Minivådområder på flade arealer Oplandsstørrelse og dræning Et minivådområde skal gerne have et vist opland, der afvander til samme drænudløb, eller nemt kan komme til det, sådan at udgifterne til dræning i forbindelse med minivådområdet minimeres. Det er derfor en fordel, hvis landmandens marker ligger nogenlunde samlet. Når man laver afgrænsningen af oplandet er det også vigtigt at se på vandskel, ligesom det er vigtigt at have styr på drænretningen som nogen gange kan være vanskelig at finde på de flade arealer. Erfaringen har vist, at en passende størrelse på oplandet er mellem 30 og 200 ha. I de tilfælde, hvor det ikke umiddelbart kan lade sig gøre at få et passende opland med en enkelt lodsejer, vil det være relevant at se på om minivådområdet kan være et fælles projekt mellem naboer. Udgifter til vedligehold og pumpe vil kunne deles som i et pumpelaug. Vandløb Minivådområdet vil typisk blive placeret tæt på et større vandløb /grøft, dels fordi det passer med den oprindelige drænstruktur, men også fordi det er nødvendigt med en vis opblanding af vandet fra minivådområdet, primært pga. risikoen for et lavt iltindhold i vandet. Der skal også være en tilpas afstand fra vandløb til vådområde til, at risikoen for digebrud minimeres og til, at vandløbet kan erodere brinkerne. Endelig er det rigtig praktisk at kunne komme til vådområdet fra alle sider med en gravemaskine, dels i forbindelse med anlæggelsen, men også hvis der senere skal renses slam op fra bunden. Et løst bud er, at en afstand på 5-10 m fra brink til vådområde vil være passende minimumsafstand. Rekreativ værdi Et minivådområde kan udvikle sig til et område med stor rekreativ værdi, hvis det placeres rigtigt. Landmanden kan overveje at placere området, så der opnås adgang for lokalsamfundet, hvormed der opnås en ekstra imagemæssig sideeffekt. De rekreative værdier for landmand og evt. lokalsamfund er oplagte sideeffekter for et projekt og bør tænkes ind i placeringen af området. Nem adgang, nærliggende natur og en god landskabsmæssig placering er væsentlige faktorer for at få en høj rekreativ værdi. El til pumpe Langt de fleste minvådområder på flade områder bliver nød til at få pumpet drænvandet op i vådområdet, og det er derfor et krav, at der er strøm på stedet. Derfor er det vigtigt, at det er muligt at få lagt strøm ud til området. Der er forsøg i gang med at sætte en husstandsvindmølle op, som skal drive pumpen. 1
Pumpe foran minivådområde. Foto Anna Birgitte Thing, LandboNord Jordbundsforhold På flade områder vil et minivådområde typisk være placeret ovenpå jorden med diger omkring. Det er derfor meget vigtigt, at jorden kan holde på vandet. Er jorden for grovkornet til at holde vandet inde i digerne, kan det være nødvendigt at lægge en lermembran, hvilket dog ikke er efterstræbelsesværdigt, da en lermembran fordyrer projektet væsentligt. Udgifterne kan begrænses noget, hvis landmanden selv har jord i nærheden, der har det nødvendige lerindhold. Lermembran. Foto Anna Birgitte Thing, LandboNord
Naturmæssige forhold Vær opmærksom på, at den ideelle placering af områderne kan komme i konflikt med beskyttet natur, hvor det som udgangspunkt ikke er tilladt at ændre tilstanden. Der kan dispenseres, hvis kommunen vurderer, at naturtilstanden forbedres. En god dialog er derfor alfa og omega, hvis man bliver nødt til at placere minivådområdet i et beskyttet naturområde. Design For minivådområder på flade arealer er der et par detaljer om konstruktionen der adskiller sig fra de områder der laves i mere kuperet terræn. Pumpe Minivådområderne ligger ofte over niveau i forhold til drænudløbet, og det er derfor nødvendigt at etablere en pumpebrønd. Pumpen dimensioneres efter oplandets størrelse og et eventuelt krav i udledningstilladelsen til en tilladt max udledning. Er der ikke angivet en sådan, kan man gå ud fra, at godt 1 l/ha/sek. er en realistisk størrelsesorden. Diger For at digerne rundt om minivådområderne skal holde, er det nødvendigt, at de har en vis bredde og en ikke for stejl hældning. Et forhold 1:5 er et udmærket udgangspunkt, hvilket giver et relativt bredt dige, når højden af diget på indersiden af vådområdet som udgangspunkt er 1 m. Minivådområde med god bredde på dige. Et forhold 1:5 er et godt udgangspunkt. Foto Anna Birgitte Thing LandboNord
Tilgroede diger kan være med til at sikre mod digebrud. Foto Anna Birgitte Thing, LandboNord Hvis ikke jorden er fast nok, eller hældningen for stejl er der risiko for at vandet bryder gennem diget, specielt i den første tid, hvor der ikke er vegetation på diget og hvor jorden ikke har sat sig endnu.
Et nyligt anlagt dige der ikke holdt. Foto Anna Birgitte Thing, LandboNord
Iltningstrappe Ved udløbet fra minivådområder i flade områder, er som regel et fald fra udløbet og ned til recipienten. Dette fald kan udnyttes til at ilte vandet, ved at lade det risle ned over nogle store sten. Dermed opnås dels en god vandkvalitet og dels en stabil vej for vandet ud i vandløbet. Eksemplerne herunder viser hvordan det kan gøres. En ny anlagt iltningstrappe med store sten. Foto Anna Birgitte Thing, LandboNord
Et mere fladt forløb af en iltningstrappe. Foto Anna Birgitte Thing, LandboNord