantsten, men det kan også være med en grusbelægning. Typisk ses bedre vitalitet i træerne allerede sæsonen ef- ter og gentagne kontroller de følgende år har bekræftet den positive udvikling. Det gælder også de træer der står i grusbelægninger - selv om saltproblemet her er større. Metoden bør ifølge Staal kun bruges hvor der er dårlige forhold. Er forholdene bare rimelige, gavner den ikke. Og det forudsættes at anlægsarbejdet er i top. I Stockholm kræves fotodokumentation af hvert trin. I de svenske byer accepteres den rodvenlige befæstelse også til tung trafik. Det er de danske vejfolk for skeptiske til at acceptere. Opbinding med logik Opbindingens pris er ofte helt urimelig stor set i forhold til prisen for træet. Hvorfor ikke hellere øge træstørrelsen eller få et træ med klump i stedet for at bruge penge på opbinding? Relevant spørgsmål fra Her er der tidligere gravet til venstre for stammen og efterfyldt med grus. Man ser de gule strimler. Nu graves på en anden led af træet. Det kan blive katastrofalt for stabiliteten. Foto: Gentofte Kommune. seniorrådgiver Palle Kristoffersen, Skov & Landskab. Han fastslog at opbinding enten er unødvendig eller teknologisk simpel - eller burde være det. Formålet er stabilisere roden indtil den er groet fast. Det skal store barrodsplanter have hjælp til. Det skal små klumpplanter også så den runde klump ikke roterer, og træet kommer til at stå skævt. Derimod kræver store klumpplanter normalt ikke hjælp. Den flade, tunge klump kræver højst en enkel opklodsning og tiltrædning under klumpen. For så vidt træerne har brug for opbinding, er én pæl god til barrodsplanter str. 14-16, men opbindingen skal være stram og med afstandsklods for at pælen ikke skal skade stammen. To pæle er velegnet til barrodsplanter str. 18-20, mens tre pæle med eller uden ramme er gode til både barrodsplanter og klumpplanter str. 20-25. I begge tilfælde kan opbindingen være mere løs. Leverandørerne har et meget detaljeret program i remme. For klumpplanter er der også mulighed for underjordiske systemer der med sele og jordankre holder klumpen fast. Et spyd der bankes op i klumpen og fastgøres i plantehullets bund (Arbofix), er en ny mulighed der dog gør det svært at plante præcis på række. Uens planteskoletræer Når man køber planteskoletræer, forventer man at ensartetheden er høj. Dansk Planteskoleejerforenings plantestandard regulerer handelen, men sikrer ikke ensartetheden, påviste landskabsarkitektstuderende Ane Ville Lund. Hun har i sin bacheloropgave undersøgt fire lindesorter på fire planteskoler. Hun målte bl.a. totalhøjde, grenantal, stammerethed, grenhøjde, grendiameter, vinkel mellem gren og stamme og grenens kompasretning. Konkret set regulerer plantestandarden kun stammens højde og rethed, men selv ikke på disse punkter var træerne fra de enkelte planteskoler ens. Forskellene var ofte meget markante, selv inden for samme sort. Det betyder at man ikke uden videre kan sætte træer fra forskellige planteskoler sammen i det der skulle være en homogen plantning. I det hele taget er der ikke sikkerhed for hvordan træer i en given sort og størrelse reelt vil se ud når de bestilles ubeset. Det kan tale for at man i større udstrækning udvælger træerne på planteskolerne. Årets træ og træpleje Efter elmesygen savnes et robust og vindstærkt træ. Tilia platyphyllos, storbladet lind, er i størrelse og robusthed det nærmeste vi kommer Ulmus glabra, og blev valgt af tidligere forskningsleder Poul Erik Brander som årets træ på træplejekonferencen. Træet forekommer naturligt i Danmark, GRØNT MILJØ 9/2007 5
men ses og plantes ikke ret meget i modsætning til dens mere sarte lillesøster, småbladet lind. Se artiklen af Poul Erik Brander side 8. Årets træ er et fast indslag på bytræseminaret. Et nyt fast indslag blev indført i form af årets træplejeopgave. Og i år blev det pleje af et måske 200 år gammelt morbærtræ i Ærøskøbing. Opgaven som arborist Jørn Skov udførte, var speciel, men plejeindgrebet relativt behersket i form af en let kronereducering. Jørn Skov efterlyste i øvrigt en national standard rettet især mod de krav som Arbejdstilsynet stiller til arbejdsmiljøet i træplejen. Ask med problemer For fire år siden blev ask valgt som årets træ. Dengang var det en sund art med askebarkbiller og askekræft (svamp og bakterie) som eneste kendte skadevoldere. I dag er den nye sygdom asketoptørre det største problem. Skaden er kendt i landene omkring Østersøen og det østlige Mellemueropa. Asketoptørre blev set første gang i Danmark i 2003. Dengang mente man der var tale om en kuldeskade, men det har senere vist sig at være en svampesygdom, forklarede forstpatolog Iben M. Thomsen. Den viser sig først som tørre spidser, og dernæst som døde barkområder på større grene. Ifølge Iben M. Thomsen har vi endnu det værste tilbage. Sygdommen breder sig på rekordtid, ask i alle aldre angribes, og 40-60% dør. Men selv i de værste områder er der typisk nogen som overlever. Den store genetiske variation i modtageligheden tyder på, at man kan forædle sig ud af problemet. Tilsyneladende er det også kun almindelig ask (Fraxinus excelsior) der angribes, ikke hvidask og mannaask. Plant ikke ask på store arealer. Og brug ikke ask som alletræ, konkluderede Iben Thomsen. Dog mente et par planteskoler at visse sorter ser sunde ud. Hun anbefalede at afvente forskningens resultater om resistens og infektionsbiologi idet der er søgt midler til et projekt om asketoptørre. Ørestadens træer De problematiske forhold træer tilbydes på byggepladser, blev illustreret i årets træplantningsprojekt der også hører til seminarets faste program. Projektet var Ørestaden, den nye københavnerbydel med højhuse og moderne arkitektoniske ambitioner. Her belastes træerne yderligere af masser af turbulens og en beliggenhed på en fugtig strandeng med påfyld og opfyld. Landskabsarkitekt Marie Thing fra tegnestuen Thing & Wainø Landskabsarkitekter er rådgiver for Ørestadsselskabet hvad angår beplantningen, men ikke den overordnede grønne og blå hovedstruktur. I Arborist Jørn Skov står ved morbærtræet, Morus nigra, i Ærøskøbing. Haven hører til det gamle postmesterkontor der i dag er feriebolig. Før plejen var flere grene understøttet, og der var tilsyneladende problemer med flækninger. Plejen endte med en relativ begrænset kronereducering. Kun en enkelt større gren blev helt fjernet. Flækningerne var kun tilsyneladende for der var hårdt træ inde i flækkerne. Kun enkelte grene får nu støtte, og det sker med diskrete støtter i form af ubehandlede grene der hviler på fliser dækket af tagpap. Nogle grene der af sig selv støtter på jorden, er bevaret. De kan slå rødder. Træets alder er uvist. Den lokale historie siger 200 år. Det var søfolk der bragte eksoten til Ærø. Et postkort fra 1930 viser træet som engang så højere ud. Det er som om træet synker i jorden, og kronen med de omslyngende grene deler sig i jordoverfladen. denne struktur er alle større plantninger lagt ud i et lineært system. Men jorden er leret, tung og sammenpresset, og der er ringe dræning. Vandet siver til så snart der er et plantehul. Træerne kan ikke klare sig, og så er det et problem at strukturen er så stærk, for når træerne går ud, begynder strukturen at falde sammen. Vi er derfor gået på kompromis med den overordnede struktur og forsøger at tilpasse principperne til forholdene, bl.a. med plantefelter hvor jorden er særlig forberedt, forklarede Marie Thing. F.eks. står der på Kaj Fiskers Plads spidsløn på række. De har det dårligt, især dem nærmest bygningen. Her skal rækkestrukturen opløses med popler i gruppe i et udvidet plantefelt. Bedre ser det ud på Arne Jacobsens Allé hvor platanerne har fået godt fat efter en hård etableringsperiode hvor de tit væltede i suset. sh På Kaj Fiskers Plads i Ørestaden står der spidsløn på række, men de har det dårligt. Og dem nærmest bygningskroppen har det dårligst på grund af turbulens. Plantehullet er ellers ikke ringe. Nu skal rækkestrukturen opløses med popler sat i gruppe i et udvidet plantefelt. Foto og tegning: Thing & Wainø Landskabsarkitekter. 6 GRØNT MILJØ 9/2007
GRØNT MILJØ 9/2007 7
Tilia platyphyllos rank og strunk ved Hjortal Kirke i Han Herred, kun to kilometer i luftlinje fra Jammerbugten. Foto: Arne Kronborg Arten synes let dyrkelig og tåler beskæring som andre Tiliaarter, men formdannelsen kan være sværere fordi grenene er tykkere og grovere end hos på Tilia cordata. STORBLADET LIND Efter elmesygen savnes et robust og vindstærkt træ. Det sjældent plantede Tilia platyphyllos har egenskaberne og blev valgt som årets træ på træplejekonferencen Af Poul Erik Brander Storbladet lind, Tilia platyphyllos, er en af de arter der forekommer naturligt i Danmark. Den skulle vel i kraft af interessen for - og nogle gange kravet om - hjemmehørende arter være sikret en vis interesse. Alligevel er den meget sjældent plantet. Arten synes tilmed, hvad angår størrelse og robusthed, at have egenskaber der er det nærmeste, vi kan komme storbladet elm, Ulmus glabra, der efter elmesygen er meget savnet. Det kunne være grund til at give storbladet lind større udbredelse og anvendelse. Storbladet lind er hjemmehørende i Mellem- og Nordeuropa med spredte forekomster i England, Danmark og Sydsverige. I Danmark findes den mest i blanding med småbladet lind, mest på øerne, men også i Jylland, men altid kun med nogle få spredte træer. Tilia platyphyllos har tidligere været plantet en del, især på Fyn og Sjælland, mest i alleer eller som enkelttræer ved gårde, og som sådanne ses de endnu. I Jylland har træet været mindre plantet, men kan i dag ses som gamle aller eller enkelttræer f.eks. på kirkegårde og ved slotte. Disse gamle plantninger viser med al tydelighed at der er tale om et vindstærkt og robust træ, der fortjener en langt større udbredelse. Ligner elmen Arten bliver her i landet normalt 15-25 meter høj, sjældent op til 28 meter. Kronen er på unge træer nærmest ægformet. På ældre træer kan den variere fra kuppel- til ægformet, ofte lidt uregelmæssig og med store, grove sidegrene. Derved kommer træet til at ligne Ulmus glabra og ikke Tilia cordata. Grenene er oprette til udbredte, også på gamle træer. Nye grene på ældre træer er mere hængende, de er i øvrigt brune. Unge skud er stærkt hårede og grønne til rødlige i solsiden. Bladene er store, på langskud 10-20 cm. De er lange, stærkt hårede, mest på unge skud. Frugterne er ret store, hængende på lange stilke, hårede, brune og med tydelige ribber. Arten udvikler fertilt frø i Danmark, i modsætning til Tilia cordata som kun gør dette i de mildeste egne på øerne og kun i få år. Arten sætter ofte en del stødskud, dvs. skud nederst på stammen. Tolerant og robust Tilia platyphyllos er både frostog vindfør. Erfaringer tyder på at den kan tåle at vokse i kystområder og stadig holde en rank vækstform uden at bladene slides eller udtørrer. Det skyldes både bladenes behåring, og at bladene er tykke og ret grove. Arten er også robust over for byklima og stressende forhold i byerne. Den viden vi har, tyder også på en meget stor sundhed med få eller ingen angreb af de skadedyr vi kender fra Tilia cordata, såsom mider. Tilia platyphyllos er meget tolerant over for forskellige jordbundsforhold og klarer sig på næsten alle jordtyper, også tør og sandet jord, hvor Tilia cordata klarer sig dårligt. Arten trives ikke godt på våd jord og mosejord ifølge vort nuværende kendskab til den. Frugter hos storbladet lind. Foto: Arne Kronborg Fire sorter Der findes en del sorter af storbladet lind, men i Danmark dyrkes kun få. Fenris er udvalgt ved Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Årslev. Det er en ret svagtvoksende sort med tæt vækst som har oprindelse i samlingen ved arboretet i Hørsholm. Kavaleren er også udvalgt ved Årslev hvor moderplanten stadig står og er godt 20 meter høj. Det er en kraftigt voksende sort med en næsten oval kroneform. Den er ikke eller kun sjældent i produktion. Rubra er en gammel sort, kraftigtvoksende, op til 30 meter høj, med en mere pyramidal form. Unge skud er stærkt rødlige i vinterperioden. Örebro er en svensk sort, mere svagt voksende, knap 15 meter høj, sjældere 20 meter, med en tæt, regelmæssig krone. Den sætter kun få stødskud. Der findes ingen naturbevoksninger i Danmark der kan give frø af erhvervsmæssig interesse. Der er dog anlagt frøhaver på basis af planter af dansk oprindelse. Arten er af omfattet af EU s rådsdirektiv der bestemmer, at kun frø fra kårede kilder på omsættes. FORFATTER Poul Erik Brander er tidligere forskningsleder ved Danmarks Jordbrugsforskning, nu freelance-produktudvikler for planteskoler. 8 GRØNT MILJØ 9/2007
GRØNT MILJØ 9/2007 9
Saltet akkumuleres i gadetræernes jord Tilsaltningsundersøgelser på Holte Stationsvej viser at der trods begrænset salttilførsel sker en opsaltning, men også at saltværn hjælper Af Lars Bo Pedersen, Morten Ingerslev, Mads Krag og Flemming Larsen Holte Stationsvej er en bygade med lav trafikhastighed. Hvert år opsættes der halmmåtter for at beskytte mod vejsalt. Alligevel sker der med årene en tilsaltning af jorden som kan spores gennem et øget indhold af natrium i jorden. Det fører til at jorden bliver stadig mere kompakt med stadigt dårligere vandgennemstrømning og ilttilgang. Og det medvirker til at forværre vækstbetingelserne. Det viser en undersøgelse i Rudersdal Kommune (den daværende Søllerød Kommune). Her blev Holte Stationsvej omlagt i vinteren 1996/1997, bl.a. gennem tilplantning med spidsløn, Acer platanoides Emerald Queen, størrelse 25-30. De blev plantet langs med vejen, i midterrabatten og i et parkeringsanlæg. I bedene blev der anvendt landbrugsjord der ikke tidligere havde været belastet med vejsalt. Omlægningen var et ideelt grundlag for at undersøge forløbet og betydningen af tilsaltningen af den kommende midterrabats byjord. Siden 1997 har vejen lagt jord, planter mv. til den længste danske undersøgelse af vejsaltets betydning i vejnære omgivelser. Den er betalt af Rudersdal Kommune og Skov & Landskab i fællesskab. Ud over at jordens saltindhold akkumuleres, viser undersøgelsen at opstilling af saltværn har klart reduceret saltbelastningen, selv ved de lave trafikhastigheder på Holte Stationsvej. Omvendt synes større højder på saltværnene ikke at have hjulpet. Tidligere undersøgelser har vist at det nytter at opstille saltværn hele vejen rundt om gadetræer på strækninger med større trafikhastighed hvis vækstbetingelserne skal være optimale. Undersøgelser understreger at denne anbefalinger også gælder for bygader med lav trafikhastighed. Ti års målinger Undersøgelsen begyndte i 1997. Hvert år blev der udtaget jordprøver til bestemmelse af saltindholdet før og efter opsætning af saltværn (halmmåtter). Herved har det været muligt at følge saltningen og halmmåtternes virkning de enkelte vintersæsoner og igennem hele forsøgsperioden fra 1997 til 2007. Jordprøverne blev indsamlet i dybden 0-25 cm centralt i midterrabatten og på begge sider af de centralt plantede træer. Derefter blev prøverne slået sammen på tværs af bedet. Jorden blev analyseret for salt og for næringsstoffer. Der blev desuden udført målinger af træernes vækst samt næ- SALTET STRESSER - ISÆR VIA JORDEN Både nationale og internationale undersøgelser har vist at vejsalt har en negativ påvirkning af de fleste træbeplantninger langs vejene, og at vejsalt måske er den af mange stressfaktorer der har den mest uheldige påvirkning af træernes udseende, sundhed og vækst. I Danmark, ikke mindst i byerne, regnes den indirekte saltpåvirkning gennem jorden for at have klart større betydning end den direkte overjordiske virkning på stammer og grene. Det skyldes at der bruges løvtræer der er uden løv i saltningsperioden, og at trafikhastigheden i byen ofte er så lav at saltet ikke sprøjtes op til trækronernes hvilende knopper. Flasker med tragte til indsamling af prøver af vejsprøjt og nedbør på Holte Stationsvejs midterrabat, opsat december 2005. Målerne er placeret i nedgravede grå plastrør. Foto: Lars Bo Pedersen. 10 GRØNT MILJØ 9/2007
Holte Stationsvej 1999 fotograferet ned mod Kongevejen. Rundkørslen bryder midterrabatten i to dele. Foto: Lars Bo Pedersen. salttilførsel, g/m 2 pr. sæson 60 50 40 30 20 10 0 ingen lav høj saltværnshøjde Figur 1. Gennemsnitlig tilførsel af vejsalt (2005/07 og 2006/07) tværs over Holte Stationsvej bag de opstillede halmmåtter. ringsstofstatus gennem bladanalyser. De sidste to år er mængden af vejsalt der havner i midterrabatten målt ved hjælp af opstillede tragte langs hele Holte Stationsvej. Målingerne blev sammenlignet med analyser på træer fra Dronninggårdsskolen i Holte som stammer fra samme planteparti. Disse træer blev plantet samtidig med træerne på Holte Stationsvej, men har kun modtaget minimale mængder salttilførsel, g/m 2 pr. sæson 8 6 4 2 rundkørsel vejsalt. Endelig er der udført referenceanalyser af blade fra spidsløn i Geels Skov tæt vej Holte Stationsvej. Rudersdal Kommune opstiller halmmåtter på Holte Stationsvej for at beskytte træer og jord mod vejsalt. Disse halmmåtter har en højde på cirka 70 cm. Som en del af undersøgelsen er denne højde øget til 90 cm på en mindre strækning af vejen, ligesom der er etableret en strækning Bed 1, træ 1-8 Bed 2, træ 9-15 Bed 3, træ 16 Forsøgsområdet på Holte Stationsvej med 16 træer fordelt i tre bede. forgængerovergang 0 1 2 4 9 10 11 12 13 14 15 16v 16ø Holte station målerposition ved trænummer Kongevejen Figur 2. Tilførslen af vejsalt til Holte Stationsvej i midterrabatten. De 12 målere er placeret ved de angivne træer. helt uden saltværn frit eksponeret mod kørebanen. Salttilførslen langs vejen Saltførslen (NaCl) har været ekstraordinær lille de sidste to vintersæsoner hvor netop tilførslen er blevet målt, men der har vist sig nogle tydelige mønstre: Tilførslen har været en smule større 0,5 meter bag halmmåtterne sammenlignet med i midten af rabatten (figur 1). Mønstret har været det samme i de to år målingerne har foregået. Det skyldes formodentlig at størstedelen af saltet der tilføres midterrabatten, stammer fra saltsprøjt fra vejbanen der ikke når så langt ind over saltværnene. Det vindbårne salt kan nå længere ind over saltværnet. Under hensyntagen til den forskellige tilførsel til rabattens midte og sider kan den gennemsnitlige salttilførsel de to vintre beregnes til 3,3 g/m 2 (3,5 g/m 2 2005/06, 3,1 g/m 2 2006/ 07) bag de opstillede halmmåtter. Det er langt mindre end de 105 g/m 2 og 45 g/m 2 som blev fundet bag halmmåtter på henholdsvis Kongevejen nord for København og Ravnsnæsvej i Birkerød i slutningen af 1990 erne. Årsagen skyldes meget store forskelle i den mængde salt der er udbragt i de to perioder, men også forskelle i trafikhastigheden. Holte Stationsvej er en mindre bygade hvor trafikhastigheden normal ligger mellem 30 og 50 km/t, mens hastigheden er betydeligt større på de andre to veje, ikke mindst Kongevejen, som er en stor indfaldsvej til København. Selv om der kan anes en tendens til en stigning i tilførslen af vejsalt til midterrabatten ned mod Kongevejen, så fremtræder tilførslen nogenlunde ens på Holte Stationsvej når der ses bort fra den lille del af midterrabatten der befinder sig mellem den tilstødende og trafikerede Kongevej og fodgængerfeltet lige ved indgangen til Holte Midtpunkt (figur 2). I dette bed er den årlige tilførsel vokset meget kraftigt til over fire gange så meget som i den øvrige del af midterrabatten, svarende til 14 g/m 2. I overensstemmelse med de små mængder vejsalt der er blevet bragt ud i 2005/06 og 2006/07, er den målte tilførsel af salt til denne del af midterrabatten stadig relativt beskeden. Tilførslen må dog vurderes at være mange gange større i normale vintre og til at være en alvorlig trussel for normal sund plantevækst. Tilførslen af vejsalt der blev målt i midten af midterrabatten bag de 70 cm og 90 cm høje halmmåtter, var ikke statistisk forskellig. Derimod var salttilførslen, hvor der ikke var opstillet saltværn, øget med GRØNT MILJØ 9/2007 11
deposition, g/m 2 60 50 40 30 20 10 0 ingen lav høj saltværnshøjde Figur 3. Tilførslen af vejsalt til midterrabatten på Holte Stationsvej bag 70 cm (lav) og 90 cm (høj) høje saltværn (halmmåtter) samt uden opstilling af saltværn. næsten 20 gange i forhold hertil (figur 3). Det er et forhold der givetvist ville have været mange gange større hvis tilførslen var blevet målt endnu tættere på vejkanten. Saltindholdet øges Siden målingerne startede i 1997, er der tilsyneladende ikke sket en forøgelse i jordens indhold af klorid, hverken bag de høje eller lave halmmåtter eller der hvor der ikke har været opstillet saltværn (figur 4). Ofte er de målte koncentrationer af klorid dog større efter en saltningssæson end før, men dette er langtfra reglen. De høje koncentrationer af klorid der er målt hvor der ikke har været stillet saltværn, skyldes naturligvis at tilførslen her har været stor i løbet af saltningssæsonerne, men kan også delvist skyldes tilfældigheder fordi klorid er meget mobilt i jorden og let udvaskes med overskudsnedbøren. Natrium (Na) opfører sig anderledes end klorid (Cl). I modsætning til Cl kan Na bindes til jordens partikler, hvorfor stoffet ikke udvaskes helt så let. Figuren viser at der er en klar tendens til at koncentrationen af Na stiger med tiden. Siden 1997 er koncentrationen af Na steget fra cirka 2 mg Na pr. 100 g jord til omkring 10 mg Na/100 g jord bag saltværnene og til knap 20 mg Na pr. 100 g jord hvor der ikke har været opstillet saltværn. Det svarer til at koncentrationen af Na i jorden bag saltværnene er øget med ca. 1 mg Na pr. 100 g jord om året, mens forøgelsen har været 2-2,5 mg pr. 100 g jord om året hvor der ikke har været saltværn. Koncentrationerne af Na i jorden er ikke alarmerende høje, men fra at have være kategoriseret som en ikke-saltbelastet jord vil jorden i dag blive betegnet som en svagt saltbelastet byjord. Det betyder at natriumtallet Na t ligger nellem 6 og 15. Uden saltværn når jorden i dag dog op på et niveau der betegnes som saltbelastet, dvs. med et natriumtal mellem 15 og 25. Træernes reaktion De 16 træer på Holte Stationsvej havde generelt en dårlige- Saltværnshøjden er her øget fra 70 til 90 cm, men det gav ikke nogen statistisk sikker effekt. Foto: Lars Bo Pedersen. Geels Skov og Dronninggårdskolen. Samtidig havde træerne fra skoven og skolen et tydeligt lavere indhold af kvælstof (N) i bladene. De øvrige næringsstoffer udviste derimod ikke afgørende forskelle. I slutningen af 1990 erne blev der i to store undersøgelser af forskellige by- og vejtræer på mere end 30 lokalitere vækst og næringsstofstatus sammenlignet med træer fra samme parti på Dronninggårdskolen og med træer i den nærliggende Geels Skov (tabel 1). Skovtræernes alder er ukendt, men det er generelt mindre træer. Især var koncentration af salt i bladene (Na og Cl) tydeligt højere i træerne fra Holte Stationsvej end i træerne fra 100 Før Efter 100 Før Efter Clorid, mg/100 g jord 80 60 40 Clorid, mg/100 g jord 80 60 40 20 20 0 70 cm ingen 70 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 0 70 cm ingen 70 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 70 cm 90 cm ingen 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 Figur 4. Kloridtallet (Cl t ), indhold af Cl i jord målt i mg Cl/100 g jord i løbet af forsøgsperioden målt før og efter opstilling af saltværn. Figur 5. Natriumtallet (Na t ), indhold af Na i jord målt i mg Na/100 g jord i løbet af forsøgsperioden målt før og efter opstilling af saltværn. TABEL 1 VÆKST OG VITALITET Udvalgte Acer platanoides på tre lokaliteter i Holte (gennemsnitstal, 2004). * Målt i 1 meters højde Lokalitet Omkreds* (cm) Højde (m) Na (mg/g) Cl (%) N (%) P (%) K (%) Ca (%) Mg (%) S (%) Dronninggårdskolen 52,0 8,8 0,08 0,32 2,5 0,26 1,2 1,4 0,16 0,22 Holte Stationsvej 43,0 6,0 0,17 0,63 2,0 0,23 1,3 1,3 0,17 0,17 Geels Skov 28,1 7,0 0,05 0,24 2,9 0,21 0,9 0,9 0,24 0,21 Skønnede optimale værdier - - - - 2,5-3,0 0,15-0,2 0,6-1,1 0,5-1,5 0,06-0,15 0,11-0,20 12 GRØNT MILJØ 9/2007
Vejkrydset mellem Holte Stationsvej og Kongevejen. Den lille midterrabat-ø mellem fodgængerfeltet på Holte Stationsvej og Kongevejen er stærkt belastet af vejsalt og anden forurening fra trafik og vejbane. Her er det spørgsmålet om man ikke burde undlade at plante. Foto: Lars Bo Pedersen. ter foretaget analyser af koncentrationen af salt i bladene. De viste et gennemsnitligt indhold på 0,37% klorid (0,1-1,18 %) og 0,25 mg Na/g (0,1-0,7 mg Na/g) i det daværende Københavns Amt. I det daværende Frederiksborg Amt havde bladene et gennemsnitligt indhold på 0,25% Cl (0,1-0,74%) og 0,27 mg Na/g (0,1-0,9 mg Na/g). Lignende analyser fra Lyngbyvej og Nørre Allé i Københavns Kommune foretaget i 2001 viste gennemsnitindhold på 0,38% klorid og 0,4 mg Na/g. På denne baggrund kan saltkoncentrationerne i træernes blade på Holte Stationsvej ikke vurderes som alarmerende høje, om end koncentrationen af især klorid ligger tydeligt over gennemsnittet af ovennævnte målinger. Indholdet af Na i træernes blade var dog tydeligt mere beskeden på Holte Stationsvej end i de refererede undersøgelser. Koncentrationen af kvælstof (N) er dog i den lavere ende, mens koncentrationen af fosfor (P) er noget høj. Koncentrationen af kalium (K) og magnesium (Mg) ligger inden for det optimale område, om end i den højere ende. Både kalcium (Ca) og svovl (S) ligger også inden for det optimale vindue. Det gælder også mangan (Mn) og jern (Fe) der ikke er vist i tabellen. Varierende vækst Træernes størrelse på Holte Stationsvej aftager ned mod Kongevejen (figur 6). Årsagen kendes ikke, men det er nærliggende at tro at den stærkt trafikerede Kongevej kan spille en afgørende rolle. De bedst voksende træer (1-8) findes i bedet længst væk fra Kongevejen på den anden side af rundkørslen på Holte Stationsvej, mens de dårligst voksende træer (8-16) alle findes i de to bede der strækker sig ud mod Kongevejen. Mistanken har især været på vejsalt der bliver slæbt ind fra Kongevejen, men også gene- diameter, cm 45 40 35 30 relle jordbundsforskelle, vindstress og eksponering mod vindtryk fra trafikken kan spille en rolle ligesom andre forureningskomponenter såsom udstødningsgas. Ofte er der lange køer af biler ved lyskrydset ved Kongevejen samt busholdepladser i hver siden af vejen præcist ud for træerne med den dårligste vækst. Det kan øge risikoen for skader fra ozon og kvælstofilter. Før vækstmålingerne blev udført, blev der foretaget generelle jordbundsanalyser. De viste at indholdet af næringsstoffer i jorden er optimal, men analysen blev ikke designet til at forklare forskelle i fordelingen af næringsstofferne i bedenes længderetning eller i de særskilte bede. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 trænummer Figur 6. Diameterfordelingen på træerne på Holte Stationsvej. Forklaring på trænummer, se figur 2. Selv om depositionsmålingerne af vejsalt klart har vist at den største saltbelastning findes i det meget lille bed tæt ved Kongevejen, så har disse målinger heller ikke givet os forklaringen på vækstforskellene. Måske skyldes det at målingerne af salttilførslen er udført i to meget afvigende vintre hvor saltforbruget har været ekstraordinært lille. Forskellene i trævæksten langs Holte Stationsvej er ikke tilstrækkelig belyst. Det er vores overbevisning at det kun kan ske gennem yderligere jordanalyser og gentagne målinger af tilførslen af både vejsalt og andre næringsstoffer til rabatterne under mere repræsentative saltningssæsoner. På baggrund af undersøgelsesresultaterne er det nok spørgsmålet om den lille meget eksponerede del af midterrabatten på Holte Stationsvej helt ud mod Kongevejen overhovedet burde have været beplantet. Vækstbetingelserne er simpelthen for ringe. FORFATTERE Lars Bo Pedersen og Morten Ingerslev er seniorforskere på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Mads Krag er laboratoriefuldmægtig på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Flemming Larsen er tidligere overgartner i den daværende Søllerød Kommune. GRØNT MILJØ 9/2007 13
Endnu mindre VPM-minidumper Ny motortrillebør fra VPM Maskiner forhandlet af Maskinhandler Indkøbsringen. Handy og let, men solid minidumper til de mindre opgaver. Børen er 150 cm lang, 78 cm bred og laster op til 500 kg. Aflæsningen sker hydraulisk uden at hele børen tipper forover. Og der er 6 hk gummiophængt motor, elstart, hydrostatisk styring og mekanisk parkeringsbremse. www.vpm.dk. Kommunerne ind i grønt partnerskab Fjernelse af bjørneklo fra et rekreativt areal, opførsel af et shelter i en privat skov ved en vandrerute, etablering af en handicapvenlig sti til stranden. Det er eksempler på projekter der er kommet ud af den partnerskabsaftale som Miljøministeriet har indgået i samarbejde med Kommunernes Landsforening, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening, skriver Skov- og Naturstyrelsen i sit nyhedsbrev 4/2007. Aftalen udstikker rammerne for partnerskaberne og bakkes op af en pulje fra Skov- og Naturstyrelsen på 10-15 mio. kr. om året de næste tre år. Ideen er at kommuner indgår partnerskaber med lokale ildsjæle, organisationer mv. og får løst miljøproblemer der ellers ikke ville blive løst. Læs på www.groennepartnerskaber.dk. Vi leverer til: Anlægsgartnere Kirkegårde Kommuner Offentlige anlæg Tilbud gives på planteleverancer. De er velkommen til at aflægge planteskolen et besøg. VEJENBRØDVEJ 25-2980 KOKKEDAL TELEFON 48 28 01 77 - TELEFAX 48 28 01 96 salg@vp-as.dk A S Under kongressen er deltagerne taget på havneekskursion. Ti principper for bæredygtige byer Fremtidens byer skal være økologisk bæredygtige. De skal være sunde at bo i, og de skal ikke belaste deres omgivelser med forurening. Men for at udvikle en sådan bæredygtig livsstil, skal byerne planlægges, bygges og bruges på nye måder, og det forudsætter bl.a. visionære og stærke beslutningstagere. Forslagene blev præsenteret på IFHP World Congress 23.-26. september i København som under titlen Futures of Cities trak 700 deltagere fra over 40 lande. Konklusionerne er sammenfattet i publikationen Agenda for Sustainable Living som Huset Mandag Morgen har udarbejdet ved at spørge 50 af verdens førende tænkere og eksperter inden for byudvikling. Svarene er sammenfattet i ti overordnede principper under overskrifter som rediscover the city, redefine city, involve everyday experts, break down silos, de-redesign urban planning og promote corporate urban responsibility. IFHP står for The International Federation for Housing and Planning. Det er et globalt netværk for fagfolk der arbejder med byplanlægning. Organisationen er oprettet i 1913 og holder bl.a. en årlig verdenskongres som i år altså var i København støttet af Realdania og Miljøministeriet. Læs mere på www.ifhp.org og www.ifhp2007copenhagen.dk. 14 GRØNT MILJØ 9/2007
Ny plan for vejens lys Vejdirektoratet supplerer vejreglerne for statsveje Vejbelysningen er udført meget forskelligt rundt om i landet, både med hensyn til armaturer, lyskilder, master og den generelle kvalitet. Det fastslår Vejdirektoratet i en ny belysningsplan hvis formål det netop er at sikre ensartethed. Statens veje er primært motorog motortrafikveje, men belysningsplanen omfatter også de tilknyttede sideanlæg, holdepladser, broer, stier mv. Vejreglerne for vejbelysning rummer i forvejen retningslinjer for vejelysning, men de er altså ikke nok, vurderer Vejdirektoratet. Med den ny belysningsplan bliver vejreglerne suppleret og tolket over for planlæggere, projekterende og udførende, der arbejder med nye lysanlæg og renoverer gamle. Belysningsplanen indeholder overordnede krav til belysningsmateriel samt oversigter over det belysningsmateriel - armaturer, lyskilder og master - som vurderes velegnet for de enkelte anlægstyper. Kun i begrænset omfang specificeres konkret materielvalg. Det gælder f.eks. for de københavnske motorveje. Oversigterne over materiel vil med jævne mellemrum blive opdateret. Det overordnede mål er færre mørkeuheld, men det handler ikke kun om trafikteknik. Der lægges vægt på at etablere smukke, enkle og funktionsdygtige belysningsanlæg, typisk ved kombinationer af master og armaturer som har vist sig at give et passende samspil mellem funktion og æstetik, hedder det i planen der videre påpeger at belysningen har stor indflydelse på oplevelsen af det danske landskab og de enkelte bymiljøer, både for trafikanter og folk der bor i umiddelbar nærhed af vejene. Til de opstillede mål hører f.eks. at begrænse belysningens og belysningsanlæggenes gener og negative visuelle virkning over for omgivelser- Lyset skal harmonere med omgivelserne, dag som nat. (E45, Aalborg). ne og bevare landskabelig ro i aften- og nattetimerne. Desuden anbefales det generelt at vejbelysning inddrages i VVM-undersøgelserne på lige fod med øvrige anlægselementer. Planen indeholder også nye kriterier for hvornår der bør belyses. Det bør der når den såkaldte årsdøgntrafik er over 50.000 køretøjer - eller når der er fremkommelighedsproblemer, komplekse vejforløb, dårlige oversigtsforhold, bynærhed eller høj ulykkesfrekvens. At trafikmængden er en afgørende faktor, er nyt, men i tråd med praksis i det øvrige Europa. De nye kriterier vil medføre at flere strækninger som ikke er belyst i dag, belyses i fremtiden, især bynære motorvejstrækninger. I første omgang omfatter planen kun statens veje før kommunalreformen, men senere skal planen også dække de ekstra veje som blev statsveje efter reformen. Derefter omfatter planen 800 anlæg og 18.000 master hvoraf en stor del er ældre end 30 år. Belysningsplanen kan hentes på www.vejsektoren.dk. sh KILDE. Belysningsplan for statens veje. Vejdirektoratet 2007. 144 s. www.vejsektoren.dk. GRØNT MILJØ 9/2007 15
På Langelinie i Købehavn kan man se skulpturen Det Genmodificerede Paradis der belyses af diodelys. Belysningen ikke kun er funktionel, men en del af værket designet af kunstneren Bjørn Nørgaard. Lysdiodens revolution Det meget energibesparende og driftssikre LED-lys er nu så kraftigt at det kan anvendes snart alle steder i udemiljøet Man kender dem fra cykellygter. Lysdioderne der sikrer et kraftigt lys med en meget lille pære og et minimalt strømforbrug. Men teknologien skaber stærkere og stærkere diodelys der kan bruges til meget andet end cykellygter og lyssignaler. Lyset kan faktisk bruges til næsten al slags belysning, indendørs som udendørs. Og argumentet for at gøre det er økonomisk og miljømæssigt. Man sparer så meget i energi og pæreskift, at den større anskaffelsespris meget hurtigt er betalt. Når man skal finde på en belysning, er det almindelige at tage udgangspunkt i lampen, ikke på selve lyset. Når jeg rådgiver, fokuserer jeg på lysbehovet, ikke på lampeproduktet. Jeg tænker 80% lys og 20% lamper. Markedet tænker nærmest omvendt, siger lysrådgiver Yossi Maman der udvikler belysningsløsninger gen- nem firmaet Ligro Lighting. Hvis man definerer lysbehovet fra starten, kan det aldrig gå galt, siger han. Lyset har med pæren at gøre. Og Yossi Maman vælger efterhånden for det meste lysdioder som alle lamper kan forsynes med. Det er et lavenergiprodukt hvor lyset ikke opstår ved en brandproces som glødelampen, men ved en elektronisk proces. Hvis man projekterer med LED-lys, får man derfor meget store driftsbesparelser i strøm, fastslår han. LED (light-emitting diode) er den tekniske betegnelse for lysdioder der kan lyse i alle mulige farver og toner. LED kan udsende et koldt lys eller udsende et varmere lys. Det findes i alle Kelvingrader mellem 2500 og 6000. Ved 5000 grader Kelvin er lyset koldt. Ved 3500 grader Kelvin ser det varmere ud, forklarer Maman. Kelvingrader er den En lysdiode kaldes også LED (light-emitting diode). Det er en elektronisk komponent og en transducer som omsætter elektrisk energi til synligt lys. En lysdiode er en diode i et gennemsigtigt halvledermateriale. Den aktive lysdiodechip lyset kommer fra, er under 1 mm. Lyset kommer fra frie elektroner i halvledermaterialet der afgiver lyspartikler (fotoner) når de fanges i materialets gitterstruktur. Har fotonen lav energi, bliver lyset langbølget, f.eks. rødt. Har fotonen høj energi, bliver lyset kortbølget, f.eks. blåt. Lysdioder startede som rødt lys i display på lommeregnere, radio, tv mv. I 1990 erne kom der kraftigere røde og grønne lysdioder til bl.a. cykelbaglygter. Senere kom også blå lysdioder. Ved hjælp af fluorescerende stof på den blå lysdiode omdannes noget af det blå lys til gult. Blandingen af det blå og gule opfattes som hvidt lys. Lysets farve kan også påvirkes af farvebelægning indvendig på pæren. Energiøkonomien måles i lumen pr. watt. Et stearinlys giver 1 lumen pr. watt. Diodelys giver i praktisk brug op til 70 lumen pr. watt, mere end sparepærer. Effekten øges fortsat. Der er meget lidt termisk slitage på en lysdiode. Lysudbyttet halveres efter 50.000 timer. enhed man bruger til at måle hvilken farve lys har. Yossi Maman der stammer fra Israel, har boet i Danmark i 28 år og har arbejdet i flere år med lysdiodelys. Hans firma, Ligro Lighting, blev stiftet i 1982 og fungerer i et netværk med teknologiudviklere og producenter i Europa og USA. En vigtig partner er elektronikfirmaet Insta i Tyskland. Hans første løsning med diodelys var belysningen til biografen Imperial for ti år siden. En opgave under projektering er belysningen i Amaliehaven i København. I det store springvand har lamperne hidtil været forsynet med 150 wattpærer beregnet til at holde 2.000 timer. Efter planen skal de samme lamper forsynes med 12 watt lysdioder beregnet til at holde 70.000 timer. Anlægget omfatter cirka 80 lamper hvoraf de cirka 50 er i selve springvandet. Investeringen er betalt tilbage på to år. Et sted der ifølge Yossi Maman også er meget at spare er på jule- og festudsmykning. Den kan skabes af diodelys på nede omkring 0,4 watt hvor man traditionelt bruger 15-25 watt-pærer. Der er andre lavenergilyskilder end diodelys, men ingen er så energieffektive som LED-lys. Den helt afgørende fordel ved LED-lys i forhold til lysstofrør og sparepærer er dog levetiden som er mange gange længere. Desuden er lysdioder fysisk meget små og kræver derfor mindre armaturer. Fiberoptik er en måde at transmittere lys på gennem fiberkabler, men nu er det ifølge Yossi Maman som regel et bedre og mere økonomisk valg at anvende LED-lys. Det betyder dog ikke at diodelys altid er det bedste valg. I Strandparken i Esbjerg er der brugt sparepærer i de 48 delvist nedgravede Moonlight-lyskugler der oplyser den grusede sti. Her er det samlede energiforbrug - 506 watt til 7000 kr. om året - så lavt at det ikke svarer sig at investere i diodelys. Men til lysprojekter med større energiforbrug er diodelyset et valg det er svært at agumentere imod. sh KILDER Interview med Yossi Maman 29.10.07. www.ligro.dk 16 GRØNT MILJØ 9/2007
Effektiv pleje af park og vej med NYT med EURO 4- Motor Hako-Citymaster 2000 Hako Citymaster 2000 sætter nye standarder indenfor anvendelse og kørekomfort. Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring. Fejebredde op til 2500 mm. Beholdervolumen 1,85 m³ EURO 4 motor 100 HK. Alle fordele på en gang Fleksibel redskabsbærer med stort tilbehørsprogram Komfortabel ergonomisk førerkabine med klimaanlæg Optimalt udsyn over arbejdsområde og redskaber Hako-Citymaster 1200 Hako Citymaster 1200, knækstyret med multifunktionelle anvendelsesmuligheder. Fejebredde op til 2270 mm Beholdervolumen 1,00 m³ 2,2 l Yanmar diesel motor 45 HK. Ekstrem manøvredygtig via knækstyring Støjsvag og betjeningsvenlig Tippelad til f. eks. efterfyldning af grusspreder Citymaster 1200 med rotorklipper Citymaster 1200 med fejemaskine og grusspreder Citymaster 1200 med fejemaskine Citymaster 1200 under efterfyldning af grusspreder Lang levetid/lave driftsomkostninger Landsdækkende 24 t. service Produkter af særdeles høj kvalitet Altid sikker levering af reservedele Hako 50 år i Danmark Flere tusinde tilfredse kunder i Danmark Stort program mere end 30 varianter Hako: En sikker partner Ring for rådgivende salg eller uforbindende information: Tlf. 65 381163 En Hako-konsulent vejleder Dem gerne. Odensevej 33 5550 Langeskov Fax 65 38 29 51 E-mail: hako@hako.dk Internet: www.hako.dk-www.hako.com GRØNT MILJØ 9/2007 17
En lille perle ved Øresund Hellerup Strandpark er snart 100 år og fremstår i dag med mange flot fungerende elementer men også med afsnit, der trænger til en kærlig hånd Af Jette Møller Nielsen Hellerup Strandpark er med sine knap 2 hektar kun en lille park, men betragtes alligevel som en perle blandt parkerne i hovedstadsområdet. Unik er den i hvert fald med sin forening af forskellige funktioner: lystbådehavn, En af indgangene til staudehaven findes i havens sydvestlige hjørne. Til højre for smedejernslågen skimtes det ny smedejernshegn ind mod lindearkaden og tennisbanerne. Foto: Gentofte Kommune strand, legeplads, tennisbaner, offentlige toiletter, klubhuse for sejl- og roklubberne og ikke mindst de to haver, rosenhaven og staudehaven. Strandparken betragtes som det første funktionalistiske danske parkanlæg. De forskellige funktioner findes i adskilte rum, men er samtidig underlagt en overordnet plan hvor trærækker binder de enkelte elementer sammen. Og de to haver rummer adskillige elementer af klassisk havekunst. Det er i år 100 år siden forudsætningerne for strandparken blev skabt. Gentofte Kommune erhvervede da et stykke strandeng ud til Øresund. Arealet blev opfyldt og planeret, og en lille vig opstod. Her blev Hellerup Lystbådehavn anlagt. På det opfyldte område bagved blev anlagt en staudehave, som blev åbnet for offentligheden i 1912. De senere elementer i den nuværende strandpark kom til da en villa i området blev købt og nedrevet af kommunen. Så kunne bl.a. rosenhaven anlægges. Den var færdig i 1918. Den ansvarlige for projektering og etablering af anlægget var Gentoftes kommunegartner Gudmund Nyeland Brandt (1878-1945), berømt for sine mange nyskabende have- og parkanlæg. Han var blevet kommunegartner i 1906, og Hellerup Strandpark var et af hans første større arbejder for kommunen. Han tegnede og anlagde staudehaven sammen med en anden havearkitektonisk kæmpe, E. Erstad-Jørgensen, mens rosenhaven blev tegnet sammen med arkitekten Edvard Thomsen. Strandparken er fra starten tænkt som offentlig. Det gør den i sig selv unik, for det var noget helt nyt i Danmark dengang at anlægge offentlige parker. Men den er også helt speciel med sin blanding af funktionalistiske og klassiske elementer. De markante rumopdelinger og rosenhavens stramme symmetri er jo elementer vi genkender fra henholdsvis den italienske renæssancehave og den franske barokhave, siger landskabsarkitekt Lene Hoffmann fra Gentofte Kommunes parksektion. Anlægget fremstår i dag som en blanding af flot fungerende elementer og områder, som trænger til en kærlig hånd. For tre år siden undergik staudehaven en tiltrængt renovering. Rosenhaven trænger 18 GRØNT MILJØ 9/2007
Da staudehaven blev renoveret, blev der anlagt et nyt staudebed og opsat et nyt smedejernshegn langs med lindearkaden. Bænken er fra Trip Trap. Foto: Gentofte Kommune. til en tilsvarende omgang, men det er uvist hvornår det kan ske. Mange interessenter Parken er på godt og ondt præget af de mange forskellige funktioner og forskellige interesser - og af at være en succes: Havnen udnyttes i stigende grad, lystbådefolket breder sig, og det slider mere og mere på hele området. Sammenfattende kan man vel sige at den grundlæggende idé med strandparken er bevaret, men omsat til nutidige forhold, siger distriktsgartner Per Kristensen. Men nemt er det ikke at ha- 5 1 6 2 3 NORD 4 ve med strandparken at gøre, for der er mange aktører involveret i den. Parksektionen har ansvaret for de to haver, stranden og legepladsen. Hellerup Havn har ansvaret for lystbådehavnen og jollepladserne, mens kommunens spildevandssektion har ansvaret for pumpestationen der ligger på området. Hellerup Idrætsklub har ansvar for tennisbanerne, mens kajak-, sejl-, ro- og fægteklubberne for deres klubhuse med omgivelser. De mange aktørers interesser kan godt være i konflikt med hinanden. Vi parkfolk elsker f.eks. det grønne og træalleerne som forbinder de enkelte elementer. Nogle af de oprindelige trærækker kunne godt trænge til at blive genoprettet så sammenbindingen af anlæggets enkeltdele og den oprindelige korsform bliver tydeligere. Men det vil sejlerfolket næppe være positivt stemt over for. Dels synes de at træerne sviner for meget ned i jollerne, dels vil en genopretning gå ud over antallet af jollepladser, siger Per Kristensen. Han er leder af den ene af kommunens parksektions to store gartnergrupper, østgruppen, der består af cirka 20 ansatte. Den anden store gruppe, vestgruppen, har et tilsvarende antal ansatte. Hver gruppe har ansvar for tilsyn, prioritering og udførelse af arbejdet i deres område. Og er delt i fire undergrupper med én til firefem personer i hver. Publikum tager ansvar Staudehaven er anlagt som et rektangel, til de tre sider afgrænset af bøgehække og ind 1. Staudehave 2. Rosenhave 3. Strand 4. Øresund 5. Tennisbaner 6. Lystbådehavn Foto: Cowi 2004. Udsnittet er cirka 310 x 260 m. mod tennisbanerne af en lindearkade. Lindearkaden håndklippes for at bevare de krogede grene. Langs tre af hækkene blev der anlagt tæt tilplantede, farve- og højdeafstemte staudebede - en virkelig nyhed i Danmark i 1912 - og flisebelagte gange. De fire hjørner blev markeret af smedejernspavilloner beplantet med blåregn, og i midten kom der en let forsænket plæne kantet af smalle stauderabatter med stenbedsplanter. I starten var det ikke meningen at græsset skulle betrædes. Men som årene gik, blev det mere og mere umuligt at håndhæve forbuddet, og i 1970 erne blev plænen åbnet for leg og ophold. Så kom der ellers slid på. De små bede med stenbedsplanter blev ustandselig trampet ned og blev nedlagt i 1990. Haven blev brugt utrolig hårdt. Hærværk var et stort problem for os, og til sidst var der nærmest kun plænen tilbage. Men efter den gennemgribende renovering i 2004 respekteres den. Nu passer publikum på anlægget hvilket beviser at hvis noget holdes pænt, så vil folk gerne tage et medansvar for at bevare det pænt, siger Lene Hoffmann. Det trækker heller ikke fra at der næsten hele tiden er gartnere i området, ikke mindst når der er fest på de nærliggende skoler. Elever fra et gymnasium og en folkeskole i nærheden bruger haven meget og meget gerne ved sådanne lejligheder. Førhen blev der ødelagt ting og smidt affald i haven. Men nu tager de unge mere hensyn og samler affaldet op efter sig. Vi har også haft en snak med skolerne om at passe på haven, siger gartner Michael Tellstrøm der dagligt fører tilsyn med parken. For ikke at friste publikum er alt fast inventar såsom bænke og papir- GRØNT MILJØ 9/2007 19
Lindeallé Havn Strandparksvej Staudehaven om foråret. De fire hjørner markeres af hvide narcisser og smedejernspavilloner beplantet med blåregn. Staudehaven er cirka 80 x 40 meter. Foto: Gentofte Kommune. kurve i både staude- og rosenhave boltet fast. Nytænkt beplantning Landskabsarkitekt Jane Schul har sammen med parksektionen stået for renoveringen der sigtede på at bevare de oprindelige ideer med udformning og placering af bedene. Det medførte at de sløjfede stauderabatter rundt om græsplænen blev genindført, men med passende mellemrum afbrudt af et flisefelt omgivet af chaussésten, så man kan gå ind på græsplænen uden at træde planter ned. Det oprindelige forsænkede plateau blev dog ikke genindført. Det er vi blevet kritiseret for, og det er rigtigt at vi ikke var opmærksomme nok på denne detalje da vi lavede renoveringen, siger Per Kristensen. Et trådhegn langs lindearkaden blev afløst af et smedejernshegn som er inspireret af de oprindelige og stadig eksi- sterende smedejernslåger ind til haven. Langs det ny hegn er anlagt et langt staudebed med plads til bænke. De nås ved at gå over græsset, for her er ingen flisebelagt sti langs bedet. Beplantningen blev helt nytænkt. Ifølge Jane Schul var Brandts erklærede intention i staudehaven at sammenstille planter med et ensartet hjemmestedspræg, men intentionen kunne ikke spores i de planter der rent faktisk blev sat i bedene. Der er tale om en blanding af fugt- og tørkekrævende planter der lader til overvejende at være blevet valgt ud fra blomsternes farver, men uden en beskreven, defineret udtryks- eller farveholdning, skriver hun. I den renoverede staudehave er det anderledes. Her er lagt vægt på at stauderne ud over at være smukke kun kræver lidt pleje, har et smukt og holdbart løv og dækker godt. De bageste høje stauder op mod hækkene er afløst af blomstrende buske, der dels forlænger sæsonen, dels kræver mindre pasning. Stauderne er som hovedprincip grupperet efter farver, med forløb fra blåt og rosa over hvidt og gult til varmt orange og røde stauder. Minimale pasningskrav Gartnerne blev i høj grad inddraget i det forberedende arbejde, og i forbindelse med renoveringen blev enhver gartners ønskedrøm til virkelighed for Michael Tellstrøm: Jeg fik lov at plante en hel have til. Det var stort. Han ser helt glad ud ved tanken og tilføjer: Selve plantningen skulle planlægges nøje. Planterne skulle jo passe nøjagtigt sammen og sættes helt tæt, så de hurtigt kunne lukke til og hindre lyset i at komme ned til ukrudtet. Det lykkedes. Allerede andet år dækkede stauderne jorden, og nu lukker de helt til sidst i maj. Nogle stauder kom i spande i stedet for i små potter. Det får planterne til både at udvikle sig og dække hurtigere. Desuden, tilføjer Lene Hoffmann stolt, er stauderne plantet i Enköping-jord, dvs. den specielle jordblanding som stadsgartner Stefan Mattson i den svenske by Enköping bruger. Og som er særlig god. I dag luges der stort set ikke i bedene. Kun virkelig stort og hårdnakket ukrudt fjernes. Stauderne bindes heller ikke op, og deres frøstande får lov at stå efter afblomstring. Først om foråret klippes planterne ned med en hækklipper. Afklippet findeles og lægges i bedene som jordforbedring. Ellers er vanding i meget tørre perioder stort set den eneste pleje planterne får. I hvert bed er der en vandhane til siveslanger der ligger på langs i bedet, så der ikke kommer slanger hen over gangene. Sidst på sæsonen går parksektionens folk haven igennem sammen med Jane Schul 20 GRØNT MILJØ 9/2007