Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro
Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere faktorer der er optimeret, des højere udbytte, og dermed forhåbentlig bedre økonomi Jeg vil pille nogle enkelte ud i dag og komme med mit bud på, at gøre det optimale Hvis du gør som du plejer ja så går det som regel også som det plejer
Hvad er høje udbytter Potentialet i kartofler er omkring 1300 hkg pr ha Opnås under optimale klima og vækstbetingelser (ikke DK) I forsøg er der avlet over 1000 hkg pr ha i DK I praksis vurderer jeg det realistiske optimum til 700 800 hkg Om du vil avle 450 eller 650 hkg er helt op til dig selv, og den indsats du ligger i din kartoffelavl Min primære fokus i dag bliver gødskning Ingen kan lave en ordentlig gødningsplan uden friske jordprøver
Teoretisk gødningsbehov Næringsstofindhold ved 600 hkg, tallene i parentes er ved 450 hkg Optaget i alt (Kg pr ha) N P K Mg 269 (202) 43 (32) 391 (293) 43 (32) Fjernes fra mark (kg pr ha) N P K Mg 209 (157) 38 (28) 304 (228) 30 (23) Mikro: Mangan optages 600-1200 g kun ca. 60 g fjernes Kobber fjernes 70 g, Bor og Zink fjernes 125 g hver
Gødningsplacering Gødningsplacering øger udbyttet Danske og tyske forsøg har vist merudbytter op til 80 hkg. I forhold til bredspredning. Der er aldrig lavet forsøg med placering af 14-3-15 sammenlignet med flydende NH3. I Landsforsøgene fra 2004 og 2005 kørte der nogle forsøgsserier hvor placering af 14-3-15 blev sammenlignet med placering af svovlsur ammoniak og PK bredspredt. I disse forsøg er der op til 27 hkg merudbytte for placering af NPK 14-3-15 i forhold til kun N
Organiske gødninger? De højeste udbytter er hos avlere der ikke anvender organisk gødning eller bruger begrænsede mængder biogas gylle eller slagtesvinegylle Andre organiske gødninger øger usikkerheden med hensyn til tilgængeligheden af nærringsstoffer på det rette tidspunkt. 60 pct. af Kalium er optaget 4 uger efter fremspiring! Hvornår er kalium mon tilgængelig i protamylasse, gylle, hønsemøg mm?
Organisk Gødning Protamylasse Pas på med at sætte udnyttelsen af kali for højt I 2,5 tons protamylasse er der ca 125 kg Kali Gylle Udnyttelsesprocenten i kartoflerne kan ikke forventes højere end 60 pct. = 75 kg Kali Dette skyldes frigivelsestidspunktet og kartoflens svage rodnet Samme problematik omkring udnyttelsen af Kali
Rodnet efter 8 uger Kartoffel Majs
Hvad skal der til? Placeret ved såning 1100 kg 14-3-15 Bredspredt ved såning 100 kg Patentkali Eftergødskning midt i juni 300 kg 14-3-15 N= 196 P= 42 K= 235 Mg= 35 Plus Mangan, kobber, bor og Zink JB1, Kalital 6-7. Så er det ikke gødningsplanens skyld hvis de ikke giver over 600 hkg
Hvad koster det at gøde ordentlig Gødskning (handelsgødning) Optimal 1400 kg 14-3-15 (ca 5250 kr) 100 kg patentkali (ca 280 kr) 2 gødningskørsler af 85 kr I alt kr 5720 Alternativ 1 (handelsgødning) 600 kg 14-3-15 (2250 kr) 375 kg Patentkali (1050 kr) 105 kg Kali 49 (285) 135 kg fl. NH3 (972) 2 gødningskørsler af 85 kr Besparelse 993 kr/ha (17 hkg kartofler) Klorholdig Kali risiko for lavere stivelse, Kun 18 kg fosfor Med Protamylasse Alternativ 2 600 kg 14-3-15 (2250 kr) 105 kg fl. NH3 (756 kr) 2,5 ton protamylasse (937 kr) 275 kg Patentkali (770 kr) 1 gødningskørsel af 85 kr Besparelse 922 kr/ha (ca 15 hkg kartofler) Usikker K-effekt og risiko for lavere stivelse, 26 kg fosfor
Gødningsbesparelser Med NH3, svinegylle og protamylasse 130 kg NH3 (936 kr) 25 tons slagtesvinegylle (4-1-2) (450kr) 2 tons protamylasse (750 kr) 580 kg Patentkali (1624) 1 gødningskørsel af 85 kr Besparelse 1875 kr/ha (ca 32 hkg kartofler) Usikker K-effekt, manglende placering, og risiko for lavere stivelse Ved brug af kvæggylle kan opnås de samme besparelser blot endnu større risiko for lavere stivelsesindhold og kali mangel Opsummering gødning: Der kan spares op til 1900 kr pr ha på gødskning, men risikoen for kalimangel og lavere stivelse stiger massivt. Der kan selvfølgelig opnås langt større besparelser, hvis der gås på kompromis med tilførslen af næringsstoffer
Høje udbytter - Fokusér Sædskifte (20-50 hkg) (vigtig, pga. sygdomme rodfiltsvamp, knoldbægersvamp, skimmel, nematoder, Brok mm, Stub-Set) Læggemateriale (50 hkg) (kan have meget stor indflydelse, koster ofte tabt udbytte, husk lugning) Tidligere lægning (kapacitet!, 50 100 hkg) Bejdsning (midler, mængde, metode) Gødskning (Placering giver nemt 30-80 hkg, ekstra kali, minimer organiske gødninger) Tilfør mikronærringsstoffer, jern, mangan, kobber, molybdæn, bor (vigtige) Brug af vækststimulering Jordløsning (kan gå begge veje) Omhyggelighed med pasning (ukrudt, svampe, vanding, mikronæring) Undgå tab pga. nattefrost (hvornår kommer frosten, kamstørrelse optagningskapacitet, opbevaring)
Kaliumtilførsel Kalium er vigtig for udbytte, tørkeresistens, nærringsstofoptag, ældning, holdbarhed mm. I stivelseskartofler Ved kalital på 7 tilføres 200 kg Kalium (forventet udbytte 525 hkg. Forventes 600 hkg tilføres 230. I Chips-/pulverkartofler Ved kalital på 7 tilføres 250 kg Kalium (forventet udbytte 525 hkg) En af de store syndere i DK kartoffelavl er for lidt kalium
Kvælstofkilde og placering Kartofler elsker IKKE Ammonium kvælstof (NH4+) i starten af vækstsæsonen Desværre for lidt fokus på! Den kan ikke optage Ammonium i de første 4 uger efter fremspiring. Der er således problemer med overgangen fra madpakke, til at den kan få glæde af fl. NH3 Medfører dårlig start og udbyttetab Senere ingen problemer med NH4+ optag Placer altid mindst 600 kg 14-3-15 ved lægning. Det sikrer en god start. Det resterende kan der lidt bedre gås på kompromis med uden det koster alt for store udbyttetab.
Konklusion Vi kan sagtens hæve udbytterne i melkartofler Med både nye og gamle sorter kan vi også blive bedre i Chips/pulver avlen Det teoretiske loft for de sorter vi avler i dag er over 1000 hkg. De dygtigste avlere kan også hæve udbyttet. Fokus i alle led det kommer ikke af sig selv Husk Gør du som du plejer så går det som det plejer!
Tak for opmærksomheden God kartoffelsæson 2015