FORRETNINGBESKRIVELSE

ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN - DIGITALISERING AF SYGE- RASKMELDING FORRETNINGBESKRIVELSE VERSION 1.8.1 DATO 2. juli 2012i REFERENCE Release 2012-3 FORFATTER Rasmus Sørensen og Rune Gram-Madsen (Begge KC) Med bidrag fra Alex Larsen (AMS) KONTRAKTNUMMER SF095 Knowledge Cube A/S Bernstorffsgade 50, 7. sal DK 1577 København V T +45 33 98 46 00 F +45 33 14 46 00 CVR 28 51 04 89 www.knowledgecube.net info@knowledgecube.net

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 1.1. Definering af indsatsen 1.2 Formål og baggrund 3 3 2. FORRETNINGSBESKRIVELSE 4 2.1 Baggrund 4 2.1.1 Sygemelding 5 2.2 Raskmelding 6 2.3 Særlige situationer 8 2.4 Definition af datoer 10 2.4.1 Sygemelding 10 2.4.2 Raskmelding 10 Side 2 af 11

1. Indledning Dette dokument indeholder en forretningsbeskrivelse for projektet Digitalisering af Syge/Raskmelding (DaSR). Dokumentet er et uddrag af den samlede forretningsmæssige og tekniske løsningsbeskrivelse for projektet, som kan findes her: https://dokumentationsarkiv.knowledgecube.net/releasedokumentation/forms/allitems.aspx?rootfolder=%2f Releasedokumentation%2FReleases%20%28AMP%2DJN%2DWS%29%2F2012%2D3%2FL%C3%B8sningsbeskrivelser&Initial TabId=Ribbon%2EDocument&VisibilityContext=WSSTabPersistence 1.1. Definering af indsatsen Digitalisering af Syge/Raskmelding var planlagt til release 2011-3, men dele af løsningen blev implementeret i 2011-3. Det fremgår af kapiteloverskriften om området er implementeret i 2011-3 eller senere release. Elementer implementeret i 2011-3: Syge/Raskmelding til ydelsescentret implementeret i DFDG Syge/Raskmelding i A-kassen implementeret i AKM Syge/Raskmelding på Jobnet (Delvist Ny service) Elementer implementeres i 2012-3: Syge/Raskmelding i DFDG Syge/Raskmelding i Jobcentret Syge/Raskmelding på Jobnet (Delvist Ændret forretningslogik) Integration med sygedagpengesystemet 1.2 Formål og baggrund I forbindelse med behandlingen af lovforslag L 95 (lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven) og afbureaukratiseringsforslagene opstod et politisk ønske om, at den ledige kan nøjes med at raskmelde sig én gang ét sted. Dette indgik siden i den politiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen fra maj 2011. Der skal således findes en løsning der kan understøttes elektronisk således at en sygemeldt ledig, som raskmeldes, ikke skal rette henvendelse flere steder. I den sammenhæng vil det være naturligt også at fuldt digitalisere den måde, hvorpå man kan sygemelde sig. Side 3 af 11

2. Forretningsbeskrivelse 2.1 Baggrund Dette notat handler om projektet vedrørende syge- og raskmelding for helt eller delvist ledige medlemmer af en a-kasse, der modtager dagpenge (ledige). Denne definition gælder også personer tilmeldt som dimittender. Med henblik på at løse en række uhensigtsmæssige situationer omkring overlappende kontaktgrupper tages kontanthjælpsmodtagere også med i løsning i et vist omfang. Alle steder, hvor der i dette notat står jobcenteret, gælder dette også for anden aktør, hvis den ledige er henvist til en anden aktør. Når en ledig bliver syg, skal han via Jobnet oplyse, at han er syg. Hvis han er i løntilskudsjob mv., skal han dog alene sygemelde sig hos arbejdsgiveren. Der er dog intet til hinder for, at han også sygemelder sig på Jobnet og dermed undgår at skulle tjekke jobforslag under sygdommen. Hvis den ledige henvender sig hos Jobcenteret eller i a-kassen, har disse også mulighed for at registrere sygemeldingen i det fælles datagrundlag gennem deres respektive it-systemer. I resten af notatet 1 behandles alene de tilfælde, hvor den ledige efter reglerne skal syge- eller raskmelde sig til jobcenteret og ydelsescenteret samt situationer, hvor ledige og sygedagpengemodtagere har mulighed for at melde sig syge eller raske (dette gælder fx kontanthjælpsmodtagere ansat i løntilskud, som vælger at melde sig syge på Jobnet 2 ). Siden december 2010 får a-kassen direkte besked om sygemelding og skal senest en uge efter elektronisk via NemRefusion sende oplysningerne på blanket dp 200b til ydelsescenteret i kommunen. NemRefusion sender et underretningsbrev samt blanket til den ledige. Den ledige skal aflevere blanketten til kommunen inden 8 dage efter afsendelsen af brevet fra NemRefusion. Den ledige har pligt til at anmelde sygefraværet til a-kassen på 1. sygefraværsdag. Dette er en forudsætning for at få ret til sygedagpenge. Der kan dog foreligge fyldestgørende årsager til senere anmeldelse. Blanketten, som den ledige sender til kommunen konstituerer den lediges anmodning om sygedagpenge. Herefter kan udbetalingssagen vedr. sygedagpenge oprettes i kommunen. Ydelsescenteret i kommunen giver besked til Jobcenteret, der kan oprette sygeopfølgningssagen. En ledig, der bliver syg, skal således i dag kun melde dette én gang ét sted enten via Jobnet eller til jobcenteret /a-kassen. Når den ledige har været syg og atter skal modtage dagpenge, men endnu ikke er blevet afmeldt, skal han henvende sig 3 steder for at blive raskmeldt og få genoptaget udbetalingen af a-dagpenge. Han skal, når han er rask, give besked til både ydelseskontoret i kommunen, jobcenteret og a-kassen. Hvis han har været sygemeldt så længe, at han er blevet afmeldt, skal han tilmelde sig som ledig enten via Jobnet eller hos jobcenteret, samt give besked til ydelsescenteret. I dette tilfælde skal han ikke give selvstændig besked til a-kassen, fordi det sker automatisk via tilmeldingen. Afmelding sker efter 3 ugers sygdom. I forbindelse med behandlingen af lovforslag L 95 (lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven) og afbureaukratise- 1 Beskrivelsen bygger på lovforslaget vedr. ændring af anmeldelsesfrister etc., som forventes at trådte i kraft 2. april. 2 Der er dog ikke digital kommunikation med ydelsescenteret for disse grupper. Side 4 af 11

ringsforslagene opstod et politisk ønske om, at der skulle sendes besked om den lediges raskmelding til a-kassen, således at den ledige kan nøjes med at raskmelde sig én gang ét sted. Dette indgik efterfølgende i den politiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen fra maj 2011. I dette notat beskrives en løsning, understøttes digitalt således at en ledig ved såvel en sygemelding som en raskmelding ikke skal rette henvendelse flere steder. 2.1.1 Sygemelding Situationen i dag 1) Den ledige melder sig syg via Jobnet eller undtagelsesvist ved henvendelse til jobcenteret/a-kassen, som i så fald foretager registreringen. 2) Registreringen af sygemeldingen indgår dermed i Det fælles datagrundlag 3) Det fælles datagrundlag sender besked om sygemelding til jobcenteret 4) Det fælles datagrundlag giver besked til a-kassen om sygemeldingen 5) A-kassen logger på NemRefusion med digital signatur og indberetter sygefravær for den ledige (svarer til at udfyldeblanket dp 200b med oplysninger om den lediges status mv.). 6) NemRefusion sender a-kassens oplysninger til kommunen, og der oprettes automatisk en sygedagpengesag i ydelsescentrets sagsbehandlingssystem (edagpengesygdom). 7) NemRefusion genererer et underretningsbrev, som sendes til den ledige med besked på at udfylde den vedlagte blanket og aflevere den til kommunen. 8) Den ledige udfylder blanketten med egne oplysninger 9) Den ledige afleverer blanketten til kommunen 10) Ydelsescenteret sender besked til Jobcenteret om tilkendelse af Sygedagpenge. Herefter kan Jobcenteret oprette sygeopfølgningssagen i sagsbehandlingssystemet. Fase 3 release 2012-3 22. oktober 2012i. I den næste fase af digitaliseringen af sygemelding vil følgende ske: Personer tilmeldt som arbejdssøgende vil automatisk blive afmeldt ved sygemelding, når sygemelding foretages via Jobnet. Ved afmelding igennem Jobcenter eller A-kasse skal afmeldingen ske manuelt. o Hvis sygemeldingen sker fra Jobnet, fra Arbejdsmarkedsportalen eller fra Landssupportsystemet, vil afmeldingen blive udført af det fælles datagrundlag. o Hvis sygemeldingen sker fra et sagsbehandlingssystem i jobcenteret eller en a-kasse, vil det være dette systems ansvar at sikre automatisk afmelding. Ydelsescenteret vil ved modtagelse af besked fra NemRefusion kalde det fælles datagrundlag og forespørge om der allerede foreligger en raskmelding. Samtidigt vil Ydelse aflevere en UUID, der entydigt identificerer sygemeldingen i alle systemerne. Ydelsescenteret modtager derefter elektronisk besked om en raskmelding, hvis raskmeldingen ikke allerede foreligger på forespørgselstidspunktet. Ydelsescenteret vil desuden få besked, hvis der sker opdateringer af sygemeldingen, fx hvis første sygedag korrigeres fra jobcenteret. Ydelsescenteret skal sende besked til jobcentersagsbehandlingssystemet om tilkendelse af Sygedagpenge med henblik på oprettelse af en sygeopfølgningssag. Dette foregår forskelligt afhængig af den enkelte kommunes it systemer. Det er oprettelsen af sygeopfølgningssagen i Jobcenterets itsystem, der ændrer den lediges kontaktgruppe fra a- dagpengemodtager til sygedagpengemodtager. Det betyder, at der i en periode kan være forskel på målgruppe (efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) og kontaktgruppe 3, da kontaktgruppen først oprettes ved oprettelsen af sygeopfølgningssagen i jobcentret, som kan komme efter bevillingen af sygedagpenge. 3 Idet borgeren vil stå som afmeldt med kontaktgruppen dagpengemodtager og en aktiv sygemelding. Dette er den eneste situation, hvor en dagpengemodtager kan stå uden en aktiv tilmeldekategori! Side 5 af 11

Det vil blive præciseret i databekendtgørelsen, at jobcenteret hvis den ledige retter henvendelse til dette har pligt til at registrere sygefravær på 1. fraværsdag. Dette gælder også, når den ledige deltager iet kommunalt projekt. 2.2 Raskmelding Først beskrives situationen, som den er i dag. Dernæst beskrives den digitale løsning, som sikrer, at den ledige kun skal melde sig rask et sted. I dag kan en tilmeldt ledig raskmelde sig til jobcenteret via Jobnet eller ved henvendelse i jobcenteret/a-kassen. Et afmeldt ledig kan raskmelde sig til jobcenteret ved at (gen)tilmelde sig via Jobnet eller ved henvendelse i jobcenteret/a-kassen. I begge tilfælde skal den ledige også raskmelde sig hos ydelsescenteret. Både når der er tale om en tilmeldt og om en afmeldt ledig kræves det, at pgl. Er bærer af blanketter frem og tilbage mellem kommunen og a-kassen: For at den ledige kan få genoptaget udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge fra a-kassen, skal han raskmelde sig hos a-kassen samt aflevere dokumentation på, at der ikke længere udbetales sygedagpenge fra kommunen. Det sker typisk ved, at kommunen påfører udbetalingsbilaget, at dette er sidste udbetaling. Det er kun sjældent at kommunen anvender blanket dp217. I dag Der er forskel på, om den ledige har været syg i mindre end 3 uger (dvs. fortsat står tilmeldt) eller mere (og er blevet automatisk afmeldt). De to situationer er beskrevet særskilt nedenfor: Den ledige står fortsat tilmeldt 1) Den ledige skal raskmelde sig både i jobcenteret og ydelsescenteret og hos a-kassen: a) Jobcenteret via Jobnet eller ved henvendelse til jobcenteret (Jobnet via raskmeldingsknap på Min side eller Sagsbehandlingssystem i et jobcenter (slår igennem i Det fælles datagrundlag )) b) A-kassen (se trin 7) c) Ydelsescenteret 2) Den ledige skal have særlig vejledning om, hvad raskmeldingen betyder, og hvilke instanser der videregives informationer til. Herunder at raskmeldingen medfører stop for udbetaling af sygedagpenge. 3) Raskmeldingen betyder, at sygemeldingen i det fælles datagrundlag lukkes 4) Det fælles datagrundlag sender besked til jobcenteret 5) I visse jobcentre, er det praksis, at Jobcenteret giver besked til Ydelsescenteret, der stopper udbetalingen 6) Den ledige modtager sidste udbetalingsbilag påtegnet, at det er sidste udbetaling 7) Den ledige skal for at få genoptaget sine a-dagpenge sende/indtaste dagpengekort samt sende udbetalingsbilag som dokumentation for sygedagpengenes ophør Den ledige er afmeldt 1) Den ledige skal raskmelde sig via både jobcenteret og Ydelsescenteret: a) Jobcenteret (Jobnet via (Gen)Tilmelding eller Sagsbehandlingssystem i et jobcenter (slår igennem i Det fælles datagrundlag )) b) Ydelsescenteret 2) Den ledige skal have særlig vejledning om, hvad raskmeldingen betyder, og hvilke instanser der videregives informationer til. Herunder at raskmeldingen medfører stop for udbetaling af sygedagpenge. 3) Der sendes en T09 til a-kassen Den ledige behøver dermed ikke særskilt at raskmelde sig hos a-kassen 4) Det fælles datagrundlag sender besked til jobcenteret 5) I visse jobcentre, er det praksis, at Jobcenteret giver besked til Ydelsescenteret, der stopper udbetalingen 6) Den ledige modtager sidste udbetalingsbilag påtegnet at det er sidste udbetaling 7) Den ledige skal for at få genoptaget sine a-dagpenge sende dagpengekort samt udbetalingsbilag som dokumentation for sygedagpengenes ophør Side 6 af 11

Fase 2. release 2011-3, januar 2012 I fase 2 blev beskeden raskmelding digitaliseret fra Det fælles datagrundlag til a-kasse systemerne, således at a-kassen automatisk får besked når den ledige raskmelder sig. Er den ledige blevet afmeldt, skal den ledige tilmelde sig igen, hvilket a-kassen automatisk modtager besked om. Fase 3. release 2012-3- 22. oktober 2012. Fremover bliver proceduren at den ledige raskmelder sig via Jobnets selvbetjening. Juridisk bliver det en pligt for den ledige at raskmelde sig via Jobnets selvbetjening. Kravet om, at den ledige fremover skal raskmelde sig via Jobnet er en ændring af proceduren for den ledige. I dag skal han blot raskmelde sig. Når borgeren raskmelder sig på Jobnet, vil dette være rask fra dagen dermed er sidste sygedag den foregående dag. Dog undtagen den situation, hvor borgeren melder sig rask samme dag, som han har meldt sig syg. I dette tilfælde vil datoen for tilmeldingen automatisk blive sat til dagen efter (sidste sygedag + 1). Den ledige bør således ikke ringe til henholdsvis Jobcenter eller Ydelsescenter for at raskmelde sig. Dog kan både Jobcenter- og Ydelsescentersagsbehandlere undtagelsesvist raskmelde en ledig, hvis f.eks. en ledig sidder til sygeopfølgningssamtale og dér bliver enig med sagsbehandleren om at raskmelde sig. Raskmeldingen er både en tilkendegivelse af rådighed for arbejdsmarkedet og en anmodning om stop af sygedagpenge. Dvs. raskmeldingen fra Jobnet er i begge ovennævnte tilfælde udtryk for, at personen ikke længere ønsker at modtage sygedagpenge. Vejledning til den ledige om konsekvenser ved raskmelding, herunder hvem der videregives informationer til, skal fremgå af Jobnets kvittering og skærmbillede. En sygemeldt ledig skal gå ind via Jobnet og raskmelde sig. Raskmeldingen vil også udgøre en automatisk tilmelding. Ønsker den ledige ikke længere at stå tilmeldt, skal den ledige ind og afmelde sig efterfølgende. Dette gør det nemmere for de mange, idet deres raskmelding også er en tilmelding. De få borgere, der ikke ønsker at stå tilmeldt får en ekstra arbejdsgang. Den ledige kan ikke selv tilbagedatere sin raskmelding via Jobnet, da det er vurderet at ville understøtte uhensigtsmæssig adfærd. Sagsbehandlerne i både jobcenteret og ydelsescenteret 4 vil kunne tilbagedatere en ledigs raskmelding. I de forventeligt få tilfælde, hvor den ledige ikke raskmelder sig rettidigt, kan den ledige henvende sig til jobcenteret eller ydelsescenteret og der afklare, hvilke konsekvenser den manglende raskmelding har. Alle raskmeldinger både fra Jobnet og A-kassen via Arbejdsmarkedsportalen vil have form af en automatisk tilmelding. Den kan blive efterfulgt af en afmelding, hvis borgeren selv afmelder sig eller afmeldes af en sagsbehandler. Hvis raskmeldingen sker fra et sagsbehandlingssystem i jobcenteret eller en a-kasse vil det være sagsbehandleren, der foretager raskmeldingen, som også skal tage stilling til og foretage en eventuel tilmelding (se dog afsnittet om særlige situationer i forretningsbeskrivelsen for afmelding ved sygemelding). Efter den lediges raskmelding vil der både jobcenteret, a-kassen og ydelsescentret få automatisk besked om raskmeldinger. Ydelsescenteret vil, når det modtager en anmeldelse af sygdom via NemRefusion, forespørge hos Det fælles datagrundlag om der foreligger en raskmelding på borgeren. Er det tilfældet håndteres sagen som en start-stop sag, hvilket betyder en administrativ lettelse for sagsbehandleren. 4 I de situationer, hvor man i ydelsescenteret har adgang til jobcenterets sagsbehandlingssystem. Side 7 af 11

Foreligger der endnu ikke en raskmelding på tidspunktet for forespørgslen afleverer Ydelsescentersystemet en unik nøgle, der i det fælles datagrundlag knyttes til sygemeldingen. Når borgeren efterfølgende raskmelder sig via Jobnet vil der digitalt blive sendt besked til Ydelsescenteret. Hvis raskmeldingen foretages af andre end borgeren via Jobnet dvs. af en sagsbehandler vil Ydelsescenteret ligeledes får besked. A-kassen modtager elektronisk besked om både raskmeldingen og gentilmeldingen, og den ledige dermed indikerer at man ønsker at genoptage modtagelsen af a-dagpenge. A-kassen har mulighed for at slå sidste sygedag op i det fælles datagrundlag, hvis personen er medlem af a-kassen. Efter modtagelsen af den lediges raskmelding sker følgende: Jobcenteret vil afslutte opfølgningssagen. Hvis det er jobcenteret, der registrerer raskmeldingen, skal sagsbehandleren tage stilling til hvilken kontaktgruppe, den ledige fremover skal tilknyttes samt om den ledige skal tilmeldes. A-kassen kan påbegynde udbetalingen af a-dagpenge ved modtagelse af dagpengekort, idet raskmelding også dokumenterer ophør af sygedagpenge i og med ydelsescenteret får besked fra Det fælles datagrundlag. Ydelsescenteret vil lukke ydelsessagen og stoppe udbetalingen af sygedagpenge per sidste sygedag. Fase 3 betyder, at blanket dp217 skal afskaffes, samt at den ledige heller ikke behøver at sende udbetalingsbilag til a-kassen. 2.3 Særlige situationer A. En ledig går direkte fra sygdom til beskæftigelse En ledig, der går direkte fra sygemelding til ny beskæftigelse, skal aktivt gå ind og raskmelde sig via Jobnets selvbetjeningsdel. I de tilfælde hvor den ledige kun melder sig rask til ydelsescenteret for at stoppe sygedagpengeudbetalingen, skal sagsbehandleren, hvis der er oprettet en opfølgningssag, raskmelde overfor Jobcenteret. Enten ved at foretage raskmeldingen direkte i Jobcentersystemet, som sender raskmeldingen videre til det fælles datagrundlag eller ved at advisere Jobcenteret, som så foretager raskmeldingen i Jobcentersystemet og dermed i det fælles datagrundlag. Hvis der ikke er oprettet en opfølgningssag (dvs. kontaktgruppen i det fælles datagrundlag er ikke skiftet til sygedagpengemodtager), vil sygemeldingen automatisk blive lukket efter 60 dage. I denne situation kan sagsbehandleren dog også vælge, at advisere Jobcenteret, som derefter kan foretage raskmelding i det fælles datagrundlag. B. En ledig går direkte fra sygdom til anden ydelse Hvis en ledig går direkte fra sygedagpenge til en anden ydelse, skal skiftet i kontaktgruppe foretages af sagsbehandleren i Jobcenteret. Sygemeldingen skal afsluttes af sagsbehandleren før skiftet af kontaktgruppen. Ved afslutning af sygemeldingen pga. skift af kontaktgruppen, får Ydelsescenteret besked om ophør med angivelse af sidste dag med ret til sygedagpenge, samt ophørsårsag. Hvis borgeren stadig er syg, skal der foretages genregistrering af sygemeldingen under den nye kontaktgruppe. C. Ophør af sygedagpenge initieret af kommunen Ledige, der ikke længere er berettigede til at modtage sygedagpenge enten på grund af lægeerklæring, manglende medvirken eller ved ydelsesudløb og som derfor raskmeldes af kommunen, skal af Jobcenteret inden ydelsens ophør have vejledning, der gør, at den ledige er vidende om, at hvis der ønskes igen at modtage a- dagpenge, skal der raskmeldes via Jobnets Min Side. Endvidere skal Jobcenteret/Ydelsescenteret vejlede den ledige i den lediges muligheder for at søge kontanthjælp og hvilke rettigheder og klagemuligheder den ledige har. Jobcenteret skal sørge for, at kontaktgruppen og sygemeldingen i Det fælles datagrundlag afsluttes (se ovenfor). Der vil følge en angivelse af årsagen til afslutningen af sygemeldingen (raskmeldingen) med. Side 8 af 11

Ydelsescenteret skal give besked til Jobcenteret, hvis raskmelding er kommet ind gennem UDP/Oplysningsskema, og der er påbegyndt en opfølgningssag i Jobcentret. Hvis en kommune ikke har digital kommunikation, mellem ydelsescenteret og Jobcenteret, er det kommunens eget ansvar at overføre information manuelt. I alle andre tilfælde, vil DFDG være opdateret (Jobnet, Jobcenter, A-kasse). Hvis der ikke gives besked, vil borgeren stå som sygemeldt dagpengemodtager i 60 dage, hvorefter sygemeldingen afsluttes. D. Automatisk afslutning af sygemelding, hvis borgeren ikke skifter kontaktgruppe Når raskmeldingen ikke er det, der afslutter Ydelsessagen, vil det fælles datagrundlag automatisk afslutte sygemeldingen efter 60 dage, hvis ikke Jobcenteret har skiftet kontaktgruppen til sygedagpengemodtager (eller anden kontaktgruppe), da det er uhensigtsmæssigt, at der i Det fælles datagrundlag ligger en række åbne sygesager, som aldrig lukkes med mindre den ledige igen kommer i berøring med beskæftigelsessystemet. Det fælles datagrundlag sender besked til Jobcenteret og ydelsescentret om afslutning af sygemeldingen. E. Håndtering af fravær og fritagelser under sygemeldingen Der gennemføres i forbindelse med digitaliseringen af syge- og raskmelding for forsikrede ledige ændringer, der muliggør at visse (men ikke alle) fraværs- og fritagelsesregistreringer fortsætter mens borgeren er sygedagpengemodtager og har en opfølgningssag i jobcenteret, dog med en markering af, at de er inaktive. Ved afslutningen af opfølgningssagen (oftest når borgeren raskmeldes) dvs. når borgeren ikke længere er sygedagpengemodtager genaktiveres fraværs- eller fritagelsesregistreringen automatisk hvis dens slutdato ikke er overskredet. Problemet er, at i dag forsvinder den lediges fritagelser; fx fremtidig ferie, hvis den ledige sygemelder sig. Det vil sige, at en ledig, der har meldt ferie om tre uger og dernæst sygemelder sig i to dage, ikke længere har en ferie registreret hverken i Det fælles datagrundlag eller i det kommunale sagsbehandlingssystem. Den ledige tager på ferie og imens indkaldes han til samtale, da systemet ikke kan se den ferie, som den ledige rettidigt har anmeldt. En række andre fraværsregistreringer, vil automatisk blive lukket ved en afmelding i fm. Sygemeldingen der er tale om situationer, som vil forekomme yderst sjældent. F. Flytning Hvis en sygemeldt borger flytter til et andet Jobcenter (og dermed almindeligvis og til en anden kommune), skal sygemeldingen blive stående åben i det fælles datagrundlag. Dette håndteres ved, at borgerens jobcentertilknytning i det fælles datagrundlag ændres før fraflytterjobcenteret foretager lukning af sygemelding og kontaktgruppe i eget system. Tilflytterjobcenteret kan herefter hente sygemelding og (gen)oprette kontaktgruppen. G. Ændring af første sygedag Hvis en borger melder sig syg på Jobnet og efterfølgende oplyser, at denne dato ikke var første sygedag, eller der på anden måde er behov for at opdatere den først registrerede første sygedag, skal jobcenteret eller a-kassen foretage opdateringen i det fælles datagrundlag. Opdateringen indeholder også den bemærkning, som sagsbehandleren har anført som begrundelse for opdateringen. Opdateringen af første sygedag vil blive sendt til a-kassen. Hvis a-kassen således modtager en opdateret første sygedag fra det fælles datagrundlag inden der er sendt oplysninger til NemRefusion, skal a-kassen i beskeden til dette system sende den senest modtagne første sygedag. Hvis a-kassen ved modtagelse af en opdateret første sygedag har sendt oplysninger videre til NemRefusion, skal a-kassen ikke sende en ny besked til dette system. Hvis Ydelsescenteret ændrer 1. sygedag og der ikke er en dato for raskmelding får Jobcenteret besked om den nye 1. sygedag via snitfladen mellem KMD dagpenge og de kommunale systemer, og skal ændre dato i det Side 9 af 11

fælles datagrundlag, hvis den ikke stemmer overens med den 1. sygedag, som er kendt her. Hvis der allerede foreligger en raskmelding, vil det ikke være nødvendigt at opdatere 1. sygedag i det fælles datagrundlag. H. Genoptagelse af sag Hvis en borgers sag skal genoptages fx efter en klage eller fordi borgeren atter medvirker til opfølgningen er det vigtigt, at det er den samme sygemelding, som genåbnes i det fælles datagrundlag. Årsagen til dette er, at det kun er via den oprindelige sygemelding, at Ydelsescenteret kan få besked om både genoptagelsen af sagen og en ny efterfølgende raskmelding. Sagsbehandleren i jobcenteret skal således genfinde det afsluttede fraværsforhold og fjerne slutdatoen fra dette. Det vil her være obligatorisk at angive en årsag og en kommentar. Hvis borgeren i mellemperioden har modtaget en anden ydelse (eller stået tilmeldt uden ydelse) og i den forbindelse er eller i denne periode har været sygemeldt, vil det ikke være muligt, at genåbne den afsluttede sygemelding. I den situation, skal der ske en manuel håndtering, hvor jobcenteret giver besked til ydelsescenteret. 2.4 Definition af datoer I syge-raskmelding arbejdes med en række datoer. Der kan være forskel i datodefinitionen ift. Jobnet og Jobcenter, da det er muligt for sagsbehandlere at tilbagedatere en sygemelding og en raskmelding fra Jobcentret, mens borgeren kun har mulighed for at registrere sig syg og rask på registreringsdatoen. 2.4.1 Sygemelding Første sygedag o Borgeren er syg fra og med denne dato. Anmeldelsesdato for sygemeldingen den dato, hvor sygemeldingen anmeldes af borgeren. o Ved registrering fra Jobnet vil anmeldelsesdato være den samme som første sygedag. o Normalt vil anmeldelsesdatoen være lig Første sygedag, men hvis borgeren ikke anmelder sygemeldingen på første sygedag, kan Jobcenteret modtage anmeldelsen senere end første sygedag. Ydelsescentrets sagsbehandler skal tage stilling til om anmeldelsen er rettidigt foretaget. Registreringsdato for anmeldelsen af sygemeldingen o Den dato, hvor sygemeldingen registreres. Normalt vil registreringsdatoen være lig anmeldelsesdatoen, men grundet forskelle i kommunale arbejdsgange kan registreringen ske senere end anmeldelsen o Første sygedag vil kunne registreres op til 28 dage tilbage i tid fra dags dato. 2.4.2 Raskmelding Rask fra datoen o Fra Jobnet er det den dag, som personen har registreret sig rask på Jobnet. Datoen gemmes ikke, men bruges til at udlede Sidste sygedag. Denne dato vil altid være den samme som Anmeldelsesdatoen og Registreringsdatoen, da registreringen foretages fra Jobnet. o Jobcentret vil altid skulle registrere den korrekte dato for sidste sygedag. o Hvis Første sygedag er lig Rask fra datoen (dvs. at man syge- og raskmelder sig samme dag), så vil Rask fra datoen være lig Sidste sygedag. Gentilmelding af personen foretages i dette tilfælde med registrering af tilmeldedato til dagen efter sidste sygedag. Sidste sygedag dato som registreres i DFDG. o Fra Jobnet registreres datoen som Rask fra dato fratrukket én dag. o Når en sagsbehandler registrerer en raskmelding, skal det foretages som sidste sygedag. Side 10 af 11

Gentilmelding af personen kan i dette tilfælde foretages med registrering af tilmeldedato til dagen efter sidste sygedag Anmeldelsesdato for raskmeldingen o Den dato, hvor raskmeldingen anmeldes af borgeren. o En sagsbehandler kan tilbagedatere en raskmelding i særlige tilfælde, hvorfor anmeldelsesdag for raskmeldingen og/eller registreringsdag er en anden end Rask fra datoen. Registreringsdato for anmeldelsen af raskmeldingen o Den dato, hvor raskmeldingen registreres. Normalt vil registreringsdatoen være lig anmeldelsesdatoen, men grundet kommunale arbejdsgange kan registreringen blive forsinket. Side 11 af 11