Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2003

Relaterede dokumenter
Anmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse 2007

Anmeldte arbejdsskader 2005 Årsopgørelse 2005

Anmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse 2008

Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2002

Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Årsopgørelse 2004

INDLEDNING OG VEJLEDNING... 2

Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet præsenterer for tredje år i træk en fælles statistik over anmeldte arbejdsskader.

Anmeldte arbejdsulykker Årsopgørelse 2006

Det tilsyneladende ufarlige - ulykker med fald og snublen til samme niveau

Fiskeriet er ikke Danmarks farligste erhverv

Anmeldte arbejdsbetingede lidelser Årsopgørelse 2007

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse udgave

Overvågning af Arbejdsmiljø og Arbejdsmiljøindsats i Danmark Bilag Arbejdstilsynet København

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2011

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til Baggrundsrapport

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2012

ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

6 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2017 ANMELDTE ERHVERVSSYGDOMME

A R B E J D S T I L S Y N E T Å R S O P G Ø R E L S E ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

3 % ARBEJDSTILSYNET ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 276 Offentligt

Ulykker med stationære arbejdsmaskiner Anmeldte arbejdsulykker

Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010

B I L A G t i l b e s v a r e l s e a f B E U - s p ø r g s m å l n r ( a l m. d e l )

arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker Arbejdstilsynets årsopgørelse udgave

Indhold - kapitel 7 7.1

Arbejdsskader i staten III

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME 2011

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse 2015

Ulykker ved fald og snublen til samme niveau Anmeldte arbejdsulykker

Ulykker ved fald til lavere niveau Anmeldte arbejdsulykker

For en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.

Arbejdspapir om alder ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010

ERHVERVSSYGDOMME. Bilag. Arbejdstilsynets årsopgørelse over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet

Rapport vedrørende fraværsmeldinger i udvalgte brancher

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Tema om arbejdsulykker på kontorområdet

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

RENT ARBEJDSMILJØ TEKNISKE BILAG 10ÅR MED HANDLINGS- PROGRAMMET

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Privat

Arbejdsskadestatistik bilag

Status til og med 2013 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Arbejdsskader Bilag

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Frisør,

Evaluering af arbejdsmiljøreformen

arbejdsbetingede SYGDOMME

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 381 Offentligt

ARBEJDSULYKKER PERSONALE ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR JULI 2010

Arbejdsulykker. lille stigning i ulykkesfrekvensen ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR. august 2008

arbejdsulykker Personale 2010 Baseret på 2009

arbejdsulykker Fald i ulykkesfrekvensen ULYKKESFRAVÆR ULYKKESFREKVENS 28. september 2007 personale

Det er derfor umuligt for denne kategori, at undersøge om der er flere eller færre arbejdsulykker i 2014 i denne kategori.

Status til og med 2014 for mål om reduktion i alvorlige arbejdsulykker i arbejdsmiljøstrategien

ANMELDTE ERHVERVS- SYGDOMME

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ARBEJDSULYKKER PERSONALE ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR JULI 2009

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

FAKTA Anmeldte arbejdsulykker i landbruget

Arbejdsskader i staten II

ARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002

Arbejdsskadestatistik 2010

ARBEJDSULYKKER 2010 PERSONALE

Statistiske informationer

En reduktion af alvorlige arbejdsulykker, set i forhold til antallet af beskæftigede, på 25 pct.

6. Børn i sundhedsvæsenet

Det tilsyneladende ufarlige - ulykker ved manuel håndtering

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø

Statistiske informationer

ERHVERVSSYGDOMME. Arbejdstilsynets årsopgørelse over anmeldte erhvervssygdomme og sundhedsskadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet

2. Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i strategien

Notat. Forvaltning: Social og Arbejdsmarked sekretariat Dato: Sendes til: Socialudvalget

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Politiskoler

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Arbejdsulykker Boks 1 Statistikken omfatter alle medarbejdere FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR. 1.

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

De sundhedsøkonomiske udgifter forbundet med arbejdsulykker med hændelsesdag i 2011

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Detektiv- og

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

Arbejdspapir om bopælsregioner

Arbejdsskadestatistik 2011

Arbejdsulykker inden for BAR-SOSU

Konkursstatistik. Experian s konkursstatistik for Maj 2011 indeholder følgende: Kommentarer til regionale konkurser

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Statistiske informationer

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Arbejdsskadestatistik 2010

Indhold - kapitel 4 ARBEJDSULYKKER...4.2

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Vaskerier

Arbejdsskadestatistik 2012

3. evaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Transkript:

Anmeldte arbejdsskader Årsopgørelse 2003 At-rapport 1 2004

ANMELDTE ARBEJDSSKADER ÅRSOPGØRELSE 2003 ANMELDTE ARBEJDSSKADER - ÅRSOPGØRELSE 2003 ISBN nr. 87-7534-136-0 Arbejdstilsynet Landskronagade 33 2100 København Ø Telefon: 70 12 12 88

FORORD Arbejdstilsynets årsopgørelse for 2003 indeholder generelle oplysninger om anmeldte arbejdsulykker, der er sket i perioden 1998-2003, og om arbejdsbetingede lidelser, der er anmeldt i perioden 1998-2003. Arbejdsulykker Arbejdsulykkerne er primært anmeldt af arbejdsgiverne, der har pligt til at anmelde arbejdsulykker, som har givet anledning til uarbejdsdygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen. Arbejdsulykker registreres efter ulykkesåret. Årsopgørelsen indeholder de arbejdsulykker, der er anmeldt frem til 17. januar 2004. De endelige tal forventes at blive højere, da en del ulykker først anmeldes senere end denne dato. Nogle ulykker anmeldes først adskillige år efter, at skaden er sket. Arbejdsbetingede lidelser De arbejdsbetingede lidelser er primært anmeldt af læger, der tilligemed tandlæger har pligt til at anmelde de lidelser, som skyldes eller formodes at skyldes arbejdet. Anmeldte arbejdsbetingede lidelser registreres det år, anmeldelsen er indkommet til Arbejdstilsynet. Brancheinddeling I lighed med tidligere år fordeles de anmeldte arbejdsskader på 49 branchegrupper, som alle brancher grupperes i på baggrund af Dansk Branchekode 2003 (DB03). Denne gruppering er foretaget af Arbejdstilsynet efter aftale med Arbejdsmarkedets parter. Beskæftigelsestal Arbejdstilsynet får beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som er en opgørelse af antallet af personer, der har deres primære beskæftigelse i pågældende brancher. Da der ikke på opgørelsestidspunktet forelå beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik for 2003 er incidenser for 2003 beregnet på grundlag af beskæftigelsestallet for 2002. Ulykkesincidenser Ligesom årsopgørelsen over skader de foregående fire år indeholder denne rapport anmeldeincidensen for arbejdsulykker. Ulykkesincidenser er beregnet ved at sammenholde antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik. 2

Incidenstallet er udtryk for hyppigheden af anmeldelser, fx antallet af anmeldte ulykker i en bestemt branche pr. 10.000 beskæftigede i branchen for de enkelte år. Incidenser fordelt på skadetyper, fx dødsulykker, er angivet som hyppigheden af anmeldelser i forhold til det samlede beskæftigelsestal for de enkelte år. Incidenser for anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser Der angives også incidenser for anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser. Det skal understreges, at disse tal ikke må overfortolkes, idet de er forbundet med stor usikkerhed. Antallet af anmeldelser af de arbejdsbetingede lidelser er sammenholdt med beskæftigelsen for det år, lidelsen er anmeldt. Imidlertid varierer latenstiden for lidelser, for nogle er den forholdsvis kort, mens den er lang for andre. Ideelt set burde incidensen udtrykkes som risikoen for at blive syg indenfor en periode (kumuleret incidensproportion). Det er således ikke muligt at sammenholde antallet af arbejdsbetingede lidelser med beskæftigelsesdata for eksponeringstiden, og det kan derfor heller ikke lade sig gøre direkte at angive risikoen for at blive udsat for en arbejdsbetinget lidelse. For at undgå for stor usikkerhed i de udregnede incidenser, er det valgt ikke at angive incidenser af arbejdsskader, hvis den udregnede incidens er under én anmeldt arbejdsbetinget lidelse pr. 10.000 beskæftigede pr. år. Incidenser fordelt på hoveddiagnosegrupper, fx bevægeapparatlidelser, er angivet som hyppigheden af anmeldelser i forhold til det samlede beskæftigelsestal for de enkelte år. Fordeling på køn og alder Årsopgørelsen indeholder tabeller over skader fordelt på køn og over skader fordelt på aldersgrupper. I tabeller over aldersfordeling af arbejdsskader er ikke medtaget incidenser for aldersgrupperne under 18 år, da beskæftigelsesdata for disse aldersgrupper er meget usikre. I tabeller over kønsfordeling af arbejdsskader er incidenser under én anmeldt arbejdsskade pr. 10.000 ansatte pr. år undtagelsesvist medtaget, da det ellers ville kunne synes som om, der ingen skader var anmeldt for fx kvinder. Tabellerne skal dog tolkes med stor forsigtighed på grund af usikkerheden ved beregning af incidens. Arbejdstilsynet, juni 2004. 3

Indholdsfortegnelse 1 ARBEJDSULYKKER...5 1.1 ALVORLIGHED OG SKADETYPE...5 1.1.1 Dødsulykker...6 1.1.2 Andre alvorlige arbejdsulykker...6 1.1.3 Andre arbejdsulykker...6 1.2 BRANCHEFORDELING...8 1.3 ALDERSFORDELING...13 1.4 FORDELING PÅ KØN...15 2 ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER...17 2.1 FORDELING PÅ HOVEDDIAGNOSER...17 2.2 BRANCHEFORDELING...20 2.3 ALDERSFORDELING...24 2.4 FORDELING PÅ KØN...26 3 BESKÆFTIGELSESTAL...28 4

1 Arbejdsulykker Frem til den 17. januar 2004 er der blevet anmeldt 38.970 arbejdsulykker for 2003. Erfaringen viser, at der efter denne dato vil blive anmeldt cirka 2.500 flere arbejdsulykker for ulykkesåret 2003. En arbejdsulykke skal have medført uarbejdsdygtighed i mindst én dag ud over tilskadekomstdagen for at være anmeldepligtig til Arbejdstilsynet og indgå i Arbejdstilsynets statistik. Opgørelserne dækker kun over de anmeldte arbejdsulykker. På grund af underrapportering er det reelle antal arbejdsulykker højere. Undersøgelser viser, at der totalt er ca. 50 pct. underrapportering. Niveauet varierer afhængig af flere forskellige faktorer: Underrapporteringen er højere for yngre end for ældre personer. Der er stor forskel på underrapporteringen i de forskellige brancher, fx har brancher inden for råstofudvinding og landbrug høj underrapportering af arbejdsulykker, mens fx brancher inden for slagterier, transport samt el, lys og gas har lavere underrapportering. Skadens art indvirker også på underrapportering. Mens alvorlige ulykker som tab af legemsdele har meget lav underrapportering, er der højere underrapportering ved mindre alvorlige ulykker som eksempelvis sårskader. Incidensen af arbejdsulykker er beregnet ved at sammenholde Arbejdstilsynets ulykkestal med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Da der endnu ikke foreligger beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik for 2003 er incidenser for 2003 beregnet på grundlag af beskæftigelsestallet for 2002. Ulykkesincidensen opgøres som antal ulykker pr. 10.000 beskæftigede pr. år. Ved brug af ulykkestallene og incidenstallene henledes opmærksomheden på den usikkerhed, der er på grund af underrapportering. Endvidere skal man være opmærksom på, at ulykker, som er sket i årene 1998-2003, men anmeldt efter 17. januar 2004, ikke er medtaget i denne opgørelse. Det betyder, at særligt ulykkestallet og incidensen for 2003 vil blive højere i senere opgørelser. 1.1 Alvorlighed og skadetype Hver ottende anmeldte arbejdsulykke (ca. 12%) i 2003 var så alvorlig, at den medførte død, amputation, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. Tabel 1, 3 og 5 viser fordelingen af anmeldte arbejdsulykker i årene 1998-2003. Ulykkerne er fordelt på skadetype (tre forskellige detaljeringsniveuer) og ulykkesår. Tabel 2 og 4 viser incidens af anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadetype (henholdsvis tre og ti grupper) og ulykkesår. Incidenser fordelt på skadetyper, fx dødsulykker, er angivet som den relative hyppighed af anmeldelser pr. 10.000 i forhold til det samlede beskæftigelsestal for de enkelte år. 5

1.1.1 Dødsulykker I 2003 blev der registreret 51 dødsfald som følge af arbejdsulykker. Antallet af dødsulykker de seneste 3 år ligger lavere end niveauet for de foregående år. Sammenlignet med årsopgørelsen sidste år er dødstallet for 2001 og 2002 nedskrevet med henholdsvis 2 og 4 tilfælde. Revisionen er sket i forbindelse med tilrettelæggelæggelsen af dette års data. 1.1.2 Andre alvorlige arbejdsulykker Andre alvorlige arbejdsulykker omfatter ulykker, der har medført amputationer, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. Frem til 17. januar 2004 var der anmeldt 4.569 andre alvorlige ulykker for ulykkesåret 2003. Antallet af anmeldte amputationer i 2003 var 232. Heraf var 95 pct. amputation af én eller flere fingre. I 2003 udgjorde anmeldte knoglebrud på øvre ekstremiteter (skulder, arm, håndled, hånd og finger/ fingre) 58 pct. af alle anmeldte knoglebrud. Knoglebrud på nedre ekstremiteter (hofteled, knæ, ben, ankel, fod og tå/tæer) udgjorde 30 pct. 1.1.3 Andre arbejdsulykker I 2003 udgjorde forstuvninger og forstrækninger 41 pct. af de anmeldte arbejdsulykker, sårskader udgjorde 20 pct. og bløddelsskader udgjorde 13 pct. Fordelingen af disse skader svarer til fordelingen i de foregående fem år. Af de anmeldte forstuvninger og forstrækninger i 2003 udgjorde forstuvning og forstrækning af ryg og rygrad 37 pct., forstuvning og forstrækning af nedre ekstremiteter 32 pct. og forstuvning af øvre ekstremiteter 24 pct. Halvdelen af de anmeldte sårskader i 2003 var sårskader på finger/fingre. Anmeldte bløddelsskader er fordelt med ca. 1/3 på hver af grupperne: Øvre ekstremiteter, nedre ekstremiteter og andre kropsdele. Incidenser angives som antal anmeldte arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede pr. år. Tabel 1: Anmeldte arbejdsulykker 1998-2003, fordelt på skadetype (alvorlighed) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (alvorlighed) Ulykkesår I alt Død 80 69 68 50 57 51 375 Andre alvorlige ulykker 5.563 5.586 5.339 5.101 4.821 4.569 30.979 Andre ulykker 44.505 44.389 42.813 41.798 39.052 34.350 246.907 I alt 50.148 50.044 48.220 46.949 43.930 38.970 278.261 * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. 6

Tabel 2: Incidens af anmeldte arbejdsulykker 1998-2003 fordelt på skadetype (alvorlighed) og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Skadetype (alvorlighed) Ulykkesår Død 0,30 0,25 0,25 0,18 0,21 0,18 Andre alvorlige ulykker 21 20 19 18 17 16 Andre ulykker 165 161 155 150 140 123 I alt 186 182 175 169 158 140 * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. Tabel 3: Anmeldte arbejdsulykker 1998-2003, fordelt på skadetype (10grupper) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (10 grupper) Ulykkesår I alt Død 80 69 68 50 57 51 375 Amputation 382 371 373 335 309 232 2.002 Knoglebrud 4.754 4.721 4.532 4.333 4.121 3.727 26.188 Forstuvning mv. 19.478 19.730 19.196 19.238 18.059 15.868 111.569 Sårskade 12.009 11.695 11.294 10.470 9.537 7.910 62.915 Termisk skade 874 846 759 756 643 602 4.480 Bløddelsskade 6.176 6.093 5.785 5.820 5.338 4.902 34.114 Ætsning 395 365 366 348 337 217 2.028 Forgiftning 288 249 275 199 259 268 1.538 Uoplyst & andet 5.712 5.905 5.572 5.400 5.270 5.193 33.052 I alt 50.148 50.044 48.220 46.949 43.930 38.970 278.261 * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. Tabel 4: Incidens af anmeldte arbejdsulykker 1998-2003 fordelt på skadetype (10 grupper) og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Skadetype (10 grupper) Ulykkesår Død 0,30 0,25 0,25 0,18 0,21 0,18 Amputation 1 1 1 1 1 1 Knoglebrud 18 17 16 16 15 13 Forstuvning mv. 72 72 70 69 65 57 Sårskade 45 43 41 38 34 28 Termisk skade 3 3 3 3 2 2 Bløddelsskade 23 22 21 21 19 18 Ætsning 1 1 1 1 1 1 Forgiftning 1 1 1 1 1 1 Uoplyst & andet 21 21 20 19 19 19 I alt 186 182 175 169 158 140 * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. 7

Tabel 5: Anmeldte arbejdsulykker 1998-2003, fordelt på skadetype (23 grupper) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (23 grupper) Ulykkesår I alt Død 80 69 68 50 57 51 375 Amputation af andre kropsdele 14 10 8 16 11 3 62 Amputation af håndled, hånd 3 4 3 6 2 1 19 Amputation af finger, fingre 350 343 345 303 282 221 1.844 Amputation af nedre ekstremiteter 15 14 17 10 14 7 77 Knoglebrud på andre kropsdele 510 572 523 466 457 441 2.969 Knoglebrud på øvre ekstremiteter 2.718 2.697 2.647 2.528 2.391 2.172 15.153 Knoglebrud på nedre ekstremiteter 1.526 1.452 1.362 1.339 1.273 1.114 8.066 Forstuvning af andre kropsdele 925 942 943 947 934 1.068 5.759 Forstuvning af øvre ekstremiteter. 4.410 4.454 4.485 4.454 4.237 3.828 25.868 Forstuvning af nedre ekstremiteter 6.234 6.370 6.134 6.100 5.832 5.075 35.745 Forstuvning af ryg og rygrad 7.909 7.964 7.634 7.737 7.056 5.897 44.197 Sårskade på andre kropsdele 3.055 3.148 2.884 2.688 2.527 1.981 16.283 Sårskade på håndled, hånd 1.591 1.513 1.545 1.500 1.328 1.148 8.625 Sårskade på finger, fingre 6.202 5.853 5.758 5.284 4.729 3.978 31.804 Sårskade på nedre ekstremiteter 1.161 1.181 1.107 998 953 803 6.203 Termisk skade 874 846 759 756 643 602 4.480 Bløddelsskade på andre kropsdele 2.237 2.248 2.128 2.185 1.999 1.846 12.643 Bløddelsskade på øvre ekstremiteter 2.114 2.045 1.899 1.944 1.777 1.753 11.532 Bløddelsskade på nedre ekstremiteter 1.825 1.800 1.758 1.691 1.562 1.303 9.939 Ætsning 395 365 366 348 337 217 2.028 Forgiftning 288 249 275 199 259 268 1.538 Uoplyst og andet 5.712 5.905 5.572 5.400 5.270 5.193 33.052 I alt 50.148 50.044 48.220 46.949 43.930 38.970 278.261 * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. 1.2 Branchefordeling Danske virksomheder kategoriseres fra 2003 efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode 2003 (DB03). DB03 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités economiques dans les Communautes Européennes (NACE). Man kan ikke direkte sammenligne skadedata for branchegrupper før og efter den 1. januar 2000. Fra 2000 og frem henter Arbejdstilsynet oplysninger om virksomheder fra CVR, Det Centrale VirksomhedsRegister, der benytter brancheklassifikationen DB03. Før 2000 havde Arbejdstilsynet sit eget virksomhedsregister, der benyttede brancheklassifikationen ISIC. Da der ikke er entydig sammenhæng mellem de to klassifikationer, er ISIC så vidt muligt oversat til DB03 (tidligere DB93), og grupperet i 49 grupper. Man skal være opmærksom på, at Arbejdstilsynet fra 2003 er ophørt med at flytte arbejdsulykker fra branchegruppe '27 Kontor og administration' til henholdsvis '45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne' og '46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge' i de tilfælde, hvor hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og - i nogle tilfælde - dagplejere ifølge CVR hører til i branchegruppe 27. Grunden er, at stillingsbetegnelser med indførelsen af elektronisk anmeldelse (EASY) ikke længere registreres. Dette giver i nærværende årsopgørelse flere arbejdsulykker i branchegruppe 27 og færre i branhcegrupperne 45 og 46 sammenlignet med tidligere årsopgørelser. Afvigelserne ses i tabel 6.a. 8

Tabel 6.a: Antal ulykker 1998-2002 flyttet som følge af manglende omkodning af hjemmehjælpere, hjemmesygeplejesker og dagplejere Datakilde: Arbejdstilsynet. Branchegruppe (49) Ulykkesår 1998 1999 2000 2001 2002 27 Kontor og administration 116 188 932 1020 930 45 Hjemmepleje og døgninstitutuioner mv. for voksne -4-40 -626-679 -626 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge -122-161 -316-355 -310 OBS: Summen af de to branchegrupper på social- og sundhedsområdet er højere end antallet af tilføjede observationer i Kontor og administration. Det skyldes, at ikke alene dagplejere ansat inden for kontor og administration, men også dagplejere ansat i samtlige øvrige branchegrupper er omkodet til branchegruppen Dag- og døgninstitutioner for børn og unge. Tabel 6 viser anmeldte arbejdsulykker i årene 1998-2003, fordelt på 49 branchegrupper og ulykkesår. Tabel 7 viser incidensen af anmeldte arbejdsulykker i årene 1998-2003, fordelt på branchegrupper og ulykkesår. Incidensen er opgjort som antal anmeldte arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede pr. år. Tabel 8 viser anmeldte arbejdsulykker i årene 1998-2003, fordelt på branchegrupper og skadetype. 9

Tabel 6: Anmeldte arbejdsulykker 1998-2003, fordelt på branchegruppe (49) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Branchegruppe (49) Ulykkesår I alt 01 Metal-, stålværker og støberier 269 280 421 332 314 206 1.822 02 Fremstilling af transportmidler 769 648 522 453 407 345 3.144 03 Skibsværfter 924 604 501 531 360 215 3.135 04 El- og varmeforsyning 362 389 231 191 205 175 1.553 05 Jern- og metalvareindustri 2.143 1.881 1.904 1.896 1.575 1.398 10.797 06 Maskinindustri 2.524 2.245 2.200 2.283 2.290 1.806 13.348 07 El- og elektronikindustri 460 497 483 488 396 333 2.657 08 Autobranchen 216 212 176 149 146 136 1.035 09 Jord, beton og belægning 2.061 2.141 1.823 1.668 1.705 1.522 10.920 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 1.125 1.240 1.343 1.120 1.124 1.074 7.026 11 Færdiggørelsesarbejde 235 276 237 258 249 208 1.463 12 Isolering og installation 1.281 1.352 1.263 1.264 1.215 1.144 7.519 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 242 250 247 225 241 169 1.374 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 341 339 285 286 222 191 1.664 15 Engroshandel 1.748 1.785 1.761 1.754 1.630 1.468 10.146 16 Transport af gods 3.041 2.962 2.890 2.745 2.784 2.543 16.965 17 Transport af passagerer 1.659 1.596 1.306 1.415 1.332 1.282 8.590 18 Brandvæsen og redningskorps 532 501 404 409 357 327 2.530 19 Tekstil, beklædning og læder 291 265 257 223 210 195 1.441 20 Træ- og møbelindustri 1.536 1.518 1.521 1.434 1.190 1.076 8.275 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 782 973 805 724 652 541 4.477 22 Sten, ler og glas 765 878 1.034 910 566 478 4.631 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 251 228 181 177 183 135 1.155 24 Kemisk industri 414 341 306 355 318 237 1.971 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 205 207 191 184 209 151 1.147 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 252 211 193 132 176 129 1.093 27 Kontor og administration 3.017 3.005 4.400 4.455 4.349 3.309 22.535 28 Butikker 664 702 642 608 517 542 3.675 29 Supermarkeder og varehuse 882 917 935 922 938 915 5.509 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 252 267 247 277 202 178 1.423 31 Personlig pleje og anden service 149 142 129 110 121 109 760 32 Rengøring, vaskerier og renserier 719 827 669 792 771 600 4.378 33 Telekommunikation 194 232 191 212 173 140 1.142 34 Militær og politi mv. 842 814 754 774 663 609 4.456 35 Hotel og restauration 823 885 707 656 677 605 4.353 36 Kultur mv. 479 517 509 526 490 411 2.932 37 Svine- og kreaturslagterier 2.487 2.555 2.403 2.368 2.414 2.517 14.744 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 745 734 689 798 643 644 4.253 39 Konserves og drikkevarer mv. 695 738 694 631 564 574 3.896 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 631 717 638 692 663 554 3.895 41 Mejeriprodukter og margarine 417 442 439 443 418 371 2.530 42 Landbrug 624 586 540 486 449 329 3.014 43 Gartneri og skovbrug 499 535 326 267 281 249 2.157 44 Sygehuse 1.663 1.626 1.688 1.421 1.387 1.217 9.002 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 5.725 5.497 4.461 4.356 4.028 3.697 27.764 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 1.951 2.026 1.608 1.662 1.644 1.580 10.471 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. 261 244 240 248 234 221 1.448 48 Undervisning og forskning 1.862 1.936 1.756 1.723 1.721 1.463 10.461 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 23 11 16 21 14 21 106 99 Uoplyst 116 270 1.054 895 513 631 3.479 I alt 50.148 50.044 48.220 46.949 43.930 38.970 278.261 * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. 10

Tabel 7: Incidens af anmeldte arbejdsulykker 1998-2003 fordelt på branchegruppe (49) og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Branchegruppe (49) Ulykkesår 01 Metal-, stålværker og støberier 498 370 567 439 488 320 02 Fremstilling af transportmidler 501 420 355 329 296 251 03 Skibsværfter 1.087 793 857 1.008 676 404 04 El- og varmeforsyning 265 300 185 169 192 164 05 Jern- og metalvareindustri 407 363 383 382 320 284 06 Maskindustri 358 317 317 325 313 247 07 El- og elektronikindustri 136 142 140 134 116 97 08 Autobranchen 91 98 83 76 77 72 09 Jord, beton og belægning 417 419 352 302 311 277 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 243 261 278 222 227 217 11 Færdiggørelsesarbejde 132 152 127 135 128 107 12 Isolation og installation 268 277 259 256 245 231 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 51 53 53 50 57 40 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 327 342 292 313 250 215 15 Engroshandel 106 105 102 104 98 88 16 Transport af gods 288 279 269 267 272 248 17 Transport af passagerer 294 283 233 256 251 242 18 Brandvæsen og redningskorps 676 636 495 512 455 417 19 Tekstil, beklædning og læder 163 153 160 145 145 135 20 Træ- og møbelindustri 371 361 382 357 314 284 21 Plast, gummi og mineralolie 315 378 321 291 266 221 22 Sten, ler og glas 485 522 595 535 408 345 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 150 140 114 109 110 81 24 Kemisk industri 275 231 214 216 228 170 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 237 254 241 236 263 190 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 189 154 150 113 119 87 27 Kontor og administration 75 72 102 100 95 72 28 Butikker 54 57 51 49 42 44 29 Supermarkeder og varehuse 99 100 99 97 97 95 30 Vandforsyn., kloak, lossepl., forbrænd. 378 396 368 407 292 257 31 Personlig pleje og anden service 66 62 55 46 50 45 32 Rengøringsvirk., vaskerier, renserier 165 182 136 156 149 116 33 Telekommunikation 106 122 95 98 80 65 34 Militær og politi mv. 145 137 129 145 122 112 35 Hotel og restauration 108 114 89 83 86 77 36 Kultur mv. 98 103 99 99 90 75 37 Svine- og kreaturslagterier 1.333 1.362 1.302 1.307 1.325 1.382 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabr. 656 644 625 646 538 539 39 Konserves og drikkevarer 517 564 550 510 461 470 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 212 248 226 250 235 196 41 Mejeriprodukter og margarine 343 386 395 401 399 354 42 Landbrug 73 71 69 64 61 44 43 Gartneri og skovbrug 230 252 152 126 140 124 44 Sygehuse 163 158 165 138 133 117 45 Hjemmepleje og døgninst. mv. for voksne 327 309 250 242 220 202 46 Dag- og døgninst. for børn og unge 143 141 112 112 108 104 47 Prakt. læger, tandlæger, fysioterap. mv. 45 41 40 41 38 36 48 Undervisning og forskning 94 96 85 85 84 71 49 Fiskeri mv. 35 17 26 34 23 34 99 Uoplyst 99 272 1.002 722 350 430 Incidens for samtlige brancher 186 182 175 169 158 140 * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. 11

Tabel 8: Anmeldte arbejdsulykker 1998-2003, fordelt på branchegruppe (49) og skadetyper (10 grupper) *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetyper (10 grupper) Branchegruppe (49) Død Amputation Knoglebrud For- Sårskadstuvning mv. Ter- Blødmiskskaddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst & I alt andet 4 9 127 597 272 34 161 13 40 166 1.423 Metal-, stålværker og støberier 2 13 194 541 534 124 294 21 7 92 1.822 Fremstilling af transportmidler 1 35 318 904 1.151 67 355 19 6 288 3.144 Skibsværfter 2 7 227 962 741 166 586 13 4 427 3.135 El- og varmeforsyning 1 6 142 671 317 68 173 12 10 153 1.553 Jern- og metalvareindustri 11 130 1.237 2.846 4.003 285 1.381 80 51 773 10.797 Maskinindustri 8 159 1.474 3.566 5.133 245 1.556 106 46 1.055 13.348 El- og elektronikindustri 2 21 228 814 970 61 293 33 16 219 2.657 Autobranchen 4 17 180 292 270 22 103 8 1 138 1.035 Jord, beton og belægning 29 84 1.534 4.352 2.380 88 1.248 78 43 1.084 10.920 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 20 137 1.015 2.266 2.129 27 607 38 14 773 7.026 Færdiggørelsesarbejde 6 8 173 527 391 12 130 21 10 185 1.463 Isolering og installation 9 46 801 2.673 2.117 134 719 42 53 925 7.519 Trykkerier og udgivervirksomheder 2 15 201 514 324 5 169 12 2 130 1.374 Papir- og papvarer samt bogbinding 24 188 587 493 28 219 11 8 106 1.664 Engroshandel 31 102 1.332 4.051 2.236 95 1.098 57 34 1.110 10.146 Transport af gods 30 75 1.743 8.158 2.119 62 2.899 41 52 1.786 16.965 Transport af passagerer 11 12 435 3.884 860 63 1.432 39 75 1.779 8.590 Brandvæsen og redningskorps 5 2 140 1.601 228 62 233 5 36 218 2.530 Tekstil, beklædning og læder 15 152 509 423 25 189 22 4 102 1.441 Træ- og møbelindustri 5 221 857 2.254 3.118 79 1.149 54 28 510 8.275 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 6 59 392 1.524 1.385 96 596 45 34 340 4.477 Sten, ler og glas 5 41 494 1.734 1.252 45 651 67 19 323 4.631 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 14 110 418 318 23 158 17 5 92 1.155 Kemisk industri 3 19 174 698 435 90 252 117 47 136 1.971 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 4 8 142 451 242 19 130 27 11 113 1.147 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 1 4 82 450 162 36 181 55 51 71 1.093 Kontor og administration 32 98 2.207 10.714 3.079 229 2.310 94 182 3.590 22.535 Butikker 8 25 423 1.193 808 69 358 27 13 751 3.675 Supermarkeder og varehuse 7 36 513 2.050 1.406 109 584 16 15 773 5.509 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding Personlig pleje og anden service 9 7 101 340 114 9 58 4 9 109 760 Rengøring, vaskerier og renserier 5 15 409 1.742 721 68 758 189 39 432 4.378 Telekommunikation 1 85 514 100 10 107 25 300 1.142 Militær og politi mv. 2 21 447 1.936 696 51 590 17 61 635 4.456 Hotel og restauration 3 21 342 1.440 1.166 278 539 44 14 506 4.353 Kultur mv. 2 9 463 1.280 389 27 287 19 20 436 2.932 Svine- og kreaturslagterier 35 410 2.611 9.368 127 1.646 93 20 434 14.744 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 2 34 278 1.371 1.285 99 827 62 20 275 4.253 Konserves og drikkevarer mv. 4 17 280 1.542 908 131 695 65 5 249 3.896 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 1 50 336 1.322 856 174 807 29 9 311 3.895 Mejeriprodukter og margarine 1 16 227 948 544 129 363 86 19 197 2.530 Landbrug 53 130 705 820 529 22 287 29 17 422 3.014 Gartneri og skovbrug 9 25 277 780 511 13 269 8 22 243 2.157 Sygehuse 7 464 4.665 943 177 1.091 33 90 1.532 9.002 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 7 40 1.301 16.534 2.108 398 2.821 57 113 4.385 27.764 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 4 13 947 5.683 839 72 1.120 12 41 1.740 10.471 Praktiserende læger, tandlæger, fysiotera- 9 170 596 257 27 144 8 12 225 1.448 peuter mv. Undervisning og forskning 4 77 1.298 4.132 1.680 156 1.109 59 61 1.885 10.461 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 1 16 37 21 1 11 1 18 106 Uoplyst 19 33 397 1.475 584 43 371 23 24 510 3.479 I alt 375 2.002 26.188 111.569 62.915 4.480 34.114 2.028 1.538 33.052 278.261 * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. 12

1.3 Aldersfordeling Tabel 9 viser anmeldte arbejdsulykker i årene 1998-2003, fordelt på aldersgruppe og ulykkesår. Tabel 10 viser incidensen af anmeldte arbejdsulykker i årene 1998-2003, fordelt på aldersgruppe og ulykkesår. Da der ikke findes gode beskæftigelsesdata for børn og unge under 18 år, er incidenstal for denne gruppe ikke oplyst. Tabel 11 viser anmeldte arbejdsulykker i årene 1998-2003, fordelt på aldersgruppe og skadetype. Tabel 9: Anmeldte arbejdsulykker 1998-2003, fordelt på alder (17 grupper) og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Alder (17 grupper) Ulykkesår I alt 0-9 år 10 6 2 2 5 25 10-12 år 2 4 7 4 4 2 23 13-14 år 41 49 54 41 41 33 259 15 år 77 86 64 73 61 47 408 16-17 år 512 521 469 496 469 409 2.876 18-24 år 7.538 7.039 6.597 6.175 5.450 4.612 37.411 25-29 år 6.354 6.338 5.960 5.706 5.198 4.437 33.993 30-34 år 7.262 7.165 6.623 6.230 5.597 4.933 37.810 35-39 år 6.739 6.856 6.759 6.665 6.445 5.756 39.220 40-44 år 5.958 5.983 5.988 5.860 5.679 4.997 34.465 45-49 år 5.524 5.460 5.387 5.241 4.926 4.482 31.020 50-54 år 5.598 5.528 5.271 5.069 4.645 4.129 30.240 55-59 år 3.474 3.909 3.851 4.160 4.145 3.742 23.281 60-64 år 829 884 917 1.018 1.010 1.023 5.681 65-69 år 148 135 137 128 120 135 803 70-74 år 40 24 27 27 21 30 169 75 + år 42 57 107 56 117 198 577 I alt 50.148 50.044 48.220 46.949 43.930 38.970 278.261 * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. 13

Tabel 10: Incidens af anmeldte arbejdsulykker 1998-2003 fordelt på alder (17 grupper) og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Alder (17 grupper) Ulykkesår 0-9 år ** ** ** ** ** ** 10-12 år ** ** ** ** ** ** 13-14 år ** ** ** ** ** ** 15 år ** ** ** ** ** ** 16-17 år ** ** ** ** ** ** 18-24 år 216 204 198 194 177 150 25-29 år 212 208 194 185 172 147 30-34 år 207 202 191 184 171 150 35-39 år 211 207 199 190 178 159 40-44 år 190 189 189 183 176 155 45-49 år 178 176 174 170 158 144 50-54 år 179 170 162 158 149 132 55-59 år 176 183 164 164 150 135 60-64 år 111 112 115 119 109 111 65-69 år 45 41 42 39 36 40 70-74 år 23 14 15 15 12 17 75 + år 31 41 77 41 86 146 I alt 186 182 175 169 158 140 * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. ** Incidens er ikke oplyst for aldersgrupperne under 18 år på grund af usikre beskæftigelsesdata. Tabel 11: Anmeldte arbejdsulykker 1998-2003, fordelt på alder (17 grupper) og skadetype (10 grupper) *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (10 grupper) Alder (17 grupper) Død Amputation Knoglebrud Forstuvning mv. Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Ætsning Forgiftning Uoplyst & andet 0-9 år 3 7 8 3 1 1 2 25 10-12 år 3 6 3 5 1 2 3 23 13-14 år 3 4 70 44 73 6 19 1 39 259 15 år 1 10 47 85 146 18 39 4 3 55 408 16-17 år 2 39 342 661 1.087 82 302 24 9 328 2.876 18-24 år 28 300 3.067 12.331 11.149 835 4.789 393 166 4.353 37.411 25-29 år 35 216 2.608 13.110 8.803 697 4.137 305 171 3.911 33.993 30-34 år 34 228 3.108 15.292 9.010 620 4.704 330 234 4.250 37.810 35-39 år 43 229 3.153 16.865 8.623 572 4.672 327 244 4.492 39.220 40-44 år 32 212 3.028 15.305 6.850 494 4.017 201 218 4.108 34.465 45-49 år 51 204 3.009 13.552 5.779 391 3.708 175 162 3.989 31.020 50-54 år 33 229 3.519 12.586 5.657 390 3.754 156 168 3.748 30.240 55-59 år 44 218 2.992 9.186 4.425 285 3.040 87 123 2.881 23.281 60-64 år 29 66 886 2.094 1.050 67 755 19 36 679 5.681 65-69 år 14 17 194 212 136 10 93 2 1 124 803 70-74 år 8 9 52 37 25 1 14 1 22 169 75 + år 15 11 99 203 96 11 68 4 2 68 577 I alt 375 2.002 26.188 111.569 62.915 4.480 34.114 2.028 1.538 33.052 278.261 * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. I alt 14

1.4 Fordeling på køn Tabel 12 viser anmeldte arbejdsulykker i årene 1998-2003, fordelt på skadetype, køn og ulykkesår. Tabel 13 viser incidensen af anmeldte arbejdsulykker i årene 1998-2003, fordelt på skadetype, køn og ulykkesår. Incidensen er angivet som antal anmeldte arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede pr. år. Tabel 14 viser anmeldte arbejdsulykker i årene 1998-2003, fordelt på skadetype (10 grupper) og køn. Tabel 12: Anmeldte arbejdsulykker 1998-2003, fordelt på skadetype (alvorlighed), køn og ulykkesår *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (alvorlighed) og Ulykkesår køn I alt Køn Død Kvinder 6 5 5 4 4 7 31 Mænd 74 64 63 46 53 44 344 I alt 80 69 68 50 57 51 375 Andre alvorlige Kvinder 1.546 1.640 1.483 1.548 1.477 1.490 9.184 Mænd 4.017 3.946 3.856 3.553 3.344 3.079 21.795 I alt 5.563 5.586 5.339 5.101 4.821 4.569 30.979 Andre ulykker Kvinder 15.909 16.080 15.687 15.683 14.724 12.819 90.902 Mænd 28.596 28.309 27.126 26.115 24.328 21.531 156.005 I alt 44.505 44.389 42.813 41.798 39.052 34.350 246.907 I alt 50.148 50.044 48.220 46.949 43.930 38.970 278.261 * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. Tabel 13: Incidens af anmeldte arbejdsulykker 1998-2003 fordelt på skadetype (alvorlighed), køn og ulykkesår *. Incidensen er opgjort som det årlige antal arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede **. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Skadetype (alvorlighed) og Ulykkesår køn Køn Død ** Kvinder 0,05 0,04 0,04 0,03 0,03 0,05 Mænd 0,51 0,43 0,42 0,31 0,36 0,30 I alt 0,30 0,25 0,25 0,18 0,21 0,18 Andre alvorlige Kvinder 13 13 12 12 11 11 Mænd 27 27 26 24 23 21 I alt 21 20 19 18 17 16 Andre ulykker Kvinder 129 127 123 122 113 99 Mænd 195 191 183 176 164 145 I alt 165 161 155 150 140 123 Alle skadetyper Kvinder 141 140 135 134 125 110 Mænd 223 218 209 200 187 166 I alt 186 182 175 169 158 140 * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. ** Incidenser under 1 er kun med i opgørelsen af dødsulykker for ikke at udelade data, der dog skal tolkes med stor forsigtighed på grund af usikkerheden i beregning af incidensen.. 15

Tabel 14: Anmeldte arbejdsulykker 1998-2003, fordelt på skadetype (10 grupper) og køn *. Datakilde: Arbejdstilsynet. Skadetype (10 grupper) Køn Kvinder Mænd I alt Død 31 344 375 Amputation 272 1.730 2.002 Knoglebrud 7.530 18.658 26.188 Forstuvning mv. 48.727 62.842 111.569 Sårskade 13.261 49.654 62.915 Termisk skade 1.509 2.971 4.480 Bløddelsskade 13.036 21.078 34.114 Ætsning 505 1.523 2.028 Forgiftning 608 930 1.538 Uoplyst & andet 14.638 18.414 33.052 I alt 100.117 178.144 278.261 * Da arbejdsulykker er opgjort den 17. januar 2004, forventes det, at antallet af anmeldte arbejdsulykker for år 2003 vil stige i senere opgørelser. 16

2 Arbejdsbetingede lidelser Der blev i 2003 anmeldt 11.413 arbejdsbetingede lidelser. Bevægeapparatsygdomme udgjorde 48 pct. af anmeldelserne, mens psykiske lidelser, hørenedsættelser og hudsygdomme udgjorde henholdsvis 14 pct., 12 pct. og 11 pct. Denne fordeling ligger på niveau med fordelingen for de foregående fem år. Det vides ikke, hvor stor underrapporteringen af de arbejdsbetingede lidelser er, men undersøgelser peger på, at den er stor. Undersøgelser viser endvidere, at der er stor forskel på underrapporteringen af de forskellige typer af arbejdsbetingede lidelser. Der er fx en meget høj underrapportering af indeklimarelaterede lidelser. Omvendt skal der tages højde for, at øget opmærksomhed på emnet fra fx pressen kan betyde, at flere skadelidte anmelder deres lidelser. Disse sammenhænge skal tages i betragtning, når udviklingen i antallet af arbejdsbetingede lidelser skal undersøges. Incidensen af de arbejdsbetingede lidelser er beregnet ved at sammenholde Arbejdstilsynets ulykkestal med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Da der ikke på opgørelsestidspunktet forelå beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik for 2003 er incidenser for 2003 beregnet på grundlag af beskæftigelsestallet for 2002. Incidensen af anmeldte arbejdsbetingede lidelser opgøres som antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr. 10.000 beskæftigede det år, hvor lidelsen anmeldes. Incidenser fordelt på hoveddiagnosegrupper, fx bevægeapparatlidelser, er angivet som hyppigheden af anmeldelser i forhold til det samlede beskæftigelsestal for de enkelte år. Tallene er forbundet med stor usikkerhed, da incidensen burde udtrykkes som risikoen for at blive syg indenfor en periode (kumuleret incidensproportion). Imidlertid varierer latenstiden for lidelser, idet den er forholdsvis kort for nogle og lang for andre. Det er derfor ikke muligt at sammenholde antallet af arbejdsbetingede lidelser med beskæftigelsesdata for eksponeringstiden. Anmeldeincidenser i årsopgørelsen bør derfor ikke overfortolkes. 2.1 Fordeling på hoveddiagnoser I registret over anmeldte arbejdsbetingede lidelser er det muligt for hver anmeldelse at registrere op til fire diagnoser: Én hoveddiagnose og tre bidiagnoser. Som hoveddiagnose registreres den diagnose, som lægen har angivet som hoveddiagnose på anmeldeblanketten. Eventuelle andre diagnoser registreres som bidiagnose 1-3. I 2001 skiftede Arbejdstilsynet diagnoseklassifikation fra ICD8 til ICD10 (ICD = International Classification of Diseases). Dette har resulteret i små forskydninger i tallene for hoveddiagnoser før og efter 1. januar 2001. I 2003 blev der til brug for opgørelser i perioden 1993-2002 og fremover indført en ny revideret gruppering af diagnoser på baggrund af ICD10 1. Det er denne gruppering i 20 diagnosegrupper, der anvendes i de følgende tabeller. Den væsentligste forskel fra den tidligere opdeling i 19 grupper er, at alle infektioner er samlet i gruppen 'Infektionssygdomme', herunder de der tidligere var rubriceret under specifikke organsygdomme. Desuden er visse tidligere diagnosegrupper opsplittet i nye grupper. Den nye gruppering af diagnoser betyder, at der kan forekomme forskydninger i data i forhold til tidligere årsopgørelser ved sammenligning af data for det samme år. 1 For yderligere uddybning: Se Årsopgørelse 2002, http://www.at.dk/sw5681.asp 17

Tabel 15 viser anmeldte arbejdsbetingede lidelser i årene 1998-2003, fordelt på hoveddiagnose og registreringsår. Hoveddiagnoserne er grupperet i 20 hovedgrupper. Der er ikke registreret data i gruppe 20 - 'Andre lidelser'. Desuden er gruppe 17 - 'Medfødte misdannelser hos børn mv.' ikke medtaget, da de kun kan optræde som bidiagnoser. Hoveddiagnoser svarende til disse lidelser er medtaget i gruppe 16 - 'Sygdomme ved svangerskab, fødsel, barsel'. Tabel 15: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1998-2003 fordelt på hoveddiagnosegruppe (20) og registreringsår. Datakilde: Arbejdstilsynet. Hoveddiagnosegruppe (20) Registreringsår I alt 01 Infektionssygdomme 181 167 181 188 163 115 995 02 Kræftsygdomme og forstadier hertil 204 194 207 177 183 238 1.203 03 Blod- og stofskiftesygdomme 6 4 3 3 2 3 21 04 Psykiske lidelser 679 745 870 1.213 1.423 1.551 6.481 05 CNS funktionsnedsættelse ** 95 77 61 88 51 35 407 06 Andre sygdomme i nervesystem 130 88 98 26 20 21 383 07 Hørenedsættelse 2.025 1.724 1.447 1.578 1.606 1.380 9.760 08 Andre sygdomme i sanseorganer 312 288 474 343 392 308 2.117 09 Kredsløbssygdomme 154 153 149 153 182 166 957 10 Luftvejssygdomme, ikke-allergiske 485 378 412 354 259 231 2.119 11 Luftvejssygdomme, allergiske 378 326 338 298 263 243 1.846 12 Sygdomme i fordøjelsesorganer 79 47 76 72 56 47 377 13 Hudsygdomme 1.561 1.371 1.366 1.545 1.418 1.268 8.529 14 Bevægeapparatslidelser 7.800 6.765 6.851 7.340 6.309 5.511 40.576 15 Sygdomme i urin- og kønsorganer 5 3 7 7 8 5 35 16 Sygd. v. svangerskab, fødsel, barsel 3 8 6 2 7 26 18 Mangelfulde definerede tilstande 113 73 99 104 96 108 593 19 Pludselig tilstødt skade (ej ulykke) 249 229 209 95 133 176 1.091 I alt 14.456 12.635 12.856 13.590 12.566 11.413 77.516 NB: Gruppe 17-'Medfødte misdannelser hos børn mv.' indeholder kun bidiagnoser og fremgår derfor ikke af tabellen. Gruppe 20-'Andre lidelser' fremgår ikke af tabellen, da der ikke er foretaget registreringer for de pågældende diagnoser. ** CNS funktionsnedsættelse omfatter forskellige former for svækkelse af centralnervesystemet (CNS). Tabel 16 angiver incidensen af anmeldte arbejdsbetingede lidelser. Da arbejdsbetingede lidelser har varierende latenstider, kan man ikke sammenholde antallet heraf med beskæftigelsestal fra eksponeringstiden. Det er derfor ikke muligt direkte at angive risikoen for at blive udsat for en arbejdsbetinget lidelse. I stedet er antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser sammenholdt med beskæftigelsen for det år, lidelsen er anmeldt. Det, der angives, er altså incidensen af antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser. Incidenser under én anmeldt arbejdsbetinget lidelse pr. 10.000 beskæftigede pr. år er ikke angivet, da lave tal giver stor usikkerhed i beregningen af incidenser. 18

Tabel 16: Incidens af anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1998-2003 fordelt på hoveddiagnosegruppe (20 grupper) og registreringsår. Incidensen er angivet som det årlige antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr. 10.000 ansatte **. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Hoveddiagnosegruppe (20) Registreringsår 01 Infektionssygdomme 1 1 1 1 1 02 Kræftsygdomme og forstadier hertil 1 1 1 1 1 1 03 Blod- og stofskiftesygdomme 04 Psykiske lidelser 3 3 3 4 5 6 05 CNS funktionsnedsættelse *** 06 Andre sygdomme i nervesystem 07 Hørenedsættelse 8 6 5 6 6 5 08 Andre sygdomme i sanseorganer 1 1 2 1 1 1 09 Kredsløbssygdomme 1 1 1 1 1 1 10 Luftvejssygdomme, ikke-allergiske 2 1 2 1 1 1 11 Luftvejssygdomme, allergiske 1 1 1 1 1 1 12 Sygdomme i fordøjelsesorganer 13 Hudsygdomme 6 5 5 6 5 5 14 Bevægeapparatslidelser 29 25 25 26 23 20 15 Sygdomme i urin- og kønsorganer 16 Sygd. v. svangerskab, fødsel, barsel 18 Mangelfulde definerede tilstande 19 Pludselig tilstødt skade (ej ulykke) 1 1 1 1 I alt 54 46 47 49 45 41 NB: Gruppe 17-'Medfødte misdannelser hos børn mv.' indeholder kun bidiagnoser og fremgår derfor ikke af tabellen. Gruppe 20-'Andre lidelser' fremgår ikke af tabellen, da der ikke er foretaget registreringer for de pågældende diagnoser. ** Da incidensen er angivet som antal anmeldelser sammenholdt med antallet af beskæftigede på anmeldetidspunktet og ikke med antallet af beskæftigede på eksponeringstidspunktet, kan incidensen ikke bruges som direkte estimat for risikoen for at få en arbejdsbetinget lidelse. Incidenser under 1 er ikke medtaget. *** CNS funktionsnedsættelse omfatter forskellige former for svækkelse af centralnervesystemet (CNS). 19

2.2 Branchefordeling Danske virksomheder kategoriseres fra 2003 efter brancheklassifikationen Dansk Branchekode 2003 (DB03). DB03 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités economiques dans les Communautes Européennes (NACE). Man kan ikke direkte sammenligne skadedata for branchegrupper før og efter den 1. januar 2000. Fra 2000 og frem henter Arbejdstilsynet oplysninger om virksomheder fra CVR, Det Centrale VirksomhedsRegister, der benytter brancheklassifikationen DB03. Før 2000 havde Arbejdstilsynet sit eget virksomhedsregister, der benyttede brancheklassifikationen ISIC. Da der ikke er entydig sammenhæng mellem de to klassifikationer, er ISIC så vidt muligt oversat til DB03 (tidligere DB93), og grupperet i 49 grupper. Man skal være opmærksom på, at Arbejdstilsynet fra 2003 er ophørt med at flytte arbejdsbetingede lidelser fra branchegruppe '27 Kontor og administration' til henholdsvis '45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne' og '46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge' i de tilfælde, hvor hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og - i visse tilfælde - dagplejere ifølge CVR hører til i branchegruppe 27. Grunden er, at stillingsbetegnelser med indførelsen af elektronisk anmeldelse (EASY) ikke længere registreres. Dette giver i nærværende årsopgørelse flere arbejdsbetingede lidelser i branchegruppe 27 og færre i branhcegrupperne 45 og 46 sammenlignet med tidligere årsopgørelser. Afvigelserne ses i tabel 17.a. Tabel 17.a: Antal arbejdsbetingede lidelser 1998-2002 flyttet som følge af manglende omkodning af hjemmehjælpere, hjemmesygeplejesker og dagplejere. Datakilde: Arbejdstilsynet. Branchegruppe (49) Ulykkesår 1998 1999 2000 2001 2002 27 Kontor og administration 41 47 271 306 239 45 Hjemmepleje og døgninstitutuioner mv. for voksne -41-47 -143-159 -168 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge -135-152 -114 Tabel 17 viser anmeldte arbejdsbetingede lidelser i årene 1998-2003 fordelt på branchegrupper og registreringsår. Tabel 18 viser incidensen af anmeldte arbejdsbetingede lidelser fordelt på branchegrupper og registreringsår. Da antallet af arbejdsbetingede lidelser ikke kan sammenholdes med beskæftigelsestal fra eksponeringstiden, er lidelserne i stedet sammenholdt med beskæftigelsen for det år, lidelsen er anmeldt. Det, der angives, er altså incidensen af antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr. 10.000 beskæftigede pr. år. Incidenser mindre end én anmeldelse af arbejdsbetinget lidelse pr. 10.000 beskæftigede pr. år er ikke angivet, da lave tal giver stor usikkerhed i beregningen af incidenser. Tabel 19 viser de arbejdsbetingede lidelser i årene 1998-2003 fordelt på branchegrupper og hoveddiagnose (10 grupper). 20

Tabel 17: Anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1998-2003 fordelt på branchegruppe (49) og registreringsår. Datakilde: Arbejdstilsynet. Branchegruppe (49) Registreringsår I alt 01 Metal-, stålværker og støberier 62 61 89 150 105 53 520 02 Fremstilling af transportmidler 137 114 168 130 140 128 817 03 Skibsværfter 238 193 158 169 170 112 1.040 04 El- og varmeforsyning 97 98 62 79 66 71 473 05 Jern- og metalvareindustri 489 422 422 455 415 392 2.595 06 Maskinindustri 533 460 444 454 482 429 2.802 07 El- og elektronikindustri 256 214 208 236 148 145 1.207 08 Autobranchen 116 111 89 108 96 106 626 09 Jord, beton og belægning 369 317 296 333 330 275 1.920 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 308 253 277 299 311 251 1.699 11 Færdiggørelsesarbejde 110 90 124 125 114 139 702 12 Isolering og installation 194 147 185 222 186 150 1.084 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 153 125 124 135 113 105 755 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 108 77 82 82 75 68 492 15 Engroshandel 426 423 460 411 413 396 2.529 16 Transport af gods 586 455 474 527 467 406 2.915 17 Transport af passagerer 489 414 301 311 238 222 1.975 18 Brandvæsen og redningskorps 36 20 22 33 31 23 165 19 Tekstil, beklædning og læder 177 171 146 134 115 94 837 20 Træ- og møbelindustri 378 367 354 337 272 230 1.938 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 211 227 179 220 173 135 1.145 22 Sten, ler og glas 217 187 164 201 168 146 1.083 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 129 117 88 113 87 87 621 24 Kemisk industri 125 96 81 92 99 85 578 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 64 51 57 55 59 43 329 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 109 107 72 67 75 68 498 27 Kontor og administration 1.417 1.400 1.680 1.781 1.634 1.523 9.435 28 Butikker 209 230 218 230 208 176 1.271 29 Supermarkeder og varehuse 272 241 244 299 256 248 1.560 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 32 39 37 33 48 30 219 31 Personlig pleje og anden service 183 152 148 169 152 146 950 32 Rengøring, vaskerier og renserier 242 198 183 247 212 175 1.257 33 Telekommunikation 101 84 108 119 100 114 626 34 Militær og politi mv. 395 327 261 308 313 353 1.957 35 Hotel og restauration 284 213 209 240 225 212 1.383 36 Kultur mv. 156 137 128 137 124 93 775 37 Svine- og kreaturslagterier 426 334 351 347 343 337 2.138 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 184 173 171 182 143 159 1.012 39 Konserves og drikkevarer mv. 141 96 79 126 84 87 613 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 233 169 194 197 187 171 1.151 41 Mejeriprodukter og margarine 103 69 85 67 107 86 517 42 Landbrug 156 159 119 115 126 139 814 43 Gartneri og skovbrug 196 156 130 114 114 95 805 44 Sygehuse 683 563 610 652 594 556 3.658 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 1.090 988 883 984 1.045 903 5.893 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 497 379 366 426 427 363 2.458 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. 197 147 146 183 173 152 998 48 Undervisning og forskning 607 494 554 595 498 462 3.210 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 62 55 66 74 60 46 363 99 Uoplyst 473 515 760 487 445 428 3.108 I alt 14.456 12.635 12.856 13.590 12.566 11.413 77.516 21

Tabel 18: Incidens af anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1998-2003 fordelt på branchegruppe (49) og registreringsår. Incidensen er angivet som det årlige antal anmeldte lidelser pr. 10.000 ansatte *. Datakilde: Arbejdstilsynet og Danmarks Statistik. Branchegruppe (49) Registreringsår 01 Metal-, stålværker og støberier 115 81 120 198 163 82 02 Fremstilling af transportmidler 89 74 114 94 102 93 03 Skibsværfter 280 253 270 321 319 210 04 El- og varmeforsyning 71 76 50 70 62 67 05 Jern- og metalvareindustri 93 81 85 92 84 80 06 Maskinindustri 76 65 64 65 66 59 07 El- og elektronikindustri 76 61 60 65 43 42 08 Autobranchen 49 51 42 55 51 56 09 Jord, beton og belægning 75 62 57 60 60 50 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 67 53 57 59 63 51 11 Færdiggørelsesarbejde 62 50 66 66 59 72 12 Isolering og installation 41 30 38 45 37 30 13 Trykkerier og udgivervirksomheder 32 26 27 30 27 25 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 104 78 84 90 84 77 15 Engroshandel 26 25 27 24 25 24 16 Transport af gods 56 43 44 51 46 40 17 Transport af passagerer 87 73 54 56 45 42 18 Brandvæsen og redningskorps 46 25 27 41 40 29 19 Tekstil, beklædning og læder 99 99 91 87 79 65 20 Træ- og møbelindustri 91 87 89 84 72 61 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie 85 88 71 88 71 55 22 Sten, ler og glas 137 111 94 118 121 105 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv. 77 72 55 69 53 53 24 Kemisk industri 83 65 57 56 71 61 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata 74 63 72 70 74 54 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer 82 78 56 57 51 46 27 Kontor og administration 35 33 39 40 36 33 28 Butikker 17 19 17 18 17 14 29 Supermarkeder og varehuse 31 26 26 31 27 26 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrænding 48 58 55 49 69 43 31 Personlig pleje og anden service 81 67 63 71 63 61 32 Rengøring, vaskerier og renserier 55 44 37 49 41 34 33 Telekommunikation 55 44 54 55 46 53 34 Militær og politi mv. 68 55 45 58 58 65 35 Hotel og restauration 37 28 26 30 29 27 36 Kultur mv. 32 27 25 26 23 17 37 Svine- og kreaturslagterier 228 178 190 192 188 185 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 162 152 155 147 120 133 39 Konserves og drikkevarer mv. 105 73 63 102 69 71 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 78 58 69 71 66 61 41 Mejeriprodukter og margarine 85 60 76 61 102 82 42 Landbrug 18 19 15 15 17 19 43 Gartneri og skovbrug 90 73 61 54 57 47 44 Sygehuse 67 55 60 63 57 53 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne 62 56 49 55 57 49 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 36 26 25 29 28 24 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter mv. 34 24 24 30 28 25 48 Undervisning og forskning 31 24 27 29 24 22 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 95 86 107 119 97 74 99 Uoplyst 405 519 722 393 304 292 I alt 54 46 47 49 45 41 * Da incidensen er angivet som antal anmeldelser sammenholdt med antallet af beskæftigede på anmeldetidspunktet og ikke med antallet af beskæftigede på eksponeringstidspunktet, kan incidensen ikke bruges som direkte estimat for risikoen for at få en arbejdsbetinget lidelse. 22