Dyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv
|
|
- Victoria Kristensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv Dansk Kvægs indsatsområder indenfor dyrevelfærd Veterinærchef Karsten Aagaard Dansk Kvæg Dansk Kvægs kongres 28. februar 2006 Side 1 / / Dansk Kvæg kongres KAA
2 Konklusion Dansk Kvæg står overfor følgende udfordringer: 1. Landmændene skal opleve et ejerskab til branchepolitikken og have en holdning til dyrevelfærd 2. Sager skal undgås forebyggelse skal fremmes 3. Sager der går imod lovgivningen skal følges op 4. Konkrete målsætninger skal defineres 5. Der skal samarbejdes med myndigheder, interesseorganisationer og landets politikere 6. Der skal udarbejdes en proaktiv kommunikationsstrategi Side 2 / / Dansk Kvæg kongres KAA
3 Hvorfor dyrevelfærd? En god dyrevelfærd er med til at give dansk kvægbrug et godt omdømme En god dyrevelfærd giver en god sundhed og dermed en god produktionsøkonomi Side 3 / / Dansk Kvæg kongres KAA
4 Dansk Kvæg har sin egen definition af dyrevelfærd Vi ved som landmænd, at vores produktionsdyr har forskellige behov for at opnå et godt liv Side 4 / / Dansk Kvæg kongres KAA
5 Dansk Kvæg har sin egen definition af dyrevelfærd Et godt liv påvirkes af pasning, miljø og avl Side 5 / / Dansk Kvæg kongres KAA
6 Dansk Kvæg har sin egen definition af dyrevelfærd Dyrene har positive og negative oplevelser. Ved at fokusere på dyrenes velfærd arbejder vi for, at dyrene får flest mulige positive og færrest mulige negative oplevelser Side 6 / / Dansk Kvæg kongres KAA
7 Dansk Kvæg har sin egen definition af dyrevelfærd Positive oplevelser er f.eks. at dyrene kan opretholde en god sundhed og at de har mulighed for at bevare deres naturlige fysiologiske funktioner og naturlige adfærd Side 7 / / Dansk Kvæg kongres KAA
8 Dansk Kvæg har sin egen definition af dyrevelfærd Negative oplevelser er f.eks. smerter i tilknytning til sygdomme, skader forvoldt af uhensigtsmæssig staldindretning, hindring af normal rejse-sig-lægge-sig adfærd eller dårligt huld Side 8 / / Dansk Kvæg kongres KAA
9 Dansk Kvæg har sin egen definition af dyrevelfærd Bedømmelse og vurdering af dyrevelfærd skal baseres på videnskabelig erkendelse og praktisk erfaring vedrørende dyrenes adfærd, sundhedstilstand og fysiologi Side 9 / / Dansk Kvæg kongres KAA
10 Dansk Kvæg har sin egen definition af dyrevelfærd På bedriftsniveau fastsætter vi konkrete mål for hvad vi finder acceptabelt eller uacceptabelt i forhold til vores dyrs velfærd Side 10 / / Dansk Kvæg kongres KAA
11 Værdigrundlaget betyder, at landmændene: Tager ansvar for dyrenes velfærd gennem den vedtagne branchepolitik Producerer mælk og kød til levnedsmidler af høj ernæringsmæssig kvalitet, som forbrugerne kan være trygge ved at købe og spise Producerer mælk og kød fra dyr, de respekterer som selvstændige individer ved at tage hensyn til dyrenes adfærd, sundhed og fysiologi Ser branchepolitikken som et supplement til de gældende love og aftaler, der beskriver minimumskrav til produktionen af mælk og kød Tilegner sig løbende viden om, hvordan dyrene skal fodres, passes og plejes og omsætter det til konkrete handlinger Side 11 / / Dansk Kvæg kongres KAA
12 Branchepolitikken forudsætter, at lovgivningen overholdes Dyrevelfærd er et udtryk for, hvordan vi (landbruget) sikrer, at dyrenes liv og interesser kommer til udtryk på bedst mulig vis. Dyrenes velfærd måles ved at iagttage og registrere deres adfærd, sundhed og fysiologiske reaktioner. Dyrene fortæller os hvordan de har det. Dyrevelfærdsmålinger viser om vi ligger rigtig i vores etik overfor dyrene Dyreetik vedrører menneskers opfattelse af dyrenes situation. Det drejer sig om de overvejelser og afvejninger, vi som mennesker gør os, når vi tager stilling til, hvad der er et godt liv for dyrene, og hvordan vi skaber det Side 12 / / Dansk Kvæg kongres KAA
13 Vi skal passe på med ikke at blande tingene sammen Dyreværn og dyrebeskyttelse bruges om de handlinger,som landmænd, lovgivere og andre udfører for at beskytte dyrene mod unødvendige smerter og lidelser. Dyreværn og dyrebeskyttelse kan ses som et minimum af tiltag for at sikre et minimum af velfærd Vanrøgt: Et synonym er at misrøgte. Vanrøgt kan forstås som en mangel på omsorg og pleje. Vanrøgt af dyr starter med små forseelser som man ikke umiddelbar kan få øje på. Ophobningen bliver synlig når dyrene er møgbeskidte eller afmagret. Typisk er det personlige problemer hos landmanden som er årsagen til at dyrene svigtes Dyremishandling: Et andet ord: at maltraktere eller at beskadige. En bevidst handling hvor dyret bliver udsat for en unødvendig og stor smerte, f.eks. at brække en hale eller slå med en hård genstand Side 13 / / Dansk Kvæg kongres KAA
14 Konkrete indsatsområder 1. Tilsyn / overvågning / beredskabsplan i relation til besætning og staldafsnit 2. Dødelighed i besætningen 3. Transport 4. Motion og social adfærd 5. Smittebeskyttelse eksternt internt 6. Forebyggelse af produktionssygdomme Side 14 / / Dansk Kvæg kongres KAA
15 Konkrete indsatsområder Ad. 1: Tilsyn / overvågning / beredskabsplan Vi tilser dyr og staldafsnit dagligt Ved tekniske svigt eller menneskelige svigt skal der kunne handles omgående Det er vigtigt at handle hurtigt især på følgende områder: 1. Strømafbrydelse 2. Forurening af vand og foder til dyrene 3. Sygdom blandt staldpersonalet eller vikarer 4. Ødelagt staldinventar/husdyrgødningsudslip/svigtende teknik/gasudslip fra gødnings- og foderlager 5. Ekstreme vejrforhold 6. Brand Side 15 / / Dansk Kvæg kongres KAA
16 Konkrete indsatsområder Ad. 1: Tilsyn / overvågning / beredskabsplan Målsætning: Med det formål at kunne håndtere ovenstående udfordringer på en optimal måde, udarbejdes i 2006 en præcis og målrettet brugervenlig og let tilgængelig vejledning om de hjælpemidler, der forventes at være til stede i de enkelte staldafsnit Side 16 / / Dansk Kvæg kongres KAA
17 Sikkerhed for at køerne kan blive malket! Side 17 / / Dansk Kvæg kongres KAA
18 Konkrete indsatsområder Ad. 2: Dødelighed i besætningen Dødeligheden blandt vores dyr skal nedbringes til et minimum Det forudsætter: 1. Management afpasses efter besætningens behov 2. Ejer og rådgivere vurderer løbende besætningens sundhed 3. Respekterer at dyrene har krav på en værdig og rettidig afslutning på livet 4. Aflivning skal foregå efter gældende retningslinier Side 18 / / Dansk Kvæg kongres KAA
19 Konkrete indsatsområder Ad. 2: Dødelighed i besætningen Målsætning indenfor en 3-årig periode: Reduktion med 20-25% af nedenstående frekvensstørrelser skal tilstræbes Kalve: til og med 1. levedøgn 7,5% 1 28 dage: 5,5% Køer: 4,0% Side 19 / / Dansk Kvæg kongres KAA
20 Konkrete indsatsområder Ad. 3: Transport Dyrene skal være transportegnede Dyrene skal sikres få på- og aflæsninger Dyrene skal sikres minimal transporttid Dyrene må under transporten ikke lide overlast Side 20 / / Dansk Kvæg kongres KAA
21 Konkrete indsatsområder Ad. 3: Transport Målsætning i 2006: 1. Dyrene skal være transportegnede. Vurderingen skal laves på gården 2. Chauffører, landmand, praktiserende dyrlæge og slagteridyrlæge skal kalibreres indenfor begrebet transportegnethed Side 21 / / Dansk Kvæg kongres KAA
22 Konkrete indsatsområder Ad. 4: Motion og social adfærd Stalde og bokse skal være åbne og rummelige med lys og med frisk luft Stalde og bokse skal være indrettet tørre og rene Staldene skal være indrettet med skridsikre gangarealer Stalde og bokse skal være indrettet med tilstrækkelige liggearealer og foderpladser til dyrene Drivgange til løbegårde og græsgange skal være indrettet hensigtsmæssigt i forhold til klove og lemmer Side 22 / / Dansk Kvæg kongres KAA
23 Konkrete indsatsområder Ad. 4: Motion og social adfærd Målsætning: 1. Sikre at alle dyr får motion 2. Sikre at social adfærd og naturlig bevægelse fremmes Side 23 / / Dansk Kvæg kongres KAA
24 Konkrete indsatsområder Ad. 5: Smittebeskyttelse Ekstern smittebeskyttelse Dagens grænsekontrol foregår ved egen stalddør Besøg på gården modtages efter aftale Besøgende skal have taget de nødvendige forholdsregler for ikke at medbringe smitstoffer til besætningen Besøgende skal vaske hænder og fodtøj før og efter besøget Det skal være klart for besøgende, hvilke besøgsregler der ellers er på gården Indkøb af dyr til besætninger uden specialproduktioner minimeres Der indkøbes kun dyr fra besætninger med kendt og accepteret sundhedsstatus Mulighed for karantæne/isolation skal være til stede Side 24 / / Dansk Kvæg kongres KAA
25 Konkrete indsatsområder Ad. 5: Smittebeskyttelse Ekstern beskyttelse Målsætning: 1. Besætninger uden specialproduktioner skal normalt kunne reproducere sig selv 2. Indkøb begrænses til de tilfælde, hvor der er tale om besætningsudvidelse og specialiserede produktioner Side 25 / / Dansk Kvæg kongres KAA
26 Konkrete indsatsområder Ad. 5: Smittebeskyttelse Intern smittebeskyttelse Rengørings- og vaskefaciliteter opstilles mellem de enkelte staldafsnit Det skal være muligt at vaske hænder og fodtøj, når et gødningsområde forlades Gødningsområde forlades ikke via foderbord Kalvene får rettidig og tilstrækkelig råmælk God hygiejne sikres i forbindelse med kalvenes foderoptagelse Arbejdsgange sikrer, at yngre dyr ikke udsættes for smitstoffer fra ældre dyr Syge dyr og dyr der udgør en smitterisiko håndteres på en måde, der minimerer risikoen for smittespredning Der sikres rengjorte kælvningsfaciliteter til alle kælvende dyr Sygebokse rengøres efter endt brug Side 26 / / Dansk Kvæg kongres KAA
27 Konkrete indsatsområder Ad. 5: Smittebeskyttelse Intern beskyttelse Målsætning: 1. Handlingsplaner tilpasset den enkelte besætning udarbejdes Side 27 / / Dansk Kvæg kongres KAA
28 Konkrete indsatsområder Ad. 6: Forebyggelse af produktionssygdomme taberkøer Forebyggelsen skal have fokus på at: Malkeanlæg og andet materiel er rent og fungere fejlfrit Dyrene fodres efter deres behov Dyrene modtager nødvendig og rettidig behandling Side 28 / / Dansk Kvæg kongres KAA
29 Konkrete indsatsområder Ad. 6: Forebyggelse af produktionssygdomme (taberkøer) Målsætning: Konkrete målsætninger formuleres for følgende sygdomme inden udgangen af 2006: Børbetændelse Ketose Klov- og lemmelidelser Mastitis Mælkefeber Side 29 / / Dansk Kvæg kongres KAA
30 Kvægets sundhed BVD 2006 IBR 1991 BSE 2000 Mund- og klovesyge 1983 Lungesyge 1886 Leukose 1991 Kvægtuberkulose 1959 Paratuberkulose Rabies 1982 Salmonellose Kvægpest 1782 Miltbrand 1988 Børbetændelse Mastitis Brucellose 1959 Aujesky s syge 1985 Mælkefeber Klov- og lemmelidelser Side 30 / / Dansk Kvæg kongres KAA Ketose Diarré og lungebetændelse hos kalve
31 Politisk / faglig velfærd Justitsministeriet Fødevarestyrelsen Det Veterinære Sundhedsråd Interesseorganisationer for dyrs beskyttelse Praktiserende dyrlæger Love og bekendtgørelser Udtalelser Kontrol Det Dyreetiske Råd Kvalitetsprogrammer EU-Kommissionen Forbrugerrådet Folketingspolitikere Side 31 / / Dansk Kvæg kongres KAA
32 Branchefaglige værktøjer Sygdomsregistreringer Slagteriregistreringer Kvalitetsprogram på gården Dataregistrering Velfærdsindeks Rådgivning Forbyggelse Arlagården Sygdomsovervågningsprogrammer Kvalitetsovervågningsprogrammer Egenkontrol Side 32 / / Dansk Kvæg kongres KAA
33 Vi vil så gerne, men vi løber panden imod myndighedsjunglen! 1. CHR-oplysning - Fødevarestyrelsen / Det Veterinære Sundhedsråd 2. Aflivning af dyr 3. Transport og slagtning af højdrægtige dyr 4. Kalvedirektivet 5. Godkendelse af kursus for chauffører Side 33 / / Dansk Kvæg kongres KAA
34 Konklusion Dansk Kvæg står overfor følgende udfordringer: 1. Landmændene skal opleve et ejerskab til branchepolitikken og have en holdning til dyrevelfærd 2. Sager skal undgås forebyggelse skal fremmes 3. Sager der går imod lovgivningen skal følges op 4. Konkrete målsætninger skal defineres 5. Der skal samarbejdes med myndigheder, interesseorganisationer og landets politikere 6. Der skal udarbejdes en proaktiv kommunikationsstrategi Side 34 / / Dansk Kvæg kongres KAA
35 Dyrevelfærd - I Emne Det Dyreetiske Råd Dansk Kvæg Strukturudviklingen Produktionsbetingede sygdomme Aflivning Opstaldningsformer Afgræsning Dyrene lever under et stort voksende produktionspres Behov for et øget præventivt arbejde Dyr som ikke kan klare sig i produktionen skal aflives i tide Den daglige overvågning skal tilpasses den enkelte staldtype i relation til arealets størrelse, udformning og belægningsgrad Kvæget ønskes på græs. Efterspørger alternative løsninger. Er opmærksom på økonomi og international konkurrence Højere ydelse lavere dødelighed Behov for et øget præventivt arbejde Dyr som ikke kan klare sig i produktionen skal aflives i tide Den daglige overvågning skal tilpasses den enkelte staldtype i relation til arealets størrelse, udformning og belægningsgrad Optimale motionsforhold sikres. Produktionsforholdene bestemmer om dyrene skal på græs Side 35 / / Dansk Kvæg kongres KAA
36 Dyrevelfærd - II Emne Det Dyreetiske Råd Dansk Kvæg Kælvningsbokse Høj kalvedødelighed Opstaldning af kalve med hensyn til smittebeskyttelse og social adfærd Aflivning af nyfødte kalve Ungkvæg Pasningskvalitet Tilstrækkeligt antal Tilstrækkelig tid før og efter kælvning Etisk problem Kræver en afvejning. Undersøgelse af behovet for fysisk social kontakt mellem kalve OK ved korrekt aflivning Etisk problem? Væsentlige problemer. Ønsker lovkrav Stor betydning Tilstrækkeligt antal Tilstrækkelig tid før og efter kælvning Der skal tages hensyn til sygdomssaneringsarbejde Etisk problem Separat opstaldning skal være muligt i forbindelse med sygdomsforebyggende foranstaltninger OK ved korrekt aflivning Hvilke? Dokumentation? Stor betydning Side 36 / / Dansk Kvæg kongres KAA
37 Dyrevelfærd - III Emne Det Dyreetiske Råd Dansk Kvæg Uddannelse Klovbeskærerne Kommunikation Sundhedsrådgivningsaftaler Viden, forskning og udvikling Omgivende samfund Forbedret uddannelse af kvægproducenter, dyrlæger og andre rådgivere Autorisation ønskes Skal styrkes mellem rådgiverne Fokus også på velfærd ikke kun produktion Viden mangler at blive implementeret. Fortsat behov for forskning og udvikling Ønsker større opbakning fra danske forbrugere. Stort ansvar hos indkøbere og supermarkeder Stigende krav til driftsledelse og rådgivningsfunktioner Der arbejdes internt med optimering af klovbeskæring Skal foregå med landmanden i centrum Samarbejde med Fødevarestyrelsen og Dyrlægeforeningen igangsat Ønsker bedriften mere i centrum Kan udvise dokumentation. Sporbarhed på et international meget højt niveau Side 37 / / Dansk Kvæg kongres KAA
38 Dyrevelfærd - IV Emne Det Dyreetiske Råd Dansk Kvæg Dansk Kvægs branchepolitik for dyrevelfærd. Pilotprojekt NYSR. Arlagården Kontrol Rosende overfor disse tiltag Ikke omtalt Bedre sundhed bedre velfærd bedre økonomi. Bedre dokumentation. Bedre omdømme Risikobaseret kontrol Reduceret kontrol Side 38 / / Dansk Kvæg kongres KAA
Velfærd for danske køer og kalve
Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes
Læs mereKvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING
KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres
Læs mereDansk Kvæg Kongres 2009 Nye rammer for dyrevelfærd
Dansk Kvæg Kongres 2009 Nye rammer for dyrevelfærd Hensyn til kvægets fysiologiske og sundhedsmæssige behov gennem lovgivning Hans Houe Institut for Produktionsdyr og Heste Det Biovidenskabelige Fakultet
Læs mereDansk Kvægs Kongres Herning
Dansk Kvægs Kongres Herning 1. marts 2010 Peter Stamp Enemark Lov om hold af malkekvæg Konsekvenser for slagtekalveproducenter Hvorfor lovkrav Dyreetisk Råd (under Justitsministeriet) afleverer rapport
Læs mereSOP - Smittebeskyttelse
SOP - Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse - Flytning af dyr og brug af maskiner
Læs mereKlovsundhedsrådgivning hvordan?
Klovsundhedsrådgivning hvordan? Indlæg på Dansk Kvægs klovseminarer 15. 18 og 20 maj 2009 Kenneth Krogh før 1. maj. Teamleder, Dansk Kvæg, Landscentret Efter 1. maj. Chefdyrlæge, Landbrugets Veterinære
Læs mereDen Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker
Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening
Læs mereBekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498
Læs mereNotat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-30-00050 Ref. CHRLI/KISE Dato: 30-10-2016 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og
Læs mereEt kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til?
Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? ViD s konference 2016 - Dyrevelfærd for fremtiden Hans Houe, Professor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21-11-2016 2 Indhold Tidsforløb
Læs mereSkab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen
Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret
Læs mereOpstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd
Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management
Læs mereKvægKonferencen 2015, Billund Lars Pedersen Dyrlæge, SEGES SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING
KvægKonferencen 2015, Billund Lars Pedersen Dyrlæge, SEGES SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING The veterinarian is seen as the main source of information concerning disease prevention and biosecurity,
Læs mereNY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder
NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET - konsekvenser og muligheder VETERINÆRFORLIGET Kommissorium: 1. Egenkontrol og de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler vil sikre løbende vejledning, overvågning og
Læs mereHvordan ændrer jeg min adfærd som kvægbruger?
Hvordan ændrer jeg min adfærd som kvægbruger? f.eks. for at reducere kalvedødeligheden Mette Vaarst Hvorfor ændre? Konklusioner En interview-undersøgelse om kalvepasning Vigtige erfaringer Bag ændret adfærd
Læs mereHøj tilvækstværdi scorer på bundlinjen. RDM-Danmark Aftenmøde KvægKongres Herning d. 27. februar 2012 Peter Stamp Enemark
Høj tilvækstværdi scorer på bundlinjen RDM-Danmark Aftenmøde KvægKongres Herning d. 27. februar 2012 Peter Stamp Enemark Hvad vil jeg sige noget om? Lidt generelt om dyrevelfærd Dødelighed blandt kalve
Læs mereDyrevelfærd kan måles!
Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum
Læs mereHåndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg
Håndtering af smitsomme sygdomme Kaspar Krogh VFL, Kvæg Emner Smitsomme sygdomme hos kvæg i Danmark Overvågningsprogrammer Saneringsprogrammer Nye sygdomme Risikoadfærd og smittebeskyttelse VFL, Kvægs
Læs mereBekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
LBK nr 470 af 15/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereOrientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010
Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.
Læs mereSlutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger
J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget
Læs mereMedlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter
Medlemsmøde 29-11-2016 Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december 2016 Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Jens Philipsen Program 17.00 Velkomst 17.05-17.30 Orientering
Læs mereLÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010
LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over
Læs mereSmittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL
Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse
Læs mereSaneringer og smittebeskyttelse
Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus
Læs mereSyge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport
Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen
Læs mereSmittebeskyttelseplan for STOREGÅRD
Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af
Læs mereHøringssvar vedrørende Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg
Justitsministeriet Susanne Elmholt Dato: 23. marts 2009 Høringssvar vedrørende Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Justitsministeriet har i email af 20/2 bedt om kommentarer til den rapport om hold
Læs mereLVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen
LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? landmand fødevareproducent miljøforvalter dyrevelfærdsgarant Generelle udviklingstendenser Godt internationalt
Læs mereBedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808
Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde
Læs mereVELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR
Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala
Læs mereTilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg. Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg
Tilsyn i staldene velfærdskrav for kvæg Fuglsøcentret den 4. september 2019 Landskonsulent Ole Aaes, SEGES, HusdyrInnovation Kvæg Natur- og Landbrugskommissionens forslag 3. september 2019 2... NLK foreslog,
Læs mereKONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve.
18-04-2016 J. nr.: 2014-11-60-00087 Veterinær kontrolkampagne Opstaldning og pasning af kalve i malkekvægsbesætninger Kalvedødeligheden er på ca. 8 % i malkekvægsbesætninger. Tallet er et gennemsnit for
Læs mereEgenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd
Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden
Læs mereKontrol af dyrevelfærd
Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under
Læs mereMette Vaarst Aarhus Universitet. Muligheder og begræsninger for en certificérbar antibiotikafri produktion af økologisk mælk
Mette Vaarst Aarhus Universitet Muligheder og begræsninger for en certificérbar antibiotikafri produktion af økologisk mælk Økologikongressen 2013 Økologi-kongressen 2015 Antibiotika-debatten siden sidst
Læs mereForslag. Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
2009/1 LSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 5. april 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin. Fremsat den 2. december 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om hold
Læs mereSmittebeskyttelse er flere ting:
Smittebeskyttelse er flere ting: Ekstern smittebeskyttelse vi ønsker ikke at få smitte ind i Danmark eller i besætningen Intern smittebeskyttelse vi ønsker at begrænse smitten inde i besætningen Zoonotisk
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereTeknologi & Management. Workshop - Fremtidens kvægbedrifter i Danmark 27. september 2018 Malene Vesterager Byskov & Thomas Andersen
Teknologi & Management Workshop - Fremtidens kvægbedrifter i Danmark 27. september 2018 Malene Vesterager Byskov & Thomas Andersen Elementer hvor vi måler på koen Temperatur Ryggens krumning Huld Foderoptagelse
Læs mereDYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH
Læs mereHvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os?
Hvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os? Jens Yde Blom, Biosens Klaus Lønne Ingvartsen, DJF Dansk Kvæg kongres 2006 Hvorfor automatisk overvågning? Hvem bestemmer farten? Teknologien
Læs mereSOP Smittebeskyttelse
1 / 23 (SKRIV GÅRDENS NAVN) SOP Smittebeskyttelse SOP-smittebeskyttelse beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god smittebeskyttelse. Blandt emnerne er: Intern smittebeskyttelse Flytning
Læs mereBekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg
Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg I medfør af 27, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 3 og 4, 32, 33, 34, stk. 1, 53, stk. 1, 62 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli
Læs mereVeterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse
Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning 2) Smitsomme sygdomme 3) Vaccination 4) Obduktion 5) Smittebeskyttelse 6) Almindeligt forekommende sygdomme Hvorfor er vi her i dag? Uddannelse - kurser Branche
Læs mereAlle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.
SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn
Læs mereMuligheder og barrierer for forbedring af smittebeskyttelsen
BioSecure.dk Muligheder og barrierer for forbedring af smittebeskyttelsen Liza Rosenbaum Nielsen Professor i Veterinær Præventiv Medicin, Københavns Universitet liza@sund.ku.dk 27-02-2018 2 Landmandsopfattelser
Læs mereSEGES 13. november, 2015 Peter Raundal SEGES, Kvæg STYREGRUPPEMØDE: PROJEKT 2289 SUNDE KØER OG KALVE DØR IKKE - UDVIKLING
SEGES 13. november, 2015 Peter Raundal SEGES, Kvæg STYREGRUPPEMØDE: PROJEKT 2289 SUNDE KØER OG KALVE DØR IKKE - UDVIKLING PROJEKTINDHOLD AP 1: Værdifuld udvikling af diagnostikken AP 2: Sunde køer dør
Læs mereDET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB
DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen
Læs mereI en stald på ejendommen er der 3 bokse af træ, og i den ene ligger der en død hest.
2015-32-0157-00014 Skrivelse af 29. juni 2015 fra Syd- og Sønderjyllands Politi Udlejer af et landmandssted fandt 2. marts en død hest i stalden, som han udlejede og anmeldte forholdet. Ved embedsdyrlægens
Læs mereSUNDHEDSSTYRING. Dokumentation en oversigt 2018
SUNDHEDSSTYRING Dokumentation en oversigt 2018 LOVGIVNING OG KONTROL - PRODUKTIONSSIKKERHED Sundhed hos dyr og mennesker Fødevaresikkerhed Image Sporbarhed Dyrevelfærd Antibiotikaforbrug HVILKE KONTROLLER
Læs mereÉn sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge
Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse
Læs mereHoldbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng
Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed
Læs mereAftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden
København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse
Læs mereRådgivermanual for Salmonella Dublin og paratuberkulose
Rådgivermanual for Salmonella Dublin og paratuberkulose Søren Saxmose Nielsen & Liza Rosenbaum Nielsen Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole / Baggrund Salmonella Dublin (SD) og paratuberkulose (PTB) hyppigt
Læs mereLovforslaget blev som udkast sendt i høring den 10. juli 2018 med frist for afgivelse af høringssvar den 14. august 2018.
NOTAT Dyresundhed, Dyrevelfærd & Veterinærmedicin og Foder & Fødevaresikkerhed J.nr. 2017-28-30-00088 Ref. SIBZU, HCHR, KISE, BETJO Den 21. august 2018 Høringsnotat vedrørende høring over udkast til lovforslag
Læs mereSvært, men vigtigt emne. Smittebeskyttelse er flere ting: Svært emne fordi: Ekstern smittebeskyttelse. Ekstern smittebeskyttelse. team.
Svært, men vigtigt emne Hvad tænker I, når emnet er smittebeskyttelse? www.vet- Smittebeskyttelse er flere ting: Eksterne smitte vi ønsker ikke at få smitte ind i Danmark eller i besætningen Intern smittebeskyttelse
Læs mereVETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 05.12.2011 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i perioden fra august til oktober gennemført en målrettet kontrolkampagne
Læs mereParatuberkulosebesøg besøgsdato: Vi har talt om:
Paratuberkulosebesøg besøgsdato: 9 5 2006. Vi har talt om: Afsnit 1. Besætningsinformation og målsætninger Besætningen Dato: 9-5- 2006 CHR-nr: XXXXX Ejer: JJ Driftsleder: JJ Ansatte og 2 yngre medhjælpere
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Læs mereFremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer
Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer
Læs mereForslag. Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2009-10 Fremsat den 2. december 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner
Læs mereBekendtgørelse om BVD hos kvæg
Bekendtgørelse om BVD hos kvæg I medfør af 27, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 3, og 4, 32, 33, 34, stk. 1, 53, stk. 1, 62 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli 2017, fastsættes
Læs mereMedicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm
Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344
Læs mereBekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin
Bekendtgørelse om smittebeskyttelse i besætninger med kvæg og svin Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1329 af 30.11.2010. I medfør af 30, stk. 1 og 3, 34, 63 og 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereSUNDHEDSSTYRING. Smittebeskyttelse 2018
SUNDHEDSSTYRING Smittebeskyttelse 2018 SPF DANMARK 1. Almindelig lungesyge (+ Myc) 2. Ondartet lungesyge (+ Ap 1-12) 3. Smitsom nysesyge (+ Nys) 4. Svinedysenteri (+ Dys) 5. PRRS (1 & 2) 6. Lus 7. Skab
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)
Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.
Læs mereBRANCHEAFTALE vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer
BRANCHEAFTALE vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion
Læs mereDet påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.
ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens
Læs mereOpmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen
Opmåling af stalde Natur- og Miljøkonference den 8. juni 2017 Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen lahp@fvst.dk Dagsorden A. Introduktion B. Fødevarestyrelsen meget kort C. Fødevarestyrelsen
Læs mereBranchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger
Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekoden er godkendt af Fødevarestyrelsen den 1. juli.2010 Lovmæssige krav er markeret ved en firkantet parentes med henvisning til relevant
Læs mereVelfærd fisk. National og international lovgivninger og anbefalinger
Velfærd fisk National og international lovgivninger og anbefalinger Velfærd fisk Når man opdrætter et dyr er man forpligtiget til at behandle dyret velfærdsmæssigt korrekt. Dette gælder også fisk Velfærd
Læs mereANBEFALINGER for at højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer
ANBEFALINGER for at højne dyrevelfærd, miljø og etik ved produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Disse frivillige anbefalinger supplerer EU s regler for økologisk
Læs merePROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Læs mereSTOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER
MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,
Læs mereKlovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015
Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)
Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017) Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke
Læs mereDokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013
Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes
Læs mereBekendtgørelse om supplerende bestemmelser for omsætning af klovbærende dyr
BEK nr 1426 af 03/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere
Læs mereLæs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program
Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan
Læs mereFå overblik over klovtilstanden
Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen
Læs mereFokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift
Fokus på sundhed og reproduktion på den store bedrift Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Den store bedrift Dyrlæge: Sundhedsrådgivning Dyrlæge: Behandling, rutineydelser Økonomirådgiver
Læs merePrioriter indsatsområde
Kapitel 3 Prioriter indsatsområde Baggrund Et indsatsområde er et problem af en vis størrelse og betydning. Hvis det skal give mening, at arbejde med et bestemt indsatsområde, skal man være sikker på,
Læs mereFOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER
FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER V. HEIDI VOSS, INGER ANNEBERG OG MOGENS A. KROGH. FODRINGSDAGEN I HERNING, 5. SEPTEMBER 2017 PROJEKTET ER FINANSIERET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN UDFORDRINGEN
Læs mereHvordan arbejder jeg med Gårdråd?
Hvordan arbejder jeg med Gårdråd? Praktiske fif til: - systematik - opfølgning - økonomi Oplæg ved LVKs årsmøde februar 2018 af kvægdyrlæge Susanne Sommerlund Hvem er jeg? Kvægdyrlæge i LVK - landbrugsfaglig
Læs mereSucces med tværfaglig sundhedsrådgivning
Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle
Læs mereSEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED
SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED PROJEKTINDHOLD AP 1: Nå-i-mål med ko- og kalvedødeligheden (Peter) AP 2: KalveKursus for
Læs mereAnbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning.
Anbefalinger for oprettelse og opretholdelse af besætningsdiagnoser i kvægbesætninger med aftaler om sundhedsrådgivning. Udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for kvægundervisning)
Læs mereNår dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer
Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes
Læs mereSlutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger
J. nr.: 2015-10-60-00116 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger INDLEDNING Fødevarestyrelsen
Læs mereAltid klar til kontrol
Foredrag 66 Altid klar til kontrol Ann Kirstine Ballebye Lind, Dyrlæge, Sundhedskontrollen, SEGES, Landbrug & Fødevarer Asger Kjær Nielsen, cand.agro., Kvalitetschef DANISH SEGES, Landbrug & Fødevarer
Læs mereElevsider Fag: Biologi Klassetrin: klasse Tema: Dyrevelfærd - Malkekvæg. Dyrevelfærd: Malkekvæg
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Malkekvæg 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mereDansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006
Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God
Læs mereSYGDOMME VED KÆLVNING
SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog
Læs mereHøringsnotat om udkast til bekendtgørelser om sundhedsrådgivning for svinebesætninger, kvægbesætninger og minkfarme m.v.
NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-31-00219 Ref. HKNI Dato: 12-12-2016 Høringsnotat om udkast til bekendtgørelser om sundhedsrådgivning for svinebesætninger, kvægbesætninger og minkfarme
Læs mereØko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning.
Øko SOP-Afgræsning Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning. Blandt de emner der behandles, er: Specifikke krav til afgræsning
Læs mereRetningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr...
Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri Indhold Retningslinjer når du indretter bygninger... 2 Kalve... 3 Ungdyr... 8 Køer... 10 Goldkøer og kælvende... 14 Ekstern smittebeskyttelse...
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mere