Afledte Kommunale konsekvenser ved etablering af friplejehjem i Randers Kommune.

Transkript

1 Afledte Kommunale konsekvenser ved etablering af friplejehjem i Randers Kommune. Randers Kommune har modtaget to konkrete henvendelser fra organisationer der er interesseret i at etablere friplejehjem i Randers. Kommunen har ingen direkte indflydelse på etableringen af et friplejehjem, men kan have en interesse i, hvordan der etableres samarbejde med den leverandør, der opretter og driver friplejehjemmet. Finansieringsreglerne for friplejeboliger betyder, at kommunen kan forvente en højere udgift per bolig. Kommunen har en række forpligtelser og få kompetencer i forhold til oprettelse og drift af friplejehjem. Der er en række forhold der gør, at kommunen kan have en interesse i at søge samarbejde og koordinering med den organisation der driver friplejehjem i kommunen. Friplejehjem kan oprettes når leverandøren er certificeret af Socialstyrelsen, og kan etableres inden for en statslig kvote af almene boliger eller med anden finansiering. Helt centrale udfordringer for Randers Kommune er, hvordan etablering af friplejehjem påvirker områdets økonomi, hvordan et eller flere friplejehjem kan integreres med kommunens planlægning af ældreboliger, samt hvordan friplejehjem kan integreres i tværgående samarbejder og faglig udvikling på sundhedsområdet. 1 4 i Lov om friplejeboliger: Kapitel 1 Definition m.v. 1. Ved en friplejebolig forstås en udlejningsbolig uden for den kommunale boligforsyning, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service. 2. En friplejebolig kan kun ejes og drives af den samme certificerede friplejeboligleverandør. Stk. 2. Friplejeboliger må kun indeholde boliger med sædvanlige fællesfaciliteter til brug for lejerne og servicearealer. Kapitel 2 Borgerens adgang til friplejeboliger 3. En person, som kommunalbestyrelsen har visiteret til en plejebolig eller en lignende boligform, har ret til frit at vælge at indgå lejeaftale med en friplejeboligleverandør. Stk. 2. Retten til frit at vælge at indgå lejeaftale med en friplejeboligleverandør er uafhængig af, om friplejeboligen ligger i opholdskommunen eller i en anden kommune. Stk. 3. Retten er dog betinget af, at friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere alle de tilbud, som opholdskommunen har truffet afgørelse om at personen skal tilbydes. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om betingelsen i 3, stk. 3. Indebærer kommunalbestyrelsens afgørelse, at personen ikke kan vælge den ønskede friplejebolig, kan afgørelsen indbringes for det sociale nævn, som opholdskommunen hører under.

2 Randers Kommune kan ikke modsætte sig etablering af et friplejehjem. Derfor giver henvendelserne anledning til følgende overvejelser: 1) Konsekvens for kommunens planlægning for plejeboliger Borgerne har frit valg i forhold til valg af plejebolig. Pengene følger borgeren, og det kan betyde at Randers Kommune selv må lukke kommunale plejeboliger, hvis borgerne vælger at bo på friplejehjem. Det er afgørende om der kan tiltrækkes borgere fra andre kommuner til at flytte ind i friplejeboligerne. Leverandøren opkræver betaling hos hjemkommunen per plads. Randers Kommune har i dag betalingsaftaler/overenskomst med to private plejehjem, Randers Kloster og Solbakken. Overenskomsten indebærer at der afregnes efter den samme fordelingsmodel som gælder for kommunale plejeboliger, altså ikke efter reglerne for friplejehjem. På Solbakken er der fortrinsret for borgere der tilhører adventistsamfundet, som dog ikke alene udnytter alle pladserne, så boligerne søges også af borgere uden denne særlige tilknytning. Oprettelse af friplejehjem vil umiddelbart udvide antallet af plejeboliger i kommunen, og vil derfor nødvendiggøre nedlæggelse af kommunale plejeboliger, idet Randers Kommune har det antal boliger, der er nødvendige for at opfylde behovet for plejeboliger, herunder plejeboliggarantien. Antallet der venter på en plejebolig er gennemsnitlig borgere, men det er fordi de ønsker optagelse på ét bestemt plejecenter, som de selv har valgt. I øjeblikket er der flest, der venter på de nye boliger, som netop åbnes i april måned. Der er altid en ledig plejebolig, hvis man ønsker at blive omfattet af plejebolig garantien (2 mdr.), og er villig til at bo overalt i Kommunen. Andre kommuner (Århus; Vejle; Herning) har beregnet at friplejehjem er dyrere for kommunen end driften af kommunale plejecentre. Beregningen er kompleks, og afhænger blandt andet af hvilke ydelser leverandøren tilbyder og hvilke borgere der vælger friplejeboligen. Friplejeboliger finansieres med statsligt fastsatte takster, som erfaringsmæssigt ligger lidt over kommunens udgifter til egne plejeboliger, og leverandører af friplejeboliger kan opkræve ekstra betaling for ydelser, der indgår i budgettet for de kommunale plejeboliger. Århus Kommune har beregnet en merudgift på kr. per friplejebolig per år, og påpeger at taksterne fra 2009 til 2013 er steget med 4 %, mens kommunens udgifter på området er reduceret med 18 %. Huslejetab og faste udgifter til kommunens plejeboliger kan medføre at én plads på et friplejehjem betyder lukning af mere end én kommunal plejebolig. Følgende modeller kan overvejes såfremt der etableres et eller flere friplejehjem: Model 1: Der nedlægges plejeboliger på Randers Kommunes egne plejecentre, i samme antal eller svarende til de samme omkostninger som friplejeboligerne kommer til. Model 2: Der lukkes et/to mindre plejecentre (per friplejehjem). Model 3: Beslutningen om nybygning af eget nyt plejecenter i 2018 revurderes. Antallet af planlagte pladser ved nybyggeri revurderes.

3 Model 4: Friplejehjemmet overtager et kommunalt plejecenter. Model 5: Der laves overenskomst med friplejehjemmet på lige fod med de to plejehjem, som Randers Kommune har i dag. Kommentarer til modellerne: Model 1: Randers Kommunes plejehjem drives efter en fast økonomisk ramme. Der er udfordringer hvis der skal nedlægges pladser på plejecentrene, da nedlæggelse af én plads ikke er ensbetydende med, at der kan reduceres tilsvarende i medarbejdere og øvrige udgifter. For at modsvare udgifterne til friplejehjemmet skal nedlægges hele afdelinger eller centre. Denne løsning kan tænkes således, at plejeboligpladser nedlægges samtidigt med, at friplejeboliger oprettes. En løbende ændring af antallet af plejeboliger vil medføre, at lønrammen ændres løbende, og det vil vanskeliggøre økonomisk og fagligt sikker drift. Desuden vil den personalemæssige tilpasning være langvarig, da en lang række medarbejdere har en lang opsigelsesperiode. Der vil være udgifter til dækning af husleje i tomme boliger: Randers Kommune er forpligtiget til at dække tomgangslejen i den ledige bolig. Dette problem kan kun løses hvis det er muligt at anvende boligerne til andre formål, fx omdanne dem til ældreboliger med kald, eller afhænde boligerne. Model 2: Der er to mindre plejecentre i Randers Kommune med under 20 pladser. I dag er disse plejehjem knap rentable. Ved lukning af et mindre kommunalt plejecenter kan der ske en besparelse. Men der vil ligesom i model 1 være udfordringer i forhold til de tomme bygninger. Der kan dog opstå den særlige situation at nedlæggelse af et plejehjem fører til omdannelse til friplejehjem, hvilket udvider antallet af plejeboliger, så flere kommunale plejeboliger skal lukkes. Model 3: Randers Kommune skal genoverveje om der er grundlag for fremtidens plejehjem. Risikerer Kommunen herved at miste indflydelse på fremtid og Innovation? Andre planer skal tænkes. Model 4: Hvis leverandøren går med på at overtage et eksisterende kommunalt plejecenter, så rejser det spørgsmål vedrørende de tværgående indsatser som centret indgår i. Fx stordriftsfordele med fælles nattevagter, træningsterapeuter, og andre stordriftsfordele og faglig bæredygtighed genovervejes. Medmindre der kan indgås aftalemed friplejehjemmet om at indgå i tværgående samarbejder. Model 5: Beregningen og rentabilitet skal gennemarbejdes. Afregnes som øvrige kommunale plejecentre. Dette vil dog indskrænke firplejehjemmets muligheder, fx muligheden for at sælge ekstra ydelser, hvilket kan være et ønske for den leverandør / organisation der ønsker at etablere friplejehjemmet. Model 4 og 5 kan kun etableres hvis der kan opnås et forpligtende samarbejde med leverandørerne af plejeboliger. 2) Ændret Administration Visitation tilsyn og afregning Afregning for friplejehjem er fastsat af ministeriet via takster:

4 Taksterne er for 2014: TABEL 29: Lov om friplejeboliger Takster for serviceydelser kr. pr. døgn kr. pr. time 1. Personlig og praktisk hjælp i henhold til lov om social service 83 og Færre end 35 timers hjælp pr. 4 uger: Maksimumbeløb 2. Personlig og praktisk hjælp i henhold til lov om social service 83 og timers hjælp pr. 4 uger: Maksimumbeløb 3. Personlig og praktisk hjælp i henhold til lov om social service 83 og Mere end 106 timers hjælp pr. 4 uger: Maksimumbeløb 4. Personlig og praktisk hjælp i henhold til lov om social service 83 og Indirekte omkostninger pr. lejer: Maksimumbeløb 5. Socialpædagogisk bistand i henhold til lov om social service Træning i henhold til lov om social service Ledsagelse i henhold til lov om social service Støtte og kontaktpersonordning i henhold til lov om social service Behandlingsmæssige tilbud i henhold til lov om social service Friplejehjem vil betyde øget usikkerhed om kommunens budget, idet betalingen er afhængig af den enkelte beboers plejebehov. Friplejehjemmene afregnes efter de tre forskellige takster afhængig af beboerens behov. Randers Kommunes udgift til friplejehjem er dermed afhængig af beboersammensætningen på friplejehjemmet og ikke som i dag en fast tildeling. Visitation til boliger: Andre Kommuner skal visitere borgeren til plejehjemspladsen og give kaution via dobbeltvisitation. Friplejehjemmet kan selv optage beboere, som har frit valg til bolig, når de er visiteret til en plejebolig af kommunen. Friplejehjemmet kan således sige nej til at optage en borger, der er meget plejekrævende. Dette betyder ulighed i sundhed for borgerne, såfremt der vil blive konkurrence på prisen Kommunen skal afregne efter takster, og herudover betale for sygepleje, træning/terapeutydelser mv. De kommunale plejecentre drives efter en fast økonomisk ramme. Der vil være mere administration og visitation forbundet med et friplejehjem. I dag kommer Visitationsafdelingen ikke i de kommunale plejehjem og visiterer til ydelserne. Da der kan være økonomisk gevinst for leverandøren I at få højeste takst, vil det være nødvendig med ydelsesvurdering fra visitationsafdelingen i friplejehjemmene. Borgervinklen: Borgerens frie valg udvides, når der kommer friplejehjem. Friplejehjem kan ses som et gode for Borgerens frie valg. Til gengæld vil udbuddet af kommunale plejeboliger reduceres. Randers Kommune vil gerne imødekomme borgernes ønsker og det frie valg. Betydning for uddelegering af sygeplejeydelser: Der skal laves aftale på området.

5 Sygepleje på friplejehjem kan organiseres forskelligt. På nogle friplejehjem har den kommunale hjemmesygepleje ansvaret for det sygeplejefaglige. Friplejehjem kan også selv ansætte sygeplejersker. Hjemmesygepleje ydes efter Sundhedsloven, og påhviler kommunen. Hjemmesygeplejen kan vælge at uddelegere ydelser til plejepersonale. Det kræver, at hjemmesygeplejersken i hvert enkelt tilfælde foretager en faglig vurdering af, hvorvidt og hvilke konkrete sygeplejeydelser, der kan uddelegeres til personalet på friplejehjemmene. Hjemmesygeplejerskerne har det sygeplejefaglige ansvar for uddelegeret sygepleje og skal følge op i forbindelse med uddelegeringen. De kommunale sygeplejersker har det overordnede ansvar for hjemmesygeplejen i hele Kommunen. En række væsentlige hensyn taler for at sikre et ensartet serviceniveau, herunder samarbejdet med hospitaler og praktiserende læger. Der skal sikres et tæt samarbejde mellem hjemmesygeplejerskerne og friplejehjemmene. Det skal aftales om Randers Kommune ansætter sygeplejerskerne eller om friplejehjemmet selv forestår dette. Takstberegningen tager ikke højde for sygepleje. Her kan være udgifter omkring. Ligeledes skal der reduceres i det kommunale antal sygeplejersker. Ekstra tilsyn: Beliggenhedskommunen får ansvar for at føre de årlige tilsyn efter gældende regler. Krav til leverandøren Leverandøren skal være certificeret, så det faglige niveau sikres. Leverandøren skal som minimum være godkendt til at levere personlig og praktisk hjælp, men kan også godkendes til at levere eksempelvis socialpædagogisk bistand, genoptræning, vedligeholdelsestræning og hjælp til fysisk og psykisk handicappede, demens, forflytningsvejledning og hverdagstræning, som finder sted overalt i Randers Kommune. Leverandøren er forpligtet til at levere borgeren de ydelser, som kommunen tildeler borgeren. Hvis borgeren får behov for tilbud, som friplejebolig leverandøren ikke er godkendt til at levere, har borgeren krav på, at kommunen leverer denne service. Dette kræver samarbejde med socialafdeling, psykiatri, sundhedshus, fysioterapi m.m. Elevpladser: friplejehjem kan betyde at området mister praktikpladser. Eventuelt kan indgås en aftale med leverandøren om at friplejehjemmet tager sin andel af elever i kommunen. Ekstra administration og udgifter til sygepleje: Der skal etableres et samarbejde og en afregningsmodel for sygeplejeydelser i friplejehjemmet. Viborg Kommune har beregnet en ekstra udgift på 1,5 mio. kroner oveni de takster som er fastlagt for friplejeboliger. (Tal fra 2011). Kommunen kan ikke få betaling fra andre kommuner for sygeplejeydelser, så hvis der bor borgere fra andre kommuner i friplejehjemmet, så kan kommunen ikke få refusion for sygeplejeydelser. I Randers Kommunes plejecentre er der en fast tildeling for plejepersonalet på plejecentrene. Plejepersonalet varetager praktisk hjælp og personlig pleje, men også uddelegerede sygeplejeydelser. Ligeledes er der ansat sygeplejersker i hvert center. Der er således ikke beregnet en decideret tildeling til uddelegerede sygeplejeydelser. Demens koordination og udgifter hertil er ikke beskrevet i lov om friplejeboliger. Flere kommuner oplever, at der ønskes betaling for demenskoordination, idet antallet af demente er vokset. Kommunen skal beslutte om det er egen koordinator som vælges til at forestå koordinationen i forhold til borgeren eller om der skal afregnes med friplejehjemmet oven i taksten.

6 Betaling for pladser/husleje. Har det betydning for den husleje borgerne skal betale? Der er taget højde for huslejeniveauet bl.a. ved en ordning, der sikrer, at personer der bor i en bolig, der omdannes eller ombygges til en friplejebolig uden statslig ydelsesstøtte, ikke oplever en øget beboerbetaling som følge af omdannelsen. Som hovedregel må friplejeboligleverandøren ikke opnå overskud ved selve udlejningen af friplejeboligerne. Beboerne i friplejeboliger er i hovedtræk omfattet af lejelovens almindelige regler bl.a. om indgåelse af lejeaftaler, installationsret, mangler ved det lejede m.v. Beboerne har derfor også mulighed for at vælge beboerrepræsentanter til at repræsentere lejerne over for friplejeboligleverandøren. Det er også muligt for lejerne at indbringe sager vedrørende lejeforholdet for huslejenævnet. Lejere af friplejeboliger er som andre lejere principielt beskyttet mod opsigelse fra friplejeboligleverandørens side. Friplejeboligleverandøren har hele vedligeholdelsespligten, dvs. pligten til såvel udvendig som indvendig vedligeholdelse. Ved fraflytning kan lejeren således kun komme til at hæfte for misligholdelse af lejemålet. Tilkøb af ydelser På friplejehjem skal beboerne kunne tilkøbe ydelser ud over den service, som friplejehjemmene tilbyder. Derfor er det nærliggende at forestille sig, at når der fremover skal konkurreres på prisen, kan den grundlæggende service blive konkurreret i bund, og beboere kan så tilkøbe ydelser. Det kan betyde, at velhavende personer vil have råd til at bo i friplejehjem, mens andre så må bo på det kommunale plejehjem. Kommunen kan ikke give de kommunale plejecentre de samme muligheder som et friplejehjem, og det vil i det hele taget afhænge af friplejehjemmet om der kan opnås koordinering, samarbejde og sammenhæng mellem tilbuddene. Et sundhedsvæsen uden knaster. Randers Kommune søger at samarbejde med hospitaler, praktiserende læger mv. Der er mange tiltag der skal koordineres. Et friplejehjem bliver et ekstra element i denne kompleksitet og koordinering. Friplejehjemmet kan risikere at komme til at fungere adskilt fra den øvrige ældreomsorg, og de øvrige plejecentre, hvilket er både uheldigt og uklogt i en tid, hvor der udøves mange bestræbelser på at opnå sammenhæng mellem de mange forskellige initiativer inden for tilbud til ældre. Udbudspligt: Friplejeboliger skal i udbud hvert 10. år. Det vil skabe usikkerhed i driften, og det vil have betydning for beboere og for personale. Både beboere og personale skal affinde sig med, at de måske skal have en ny driftsherre eller arbejdsgiver. I udbuddet vil der blive konkurreret på prisen, hvor det er den lavest bydende, der vinder licitationen. Det skaber usikkerhed for de ældre beboere. Aktiviteter og træning til borgere i friplejeboliger Aktiviteter og træning tilbydes de borgere der vurderes at have behov herfor. Denne vurdering foretages af kommunens terapeuter. Det sker efter henvendelse fra plejepersonale, pårørende eller borgerens selv. Vurderes borgeren at have behov for et aktivitetstilbud gives der tilbud herom. Alle borgere uanset bopæl kan få tilbudt aktivitet eller træning, dermed også borgere i friplejeboliger. Ifølge Lov om friplejeboliger kan friplejehjem selv tilbyde beboerne træning og opkræve timebetaling herfor. Der kommer en ekstra udgift ved behov for genoptræning efter Sundhedslovens 140. For beboere fra andre kommuner kan Randers Kommune ikke opkræve refusion for denne ydelse, tilsvarende sygepleje. Konsekvenser for økonomi Konsekvenser for økonomi afhænger af en række forhold, som er nærmere beskrevet i sagsfremstillingen.