Notat om nyt Sundhedscenter. Center for Sundhed og Omsorg 16/2 2012, Erik Petersen Overordnet Egedal Kommune står over for en stor investering i et Sundhedscenter. Dette Sundhedscenter skal ses som en investering i at imødegå den største økonomiske udfordring Egedal Kommune står over for de kommende årtier, nemlig den stærkt stigende andel af ældre i kommunen, hvor de over 65 årige går fra at udgøre 15% af befolkningen i dag til 20% om 10 år. Denne udfordring kan bedst og mest rationelt imødegås ved: 1. At informere alle borgere på en måde, der understøtter dem i at klare sig selv 2. At vejlede og hjælpe alle borgere, der har brug for dette, til fortsat at klare sig selv 3. At tilbyde træning og rehabilitering til borgere, således at de igen kan klare sig selv Lykkes dette, kan det forventes at kommunen også fremadrettet kan yde en god service til de borgere, der ikke længere kan klare sig selv. Lykkes det ikke, må der forventes en stærk stigning i udgifterne til sygepleje, hjemmepleje og plejeboliger, og formentlig en mærkbar reduktion i serviceniveauet på sygepleje, hjemmehjælp og plejecentre. Eksempel: Egedal Kommune har i dag 314 borgere, der er over 85 år, af dem får 234 (ca. 75%) sygepleje og/eller hjemmehjælp i 2011 fik denne gruppe borgere ca. 29.000 timer hjælp, svarende til en udgift på ca. 12 millioner kroner i 2011, og 49 af de over 85 årige borgere (ca. 16%) boede i en plejebolig, der p.t. koster ca. 700.000 kr. om året i drift, i alt ca. 34 millioner i 2011. Fremskrives ovenstående tal i forhold til, at der i 2022 forventes at være ca. 775 borgere over 85 år, vil udgiftstrykket frem til 2022 stige med 70 millioner kr. om året alene til denne gruppe af borgere. Til dette kommer bl.a.: at antallet af borgere der er mellem 65 og 84 år i samme periode vil stige fra 1552 i dag til over 3.300 i 2022, altså en fordobling. at den kommunale medfinansiering til sundhedsydelser, der i 2012 er budgetteret til 134 millioner kr., må forventes at stige om ikke analogt i forhold til ældrebefolkningen så dog væsentligt, hvis der ikke fokuseres optimalt på forebyggelse, da det er de over 65 årige, der står for den største del af disse udgifter. En lineær fremskrivning peger således på, at de samlede udgifter vil stige med minimum ca. 150 millioner kr. om året, hvis der ikke sættes ind massivt med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Behovet for de foreslåede trænings og rehabiliteringsfaciliteter understreges også af, at antallet af træningsforløb de sidste år er steget i takt med ældrebefolkningen, ikke at det kun er ældre der modtager træning og rehabilitering, men uanset alder, støtter disse tilbud borgerne i at genvinde funktionstab og dermed at klare sig selv. [1]
Det er de sidste år lykkedes at holde udgiftsniveauet på sundheds- og omsorgsområderne samlet fast, men skal dette fastholdes bare nogenlunde de kommende år, kræver det en investering i at optimere den forebyggende og rehabiliterende indsats. Arealbeskrivelse og sammenligning med nuværende arealer. Det fremsatte forslag til hvilke funktioner et Sundhedscenter vil indeholde er baseret på anbefalingen fra Social- og Sundhedsudvalget den 25.1.2012. Det er beregnet at et sådant Sundhedscenter vil kræve 4.568 m 2 brutto, heraf dækker de 500 m 2 Sundhedscenterets andel af Rådhuset til centerets sundhedsmedarbejdere, møde og spisefaciliteter. Hertil kommer 579 m 2 kælder til primært depot og omklædningsfaciliteter. Nedenstående tabel viser fordelingen af disse m 2 på funktioner med en sammenligning til de nuværende forhold. Ny m 2 Netto N/B faktor Ny m 2 Brutto Nuv.m 2 netto 1 Front / Venteområde 208 1,4 291 200 2 Kontorer, møderum + vagtlokaler 912 1,3 1.186 700 3 Træning 1066 1,4 1.492 1000 4 Midlertidige boliger 845 1,3 1.099 500 5 Sundhedscenterets andel af rådhus 280 1,3 500 Netto Brutto Netto M 2 3.311 4.568 2300 6 Kælder 445 1,3 579 250 Om sammenligningen med nuværende arealer skal siges at fordelingen i forhold til funktioner ikke har været fuldt sammenlignelig. For tallene under 1, Front / Venteområde er dette sammenligneligt, der er 2 ventearealer på de 2 centre i dag. For tallene under 2, Kontorer m.v., skal det noteres, at der i denne funktion i det nye center er kommet nye funktioner i form af kontorer og vagtlokaler til det kommende plejecenter. For tallene under 3, Træningsfaciliteter, er der nogenlunde sammenlignelighed. For tallene under 4, Midlertidige Boliger, dækker udviklingen også over, at der samlet er 15 boliger i dag, og at der er planlagt 20 lidt større tidssvarende boliger i det nye center. For tallene under 6, kælder, gælder, at det ikke kan gøres præcist op, hvilke arealer der anvendes til hvilke formål i dag, og derudover er en del af de nye kælderarealer kædet til depotfunktion for plejecenteret, og har således ikke noget med de nuværende funktioner at gøre. Samlet stiger det areal der er til rådighed til funktionerne i det nye center altså, med ca. 1.000 m 2 netto her er kælderen ikke medregnet. [2]
Lokaler der bliver fraflyttet Gennemføres byggeriet som beskrevet, vil der blive frigjort arealer på Damgårdparken, Porsebakken og Tofteparken. På Damgårdsparken frigøres ca. 1.800 m 2 hvor sundhedscenteret og rehabiliteringsboligerne har til huse i dag. Administrationen foreslår, at Aktivitetscenteret på Porsebakken, sammen med de 2 demensdagcentre på Damgårdsparken (Solkrogen) og Tofteparken (Vort Hus) samles i de ledige lokaler på Damgårdsparken. Placeringen geografisk centralt i kommunen giver kortere og samlet mindre transport for mange af brugerne, og samdriften vil betyde, at der kan tages flere borgere ind med den nuværende normering, en optimering af driften. Der er en stigende venteliste til demensdagcentrene, der kalder på dette. Det frigør plads fra de nuværende demensdagcentre til én plejebolig mere i Solkrogen og én Ældrebolig mere på Tofteparken, dvs. at der vil være borgere der fremadrettet betaler huslejen der. Den plads som Center for Sundhed og Omsorgs administration efterlader på Damgårdsparken kan anvendes af den hjemmeplejegruppe, der dækker Stenløse og Ganløse, det vil frigive den lejlighed på Gartnervænget, som de anvender som base i dag. Der vil således også her være nogen, der betaler huslejen fremover. Den frie plads på Porsebakken, hvor aktivitetscenteret og aflastningsboligerne flytter fra, er der ikke p.t. konkrete forslag til anvendelse af. Der skønnes ikke umiddelbart at være basis for at bygge flere plejeboliger på Porsebakken. Andre typer boliger til ældre eller handicappede, vil kunne byde beboerne på problematikker med transport, hvis de er afhængige af offentlig transport. Måske kunne det overvejes om børneinstitutionen i Ledøje kunne flyttes ind, hvis den bygning, de har til huse i nu, kunne sælges? Fra Tofteparken flytter træningsfaciliteter, livsstilsværkstedet, sundhedsordningen men også Den Fælles Visitation (til rådhuset) og de flygtninge, der midlertidigt bebor de tidligere plejeboliger. Det efterlader Tofteparken tom, med undtagelse af den anvendelse Cafe Zig Zag har der. Det skal derfor undersøges, hvilke muligheder der er for at hente funktioner som STU (Særligt tilrettelagte uddannelsestilbud) og borgere fra Egedal, der p.t. er placeret i botilbud til handicappede andre steder, hjem. Der er altså basis for en besparelse her. [3]
Driftsbesparelser ved samling af funktioner i et nyt Sundhedscenter og Plejecenter. Hvis et nyt Sundhedscenter etableres med de funktioner som Social- og Sundhedsudvalget har anbefalet, vil dette give driftsbesparelser på flere områder. Samlingen af træningsfaciliteterne et sted sparer tid til koordination og transport hver dag, og de nye rammer giver bedre mulighed for at optimere indsatsen. Det er svært at gøre dette op i et præcist beløb, men en besparelse på ½ million kroner om året i drift er et kvalificeret bud. Samling af rehabiliterings- og aflastningsboligerne til en ny samlet større enhed (fra 15 til 20 boliger i alt), vil give en driftsbesparelse og en baggrund for at minimere antallet af ventedage, hvor færdigbehandlede borgere ligger på sygehusene, fordi kommunen ikke har en plads til dem. I 2011 kostede ventedage Egedal Kommune 761.110 kr. Det er varslet at prisen fremadrettet vil stige fra de nuværende 1.834 kr. / dag med op til faktor 3, hvilket kan betyder en tredobling af kommunens udgift til ventedagsbetaling, medmindre Egedal Kommune etablerer flere midlertidige boliger, der sikrer at borgerne kan hentes hjem, når de er færdigbehandlede. Dette tal kan stige yderligere, i takt med at hospitalerne udskriver borgerne tidligere og tidligere, hvilket især gør, at ældre borgere ikke altid kan klare sig i eget hjem direkte, selv med hjemmepleje. En plads i Egedal kommunes midlertidige boliger koster i dag ca. det samme som ventepengene, men denne takst vil ikke stige med faktor 3, og udbyttet af egne pladser skal også ses i kvaliteten af det, der kan tilbydes. På kommunens pladser tilbydes rehabilitering og træning, medens borgerne venter uden disse tilbud på hospitalerne og derved mister færdigheder, som kommunen derefter skal investere i at genoprette med længere træningsforløb eller kompensere for med mere hjælp. Anvendelsesmulighederne for de midlertidige boliger stiger, når sygeplejen som planlagt får base sammen med de midlertidige boliger, da dette giver et bedre nærværende vagtberedskab i forhold til de meget syge borgere. Behovet for flere pladser ses allerede nu ved, at det f.eks. ikke er muligt at holde plads fri til akutte behov, hvorfor bl.a. stærkt demente borgere ind i mellem må blive i eget hjem, mens de venter på en plejebolig. Den besparelse der opnås ved at samle boligerne skal dog ses i sammenhæng med, at den samlede kapacitet øges med 5 boliger. Det kan ikke for nuværende fastslås, om samlingen giver det udvidelsen koster. En samling anslås at give ½-1 million, som så kan anvendes til at bemande de nye 5 pladser. Sammenbygning af Sundhedscenterets rehabiliteringsafdeling og et nyt plejecenter vil spare på vagtberedskabet, hvor alene en nattevagt 365 dage om året koster 950.000 kr. om året, hertil kommer besparelser i vagter ved en vis samdrift af plejecenter, Sundhedscenter og hjemmeplejens vagtberedskab, der forventes at give minimum ½ million kroner om året i alt, forventes der således en samlet driftsbesparelse ved samling af disse 3 funktioner på minimum 1½ million kroner om året. Finansieringen af et Sundhedscenter som foreslået skal således ses i sammenhæng med, at samlingen af funktionerne, giver en samlet driftsbesparelse på minimum 2 millioner kroner om året, hvortil kommer besparelser på husleje andre steder i kommunen. [4]
Beskrivelse af sammensætning af budget til nyt Sundhedscenter For nuværende er det anslået, at anlægsudgiften til et Sundhedscenter, som beskrevet og med centerets andel af rådhuset på 500m 2, vil andrage ca. 90 millioner kr. Der er i budgettet afsat ca. 55 millioner kr. til Sundhedscenter. Set i forhold til den nu beregnede anlægspris mangler der således ca. 35 millioner kroner. Forklaringen på forskellen er: Millioner kr. Oprindeligt bevilget budget til et Sundhedscenter 55 Vagt, ledelses og depotfaciliteter til nyt plejecenter lægges i Sundhedscenteret for at optimere driften, der kan således overføres 8 millioner af de 13,7 millioner der er bevilget til kommunale anlægsudgifter i forbindelse med etableringen af et nyt plejecenter til Sundhedscenteret. 8 Samlet nuværende bevilling 63 Faciliteterne til træning og sundhedsfunktioner som livsstilsværksted, sundhedsordning m.v. udgjorde på det tidspunkt, hvor budgettet blev estimeret, arealerne på Damgårdsparken. Stærk stigning i antallet af træninger, tilkomst af børnetræning, forløbsprogrammernes gennemførsel m.v. betød, at Tofteparken blev taget i brug i 2009, efter at budgettet til Sundhedscenteret blev lagt. Behovet for træningsfaciliter er altså vokset siden budgettet blev lagt. *(9) Antallet af midlertidige boliger i Sundhedscenteret er fra budgettet blev lagt og til i dag blevet fordoblet fra 10 til 20, da behovet er vokset. Dengang var tanken at gå fra 8 til 10 rehabiliteringsboliger, og der var ikke tænkt en samling af rehabiliteringsboligerne med de 7 aflastningsboliger, der ligger på Porsebakken og en samlet udvidelse af disse funktioner til 20. *(10) Sundhedscenterets andel af Rådhuset er beregnet til 500 m 2. Ud over den del, der tænkes som arbejdsplads for de 12 sundhedsmedarbejdere, forklares dette også med medarbejderne tilknyttet Sundhedscenterets adgang til møde og kantineforhold, samt Sundhedscenterets adgang til at anvise borgerne mødefaciliteter til sundhedsrelaterede møder med undervisning fra Sundhedscenteret. Denne sidste del har ikke været tænkt ind i budgettet fra start. *(5) Øgede krav til energibesparelser koster i anlæg ca. 3 millioner kr. *(3) Beregnet nuværende anlægsudgift 90 *() er beløb der ikke var indregnet i det oprindelige budget Samlet forklarer de ovennævnte forhold, hvorfor Sundhedscenteret som beskrevet nu, antages at få en samlet anlægspris på 90 millioner kr. [5]
Reduktionsmuligheder Pris Indhold Konsekvenser MODEL 1 90 mill. Her bygges et Sundhedscenter som anbefalet af Social- og Sundhedsudvalget, med: træningsfaciliter af ca. samme størrelse som i dag 20 midlertidige boliger der samler de 15 kommunen har i dag og udvider med 5 base for sygepleje og vagthold sygepleje- misbrugsklinik vagt og depotfaciliteter for et plejecenter (finansieret af anlægsbudget til plejecenter) Egedal Kommune får et Sundhedscenter med faciliteter der optimerer drift i forhold til træning, rehabilitering, midlertidige boliger, hjemmesygepleje og vagtberedskab. Et center der giver de bedste muligheder for at imødegå de udfordringer en eksplosivt stigende ældrebefolkning giver. Hvis der skæres 10 eller 20 millioner af anlægsudgiften, vil det betyde, at der skal skæres i de konstellationer, der giver driftsbesparelserne, og at der også vil være ekstra udgifter til husleje på andre lokaliteter. MODEL 2 80 mill. Skal etableringen af Sundhedscenteret nedbringes med 10 millioner, skal der peges på større klumper / funktioner. F.eks. kan der peges på at undlade etableringen af 10 af de planlagte midlertidige boliger med tilsvarende reduktioner i vagtlokaler, depoter m.v. Hvis dette vælges, vil der skulle fastholdes op til 10 midlertidige boliger på et andet center, her vil der være nærliggende at fastholde lokaliteterne på Damgårdsparken. Der vil i den forbindelse også skulle fastholdes træningsfaciliteter, og terapeuterne vil i et omfang skulle pendle frem og tilbage De beskrevne driftsfordele vil således skulle reduceres med omkring 2 million kr. om året, da der ikke opnås fordelen ved at samle træningen og alle de midlertidige boliger, og da gevinsten i nattevagten ved at samle plejecenter og midlertidige boliger ophæves af, at der skal opretholdes en nattevagt på Damgårdsparken. Hertil kommer udgifter til husleje på Damgårdsparken på ca. 1,2 million kr. om året. Samlet koster denne besparelse derfor ca. 3,2 millioner i drift om året. MODEL 3 70 mill. Skal etableringen af Sundhedscenteret nedbringes med yderligere 10 millioner, kan der peges på at udelade sygepleje / misbrugsklinikken, og medflytningen af hjemmesygeplejerskerne og vagtholdene. Hertil vil der skulle skæres ca. 150 m 2 af træningsfaciliteterne. Dette vil betyde at der ikke på Sundhedscenteret kan tilbydes sygepleje til borgere, der selv kunne komme, dvs. sygeplejerskerne skal ud til borgeren, og der vil ikke kunne tilbydes misbrugsbehandling. Endvidere vil en del af træningen skulle tilbydes i træningslokaler uden for Sundhedscenteret. Hvis den første besparelse gennemføres kan dette være i træningslokalerne på Damgårdsparken. Det kan kun i et vist omfang gøres op krone for krone, hvad en beskæring af indholdet af et Sundhedscenter vil betyde. Der er således ikke tvivl om, at en reduktion eller reduktioner som beskrevet ovenfor, vil koste mere i driften, end de 3,2 millioner kr. om året, der er beskrevet. [6]