VOKSENKLUBBEN LAVUK S MEDLEMSBLAD

VOKSENKLUBBEN LAVUK S MEDLEMSBLAD N U M M E R 3 Å R 2 0 1 6 Kære alle Som I ved varer julen lige til påske, derfor har vi givet plads til Peters historie om julens oprindelse. Næsten som et tillæg op til julen. Den byder op til en genlæsning af Claus artikel om julen og dens traditioner. Vi håber I har god tid hen over højtiden, for vi har skrevet lidt længere artikler denne gang så I kan fordybe sig. Bedste hilsner Bladholdet

S I D E 2 Voksenklubben LAVUK Strødamvej 50C, 2100 København Ø, Tlf.: 39 18 26 04 Klubleder: Peter Sanneman: peter@lavuk.dk Kontor: Jette: jette@lavuk.dk Formand for Klubrådet i Voksenklubben Lavuk: René: renespeedyhansen1969@gmail.com Træffetid: Mandag til fredag 15:30-22:00 Klubbens åbningstider: Mandag til fredag: 18:00-22:00. En fredag om måneden til 22:30. Kontingent pr 1. januar 2016: 175,- kr. pr. mdr. Transport: 125,- kr. per måned, som opkræves kvartalsvis Kørsel Afbud til kørsel gives til kørselskoordinator på tlf.: 39 18 42 11, senest kl.12:00, dagen før, fra- og tilmelding ved sygdom eller ferie skal meddeles samme sted senest dagen før inden kl. 12, spørg efter Berit eller Arne. Husk afbud, når du ikke skal med i klubben en periode, og husk også at ringe, når du skal med igen. Klubrådet pr. 24/1-2014 Formand: René Hansen, Næstformand: Anika B. Klubrådsmedlemmer: René Hansen, Claus Krogh, Camilla Holm, Birgit Stock Andresen, Lars Niebuhr, Anika B, Jan Gercke, Jesper Jensen og Nikke Blunau, Tonny Kjøng. Bestyrelsesmedlemmer: René Hansen og Claus Krogh. Næste generalforsamling er fredag den 26. januar 2018 Hvis du har lyst til at skrive til bladet eller klubrådet, kan du henvende dig til Bladholdet. Klubben er godkendt af Københavns Kommune efter serviceloven 104, og optager medlemmer fra hovedstadsområdet. Lavuk er et tilbud for psykisk og eller fysisk handicappede fra 25 år og op. Man skal modtage førtidspension for at kunne blive medlem. Endvidere skal din kommune først ansøges om betalingstilsagn, dette gælder også alle uden for Københavns kommune.

Digte fra Jan S I D E 3 Man kan arve meget både skidt og godt så vel at man kan arve stort og småt For eksempel ting som man ej kan bruge som en gammel stol og en udslidt alpehue Eller også et par gamle sokker hvor at ulden den hænger som i lokker Man kan også arve en gammel skjorte hvor manchetterne de er blevet sorte Så som man kan arve en god gammel trøje så gammel at man siger den er af de drøje Og så kan den modstå både sne og kulde i det den har tilhørt Julemanden Julle Så både sne og regn står den kækt i mod hvilke gør den så dejlig varm og god Når at vinteren giver den barske side og de store marker ligger med det hvide Hvem hvad hvor og hvorfor typiske spørge ord og det er det samme over alt på jord For stiller man spørgsmål bruges et af dem om det så er ude eller i et hjem Men man må dog huske tænke sig en gang så at svaret ikke kommer helt i vrang Ved et forkert svar kan skabe høje bølger og så ved man aldrig hvad der så end følger Hvem var det der gjorde det som just er sket noget som der aldrig før er blevet set Og hvem var det som sagde tvivlsomme ord som der ikke kom efter rette snor Samt hvem var det der lagde fingrene til at så mange ting pludselig kom på spil Og hvem kom til at trykke på den gale knap sådan at tiden pludselig blev knap

S I D E 4 Julens historie Skrevet af Peter Sanneman Oplev hvordan den danske jul har set ud de seneste 400 år i 35 julepyntede historiske huse. plastikguirlander i gadebilledet. Overalt møder du den historiske jul i Den Gamle By. Fra julebordet hos den rige købmand i 1625 over klunketidens overpyntede juletræ i 1895 og til 1970'ernes lanterner og De tidligste syv tableauer findes i Borgmestergården. Lige fra Renæssancen, hvor julen ikke så ud af så meget, til 1850 hvor julen lignede Peter Fabers jul i Højt fra træets grønne top. 1625 - Jul i renæssancen Hos den velhavende købmands familie var julen hellig, så Christian IVs pragtbibel lå fremme på bordet. Samtidig fejrede familien lysets snarlige komme med rigeligt mad og drikke. I julen stod der altid julekage eller hvedebrød og øl på bordet. Ellers bestod julemaden af risengrød, med smørklat i et ridset kors, skinke, blodpølse, grønkål og æbleskiver. Tjenestefolkene fik en julekage eller et julebrød. Det var husets herre der delte julegaverne ud. Familiemedlemmerne fik for eksempel en sølvmønt, en sølvske, et bæger eller en ring. Julenat sov hele husstanden i stuen, hvor de strøede halm for at dele leje med Frelseren. I Renæssancen var julen en kombination af religiøs fest og ædegilde.

S I D E 5 1723 - Julestue Julestuerne var legegilder, som man skiftedes til at holde hver anden eller tredje aften og nat hele juletiden. Maden betød mindre end legene. Til gengæld drak man tæt. Deltagerne underholdt sig med sange, lege eller små komedier. Bro, Bro Brille er opstået som en juleleg. Legene kunne være vovede, og som Holbergs borgmester Jeronimus siger i det samtidige stykke Juule-Stuen: "Ak, havde jeg blot en daler for hver en mødom, som er løbet af stabelen på en julestue, så var jeg en rig mand." Som et af højdepunkterne kom julebukken forbi. Jo mere julebukken skræmte og fornærmede, des bedre blev han trakteret med kager, nødder og øl. Til sidst fik bukken nok og forsvandt - og så forestillede man sig, at den tog alt det onde med sig. Julebukken var en af højdepunkterne i julen. Man forestillede sig, at den tog alt det onde med sig. Man indstøbte lidt sort krudt i delingspunktet på Helligtrekongerslys. Når lyset gik ud med et knald på Helligtrekongers aften, var julen slut. 1850 - Jul i frugtbarhedens tegn Juleaften hos en farvermester i en stor provinsby. Farverens juletræ var pyntet med lys i alle farver, komiske papfigurer, guldæbler og vindruer - lutter symboler på frugtbarhed. Træet står på et bord i en blomstrende skovbund dækket af mos med kunstige sankthansorme, mariehøns og frøer.

S I D E 6 Juletræer blev almindelige hos velstillede borgere mellem 1810-1840, men omkring 1850 var traditionerne omkring juletræet ikke helt faldet på plads endnu. I ærbødighed for jomfrufødslen satte træerne frugt julenat. Derfor var æblet populær julepynt på de tidlige juletræer. Typisk et rødt pigeon-æble. Gaverne kunne være pjattegaver, som man trak lod om: Murbrokker med en opdigtet antik baggrund, en snustobaksdåse, en stor tysk nøddeknækker formet som en soldat eller en danserinde i et papirsslot. Træet er pyntet med symboler på frugtbarhed. 1864 - Peters Jul i Købmandsgården Købmandsgårdens indretning er i julen inspireret af juleklassikeren Peters Jul skrevet og tegnet i 1863 af brødrene Krohn. Omkring 1800-tallets midte skete et skred i den gamle fordeling, hvor det var de voksne familiemedlemmer, der gav gaver til børnene. Nu begyndte børnene også at give julegaver til famliens voksne. Ofte gaver de selv havde lavet. Det kunne være en pibesnor af perler til faderen, eller en trøster (nakkepølle) til familiens gamle bedstemor. Maden spillede stadig en vigtig rolle. Og borgerskabets faste julemenu: Risengrød og gåsesteg afløste 1600-tallets flæskemad. Nogle gaver hang på træet. 1895 - Jul i klunketiden Skrædderens hjem var indrettet i klunkestil, og stilens hang til det overlæssede gik igen på juletræet. Kurve og kræmmerhuse var fyldte med konfekt, og som noget nyt blev træet pyntet med kugler og farvestrålende figurer i glas, der blev importeret fra tyske fabrikker i Thüringen. Som noget nyt begyndte man i slutningen af 1800-tallet at pakke gaverne ind. Drengene drømte ofte om en dampmaskine. Pigerne ønskede sig dukker og et dukkehus.

S I D E 7 Ligesom med så meget andet i Klunketiden, overlæssede man også juletræet med pynt. Skikken med julekort vandt frem efter 1880, og skålen på det ovale bord er fyldt med kort. 1929 - Julen blev kommerciel I 1929 var julen blevet mere kommerciel. Det var nu normalt, at børn skrev særlige ønskesedler, måske med et varekatalog som inspirationskilde. Biblen spejder man forgæves efter i stuen. Familien klarede sig med at høre juleaftens gudstjeneste i radioen. Adventskransen var også en nyskabelse. Selvom den første adventskrans blev tændt i Sønderjylland omkring 1910, så vandt kransene først udbredelse under Anden Verdenskrig, så når der er en adventskrans i cykelsmedens stue, er det fordi, familien var med på noderne. Julebukken, der havde været forsvundet fra den danske juletradition i 200 år, er nu indvandret fra Sverige. Nu ikke længere som inkarnationen af det onde, men som en harmløs dekorationsdukke af halm. Juletræet stod på sybordet af hensyn til den knebne plads. Træet blev pyntet med fehår.

S I D E 8 1974 - Jul i gadebilledet og i hjemmet I modsætning til tidligere var der kommet godt med julepynt ud i gaden i 1974. Strøgforeninger og handelsstandsforeninger bekostede julepynten, som kunne bestå af granguirlander i plastik eller ægte gran med lysende plastikhjerter eller lanterner. Juletræer med elektriske lys var ofte placeret oven på butikkernes baldakiner, og butikkernes vinduer over gerne overlæssede med nisser, julekugler, kringler og mekaniske udstillinger. Der var stor forskel på, hvordan julen blev fejret i hjemmene i 1974. I det politisk bevidste kollektiv er oppyntningen på et absolut minimum, mens der i kernefamilien er lagt mange kræfter i det smukt pyntede juletræ, gaveindpakningen og småkagebagningen. Og selv om frk. Sneum bor alene, så har hun alligevel et lille juletræ på bordet, og portvinen står klar, hvis der skulle komme fremmede. Der var kommet godt med julepynt ud i gaden i 1974. Hos kernefamilien i 1974 gjorde de meget ud af juletræet, gaverne under træet og julehyggen.

Julemarked i Lavuk Billederne er taget af Dan Reinhardt SIDE 9

Besøg af Pia Allerslev Skrevet af Mille Pia Allerslev der er Børne- og Ungdomsborgmester har været på besøg i Københavns kommune fredag d.28. oktober. Der arbejder jeg, Mille. Pia Allerslev kom besøg til et at vores morgenmøder og derefter fik hun en rundvisning. Pia fik nogle gode snakke med mine kollegaer. Når hun kommer på besøg næste gang sætter de også tid af til jeg kan snakke med hende. Ved dette besøg nåede jeg dog at vise hende vores blad fra Bladholdet med forsiden jeg havde tegnet på computer, det var den forside der var på sidste nummer af vores blad. Pia sagde den var kanon flot. Jeg havde inviteret hende på besøg i klubben og hun skulle have været her d.23 november men dette blev desværre aflyst da jeg måtte blive hjemme grundet sygdom. Som I kan se herunder fik jeg taget et billede sammen med Pia da hun besøgte min arbejdsplads. Selvom det ikke blev til besøg i klubben denne gang synes jeg det er fedt hun havde lyst til at besøge os.

Digte fra Jan S I D E 11 Sms er en af tidens store hit men pas på for det kan hurtigt gå for vidt For man glemmer jo helt at tænke selv da en sms gør dig ureel Ved at mange bruger dem hele dagen og det var vel næppe det som der var sagen Det sku jo bare være hjælp til daglig dagen men i stedet har den helt taget kagen Mange de går rundt med sms hele dagen om de bor i Køge Hjørring eller Skagen Så kan de ej leve uden den på sig hvilke kan betegnes som en lille streg Ved at de jo glemmer selv helt at tænke da en sms ligger som en lænke Som man tager frem hvis man får besvær man kan sige at den er en hjertens kær Hvis tiden den er knap og man har støvler på og man har besked der gerne rap sku gå Så må man jo gribe til en sms for at ej sku ende under voldsom pres Da en sms kan sende her og nu over alt på jorden til herre eller fru Ind til den igen står op frisk og ny medens fuglen sjunge glad i land og by En sms kan også gå hen og blive en fare ved at den i dig sidder som en snare Der gør til at du ikke selv kan tænke hvor ved at den har lagt sig som en lænke Og så er du ude på herrens mark hvis du ej forstår at gi dig selv et spark Ved du køre rundt i samme trummerum hvor ved at man kan føle sig lidt dum

S I D E 12 Til ridestævne med rytterne fra Voksenklubben Lavuk Skrevet af Claus Krogh Harboe og Peter Søndergaard. Efter præmieoverrækkelsen, skulle juniorerne ride en æresrunde. Til ridestævne med rytterne fra Voksenklubben Lavuk til ridestævne. Onsdag den 16. november var fem ryttere fra Voksenklubben Lavuk til ridestævne i Hørsholm Rideklub. Disse var: Maja, Alexander, Peter Søndergaard, Vibeke Harboe og undertegnede. Stævnet var delt op i to hold: Et for juniorer og et for seniorer. Det var seniorerne, som startede stævnet. Rækkefølgen for seniorerne var Peter Søndergaard, Vibeke Harboe og undertegnede. Efter seniorerne var det så juniorernes tur. Rækkefølgen var Alexander og Maja. Da begge hold havde afsluttet deres program, skulle dommerne votere, hvem der havde vundet hos seniorerne og hvem der havde vundet hos juniorerne. Hos seniorerne var det i nævnte rækkefølge undertegnede, Vibeke Efter stævnet var der middag for deltagere, hjælpere, dommere og deltagernes familie og pårørende. Middagen var, som sædvanen tro, lavet af Bent Due. Peter Søndergaards mor havde bagt kage og Hørsholm Rideklub stillede drikkevarer, kaffe, te og chokolade til rådighed. Efter en vellykket middag og en god stemning var det så tid til at bryde op. Jeg ser frem til næste stævne til næste år.

S I D E 13 Ridestævne 2016 Skrevet af Tine og Bent Onsdag den 16 november, var dagen for årets ridestævne, en dag der altid bliver talt meget om og som alle vores dygtige ryttere ser frem til - endelig kom dagen. Vibeke, Peter, Claus, Maja og Alexander er trofaste på de fleste af vores ride aftener. Claus og Peter deles om en plads så de er med på skift hver anden onsdag. De sidste par måneder har vi trænet det program som bliver vist på stævnet og det er ikke helt let, men igen i år gjorde alle det super godt og til stort bifald fra alle forældre og pårørende der var mødt op til stævnet. Rytterne er delt i to hold, det ene med Maja og Alexander som er i stand til at ride helt selv og her gik det godt for begge to. Alexander havde dog lige et lille overtag og fik førstepladsen men Maja leverede også flot, havde dog lige lidt vanskeligheder i starten og måtte indtage andenpladsen. Godt gået begge to. Hos den lidt ældre gruppe var vi alle spændte på om Claus kunne komme op på hesten, det gik bare godt og når Claus kan ride er han svær at slå og igen i år blev det til en flot førsteplads, dog fulgt til dørs af Vibeke som blev en flot nr. 2 og dermed henviste Peter til tredjepladsen, flot redet af alle tre, og et stort tillykke til alle 5. Efter den flotte opvisning var der dækket op til 25 i den flotte gamle rytterstue og så blev der spist, holdt taler og råbt hurra og festet i et par timer. Tak til alle der deltog og tak til rideskolen for et flot arrangement. Vi ses næste år. Kh Tine og Bent

S I D E 14 Skrevet af René Egmont Højskolen 60 år Danmarks mest rummelige Højskole bliver 60 år, tirsdag den 1. november, her i voksenklubben LAVUK, er vi flere medlemmer der har stiftet bekendtskab med denne Højskole, da den hovesagligt er beregnet til folk med et handicap, fysisk som psykisk handicap. Jeg har selv haft den ære at havde gået der 2 gange af et halvt år. Første gang var i foråret 1988 og anden gang var i foråret 1991. Jeg er så sidenhen kommet i Egmont højskolens elevforenings bestyrelse, så jeg holder stadig kontakten med højskolen her igennem og på den måde er jeg med til at arrangere sommerkurset Sommersjov og vores store elevstævne engang om året. Om Egmont Højskolen På Egmont Højskolen tror jeg på, at samværet med andre voksne, også voksne med særlige forudsætninger, er vigtigt. Kommende elever kan få udfordringer og oplevelser og være med til at give dem nogle vigtige personlige skub. Det handler om udvikling, indlæring, overvindelse og måske vigtigst af det hele: fællesskab. Alt sammen noget, som er med til at gøre et ophold på Egmont Højskolen til noget ganske særligt. At tage på højskole er at møde andre, at give noget til fællesskabet og at få noget med derfra. De lægger som skole vægt på, at elever deltager aktivt i beslutningsprocesserne. Det kan være, når projekter og fællesarrangementer skal gennemføres, men det kan også være i den almindelige klasseundervisning og i særdeleshed, når det drejer sig om at hjælpe og støtte kammerater. Fortsættes på næste side...

S I D E 15 Man skal som elev lære at træffe vigtige beslutninger, når der fx skal vælges mellem de mange spændende fagtilbud, men især, når der skal tages stilling til ens personlige trivsel, uddannelse og fremtid. Egmont Højskolens formål er at understøtte denne proces, så eleverne forlader skolen som myndige, værdige og solidariske mennesker. "Vandhalla", med en skøn idrætshal der indeholder klatrevæg, et veludrustet træningscenter og en fantastisk og tilgængelig svømmehal. Det er ikke for sent Har du endnu ikke prøvet at gå på højskole, er det ikke for sent, bare fat i knoglen og ring til netop den højskole du kunne tænke dig at gå på. Jeg kan varmt anbefale Egmont Højskolen. Hilsen Den glade højskole elev I dag er Egmont højskolen en af landets største højskoler med 180 elever og omkring 80 ansatte. Højskolens rammer rent fysisk har et nyt byggeri de kalder I højskolesammenhæng er Egmont Højskolen ikke en gammel skole, nogle højskoler er mere end 100 år ældre.

S I D E 16 Fest på Egmont Højskolen 2016 Skrevet af René Gammel elevfest på Danmarks mest rummelige højskole - Egmont. Der er heldigvis mange der har været på Egmont, herfra klubben, men engang om året afholder vi elevstævne for gamle elever. Omkring 15 medlemmer har mulighed for at deltage herfra voksenklubben. 3 dage fyldt med gamle minder og gamle venner der mødes igen. Når man som mig er med i bestyrelsen, kender man jo næsten alle. I 2018 har jeg 30 års jubilæum, så det er jo en del år. Fredag eftermiddag starter med at folk kommer og tjekker ind. Her får man et sted og sove dernæst får man kaffe og kage, finder gamle venner, snakker og sludre. Aftensmaden bliver serveret, herefter er der så underholdning ved lærerne, de laver gerne en revy over skolens aktuelle historier. Herefter kommer der underholdning, det står de tidligere hjælpelærer for med musik i forskellige bands. Lørdag formiddag har vi så generalforsamling, efterfulgt af frokost. Om eftermiddagen havde vi inviteret 3 politikere som var med til at drøfte hvad der sker indenfor handicapområdet. Ole, vores forstander, er meget skarp til at stille spørgsmål, så det endte i nogle gode diskussioner. Inden middagen om aften var der pokaler til alle jubilarerne. Der var tre gamle elever fra 1956 hvor skolen startede op. Det betød vi på behørig vis kunne være med til at fejre deres 60 års jubilæum. Festmiddagen bestod af 3 retter, så der var god tid til sang og taler indimellem. Efter maden kom der et band der hed Tennis og man må nok sige at de tog hele hallen med storm, fra de kom til der blev serveret natmad. Dansegulvet var proppet til bristet punktet af gamle og nye elever, skolens lærere og skolens øvrige ansatte. Så det var et uforglemmeligt punktum for 3 dejlige dage på Danmarks bedste Højskole

S I D E 17 Skrevet af Claus Krogh Asatroen Man ved ikke helt nøjagtig, hvornår asatroen i Norden begyndte. Men man regner med, at den starter i slutningen af 500- tallet efter vor tidsregning. Indtil da troede man på en gudefamilie, der hed vanerne. Da man indførte asatroen i Norden, kæmpede de to trosretninger om, hvem der skulle gå af med sejren. Det endte med, at asatroen vandt. Da man gik over til asatroen, optog man tre af de vigtigste guder fra vanernes familie. Disse var Njord, hans to børn Frej og hans søster Freja. De var oprindeligt gidsler hos aserne, før de bliver optaget som guder på lige fod med de andre aser. Njord er gud for havet, sejlads, vindene og rigdom. Han bor i et hus ved havet, der hedder Noatun, hvilket betyder skibshus. Frej er gud for afgrøderne, jordens frugtbarhed og vejret. Frej er også fredens gud. Så i hans hus, der hedder Alfheim, som betyder alfernes hjem, er det forbudt at have våben på sig. Derudover er Frej også alfernes konge. Hans søster, Freja er den mægtigste gudinde, næstefter Frigg. Hun anses også for at være den allersmukkeste af alle gudinderne, som bliver kaldt asynjer. Hun er gudinde for kærligheden og kvindernes frugtsomlighed. Desuden er Freja også døds- krigsgudinde og deler de faldne krigere med Odin, således at halvdelen af de faldne krigere tilhører hende og den anden halvdel Odin. Hendes bolig hedder Folkvang. Hun harvogn, der bliver trukket af to katte. Den øverste gud for asatroen er Odin. Han er gudernes konge, da han er den viseste af dem alle, eftersom han havde drukket af visdommens vand, som jætten Mimer er vogter af. For at få lov til at drikke af vis-dommens vand måtte Odin pantsætte sit ene øje til Mimer. Foruden at være gudernes konge er Odin også døds- og skabergud. Han er også, ligesom Tor og Tyr, krigsgud. Fortsættes på næste side...

S I D E 18 Odin er omgivet af to ravne, Hugin og Munin, som holder ham informeret om, hvad der sker rundt om i verden. Odin har også to ulve, der hed Gere og Freke. De hjælper ham i krig. De hjælper ham i krig. Han har også en ottebenet hest, der hedder Slejpner. Denne kan løbe lige hurtigt over land, vand og i luften. Som våben har han et spyd, der hedder Gungner. Gungner kan gå igennem alt, hvad det rammer. Ser man Odin komme ridende på Slejpner med sit spyd, Gungner og er fulgt af sine to ravne og to ulve, er han dødsgud. Men han er kun dødsgud for alle tapre krigere, som er faldet i åben kamp. Odin er usårlig til Ragnarok. Odin har to brødre, som hedder Vile og Ve. Når Odin er ude at rejse, regerer de to brødre i hans sted. Odins hjem hedder Gimle og er den prægtigste af alle asernes hjem. Gimle ligger ved himlens sydlige ende. Dets tag er bygget af det pureste guld og stråler stærkere end solen. Gimle er også det eneste af gudernes hjem, der vil være tilbage efter Ragnarok og alle aser og einherjer skal i lys leve lykkelige dage. Ved siden af Odins hjem ligger Valhalla, som har 540 porte. Gennem hver port kan passere 800 krigere. Hertil bliver halvdelen af de faldne krigere ført af Odins valkyrier. Den anden halvdel tilhører, som ovenover nævnt, Freja. De krigere, som bliver ført til Valhalla, bliver kaldt for einherjer. Disse skal ved Ragnarok sammen med aserne kæmpe mod jætterne. Odin er gift med Frigg, som er gudernes dronning. Hun er lige så vis som Odin. Frigg havde sin egen hal, der hed Fensale. Odin og Frigg har syv sønner. Den ældste af dem er Thor, som er vejrets gud. Han er sammen med sin bror, Tyr, også gud for krigen. Han er også rettens gud. Thor er dog kun halvbror til Odin og Friggs andre sønner. Thors mor hedder Fjørgunn, som er lig Jorden. Modsat Odin, som tager sig af de faldne kongelige og adelige, tager Thor sig af bønderne. Fortsættes på næste side...

S I D E 19 Thor er, næstefter Odin, den mægtigste gud og asernes og menneskenes beskytter mod destruktive kræfter. Thors hjem hedder Bilskirmer, der betyder Styrkens bolig. Hans hjem ligger i Trudvang, der er hans rige. Han har en vogn, der bliver trukket af to gedebukke, der hedder Tandgnost og Tandgnisner. Når han kører i sin vogn, lyder det som torden. Han har også en hammer, der hedder Mjølner. Svinger han den i luften, slår der lyn fra den. Mjølner vender altid tilbage til Thor og rammer altid sit mål. Thor er gift med Sif, som er gudinde for høsten og den rigdom, der følger med den. Det siges, at hun er næsten lige så smuk som Freja. Den tredje søn hedder Vidar. Han er næsten lige så stærk som Thor. Vidar er kendt for at holde sig for sig selv og træne til Ragnarok. Det har han også god grund til, da han ifølge Vølvens Spådom skal hævne sin far, Odin. Det skal han gøre ved at sætte sin ene fod i Fenrisulvens gab og brække dens kæbe for til sidst at gennembore ulven med et sværd. Vidar skal sammen med sin bror, Balder genopbygge verden efter Ragnarok. Hother er Odin og Friggs fjerde søn. Da han er blind, ved Odin ikke, hvilken post han skal have. Den femte søn hedder Brage. Han er asernes skjald og bliver anset for at være den bedste skjald blandt aser og mennesker. Brage er gift med Idun. Hun har i sin have et æbletræ, hvis æbler giver aserne evig ungdom, når de spiser dem. Den sjette søn hedder Hermod og er asernes sende-bud. Den sjette og yngste søn hedder Balder og er gift med Nanna. Da Balder dør, dør Nanna selv af sorg over hans død og bliver brændt på samme ligbål. Hans hus hedder Breidablik. I Balders hus findes der intet ondt og der er altid rent og pænt. Han er lysets gud og lige som sin bror, Tyr, også rettens gud. Fortsættes på næste side...

S I D E 20 Aserne vil en dag lave en konkurrence, hvor de skal skyde til måls efter Balder. Da hans mor, Frigg, frygter, at han skal såres, tager hun alle væsener, planter, dyr og ting på jorden i ed, for de ikke vil gøre Balder noget ondt. Den eneste hun ikke tager i ed, er misteltenen, da denne er en undselig plante. Derfor anser hun det ikke for at være nødvendigt at tage denne i ed. Dette benytter Loke sig af til at kunne dræbe Balder, da han er jaloux på ham. Han er af jætteslægt, men er blevet optaget hos aserne, da han har blandet blod med Odin og er således blevet dennes blodsbror. Loke laver en pil af misteltenen og får Balders blinde bror, Hother, til at affyre pilen, der rammer og dræber Balder. Da Balder dør, kommer han sammen med Nanna til dødsriget, Helheim, hvor han skal blive til Ragnarok. Helheim er stedet, hvor de som dør uden at falde i kamp, kommer hen. I Helheim hersker dødsgudinden, Hel, som er datter af Loke og søster til Midgårdsormen og Fenrisulven. Sidstnævnte hører man om i fortællingen om Ragnarok. Hel har dog lovet aserne, at Balder kan få lov til at vende tilbage til dem, hvis de kan få alle skabninger, død som levende, til at græde over hans død. Det gør de, da de holder meget af Balder på nær en gammel kvinde, som hedder Tøk. Hun siger, at hun vil græde tørre tårer over Balder. Derfor er Balder nødt til at blive i Helheim til Ragnaroks oprindelse. Det viser sig, at Tøk er Loke, som har forvandlet sig til den gamle kvinde, Tøk. Da aserne opdagede, at det er Loke, som er skyld i at Balder blev drabt, beslutter de sig til, at han skal straffes. Da Loke bliver fanget, lænker aserne ham til en klippe med magiske lænker for at sikre sig, at han ikke kan slippe fri. Oven over Lokes hoved hænger aserne en giftslange, der drypper gift ned i ansigtet på ham. Lokes hustru, Sigyn, har uden asernes viden, sneget sig med dem ud til stedet, hvor de har bundet Loke. Da hun ikke vil have, at Loke skal lide af slangens gift, holder hun en skål mellem ham og slangen, så dens gift havner i skålen. Fortsættes på næste side...

S I D E 21 Det er derfor kun, når Sigyn bliver nødt til at tømme skålen for gift, at slangens gift rammer Loke i ansigtet. Hver gang giften rammer ham, vrider han sig så kraftigt i smerte, at jorden og klipperne skælver, så det kan mærkes i hele verden. Af andre aser og asynjer er der Heimdall, som er asernes vagtmand. Hans syn er lige så godt som Odins. Han kan se 50 mile væk lige godt om dagen som om natten. Heimdall har også en utrolig god hørelse. Han kan høre græsset gro og ulden vokse ud på fårene. Hans hus hedder Himmelbjerget. Det ligger, hvor broen Bifrost er fastgjort til Asgård. Bifrost forbinder Asgård med Midgård. Den er lig med regnbuen, da den altid flytter sig, så det kun er aserne, som kan gå over den. Selvom at Bifrost ser let og sart ud, er den stærk nok til at kunne bære guderne. Det røde i Bifrost er brændende ild. Derfor er der ingen jætte, som tør betræde den, før Ragnarok oprinder. Så snart Heimdall opdager, at faren nærmer sig, blæser han i sit horn, der hedder Gjallerhornet. Når han blæser i det, kan det høres over hele Asgård, Midgård og underverdenen. Lige så snart at Gjallerhornet lyder, ved aserne og einherjerne, at fjenden er på vej og det er tid til at gøre sig klar til at drage i krig imod dem. Forsete er søn af Balder og Nanna. Han er retfærdighedens gud, som mestrer at løse indviklede konflikter og er ordfører på asernes ting. Forsetes bolig er det guld- og sølvglinsende slot, Glitner, der har vægge af guld og tag af sølv, som han har fået af sin far. Han kører i en vogn, der er trukket af en gylden okse. Eir er lægekunstens gudinde. I vikingetiden var det nemlig et kvindeligt hverv at tage sig af sygdom. Lofn er, ligesom Freja, kærligheds-gudinde, som blandt andet kunne give velsignelse til sex før ægteskabet.

Program Januar 2017 S I D E 22 Fredag 6. jan. Nytårsgalla med CPS trioen der spiller op til dans. Sen hjemkørsel 22:45 Vi skyder nytåret ind! Mandag 9. jan. Hygge, spisning og iof undervisning Tirsdag 10. jan. Hygge, spisning og iof undervisning evt. film i hyggeren Onsdag 11. jan Hygge, spisning og iof undervisning Torsdag 12. jan. Hygge, spisning og iof undervisning Fredag 13. jan. Se opdateret version ved kontoret Mandag 16. jan. Hygge, spisning og iof undervisning Tirsdag 17. jan. Hygge, spisning og iof undervisning Bankospil i hyggeren Onsdag 18. jan. Hygge, spisning og iof undervisning Torsdag 19. jan. Hygge, spisning og iof undervisning Fredag 20. jan. Se opdateret version ved kontoret Mandag 23. jan. Hygge, spisning og iof undervisning Tirsdag 24. jan. Hygge, spisning og iof undervisning evt. film i hyggeren Onsdag 25. jan. Hygge, spisning og iof undervisning Torsdag 26. jan. Hygge, spisning og iof undervisning Fredag 27. jan Se opdateret version ved kontoret Mandag 30. jan Hygge, spisning og iof undervisning Tirsdag 31. jan Hygge, spisning og iof undervisning Februar 2017 Onsdag 1. feb. Hygge, spisning og iof undervisning Torsdag 2. feb. Hygge, spisning og iof undervisning Fredag 3. feb. Se opdateret version ved kontoret

S I D E 23 Mandag 6. feb. Hygge, spisning og iof undervisning Tirsdag 7. feb. Hygge, spisning og iof undervisning evt. film i hyggeren Onsdag 8. feb. Hygge, spisning og iof undervisning Torsdag 9. feb. Hygge, spisning og iof undervisning Fredag 10. feb. Se opdateret version ved kontoret Mandag 13. feb. Hygge, spisning og iof undervisning Tirsdag 14. feb. Hygge, spisning og iof undervisning Onsdag 15. feb. Hygge, spisning og iof undervisning Torsdag 16. feb. Hygge, spisning og iof undervisning Fredag 17. feb. Se opdateret version ved kontoret Mandag 20. feb. Hygge, spisning og iof undervisning Tirsdag 21. feb. Hygge, spisning og iof undervisning evt. film i hyggeren Onsdag 22. feb. Hygge, spisning og iof undervisning Torsdag 23. feb. Hygge, spisning og iof undervisning Fredag 24. feb. Se opdateret version ved kontoret Mandag 27. feb. Hygge, spisning og iof undervisning Tirsdag 28. feb. Hygge, spisning og iof undervisning Marts 2017 Onsdag 1. marts Hygge, spisning og iof undervisning Torsdag 2. marts Hygge, spisning og iof undervisning Fredag 3.marts Se opdateret version ved kontoret Mandag 6. marts Hygge, spisning og iof undervisning Tirsdag 7. marts Hygge, spisning og iof undervisning evt. film i hyggeren Onsdag 8. marts Hygge, spisning og iof undervisning

S I D E 24 Torsdag 9. marts Hygge, spisning og iof undervisning Fredag 10. marts Se opdateret version ved kontoret Mandag 13. marts Hygge, spisning og iof undervisning Tirsdag 14. marts Hygge, spisning og iof undervisning Onsdag 15. marts Hygge, spisning og iof undervisning Torsdag 16. marts Hygge, spisning og iof undervisning Fredag 17. marts Se opdateret version ved kontoret Mandag 20. marts Hygge, spisning og iof undervisning Tirsdag 21. marts Hygge, spisning og iof undervisning Onsdag 22. marts Hygge, spisning og iof undervisning Torsdag 23. marts Hygge, spisning og iof undervisning Fredag 24. marts Se opdateret version ved kontoret Mandag 27. marts Hygge, spisning og iof undervisning Tirsdag 28. marts Hygge, spisning og iof undervisning Onsdag 29. marts Hygge, spisning og iof undervisning Torsdag 30. marts Hygge, spisning og iof undervisning Fredag 31.marts Se opdateret version ved kontoret April 2017 Mandag 3. april Hygge, spisning og iof undervisning Tirsdag 4. april Hygge, spisning og iof undervisning Onsdag 5. april Hygge, spisning og iof undervisning Torsdag 6. april Hygge, spisning og iof undervisning Fredag 7. april Påskefest sen hjemkørsel Påskeferie fra d.10. april til og med d.17. april (Voksenklubben Lavuk holder lukket)