Seminar on dyrs transportegnethed, Oslo 2. november 2016 Transportegnethed hos svin - biologisk grundlag for danske og internationale regler AARHUS UNIVERSITET Mette S. Herskin
Præsentation Mette S. Herskin Uddannet adfærdsbiolog Seniorforsker på AU-FOULUM Projekt-eksempler Indretning af sygebokse til halte køer og køer med mastitis Halekupering og smerter hos svin Transportegnethed: søer, malkekøer, brokgrise Pain, injury and misery
Disposition Hvad forstås ved transportegnethed? Er de nuværende retningslinjer baseret på forskning? Forskning i svins transportegnethed? - udsættersøer hvad har vi gjort i det danske projekt? - brokgrise
Hvad betyder transportegnethed?
Et paradoks? ~ andre elementer i et produktionsdyrs liv med betydning for dyrets velfærd Næsten alle danske produktionsdyr transporteres i løbet af deres liv Dyretransport får opmærksomhed i medierne (og af NGOere, politikere) Er opmærksomheden og omfanget af dyretransporter afspejlet i forskningsindsatsen? Forskning i dyrenes egnethed til transport? Der findes kun meget lidt systematisk indsamlet viden i DK og i udlandet
Nuværende retningslinjer Veterinærfaglig vurdering Arbejdsgrupper med forskellige stakeholders På trods af omfang og vigtighed Ikke baseret på systematisk indsamlet viden
Tidligere undersøgelser Ingen har før fulgt dyrene fra farm til efter ankomst, så ingen ved reelt hvordan dyrenes tilstand ændrer sig
Ny dansk forskning Veterinærforlig II Projektperiode 2013-2016 Slagtekyllinger, søer og køer efter endt produktion (udsætterdyr) Nationale transporter, inddrager ikke ophold på slagteriet De første preliminære resultater om søerne
Undersøgelsens formål 1. At etablere ny viden om ændringer i relevante mål for belastning og transportegnethed hos slagtesøer efter transport til slagteri (<8t) for at besvare hovedspørgsmålet: fører transport af disse dyr til en forværring af dyrenes tilstand? 2. At etablere ny viden om risikofaktorer (knyttet til såvel soen som transporten) for forværing af dyrenes tilstand i løbet af transporten
Transport af søer i Danmark Mere end 400.000 dyr/år, slagtes i Danmark eller eksporteres Nationale transporter < 8t Bio-security dyrene udleveres ofte fra vogn placeret nær offentlig vej (max 2t, tiden regnes ikke med i transporttiden)
Forsøgsprotokol Transport i 0 8 timer Søer fra private besætninger, som vælges tilfældigt, dog stratificeret efter afstand til slagteri (leverer til Skærbæk, leverer over 8-10 søer per gang) Landmanden beslutter hvilke dyr han vil slagte Indsamlet data omkring adfærd, klinik, klima og transportforhold på alle stadier fra udlevering til ankomst på slagteri over 30 parametre
Transporttid for søer til Skærbæk 7-8 timer 5-6 timer 3-4 timer 1-2 timer 522 søer fra 14 danske besætninger, indsamlet jan 2015 til febr 2016 Dyreforsøgstilladelse muliggjorde at vi kunne se bort fra danske særregler Vi ønskede en jævn fordeling af transporttider
Adfærd i udleveringsvogne
Deskriptivt studie Kun begrænset hvile ~ stald Øget aggression ~ stald (forværredes ved høje temperaturer) Ikke direkte undersøgt sammenhæng til transportegnethed, men brug af udleveringsvogne kan udfordre søernes velfærd Herskin et al., 2016
Preliminære results Data fra 395 af de 522 søer Transporteret 72-469 minutter (gennemsnit: 250 min) Efter transport: skrammer og sår pr so halthedsscore (men kun meget lidt) Ændringerne blev værre med længere transport og hvis der var pauser i transporten + når det var varmt Udsættersøers kliniske tilstand forværres under transport, og blandt risikofaktorer for forværring er især forhold ved transporten (varighed, pauser, klima) Fogsgaard et al., 2016
Transportegnethed hos grise med udposning ved navlestedet Mette S. Herskin AARHUS UNIVERSITET Projektet var finansieret af Videncenter for Dyrevelfærd
Baggrund Brokgris = slagteridiagnose Nyere resultater fra KU-SUND: der er andet i posen end brok (Andersen et al., 2014) Multifaktoriel lidelse som er vanskelig at forebygge eller avle væk Forekomst ca 1-4% af alle svin, dvs mindst 170.000 dyr/år som kommer til slagteri og næsten 1 mio danske grise (Petersen et al., 2008)
Brokgrise omtales ikke i EUtransportforordning Omtales i Nordamerikanske retningslinjer, men kun ved begrænset bevægefrihed Dansk retningslinje (15 cm, ingen sår) Ellers skånetransport og dyrlægeerklæring
Ophold i udleveringsrum 28 dyr med poser Post hoc opdelt ± brok Klinik før og efter Hjemmesti: Foder: Tørfoder ad libitum Berigelse: 5-7 kg hvedehalm Belægningsgrad: 1 m 2 /gris Gruppestr. : 12-13 36 % fast gulv Adfærd i de 6t Model-udleveringsrum (8 stk): Foder: Ingen Berigelse: Ingen Belægningsgrad: 0,65 m 2 /gris Gruppestr.: 13 Ingen fast gulv Pose-patologi Schild et al., 2015
4 Krop P< 0.001 3 Pose P=0.064 3 b 2 2 1 1 b 0 a 0 6t 6t Hjemmesti Efter 6t Hjemmesti Efter 6t a Uafhængig af pose eller ej og typen af pose: flere hudlæsioner efter 6 timer i udlevering
Resultater og diskussion Posegrise: agg., latenstid til at ligge, læsioner på sæk = afvigelse fra post mixing adfærd dyrene vil undgå skade på pose? Grise m. NB vs de to andre: sidde, ligge = Brokgrise er i motivationel konflikt? Belastning? Forskel i adfærd og klinik i de 6 timer, især for grise med ægte brok
Udlevering Læsning Sammenblanding Høj belægning Nyt miljø Fravær af foder (faste) Ingen berigelse Nyt miljø Håndtering Tvungen motion Ramper Forsøg 1 Transport Sammenblanding Høj belægning Lastbilens design Rejselængde Forsøg 2 Aflæsning Ventefolde Nyt miljø Håndtering Tvungen motion Ramper Sammenblanding Høj belægning Nyt miljø Fravær af foder Støj Drivgang Nyt miljø Tvungen motion Støj Bedøver Nyt miljø Bedøvelse (tab af bevidsthed) Fotos: DMRI, Teknologisk Institut
Elementer af slagtedagen Matched pairs design: 31 par Posegrise - So- eller galtgrise - Tilladelse til transport af grise med en udposning på 20 cm - Ingen store (>2 cm) el. åbne sår - Klinisk raske
Andel dyr med skader (%) 70 60 50 40 30 20 10 Kontrolgris b ab a P < 0,05 Andel dyr med skader (%) 90 80 70 60 50 40 30 20 10 a Posegris a b P < 0,005 0 0 Hjemmesti Ventefolde Post M m. Hjemmesti Ventefolde Post M m. Læsning Modtagelse Stigning i rifter og skrammer Drivgang Aflæsning Ingen forskel mellem ± pose eller små vs store poser
Samlet konklusion Grise er generelt belastede den sidste levedag Størrelse af broksæk: ingen målbar effekt (4-20 cm) Studie 1: poser, især navlebrok ændret adfærd der kan tyde på belastning Studie 2: Ingen tegn på øget belastning i de aktive faser på slagtedagen. Flere undersøgelser påkrævet. Mange nye spørgsmål om transport og opstaldning af grise med udposninger ved navlestedet
Tak for opmærksomheden