FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR VÆREBRO Å-SYSTEMET Udkast 8. november 2016

FÆLLESREGULATIV - FORSLAG FORSLAG TIL FÆLLESREGULATIV FOR VÆREBRO Å-SYSTEMET Udkast 8. november 2016 NIRAS A/S Herningvej 34A, Stuen 4800 Nykøbing F, CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI www.niras.dk T: +45 4810 5760 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

BALLERUP, EGEDAL, FREDERIKSSUND, FURESØ, GLADSAXE, HERLEV OG ROSKILDE KOMMUNE 2016 INDHOLD Forord... 5 Indledning... 6 1. Oversigt over vandløb omfattet af fællesregulativet... 7 2. Grundlaget for regulativet... 7 2.1. Det retslige grundlag... 7 2.2. Formål... 7 2.3. Konsekvenser... 8 2.4. Gyldighed... 8 2.5. Miljømål... 9 2.6. Kort... 9 3. Vandløbenes skikkelse og/eller vandføringsevne... 9 4. Vandløbenes vedligeholdelse... 9 4.1. Grødeskæring... 9 4.1.1. Grødeskæring. Metoder... 10 4.1.2. Grødeskæring. Terminer... 10 4.2. Skæring af urtevegetation på brinkerne... 11 4.3. Kontrolmålinger af skikkelse og/eller vandføringsevne... 11 4.4. Oprensning... 13 4.4.1. Oprensning. Metoder.... 13 4.4.2. Oprensning. Terminer.... 14 4.5. Redskaber til udførelse af vedligeholdelsen... 14 4.6. grøde OG fyld... 14 4.6.1. Oplægning af grøde, fyld, grene og andet ved vedligeholdelse... 14 4.6.2. Bortskaffelse af grøde, fyld, grene og andet ved løbende oplægning... 15 2

4.6.3. Bortskaffelse af grøde på grødeoptagningspladser... 16 4.6.4. Bortskaffelse af sand fra sandfang... 16 4.7. Vedligeholdelse af rørlagte vandløb... 16 4.8. Skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger... 17 4.9. Sne og is i vandløb.... 17 5. Sejlads... 17 6. Vandløbsrestaureringer og reguleringer... 18 6.1. Overkørsler ved nye åbne vandløbs udløb i åbne offentlige vandløb... 18 7. Friholdelse af arealer langs vandløb... 18 7.2. Arbejdsbælter... 18 8.1. Hegn... 19 8.2. Kreaturvanding... 20 9. Beplantning og bevarelse af skyggegivende vegetation... 20 10. UDLØB FOR DRÆN- OG SPILDEVANDSLEDNINGER... 22 10.1. Placering af dræn- og spildevandsudløb... 22 10.2. Vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb... 22 11. Bygværker... 23 11.1 Dimensioner for broer og andre bygværker... 23 11.2 Vedligeholdelse af broer og andre bygværker... 23 12. Tilsyn... 23 12.1. Tilrettelæggelse af tilsyn... 23 12.2. Bredejere og andre interesseredes medvirken ved tilsynet... 24 12.3. Samarbejde med andre myndigheder... 24 13. Bredejerforhold... 24 13.1. Vandløbsmyndighedens færdsel langs vandløb... 25 13.2. Ændring af vandløbenes tilstand... 25 13.3. Nye tilløb/vandløb... 26 13.4. Forurening af vandløbene... 26 13.5. Skader på vandløbene... 26 13.6. Betydelig skade på vandløbene... 27 13.7. Straf... 27 3

14. Særlige aftaler... 27 14.1. Særbidrag... 27 14.2. Aftaler om grænsevandløb... 27 15. Revision... 28 16. Dato for fællesregulativets vedtagelse og ikrafttræden... 29 17. De enkelte kommuners underskrifter... 30 17.1. Ballerup Kommune... 30 17.2. Egedal Kommune... 31 17.3. Frederikssund Kommune... 32 17.4. Furesø Kommune... 33 17.5. Gladsaxe Kommune... 34 17.6. Herlev Kommune... 35 17.7. Roskilde Kommune... 36 18. Oversigt over offentlighedsperioder, godkendelser og vedtagelser... 37 18.1. Procedure for vedtagelse... 37 18.2. Oversigt over indsigelser... 37 18.3. Oversigt over klager... 37 18.4. Stadfæstelse... 37 4

FORORD Værebro Å-Systemet består af 37 vandløb der er beliggende i Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Herlev og Roskilde Kommuner og leder vandet til Roskilde Fjord. De 37 vandløb har en række gamle regulativer der skal revideres og vandløbsmyndighederne har i den forbindelse besluttet, at udarbejde et fællesregulativ for de offentlige vandløb, der hører til Værebro Å- Systemet. Fællesregulativet er tænkt som et paraply-regulativ over Værebro-Å Systemet, og vil indeholde de generelle overordnede bestemmelser for sædvanlig vedligeholdelse af vandløbet, der er fælles for alle vandløb og som i stor grad har ophæng i Vandløbsloven og de dertil hørende bekendtgørelser. Derudover skal fællesregulativet tjene som fælles reference ift. administrationen af de offentlige vandløb, på tværs af kommunegrænser. Fællesregulativet harmoniserer på den måde regulativernes generelle beskrivelser og bestemmelser for de 37 offentlige vandløb, som hører til Værebro Å-Systemet og som vedligeholdes af de respektive kommuner som de løber gennem. I forlængelse at udarbejdelsen af fællesregulativet, vil der blive udarbejdet specifikke regulativer for de enkelte vandløb, der indeholder de specifikke beskrivelser og bestemmelser. Gennem vedtagelse af dette fællesregulativ træffes afgørelse om, hvilke bestemmelser, der fremover skal gælde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen. 5

INDLEDNING Dette Fællesregulativ for Værebro Å er udarbejdet af Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Herlev og Roskilde Kommuner som vandløbsmyndigheder. Et vandløbsregulativ er en aftale mellem vandløbsmyndigheden og bredejeren, der bestemmer hvordan vandløbet skal vedligeholdes af vandløbsmyndigheden og hvilke rettigheder og forpligtelser bredejeren har, samt beskriver hvordan vandløbet ser ud. Regulativer skal sikre, at vandløbs skikkelse og/eller vandføringsevne fastholdes. Regulativrevision kan ikke ændre et vandløbs skikkelse og/eller vandføringsevne. Sådanne ændringer kan kun ske gennem regulering- eller restaureringsprojekter. Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Herlev og Roskilde Kommune har valgt at udarbejde et fællesregulativ for de offentlige vandløb, der ligger i oplandet til Værebro Å. På denne måde sikres en sammenhæng i den måde vandløbene vedligeholdes og administreres på, sådan at der gælder ens generelle bestemmelser for vandløbene i Værebro Å-Systemet. Dette fællesregulativ indeholder derfor de generelle beskrivelser og bestemmelser for 37 offentlige vandløb i Værebro Å-Systemet. Beskrivelserne og bestemmelserne i fællesregulativet erstatter de tilsvarende beskrivelser og bestemmelser i de tidligere regulativer samt eventuelle tillægsregulativer og fællesregulativer. Fællesregulativet omhandler således kun de beskrivelser og bestemmelser der gælder for alle vandløb i Værebro Å-Systemet Vandløbsmyndighedernes afgørelse om bestemmelser kan påklages i den lovpligtige klageperiode, som afholdes under vedtagelse af fællesregulativet. Beskrivelser fastsætter ikke en ny retstilstand og kan derfor ikke påklages. De specifikke bestemmelser og beskrivelser af de enkelte vandløb, findes i de specifikke regulativer, der således kun gælder for det enkelte vandløb. Dette fællesregulativ berører ikke de specifikke beskrivelser og bestemmelser for de enkelte vandløb. Herunder vandløbets skikkelse/vandføringsevne samt det konkrete vedligeholdelsesomfang (antal grødeskæringer m.m.). 6

1. OVERSIGT OVER VANDLØB OMFATTET AF FÆLLESREGULATIVET Dette Fællesregulativ omhandler beskrivelser og bestemmelser af de 37 offentlige vandløb i Værebro Å-Systemet. En komplet liste over de regulativer og vandløb, der får deres generelle bestemmelser erstattet af dette fællesregulativ fremgår af bilag 1, som er vedlagt. 2. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET 2.1. DET RETSLIGE GRUNDLAG Det retslige grundlag for fællesregulativet er: Vandløbsloven, lovbekendtgørelse nr. 1219 af 28.09.2016 Bekendtgørelse nr. 919 af 27.06.2016. Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb Cirkulære om vandløbsloven nr. 21 af 26.02.1985 Regulativer, fællesregulativer og tillægsregulativer for de offentlige vandløb, som er nævnt i bilag 1 og omfattes af dette fællesregulativ 2.2. FORMÅL Formålet med at udarbejde et fællesregulativ for det samlede Værebro Å- system er at samle de generelle beskrivelser og bestemmelser der gælder for alle vandløb. Tidligere har disse været indskrevet i de enkelte regulativer og har ikke været koordineret. Formålet med udarbejdelsen af et fællesregulativ er: At sikre ensartede generelle beskrivelser og bestemmelser for alle offentlige vandløb i Værebro Å-Systemet At ligestille bredejere ved offentlige vandløb i Værebro Å- Systemet. 7

At danne grundlag for sammenhængende administration af vandkredsløbet, herunder klimatilpasningsprojekter Det er tilstræbt, at bestemmelserne i fællesregulativet fremstår klare og forståelige samt at det er overskueligt, hvilke fælles bestemmelser der gælder for det overordnede vandløbssystem. Der vil i forlængelse af Fællesregulativet blive udarbejdet specifikke regulativer, der angiver bestemmelserne for de enkelte vandløb i Værebro Å-systemet. 2.3. KONSEKVENSER Beskrivelser og bestemmelser i dette fællesregulativ ophæver og erstatter de tilsvarende beskrivelser og bestemmelser i de gældende regulativer, tillægsregulativer og fællesregulativer. Hvor der er undtagelser fra ovennævnte, vil det fremgå under det relevante regulativafsnit eller redegørelsen. Redegørelse om konsekvenser er vedlagt som bilag 2 til fællesregulativet. Bilaget indeholder også Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Herlev og Roskilde Kommuners vurdering af disse konsekvenser. Det er Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Herlev og Roskilde Kommuners vurdering, at de generelle overordnede bestemmelser ikke ændrer afstrømning eller miljø negativt eller i en sådan grad at det vil kræve en reguleringssag. 2.4. GYLDIGHED Beskrivelserne og bestemmelserne i dette fællesregulativ træder i kraft, når det er vedtaget af vandløbsmyndighederne og den lovpligtige 4 ugers klageperiode er ovre. Såfremt regulativet påklages, vil ikrafttræden afvente klagemyndighedens afgørelse. Indtil fællesregulativet er vedtaget og eventuelt stadfæstet, vil de generelle beskrivelser og bestemmelser i de gældende regulativer, tillægsregulativer og fællesregulativer være gældende. Dette fællesregulativ vil være gyldigt fra ikrafttræden til det ophæves gennem vedtagelse af et nyt regulativ. 8

2.5. MILJØMÅL Miljømål fremgår af de enkelte vandløbs specifikke regulativer. 2.6. KORT Oversigtskort er vedlagt som bilag 3. 3. VANDLØBENES SKIKKELSE OG/ELLER VANDFØRINGSEVNE Der henvises til de enkelte vandløbs specifikke regulativer. 4. VANDLØBENES VEDLIGEHOLDELSE Vedligeholdelse af de offentlige vandløb i Værebro Å-Systemet udføres af vandløbsmyndighederne i de respektive kommuner som vandløbene gennemløber, henholdsvis Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Herlev og Roskilde Kommune. De enkelte vandløbs specifikke bestemmelser om bredde af strømrender og antal grødeskæringer er fortsat gældende, og vil først kunne revideres i forbindelse med revision af de enkelte vandløbs specifikke regulativer. Vandløbsmyndigheden planlægger selv arbejdets gennemførelse inden for de fastlagte terminer Vandløbsmyndigheden afgør, om vedligeholdelsesarbejdet udføres af eksterne entreprenører eller egne åmænd. 4.1. GRØDESKÆRING Vandløbsspecifikke bestemmelser som f. eks. strømrendebredde og antal grødeskæringer findes i de specifikke regulativer. Antallet af grødeskæringer og bredden af strømrenden kan kun ændres gennem reguleringsprojekter, hvor konsekvenser af og 9

økonomiske forhold omkring ændringen afklares og vedtages. Først herefter kan en ændring indarbejdes i regulativet. 4.1.1. GRØDESKÆRING. METODER Vandløbet gennemgås i forbindelse med grødeskæringen og der skæres såfremt strømrenden ikke er til stede Grødeskæringen skal ske i strømrenden i den bredde, som er angivet i de specifikke regulativer Strømrenden slås i naturligt eller bugtet forløb, hvor det er muligt I specifikke regulativer, hvor der er angivet skæring i fuld bundbredde, vil strømrendebredde svare til den regulativmæssige bundbredde Mindre grødebanker kan efterlades i strømrenden såfremt den samlede strømrendebredde er til stede Strømrenden skæres med en samlet tolerance på -/+ 10 cm for strømrender under 1 meter. For vandløb med strømrender på 1 meter eller mere skæres med en samlet tolerance på -/+ 10 % af bredden af strømrenden De enkelte vandløbs strømrendebredder skal være til stede, den dag grødeskæringen er udført Uden for strømrenden slås vegetationen ikke. Urter med stive stængler eller opblomstring af problemarter kan i begrænset omfang slås på kortere strækninger i forbindelse med sædvanlig vedligeholdelse. 4.1.2. GRØDESKÆRING. TERMINER Grødeskæring udføres i perioden: 1. maj 15. november Hvis vandløbets specifikke regulativ foreskriver mere end én grødeskæring, skal der være mindst 4 uger mellem grødeskæringerne i det enkelte vandløb. Vandløbsmyndigheden planlægger vandløbsvedligeholdelsen i de enkelte vandløb inden for den nævnte periode. Vandløbsmyndigheden meddeler hvert år ved henvendelse 10

forventet start- og sluttidspunkt for grødeskæringen i de enkelte vandløb. 4.2. SKÆRING AF URTEVEGETATION PÅ BRINKERNE Vegetation på brinkerne skæres som udgangspunkt ikke, men urter med stive stængler og problemarter kan efter vandløbsmyndighedens vurdering slås. Kæmpebjørneklo skal bekæmpes af bredejerne jævnfør gældende indsatsplan, medmindre kommunen har truffet en politisk beslutning om andet. 4.3. KONTROLMÅLINGER AF SKIKKELSE OG/ELLER VANDFØRINGSEVNE For driftskontrol af åbne vandløb bestemmes: Vandløbsmyndigheden kontrollerer mindst hvert 6. år ved stikprøver (pejlinger eller lignende) på udvalgte strækninger, om vandløbets skikkelse og/eller vandføring er i overensstemmelse med det specifikke regulativ Vandløbsmyndigheden gennemfører med intervaller af maksimalt 10 år opmåling for at kontrollere, om vandløbets skikkelse og/eller vandføring er i overensstemmelse med det specifikke regulativ Regulativmæssige kontrolopmålinger udføres som udgangspunkt i perioden februar til maj med henblik på vandløbsmyndighedens vurdering af oprensningsbehov. For driftskontrol af rørlagte vandløb bestemmes: Vandløbsmyndigheden kontrollerer med intervaller af maksimalt 3 år, om rørlagte vandløbsstrækninger er funktionsdygtige. Dette foregår ved tilsyn med ind- og udløb og/eller i tilgængelige brønde Der kan efter vandløbsmyndighedens vurdering igangsættes yderligere kontrol. 11

Øvrig kontrol: Vandløbsmyndigheden vurderer, hvornår der er behov for kontrol af, om vandløbenes skikkelse og/eller vandføring er i overensstemmelse med regulativernes bestemmelser. Behovet vil blive vurderet i forbindelse med henvendelse om afstrømningsproblemer eller ved andre indikationer på afstrømningsproblemer Metode og omfang af kontrol bestemmes af vandløbsmyndigheden Kontrolopmålinger på baggrund af klager kan udføres hele året med henblik på vandløbsmyndighedens vurdering af oprensningsbehov. Øvrig kontrol udføres i følgende trin. Hvis der konstateres overskridelse af et niveau iværksættes oprensning eller fortsættes med kontrol på næste trin: Trin 1: Tilsyn Tilsyn med visuel kontrol af aflejring, herunder bedømmelse af aflejringens omfang og udbredelse. Hvis der konstateres aflejring over en længere sammenhængende strækning fortsættes til kontrol på trin 2. Trin 2: Pejling og beregning af tværsnitsareal Der foretages pejling af berørt vandløbsstrækning samt aflejringens udbredelse. Hvis der konstateres aflejring på over 10 cm over en længere sammenhængende strækning udføres beregning af tværsnitsarealer på hhv. regulativmæssig profil og opmålt profil. De beregnede tværsnitsarealer sammenlignes. Hvis tværsnitsareal opmålt er større end tværsnitsareal teoretisk ved en vilkårlig vandspejlskote, så er dimensionskravene opfyldt. Hvis tværsnitsareal opmålt er mindre end eller lig med tværsnitsareal teoretisk ved en vilkårlig vandspejlskote, så foretages der kontrol på trin 3. Trin 3: Kontrolopmåling og vandspejlsberegning Der foretages kontrolopmåling af strækning/berørte dele af vandløb. På baggrund af opmåling foretages vandspejlsberegning med udgangspunkt i høj, middel og lav vandføring. Vandføringerne defineres som følgende: Høj afstrømning: Vinter 5 års. max Middel afstrømning: Vinter middel Lav afstrømning: Sommer middel. 12

4.4. OPRENSNING. 4.4.1. OPRENSNING. METODER. Der må kun ske oprensning af aflejrede materialer. Dog må aflejringer som følge af nedskridninger eller anden form for erosion oprenses, selvom disse indeholder sten og grus Oprensning kan ske i hele vandløbets bredde, herunder også oprensning af brinkfødder Der må ikke graves i fast bund samt overhængende brinker Der må kun renses op til regulativmæssig bundkote med mulighed for uddybning på op til 10 cm Enkeltliggende sten, der ligger over den regulativmæssige bundkote må ikke fjernes, medmindre de er til væsentlig gene for vandløbets vedligeholdelse Vandløbsmyndigheden afgør, hvilken type oprensningsmetode der anvendes, og i hvilket omfang oprensningen udføres. Oprensningen udføres først, når kontrol viser, at regulativet ikke er overholdt: For geometrisk skikkelse: Når vandløbsbunden ligger mere end 10 cm over den regulativmæssige bund For teoretisk skikkelse: Der laves en vandspejlsberegning på et profil, som svarer til regulativ-dimensionerne, hvor bunden er hævet med 10 cm. Derefter laves en vandspejlsberegning på baggrund af kontrol-opmålingen. Der iværksættes oprensning, hvis beregninger viser, at vandspejl opmåling ligger over vandspejl teoretisk (indregnet 10 cm pålejring på bund). For vandføringsregulativer (QH): Når den målte vandstand ligger over den vandstand som kravkurven er udtryk for. 13

4.4.2. OPRENSNING. TERMINER. Oprensning sker i perioden: 1. august til 1. november, medmindre vandløbsmyndigheden vurderer at oprensning kan ske uden skade for miljøet Punktoprensninger af aflejringer som følge af pludselig opståede hændelser kan ske hele året, hvis vandløbsmyndigheden vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til vandløbets vandføringsevne. 4.5. REDSKABER TIL UDFØRELSE AF VEDLIGEHOLDELSEN Grødeskæring og brinkskæring udføres manuelt eller maskinelt. Vandløbsmyndigheden vælger den mest hensigtsmæssige metode i det enkelte vandløb / vandløbsstrækning Grødeskærebåd kan anvendes, hvor det er muligt Oprensning udføres fortrinsvis maskinelt. 4.6. GRØDE OG FYLD 4.6.1. OPLÆGNING AF GRØDE, FYLD, GRENE OG ANDET VED VEDLIGEHOLDELSE Oplægning af materiale: A. Løbende langs vandløbet B. På grødeoptagningspladser. A. Løbende oplægning af materiale ved: Håndarbejde: Materiale skal optages og kastes så højt op som muligt, gerne over kronekant. Maskinarbejde: 14

Materialet skal optages fra vandløbet og lægges inden for 5 meter fra kronekant. B. På grødeoptagningspladser: Materiale driver ned til grødeoptagningspladsen, hvor det opsamles og fjernes. Ved løbende oplægning tilstræbes det, at materialet fordeles ligeligt på begge sider af vandløbet. Hvor dette ikke er muligt pga. beplantning eller vedligeholdelsesmetode mm., oplægges materialet på den ene side af vandløbet. 4.6.2. BORTSKAFFELSE AF GRØDE, FYLD, GRENE OG ANDET VED LØBENDE OPLÆGNING Bredejerne er ansvarlige for hvert år at: Undersøge om der er lagt materiale op efter vedligehold Fjerne eller sprede materialet i et ikke over 10 cm tykt lag. Materialet skal spredes uden for 2 meter bræmmerne Hvis oplagt materiale ikke er fjernet senest 15. november efter at det er lagt op, kan vandløbsmyndigheden påbyde bredejer at fjerne materialet. Affald og fremmedlegemer: Affald/fremmedlegemer, som er endt i vandløbet, og som er til fare for vandløbets afstrømning eller miljø, optages af vandløbet i forbindelse med vedligeholdelsesarbejdets udførelse Affald/fremmedlegemer oplægges i henhold til afsnit 4.6.1, og skal bortskaffes af bredejer Bredejer er pligtig til at sikre at oplag nær vandløbet ikke umiddelbart kan falde ned i vandløbet. (Sker dette er) Bredejer pligtig til at optage nedfaldent materiale fra egen grund fra vandløbet. Se i øvrigt afsnit 7.2. 15

4.6.3. BORTSKAFFELSE AF GRØDE PÅ GRØDEOPTAGNINGSPLADSER Grøde, grene og andet materiale, der fremkommer ved sædvanlig vedligeholdelse, og som er drevet med strømmen til udpegede grødeoptagningspladser, fjernes af vandløbsmyndigheden Grøden skal fjernes hurtigst muligt og inden tre dage. 4.6.4. BORTSKAFFELSE AF SAND FRA SANDFANG Vandløbsmyndigheden kontrollerer sandfangene og sikrer tømning ved behov Tømning kan ske hele året Opgravet sand og andet materiale fra sandfang håndteres af vandløbsmyndigheden i henhold til gældende godkendelser eller aftaler Hvor der ikke foreligger godkendelse eller aftale, fjernes opgravet sand og andet materiale fra sandfang af vandløbsmyndigheden. 4.7. VEDLIGEHOLDELSE AF RØRLAGTE VANDLØB Ved tilsyn besigtiges kun synlige og tilgængelige brønde Vandløbsmyndigheden vurderer behovet for vedligeholdelse. Vedligeholdelse igangsættes, hvis der ikke er gennemløb, eller rørene ikke er funktionsdygtige Vandløbsmyndighedens vedligeholdelse omfatter rensning af brønde og delstrækninger samt udskiftning af enkelte rør på rørlagte strækninger Vedligeholdelse kan udføres hele året 16

Oprenset materiale fra brønde, skal bredejer eller bruger af de tilstødende jorder modtage og bortskaffe i henhold til afsnit 4.6.2. 4.8. SKALAPÆLE, MÅLEINSTRUMENTER OG AFMÆRKNINGER Skalapæle, måleinstrumenter og afmærkninger m.v., som er opsat af vandløbsmyndigheden, må kun fjernes med vandløbsmyndighedens tilladelse Ved beskadigelse eller fjernelse kan vandløbsmyndigheden påbyde bredejer/bruger at retablere de beskadigede dele efter vandløbsmyndighedens anvisning. 4.9. SNE OG IS I VANDLØB. Vandløbsmyndigheden fjerner ikke sne og is fra vandløbene. Fjernelse af sne og is er ikke omfattet af sædvanlig vedligeholdelse. 5. SEJLADS Almenheden har ret til sejlads med ikke-motordrevne småfartøjer, medmindre andet fremgår af de specifikke vandløbsregulativer Den, som spærrer for lovlig sejlads, skal anvise anden adgangsvej over sin ejendom Landgang på privatejede arealer er ikke tilladt uden ejerens tilladelse Overnatning må kun finde sted på registrerede campingpladser eller særligt indrettede overnatningssteder. Båltænding er kun tilladt på specielt anlagte bålpladser Udlejningssejlads og konkurrencesejlads må kun ske med vandløbsmyndighedens tilladelse. 17

6. VANDLØBSRESTAURERINGER OG REGULERINGER De specifikke regulativers beskrivelser af, hvor der bør ske restaureringer, er fortsat gældende. Vandløbsrestaureringer og reguleringer skal behandles efter vandløbslovens bestemmelser herom. Krav om etablering af overkørsler behandles i forbindelse med de enkelte vandløbsprojekter og deres godkendelse. 6.1. OVERKØRSLER VED NYE ÅBNE VANDLØBS UDLØB I ÅBNE OFFENTLIGE VANDLØB Vandløbsmyndigheden kan, af hensyn til færdsel i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse kræve, at der anlægges en 5 m bred overkørsel ved udløb i offentlige vandløb i forbindelse med etablering af nye åbne dræn eller genåbning af rørlagte dræn og andre vandløb Krav om etablering af overkørsler vil indgå som vilkår i de enkelte projekters godkendelser. 7. FRIHOLDELSE AF AREALER LANGS VANDLØB 7.2. ARBEJDSBÆLTER Der udlægges 8 meter arbejdsbælte langs begge sider fra kronekant på alle offentlige åbne vandløbsstrækninger, medmindre der er meddelt dispensation i det specifikke regulativ Der udlægges 8 meter arbejdsbælte langs begge sider fra vandløbsmidte på alle offentlige rørlagte vandløbsstrækninger, medmindre der er meddelt dispensation i det specifikke regulativ Der må ikke bygges, plantes, udgraves eller opsættes faste hegn eller lignende, der kan forhindre eller besværliggøre 18

vandløbsmyndighedens færdsel og arbejde i arbejdsbæltet uden vandløbsmyndighedens tilladelse Bredejeres beplantning reguleres i øvrigt i afsnit 9. Undtagelser fra fællesregulativets bestemmelse: Følgende vandløb er undtaget fællesregulativets bestemmelser om bredden af arbejdsbælter: Avnsørenden Gl. kommunestrækning Stenløse Å Stationering fremgår af specifikt regulativ Tibberup Å St. 1000 m til st. 4000 m. For ovenstående vandløb henvises til deres specifikke regulativer for bredden af arbejdsbælter. Arbejdsbælterne skal være til rådighed til transport i forbindelse med udførelse af vandløbsvedligeholdelsen. 8.1. HEGN Bestemmelser: Der skal opsættes forsvarligt hegn, hvis arealer, der grænser op til vandløb, skal benyttes til løsgående husdyr, medmindre der er givet dispensation Hegnet skal være flytbart og forsynet med 5 meter brede led, så det er muligt at færdes langs vandløbet i forbindelse med vedligeholdelse eller tilsyn, medmindre der er givet dispensation Hegn, der hindrer eller besværliggør vedligeholdelsen skal fjernes af ejerne/brugerne forud for gennemførelse af maskinelt vedligeholdelsesarbejde. Hvis sådanne hegn ikke er fjernet inden vedligeholdelsen, vil de blive lagt ned i forbindelse med gennemførelsen af vedligeholdelsesarbejdet. Eventuelle skader og gener heraf er vandløbsmyndigheden uvedkommende Vandløbsmyndigheden offentliggør forventet vedligeholdelsesplan for maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejdet på kommunens hjemmeside Undtaget fra bestemmelserne om hegning er rørlagte vandløbsstrækninger. For vandløbsstrækninger beliggende i landzone bestemmes: 19

Nye hegn skal placeres uden for 2 meter bræmmerne, medmindre der er givet dispensation. For vandløbsstrækninger beliggende i byzone bestemmes: Ovennævnte hegn skal placeres mindst 1 m fra kronekant. For øvrige bestemmelser om hegn, se afsnit 7 8.2. KREATURVANDING Bredejere må uden tilladelse oppumpe vand fra åbne vandløb til vanding af husdyr. Oppumpningen må kun ske med simple pumper, såsom mulepumper, vindpumper eller mindre solcelledrevne pumper Installationen skal indrettes så vandspild og erosion minimeres Alle andre former for vandingssteder kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden Vandindtaget til ovennævnte installationer skal tydeligt afmærkes med en til enhver tid synlig markering af hensyn til vandløbsvedligeholdelsens udførelse. Beskadigelse af umarkerede installationer er vandløbsmyndigheden uvedkommende. 9. BEPLANTNING OG BEVARELSE AF SKYGGEGIVENDE VEGETATION Fredningsbestemmelser om beplantning går forud for regulativernes bestemmelser og skal altid efterkommes ifølge vandløbslovens 7a. Træer og buske som vandløbsmyndigheden har plantet, må ikke fjernes uden vandløbsmyndighedens tilladelse Vandløbsmyndigheden kan beskære træer og buske inden for 2 m bræmmen i landzone og inden for kronekant i byzone, af hensyn til vandløbets miljø og afstrømning, samt vandløbsvedligeholdelsens gennemførelse 20

Ovennævnte beskæring udføres overvejende i vinterhalvåret og betragtes som sædvanlig vedligeholdelse. Afskåret materiale oplægges og bortskaffes som bestemt i afsnit 4.6 Vandløbsmyndigheden kan i arbejdsbæltet fjerne opvækst, hvis det forhindrer/besværliggør vandløbsmyndighedens færdsel og arbejde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen eller udgør en risiko for rørlagte vandløb Vandløbsmyndigheden kan i arbejdsbæltet påbyde beskæring/fjernelse af beplantning, hvis det forhindrer/besværliggør vandløbsmyndighedens færdsel og arbejde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen Bredejeres beplantning reguleres i øvrigt i afsnit 7. Bestemmelser om væltede træer og buske samt nedfaldne grene: Fjernelse af væltede træer og buske samt afbrækkede grene indgår ikke som en del af den sædvanlige vedligeholdelse. Bredejerne er pligtige til at udføre oprydningen Vandløbsmyndigheden kan skære de dele af væltede træer og buske af, som har indflydelse på vandløbets afstrømning og vedligeholdelsesarbejdets gennemførelse. Denne beskæring er at betragte som sædvanlig vedligeholdelse Nedfaldne grene, som kan hindre afstrømningen væsentligt, oplægges af vandløbsmyndigheden i forbindelse med sædvanlig vedligeholdelse Afskåret og opsamlet materiale oplægges og bortskaffes som bestemt i afsnit 4.6 Vandløbsmyndigheden kan i arbejdsbæltet påbyde bredejerne at fjerne væltede træer/buske, hvis de forhindrer/besværliggør vandløbsmyndighedens færdsel og arbejde i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen. 21

10. UDLØB FOR DRÆN- OG SPILDEVANDSLEDNINGER 10.1. PLACERING AF DRÆN- OG SPILDEVANDSUDLØB Dræn- og spildevandsudløb skal placeres over den regulativmæssige bund. Udløbet bør vinkles 45 grader nedstrøms retning. Udløb må ikke give anledning til erosion af brink eller besværliggøre vedligeholdelsesarbejdet Udløbet skal tydeligt afmærkes med en til enhver tid synlig markering af hensyn til vandløbsvedligeholdelsens udførelse. Beskadigelse af umarkerede udløb er vandløbsmyndigheden uvedkommende. 10.2. VEDLIGEHOLDELSE AF DRÆN- OG SPILDEVANDSUDLØB Vedligeholdelse af dræn- og spildevandsudløb påhviler ejer/bruger Det er tilladt ejer/bruger med håndredskaber at friholde foran udløbene ud til strømrenden uden at skade vandløbet Det kræver vandløbsmyndighedens tilladelse at oprense foran dræn- og spildevandsudløb med maskine eller oprense under den regulativmæssige bund Vedligeholdelsen må udføres på alle tider af året Opgravet materiale skal håndteres i henhold til afsnit 4.6 Vedligeholdelsen må ikke have karakter af regulering af vandløbet. 22

11. BYGVÆRKER 11.1 DIMENSIONER FOR BROER OG ANDRE BYGVÆRKER De enkelte regulativers oversigt over broer og andre bygværker, herunder beskrivelser af og bestemmelser om dimensioner og/eller vandføring, er fortsat gældende. 11.2 VEDLIGEHOLDELSE AF BROER OG ANDRE BYGVÆRKER Vedligeholdelse af broer, overkørsler, opstemningsanlæg og andre bygværker, herunder brinksikringer, påhviler de til enhver tid værende ejere eller brugere af broerne, overkørslerne og bygværkerne For at sikre vandets frie løb har ejer/bruger pligt til at føre tilsyn i nødvendigt omfang samt at optage og fjerne materiale, der har samlet sig ved broer, overkørsler og andre bygværker. Materialet skal bortskaffes jf. afsnit 4.6.2 Ejer/bruger kan udføre vedligeholdelsen på alle tider af året Vedligeholdelsen må ikke skade vandløbet eller miljøet i vandløbet. 12. TILSYN 12.1. TILRETTELÆGGELSE AF TILSYN Tilsyn ved såvel åbne som rørlagte offentlige vandløb tilrettelægges og udføres af vandløbsmyndigheden Tilsyn med rørlagte vandløb vil normalt begrænses til besigtigelse af tilgængelige brønde samt ind- og udløb Vandløbsmyndigheden fører årligt kontrol/tilsyn med de offentlige vandløb, herunder kontrol af det udførte vedligeholdelsesarbejde 23

Den rutinemæssige egenkontrol af grødeskæringen udføres i grødeskæringsperioden Tilsyn i forbindelse med oprensning sker i forbindelse med udførelsen Øvrige tilsyn kan omfatte vurdering af effekt efter større afstrømningshændelser, besigtigelse efter lodsejerhenvendelse eller som led i almindelig sagsbehandling Vandløbsmyndigheden meddeler hvert år ved henvendelse forventet start- og sluttidspunkt for grødeskæringen i de enkelte vandløb. 12.2. BREDEJERE OG ANDRE INTERESSEREDES MEDVIRKEN VED TILSYNET Vandløbsmyndigheden kan beslutte at afholde offentligt vandsyn, hvis der rettes henvendelse herom fra lodsejere eller andre med interesse i vandløbet Bredejere og andre interesserede parter kan deltage i tilsyn efter forudgående aftale med vandløbsmyndigheden. 12.3. SAMARBEJDE MED ANDRE MYNDIGHEDER Der samarbejdes om offentlige vandløb, der løber gennem flere kommuner. Omfang fremgår af de specifikke regulativer eller særaftaler. 13. BREDEJERFORHOLD Vandløbsloven fastlægger en række bestemmelser om bredejerforhold, så som: Vandløbsmyndighedens færdsel langs vandløbene Ændringer af vandløbenes tilstand Nye tilløb 24

Forurening af vandløbene Skader på vandløbene Betydelig skade på vandløbene Straf Da der er tale om forhold beskrevet i vandløbsloven kan bestemmelserne ikke påklages i forbindelse med nærværende regulativrevision. 13.1. VANDLØBSMYNDIGHEDENS FÆRDSEL LANGS VANDLØB Vandløbsmyndigheden, andre myndigheder og de af vandløbsmyndigheden bemyndigede personer har ret til at færdes langs vandløbene i forbindelse med vedligeholdelse, tilsyn og kontrolopmåling. 13.2. ÆNDRING AF VANDLØBENES TILSTAND Ingen må uden vandløbsmyndighedens godkendelse: Ændre vandets naturlige afløb til anden ejendom Hindre det naturlige afløb af vand fra højere liggende ejendomme Bortlede vand fra vandløbet Forandre vandstanden i vandløbene Hindre vandets frie løb Foretage reguleringer (alle former for ændringer eller rørlægninger) i vandløbene Anlægge nye vandløb Vedligeholde offentlige vandløb Etablere eller ændre udpumpningsanlæg Etablere eller ændre broer, overkørsler og lignende Etablere eller ændre opstemningsanlæg eller andre anlæg, der kan hindre vandets frie løb 25

Ingen må foretage beplantning så nær rørlagte strækninger af vandløb, at det kan være fare for, at rørledninger beskadiges eller tilstoppes. 13.3. NYE TILLØB/VANDLØB Den fri dræningsret giver mulighed for afledning af dræn- og overfladevand til åbne naturlige vandløb på egen ejendom. Den fri dræningsret gælder ikke i okkerpotentielt område, ligesom der kan være begrænsninger i og ved 3 beskyttede områder. Den fri dræningsret gælder ikke til rørlagte vandløb, pumpekanaler, grøfter eller vandløb på anden ejendom. Eventuelt nye tilløb/vandløb skal behandles som reguleringer og evt. medbenyttelse og skal godkendes af vandløbsmyndigheden før udførelse. Der kan i forbindelse med godkendelsen blive stillet vilkår om, at der skal etableres en 5 m bred overkørsel af hensyn til maskinel vedligeholdelse af det offentlige vandløb. 13.4. FORURENING AF VANDLØBENE Vandløb må ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand eller andre væsker, der kan forurene vandløbene og/eller foranledige aflejringer i vandløbet. Ved spuling af rørlagte strækninger og rørledninger skal spulevandet opsamles og fjernes fra vandløbet, således at nedstrøms strækninger ikke forurenes med det materiale, som er spulet løs i rørledningen. Udgrøftninger, uanset om de er permanente eller midlertidige, må ikke tilføre vandløbet forurenende stoffer, herunder planterester, eller sediment i form af sand, jord m.v. 13.5. SKADER PÅ VANDLØBENE Beskadiges: eller Vandløbene (bund, brinker og 2 meter bræmmerne og beplantning på brinker og bræmmerne) Alle former for bygværker i og ved vandløbene (broer, overkørsler, stemmeværker, brinksikringer m.v.) Alle former for afmærkninger og stationer tilhørende vandløbsmyndigheden 26

Foretages der foranstaltninger i strid med vandløbsloven eller bestemmelserne i de enkelte vandløbs regulativer eller dette fællesregulativ, som udgør retsgrundlaget for vandløbene kan vandløbsmyndigheden meddele påbud om at genoprette den oprindelige tilstand (fysisk lovliggørelse) på den til enhver tid værende ejers regning. Er et påbud ikke efterkommet inden for påbuddets frist, kan vandløbsmyndigheden foretage det nødvendige på den forpligtigedes regning. 13.6. BETYDELIG SKADE PÅ VANDLØBENE Er der fare for, at betydelig skade kan ske på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefrakommende usædvanlige begivenheder, kan vandløbsmyndigheden udføre det fornødne uden påbud og på den forpligtigedes regning. 13.7. STRAF Overtrædelser af vandløbsloven og bestemmelserne i de enkelte vandløbs regulativer og dette fællesregulativ straffes med bøde. 14. SÆRLIGE AFTALER 14.1. SÆRBIDRAG Særaftaler fremgår af de specifikke regulativer. 14.2. AFTALER OM GRÆNSEVANDLØB Vedligeholdelse af grænsevandløb aftales med nabokommuner og indskrives i de specifikke regulativer. Se endvidere afsnit 12. 27

15. REVISION Såvel fællesregulativet som de specifikke vandløbsregulativer revideres, når vandløbsmyndigheden finder, at der er sket væsentlige ændringer i grundlaget for regulativerne Med intervaller af maksimalt 10 år vurderer vandløbsmyndigheden behovet for revision af regulativet. 28

16. DATO FOR FÆLLESREGULATIVETS VEDTAGELSE OG IKRAFTTRÆDEN Fællesregulativet er vedtaget af vandløbsmyndighederne i Ballerup, Egedal, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Herlev og Roskilde Kommune. Oversigt over godkendelsesdatoer Myndighed Vandløb Dato for godkendelse / vedtagelse Dato for ikrafttræden Ballerup Kommune Egedal Kommune Frederikssund Kommune Furesø Kommune Gladsaxe Kommune Herlev Kommune Roskilde Kommune 29

17. DE ENKELTE KOMMUNERS UNDERSKRIFTER 17.1. BALLERUP KOMMUNE Fællesregulativet: Har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra d. x til d. x Er vedtaget af Ballerup Byråd d. x. Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i regulativerne listet i bilag 1 til fællesregulativet. Dato x Borgmester i Ballerup Kommune Kommunaldirektør i Ballerup Kommune 30

17.2. EGEDAL KOMMUNE Fællesregulativet: Har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra d. x til d. x Er vedtaget af Egedal Byråd d. x. Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i regulativerne listet i bilag 1 til fællesregulativet. Dato x Borgmester i Egedal Kommune Kommunaldirektør i Egedal Kommune 31

17.3. FREDERIKSSUND KOMMUNE Fællesregulativet: Har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra d. x til d. x Er vedtaget af Frederikssund Byråd d. x. Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i regulativerne listet i bilag 1 til fællesregulativet. Dato x Borgmester i Frederikssund Kommune Kommunaldirektør i Frederikssund Kommune 32

17.4. FURESØ KOMMUNE Fællesregulativet: Har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra d. x til d. x Er vedtaget af Furesø Byråd d. x. Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i regulativerne listet i bilag 1 til fællesregulativet. Dato x Borgmester i Furesø Kommune Kommunaldirektør i Furesø Kommune 33

17.5. GLADSAXE KOMMUNE Fællesregulativet: Har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra d. x til d. x Er vedtaget af Gladsaxe Byråd d. x. Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i regulativerne listet i bilag 1 til fællesregulativet. Dato x Borgmester i Gladsaxe Kommune Kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune 34

17.6. HERLEV KOMMUNE Fællesregulativet: Har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra d. x til d. x Er vedtaget af Herlev Byråd d. x. Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i regulativerne listet i bilag 1 til fællesregulativet. Dato x Borgmester i Herlev Kommune Kommunaldirektør i Herlev Kommune 35

17.7. ROSKILDE KOMMUNE Fællesregulativet: Har været fremlagt i de lovpligtige 8 ugers offentlighedsperiode fra d. x til d. x Er vedtaget af Roskilde Byråd d. x. Fællesregulativet erstatter de tilsvarende bestemmelser i regulativerne listet i bilag 1 til fællesregulativet. Dato x Borgmester i Roskilde Kommune Kommunaldirektør i Roskilde Kommune 36

18. OVERSIGT OVER OFFENTLIGHEDSPERIODER, GODKENDELSER OG VEDTAGELSER 18.1. PROCEDURE FOR VEDTAGELSE Den lovpligtige procedure for vedtagelse af regulativer, herunder afholdelse af 2 offentlighedsperioder, er gennemført for dette fællesregulativ. 18.2. OVERSIGT OVER INDSIGELSER Der er indkommet x indsigelser Se bilag x 18.3. OVERSIGT OVER KLAGER Der er indkommet x klager Se bilag x 18.4. STADFÆSTELSE Regulativet er ikke påklaget. Regulativet er stadfæstet af Natur- og Miljøklagenævnet d. x Se bilag x 37