Dato: 6. februar 2013 Sag: OK-12/16598-4 Vejledning om klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud Indledning I dag står ca. 4.300 elever uden en praktikplads. Det er en uholdbar situation både for de unge og for samfundet generelt. Derfor har regeringen som led i en samlet, forstærket indsats for flere praktikpladser, i forbindelse med finanslov 2013, indgået en aftale med Enhedslisten om, at statslige ordregivere skal forpligtes til i relevante udbud efter et følg- eller forklarprincip at overveje brugen af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Følg- eller forklarprincippet indebærer, at statslige ordregivere enten skal anvende sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud eller forklare, hvorfor de ikke gør det. Nedenfor følger en beskrivelse af: hvem er omfattet af følg- eller forklarprincippet hvad er en social klausul om uddannelses- og praktikaftaler, hvilke uddannelses- og praktikaftaler, der kan stilles sociale klausuler om, hvad der forstås ved relevante udbud, og hvilke overvejelser ordregiver skal gøre sig i vurderingen af, om et konkret udbud er egnet til en social klausul om uddannelses- og praktikaftaler og følg- eller forklarprincippet Hvem er omfattet af følg- eller forklarprincippet? Følg- eller forklarprincippet gælder for de statslige ordregivere. Statslige ordregivere omfatter statslige myndigheder og tilknyttede institutioner herunder selvejende institutioner såsom uddannelsesinstitutioner. Desuden er selskaber, som fuldt ud er ejet af offentlige myndigheder og ikke er i konkurrence, omfattet. Konkret gælder det for nuværende Sund og Bælt Holding A/S, Energinet.dk, Metroselskabet I/S, Udviklingsselskabet By og Havn I/S, Statens Ejendomssalg A/S, Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S, DSB samt Finansiel Stabilitet A/S.
Hvad er en social klausul om uddannelse- og praktikaftaler? En social klausul om uddannelses- og praktikaftaler er et krav i et udbud om, at den leverandør, der vinder opgaven, skal påtage sig at ansætte en eller flere elever til brug for udførelse af kontrakten. Hvilke uddannelses- og praktikaftaler? Den sociale klausul skal tage afsæt i en uddannelse omfattet af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. eller lov om erhvervsuddannelser. Begge uddannelsesordninger indeholder praktikforløb og omfatter en flerhed af uddannelser inden for bl.a. byggeri, fremstillingsvirksomhed, transport, medier, sundhed, elektricitet, fødevarer, service og merkantile erhverv. Et praktikforløb beror på en aftale mellem en elev under uddannelse og en arbejdsgiver. På uddannelsesguiden www.ug.dk findes information om ordinær uddannelse, voksen- og efteruddannelse samt job og arbejdsmarkedsforhold i Danmark. Guiden, som giver mulighed for at søge på job, uddannelse og fagområde, indeholder nærmere oplysninger om de enkelte erhvervsuddannelser, herunder hvilke erhvervsskoler, der udbyder de enkelte uddannelser, og kontaktoplysninger på skolerne. Hvad forstås ved relevante udbud? Relevante udbud er som udgangspunkt: 1. Bygge- og anlægskontrakter, hvor kontrakten udføres her i landet, har en varighed af mindst 6 måneder samt en kontraktværdi på mindst 10 mio. kr. eksklusiv moms og/eller minimum 4 mio. kr. i lønsum. 2. Tjenesteydelseskontrakter, hvor kontrakten udføres her i landet, har en varighed af mindst 6 måneder, indeholder et driftselement, (fx rengøringsydelser og kantinedrift) og samtidig har en kontraktværdi på mindst 10 mio. kr. eksklusiv moms og/eller minimum 4 mio. kr. i lønsum. Det vil typisk ikke være relevant at stille krav om uddannelses- og praktikaftaler i udbud af varekontrakter (dvs. krav til produktionen). Det skyldes, at produktionen af varer oftest vil foregå i leverandørens hjemland, hvormed der er mindre sandsynlighed for at skabe praktikpladser i Danmark. Det skal fremhæves, at en klausul om uddannelses- og praktikaftaler ikke nødvendigvis vil skabe danske praktikpladser. Det skyldes, at det følger af EU-retlige principper, at leverandøren har ret til at ansætte elever fra 2
sit hjemland eller andre EU-lande omfattet af uddannelsesordninger, som svarer til de danske uddannelsesordninger, som klausulen er baseret på. Finder ordregiver, at det konkrete udbud ikke falder ind under kategorien relevante udbud, skal ordregiver ikke foretage sig yderligere. Ordregiver skal således ikke i disse tilfælde forklare, hvorfor udbuddet ikke indeholder en social klausul om uddannelses- og praktikaftaler. Falder det konkrete udbud derimod ind under kategorien relevante udbud, skal ordregiver foretage en konkret vurdering af, om den opgave, som udbydes, i praksis egner sig til en social klausul om uddannelses- og praktikaftaler. Det skyldes, at lovligheden af en social klausul altid vil bero på en konkret vurdering. Nedenfor følger en gennemgang af de overvejelser, ordregiver bør gøre sig i den forbindelse. Selvom det konkrete udbud falder udenfor kategorien relevante udbud, er ordregiver ikke afskåret fra at anvende en social klausul i udbuddet, hvis dette i øvrigt sker indenfor de juridiske rammer. Når udbuddet vurderes at være relevant for følg- eller forklarprincippet Efter udbudsdirektivets artikel 26 1, kan ordregiver fastsætte sociale krav til kontraktens udførelse, hvis kravet er foreneligt med EU-retten 2. Når ordregiver skal beslutte, om der skal anvendes en social klausul, skal ordregiver derfor gøre sig følgende overvejelser 3 : Vurder, om den udbudte kontrakt indeholder arbejdsopgaver, der er relevante i forhold til uddannelses- og praktikaftaler. Det er en grundlæggende og ufravigelig betingelse, at en social klausul skal være knyttet til kontraktens udførelse. Det betyder, at kravene til kontraktens udførelse skal være knyttet til de opgaver, som er nødvendige for at levere de tjenesteydelser eller gennemføre de bygge- og anlægsarbejder, som udbydes. 1 Tilsvarende bestemmelse findes i forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 38 og forsvars- og sikkerhedsdirektivets artikel 20. 2 For udbud der ikke er omfattet af udbudsdirektiverne, er der formentlig videre rammer for brugen af sociale klausuler. Men da udbuddet hvis det har grænseoverskridende interesse - under alle omstændigheder er underlagt TEUF s principper, herunder proportionalitetsprincippet, kan ordregiver for at være på den sikre side inddrage de samme overvejelser, som hvis udbuddet er omfattet af udbudsdirektiverne. 3 Overvejelserne bygger på udbudsdirektivets artikel 26 og TEUF s proportionalitetsprincip. 3
Selvom kontrakten vedrører håndværksarbejder (udførende fag), som på papiret kan være relevante for gennemførelse af uddannelses- og praktikaftaler, kan kontrakten konkret indebære, at der skal anvendes specialistviden. Ordregiver bør i sådanne tilfælde overveje, om det overhovedet er relevant at inddrage elever i opgaveløsningen, eller om et sådant krav vil være uegnet (uproportionalt) i forhold til den pågældende kontrakt. Undersøg, om der er mangel på praktikpladser inden for det uddannelsesområde, der er fundet relevant for kontraktens udførelse. Ordregiver skal være opmærksom på, om praktikpladsens funktioner passer til de relevante stadier i uddannelsen, som den enkelte elev befinder sig på. Det skal også vurderes, om elevernes eventuelle fravær (på grund af skoleophold) i en del af kontraktperioden kan indebære, at det er meningsløst at stille krav om uddannelses- og praktikaftaler i forhold til den konkrete kontrakt. Under alle omstændigheder er det en god idé, at ordregiver ringer til de erhvervsskoler, som udbyder den eller de uddannelser, som er relevante for kontrakten for at høre, om der er praktikpladsmangel samt høre om uddannelsernes sammensætning og indhold. Oplysninger om erhvervsskolerne findes som nævnt på www.ug.dk. Undersøg sammenhængen mellem kontraktens varighed og de relevante uddannelsers sammensætning. Proportionalitetsprincippet indebærer, at en klausul om ansættelse af elever ikke må forpligte tilbudsgiveren i længere tid end den udbudte kontrakts løbetid. Det er derfor vigtigt at undersøge, om praktikdelen på de enkelte uddannelsesaftaletyper løber længere tid end den udbudte opgave. Proportionalitetsprincippet indebærer tillige, at ordregiver ved kontrakter af ganske kortvarig periode bør overveje, om det overhovedet vil være muligt for leverandøren at oprette praktikpladser til brug for kontraktens udførelse. Hvis det ikke er muligt, vil en klausul om uddannelses- og praktikaftaler ikke være proportionalt og dermed EU-stridigt. For kontrakter af kortere tidsmæssig udstrækning end en hel erhvervsrettet ungdomsuddannelse bør ordregiver derfor konkret vurdere tilbudsgivernes faktiske muligheder for at ind- 4
gå uddannelses- og praktikaftaler, der ikke overstiger kontraktens løbetid. Vurder, hvor mange elever kontrakten kan bære. Antallet af elever, der skal beskæftiges under kontrakten, skal være proportionalt med opgavens art og størrelse. Ordregiver skal vurdere, hvor mange medarbejdere en potentiel leverandør må forventes at anvende på kontraktens udførelse og med afsæt i dette vurdere, om og i givet fald hvor mange elever, der kan stilles krav om. Kontraktværdien og den samlede lønsum kan være indikatorer for, hvor mange medarbejdere, der kræves for at løse opgaven. Begge elementer bør indgå i vurderingen, da kontraktværdien alene ikke nødvendigvis giver et billede af, hvor mange medarbejdere opgaven kræver, bl.a. fordi materialeomkostninger m.v. kan udgøre en væsentlig del af udgifterne. På tilsvarende vis kan medarbejdergruppens sammensætning have betydning for vurderingen af opgavens medarbejdermæssige størrelse. Ovenstående er forhold, som ordregiver altid bør inddrage i den konkrete vurdering af, om kontrakten egner sig til en social klausul. Ordregiver skal dog være opmærksom på, at det ikke er muligt at opstille en udtømmende liste over forhold, der skal indgå i vurderingen af, om det konkret er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at stille krav om uddannelses- og praktikaftaler. Egner opgaven sig til en klausul om uddannelses- og praktikaftaler, kan der læses nærmere om, hvilke EU-retlige krav der stilles til udformningen af en social klausul i Rapport om sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud fra december 2012. Rapporten findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside (www.kfst.dk) og beskriver de retlige rammer for anvendelse af en social klausul om uddannelses- og praktikaftaler. Rapporten indeholder også eksempler på, hvordan en klausul kan udformes, så den ikke er i strid med EU-retten. Følg- eller forklarprincippet Falder det konkrete udbud ind under kategorien af relevante udbud, og vælger ordregiver ikke at anvende en social klausul om uddannelses- og praktikaftaler enten fordi udbuddet ikke egner sig til en social klausul, eller fordi ordregiver af andre grunde ikke ønsker det skal ordregiver forklare hvorfor. Forklaringen skal fremgå af ordregivers hjemmeside. 5
Forklaringen kan eksempelvis være, at der ikke er mangel på praktikpladser indenfor det uddannelsesområde, der er relevant for kontrakten og kontrakten dermed ikke er egnet til en social klausul om uddannelses- og praktikaftaler. Status på anvendelse af sociale klausuler om uddannelses- eller praktikaftaler For at kunne gøre status på indsatsen skal alle ministerier ved udgangen af 2013 udarbejde en status på anvendelsen af sociale klausuler om uddannelses- og praktikpladser indenfor ministerområdet og sende den til Erhvervs- og Vækstministeriet. Vejledning Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgiver, med udgangspunkt i ovenstående rapport, medio 2013 en vejledning i brugen af sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler. Styrelsen vil i den forbindelse også afholde informationsmøder om emnet. Deltagelse vil være gratis. 6