Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi
Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Scenarier for fjernvarmeanalysen A. Vindforløb B. Vindforløb, uden afgifter og tilskud (samfundsøkonomi). Som A, men beregnet uden afgifter og tilskud C. Basisforløb med eksisterende afgifts- og tilskudsstruktur, og uden særlige danske målsætninger efter 2020. EU s ambitiøse CO 2 målsætning for hele modelområdet stadig gældende.
Fjernvarmens udbredelse Ved energirenovering og skærpede krav i bygningsreglement vil fjernvarmeforbrug reduceres Hvis naturgasområder konverteres til fjernvarme, øges fjernvarmeforbruget Hvornår er det fornuftigt med fjernvarme i forhold til individuel forsyning?
Overblik over fjernvarmenet 2011 Varmeproduktion (TJ) Varmeleverancleverance Varme- (TJ) (%) El (MW) Varme (MW) Centrale 82.481 81.253 62% 7.418 13.144 Store decentrale 12.314 12.224 9% 509 1.883 Øvrige affald 8.257 6.911 5% 153 1.329 Små decentrale 39.650 31.121 24% 1.505 6.719 SUM 142.702 131.509 100% 9.585 23.075 5
Varmeatlas opdeling i kategorier 1) 2) 1) Konvertering inden for eksisterende fjernvarmeområder 2) Konvertering i forlængelse af eksisterende fjernvarmeområder 3) Konvertering uden for eksisterende fjernvarmeområder 3)
Teknisk og brugerøkonomisk potentiale for fjernvarme i 2035
Ikke-fjernvarmeforbrugere i fjernvarmeområder Ikke-fjernvarmeforbrugere i byområder med fjernvarme Varmeforbrugere i byområder uden fjernvarme Ikke-fjernvarmeforbrugere i fjernvarmeområder Ikke-fjernvarmeforbrugere i byområder med fjernvarme Varmeforbrugere i byområder uden fjernvarme Ikke-fjernvarmeforbrugere i fjernvarmeområder Ikke-fjernvarmeforbrugere i byområder med fjernvarme Varmeforbrugere i byområder uden fjernvarme Ikke-fjernvarmeforbrugere i fjernvarmeområder Ikke-fjernvarmeforbrugere i byområder med fjernvarme Varmeforbrugere i byområder uden fjernvarme Varmebehov an forbruger [PJ] Teknisk og samfundsøkonomisk potentiale for fjernvarme i 2035 14 12 10 8 6 4 2 0 Teknisk potentiale Økonomisk potentiale Centrale fjernvarmeområder Mellemstore fjernvarmeområder Mindre fjernvarmeområder med affaldsvarme Mindre aggregerede fjernvarmeområder
Konklusioner Modelberegningerne viser, at der et betydeligt teknisk- og brugerøkonomisk potentiale for at konvertere fra individuel forsyning til fjernvarme En stor del af potentialet er ikke samfundsøkonomisk rentabelt Inden for et eksisterende fjernvarmeområde er det fornuftigt at konvertere til fjernvarme. I områder, der ligger op ad fjernvarmeområder, kan det for centrale fjernvarmenet og affaldsnet være fornuftigt at konvertere, mens det for de øvrige områder overordnet ikke er samfundsøkonomisk rentabelt Helt nye fjernvarmeområder, vil sjældent være samfundsøkonomisk rentabelt
Produktion af fjernvarme Mere vind-el betyder mindre behov for kraftvarme (i perioder) og behov for mere fleksibel produktion Indpasning af biogas, varmepumper, solvarme, geotermi, overskudsvarme mv. Decentrale KVV - ophør af grundbeløb Kraftvarme i fremtiden? Fjernvarmens rolle for balancerings- og lagringsydelser for elsystemet
Centrale områder
Mellemstore decentrale områder
Små fjernvarmeområder
Opsummering af FV produktion Omstilling væk fra naturgas er (hurtigt) på vej, uanset scenarie I store decentrale FV-net udskiftes naturgas med biomassekraftvarme og solvarme I mindre decentrale FV-net udskiftes naturgas med varmepumper og solvarme I centrale FV-net udskiftes kul med biomasse Afgiftssystemet fremmer investering i biomasse og sol De nuværende rammebetingelser fører til større biomasseudbygning end vindscenariet uden afgifter og tilskud
. Og hvad så?? Grundbeløbet for de decentrale kraftvarmeværker bortfalder med udgangen af 2018 økonomien ved forsat produktion forringes Store varmepumper viser god økonomi (beregningsmæssigt) Er vi klar til at satse på store varmepumper? Hvordan sikrer vi, at ingen værker falder mellem to stole?
Barrierer for store varmepumper? Manglende praktisk erfaring ved anvendelse til fjernvarme Systemindpasning Varmekilder Godkendelsesproces Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Værkernes tekniske og økonomiske forudsætninger Har de mindste (barmarks)værker den tekniske og økonomiske kapacitet til at gå ind i projekter for store varmepumper?
Tak for opmærksomheden www.ens.dk