Rådet udtalte: Af Politiets fremsendelsesskrivelse fremgår blandt andet:

Transkript

1 Skrivelse af 28. august 2015 fra Østjyllands Politi En so med tydelig udspilet bug og gangbesvær blev transporteret levende til slagteriet. Soen var ikke adskilt fra de andre dyr under transporten. Ved ankomst til slagteriet blev soen stående på vognen og den hylede hver gang en af de andre dyr skubbede til den, da de gik af bilen. Soen blev sorteret fra og sat i sygesti. Besætningsejeren oplyste, at soen af besætningsdyrlægen var erklæret transportegnet 8 dage før end transporten blev udført. Det blev af embedsdyrlægen hertil oplyst, at ansvaret påhvilede ham, og at soen i den forbindelse skulle have været sendt umiddelbart i forbindelse med dyrlægens vurdering af soens transportegnethed. Besætningsdyrlægen oplyste, at han i forbindelse med et besætningsbesøg tilså soen. Soen havde været i sygesti, havde et vommet udtryk, foderstanden var let under middel i forhold til, at den havde haft smågrise 20 dage tidligere, virkede velfungerende og syntes ikke at være smertepåvirket. Han fandt, at den havde været her og nu egnet til transport til slagteriet, også 8-10 dage efter. Chaufføren oplyste til undertegnede embedsdyrlæge, at han havde valgt at transportere soen, fordi besætningsejeren havde oplyst, at en dyrlæge havde sagt god for at transportere soen uden adskillelse. Soen var ikke ledsaget af en dyrlægeerklæring om transportegnethed. Rådet udtalte: Af Politiets fremsendelsesskrivelse fremgår blandt andet: idet sigtede undlod at behandle eller foretage aflivning af soen, men lod den være i besætningen og den 18. juni 2014 transportere fra besætningsadressen til slagteriet, selv om soen havde tydeligt udspilet bug og var gangbesværet og nedstemt. Soen var afmagret og havde rødme i huden i et område på ca. 15 cm i diameter omkring den femte dievorte i højre side. Ved slagtning fandtes en byld med tyndtflydende gulbrunt pus, der vejede ca. 90 kg. Der henvises til anmeldelse af 4. juli 2014 fra Fødevarestyrelsen. Sigtede nægter sig skyldig og har blandt andet forklaret, at besætningsdyrlægen den 10. juni 2014 vurderer, at soen kunne transporteres. Der henvises til erklæring fra dyrlæge D1, sagens bilag 1/12. Sigtede nægter, at soen så ud, som de viste foto, og mener, at soens tilstand er forværret under transporten. Rådet skal udtale: Spørgsmål 1: Til brug for afgørelsen af tiltalen skal Østjyllands politi, såfremt ovenstående lægges til grund, bede oplyst, hvorvidt der er tale om groft uforsvarlig behandling af soen, ved at undlade behandling eller aflivning, mens soen var i besætningen ved at lade soen transportere den 10. juni 2014

2 Svar ad 1: Det fremgår af dyrlægens anmeldelse af 4. juli 2014, at der ved det levende syn på slagteriet d. 18. juni 2014 kunne konstateres følgende: blev leveret en so, der havde en meget tydeligt udspilet bug og var gangbesværet og nedstemt. Soen blev stående på bilen, mens søer fra samme del af bilen gik ud på bilens læsserampe og ind på slagteriets modtageområde. Da søerne fra samme del af bilen gik ud af bilen, stødte de ind i soen med den udspilede bug. Soen med den udspilede bug hylede op, da den blev klemt af de andre søer, hvilket er udtryk for ubehag eller smerter Undertegnede embedsdyrlæge konstaterede ved aflæsningen, at soen blev transporteret i samme rum som andre søer og uden adskillelse. Ved den kliniske undersøgelse i stalden fandtes følgende: Soen var afmagret med synlige skulderblade og torntappe på rygraden samt delvist synlige ribben. Der kunne ikke palperes fedt under huden over knoglefremspring. (At palpere betyder at undersøge ved berøring). Soens bug var voldsomt udspilet. De store blodkar i huden og de store blodkar, som forsyner yvervævet med blod, var af betydeligt større diameter end normalt, fordi den udspilede bug havde forårsaget kredsløbsforstyrrelser i bugvæggen. Bugen var få centimeter fra at røre underlaget i stien, når soen stod op. Der var rødmen i huden i et område på ca. 15 cm i diameter omkring den femte dievorte i højre side talt fra soens bagpart. Dievorten i området var reduceret til et sår på ca. 1,5 cm i diameter. Den del af bugen, hvor der var rødme i huden, var den del af bugen, som var tættest på underlaget, når soen stod op. Soen stod med let krummet ryg i sygestien. Den krummede ryg er udtryk for smerter eller ubehag i bugområdet på soen. Soens skulderblade var fremstående på soens forpart, dels fordi soen var afmagret og dels, fordi den udspilede bug tyngede soens rygsøjle ned. I bevægelse gik soen langsomt og med korte skridt. Det var vanskeligt for soen at føre bagbenene fremad på grund af den udspilede bug. Soens langsomme bevægelser kan ligeledes være udtryk for smerter eller ubehag ved bevægelse. Soen var nedstemt og lagde sig ned gentagne gange under undersøgelsen, også selvom undertegnede embedsdyrlæge var tæt på soen. Det er unormalt for en so straks at lægge sig i fremmede omgivelser og i umiddelbar nærvær af mennesker og denne adfærd tydede på, at soen havde ubehag eller smerter ved at stå, eller at den var udmattet. Soens adfærd, når den lagde sig ned, tydede på, at det var ubehageligt eller vanskeligt for soen at lægge sig. Den lagde sig først ned på forbenene, tog vægt fra forbenene ved at støtte hovedet/trynen mod underlaget, trippede med bagbenene og støttede sig mod inventaret, mens den langsomt lagde sig ned på bugen. Ved palpation af soens bug føltes bugen fast og bugvæggen spændt. Soen reagerede ikke på palpation af bugen.

3 Ved den efterfølgende kontrol af slagtekroppen fandtes følgende: Slagtekroppen var afmagret med rødligt misfarvet, fuldstændigt tilbagedannet fedtvæv under huden. Huden og muskulaturen var blege som tegn på blodmangel. Mellem bagbenene og ned langs midterlinjen på bugen var der væskeansamlinger i vævet under huden (ødem). Ødemet på slagtekroppens underside kan skyldes kredsløbsforstyrrelser som følge af den udspilede bug og eventuelt være forstærket af soens ernæringstilstand, idet det er almindeligt forekommende, at afmagrede dyr får ødemer. Bughulen var næsten fuldstændigt udfyldt af en stor byld. Der var tråde af arvæv på overfladen af bylden og på overfladen af tarme og andre bughuleorganer som tegn på kronisk bughindebetændelse. Byldens væg var få mm tyk. Bylden indeholdt tyndtflydende gulbrunt pus. Virksomheden vejede slagtekroppen, inden der blev skåret hul på bylden. Slagtekroppen vejede 182,6 kg. Pusset i bylden blev tømt ud i en destruktionsvogn, og pusset blev efterfølgende vejet af virksomheden. Pusset vejede ca. 90 kg. Slagtekroppen blev kasseret og destrueret på grund af komplikationer til bylden: Kredsløbsforstyrrelser, anæmisk udseende (blodmangel) og afmagring. På grundlag af de store mængder pus, soens dårlige ernæringsstand og de udspilede blodkar på bugen vurderes det, at lidelsen har udviklet sig over flere uger. Lægges ovennævnte samt den vedlagte video optaget af soen på slagteriet til grund, finder Rådet, at soens situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved at aflive den. Soens tilstand har været let erkendelig, således som det også fremgår af anmeldelsen. Soen burde ikke have været transporteret levende til slagtning. Under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning og transport har den været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe. Rådet finder, at soen under sygdomsforløbet i besætningen samt ved at blive sendt levende til slagtning, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens 1 og 2. Rådet finder endvidere, at soen under læsning samt transport til slagteriet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens 1. Rådet finder dertil, at soens tilstand har været af en sådan karakter, at det, for den ansvarlige for transporten og besætningen, burde have været udenfor enhver tvivl, at soen ikke var transportegnet. Spørgsmål 2: Østjyllands Politi skal endvidere spørge, om bylden har udviklet sig mellem den 10. og den 18. juni 2014, så bugen er blevet tydelig udspilet og soen gangbesværet

4 om bylden har udviklet sig under transporten den pågældende dag om soen har været gangbesværet ved transportens begyndelse den pågældende dag. Svar ad 2: Lægges svar ad 1 til grund finder Rådet, det overvejende sandsynligt, at soen allerede d. 10. juni har haft tydelig udspilet bug, hvilket understøttes af besætningsdyrlægens attest af 5. august En veterinærfaglig sufficient vurdering af et dyrs eventuelle gangbesvær på dybstrøelse er problematisk og ikke hensigtsmæssig. Rådet finder det muligt og sandsynligt, at bylden i perioden juni 2014 har udviklet sig således, at tilstanden er blevet forværret og således, at soens gangbesvær er blevet forværret. Rådet finder det ikke sandsynligt, at bylden har udviklet sig under transporten den pågældende dag, og Rådet finder, at soen har været tydeligt gangbesværet den pågældende dag inden transportens begyndelse, se endvidere svar ad 1. Rådet finder det overvejende sandsynligt, at soens almenbefindende ved at blive læsset og transporteret er blevet yderligere kompromitteret, hvilket i sig selv understøtter, at soen ikke burde have været transporteret. Spørgsmål 3: Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger? Svar ad 3: Der skal henvises til Rådets udtalelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste. Afgørelse: Tiltalte producent blev straffet med bøde på kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage. Tiltalte driftsleder blev straffet med bøde på kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage. Tiltalte chauffør blev straffet med bøde på kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage. Sagen medførte for chaufførens vedkommende klip efter dyreværnslovens 29 b, stk. 1. nr. 7. Tiltalte transportselskab blev idømt bøde på kr. De tiltalte skulle betale de af sagens omkostninger, der angik dem hver især. Tiltalte driftsleder ankede byrettens dom til landsretten.

5 Landsretten stadfæstede byrettens dom. Tiltalte skulle betale sagens omkostninger for landsretten.