HØJVANDE OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE

Relaterede dokumenter
KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn.

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand

Skråningsbeskyttelse. Bilag 3. 1 Strækninger. 2 Påvirkning

Screening af landområder i Lolland Kommune

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø

MULIGHEDER FOR FÆLLES SIKRING MOD STORMFLOD VED AMAGER

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø

KIKHAVN DIGE - TILSTANDSVURDERING

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Oversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

A.C. Meyers Vænge (afsnit i Tillæg nr. 8) Bispeparken (afsnit i Tillæg nr. 8) Lygten (afsnit i Tillæg nr. 8)

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold Status for vandløb 2

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist

KLIMASIKRINGSPLAN FOR ASSENS INDHOLD BESTEMMELSE AF EKSTREM VANDSTAND VED ASSENS. 1 Indledning. 1 Indledning 1


STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave

SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS

VÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

VINDMØLLER PÅ AVEDØRE HOLME INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Eksisterende vindmøller på Avedøre Holme 2

1 Digeløsninger. Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] 1.1 Dige, løsning 1. Notat

Enø Stormflodssikring

Kystplanlægning. Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE

Bilag 1 140m kystbeskyttelse ud for Morgenvej, Nørlev Strand

A/S. Kommune. Halsnæs. Skybrud og evt. havet Halsnæs. Kommune og. Forsyning A/S

Vedr.: Bilag til myndighedsansøgning - Stormflodsdige på RD

Stormflodsmodellering vestlig Limfjord

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

Solrød Kommune RådhusetSolrød Center Solrød Strand. Kystdirektoratet J.nr. 17/ Ref. Nikolaj Michelsen

Kystbeskyttelse i Juelsminde. Kommentering af højvandsklap i Juelsminde. i sydlige del af Juelsminde HEDENSTED KOMMUNE

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND

OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY

Højvandssikring af Halsskov. Område 3. Velkommen. Korsør Kulturhus den 23. maj kl

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Grundejerforeningen Strandvejen Bisserup V/John Hunderup Syrenvænget 4 Kirke Stillinge 4200 Slagelse

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.

Kystdirektoratet Højbovej Lemvig

Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Forslag til skitseprojekt Digeområde 1, Digegruppen s valgte løsning

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Forudsætninger. 1 Baggrund 1. 2 Forudsætninger 1. 3 Principper for renovering 6 3.

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Notat om oversvømmelsesbeskyttelse. Lungshave,Enø. ved Karrebæksminde. Notat er udarbejdet af Henrik Steinecke Nielsen Kyst-havneviden.

1.1 Vivaldihullet, Kanalen og Lystbådehavnen

KLIMATILPASNING - KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS

1 Baggrund for omlægning af Valmosegrøften. 2 Projektbeskrivelse for omlægningen VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Helhedsorienteret kystplanlægning

REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY

Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE

Københavns Universitet. Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart. Publication date: 2010

REDEGØRELSE OM KERTEMINDESLUSEN

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Screening af landområder i Lolland Kommune

En 100 års-hændelse i Korsør svarer til 153 cm ifølge Kystdirektoratets statiske middeltidsvandstande. Ny statistik er dog på vej.

Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Digegruppe 2 Bearbejdning af valgt løsning 3 T: D: Sortemosevej 19 F:

Klimasikring ved Haveforeningen Engparken

Opmåling og oprensning Strækningen er målt op i foråret Opmålingen fremgår af tabellen nedenfor sammenholdt med koter fra regulativet.

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

ÆNDRING AF VESTLIG DÆKMOLE I LEMVIG HAVN INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Tilstandsvurdering af vestlig dækmole 2

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

MODELBEREGNINGER AF EN VESTLIG OMFARTSVEJ VED HOBRO

Tilladelse til stormflodssikring ved Kongens Nytorv Station, matr. nr. 7000l, Øster Kvarter, København

Transkript:

AUGUST 2014 GENTOFTE KOMMUNE HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE RAPPORT

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST 2014 GENTOFTE KOMMUNE HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE RAPPORT PROJEKTNR. A052161-001 DOKUMENTNR. A052161-001-1 VERSION 1 UDGIVELSESDATO 2014-08-08 UDARBEJDET LAFN, JXF, ABH, CEL KONTROLLERET MOV GODKENDT ABH

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 5 INDHOLD 1 Baggrund 7 2 Konklusion og anbefaling 8 3 Forbedret kortgrundlag 9 4 Simuleringer af oversvømmelser 11 4.1 Dynamisk simulering af "Bodil" 12 5 Identificerede kritiske strækninger i forbindelse med stormfloden Bodil 18 5.1 Kyststrækningen 18 5.2 Vandveje Hellerup Havn 20 5.3 Vandveje Dansk Handicapforbund 21 6 Løsningsmuligheder 22 6.1 Baggrund for valgt sikkerhedsniveau 22 6.2 Hellerup Havn 25 6.3 Dansk Handicap Forbund 29 7 Bilag A, Højde af oversvømmelsesbeskyttende mure mod Øresund 34 8 Bilag B, Detaljeret kort med murhøjder mellem Hellerup Havn og DHF (Figur 5-1) 40

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE MELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 7 1 Baggrund Stormen og højvandet "Bodil" i december 2013, gav anledning til flere oversvømmelse langs Gentofte Kommunes kyst mod Øresund. Gentofte te Kommune har anmodet COWI om, at opmåle den eksisterende kystbeskyttelse langs Gentofte Kommunes kyst, at vurdere risikoen ved en ny stormflod, som Bodil og at udarbejde forslag til en forbedret kystbeskyttelse, som kan mod- stå en ny Bodil. COWI har efterfølgende vurderet årsager og mulig beskyttelse overordnet ud fra foreliggende gende materiale, herunder klimatilpasningsplanens oversvømmelseskort. Der er også foretaget flere besigtigelser af de hårdest ramte områder. COWI deltog i en kort uformel besigtigelse af områderne ved Strandlund d. 15. januar 2014, hvor mulighederne for et bedre vurderingsgrundlag og beskyttelsesmuligheder blev drøftet. Efterfølgende har COWI foretaget overflyvning med detaljeret fotografering og opmåling af hele Gentofte Kommunes kyststrækning og ud fra dette genteoretiske beregninger af sandsynlige udbredelser af oversvømmelse ved nemført en ny Bodil og identificeret de mest kritiske steder langs kysten. Vandstanden i Øresund ved Gentofte d. 2-17 dec. 2013. Bodil kom 6-7 dec. og nåede en højde på 1,68 m da det var værst. Hårdest ramt var Dansk Handikapforbunds ejendom og området ved Hellerup Havn

8 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 2 Konklusion og anbefaling Beskyttelsesniveauet mod stormflod varierer langs kysten på trods af tilstedeværelsen af næsten sammenhængende mure. Kritisk i forhold til stormen Bodil er Dansk Handicap Forbunds ejendom samt området omkring Hellerup Havn. Se Figur 5-1 og Bilag A. Strækningen fra Hellerup Havn til Dansk Handicap Forbund vil med de nuværende foranstaltninger (mure/diger i forskellige koter og tilstand) kun have risiko for oversvømmelse fra en storm som Bodil, fra de mindre åbninger og låger der bruges til gennemgang. Disse meget lokale huller (dels på grund af gitter i en låge og dels fordi en trappe har for lavhøjde i forhold til "højden" på "Bodil") i beskyttelsesmurene kan ret hurtigt udbedres eller lukkes mobilt i forbindelse med varsel om stormflod. COWI har udarbejdet et forslag til oversvømmelsesbeskyttelse i Hellerup Havn. Det er en god moderat og simpel løsning med 15-50 cm mure, som giver stor sikkerhed i dag for stormfloder op til "Bodils" niveau, og som samtidig er meget flexibel overfor senere ændringer og udbygninger, afhængigt af hvordan klimaet og anvendelsen af arealerne ændres. COWI har ligeledes udarbejdet et forslag til oversvømmelsesbeskyttelse af Dansk Handicap Forbunds ejendom, hvor diget i gennemsnit skal forhøjes med ca 40 cm.

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 9 3 Forbedret kortgrundlag For at få et helt ajourført kortgrundlag og en opdateret terrænmodel for det kystnære terræn, er der blevet foretaget en gennemfotografering og højdemåling af terrænet i en ca. 100 meter bred zone langs Gentofte Kommunes kystlinje. Fotografering og opmåling er gennemført ved en tæt overflyvning af området med et lille modelfly(drone) og suppleret med mange opmålinger i marken med totalstation af alle umiddelbart kritiske punkter og referencepunkter for opmålingen med fly. Flyvningen blev udført d. 24. og 25. februar 2014. Resultatet er et meget detaljeret sammensat foto af hele kystområdet og en digital terrænmodel for området. Både foto og terrænmodel ligger på digital form og kan anvendes direkte i kommunens GIS-system. Den nye terrænmodel er sat sammen med kommunens digitale hydrologisk oprettede terrænmodel og kan tilsvarende anvendes direkte i kommunens GIS system. Den nye opmåling fra luften har en usikkerhed på 7-10 cm afhængig af hvilken type overflade der er tale om. Denne usikkerhed er mindre end usikkerheden på den almindelige digitale terrænmodel, ligesom der er kontrolopmålt over 100 referencepunkter og lavet mere detaljeret opmåling med toltalstation ved kritiske punkter og mure. I Bilag A er indsat bearbejde resultater fra opmålingen for hele kyststrækningen, idet der med farveskala er indføjet koter på de mure der findes langs kysten som beskyttelse mod højvande. "Bodil" nåede op på en vandhøjde svarende til kote 168 cm (DVR90), så mure og terræn under denne kote (vist med rødt i bilaget) blev overskyllet under Bodil i december 2013. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 5.

10 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE MELSE VED KYSTEN LANGS LAN GENTOFTE Figur 3-1 Eksempel på udsnit af det nye foto optaget 24. og 25. februar 2014. Figur 3-2 Eksempel på udsnit dsnit af den nye terrænmodel for kystzonen, februar 2014. Her vist ovenpå luftfoto. C:\Users\ASKO\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary ry Internet I Files\Content.Outlook\4H8HKQ0P\Hojvande-Gentofte-Kyst-2014-V7--2014-08-08-ABH (2).docx

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 11 4 Simuleringer af oversvømmelser Alle simuleringer tager udgangspunkt i den nye ajourførte terrænmodel med huse og mure. Der er foretaget to typer af simuleringer af oversvømmelse: 1 Statisk simulering hvor der alene ses på maksimalkoten af højvandet og hvor stor en del af kystarealet, der ligger lavere end denne kote, og 2 Dynamisk simulering, hvor der tages hensyn til hvordan højvandet bygges op og hvordan havvandet bevæger sig over terrænet både når det løber ind over land og når det trækker sig tilbage. Statisk simulering Dynamisk simulering Den statiske simulering viser den absolutte "worst case", hvor højvandet antages at vare uendelig lang tid og derfor når at brede sig ud over alle arealer, der ligger lavere end den maksimale vandstand. Den maksimale vandstand optræder oftest ret kortvarigt hvorfor havvandet oftest er begyndt at falde igen inden oversvømmelsen er nået at strømme ind over land til højvandets højeste niveau. Ved den statiske simulering er der kun medtaget de lavtliggende områder, der vil have direkte forbindelse til havet ved højvandet. Lavninger som er beskyttet af højtliggende terræn mod havet regnes ikke at blive oversvømmet, selvom der måske via kloaksystemet kan trænge en mindre mængde havvand ind til lavningen. Den dynamiske simulering viser dynamikken i højvandets vej og udbredelse over terrænet i forbindelse med opbygningen af højvandet og højvandets tilbagetrækning. Beregningerne er udført med en kombineret finmasket model for terræn og rørsystem ved hjælp af programmet MIKE-flood. Resultatet er vist som video og et sammensat billede, der viser de maksimale vandstande, som optræder på terræn i løbet af oversvømmelsen. Det er også muligt at fastfryse billeder på forskellige tidspunkter under højvandet. Videoen og dynamikken kan være til stor hjælp for beredskabet, der på den måde kan se, hvordan vandet udbreder sig og hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at udlægge spærringer og lignende. Det er valgt at vise en dynamisk simulering af højvandet "Bodil" på 168 cm ud fra den faktiske målte opbygning og afvikling af højvandet som det blev registreret ved HOFORs målestation ved Svanemøllebugten.

12 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE Figur 4-1 Sammenligning mellem dynamisk(ubrudt linje) og statisk modellering(stiplet linje). Her eksempel på dige indsat i modellen. Når vandet står over diget vil den dynamiske model simulere hvor vandet vil stille sig på bagsiden af diget. 4.1 Dynamisk simulering af "Bodil" Den dynamiske simulering er udført med programmet MIKE-flood som kan beregden udveksling der ne vandets strømning over terræn og i kloaksystemerne samt sker via brønde og rendestensbrønde. Alle udløb og overløb fra kloaksystemet til Øresund har højvandslukker så vand ikke kan trænge ind under højvande. Rørmo- er den nye op- dellen for kloaksystemet er leveret af Nordvand. Terrænmodellen målte kombineret med den hydrologisk oprettede terrænmodel for den øvrige del af kommunen suppleret med huse og mure. Den dynamiske simulering er foretaget for det aktuelle højvande, som det udvikle- en kontinuert regi- de sig under stormen "Bodil" d. 6. december 2013. HOFOR har strering af vandstanden ved et bygværk ved Svanemøllebugten. Disse detaljerede data med registrering af vandstanden hvert andet minut, er stillet til rådighed for dette projekt. Udviklingen i vandstanden i forbindelse med "Bodil" er vist på Figur 4-2. C:\Users\ASKO\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary Internet Files\Content.Outlook\4H8HKQ0P\Hojvande-Gentofte-Kyst-2014-V7- -2014-08-08-ABH (2).docx

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE MELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 13 Figur 4-2 Udviklingen i højvandet før, under og efter stormen "Bodil" i december 2013. Vandstandsniveauet er angivet i DVR90. Vandstanden er vist for perioden fra 2. december til 17. december, hvor "Bodil" tydeligt ses d. 6-7. december. Vandstandsmålingen er noget påvirket af bølgetryk, hvorfor der er foretaget en be- arbejdning af de rå data til median vandstande pr 2 minutter set over 30 minutters perioder. Resultatet af denne bearbejdning er vist herunder: o------------------ 6 december --------------o------------ 7 december ----------- Figur 4-3 Udvikling i højvandet under "Bodil" i december 2013. Bearbejdet data til input i modellen. Hændelsen indtræffer med peak d. 6. december 2013 og vandstanreference i bilaget sidst i nota- den falder i løbet af d. 7. december 2013. Resultatet af simuleringen findes som en videofil, se tet. Her i notatet er resultatet gengivet som et kort, der opsummerer den maksimale udbredelse og for ethvert punkt, den maksimale vanddybde, der optræder på et eller

14 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE andet tidspunkt under højvandet. Se Figur 4-4. De maksimale vanddybder optræder således ikke nødvendigvis samtidig. Til sammenligning er med samme signaturer vist resultatet af den statiske simulering af oversvømmelsen. Se Figur 4-5. På Figur 4-6 er forskellen i udbredelsen af den simulerede oversvømmelse ved de to metoder vist for højvandet "Bodil". Oversvømmelserne sker som følge af indløb af havvand ved Dansk Handicap Forbunds ejendom og Hellerup Havn, hvor vandet forholdsvis tidligt begynder at løbe ind i baglandet og udbrede sig i bebyggede områder. De laveste koter er ca. 148 cm (DVR90) ved Hellerup Havn og ca. 146 cm (DVR90) ved Dansk Handicap Forbunds ejendom. Højeste vandstand under "Bodil" var 168 cm (DVR90).

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 15 Figur 4-4 Dynamisk simuleret udbredelse og maksimal vanddybde for et højvande svarende til "Bodil" d 6. december 2013, hvor vandstanden nåede op på 168 cm (DVR90).

16 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE Figur 4-5 Statisk simuleret udbredelse og maksimal vanddybde for et højvande svarende til "Bodil" d 6. december 2013, hvor vandstanden nåede op på 168 cm (DVR90).

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 17 Figur 4-6 Områder, hvor den statiske metode viser oversvømmelse mens den dynamiske metode ikke viser oversvømmelse, fordi vandet ikke kan nå at strømme så langt før højvandet er faldet igen.

18 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 5 Identificerede kritiske strækninger i forbindelse med stormfloden Bodil 5.1 Kyststrækningen På basis af den nye ajourførte terrænmodel er der, som beskrevet i afsnit 3, trukket en ubrudt linje fra nord til syd over de kritiske lokaliteter i terrænet, set i forhold til beskyttelse af bygninger og infrastruktur mod højvande. Dette er vist for hele kyststrækningen i Bilag A. I forhold til Bodil hændelsen, findes de kritiske strækninger ved Dansk Handicap Forbunds ejendom samt ved Hellerup Havn og strækningen nord for Helleup Havn. Figur 5-1 viser murene ved disse to kritiske områder samt mure på strækningen mellem disse to mest kritiske områder. Som Bilag B er indsat en forstørret udgave af Figur 5-1 så det er lettere at orientere sig om koter og placering af de enkelte mure.

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 19 Figur 5-1 Koter på opmålte mure langs en del af kysten. Koter er angivet i meter i DVR90. Bodil nåede på sit højeste op på 1,68 m. Opmåling er baseret på scan via drone. Gyldigheden er +/- 10 cm. En endelig opmåling af mure med højere nøjagtighed kan foretages af landmåler. GIS fil med mure er udleveret til Genidentificering og kortmateriale. tofte Kommune, som kan benytte disse til videre Hele kyststrækningen er vist i Bilag A

20 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE MELSE VED KYSTEN LANGS LAN GENTOFTE 5.2 Vandveje Hellerup Havn A. N. Hansens Allé Jomsborgvej/Lille Strandvej Hellerup Havn Frederikkevej 23 Figur 5-2 De identificerede vandveje ved Bodil. Fra nord er der udpeget Lav mur ved A. N. Hansens Allé med mindre oversvømmelse til følge. Huller i strækningen mellem Jomsborgvej og Lille Strandvej. Huller består af gitterdøre gitterdør samt trapper over/gennem eksisterende dige/mur. Disse huller kan let lukkes permanenet eller midlertidigt i forbindelse med varsel om stormflod. Hellerup havn bidrager med et større vandgivende tværsnit ved stormflod specielt i inderhavnen. Der er observeret hul i dige/mur ud for ejendommen Frederikkevej 23. C:\Users\ASKO\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary ry Internet I Files\Content.Outlook\4H8HKQ0P\Hojvande-Gentofte-Kyst-2014-V7--2014-08-08-ABH (2).docx

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 21 5.3 Vandveje Dansk Handicapforbund Figur 5-3 Ved Dansk Handicapforbund er med rødt markeret den strækning, som under Bodil fungerede som primær vandvej for oversvømmelsen af de store lavtliggende områder bag diget. Det nordlige overløb over muren ved Charlottenlund Fort (rød streg) bidrog ikke til oversvømmelserne mod syd, men alene til oversvømmelse af de åbne arealer ved fortet.

22 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 6 Løsningsmuligheder 6.1 Baggrund for valgt sikkerhedsniveau 6.1.1 Generelt Ved et sikkerhedsniveau for den oversvømmelsesbeskyttelse der, som udgangspunkt skal svare til beskyttelse mod en stormflod på størrelse med Bodil, som forekom 6. og 7. december 2013, svarer det til sikring mod en maksimal vandstand, eksklusive bølger, på +1,68m. Stormfloden Bodil svarer med den nuværende statistik til et højvande, som forekommer ca. én gang hvert 200 år. Ved Bodil var der begrænset bølgehøjde, mens det ved mere østlige vindretninger må forventes lidt højere bølger. Sandsynligheden for højvande ved østlige vinde er dog meget lille. 6.1.2 Sammenhæng mellem vind, bølger og vandstand For at undersøge, om der er behov for at øge beskyttelsesniveauet ud over de +1,68m som følge af bølgeforhold, er der foretaget en vurdering af vandstandsforholdene i Øresund i forbindelse med vind fra forskellige retninger. Målinger af sammenhørende værdier af vind og vandstand foreligger fra følgende lokaliteter. Vind: Vandstand: Kastrup Lufthavn Oscarsgrundet Skovshoved Havn Samhørende målinger er til stede fra september 1992 til nytår 1998. Dataene er stillet til rådighed af Øresundsbro Konsortiet. Målingerne er foretaget hver time, og referenceniveauet for vandstanden svarer til DNN. Analysen ligger nogle år tilbage. I nærværende projekt benyttes DVR90 som reference. Der er en forskel mellem DNN og DVR90 på -0,065m. Dvs. koterne i

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 23 DVR90 er mindre end i forhold til DNN(Dansk Normal Nul) det vil sige havoverfladens gennemsnitlige niveau. Vinddataene fra Kastrup Lufthavn er målt i en højde på 10 m, mens vinddata for Oscarsgrundet er omregnet til 10 m fra en oprindelig målehøjde på 15 m. Vinddataene sorteres efter retning (22,5 graders intervaller) og relationen mellem vindhastighed og vandstand bestemmes ved hjælp af lineær regression. Dårlige data, som f.eks. 0 m/s fra retning 0, sorteres fra. Regressionslinjen tvinges igennem 0,0. Analysen foretages parallelt for vinddataene fra Oscarsgrundet og Kastrup. Relationen mellem vindhastighed og vandstand bestemmes ved at bestemme middelværdien af hældningerne bestemt ud fra de to datasæt. Figur 6-1 og Figur 6-2 opsummerer resultaterne fra analysen af relationen mellem vandstand og vindhastighed for de forskellige vindretninger. Resultaterne viser, at der for de fire retninger imellem Ø og SSØ er en svag sænkning af vandstanden for stigende vindhastighed. For de øvrige retninger er der en øget vandstand for øget vind. Største negative effekt på vandstanden fås for retningen SØ mens største positive effekt på vandstanden fås for retningen NV. Sammenhæng imellem stærk forudgående vind og efterfølgende lav vind med høj vandstand er blevet undersøgt. Der blev ikke fundet nogen klar sammenhæng imellem en forsinkelse af vandstanden i forhold til tidligere stærk vind. I langt de fleste tilfælde er der god sammenhæng imellem tiltagende vind og stigende vandstand. Dataene viser, at der generelt er forholdsvis lav vandstand i forbindelse med pålandsvind ved Gentofte. Desuden medfører kraftig pålandsvind, at der er tendens til lavere vandstand. Generelt er der altså lavvande i forbindelse med de største bølger langs kysten i Gentofte. I forbindelse med højeste højvande, hvor vinden er i V til N, er der derimod forholdsvis små bølger, som ofte løber langs kysten fra nord. Der forekommer dog dønninger fra Kattegat. Den nye højvandsbeskyttelse kan således dimensioneres med en forholdsvis lav kote, da bidraget fra bølgerne er begrænset. Bølgetillæg: 22 cm (åbent vand) 12 cm (indre havn) Som konklusion på vindens indflydelse på bølgehøjden anbefales det at der tillæges 22 cm, hvor der er direkte åbning mod Øresund og 12 cm de steder hvor kysten er beskyttet af havneanlæg eller lignende. Det anbefales således at bruge et tillæg på 22 cm overalt, med undtagelse af de indre dele af Hellerup Havn, hvor der kan nøjes med et tillæg på 12 cm.

24 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE Figur 6-1 Vandstandsvariationen, m DNN som funktion af vindretning og vindhastighed i m/s i Øresund Figur 6-2 Vandstandsvariationen, m DNN som funktion af vindretning og vindhastighed i m/s i Øresund

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 25 6.2 Hellerup Havn 6.2.1 Forslag : Betonmur Basisløsning svarende til Bodil i dag Forslaget omhandler en betonmur rundt om Hellerup Havn og er udarbejdet med henblik på at kunne beskytte mod oversvømmelse for en storm svarende til Bodil i dag. Murene skal have en højde så de kan modstå både vandstanden og bølgepåvirkningen. Koten for murene skal således være "Bodil" på 1,68 m plus 0,22 m for bølger hvor muren står mod åbent vand, i alt skal muren således op i kote 1,90 m. I de indre dele af havnen kan nøjes med et tillæg på 0,12 m hvilket giver en murkote på 1,80 m. Figur 6-3 viser en oversigtsplan over forslaget. Forslaget er fremtidssikret, idet det vil være let at forstærke betonmuren til et højere sikkerhedsniveau, såfremt der efter Kystdirektoratets og kommunens skøn på et senere tidspunkt skønnes behov herfor. Konstruktionen vil ikke give anledning til ændrede strømningsforhold eller sedimenttransport, da alle konstruktioner ligger højere end den normale vandstand i Øresund.

26 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE MELSE VED KYSTEN LANGS LAN GENTOFTE Område 0 Område 1 Område 2 Område 3 Område 4 Figur 6-3 Skitseforslag med betonmure ved Hellerup Havn Sort:Betonmur Orange: Asfaltrampe Blå: Eksisterende trærampe genbruges Figur 6-4 til Figur 6-7 viser skitser af de foreslåede mure rundt om Hellerup Havn. C:\Users\ASKO\AppData\Local\Microsoft\Windows\Temporary ry Internet I Files\Content.Outlook\4H8HKQ0P\Hojvande-Gentofte-Kyst-2014-V7--2014-08-08-ABH (2).docx

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 27 Figur 6-4 Skitseforslag for betonmure ved Hellerup Havn, Område 0 Figur 6-5 Skitseforslag for betonmure ved Hellerup Havn, Område 1

28 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE Figur 6-6 Skitseforslag for betonmure ved Hellerup Havn, Område 2 og 3 Figur 6-7 Skitseforslag for betonmure ved Hellerup Havn, Område 4

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 29 Tabel 6-1viser anlægsoverslag for Forslag. Område 0 Delbeløb Betonmur Pris 1184 kr/m længde 62 m 73.408 kr. Delsum 73.408 kr. Område 1 Delbeløb Betonmur Pris 449 kr/m længde 118 m 52.982 kr. Delsum 52.982 kr. Område 2 15 cm SGII Pris 61 kr/m² areal 240 m² 14.640 kr. 30 mm AB Pris 148 kr/m² areal 240 m² 35.520 kr. 70 mm GAB 0 Pris 178 kr/m² areal 240 m² 42.720 kr. Betonmur Pris 1184 kr/m længde 80 m 94.720 kr. Delsum 187.600 kr. Område 3 15 cm SGII Pris 61 kr/m² areal 122 m² 7.442 kr. 30 mm AB Pris 148 kr/m² areal 122 m² 18.056 kr. 70 mm GAB 0 Pris 178 kr/m² areal 122 m² 21.716 kr. Betonmur Pris 1184 kr/m længde 102 m 120.768 kr. Delsum 167.982 kr. Område 4 15 cm SGII Pris 61 kr/m² areal 90 m² 5.490 kr. 30 mm AB Pris 148 kr/m² areal 90 m² 13.320 kr. 70 mm GAB 0 Pris 178 kr/m² areal 90 m² 16.020 kr. Betonmur Pris 3284 kr/m længde 96 m 315.264 kr. Delsum 350.094 kr. Totalsum 830.000 kr. Uforudset 25% 208.000 Rådgivning og tilsyn 10% 104.000 2 Total ekskl. moms Totalsum 1.140.000 kr. Tabel 6-1 Anlægsoverslag for Forslag til oversvømmelsesbeskyttelse ved Hellerup Havn til Bodil (kote +1,80m/+1,90, højvande + bølgetillæg) Såfremt det vælges at forberede murkonstruktionernes fundament til en senere forhøjning af murene med ca 30 cm for at bevare sikringsniveauet, hvis/når den generelle vandstand stiger yderligere, vil dette kunne gøres for en merpris på ca 150.000 kr.. Det anbefales at foretage denne forstærkning af fundamentet nu for at fremtidssikre løsningen. 6.3 Dansk Handicap Forbund Der er en lav sektion i oversvømmelsesbeskyttelsen ud for Dansk Handicap Forbunds ejendom. Der skete derfor omfattende oversvømmelse af restauranten og området bagved i forbindelse med stormen Bodil i december 2013. Diget i forbindelse med Dansk Handicap Forbunds ejendom ligger helt ud til Øresund og bølgerne er derfor større end inde i Hellerup Havn. Der er et glat stenglacis langs diget, som vurderes at være for lavt. Diget nord for er hævet for at øge beskyttelsen mod oversvømmelse og der er et tværdige som skal forhindre, at vandet løber bagom fra Dansk Handicap Forbund ind på ejendommen nord for. Se Figur 6-8.

30 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE Figur 6-8 Foto af kystbeskyttelsen syd og nord for skellet mellem Dansk Handikapforbunds areal og Gentofte Kommunes areal. Højden ved Dansk Handikapforbund kunne ikke modstå "Bodil" mens højden på Gentofte Kommunes areal var tilstrækkelig til at undgå overløb. For i dag at kunne modstå en stormflod svarende til Bodil vurderes det, at diget ved Dansk Handicap Forbund skal forhøjes op til minimum kote +1,90m DVR90 svarende til koten af diget på nabogrunden mod nord. Højden på +1,90m DVR90 er valgt svarende til højden langs nabostrækningen. Dette giver en beskyttelse svarende til vandspejlet ved Bodil (1,68m) samt et bidrag til overskyl ved bølgeaktivitet(0,22m).

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 31 Figur 6-9 Skitseforslag for forstærkning af diget ved Strandlund ud for Dansk Handicap Forbunds arealer uden koter (Svarende til bilag 2a).

32 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE Figur 6-10 Skitseforslag for forstærkning af diget ved Strandlund ud for Dansk Handicap Forbunds arealer med koter, m DVR90 (svarende til bilag 2b) Der kan etableres en lille betonmur langs bagsiden af det eksisterende stenglacis med en topkote på +1,90m DVR90, se Figur 6-11. Højden på muren vil i gennemsnit blive ca. 40 cm. Højden af muren vil dog variere lidt (30-45 cm), da oversiden af det nuværende dige ikke er helt vandret eller jævn. En mere detaljeret opmåling i forbindelse med detailprojekteringen vil kunne give de helt nøjagtige højder, ligesom terrænet omkring muren evt vil kunne rettes op.

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 33 Figur 6-11 Skitseforslag for betonmur ved Strandlund Det anbefales, at lægge et lag dæksten på stenglaciset for at reducere bølgeoverskyllet i forbindelse med stormflod. Dækstenene skal pakkes tæt. Med den forudsatte kote forventes nogen bølgeoverskyl, men dette forventes ikke at give oversvømmelsesskader i større stil på nuværende tidspunkt. Konstruktionen vil ikke give anledning til ændrede strømningsforhold eller sedimenttransport, da alle konstruktioner ligger højere end den normale vandstand i Øresund. Tabel 6-2 viser et prisoverslag for oversvømmelsesbeskyttelsen ved Strandlund. Strandlund Belægning fjernes Pris 54 kr/m² areal 55 m² 2.969 kr. 11-23 cm SGII Rampe Pris 65 kr/m² areal 27,5 m² 1.788 kr. 30 mm AB Rampe Pris 150 kr/m² areal 27,5 m² 4.125 kr. 70 mm GAB 0 Rampe Pris 179 kr/m² areal 27,5 m² 4.923 kr. Dæksten Pris 1238 kr/m længde 80 m 99.000 kr. Betonmur Pris 2969 kr/m længde 80 m 237.520 kr. Delsum 350.000 kr. Uforudset 25% 88.000 Rådgivning og tilsyn 10% 44.000 2 Total ekskl. moms Totalsum 480.000 kr. Tabel 6-2 Anlægsoverslag for oversvømmelsesbeskyttelse ved Dansk Handikabforbund ved Strandlund til kote +1,90m (1,68+0,22).

34 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 7 Bilag A, Højde af oversvømmelsesbeskyttende mure mod Øresund

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 35

36 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 37

38 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 39

40 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 8 Bilag B, Detaljeret kort med murhøjder mellem Hellerup Havn og DHF (Figur 5-1)

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 41

42 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE

HØJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE 43

44 HOJVANDE OG OVERSVØMMELSE VED KYSTEN LANGS GENTOFTE