Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 AFVANDINGSSYSTEMER... 2 FALD I KONSTRUKTION... 2 AFLØBS SYSTEMER... 3 INDVENDIGE AFLØB... 3 UDVENDIGE AFLØB... 3 UV-AFLØB... 3 DIMENSIONERING AF AFLØB... 4 AFSTAND MELLEM TAGNEDLØB... 4 GENNEMBRYDNINGER... 4 TAGKANTER... 4 SPILDEVANDSYSTEMER... 6 GENERELT... 7 SPILDEVANDSSTRØMME... 8 FORUDSAT SPILDEVANDSSTRØM... 8 DIMENSIONSGIVENDE SPILDEVANDSSTRØM... 9 MINIMUMSFALD FOR SPILDEVANDSLEDNINGER... 9 DIMENSIONERING AF UDLUFTEDE SPILDEVANDSLEDNINGER... 10 LIGGENDE LEDNINGER... 10 STÅENDE LEDNINGER... 10 FIGURER TIL FASTSÆTTELSE AF DIMENSIONERING:... 11 VENTILATIONSSYSTEMER... 12 LUFTSKIFTE.... 13 VENTILATIONSTYPER... 14 NATURLIG VENTILATION:... 14 MEKANISK VENTILATION... 15 VENTILATIONSPRINCIPPER... 15 DIMENSIONERING... 16 LUFTHASTIGHEDER... 16 BRANDFORHOLD... 16 VARME INSTALLATIONER... 17 1
2 Beskrivelse af byggeriet På grunden i Brande midtby er placeret 16 boliger i et 31 2 etagers boligkompleks. Området mellem den nye bygning og de eksisterende er blevet mere åben for gennemgang for offentligheden. Der skabt plads til 24 parkeringspladser samt ophold i det grønne midterareal. I bygningens tre nederste etager er placeret ni lejligheder på 139 m² og tre på 146 m². I bygningens tagetage ligger tre boliger på 132 m² og en på 139 m² alle med en hems på 35 m². Samtlige lejligheder er udstyret med to altaner, en mod gårdrummet og en mod Borgergade. To opgange beliggende i gårdrummet med trapper og elevator fordeler adgangene til lejlighederne. Lejlighederne er indrettet så køkken og opholdsarealet ligger mod syd og modtager optimalt dagslys. Lejlighedernes størrelser og adgangsforhold gør boligerne særdeles velegnede som seniorboliger. I bygningens kælderetage findes fæles opholdsarealer med køkken og aktivitetsrum til afbenyttelse for hele husets beboere. I forbindelse med fællesarealet i kælderen er etableret en gårdhave i samme niveau. Vinduespartier mod gårdhaven lukker dagslyset ind i kælderetagen og gør opholdsrummene lyse og attraktive for ophold. Gårdhaven giver beboerne mulighed for udendørs ophold af mere intim karakter, da det store gårdareal er åbnet op og tillader passage for offentligheden. Arkitekturen er indpasset i området således at bygningen både forholder sig til de ældre huse samt den mere moderne arkitektur. Afvandingssystemer Ledningssystemet i Brande midtby omkring Borgergade, bliver afledt i fællesledninger, direkte til rensningsanlæg. Regnvand og spildevand løber derfor i samme kloakledning. Fald i konstruktion BR10 Tage skal have en sådan hældning, at regn og smeltevand fra sne, på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal afledes til tagrender, skotrender, nedløbsrør eller indvendige afløb. Taghældningen skal være mindst 1:40. Den anførte taghældning er nedre basismål, og der kan tolereres en partiel negativ afvigelse på 5 mm/meter svarende til en i praksis minimal acceptabel hældning på 1:50. For at få en effektiv taghældning på 1:40 er det nødvendigt at tage hensyn til nedbøjningen af tagkonstruktionen. Ved slappe tagkonstruktioner kan det være nødvendigt at øge taghældningen for at udligne nedbøjningen. For egenvægt alene skal konstruktionens nedbøjninger begrænses således, at den resulterende taghældning over understøtningerne er større end 1:50. Dette medfører ved en taghældning på 1:40 et stivhedskrav for egenvægt på u/l<1/640. For egenvægt + sne må der ikke optræde bagfald på taget. Dette medfører ved en taghældning på 1:40 et stivhedskrav for egenvægt på u/l<1/128.
Afløbs systemer Afvanding kan ske enten til udvendige tagrender og nedløbsrør eller til skotrender med indvendigt afløb. Kan man frit vælge mellem de 2 muligheder, vil indvendigt afløb normalt være at foretrække. Hvilken af løsningerne der vælges, afhænger af bygningens karakter og tagets udformning. Flade tage er afløbsteknisk karakteristiske ved, at regnvandet strømmer langsomt til tagbrøndene fra alle sider. For at undgå til frysning er det nødvendigt at anbringe tagnedløbene indvendigt i opvarmede bygninger eller at sørge for opvarmning af tagbrøndene ved varmekabler. Tagbrønde placeres på tagets laveste punkter. Der skal her tages hensyn til konstruktionens nedbøjning. Tagbrønde forsynes med bladfang. Tagbrønde bør placeres min. 50 cm fra andre inddækninger, således at såvel tagbrøndens inddækning som de øvrige inddækninger kan udføres forsvarligt. Endvidere må det anbefales, at der på mindre tage med kun 1 afløb etableres et overløb, som kan træde i kraft, hvis afløbet stoppes. Dette er specielt vigtigt ved lavere bebyggelser omgivet af træer. Nedløbsrørene bør isoleres mod kondens på ydersiden. En isoleringstykkelse svarende til 20 mm mineraluld er passende. Ved dimensionering af nedløbsrørene bør der for flade tage i Danmark regnes med en regn intensitet på 20-23 l/s pr. 1000 m². Indvendige afløb Indvendige afløb har den fordel, at de altid er isfri, og derfor sikrer afvanding af tagfladen. Det skal dog påses, at afløbene ikke tilstoppes, og derfor må man med passende mellemrum, mindst 2 gange om året, efterse taget og rense bladfang. I øvrigt kan tagnedløbene ofte med fordel placeres ude i fagene i stedet for søjlerne, som jo altid vil være de højeste punkter. Udvendige afløb Udvendige afløb fungerer normalt tilfredsstillende, men man kan risikere isdannelser i tagrenden og nedløbet (specielt i nordsiden), som kan forårsage op stuvning af smeltevand med risiko for indtrængning af vand. Udvendige tagrender bør derfor ikke udføres som skjulte kasse render, da dette vil forøge risikoen for vand indtrængen. UV-afløb Systemet med UV afløb (hævert-afløb) anvendes fortrinsvis, hvor der ønskes etableret ekstra afløb på taget, enten hvor der er for langt mellem eksisterende afløb, eller hvor der er lunkedannelser, der ønskes afvandet. Rørføringen kan lægges vandret i isoleringslaget, men bør føres frem under loftet. Systemet, der skal være VA godkendt, kræver en omhyggelig dimensionering og renholdelse for at fungere. Installationen kan være vanskelig at udføre og systemet skal trykprøves for tæthed inden tildækning. 3
4 Dimensionering af afløb Antal og størrelser af faldstammer kan dimensioneres efter SBI anvisning nr. 185 og DS 432. Eksempelvis kan et: - 70 mm afløb afvande 90-130 m² tagflade - 80 mm afløb afvande 130-180 m² tagflade - 90 mm afløb afvande 180-230 m² tagflade - 100 mm afløb afvande 230-340 m² tagflade Ved mindre tagflader (under 200 m²) skal den nedre grænse anvendes alene af hensyn til kravet om mindst 2 afløb pr. tagflade (evt. 1 afløb+1 overløb). Faldstammens dimensioner bør også vurderes under hensyntagen til eventuel tilstopning. Faldstammer under 70 mm kan derfor normalt ikke anbefales. På nybyggeri med større tagflader (over 200 m²) skal den nedre grænse anvendes alene af hensyn til risiko for til stoppelse. Afstand mellem tagnedløb Afstanden mellem tagnedløb må ikke overstige 12 m (6 m fra gavl). Dette gælder for nye tage, og for skotrender uden fald. Etableres der kasse- eller kileskotrender med et resulterende fald på min. 1:165, kan afstanden mellem tagnedløbene øges til 14,4 m (7,2 m fra gavl). Ved renoveringer må det tilstræbes at ovenstående krav følges, enten med etablering af ekstra nedløb, eller ved etablering af skotrender med resulterende fald. Gennembrydninger Tage gennembrydes ofte af ovenlys, ventilationshuse, elevatorhuse og andre opbygninger. Såfremt disse opbygninger har en udstrækning på mere end 1,0 m på tværs af faldretning, bør der anbringes kiler foran opbygningen, således at vandet ledes udenom eller der forstærkes som ved skotrende. I disse tilfælde vil det være acceptabelt med 10 cm inddækningshøjde. Gennembrydninger af tagfladen bør ikke placeres i skotrenderne eller i umiddelbar nærhed af disse. Ovenlys, ventilationshuse og lignende skal placeres på en karm med en effektiv inddækningshøjde på mindst 14 cm. Afstand mellem gennembrydninger bør være mindst 50 cm. Tagkanter Ved tagafvanding med tagrende er det væsentligt, at taget udføres med udhæng på minimum 30-50 cm, således at eventuelle lækager ved tagkanten ikke forårsager, at vand går ned i væggen, men holdes fri af facaderne. Ved lavere bebyggelser yder udhænget også en beskyttelse af facaden.
Princip skitse placering 5
6 Brugsvand Princip skitse føringsveje brugsvand
Spildevandsystemer Generelt Afløb skal normalt etableres i umiddelbar tilknytning til tapstedet. I forbindelse med dimensionering af afløbsinstallationer stilles følgende funktionskrav: Spildevandsinstallationer skal dimensioneres, så der er en rimelig sikkerhed for, at der ikke forekommer: - Oversvømmelser - Lugtgener på grund af brydning af vandlukker - Aflejringer der kan forringe kapaciteten - Støjgener Ved dimensioneringen skelnes mellem tre ledningskategorier: - Udluftede ledninger - Ikke-udluftede ledninger - Udluftningsledninger For de vandførende ledninger, dvs. de udluftede og ikke-udluftede ledninger, består beregningsproceduren i bestemmelse af: - Den spildevandsstrøm, som ledningen skal dimensioneres for - Minimumsfald for ledningen - Det aktuelle fald og den dertil hørende ledningsdimension En ledning kan dimensioneres som udluftet, når lufttilførslen sker i vandets strømningsretning. Lufttilførslen kan ske gennem en korrekt dimensioneret udluftningsledning eller gennem en vakuumventil. Lufttilførslen kan også sikres gennem en brønd - enten en nedgangsbrønd eller en rense- og inspektionsbrønd. Hvis luft tilførslen foregår mod vandets strømningsretning, dimensioneres ledningen som ikke-udluftet. 7
8 Spildevandsstrømme Ved dimensionering af spildevands installationer arbejdes der med følgende vandstrømme: - Den forudsatte spildevandsstrøm qsj der enten er den vandstrøm, der afgives fra installalions genstande ved normal brug, eller den vandstrøm der afgives, når opmagasinerede vandmængder udtømmes over en rimelig tid - Den dimensionsgivende spildevandsstrøm qsd der beregnes ud fra de tilsluttede installationsgenstande under hensynlagen til sandsynligheden for, at installationsgenstandene anvendes samtidig. Forudsat spildevandsstrøm Den forudsatte spildevandsstrøm fra en installations genstand er fastsat af hensyn til dimensionering af ledningssystemer. Værdien for de enkelte installationsgenstande er skønnet ud fra målinger og erfaringer med brug af installationer. Den forudsatte spildevandsstrøm benævnes itø/og angives i l/s. Den forudsatte spildevandsstrøm for normalt anvendte installationsgenstande fremgår af nedenstående figur.
Dimensionsgivende spildevandsstrøm Den dimensionsgivende spildevandsstrøm bestemmes forskelligt for udluftede og ikkeudluftede ledninger. For udluftede ledninger anvendes en reduceret vandstrøm fastsat efter sandsynlighedsbetragtninger, mens der for ikke-udluftede ledninger regnes med summen af forudsatte spildevandsstrømme. For udluftede spildevandsledninger fastsættes den dimensionsgivende spildevandsstrøm qsd ud fra summen af de forudsatte spildevandsstrømme ved hjælp af nedenstående figur. Figuren bygger på sandsynlighedsovervejelser og er tegnet, så den dimensionsgivende spildevandsstrøm kan forventes at opstå 1 gang i døgnet. Minimumsfald for spildevandsledninger Minimumsfaldet er det mindste fald, en ledning kan lægges med, for at afløbsnormens krav om at ledningen skal være selvrensende, er opfyldt. Selvrensningsevnen udtrykkes ved hjælp af forskydningsspændingen mellem rørvæggen og afløbsstrømmen. Forskydningsspændingen kan heregnes ved hjælp af formlen: T = p x -! R (4.1) Hvor; r er forskydningsspændingen. N/m2 p afløbsvandets densitet ved 10 CC, kg/m1 g tyngdeacceleration, 9,81 m/s2 / energiliniens hældning, m/m R ledningens hydrauliske radius i m ved en afløbsstrøm q rnvs. Kravet til størrelsen af forskydningsspændingen er - 2,50 N/m2 for spildevandsledninger af beton, glaseret ler og støbejern - 2,25 N/m2 for spildevandsledninger af plast og rustfrit stål. 9
10 I ledningssystemer med spildevandsstrømme under 0,5 l/s viser erfaringerne, at et ledningsfald på 20 %«normalt er tilstrækkeligt til at sikre selvrensningen. Mindre fald end det beregnede minimumsfald kan anvendes, hvor særlige for hold gør sig gældende, og når der med myndighedens tilladelse indrettes permanent, mekanisk rensning af ledningerne. Mindre fald kan også anvendes, når aflejringer enten helt kan undgås eller særlig let kan fjernes. Samtidig skal del dog sikres at: - Ledningen mindst én gang i døgnet kan forventes at få en kraftig gennemskylning, fx af wc-afløb - Ledningen højst er 5 m lang - Ledningen ved særlig omhyggelig udførelse er sikret mod bagfald, fx ved industrielt fremstillede bygningselementer. Minimumsfaldet for liggende ledninger kan uden beregning sættes til 12 %o, når mindst ét wc er tilsluttet, og 20 %e, når wc'er ikke er tilsluttet. Dimensionering af udluftede spildevandsledninger Liggende ledninger Ledninger med en indvendig diameter mindre end 75 mm må ikke anvendes i jord. Ledninger i jord, der fører afløb fra wc, skal have en indvendig diameter på 96 mm eller større. Ledninger i bygning, der fører afløb fra wc, må ikke udføres med mindre indvendig diameter end 75 mm. Ledningsdimensioner bør ikke aftage i strømmens retning, medmindre hydrauliske beregninger, blandt andet beregning af opstemningskoter, påviser, al det er tilladeligt. Reduktioner i ledningsdimensionen kan dog tillades ved installationsgenstande, hvis der anvendes overgangsstykker, der er VA-godkendt til formålet. Stående ledninger Liggende dele af i øvrigt stående ledninger, skal uanset længden dimensioneres som liggende. Den stående del af ledningen, der er neden for den liggende, må ikke have mindre dimension end den liggende del. Disse regler kan få betydning, hvis en fuldt udnyttet stående ledning har en liggende del, dvs. med et fald mindre end 1000 %o. Den liggende del skal, hvis det ikke lige drejer sig om en etagebøjning, dimensioneres som en almindelig liggende ledning. Hvis den har et fald under 35 %o, vil den få en større dimension end den stående ledning. Dermed er også givet, at den stående ledning, der følger efter den liggende ledning regnet i strømningsretningen, skal have mindst samme dimension som den liggende del.
Figurer til fastsættelse af dimensionering: 11
12 Principskitse føringsveje afløb
Ventilationssystemer Luftskifte. Iht. Bygningsreglementet 10 skal der etableres et passende luftskifte i bygninger. Kravene til luftskiftet og hvordan det etableres er forskelligt i de forskellige typer bygninger. Kravet til luftskifte er mindst 0,3 l/s pr. m 2 opvarmede etageareal Kravene til luftskiftet kan angives på flere måder: - n gange pr.time. - m 3 pr. time - liter pr. sek. - liter pr sek. pr m 2 eller - liter pr sek. pr. person Et luftskifte kan etableres på to måder. - Naturlig ventilation. - Mekanisk ventilation. Ved naturlig ventilation fremkommer luftskifte alene i kraft af luftens naturlige bevægelse frembragt af temperaturforskelle og trykforskelle. Mekanisk ventilation frembringes ved hjælp af en eldrevet ventilator. 13
14 Kravene til luftskiftet er delt op i to dele: - Krav til fjernelse af indeluft (luftafkast) - Krav til tilførsel af udeluft (luftindtag) Ved fjernelse af indeluft i andre byggerier end en-families huse, skal benyttes mekanisk ventilation iht. BR10. Kravene til tilførsel af udeluft kan i alle tilfælde opfyldes i form af åbninger i ydervæggen (oplukkelige vinduer, lemme, udeluftventiler m.v.) Ventilationstyper Naturlig ventilation: Naturlig ventilation er indviklet at beregne, da den er afhængig af vind- og temperaturforhold. Generelt kan siges, at stor højdeforskel mellem friskluftindtag forneden og luftafkast foroven fremmer den naturlige ventilation.
Mekanisk ventilation Der findes flere former for mekaniske ventilationsanlæg. 1. Udsugningsanlæg: a. Fjerner indeluften og trækker samtidig frisk luft ind gennem åbningerne i ydermuren. (friskluftventiler) 2. Kombineret udsugnings- og indblæsningsanlæg: a. Indblæsningsanlægget tilfører løbende en tilsvarende luftmængde, som udsugningsanlægget fjerner. Dette behøver nødvendigvis ikke at gælde Rum til Rum : F.eks. fravælger man ofte indblæsning i baderum og toiletrum og forhøjer i stedet for indblæsningen i de tilstødende rum, for at undgå overtryk i toiletrum. Indblæsningsarmaturer bør som hovedregel anbringes ved vinduesvæggen og udsugningsarmatur ved bagvæggen. Anlægget bør være forsynet med varmegenvindingsaggregat, dvs. en varmeveksler, som genindvinder en del af varmen fra udsugningsluften. (I praksis 65-90%) Ventilationsprincipper 15
16 Dimensionering Dimensionering af anlægget foretages på grundlag af beregnede luftmængder og forudsatte acceptable lufthastigheder fastsat ud fra støjforhold og kanalmodstand. Lufthastigheder Lufthastigheden i m/sek beregnes af formlen: Luftmængde i m 3 /sek med kanaltværsnit i m 2 Mest anvendelige lufthastigheder: Brandforhold Se DS 428
Princip skitse føringsveje ventilation 17
18 Varme installationer