Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer ud i dag, hvad er de væsentligste energimæssige udfordringer fremadrettet, og hvilke forhold er særligt vigtige at tage højde for i forbindelse med en omlægning af de økonomiske rammer? Fokus er både på produktionserhvervene som omfatter fremstillingsvirksomhed, bygge- og anlægsvirksomhed, landbrug, gartneri og fiskeri og handels- og serviceerhverv som omfatter engroshandel, detailhandel og privatservice. Offentlig service er ikke inkluderet. - Hvilke økonomiske incitamenter er nødvendige for at produktionsvirksomheder gennemfører flere energibesparelser og øget anvendelse af vedvarende energi? - Hvordan skabes incitamenter til at foretage de nødvendige omlægninger samtidigt med at virksomhedernes konkurrenceevne opretholdes? - Hvordan kan afgifts- og tilskudssystemet understøtte udviklingen af den danske clean tech industri? - Hvordan kan der gives stærkere tilskyndelse til at udnytte virksomhedernes overskudsvarme uden at deres energieffektivitet forringes? Produktionserhvervenes endelige energiforbrug udgjorde ifølge Energistyrelsens energistatistik knap 140 PJ i 2010. Forbruget har ligget nogenlunde konstant på ca. 170 PJ årligt siden 1980, men er de sidste par år faldet en del. Faldet skal bl.a. ses i lyset af den økonomiske krise. Der er over tid sket en betydelig omlægning mellem energiarterne. I 1980 stod olie for 2/3 af energiforbruget, men siden da er oliens rolle reduceret gradvist, således at olie i dag udgør under 1/3 af energiforbruget. Reduktionen i olieanvendelse opvejes af særligt øget naturgasanvendelse (ca. 30 PJ i 2010) og øget anvendelse af el (ca. 38 PJ i 2010). Fjernvarme- og biomasseforbruget er ligeledes steget. Erhvervslivet er omfattet af regeringens langsigtede målsætning om, at energi- og transportsystemet skal være omstillet til 100 % vedvarende energi i 2050. Størstedelen af erhvervslivets energiforbrug ligger indenfor fremstillingserhvervene, dog
er det således, at mere end halvdelen af det samlede olieforbrug på ca. 44 PJ er indenfor landbrug og fiskeri, hvor det anvendes til køretøjer, landbrugsmaskiner og fiskerfartøjer. Energiforbruget indenfor de private handels- og serviceerhverv ligger i alt på ca. 60 PJ. Forbruget domineres af el og fjernvarme, mens gas- og olieanvendelsen er forholdsvist moderat (ca. 7 PJ hhv. 1,5 PJ årlig). Omstillingen væk fra fossile brændsler vurderes at blive vanskeligst indenfor landbrug og fiskeri, hvor tekniske løsninger formentlig vil være de samme som i transportsektoren, dvs. biobrændstoffer, eldrift og eventuelt brint. Øget anvendelse af el, biomasse og eventuelt fjernvarme vil derimod enkelt kunne erstatte naturgas og olie til produktion af procesvarme, hvis de nødvendige incitamenter er til stede. Fleksibel anvendelse af el til procesvarme (fx dampproduktion på el) vil på sigt kunne levere et vigtigt bidrag til integration af vindkraft. Produktionserhvervene kan desuden få en vigtig rolle som aftagere af biogas, hvis udbygningen med biogas for alvor tager fart i de kommende år. Mange analyser har peget på, at der et meget betydeligt samfundsøkonomisk potentiale for energibesparelser i erhvervslivet. Rapporten Energibesparelser i erhvervslivet opgør det samlede besparelsespotentiale til 15 % ved 4 års tilbagebetalingstid og til 32 % ved 10 års tilbagebetalingstid og evalueringen af energiselskabernes energispareindsats fra 2012 peger netop på, at samfundsøkonomien er positiv i den af indsatsen, som retter sig mod erhverv. Endelig er der et betydeligt potentiale for at udnytte mere overskudsvarme fra industrien både til eksterne formål (salg af fjernvarme evt. via varmepumper) og interne formål (fx ved anvendelse af varmegenvinding). Nuværende afgiftsforhold Afgifterne på erhvervenes energiforbrug varierer kraftigt. Kun enkelte serviceerhverv betaler høje energiafgifter, svarende til afgiftsniveauet for husholdningerne, på alt energiforbrug, mens alle sektorer betaler høje energiafgifter på rumvarme. Ligeledes
betales høje afgifter på benzin og diesel (bortset fra i landbruget). Afgifter på brændsler På en række andre anvendelser (såkaldt let og tung proces), er energiafgifterne meget lavere, i størrelsesordenen 9 kr./gj (i 2013). Afgifterne udgør her ca. 1/10 af energiprisen. Til sammenligning er afgiftsniveauet omtrent ligeså stort som energiprisen for energiforbrug anvendt i husholdninger. Indenfor landbrug, gartnerier og skovbrug er energiafgiften blot ca. 1 kr./gj. Afgifter på el Elafgift og eldistributionsbidrag udgør i alt ca. 4 øre/kwh for procesvirksomheder. Landbrug, gartnerier og skovbrug mv. kan dog få godtgjort afgifterne fuldt ud undtagen 1 øre pr. kwh til eldistributionsbidrag. Energispareafgiften på elforbrug, som tidligere hed CO2- afgift, udgør 6,4 øre/kwh og godtgøres som udgangspunkt ikke. Dog har virksomheder mulighed for at søge om tilskud til betaling af afgiften, hvis de opfylder bestemte kriterier. CO2- afgifter Virksomheder over en vis størrelse indenfor for bl.a. metalindustri, pap og papirindustri, og cement-, glas- og keramiske (tegl) virksomheder er omfattet af EU s CO2- kvotesystem. Kvotevirksomheder skal "betale" for deres CO2- udledning med CO2- kvoter. Virksomhederne tildeles gratiskvoter efter en produkt- benchmarking. Brancher, der er særligt udsat for udflytning (høj risiko for carbon leakage) modtager flest gratis kvoter. Erhvervsvirksomheder, der ikke er kvoteomfattede, betaler CO2- afgift på godt 150 kr./ton CO2. Der er dog indført et bundfradrag i CO2- afgiften for virksomheder med tung proces. Kvoteomfattede virksomheder kan opnå fuld godtgørelse af CO2- afgiften af kvoteomfattet varme og forbrug af gas, kul og olie. PSO- tarif Erhvervslivet betaler desuden PSO tarif på elforbrug, dog gives en rabat til virksomheder med særligt højt elforbrug. Revision af EU minimumsbeskatning EU kommissionen har fremsat forslag om harmoniseret EU energibeskatning som skal bestå af et energibeskatningselement og et CO2- beskatningselement baseret på en kvotepris på 15o kr. per ton (20 per ton). For naturgas vil CO2- beskatningselementet svare til en afgift på knap 9 kr./gj, mens minimumsenergibeskatningselementet fortsat vil være meget lavt for energi anvendt til procesvarme (ca. 1 kr./gj). Det er pt. uafklaret hvornår (om), direktivet vil træde i kraft. Parlamentet stemte således imod i kommissionens direktivforslag i april 2012 Energispareforpligtelser Energiselskaberne energispareforpligtelser udgør et meget væsentligt virkemiddel i forholdt til at sikre energibesparelser i erhvervslivet. Spareforpligtelsen i 2012 svarer til ca. 1,5 % af energiselskabernes årlige salg og forpligtelserne vil blive øget fremadrettet således, at de i perioden 2015-2020 vil være dobbelt så store som i dag. En meget stor del af spareforpligtelsen indfris ved, at give tilskud til forbrugere og erhvervsvirksomheder som gennemfører energibesparelser. Tilskuddene ligger typisk på 30 øre/kwh førsteårsbesparelse (ca. 100 kr./gj). Energibesparelserne finansieres via en tarif på energiforbrug, og omkostningerne til at gennemføre besparelsesindsatsen
Eksempler på dilemmaer og barrierer fungerer derfor også som en lille skat på energi (ca. 1,5 kr./gj i dag). Pulje til fremme af VE I forbindelse med Energiaftalen fra marts 2012 er det besluttet at etablere en pulje på 250 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. årligt fra 2014, der fastholdes frem mod 2020. Puljen skal fremme anvendelse af vedvarende energi i virksomhedernes produktionsprocesser. Støtten gives som anlægstilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med vedvarende energi eller fjernvarme samt energieffektiviseringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter. Derudover indføres et tilskud på 30 mio. kr. årligt fra 2013 til 2020 til at fastholde og fremme industriel kraftvarme i industri og gartnerier. Afgifter på overskudsvarme På grund af den store forskel mellem afgifterne på brændsler brugt til procesvarme i forhold til brændsler brugt til rumvarme, er der indført særlige regler for procesvarme genindvundet til rumvarme. Reglerne er komplicerede, men betyder kort fortalt, at virksomhederne ved varmegenvinding til rumvarme betaler en energiafgift på samme niveau som afgiften på rumvarme. Afgifter og konkurrenceevne Højere energiafgifter i erhvervene kan være et effektivt tiltag til at sikre flere energibesparelser og vil også kunne sikre en omstilling væk fra fossile brændsler. Problemet ved at pålægge erhvervslivet højere afgifter er, at de forringer konkurrenceevne (i hvert fald på kort sigt) med risiko for at produktion og arbejdspladser flytter til udlandet. Dette er en særlig udfordring for virksomheder, der både er energiintensive og udsat for international konkurrence. To virkemidler, som er sat i spil for at løse ovenstående udfordring, er netop energiselskaberne energispareindsats, som giver et kraftigt incitament til at gennemføre energibesparelser, og de nye tilskud til at omstille til vedvarende energi, som indgår i Energiaftalen. Spørgsmålet er imidlertid, om disse systemer hensigtsmæssigt løser udfordringen eller om afgifter, kvotesystemer eller lignende systemer vil være mere effektive. Evalueringen af energiselskabernes indsats er positiv for indsatsen i erhvervslivet, men peger samtidigt på at additionaliteten af de gennemførte energibesparelser i gennemsnit er under 50 %. Hvordan kan afgifter og tilskud understøtte marked for grøn vækst for danske virksomheder? I tillæg til spørgsmålet om beskatningen af de energiforbrugende virksomheder er det også relevant at spørge til, hvordan afgifts- og tilskudssystemet samlet set kan understøtte udviklingen af den danske clean tech industri. Kan afgiftssystemet bidrage til at fremme bæredygtige energiløsninger med henblik på salg i udlandet og hvor højt bør dette vægtes i forhold til at fastholde de konventionelle industriers konkurrenceevne? Incitamenter til at udnytte overskudsvarme En reduktion i afgifterne på overskudsvarme kunne bidrage til at sikre en større udnyttelse af potentialet. Det vil isoleret set give bedre incitamenter til udnyttelse af overskudsvarme, men kan samtidigt skabe en skævvridning i afgiftsstrukturen, som giver tilskyndelse til dårligere energiudnyttelse i virksomhederne, hvilket modvirker besparelsen ved udnyttelsen af overskudsvarme.
http://www.skm.dk/tal_statistik/provenuoversigter/672.html Beregning af provenu fra diesel: samlet provenu fra olie på 9,1 mia. kr. fratrukket provenu fra olie i husholdninger og handel/service på 1,2 mia. kr. (21 PJ*58 kr./gj) http://www.e- drive.dk/samfund/politik/2012/3/30/bilafgifterne- omlaegges- - - maaske!.aspx http://www.eof.dk/aktuelt/nyheder/2012/elbiler- salg.aspx Nye salgstal fra Danmarks Statistik viser, at 2011 ikke blev det jubelår, elbilbranchen lagde op til i begyndelsen af året. I løbet af året blev der blot indregistreret 465 elbiler. Referencer: Dansk Energi Analyse A/S og Viegand & Maagøe ApS (2010)Energibesparelser i erhvervslivet Ea Energianalyse, NIRAS, Viegand og Maagøe (2012). Evaluering af energiselskabernes energispareaktiviteter. Energistyrelsen (2009). Virksomhedsrentabel udnyttelse af overskudsvarme, samt afdækning af evt. potentiale i http://www.inforse.org/europe/eu_e- tax.htm