Adjunktpædagogikum ved Aalborg Universitet

Relaterede dokumenter
Adjunktpædagogikum ved Aalborg Universitet

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet

Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

Adjunktprogram UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole August 2018

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010

Teamkoordinator-uddannelsen

Vejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Projektorienteret forløb - Praktik

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Evaluering af Masteruddannelsen i socialpædagogik

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Evaluering af masteruddannelsen i Ledelse af uddannelsesinstitutioner, efteråret 2010

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Undervisningsportfolio og kompetenceprofil. Maja Bødtcher-Hansen, TEACH

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modul 2. Modulet består af i alt 3 fagområder, der afløses gennem et integreret problembaseret projektarbejde:

Pædagogisk udtalelse i forbindelse med adjunktpædagogikum for Jens Vinge Nygaard (JVN), Institut for Maskinteknik, Aalborg Universitet.

DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Retningslinjer for diplomingeniørpraktik

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Evaluering af Masteruddannelsen i Socialpædagogik, efteråret 2010

Fagmodul i Journalistik

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Lokal Studieordning, AAU, STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning

Forløbsbeskrivelse. for det tværprofessionelle forløb

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Evaluering af Masteruddannelsen i Vejledning, efteråret 2010

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Projektorienteret forløb - Praktik

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

GRUNDUDDANNELSERNE VED UCL. Det akademisk rettede talentforløb

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Sociologi, forår 2010

University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Vejledning for modulet

Transkript:

Rammebestemmelser Adjunktpædagogikum ved Aalborg Universitet Version 071216 1. Adjunktpædagogikums formål Adjunktpædagogikum er et samlet forskningsbaseret, pædagogisk kompetenceudviklingsforløb, som skal give adjunkter og øvrige deltagere på forløbet det pædagogiske og didaktiske grundlag for at skabe sig en varig karriere på Aalborg Universitet (eller en anden videregående uddannelsesinstitution). Adjunktpædagogikum ved Aalborg Universitet er et centralt element i universitetets kvalitetssikringssystem på uddannelsesområdet. Adjunktpædagogikum har PBL som omdrejningspunkt, og forløbets overordnede formål er, med udgangspunkt i PBL, at udvikle og sikre adjunktens pædagogiske kompetencer til at varetage holdundervisning, vejledning, undervisningsplanlægning og eksamen på universitetets uddannelser. Gennemført adjunktpædagogikum eller tilsvarende er således en nødvendig forudsætning for at fungere som lektor på Aalborg Universitet, jf. også Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling http://www.kvalitetssikring.aau.dk/paedagogisk-kompetenceudvikling/politikpaedagogisk-kompetenceudvikling/ Adjunktpædagogikum udbydes med henvisning til Cirkulære om protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter, hvoraf fremgår, at ansættelse som lektor forudsætter gennemført pædagogisk kvalificering https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=174476. Adjunktpædagogikum på Aalborg Universitet bygger på den problem- og projektbaserede læringsmodel (PBL) og har som formål at kvalificere deltagerne til at kunne varetage pædagogisk velkvalificeret undervisning og vejledning på højt niveau med særlig vægt på PBL. Adjunktpædagogikum har fokus på undervisning og vejledning inden for universitetets samlede uddannelsesvifte, der er målrettet såvel bachelor- og kandidatstuderende som erhvervserfarne målgrupper i regi af universitetets udbud af masteruddannelser og anden efter- og videreuddannelse. Adjunktpædagogikum er tilrettelagt som en kombination af faglige moduler og feedback på undervisning og vejledning fra studiegruppe samt fra henholdsvis faglig og pædagogisk vejleder. Gennem deltagelse i disse aktiviteter arbejder adjunkten med opnåelsen af de opstillede kompetencemål for forløbet. 1

I adjunktpædagogikum indgår en obligatorisk engelskcertificering, der lægger vægt på såvel formidlingsmæssige som pædagogisk-didaktiske udfordringer, når der undervises på engelsk. Engelsk sprogscreening og -certificering foregår som en integreret aktivitet i adjunktpædagogikum og omfatter en certificering til C1-niveau på Europarådets CEFR-skala (Common European Framework of Reference for Languages). Opnået engelskcertificering til C1-niveau er en forudsætning for at bestå adjunktpædagogikum. Stk. 3 De overordnede mål for adjunktpædagogikum er, at adjunkten skal opnå kompetencer til at: tage udgangspunkt i Aalborg Universitets principper for problembaseret læring i sit samlede virke som underviser ved Aalborg Universitet anvende relevante pædagogiske og didaktiske metoder og teorier til udvikling, planlægning og gennemførelse af såvel enkeltstående kurser som længerevarende undervisnings- og vejledningsforløb under hensyntagen til målgruppen for den enkelte aktivitet anvende relevante it redskaber til formidling og organisering af undervisning gennemføre undervisning for forskellige holdstørrelser og målgrupper, herunder holdundervisning på engelsk vejlede og lede læreprocesser med udgangspunkt i problembaseret læring og det problembaserede projektarbejde, herunder vejledning på engelsk afholde eksamen i henhold til studieordningernes læringsmål samt de i øvrigt gældende regler for eksamen og karaktergivning Indgå aktivt i løbende udvikling, evaluering og kvalitetssikring af universitetets uddannelsestilbud Det er desuden et væsentligt formål med adjunktpædagogikum, at adjunkten herigennem opnår kompetence til at: reflektere over egen undervisning og vejledning med henblik på løbende at kunne evaluere og udvikle disse aktiviteter kunne identificere og formulere egne pædagogiske kompetencebehov, samt i forlængelse heraf kunne arbejde målrettet med udviklingen af egne undervisningskompetencer. Hvert af adjunktpædagogikums moduler har som formål at understøtte udviklingen af en eller flere af ovenstående kompetencer. Adjunktpædagogikum tager højde for, at Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med dansk og engelsk som de to officielle arbejdssprog. Dette betyder, at adjunktpædagogikum løbende tilbyder såvel dansk- som engelsksprogede aktiviteter og ressourcer. I den konkrete planlægning og gennemførelse tages der hensyn til holdsammensætning og de sproghensyn, som denne lægger op til. 2

2. Varighed, struktur, indhold mv. Adjunktpædagogikum har et omfang på 1/6 VIP årsværk. Adjunktpædagogikum er tilrettelagt over et år. Forløbet skal være afsluttet efter højst to år. I tilfælde af, at en adjunkt ikke færdiggør påbegyndt adjunktpædagogikum inden for 2 år, skal vedkommende ansøge om mulighed for optagelse på et nyt forløb hos adjunktpædagogikum sekretariatet (vedhæftet sin institutleders accept). Der henvises i øvrigt til 6 vedr. Særlige forhold og dispensation. Forløbet omfatter: 5 obligatoriske fagmoduler Obligatorisk engelskcertificering Mindst 3 valgfagsmoduler Pædagogisk/didaktisk vejledning og undervisningsobservation v. pædagogisk vejleder samt fagkyndig vejleder Kollegial sparring i mindre studiegrupper, herunder deltagelse i undervisningsobservation Individuel læringsrapport baseret på en problembaseret tilgang Stk 3 Adjunktpædagogikums 5 obligatoriske fagmoduler er: 1. Undervisning ved et PBL universitet 2. Planlægning og gennemførelse af holdundervisning 3. Brug af it og medier i undervisningssammenhæng 4. PBL-gruppen samarbejde, proces og vejledning 5. Planlægning, udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne Til hvert af de obligatoriske fagmoduler er der knyttet en obligatorisk refleksionsopgave, som indgår i evalueringsgrundlaget for gennemførelsen af adjunktpædagogikum. De obligatoriske fagmodulers indhold og form beskrives nærmere i 3. Stk. 4 Adjunktpædagogikum omfatter deltagelse i minimum 3 valgfagsmoduler. Valgfagsmoduler vælges frit af den enkelte adjunkt i det annoncerede valgfags-katalog. Godkendelse af et valgfagsmodul som del af adjunktpædagogikum forudsætter adjunktens aktive deltagelse i det valgte modul jf. beskrivelsen af dette. Det er muligt at erstatte ét af de krævede valgfagsmoduler med deltagelse i anden aktivitet, der kan sidestilles hermed. Se nærmere om retningslinjer herom i 4 om Valgfagsmoduler. 3

Stk. 5 Den enkelte adjunkt tildeles ved forløbets start to vejledere. En pædagogisk vejleder samt en fagkyndig vejleder fra eget institut/fagmiljø. De to vejledere skal hver især observere et antal udvalgte undervisningsgange og vejledningsmøder i hvert af de 2 semestre, adjunktpædagogikum forløber over. Vejlederne skal hver især tilbyde pædagogisk og fagdidaktisk vejledning og sparring i tilknytning til de overværede aktiviteter. Refleksionsopgaverne, der er udarbejdet i forbindelse med de obligatoriske fagmoduler, inddrages ligeledes i vejledningen. Den enkelte adjunkt skal i sin egen læringsrapport dokumentere at have deltaget i pædagogisk og faglig vejledning. Det er således et krav, at adjunkten i læringsrapporten nedfælder egne refleksioner i tilknytning til de to vejlederes bidrag. Vedrørende retningslinjer for vejledere henvises i øvrigt til adjunktpædagogikums Guidelines for supervisors, der findes som bilag til rammebeskrivelsen. Stk. 6 I adjunktpædagogikum indgår en obligatorisk engelsk sprogcertificering. Denne indebærer, at adjunkten ved begyndelsen af pædagogikumforløbet skal deltage i en sprogscreening, hvorigennem den enkeltes engelsksproglige kompetenceniveau vurderes og adjunkten enten 1) visiteres direkte til deltagelse i adjunktpædagogikums sprogcertificeringsforløb eller 2) visiteres til deltagelse i et supplerende engelsk kompetenceudviklingsforløb, som ligger uden for det egentlige adjunktpædagogikumforløb og varetages af AAU Language and Communication Services (LACS). Den engelske sprogcertificerings indhold og form beskrives nærmere i 3. Stk. 7 Ved forløbets start opdeles deltagerne i studiegrupper. Der er krav om, at man i studiegrupperne observerer og giver feedback på hinandens undervisning/vejledning. Den enkelte adjunkt skal i sin egen læringsrapport dokumentere at have deltaget i kollegial sparring. Det er således et krav, at adjunkten i læringsrapporten nedfælder egne refleksioner i tilknytning til overværelsen af en kollegas undervisning/vejledning samt i forbindelse med at modtage feedback fra kolleger på egen undervisning/vejledning. Stk. 8 Som del af adjunktpædagogikum udarbejdes en læringsrapport. Denne har som formål: - at bidrage til adjunktens fastholdelse, systematisering og refleksion over egen pædagogiske praksis og udvikling i adjunktpædagogikumforløbet - at definere og kvalificere adjunktens fremtidige pædagogiske udviklingsmål og -strategier. Stk. 9 Den individuelle læringsrapport skal indleveres ved adjunktpædagogikums slutning og indgår som baggrundsmateriale for den udtalelse, som adjunktens to vejledere udarbejder om den enkelte adjunkt. 4

Læringsrapporten skal mindst udgøre 5 og må højst udgøre 10 sider á 2400 anslag. Refleksionsopgaverne fra de obligatoriske fagmoduler skal vedlægges den indleverede læringsrapport som bilag. Som bilag til læringsrapporten vedlægges desuden en aktivitetslog, hvoraf fremgår, hvornår kollegial sparring, undervisningsobservation samt faglig og pædagogisk vejledning har fundet sted. 3. Obligatoriske fagmoduler og engelsk sprogcertificering indhold og form Adjunktpædagogikum omfatter følgende 5 obligatoriske fagmoduler: Fagmodul 1: Undervisning ved et PBL universitet Modulet giver en forskningsbaseret, teoretisk refleksionsramme for PBL-orienteret pædagogik og sætter fokus på sammenhængen mellem undervisning, vejledning og de studerendes læreprocesser i et PBL miljø. Der tages udgangspunkt i deltagernes forforståelse af PBL, som udbygges og uddybes igennem teoretiske input. På denne måde karakteriseres PBL som et erfaringsbaseret men også forskningsbaseret, teoretisk underbygget landskab, og det er formålet at den enkelte underviser med dette udgangspunkt kan positionere egen forståelse, praksis og udvikling i relation til PBL. o Der skal som del af modulet udarbejdes en refleksionsopgave på 1 side, som inddrages i vejledningen og som skal vedlægges adjunktens læringsrapport. Opgaven skal tage afsæt i Fagmodul 2: Planlægning og gennemførelse af holdundervisning Modulet har fokus på planlægning og gennemførelse af undervisning for hold af meget forskellig størrelse og forskellige typer - fra auditorieforelæsninger med flere hundrede deltagere over seminarformer til workshopforløb for små hold; fra holdundervisning af studerende på samme årgang på samme uddannelse til undervisning af sammensatte hold af forskellig type; fra undervisning med udelukkende fysisk tilstedeværelse til medieret undervisning af forskellig type. Undervisningen bygger på forskningsbaseret viden og litteratur om undervisning og undervisningstilrettelæggelse. I alle tilfælde vil lærerrollen og mulighederne for at understøtte de studerendes læring være de centrale omdrejningspunkter i modulet. o Der skal som del af modulet udarbejdes en refleksionsopgave på 1 side, som inddrages i vejledning og som skal vedlægges adjunktens læringsrapport. Opgaven skal tage afsæt i Fagmodul 3: Brug af it og medier i undervisningssammenhæng Modulet har fokus på brugen af it og medier i den pædagogiske tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning, herunder hvorledes it, medier, labs kan indtænkes til at understøtte deltageraktiveringen af de studerende. Modulet omfatter flere typer af teknologi brug, herunder brugen af videokonference samt aktuelt AAU tilgængelige it platforme (som fx Moodle, Mahara) og hvordan disse udnyttes bedst muligt i en PBL sammenhæng. I modulet introduceres også brugen af almindeligt anvendte fildelings-systemer, der understøtter samarbejde, såsom Dropbox, Google+ og tilsvarende samt formidlingsværktøjer som fx PPT. 5

Undervisningen vil integrere brug af konkrete teknologier og medier og vil dermed blive tilrettelagt som blended learning, hvor der fx kan indgå video sessioner, online kurser ol. o Der skal som del af modulet udarbejdes en refleksionsopgave på 1 side, som inddrages i vejledningen og som skal vedlægges adjunktens læringsrapport. Opgaven skal tage afsæt i Fagmodul 4: PBL-gruppen samarbejde, proces og vejledning Modulet har fokus på gruppen som arbejdsfællesskab og vejlederens rolle i at understøtte de forskellige faser i et projekt eller en case. Der er fokus på de kommunikative aspekter i vejledningen samt hvordan de studerende kan støttes i deres projektstyring, samarbejde og refleksion over egen læring. Forskellige teoretiseringer omkring gruppetyper og vejledertyper relateres til konkrete erfaringer fra deltagernes vejledningspraksis. På dette grundlag bliver deltagerne udfordret til at formulere egne retningslinjer for god vejledningspraksis i et problembaseret læringsmiljø. Samarbejdsvanskeligheder i gruppen og coaching i den forbindelse indgår som et særligt tema i modulet. o Der skal som del af modulet udarbejdes en refleksionsopgave på 1 side, som inddrages i vejledningen og som skal vedlægges adjunktens læringsrapport. Opgaven skal tage afsæt i Fagmodul 5: Planlægning, udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne Modulets ene indholdsdel drejer sig om planlægning og udvikling af uddannelserne i et pædagogisk perspektiv. Her vil der blive lagt særlig vægt på studieordningen som ramme for undervisning og læring. Hvordan definerer man gode læringsmål og hvordan tilrettelægger man sin undervisning og projektvejledning på en måde, som giver de studerende de pædagogisk og didaktisk set bedste betingelser for at indfri de angivne læringsmål? Modulets anden indholdsdel omfatter temaer, der relaterer sig til formalia i tilknytning til uddannelserne. Dels vil der være fokus på karaktergivning og votering som tema, herunder gennemgang af forskellige regler, love og procedurer samt eksaminators og censors forskellige roller i forbindelse med eksamen og votering. Dels vil AAU s kvalitetssikringssystem og -procedurer for fx evaluering af undervisningen være et tema. o Der skal som del af modulet udarbejdes en refleksionsopgave på 1 side, som inddrages i vejledningen og som skal vedlægges adjunktens læringsrapport. Opgaven skal tage afsæt i 6

Engelsk sprogcertificering Engelsk sprogscreening og -certificering foregår som en integreret aktivitet i adjunktpædagogikum og omfatter en certificering til C1-niveau på Europarådets CEFR-skala (Common European Framework of Reference for Languages). Ved begyndelsen af adjunktpædagogikum finder en engelsk sprogscreening sted. Her skal deltagerne præsentere et kort undervisningsforløb fra eget fag og læse og diskutere et uddrag af en ukendt artikel, hvorefter instruktoren vurderer, om de lever op til certificeringsniveauet C1, eller om de har brug for opkvalificerende kurser. De adjunkter, som visiteres direkte videre til adjunktpædagogikums engelske sprogcertificering, tilmelder sig herefter selve sprogcertificeringen, der finder sted sidst i forårssemesteret. De adjunkter, der anbefales opkvalificerende kurser, tilbydes et særligt kompetenceudviklingsforløb, inden selve sprogcertificeringen finder sted. Proceduren for selve sprogcertificeringen er stort set den samme som for sprogscreeningen; dog vil instruktoren og en censor være til stede ved certificeringen. I bedømmelsen lægges der vægt på sproglige såvel som formidlingsmæssige og pædagogisk-didaktiske udfordringer i forbindelse med undervisning på engelsk. Engelsk sprogcertificering indebærer således deltagelse i en afsluttende certificering (prøve). Adjunkten skal opnå en engelskcertificering til C1-niveau for at kunne bestå det samlede adjunktpædagogikum. Adjunkter, der ikke opnår denne certificering i første ombæring, tilbydes yderligere kompetenceudvikling samt endnu et certificeringsforsøg. Hvis der herefter er behov for yderligere opkvalificering samt certificeringsforsøg, skal adjunktens institut afholde denne udgift. For uddybende beskrivelse af den engelske sprogcertificering (screening, evt. kompetenceudviklingsforløb samt certificering) henvises til beskrivelsen udarbejdet af AAU Language and Communication Services (LACS), der er tilgængelig på Moodle. 4. Valgfagsmoduler Udover de 5 obligatoriske fagmoduler og engelsk sprogcertificering skal adjunkten følge (mindst) 3 pædagogisk/didaktiske valgfagsmoduler, der vælges frit fra det aktuelle valgfagskatalog. Der vil være en variation i udbuddet fra år til år, idet nye valgfagsmoduler vil blive udviklet og andre nedlagt, dels med afsæt i strukturelle, uddannelsespolitiske og/eller målgruppeafledte udviklingstendenser og udfordringer, dels med udgangspunkt i konkrete ønsker og tilkendegivelser fra uddannelsesråd, studieråd, institutledere, skoler og studienævn ved AAU. Der udbydes dog altid valgfag inden for områderne PBL og it. Det er muligt at erstatte ét af valgfagsmodulerne med udarbejdelse af en faglig artikel om et relevant, pædagogisk/didaktisk tema, som adjunkten selv vælger; deltagelse i en pædagogisk set relevant konference ol. Den pågældende artikel hhv. deltagelsen i en relevant konference kan kun indgå i adjunktpædagogikum, såfremt aktiviteten gennemføres efter påbegyndelse og inden afslutning af adjunktpædagogikum. 5. Opnåelse af bestået adjunktpædagogikum Beståelse af adjunktpædagogikum forudsætter: 1) aktiv deltagelse i de beskrevne, obligatoriske fagmoduler; aktiv deltagelse i pædagogisk og fagkyndig vejledning samt gennemførelse af mindst tre valgfagsmoduler efter eget valg. Ved aktiv 7

deltagelse forstås, at adjunkten deltager i vejledningen og i de udbudte kursus og workshopaktiviteter og arbejder med stoffet jf. de gældende rammebestemmelser for adjunktpædagogikum 2) engelsk sprogcertificering til C1-niveau på CEFR-skalaen 3) gennemført undervisningsobservation og pædagogisk samt fagkyndig vejledning (det dokumenteres i adjunktens aktivitetslog, som vedlægges den endelige læringsrapport, hvornår vejledning og observation har fundet sted). 4) Gennemført, kollegial sparring via studiegruppe. Denne skal være dokumenteret i den enkelte adjunkts læringsrapport, hvor refleksioner over andres respons på egen undervisning/vejledning henholdsvis egne refleksioner over andres undervisning/vejledning fastholdes skriftligt 5) indlevering af skriftlig læringsrapport, der dokumenterer faglig fordybelse i og refleksion over det gennemførte adjunktpædagogikum og herigennem a) dokumenterer adjunktens opnåelse af de opstillede kompetencemål samt b) anviser perspektiver for fremtidig, pædagogisk udvikling. Læringsrapport med tilhørende bilag (refleksionsopgaver samt aktivitetsplan) må udarbejdes på dansk, engelsk eller skandinavisk (svensk, eller norsk). På baggrund af ovennævnte kriterier bedømmer adjunktens to vejledere (en pædagogisk vejleder og en fagkyndig vejleder) i samarbejde adjunktens gennemførelse af forløbet i henhold til kompetencemålene for forløbet. Bedømmelsen formuleres i form af en pædagogisk vejlederudtalelse på højst 2 sider. Vejlederudtalelsen formuleres på engelsk. Ud over, at adjunkten modtager ovennævnte vejlederudtalelse, udstedes der et uddannelsesbevis for gennemførelsen af adjunktpædagogikum. Uddannelsesbeviset udstedes både på dansk og engelsk. 6. Særlige forhold og dispensation I tilfælde af, at en adjunkt påbegynder men ikke fuldfører et gennemløb af det her beskrevne adjunktpædagogikum, kan tidligere gennemførte, obligatoriske fagmoduler overføres til et nyt forløb. Et obligatorisk modul anses som gennemført, hvis det er registreret af sekretariatet for adjunktpædagogikum, at adjunkten har indleveret den krævede refleksionsopgave i tilknytning til modulet. Valgfag kan ikke overføres. Jf. 2 skal adjunktpædagogikum være bestået senest to år efter påbegyndelsen af forløbet. Evt. dispensation for 2 års reglen, som kan være begrundet i længerevarende sygdom, barsel eller andre ekstraordinære forhold, skal I givet fald være formelt bevilliget af eget institut og Fakultet inden overskridelsen. 7. Ikrafttræden Nærværende rammebestemmelser og læringsmål træder i kraft med virkning for adjunkter, der påbegynder adjunktpædagogikum i efteråret 2016. 8. Bilag til rammebestemmelser Som supplement til rammebestemmelserne vil der blive udarbejdet bilag, som konkretiserer forventningerne til læringsrapportens form og indhold; arbejdet i studiegrupper etc. Ligeledes vil procedurer for opgaveaflevering, meddelelse om orlov etc. blive beskrevet separat. 8