Efterafgrøder
Forord I denne folder opsummeres reglerne omkring mellem og efterafgrøder. Fordele og ulemper ved valg af efterafgrøder belyses. Desuden gives forslag til etableringsmetoder, valg af efterafgrøde samt udsædmængder. Reglerne for efterafgrøder handler om, hvor stor en del af dine marker der skal være tilsået eller tilplantet i vinterhalvåret samt hvilke der må anvendes. Ønskes en uddybning af reglerne på området, henvises til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler, udgivet af Plantedirektoratet. Vedrørende etableringsmetoder m.m. kan henvises til http://www.landbrugsinfo.dk Indholdsfortegnelse Side Forord 2 Lovgiving 3 Biologiske effekter 4 Etableringsmetoder 5 Vejledning til anvendelse 5 2
Lovgivning Generelt om mellem- og efterafgrøder Pligtige mellem- og efterafgrøder tjener foruden opfyldelse af lovkrav om kvælstofopsamling også som sygdomsanerende og jordforbedrende afgrøde forud for en vinter- eller vårsået afgrøde. Valget af mellem- eller efterafgrøde kan med fordel tage afsæt i flere faktorer. Såtidspunkt Mellemafgrøde Før, ved eller lige efter høst dog senest 20. juli. Efterfølges af vintersæd Hvem skal have pligtige efterafgrøder? Alle med et samlet areal på over 10 ha og et momsgrundlag på over 50.000 kr fra planteavl eller husdyravl har pligt til at etablere efterafgrøder uanset om du laver gødningsregnskab eller ej. Reglerne gælder dog ikke for gartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder der ikke dyrker landbrugsafgrøder. Efterafgrøder Før, ved eller lige efter høst Senest 20. august for korsblomstrede Senest 1. august for andre efterafgrøder Etablering i majs tidligst 1. marts Aktion Tidligst 20. september før vintersæd etableres Tidligst 20. oktober Ved efterflg. majs tidligst 1. marts Hvor stort et areal skal etableres? Bedrifter med husdyr eller tildelt organisk gødning svarende til 0,8 DE/ha 14% af efterafrødegrundareal 10% af efterafrødegrundareal Efter hvilke afgrøder skal der etableres efterafgrøder? Arealet med pligtige efterafgrøder afhænger af efterafgrødegrundarealet: Afgrøder som regnes til efterafgrødegrundareal: Korn (vår og vintersæd) Korsblomstrede afgrøder: raps (vår og vinter), sennep, rybs oliehør Bælgplanter: ærter, hestebønner, soja Majs Solsikke 1 årig udtaget arealer Støtteberetiget arealer som ikke dyrkes Andre et-årige afgrøder der ikke optager kvælstof om efteråret i høståret, f.eks. tidlige kartofler, spinat til frø, lupiner, tidlige grøntsager, græs udlagt om efteråret i renbestand samt en-årige frøafgrøder der sås i juli-maj og høstes inden næstkommende 1. september hvorefter marken står uden plantedække til 20. oktober. Bedrifter uden husdyr eller tildelt organisk gødning svarende til 0,8 DE/ha Etablering af efterafgrøder Der må ikke anvendes spildfrø som udsæd og efterafgrøden skal etableres i efteråret efter normale driftsmæssige principper. Det vil i praksis sige at der skal ydes samme driftsmæssige indsats, som ved en afgrøde der skal høstes på, det gælder såtidpunkt, såteknik, udsædsmængde, omsåning m.v. Mellemafgrøder som alternativ til efterafgrøder Der er mulighed for at erstatte kravet til efterafgrøder helt eller delvist med mellemafgrøder. Mellemafgrøder etableres forud for vintersædsafgrøder og skal bestå af olieræddike eller gul sennep. Der er en række krav der skal være opfyldt for mellemafgrøder: 2 ha mellemafgrøde kan erstatte 1 ha efterafgrøde Udsædsmængden for olieræddike skal være min. 10 kg pr. ha Udsædsmængden for gul sennep skal være min 8 kg pr. ha Etableres senest 20. juli Fjernes/nedpløjes tidligst 20. september 3
Biologiske effekter Andre alternativer for efterafgrøder Det er muligt at opnå reduktion i kravet til efterafgrøder ved at: Reducere bedriftens kvælstofkvote, Udlægge efterafgrøder hos en anden jordbruger Etablere flerårige energiafgrøder Separering og forbrænding af fiberfraktionen fra husdyrgødning. Opsamling og frigivelse kvælstof Først og fremmest tjener mellem- og efterafgrøder til at begrænse tabet af kvælstof, hvilket er til gavn for både vandmiljøet og bedriftsøkonomien. Den største effekt af mellem- og efterafgrøder ses ofte, hvor der er meget kvælstof tilbage i jorden efter høst, f.eks. hvor husdyrgødning anvendes, eller der har været dyrket en kvælstoffikserende afgrøde. Lerjorde er bedre til at fastholde kvælstof end sandjorde. Endelig er tidspunktet for nedpløjning/indarbejdning i jorden vigtig for frigivelsen af det opsamlede kvælstof. Forbedre jordstruktur Strukturen i jorden er et sammenspil af flere faktorer, f.eks. krummestruktur, porøsitet, dræning og vandholdende evne. Disse egenskaber er vigtige, for at opretholde fundamentet for et højt udbytte. Mellem- og efterafgrøder med kraftige rødder og stor biomasseproduktion afgiver en stor mængde organisk materiale til jorden, til gavn for jorden levende organismer, humusniveauet og den vandholdende evne. Netop tilførsel af stor biomasse er vigtig f.eks hvor halmen ofte fjernes. Desuden kan rødderne fra efterafgrøder i løbet af efteråret nå ned og hente kvælstof op til pløjelaget. Dette giver desuden mulighed for en vis afdræning af overjorden. Sanerende effekt på sædskiftesygdomme Ved anstrengte sædskifter, dvs. hvor den samme afgrøde ofte etableres i de samme arealer, opstår der risiko for sædskiftesygdomme. Den rette mellem- og efterafgrøde kan hindre opformering sædskiftesygdomme, som f.eks kålbrok i raps og nematoder i roer og kartofler. Anbefalet efterafgrøder i sædskiftet Kvælstofoptagelse (kg N/ha) Lerjord Sandjord Korn uden raps Korn med raps Sædskifte*** Kartofler Roer Mellemafgrøde Olieræddike* 0-25 10-25 + + + (nem.res.) + (nem.res.) + Gul sennep* 0-25 10-25 + - (risiko for kålbrok) - + (nem.res.) + Rajgræs* 5-10 5-15 - + - + (+) Foderradis (Structurator)** 25 + + - - + Honningurt*** 14-30 + + - - - * Kilde: Efterafgrøder -hvilke skal jeg vælge, Dansk Landbrugsrådgivning 2008 ** Kilde: Forsøgsresultater 2010, Heden og Fjorden, Lemvigegnens Landboforening, forsøgsvirksomheden Ytteborg og de berørte firmaer *** Kilde: Efterafgrøder, DJF rapport Markbrug nr. 37, december 2000 **** Kilde: Dyrkningsvejledning efterafgrøder, Dansk Landbrugsrådgivning 2010 4
Etableringsmetoder Etableringsmetoder Etableringen skal være så nem og billig som mulig, og gerne sammen med anden arbejdsgang. Erfaringerne på området er desværre endnu mangelfulde. Det vigtigste er dog, at etablere afgrøden så tidligt og ensartet som mulig. Som tommelfingerregel kan der regnes med at kvælstofoptagelsen falder ca. 2 kg N pr dag, etableringen udsættes i august måned. Før høst Metode Efter høst Diverse centrifugal spredere evt. monteret på skærebord af mejetærskere eller på bommen af marksprøjten. Sprederen skal sprede 1 m over afgrøden. Diverse såmaskiner direkte i stub eller efter harvning Forskellige centrifulgalspredere monteret på harver eller i fronten af traktoren. Fordele Mulighed for rettidig etablering Afgrøden kan nå at blive stor nok til effektiv kvælstofoptag Bedre såbed og fremspring Ulemper Dårlig fremspiring, da frø placeres ovenpå jord Problemer med rettidigt etablering Afgrøden kan ofte ikke nå at blive stor nok til effektiv kvælstofoptag Tusindkornsvægt (TKV) betydning for etablering Små frø er svære at etablere i en stor bredde. Hvis man ønsker at sprede over en stor afstand f.x. 24 m skal der anvendes olieræddike, da disse har en større TKV. Gul sennep udvikler sig hurtigt efter såning og det er billigst, da frøene er små og billige, men det er svært at lave en god spredning af frøene. Som udgangspunkt bør TKV være min 15 g for at kunne sprede på 24 m spredeafstand. Plantetal Før høst: 110 pl pr m2 olieræddike og 120 pl m2 gul sennep. Forventet spire%: 60-70. Efter høst: 88 pl pr m2 olieræddike og 96 pl m2 gul sennep. Forventet spire%: 80-95. 5
BAF Norgesvej 6 3700 Rønne Tlf. 33 68 44 00 Midtjylland Havnevej 47 7800 Skive Tlf. 33 68 71 00 SAF Mjølsvej 60 6230 Rødekro Tlf. 33 68 53 00 Sydvestjylland Ladelundvej 32 6650 Brørup Tlf. 33 68 64 00 FAF Hvidkærvej 29 5250 Odense SV Tlf. 33 68 51 00 Nordvestjylland Nørgårdsvej 1 7570 Vemb Tlf. 33 68 72 50 SAK Åvej 10, Ballen 8305 Samsø Tlf. 33 68 61 50 Vendsyssel Vester Ringvej 1 9760 Vrå Tlf. 33 68 75 00 Himmerland Hjedsbækvej 69, Sørup 9530 Støvring Tlf. 33 68 76 00 Qvade Torvet 3 4930 Maribo Tlf. 33 68 43 00 Sjælland Nord Thorsvej 21 4100 Ringsted Tlf. 33 68 41 00 Østjylland Blæsbjergvej 46 8722 Hedensted Tlf. 33 68 63 00 Limfjord Ballerumvej 222, Hillerslev 7700 Thjsted Tlf. 33 68 70 10 Randers- Djursland Rapsgade 1 8900 Randers Tlf. 33 68 60 30 Sydsjælland-Møn Korndrevet 4 4720 Præstø Tlf. 33 68 42 00
Vejledning til anvendelse Diverse Egenskaber Blomstring Biomasse Vækstform Foderradis Structurator Foderraps Licapa Honningurt Angelia Ved reduceret jordbehandling Ingen erucasyre Ingen glucosinolat Mulighed for at afbryde sygdomscyklus. Ikke vært for kålbrok Ingen blomstring Kraftigt vækst Stor rodnet og jorddækning Ingen blomstring Middel blomstringstid Sen foder til bier Kraftigt vækst Mellemhøj vækst Let for destruering Meget biomasse Hurtig jorddække forhindrer jordfygning Hurtig udvikling Tørkeresistent Olieræddike, sort Egenskab Blomstring Biomasse Vækstform Corporal Reduktion af sukkerroe cyste nematoder > 90% Sen blomstring med lang vegatativ vækst Ekstra høj input af organisk stof til jordforbedring. Opsamling af kvælstof, reduktion af udvaskning Ingen opformering af kålbrok Jordforbedrende: Den store biomasse bidrager til øget humus indhold i jorden. Hurtig og aggresiv vækst i etableringsfasen. Dyb Pælerod med et fint rodsystem som dækker hele jordvolumen Lunetta Ideel på alle jordtyper og etablerer sig let under alle forhold. Hæmmer nematodeoverført rust (TRV) i kartofler. Ideal beskyttelse mod vind og vand erosion og bevaring af næringsstoffer over vinteren. Middel blomstringstid Lang vegetativ vækst. Jo længere vegetativ vækst jo længere næringsoptagelse. Højt input af organisk materiale som et yderligere bidrag til dannelsen af humus. Jordforbedrende: Den store biomasse bidrager til øget humus indhold i jorden. Meget hurtig og bladrig udvikling for optimal konkurrence mod ukrudtsbekæmpelse. Godt rodsystem for jordforbedring. Effektiv kvælstofsopsamler. Ingen opformering af kålbrok. Ikarus Til sen såning Middel blomstringstid Mellemhøj vækst Hurtig etablering Gul sennep, sort Egenskaber Blomstring Biomasse Vækstform Accent Cover Reduktion af sukkerroe cyste nematoder > 90% Tørketolerant God til direkte såning Tørketolerant Stråstiv Sent blomstrende og en lang vegetativ vækst periode Meget sen blomstring hvilket giver lille risiko for frøsætning og spildplanter i efterfølgende afgrøde. Kraftigt vækst Mellemhøj vækst Ikke vinterfast Hurtig og kraftig udvikling God dækning som hindrer erosion og udvaskning om vinteren Bladrig sort som hurtigt dækker jorden og hindre spiring af ukrudt. Ideel ved risiko for erosion og stor udvaskning af næringsstoffer. Luna Til special afgrøder Meget sent blomstrende Kraftigt vækst Hurtig voksende og meget biomasse Medicus Reduktion af sukkerroe cyste nematoder op til 90% Middel blomstringstid Mellemhøj vækst God kvælstof samler og kraftig vækst
Sortiment Art & Sort Matnr. Emb. Resistens TKV Diverse Udsædsmængder Før høst Efter høst Bemærkning Foderradis Structurator 139747 25 19 30-35 kg 18-21 kg Foderraps Licapo 134280 2 Honningurt Angelia 139811 10 Sortiment Gul Sennep Accent 139250 25 I 6-8 10-12 kg 8-10 kg Begrænset mængde Cover 140198 25-6-8 10-12 kg 8-10 kg Sortiment Luna 140223 25 II 6-8 10-12 kg Sortiment Medicus 132930 25 II 6-8 10-12 kg Restlager Olieræddike Corporal 139745 25 I 14-16 25-29 kg 15-18 kg Sortiment Ikarus 139839 25-8-10 14-16 kg 10-12 kg Sortiment Lunetta 139671 25-8-10 14-16 kg 10-12 kg Sortiment