Husk at handle, når du lander. Mikkussi pisiniarnissat eqqaamallugu. www.dutyfree.gl

Husk at handle, når du lander Du kan handle i Duty Free-butikkerne i Narsarsuaq og Kangerlussuaq, både når du rejser, og når du ankommer. Husk at du stadig kan handle selvom du ankommer fra kysten med dagens sidste maskine, eller hvis du skal ud til kysten med den første i forbindelse med Danmarksmaskinens ankomst... Dette gælder også selvom du bliver informeret om noget andet undervejs. Tjek det store udvalg på www.dutyfree.gl, hvor du kan spare 5% hvis du bestiller på forhånd. Mikkussi pisiniarnissat eqqaamallugu Narsarsuarmut Kangerlussuarmullu tikikkuit aammalu taakkunanngaanniit (Narsarsuarmiit Kangerlussuarmiillu) ingerlaqqileruit, piffinni taakkunani pisiniarfinni Akitsuuteqanngitsunik nioqqutilinni pisiniarsinnaa vutit. Timmisartorsuarmut Danmarkiliartumut ilaasussaatillutit, sinerissamiit timmisartumut kingullermut ilaallutit tikinninni imaluunniit Danmarkimiit tikikkuit, timmisartumullu siullermut sinerissamut ingerlaqqittussaatillutit, eqqaamassavat pisiniarsinnaajuaravit... Aamma taamaappoq ingerlaarnissinni allatut ilisimatinneqarsimagaluaruilluunniit. Qinigassarpassuit www.dutyfree. gl-imi misissuataakkit, siumullu inniminniiguit 5%-inik sipaaruteqassaatit. www.dutyfree.gl

Suluk er grønlandsk og betyder vinge Suluk is the Greenlandic word for wing TimmisarTumuT TikilluariTsi Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaappavut! 2010-mi Air Greenland ukiunik 50-inngortorsiorpoq nalliuttorsiussaaq tamannalu ilaatigut timmisartuutileqatigiiffiup atuuffii sulisuilu pillugit allaaserisanik malunnartinniarparput. Velkommen ombord Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse! I 2010 kan Air Greenland fejre 50 års jubilæum og det markerer vi blandt andet med en række artikler om selskabets funktioner og ansatte. Welcome on board We wish you a pleasant journey with Air Greenland! In 2010, we celebrate our 50th anniversary in Green landic aviation! We celebrate this with a series of articles about Air Greenland and our employees. We hope this will give you some extra insight into our world! Inussiarnersumik inuulluaritsi Med venlig hilsen With kind regards Air GreenlAnd 2

suluk Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S sinnerlugu saqqummersinneqarpoq. SULUK produceres af Sermitsiaq.AG for Air Greenland A/S. SULUK is produced for Air Greenland Inc. by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk. aaqqissuisut/redaktion/editing Inga Dora G. Markussen (akisuss./ansv./ed. in chief) Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ redaktionsudvalg/editorial board Annie Busk Lennert, Jesper Kunuk Egede, Inga Dora G. Markussen & Christian Schultz- Lorentzen nutserisut/ oversættelse/translation Maria Holm, Benedikte Thorsteinsson, Nuka Jørgensen, Utertoq Nielsen ussassaarutit/ annoncer/advertising Salgskonsulent Peter S. Rasmussen E-mail: annoncer@sermitsiaq.ag P.O. Box 150, 3900 Nuuk Tlf. + 299 38 39 40 telefax 32 24 99 ilusilersorneqarfia/ grafisk TilreTTelægning/layouT Sermitsiaq.AG asseq/forside foto/cover photo Leiff Josefsen naqiterneqarfia/tryk/printing Datagraf, Auning ISNN 0904-7409 WWW.sermiTsiaq.ag Imai News 4 Inuiaassutsinnik iluaquteqarniartuunianngilanga 10 Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut 20 Piniagassaq angisoorsuaq 24 Allatut ittunik nuannannerit atisalianik nutaanik isumassarsiffiusarput 32 Uumaniarnissaq kisiat eqqarsaatigaara 35 Kalaallit Nunaat allannguisutut 40 Takusat assilisallu 49 All Starsimik eqqartuineq savallu quttoraa 54 Meeqqat quppernerat 60 Air Greenlandip nammineq silarsuaanut 64 Nipilersuutit 67 Isiginnaagassiat 68 Menu 70 Timmisartumut tikilluarit 72 Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat 74 Timmisartuutit 75 Ingerlaviit nunap assingani 76 Københavnip mittarfia 77 Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat 77 Indhold News 4 Jeg vil ikke være en etnisk kliche 13 Kort nyt om navne 20 Et mægtigt jagtdyr 26 Undergrundsfester giver ideer til nyt tøj 32 Jeg tænkte kun på at holde mig i live 36 Grønland som mønsterbryder 42 Blik og klik 50 All Stars snak og lammekølle 56 Børnesiderne 60 Fra Air Greenlands egen verden 65 Musik 67 Film 68 Menu 70 Velkommen ombord 72 Gode råd undervejs 74 Flyflåde 75 Rutekort 76 Københavns lufthavn 77 Toldregler 77 Contents News 4 The I don t false want prophet to be an ethnic cliché 16 15 Brief news about names 20 Air mighty Greenland beast Charter of prey Arctic specialist 33 28 We Ideas can for make new a clothes difference found 37 Spring at underground water for parties the world 44 33 News My only thought was to stay alive 48 37 It Greenland all started a with pattern mother s breaker cakes Snap 56 44 58 51 From All Stars Air talk Greenland s a lamb World 62 58 Film For Kids 66 60 Music From Air Greenland s World 70 66 Welcome Music on Board 71 67 Good Film Advice When Flying 73 68 The Menu Fleet 75 70 Route Welcome Map on Board 76 72 Copengagen Good Advice Airport When Flying 77 74 Duty The Fleet Regulations 77 75 Route Map 76 Copenhagen Airport 77 Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 3

NEWS Pisortaq arpaasilik Mikael Thinghuus-ip Royal Greenland-imi pisortaaneruneq kingusinnerpaamik 1. maj tigussavaa. Flemming Knudsen 64-inik ukiulik paarlassavaa, Kalaallit Nunaan ni aalisakkanik tunisassiorfiit annersaanni ukiuni sisamani pisortaareerluni siunissami siulersuisuni ilaasortaanermik aallussinialersoq. Mikael Thinghuus 48-nik ukiulik pequtaarniarfimmmi ilusilersuisarfimmilu IDdesign-imi pisortaasimavoq, siornagullu ilaatigut suliffigisimallugit ØK, Det Berlingske Officin, ALK- Albella aamma kamippaliorfik Ecco. Royal Greenland suliffeqarfiuvoq pissanganarluinnartoq. Nunarsuaq tamakkerlugu tuniniaasarfiulluni, nammineq kilisaataateqarluni aammalu Kalaallit Nunaanni, Danmark-imi, Tyskland-imi, Polen-imi aamma Canadami tunisassiorfeqarluni, siunissamilu nukittuumik ingerlatsinissamut aallaaviussalluni, Mikael Thinghuus oqarpoq, aalisakkanik tunisassiorfissuarmik tigusisussaq, ukiuni arlalinni ingerlanerliorsimasumik amigartoorfiusumik aningaasatigullu ajornartorsiorfiusimasumik, maannakkulli ilorraap tungaanut aallarsimasumik. Mikael Thinghuus-ip sunngiffimmini timersornermik aallutaqarluartartup qaqqarsuit Alpet qarsullugit Tyskland-ip kujataanit Italiap avannaanut marloriarluni arpattarsimasup, aalisakkanik tunisassiorfissuup siunissami ineriartornissamut periarfissai pingaartumik isumaginiassavai. kal Mikael Thinghuus Royal Greenland-imi pisortaaninngussaaq. dk GB Mikael Thinghuus overtager den øverste post i Royal Greenland. Mikael Thinghuus is taking over the highest position at Royal Greenland. Royal Greenland 2.000-it sinnerlugit sulisoqarpoq, ukiumullu 4,5 milliarder koruunit missaat kaaviiaartittarlugit. Topchef med løbesko Senest den 1. maj overtager Mikael Thinghuus posten som administrerende direktør i Royal Greenland. Han afløser 64-årige Flemming Knudsen, der efter fire år i spidsen for Grønlands største fiskerikoncern, fremover vil forfølge en bestyrelseskarriere. 48-årige Mikael Thinghuus kommer fra en stilling som direktør i møbel- og designvirksomheden IDdesign og har tidligere været ansat i bl.a. ØK, Det Berlingske Officin, ALK- Albella og skoproducenten Ecco. Royal Greenland er en fantastisk spændende virksomhed. Med afsætning over hele jordkloden, egen trawlerdrift og produktionsaktiviteter i Grønland, Danmark, Tyskland, Polen og Canada er platformen for en stærk fremtid til stede, siger Mikael Thinghuus, der overtager en koncern, som har været gennem nogle turbulente år med underskud og finanskrise, men som nu er ved at komme på ret køl igen. Mikael Thinghuus, der i sin fritid er en ivrig sportsmand og to gange har løbet over Alperne fra Sydtyskland til Norditalien, skal især fokusere på virksomhedens fremtidige udviklingspotentiale. Royal Greenland beskæftiger mere end 2000 medarbejdere og omsætter årligt for cirka 4,5 milliarder kroner. Top chief in running shoes Mikael Thinghuss is to take over the position of CEO of Royal Greenland by May 1st at the latest. He is taking over from 64 year old Flemming Knudsen, who is to pursue a career as board-member after four years at the head of Greenland s biggest seafood concern. 48 year old Mikael Thinghuus comes from a position as director of furniture and design company IDdesign and has previously also been employed by ØK, Det Berlingske Officin, ALK-Albella and shoe manufacturer Ecco. Royal Greenland is a very exciting company. With sales all over the world, own trawler operations and production facilities in Greenland, Denmark, Germany, Poland and Canada, there is a platform for a strong future, says Mikael Thinghuus. He is taking over a concern that has been through some turbulent years with a deficit and financial crisis, but which now is back on course. Mikael Thinghuus, who is an avid sportsman in his spare time and has twice run across the Alps from South Germany to North Italy, will focus particularly on the concern s potential for development. Royal Greenland employs more than 2000 people and has an annual turnover of about DKK 4.5 billion. 4

Niuertarfeqarfissarsuaq Kalaallit Nunaanni niuertarfeqarfiit annersassaat qulinik quleriilik 25.000 kvadratmeterinik angissuseqartussaq 2012- imi ammarneqassaaq, Nuup illoqarfiata qeqqani malunnaateqarluartussaq. Niuertarfeqarfik naqqup ateqassaaq, kiisalu quleriinni marlunni niuertarfeqarfeqassalluni, napasuliarsuarlu arfineq-pingasunik quleriilik allaffeqarfiussalluni, ilaatigut Namminersorlutik Oqartussat allaffeqarfeqassallutik, sulluliaq aqqutigalugu maannakkut allaffeqarfissuarmut attavilerneqartussamik. Niuertarfeqarfik ateqassaq Nuuk Center, betonimik sisammillu sananeqaateqassalluni, silataani iigai aluminiumimik qallerneqassallutik. MT Højgaard pilersaarummik sanaartornissamillu ineriartortitsisimavoq. Niuertarfeqarfimmik titartaasuuvoq KHR Arkitekter, sanaartukkallu atortulersorneqarnerani Rambøll pilersaarusiortuulluni. Mega-butikscenter I 2012 vil Grønlands største butikscenter være klar til at slå dørene op for et 10 etager højt og 25.000 kvadratmeter stort center, som vil sætte sit markante præg på bymidten i Nuuk. Centret kommer til at rumme en kælder samt to etager til butikker, mens et otte etager højt tårn vil være forbeholdt kontorer, heriblandt selvstyrets administration der via en tunnel vil blive forbundet med administrationens nuværende domicil. Centret kommer til at hedde Nuuk Center og vil blive opført i beton og stål med facader af aluminiumspaneler. MT Højgaard har udviklet projektet og konstruktionerne. Centret er tegnet af KHR Arkitekter, mens Rambøll står for projekteringen af samtlige installationer. Mega shopping centre In 2012, Greenland s biggest shopping centre will be ready and the doors can open to a ten-floor, 25,000 square metre centre that will make a distinctive impression on Nuuk s city centre. The centre will contain a basement and two floors with shops, while an eight-floor high tower will be reserved for offices, including the government administration which will be connected to the present administration offices by a tunnel. The centre is to be called Nuuk Center and will be built in concrete and steel with a facade of aluminium sheets. MT Højgaard has developed the project and construction. Plans for the centre were drawn by KHR Arkitekter, while Rambøll is handling the project engineering for all the installations. kal Nuuk Center nutaaq ukiut marluk qaangiuppata naammassineqartussaq. dk GB Det nye Nuuk Center, som vil stå færdigt om to år. The new Nuuk Center, which will be completed in two years. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 5

NEWS kal Eqqumiitsuliortoq Ole Jørgensen (qiterleq), Fårup Betonindustrimeersoq Brian Knudsen aammalu Hotel Arctic-ip pisortaa Erik Bjerregaard (saamerleq) dk GB Kunstneren Ole Jørgensen (i midten) sammen med Brian Knudsen fra Fårup Betonindustri og administrerende direktør Erik Bjerregaard, Hotel Arctic (til venstre) The artist Ole Jørgensen together with Brian Knudsen from Fårup Betonindustri (right) and CEO Erik Bjerregaard, Hotel Arctic (left) hotel arctic Hotel Arctic nammineq iluliaateqalerpoq Hotel Arctic-ip ilisarnaatigaa iluliarsuarnut Ilulissat kangerluannit aniasunut, Qeqertarsuullu tunuanut siammaattartunut isikkiviginnerujussuani, massakkullu hoteli sisamanik ulloriaqartoq, namminerpiaq iluliaateqalerpoq, aassinnaananilu sarfaanneqarsinnaanngitsumik. Eqqumiitsuliortoq Ole Jørgensen, Fårup Betonindustri A/S peqatigalugu, ilisarnaammik 750 kg-nik oqimaassusilimmik sanavoq, taannalu qaammammi uani hotel-ip tungaanut aqqutissiussisussatut inissinneqarpoq. Iluliaasaliarlu taanna hotelip ilisarnaataatut isikkoqartoq, beton-imit sanaajulluni kabilinillu ikumasartunik 1552-nik imaqarami innaallagissamik atuinngingajalluni qaamanera arsarnernut assingugami alianaaqutaaqaaq. Hotel Arctic nu med eget isfjeld Hotel Arctic er i forvejen kendt for den fænomenale udsigt til de enorme isfjelde, der døgnet rundt flyder ud fra Ilulissat Isfjord og spreder sig i Diskobugten, men nu har det firestjernede luksushotel fået sit helt eget isfjeld, der ikke smelter eller sejler væk. Kunstneren Ole Jørgensen og Fårup Betonindustri A/S har sammen produceret et 750 kg tungt vartegn, der i oktober blev sat på plads og nu viser vej til hotellet. Isfjeldet er en visualisering af hotellets velkendte logo og er støbt i hvid beton og indeholder 1552 lyslederkabler, der med et ganske lille strømforbrug på poetisk vis symboliserer det smukke nordlys. Hotel Arctic complete with iceberg! Hotel Arctic is well-known for its phenomenal view of the giant icebergs of Ilulissat Icefjord. Now the 4-star hotel has its very own iceberg and this one won t melt or float away. Artist Ole Jørgensen and the Fårup Concrete company have produced a 750 kilo landmark which was mounted in October and now greets you at the hotel. The iceberg is a visualization of the hotel logo and it holds 1,552 optical fibers which, using very little electricity, symbolises the beautiful northern lights. 6

w w w.northgr een l an d.com want to create or develop business in north? Your one-door non-profit business partner to north greenland Municipality of Qaasuitsoq the biggest municipality in the world: 660.000 sq. km s of opportunities FOTO: Arne FleisCher Contact: info@northgreenland.com / phone +299 94 33 37

HOTEL HANS EGEDE BUDGET ROOMS STANDARD ROOMS POLAR ROOMS JUNIOR SUITES SUITES Refurbished rooms 12 free TV channels Free 3-hour wireless Internet service in all suites and in Polar Rooms RESTAURANT SARFALIK A HEREFORD BEEFSTOUW SKYLINE BAR More information and online booking: www.hhe.gl Phone +299 32 42 22 booking@hhe.gl 8 Hotel Hans Egede 3900 Nuuk Greenland

Grønlandske specialiteter i København Greenlandic specialties in Copenhagen Vi har Danmarks største udvalg af grønlandske specialiteter, f.eks. moskusokse, rensdyr, lam, fisk og skaldyr. Alt er af højeste kvalitet, egen import og til forbrugervenlige priser. We offer Denmark s largest selection of specialties from Greenland: Musk ox, reindeer, lamb, fish & seafood. All is of prime quality and kept at reasonable prices as we import ourselves. Et solidt fundament DayCatch Arctic Shop Strandgade 106 1401 København +45 32 95 09 42 www.daycatch.com INATSISILERIFFIK INA:NUNA Advokatanpartsselskab Sparbanks filialer i Grønland er blevet en del af BankNordik BankNordik er en solid nordisk bank med begge ben på jorden. Du kan have tillid til, at vi altid tager dig og din økonomi seriøst. Vi sætter en ære i at rådgive dig, så du får mest muligt ud af dine økonomiske muligheder. BankNordik er en solid samarbejdspartner for både privat- og erhvervskunder. Vi tilbyder et fremadrettet samarbejde baseret på kompetence, engagement og proaktivitet. Velkommen i BankNordik www.banknordik.gl Den 1. januar 2008 slog 3 erfarne jurister sig sammen i Advokatselskabet INATSISILERIFFIK INA:NUNA og INA:NUNA fra 1. januar 2009 har vi indgået et strategisk samarbejde med NORSKER & CO ADVOKATER i København, for at kunne servicere vores eksisterende og nye kunder er et anderledes advokatselskab endnu bedre. advokatselskab-i allaasoq Advokat Lissi Olsen Født 1950 i København, Oprindelig uddannet lærer. Cand. jur. 1998. BUPL 1980-1985 Grønlands Hjemmestyre 1985-1993. Grønlands Landsret 1998-2005. Selvstændig advokat 2005. Vi er via vores strategiske samarbejdspartnere Norsker & Co tilknyttet TAGLaw verdens 3. største og hurtigst voksende advokat netværk. Advokat Lissi Olsen Advokatsekretær Tina L. Nielsen Advokatfm. Miki R. Lynge Født 1977 i Narsaq, Cand. jur. 2006. SIK 2006-2007 Greenland Development 2007-2008 Advokatsekretær Tina L. Nielsen Født 1979 i Akunnaaq GU 2001 Politiet 2003-2007 Børne- og ungehuset Mælkebøtten 2007-2009 Advokat Anders Advokat Anders Meilvang Meilvang Født 1965 i København, Cand. jur. 1990. Danmarks Domstole 1990-2007 Grønlands Landsret 1991-1993, 1997 og 2007 Solbakken 6, 3900 Nuuk, tlf. 32 51 50 Stiftet og drevet Den Grønlandske Retshjælp i København 1994-2007 Medlem af bestyrelsen for Det Grønlandske Hus i København 2005-2007 Medlem af Rådet for Grønlands Retsvæsen Generalkonsul for Sverige www.advokat.gl Advokatfm. Miki R. Lynge Solbakken 6 PoStbokS 585 3900 nuuk tlf +299 32 51 50 fax +299 32 20 03 inanuna@advokat.gl www.advokat.gl Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 9

Inuiaassutsinnik iluaquteqarniartuunianngilanga Nive Nielsen ukioq manna siusinnerusukkut USA-mi nipilersornikkut nersornaasiuttakkat akimanersaannik Independent Music Awardimik nersornaaserneqartoq kalaaliussutsiminik pingaartitsisuuvoq. Erinarsortartorli tusaamasaasoq nipilersukkaminik ussassaarinermini inuiaassutsiminik iluaquteqarniartuunianngilaq Angu Motzfeldt Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen Kalaallit Nunaanneersuuvunga, tamannalu allanngortinniarnavianngilara. Kalaallilli nipilersoriaasiat naapertorlugu nipilersuusiorneq ajorpunga. Kisianni nipilersortartuuvunga Kalaallit Nunaanneersoq. Tunuliaqutara peqqutigalugu nipilersortarnerma aalajangersimasumik inissinniarneqarnissaa kissaatiginngilara. Immaqa tamanna sumi tamani matunik ammaasinnaagaluarpoq. Piffissalli sivisuup ingerlanerani nipilersorneq kisimi aalajangiisuussaaq. Inuiaassutsinnik iluaquteqarniartuunianngilanga. Taamaattumik nipilersukkannik ussassaarininni kalaaliussusera atornianngilara. Eskimotut ukulelemik nipilersortartutut imminut ilisaritittarpunga. Nunarsuarmi sumiiffippassuarni inuit suunersut ilisimaneqanngilaq. Allaavorli eskimo pineqartillugu, tamannami uanga ajuallannartutut naapertuutinngitsutulluunniit paasineq ajorpara, naak nunaqqaterpassuakka taama isumaqartaraluartut, uagut nammineq oqaaserinnginnatsigu. Oqaaseq eskimo iluareqaara. Nive Nielsen 31-nik ukiulik ulluni makkunani nunarsuarmi tamarmi tusaamasanngoriartorpoq. Ukiup affaa kingulliinnaq eqqarsaatigalugu nunatsinni, Europami Amerikami sumiiffinni 60-it missaanniittuni tusarnaartitsisimavoq. Nipilersoriaqattaarnerup saqqumilaarnerullu taamaatikkallarnissaanik isikkoqanngilaq. Ingammik nipilersugaq»pirate Song«USA-mi nipilersornermut nersornaasiuttakkamik piumaneqaqisumik 10

Independent Music Awardimik toqqaanermi tunngaviusoq eqqarsaatigalugu, tassanimi naliliisut ilagaat ilaatigut nipilersornerup silarsuaani tusaamasaaqisut Tom Waits, Suzanne Vega aamma M. Ward. Nive Nielsenip cd-mik»nive Sings«-imik saqqummersitsisimasup nipilersornerup silarsuaani sakkortoqisumi kalaallinit kingoqqisuunini atussallugu orniginngikkaluaraa, taamaattoq paatsoorneqarsinnaanngitsumik suut uummateqarfiginerai takuneqarsinnaavoq. Naak timmisartornermut bilitsinut aningaasarpassuit atorneqartaraluartut Nuuk aallaavigalugu nunarsuarmi tamarmi nipilersornikkut ingerlatsivoq, tassanilu ukiuni qulini angutaatini Belgiamioq Jan de Vroede suleqatigaa. Taanna ukiorpaalunni nunatsinni najugaqarpoq rockimillu nipilersortartuni Chilly Fridaymi nuannarineqaqisumi nipilersoqataasarluni, soorlu aamma pisuusaartitsilluni filmimi»nuummiumi«nipilersuusiorluni taannalu nunatsinni filmiliortarfiit siullersaata»3900 Pictures«-ip suliaraa, filmilu aasaq manna Sundance Film Festivalimi tusaamasaasumi takutinneqarsinnaasimavoq. Jan de Vroede tassaavoq aallaqqaammut Nivep Londonimi Goldsmiths Universitymi visual antropologymi qallikkut inuiaat ilisarnaataannik ilinniarsimasup masteriusullu nipilersortalernissaanik isumassarsisitsisuusoq. Nive aamma Ottawami Carleton Universitymi naalakkersuinikkut pissutsinik ilinniakkami bacheloriuvoq ukiorlu ataaseq nunatsinni Ilisimatusarfimmi ilinniarsimalluni. NiPilersorNerMi silarsuaa Aasap naajartulernerani Københavnimi Suluup Nive Nielsen oqaloqatiginiarlugu naapisimaarpaa qaammatini arlaqartuni sumi tamani mittarfippassuarnik atuereerluni nunatsinnut utinngitsiarnerani. Angerlamut uternera malunnartinniarlugu ikinngutaasa ilaat savaaqqamik suppaliussaaq. Taava angerlartutut aatsaat misigisimassaaq. Nujai qerneriit hestehalitut takisuutut qilersimapput, qungasia nimerlugu sakiaatigut ammut nivingallutik. Illassamut qanittuararsuuvoq. Aamma qungujunnissamut. Asuli oqalunniaannarluni oqaluttoqanngilaq. Ujaaserpalunnera piitaajuitsuuneralu malunnarpoq. Inuuvoq eqqumiitsuliornikkut imartooq silassorissorlu. Taamaatuunermigut nipilersornikkut oqariartuutinik ilisimasimanngilluinnakkanik, tusaallugit aatsaat paasineqarsinnaasunik, pilersitsisinnaavoq. Toqqissisimasumik anaananni peroriartorpunga. Nuummi inissiarsuarmi peroriartorneruvoq nalinginnaasoq. Anaanaga nipilersornermik soqutigisaqarpoq cd-uterpassuaqarluni, namminerli nipilersorneq ajorluni. Ataatanniilli attaveqarfigisorsuunngisanni nipilersorneq ingerlanneqartarpoq. Kingusissukkut aatsaat nipilersortalerpunga. Tamanna pivoq Carleton Universitymi. Ilinniarnerma saniatigut allanik aamma sammisaqartassasunga angutaatiga isumaqarpoq ukulelemillu aappalaartumik tunillunga. Akunnernut sisamanut ilinniarnissannut taamaallaat akissaqarpunga, ullullu 14-it qaangiummata patiffiit sisamat tallimat ilikkarlugit. Tassanngaanniit nammineq ilinniarpunga. Erinarsornermut ilinniarsimanngisaannarpunga. Erinarsornermi malittarisassarpassuaqarpoq soorunami kukkusuunngitsut. Namminerli aqqutissioraanni nammineq nipi atorlugu saqqummerneq aamma namminermi naleqarpoq. Taamaattumik erinarsorninni maleruagassanik malitaqarneq ajorpunga. Tamanna immikkuullarinneruvoq. Nipilersortartorpassuit nipilersoqatikka ilinniarsimasuupput, oqarajuttarpullu rytmit eqqumitsumik allanngortittarikka. Uangali pissusissamisuuinnartutut isigisarpakka. Taamatullu piginnaaneqarneq attatiinnarusuppara: Tupaallatsitsisinnaaneq ingasattajaarpasinngitsumik, Nive Nielsen oqaluttuarpoq, ukuleleminik patiffiit siulliit ilikkarneriniit namminerlu tusaasaminik erinarsuusiornerminiit ukiorpassuit qaangiummata angutaatinilu Jan de Vroede erinarsuutinik marlussunnik itunesimi iluatsittumik ikkunneqartunik immiussilluni. Taassuma kingorna aappariittunut pissutsit sukkaqisumik ingerlalersimapput, Canadamiumik nipilersortartumik tamatigoortumik Lisa Camblemik suleqateqarluartarlutik, taassumali saniatigut nunarsuarmi tamarmi angalaffimminni nipilersortartunik suleqateqartarlutik. Ilinniarsimasami atornissaannut maannakkut piffissaanngikkallarpoq. Maannakkorpiaq nipilersornera sammineqaqaaq. Tamanna atorluartariaqarparput. Ukiut qulit qaangiuppata nipilersornikkut takorluukkat piviusunngortinniarnissaat immaqa ajornarluinnassaaq. Nive Nielsenip nipilersoriaasia arlalinnik sammiveqarpoq. Indie, folk, rock, blues allallu taaguuserneqarsinnaanngitsut. Saqqummeriaaseq immikkorluinnaq ittoq nunarsuarmi tamarmi tusarnaartorpassuarnik eqiiallatsitsisoq. Misigisimanngilara uanga taalliorlungalu erinniortuusunga. Nassuiaruminaappoq. Misigissutsikkut silaannaq immikkut ittoq pinngortarpoq, namminnerlu takkussuutilersarput taallat erinnallu ataatsikkut. Kingorna killorlugit tusarnernerulersittarpakka. Taava imminut oqarfigisinnaalersarpunga: uangaana erinarsuut piliara. Eqqumeeqaaq. Imminut piumaffigalunga ingeriarlunga imminnut naalakkersinnaanngilanga allassasunga. Taava takkuttoqarnavianngilaq. Nammineerlutik takkuttarput. Taamaattumik tamatigut immiussissuteqarlunga imaluunniit oqarasuaateqartarpunga angallattakkamik. iluanaarniarnerup NAviANArTui Erinarsuutit taallai Nivep nammineq inuuneraniikkajuttarput. Ilaalli taamaanneq ajorput. Soorlu»Nive Sings«-imi erinarsuut Olie, tassaavorlu nunatsinni nunarsuarmi uuliasioqatigiit suliaqarnerisa kingunerisinnaasaannik ernumanermut tunngatillugu erinarsuusiaq. Uuliasiorneq isornartoqartillugulu nunatsinni sianiinaarneqarnissarput ernummatigaara, pissutsinik piviusunik ilisimasakippallaarneq peqqutigalugu. Ilisimaneqarnerpami immaqa uuliasiorfissuit aningaasarsiornikkut imminuinnaq eqqarsaatigisut. Taakkulu nunatsinnut innuttannguinullu allannguinikkut kingunipilutsitsisinnaanerat, avataaniimmi tuusintilikkaat nunatsinnukaassapput. Suliffeqarfiit taamaattut pakkersimaarnissaat imaannaanngitsuuvoq. Uani uuliasiorniat kisimik pineqanngillat, aammali suliffeqarfiit aatsitassanik piiaaniartut, Alcoalu Maniitsumi aluminiuliorfimmik pilersitsiniarsarisoq. Suliffeqarfiit taakku immikkut pikkoriffigaat inunnit upperineqarnissartik. Suli annertunermik misissuisoqartariaqarpoq, suliffeqarfiit taamaattut isumaqatigiissuteqarfigitinnagit. Imaanngilarli aatsitassanik atorluaassanngitsugut. Tamannali aatsaat pisariaqarpoq, innuttaasut naalakkersuinermillu suliaqartut paasitilluareernerisigut, Nive Nielsen ernumalluni oqarpoq, Jan de Vroedelu nipilersortartut assigiinngitsut peqatigalugit cdmik nutaamik erinarsuusiaminik immiussileruttortoq. Tamanna nunarsuarmi sumi tamani pissaaq, inuit ilisarisimasatik immiussiviillu aqqutigalugit. Taassuma saniatigut cd siulleq nunarsuarmut tamarmut tuniniarpaat. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 11

Nuusiorfippassuaqarpoq cd-liatsinnik saqqummersitserusuttunik. Utaqqisorpassuupput. Kikkuugaluartulli tamaasa suleqatigerusunngilagut. Suliffeqarfiit ilisimalluarusuppavut toqqissisimanartutullu misigalugit. Nipilersornikkut pitsaanerpaamik angusaqassagutta tamanna pisariaqarpoq, Nive Nielsen oqarpoq, tusamaasaa ngaatsiaraluarluni taamaattoq amerlasoorsuarnik aningaaserivimmiittuuteqanngitsoq. Angu Motzfeldt (redigeret) Ingerlasinnaavoq, kisianni nipilersornerput annertunerusu mik inuuniutiginngilarput. Sulinaqaaq, inuppassuillu akissar sisussaapput. Aamma assartuinermut unnuinermullu ani ngaasartuuterpassuaqartarpugut. Nunatsinni angerlarsimaffeqarusunnerput tassani annermik peqqutaavoq. Taamaassinnaa sariaqarpugut. Nunarsuaq tamakkerlugu nipilersortarniaraan ni Danmarkimi najugaqarnissaq pisariaqartuusariaqanngilaq. ANgAlANeq TiguArTiffigAA Nive Nielsen Jan de Vroedelu angalagaangamik tassaasinnaa sarpoq klubbini mikisuni nipilersorniarlutik imaluunniit festivalini tusintilikkaanik tusarnaartulinni angalasut. Taakku assigiinnginnerat nuannaraara, sungiusarnertummi pitsaasutut ippoq. Ineeqqami tusarnaartitsivissuarmilu nipilersornerit assigiinngeqaat. Nipituumik nipikitsumillu nipilersorsinnaavugut. Apeqqutaavoq sumiinnerluta. Taamaattumik tusarnaartitsinivut assigiinngittaqaat. Nive Nielsenitut qasusuitsigaluni tusarnaartitsiartorluni angalanerit inuit arlalissuit sakkortugisimassavaat. Erinarsullammaalli angalaneq nuannarisupilussuuaa. Allaanngilarmi meeraalluni oqaluttuatut ittumi inuunissamik takorluukkamik piviusunngortitsiinnarluni. Takorluugaq aliannaarsaarpaseqaaq, kisianni aamma ullumikkut angalarusuinnartuuvunga. Inuunermi susoqassanersoq naluarput. Amerlanerpaanik misigisaqarnissaq anguniartaria qarpoq. Angalaarluni tusarnaartitsiartoqattaarnerit inuppassuarnillu naapitsinerit nuannerluinnarput. Angalaarninni ilikkagaqartaqaanga, taamaalillungalu pisuunnguallattarlunga. Inuunerup imarisinnaasarpassui takusinnaasarpakka, inuit allat kulturillu allarluinnarmik inuuneqarfiusut takugaangakkit. Imaanngilaq pisaanerullutilluunniit ajornerusut. Allaappulli, uangalu nammineq kulturinnut allatut isiginnittaaseqalersarpunga. Nuannerluinnarpoq, Nive Nielsen oqarpoq, isumaqarporlu iluatsitsinerminut peqqutaasut ilagigaat Jan de Vroedelu asanninnertik nipilersornermullu soqutigisaqarnertik. Asanninneq pingaarluinnartuuvoq. Inuk alla uattulli kissaateqartoq naapissimagakku iluatsitsilluinnarpunga. Jan uanniilluunniit angalarusunneruvoq, nipilersornermilu akuusorujussuuvoq. Erinarsuutit nipilersuutitassai aaqqissuuttarpai. Jan peqataasimanngitsuuppat taama annertutigisumik angusaqarsimanaviarnanga isumaqarpunga. 12

Jeg vil ikke være en etnisk kliche Nive Nielsen, der tidligere på året vandt USA s fornemmeste pris for indiemusik, Independent Music Award, værner om sit grønlandske tilhørsforhold. Men sangstjernen vil ikke bruge sin etniske oprindelse til promotion for sin musik Af Christian Schultz-Lorentzen Tina Alonso Jeg er fra Grønland, og det kunne jeg ikke drømme at forsøge at ændre på. Men jeg laver ikke grønlandsk musik. Jeg er derimod en musiker fra Grønland. Jeg vil ikke have sat min musik i en bestemt bås på grund af min baggrund. Det ville ellers sikkert hjælpe til at åbne nogle døre her og nu. Men i det lange løb er det alene musikken, der tæller. Jeg skal ikke være en etnisk kliche. Derfor bruger jeg ikke min grønlandske oprindelse som promotion for min musik. Jeg præsenterer mig som ukulele-spillende eskimo. Mange steder i verden aner man jo ikke hvad inuit er. Anderledes er det med udtrykket eskimo, som jeg hverken opfatter som fornærmende eller upolitisk korrekt, sådan som det er tilfældet blandt nogle af mine landsmænd, fordi det ikke er vores eget udtryk om os selv. Men eskimo passer mig fint. 31-årige Nive Nielsen er i denne tid ved at erobre verden. Alene det sidste halve år er det blevet til omkring 60 koncerter i Grønland, Europa og Amerika. Intet tyder på, at turnelivet og pladsen i spotlightet vil aftage den kommende tid. Slet ikke efter hun med sangen»pirate Song«vandt USA s mest eftertragtede musikpris for indiemusik, Independent Music Award, der havde en dommerkomite bestående af blandt andre musikkoryfæer som Tom Waits, Suzanne Vega og M. Ward. Mens Nive Nielsen, der har udgivet cd en»nive Sings«, ikke vil bruge sine grønlandske rødder som blikfang for at trænge igennem i en knaldhård musikverden, er der ingen tvivl om, hvor hjertet ligger. Selv om det koster en mindre formue i flybilletter, er Nuuk udgangspunktet for den internationale, musikalske karriere, som hun deler med sin belgiske kæreste gennem 10 år, Jan de Vroede. Han har boet i en lang årrække i Grønland og har været medlem af det populære rockband Chilly Friday, ligesom han har komponeret musikken til spillefilmen»nuummioq«produceret af Grønlands første eget filmselskab»3900 Pictures«, der formåede at få filmen med på den berømte Sun dance Film Festival i sommer. Det var Jan de Vroede, som oprindeligt inspirerede til det musikalske spor hos Nive, der har en master i visuel antropologi fra Goldsmith s University i London, en bachelor i political science fra Carleton University i Ottawa og har gennemført et års studier ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet. sit eget MusikuNivers Suluk møder Nive Nielsen til et interview en sensommerdag i København få dage før hun skal returnere til Grønland efter flere måneder med passet flittigt fremme i utallige lufthavne. En hjemkomst, der skal fejres med, at en god bekendt kommer Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 13

forbi og tilbereder lammesuppe. Så er man landet rigtigt. Det sorte hår er bundet i en lang hestehale, som snor sig rundt om halsen og ned foran brystet. Latteren ligger lige for. Det gør smilet også. Der bliver ikke slynget standardbemærkninger ud. Man aner en søgen og samtidig en blufærdighed. En personlighed, som rummer et kunstnerisk dyb og en skarp hjerne. Egenskaber, der kan frembringe musikalske udtryk, man ikke vidste eksisterede, før man hører det. Jeg er vokset op under trygge forhold hos min mor. En meget typisk Nuukopvækst i en stor boligblok. Min mor er musikinteresseret og har en stor cd-samling, men spiller ikke selv. Det gør alle til gengæld på min fars side, selv om jeg aldrig har haft særlig meget kontakt til ham. Jeg begyndte først sent at spille. Det skete på Carleton University. Min kæreste syntes, at jeg skulle foretage mig andet end blot at studere og forærede mig en rød ukulele. Jeg havde kun råd til fire undervisningstimer og lærte fire-fem greb i løbet af 14 dage. Herfra tog jeg så selv fat. Jeg har aldrig modtaget sangundervisning. Sang indeholder en masse regler, som selvfølgelig ikke er forkerte. Men det har også en værdi for det personlige udtryk, når man går sine egne veje. Derfor følger mine sange ikke normale retningslinjer. De er meget atypiske. De fleste musikere, som jeg spiller med, er uddannede, og de siger ofte, at jeg laver om på rytmerne på en underlig måde. Men jeg synes, det lyder naturligt. Den evne vil jeg gerne beholde: At kunne overraske uden at det lyder unaturligt, fortæller Nive Nielsen, der mange år efter de første akkorder på ukulelen og sangskrivning for egne ører, indspillede et par sange med sin kæreste Jan de Vroede, som med succes blev lagt på itunes. Herefter er det på rekordtid gået slag i slag for parret, der ofte allierer sig med den canadiske multimusiker, Lisa Camble, men ellers samarbejder med musikere i de verdensdele de turnerer i. Det er ikke tid til at bruge uddannelsen nu. Der er en masse opmærksomhed omkring min musik netop nu. Den skal man bruge. Det vil være svært, ja måske umuligt at forfølge den samme musikalske drøm om 10 år. Nive Nielsens musik tæller en række forskellige stilarter. Alt fra indie, folk, rock, blues og det, som man ikke kan sætte ord på. Et helt særligt udtryk, som har fået tusindvis af lyttere over hele kloden til at spidse ører. Jeg føler egentlig ikke, det er mig, som skriver og komponerer. Det er meget svært at forklare. Der opstår en særlig følelsesmæssig atmosfære, og så kommer det bare tekst og melodi på én gang. Bagefter klipper jeg det sammen for at få det til at harmonere bedre. Til sidst kan jeg sige til mig selv: Er det virkelig mig, der har skrevet den sang. Meget underligt. Jeg kan ikke presse en sang frem ved at sætte mig ned og kommandere mig selv til at skrive. Så kommer der ikke noget. Det skal komme af sig selv. Derfor har jeg altid en diktafon eller mobiltelefon på mig. faren ved ProfiTjAgT Sangteksterne tager som regel udgangspunkt i Nives eget liv. Men der er undtagelser. Som nummeret Olie på»nive Sings«, der er en politisk sang om den bekymring, hun har for konsekvenserne af bl.a. de internationale olieselskabers aktiviteter i Grønland. Jeg er kritisk overfor en olieudvinding og frygter, at Grønland bliver snydt, fordi man forholder sig alt for naivt til realiteterne. At man ikke er klar over, at disse store internationale selskaber kun tænker på at tjene penge. Og hvad de kan påføre Grønland og vores lille befolkning af uheldige forandringer, når tusindvis af udefrakommende strømmer til. Det kræver meget at tackle den slags selskaber. Ikke kun olieselskaber, men også virksomheder, som vil udnytte vores mineraler og Alcoa, som planlægger et aluminiumsværk i Maniitsoq. Disse virksomheder er eksperter i at få folk til at stole på dem. Der burde foretages langt mere research, inden man indgår aftaler med disse selskaber. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal udnytte undergrunden. Men det skal ske på et mere oplyst grundlag overfor befolkningen og politikerne, lyder bekymringen hos Nive Nielsen, der sammen med Jan de Vroede og en række forskellige musikere er i færd med at indspille sange til en ny cd. Det foregår rundt om i verden, hvor de kender personer med studier og indspilningsfaciliteter. Samtidig arbejder de på at få den første cd ud world wide. Der er mange pladeselskaber, som ønsker at udgive vores cd. De står i kø. Men vi vil ikke samarbejde med hvem som helst. Vi skal først kende selskabet godt og føle os trygge. Det er nødvendigt, hvis vi skal samarbejde og opnå det bedste musikalske resultat, siger Nive Nielsen, som trods berømmelsen ikke kan præstere en velvoksen bankkonto. Det løber rundt, men vi lever ikke specielt godt af vores musik. Det er hårdt arbejde, og mange skal aflønnes. Dertil kommer store udgifter til transport og overnatning. Det skyldes ikke mindst, at vi har valgt at blive boende i Grønland. Det skal kunne lade sig gøre. Det burde ikke være nødvendigt at bosætte sig i Danmark for at pleje en international karriere. BidT Af rejselivet Når Nive Nielsen og Jan de Vroede drager på landevejen, kan det være for at spille i alt fra små klubber til festivaler med tusindvis af tilhørere. Jeg kan lide kontrasten, og det er en god»øvelse«. Der er stor forskel på at spille i et lille lokale og på en stor scene. Vi kan spille både højt og lavt. Alt efter situationen. Derfor er vores koncerter meget forskellige. Mange vil givetvis føle det hårdt at turnere så flittigt som Nive Nielsen. Men sangstjernen elsker at være på farten. Det er nærmest som om hun udlever barndomsdrømmen om et liv som eventyrer. Det var en meget romantisk drøm, men også i dag har jeg hele tiden lyst til at rejse. Man ved ikke, hvad der sker i livet. Så det gælder om at opleve så meget som muligt. Det er vildt fedt at komme rundt og spille og møde nye folk. Undervejs lærer jeg meget, og bliver dermed rigere. Jeg får mange perspektiver på tilværelsen, når jeg ser, hvordan andre folk og kulturer har deres egen måde at leve på. Det er nødvendigvis ikke værre eller bedre. Det er bare anderledes, og det får mig til at se på min egen kultur på en anden måde. Det er meget fascinerende, siger Nive Nielsen, der tilskriver kærlighedsforholdet til Jan de Vroede og deres fælles interesse for musikken som en væsentlig del af sin succes. Kærligheden er meget, meget vigtig. Jeg er utrolig heldig, fordi jeg har mødt én, der vil det samme som mig. Jan er endda mere rejselysten end jeg, og han er en stor del af musikken. Han arrangerer sangene med musikinstrumenter. Jeg tror ikke, at min musik var kommet så langt, hvis Jan ikke havde været der. 14

Tina Alonso I don t want to be an ethnic cliché Nive Nielsen, who earlier this year won USA s most prestigious award for Indie Music at the Independent Music Awards, cherishes her Greenlandic affiliation. But the star singer will not use her ethnic origin to promote her music By Christian Schultz-Lorentzen I am from Greenland and I wouldn t dream of changing this. But I don t make Greenlandic music. I am a musician from Greenland. I will not have my music categorized because of my background. It would otherwise help to open some doors here and now, but in the long run it is only the music that counts. I will not be an ethnic cliché. This is why I do not use my Greenlandic origins to promote my music. I present myself as a ukulele-playing Eskimo. In many places in the world they have no idea what an Inuit is. It s different with the expression»eskimo«which I do not consider to be either offensive or politically incorrect, like some of my countrymen do because it isn t the term we use for ourselves. But Eskimo suits me fine. 31 year old Nive Nielsen is presently in the process of conquering the world. In the past half year alone she has held about 60 concerts in Greenland, Europe and America. There are no indications that life on tour and a place in the spotlight will change anytime soon. Certainly not after the song»pirate Song«won USA s most prestigious award for Indie Music, the Independent Music Award, with a panel of judges which included music pioneers such as Tom Waits, Suzanne Vega and M. Ward. Although Nive Nielsen, who has released the CD»Nive Sings«, will not use her Greenlandic roots as an attraction to break through in the tough music world, there is no doubt where her heart lies. Despite the small fortune it costs in fares, Nuuk is the base for the international music career which she shares with her Belgian boyfriend of 10 years standing, Jan de Vroede. He has lived in Greenland for a many years and has been a member of the popular rock band Chilly Friday. He also composed the music for the feature film»nuummioq«produced by Greenland s first very own film company»3900 Pictures«, which brought the film to the famous Sundance Film Festival last summer. Nive, who has a Masters in visual anthropology from Goldsmiths University in London, a bachelor degree in political science from Carleton University in Ottawa and who also studied for one year at Ilisimatusarfik, Greenland s University, was originally inspired to take the path of music by Jan de Vroede. Her own MusicAl universe Suluk meets Nive Nielsen for an interview one day in late summer in Copenhagen a few days before she was due to return to Greenland after several months of flashing her passport in countless airports. A homecoming that will be celebrated by a good friend dropping in and making lamb soup. That s a real homecoming. Her black hair is tied in a long ponytail which winds around her Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 15

neck and down her chest. Her laugh is at the forefront. So is her smile. There are no standard remarks. There is a sense of seeking and of modesty. A personality which contains an artistic depth and a sharp mind. Characteristics that can produce musical expressions you didn t know existed until you hear them. I grew up in a safe environment with my mother. A very typical Nuuk upbringing in a big block of flats. My mother likes music and she has a large CD collection but she doesn t play herself. On the other hand, every one on my father s side of the family plays, although I have never had much contact with him. I started playing late. It happened at Carleton University. My boyfriend thought I should do something else besides studying and he gave me a red ukulele. I could only afford four lessons and learned four or five chords in two weeks. From then on I worked on my own. I have never taken singing lessons. Singing has a lot of rules and there s nothing wrong with that. But there is also a value in personal expression when you go your own way. This is why my songs don t follow any usual guidelines. They are very atypical. Most of the musicians I play with are trained and often say that I change the rhythms in a strange way. But I think it sounds natural. I want to keep this ability to surprise without sounding forced, says Nive Nielsen. Many years after the first chords on the ukulele and writing songs for her own ears, she and her boyfriend Jan de Vroede recorded a couple of songs, which were successfully put on itunes. Things have moved fast since then for the couple who often ally themselves with the Canadian multi-musician Lisa Camble, but otherwise they work together with the musicians that are in the parts of the world where they are on tour. There is no time to use her education at the moment. My music is attracting a lot of attention at the moment. I have to exploit this. It will be difficult, even impossible, to follow the same musical dream in 10 years time. Nive Nielsen s music includes a series of different styles everything from Indie, folk, rock, blues and that which it is not definable. It is a very special expression which has made thousands of listeners all over the world prick up their ears. I don t really feel it is me, who write and compose. It is very hard to explain. A special, emotional atmosphere develops and then it just flows lyrics and music together. Afterwards I splice it together to make a better harmony. At the end I ask myself: Did I really write that song? It s really weird. I can t force out a song by sitting down and commanding myself to write. Nothing comes. It has to come on its own. That s why I always carry a dictaphone or cell phone. THe dangers of seeking ProfiTs The lyrics of the songs are usually based on Nive s own life. But there are exceptions. Like the track»olie«on»nive Sings«, which is a political song about the concern she has for the consequences of multi-national oil companies activities in Greenland. I am critical about oil exploitation and I fear that Greenland will be cheated because we are too naive with regard to the realities. I don t think we are aware that these great multinational companies only think about profits. Or what kind of unfortunate changes can happen to Greenland and our small population when thousands of foreigners flock to the country. It takes a lot to tackle these kinds of companies. Not just oil companies, but also companies that want to exploit our minerals and Alcoa, which is planning to build an aluminium smelter in Maniitsoq. These companies are experts in getting people to trust them. Much more research is needed before contracts are signed with these companies. Don t let it be said that we shouldn t exploit the underground. But it should happen with a well-informed population and politicians, says a worried Nive Nielsen. Together with Jan de Vroede and a series of different musicians she is recording songs for a new CD. The work is taking place around the world where they know people with studios and recording facilities. They are working together to release the first CD worldwide. There are plenty of recording companies that want to release our CD. They are standing in line. But we won t work with just anyone. We have to know the company well and feel secure. This is necessary if we are to work together and achieve the best possible musical result, says Nive Nielsen who, despite her fame, does not have a fat bank account. We can make ends meet, but we don t make an especially good living from our music. It is hard work and a lot of people have to be paid. In addition, transport and accommodation is very expensive. This is not least because we have chosen to stay resident in Greenland. It should be possible. It shouldn t be necessary to take up residence in Denmark if you want an international career. devoted To TrAvelliNg When Nive Nielsen and Jan de Vroede go on the road, it is to play in everything from small clubs to festivals with an audience of thousands. I like the contrast and it is good»practice«. There is a huge difference between playing at a small venue and on a big stage. We can play both loudly and quietly. All according to the situation. That s why our concerts are very different. Many people will probably think that touring as much as Nive Nielsen does is tough. But the star singer loves to be on the move. It is almost as though she is living out her childhood dream of a life as an adventurer. It was a very romantic dream, but I have always wanted to travel, even today. You don t know what is going to happen in your life, so you should experience as much as possible. It is really cool to get around and play and meet new people. I learn a lot on the way and this enriches me. I get lots of different perspectives on life when I see how other people and cultures have their own way of living. It isn t necessarily better or worse. It is just different. And this make me look at my own culture in a different way. It is fascinating, says Nive Nielsen. She gives her love affair with Jan de Vroede and their common interest in music a considerable part of the honour for her success. Love is very, very important. I am incredibly lucky because I have met someone who wants what I want. Jan likes to travel even more than I do and he is a big part of the music. He does the arrangements for the songs. I don t think my music would have got this far if Jan hadn t been there. 16

sullinneqarnerit pitsaasut Taaguutaa nutaajuvoq kisianni misilittakkat ilisimasallu taakkuupput. Umiarsualiviit aqqutigalugit, nassiussanik sullinneqarnermi assartuinermilu sullinneqarnissatit pisariaqartikkukkit, taava Royal Arctic Logistics neqerooruteqarpoq. Soorlu: Timmisartukkut assartuineq Imaatigut assartuineq Umiarsualivinni kiffartuunneqarneq Usingiaaneq aamma usilersuineq Containerinik sullinneqarneq Quersuarmi uninngatitsineq løsninger der flytter sig Navnet er nyt, men erfaringen og ekspertisen er den samme. Har du brug for serviceydelser inden for havneoperationer, spedition og transport, så tilbyder Royal Arctic Logistics løsningen. For eksempel: Luftfragt Søfragt Havneagent Stevedoring Containerhåndtering Lagerhotel solutions on the move The company name is new but the experience and expertise remains. Royal Arctic Logistics offer a solution if you need services within forwarding, transportation or port operations. For instance: Air freight Sea freight Port agent Stevedoring Container handling Warehousing Royal Arctic Logistics tassaavoq suliffeqarfiit Royal Arctic Spedition, Arctic Container Operation aamma Royal Arctic Linieagentur ataatsimuulerlutik kattunnerat Royal Arctic Logistics er en fusion mellem Royal Arctic Spedition, Arctic Container Operation og Royal Arctic Linieagentur Royal Arctic Logistics is a merger between Royal Arctic Liner Agency and Arctic Container Operation Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 17 Royal Arctic Logistics A/S P.O. Box 8432 9220 Aalborg Ø Tel. +45 99 30 32 34 P.O. Box 1629 3900 Nuuk Tel. +299 34 92 90 www.ralog.dk

Living Greenland Living Greenland aamma BoConcept ip Kalaallit nunaanni pisataarniarfimmut anginerpaanut tikilluaqquaatit. Tassani pequttat, Hi-Fi, mutiunerpaat pigivagut Grønlands største bolighus bestående af Living Greenland og BoConcept byder på de nyeste trends indenfor møbler, Hi-Fi og interiør 18

Det Grønlandske Julemærke 2010 / Juullip Nipitittagaa 2010 Støt kulturen og kunsten i Grønland ved at købe og abonnere på Det Grønlandske Julemærke. Nunatsinni piorsarsimassuseq eqqumiitsuliornerlu, Juullip Nipitittagaa pisiarineratigut pisartagaqarnikkullu, tapersersoruk. Henvendelse / Saaffiginnissut: www.schultzboghandel.dk www.christmas-seal.gl, seal@greennet.gl Qullilerfik 2, 6., Postboks 59, 3900 Nuuk, Grønland Tel : (299) 32 13 70 Fax : (299) 32 41 17 Mail : email@nuna-law.gl Web : www.nuna-law.gl Nuna Advokater A/S, reg.nr. A/S 452478 2010 focus: Nuuk Gold Province Nanortalik Gold Province Thule Iron Province Rare Earth Elements Diamonds Photo from Storø Gold Deposit Qingaaq prospect in the background. NunaMinerals A/S Issortarfimmut 1 P.O.Box 790 DK-3900 Nuuk Greenland Phone: +299 36 20 00 Fax: +299 36 20 10 E-mail: info@nunaminerals.com www.nunaminerals.com Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 19

inuit PillugiT NuTAArsiAssAT NAATsuT kort NyT om NAvNe Brief News ABouT NAMes Helene Thiesen Christian Schultz-Lorentzen Helene Thiesenip, 1950-ikkut lartinneranni Nuummi Røde Kors aal- Børnehjemmimi najugaqarsimasup, eqqaamasalikkersaarutini saqqummersinnialerpai. Thiesen meeqqat 16-it ilagisimavaat politikkimik tunngavilimmik misileraanermi, tamatumani siunertarineqarsimalluni qallunaat naleqartitaat malillugit kalaallinik atuartunik maligassiuisussanik kinguaariinnik nutaanik pilersitsinissaq. Suliniut, peqataasunut alianartumik kinguneqartoq, qallunaallu filmiliaanni nutaami»eksperimentet«-imi sammineqartoq. Helene Thiesen, tidligere børnehjemsbarn på Røde Kors Børnehjemmet i Nuuk i starten af 1950erne, er på vej til at udgive sine erindringer. Thiesen var blandt de 16 børn, som deltog i det politisk funderet eksperiment, der havde til hensigt at skabe en ny generation af grønlandske eliteelever efter danske værdier. Et projekt, der fik tragiske følger for de medvirkende, og som er temaet i den nye danske film»eksperimentet«. Helene Thiesen, who as a child at the beginning of the 50 s lived at the Red Cross Orphanage in Nuuk, is about to publish her memoirs. Thiesen was one of 16 children who participated in a politicallybased experiment aimed at creating a new generation of Greenlandic elite students according to Danish values. The project, which had tragic consequences for the participants, is the theme of the new Danish film»the Experiment«. Finn Lyngep, palasip, atuakkiortup, inuiaqatigiinni oqallissaarisartup il.il. naqiterisitsisarfikkut Atuagkat eqqaamasalikkersaarummini atuagaq siulleq»et langt liv på tværs«saqqummersippaa. Lyngep anersaava malilluarlugu atuagaq ilanngullugu oqallissaarutaavoq. Qanga pisut soqutiginarsinnaasarput, ullutsinnili pisut atorpavut.»et langt liv på tværs«-imi oqaluttuarineqarpoq atuakkiortup 1933-imiit 1979- imut inuunera. Finn Lyngep atuakkap aappaa allallugu aallartereerpaa. Finn Lynge, præst, forfatter, samfundsdebattør med mere, har på forlaget Atuagkat udgivet første bind af sine Finn Lynge erindringer»et langt liv på tværs«. Helt i Lynges ånd er der samtidig tale om en debatbog. Fortiden kan nok være interessant, men det er nutiden det gælder.»et langt liv på tværs«handler om forfatterens liv fra 1933 til 1979. Finn Lynge er allerede i gang med at skrive andet bind. Finn Lynge, clergyman, writer, social debater and much more has had the first volume of his memoirs»et langt liv på tværs«(a Long Life of Contention) published by the Atuagkat publishing house. In harmony with Lynge s spirit, it is also a debate book. The past may very well be interesting, but it is the present that counts.»et langt liv på tværs«is about the writer s life from 1933 until 1979. Finn Lynge has already started writing the second volume. Leiff Josefsen Nicolaj Coster-Waldau Christian Schultz-Lorentzen Nicolaj Coster-Waldau-p, isiginnaartitsisartup nunat tamalaat filmiliaanni iluatsitsilluarsimasup kalaallimillu isiginnaartitsisartumik, Nukâka-mik nuliallip, Kalaallit Nunaat kajungeraa. Nalunngilluarpaa nuliani qitornatillu kalaallinik siuleqartut. Isiginnaartitsisartup 40-nik ukiullip, filmini 25- ini peqataasimasup, sinnattoraa sivisunerusumik Kalaallit Nunaanni najugaqarnissani. Aappariit panii marluk allivallaartinnagit. Nikolaj Coster-Waldau, machoskuespiller med succes i internationale filmproduktioner og gift med den grønlandske skuespiller Nukâka, har et varmt hjerte for Grønland. Han er bevidst om sin hustru og børnenes grønlandske rødder. Den 40-årige skuespiller, som har medvirket i ikke færre end 25 film, drømmer om at bosætte sig for en længere tid i Grønland. Helst inden parrets to døtre bliver for store. Nikolaj Coster-Waldau, macho actor with success in international film productions and husband to Greenlandic actress Nukâka has a warm place in his heart for Greenland. He is aware of his wife and children s Greenlandic roots. The 40 year old actor, who has performed in no less than 25 films, dreams of settling down in Greenland for a longer period and preferably before the couple s two daughters grow up too much. 20

InuIt pillugit nutaarsiassat naatsut Kort nyt om navne BrIef news about names Jens B. Frederiksen Jens B. Frederiksen, Demokraatit siulittaasuat, misissuillaqqissuullunilu takorluuillaqqissuuvoq. Qinersineq kingulleq sioqqullugu amerlaqisut partii ilimagisimanngilaat, partiip iluani qasunartumik pissaaneqarniunnerup kingorna. Demokraatilli iluatsitsipput kingornalu naalakkersuisunngortitseqataallutik. Ukiut aappaata affaa qaangiuttoq Frederiksen oqarpoq: Naalakkersuisunut ilaasortaanermut takorluukkakka eqqupajaarput. Jens B. Frederiksen, formand for Demokraterne, har en veludviklet analyse og forestillingsevne. Inden sidste valg dømte mange partiet ude efter en opslidende, intern magtkamp. Demokraterne beholdt dog skindet på næsen, og blev efterfølgende medlem af regeringen. Halvandet år efter siger Frederiksen: Mine forestillinger om at være medlem af naalakkersuisut har ramt nogenlunde plet. Jens B. Frederiksen, chairperson for the Demokrats has a well developed imagination and analytical sense. Before the last election many thought the political party was finished after a wearing internal struggle for power. However, the Demokrats managed to scrape through and subsequently joined the government. Half a year later, sen says: My notions of what it would be Frederiklike to be a member of naalakkersuisut (the cabinet) have been just about right. Leiff Josefsen Juliane Henningsen Leiff Josefsen Juliane Henningsen, IA sinnerlugu folketingimut ilaasortaq, iluatsilluartumik erninerminut atatillugu sulinngiffeqareerluni, Christiansborgimi suleqqilerpoq. Qallunaat inatsisartuinit sulinngiffeqarallarnerani parteeqataata Sofia Rossenip kingoraaqqavaa, taassumalu maanna isumaliutigaa tullianik folketingimut qinersinermi qinigassanngortinnissani. Juliane Henningsenimut oqaaseq pingaaruteqarnerpaaq tassaalissaaq pilersaarusiorneq. Folketingimut ilaasortaanermi, naalungiarsummullu anaanaanermi saniatigut aamma Inatsisartunut ilaasortaavoq. Juliane Henningsen, folketingsmedlem for IA, er igen trukket i arbejdstøjet på Christiansborg efter veloverstået barselsorlov. Under fraværet i det danske parlament blev hun afløst af partikollegaen Sofia Rossen, som nu overvejer at opstille til næste folketingsvalg. For Juliane Henningsen bliver et af de vigtigste kodeord planlægning. Foruden at være folketingsmedlem og mor til et lille barn, er hun også valgt til Inatsisartut. Juliane Henningsen, Member of Parliament for IA, has started work at Christiansborg again after maternity leave. During her absence from the Danish parliament, she was relieved by IA colleague Sofia Rossen, who is now considering running in the next parliamentary elections. One of the most important buzzwords for Juliane Henningsen will be planning. In addition to being Member of Parliament and mother to a small child, she was also elected to Inatsisartut. Mimi Karlsen Mimi Karlsenip, ilinniagaqarnermut naalakkersuisup, qallunaat nunaanni meeqqat atuarfiat isornartorsiorpaa nunatsinni pissutsinik ajorpallaamik ilinniartitsinerarlugu. Tamanna ajornartorsiortitsisarpoq kalaallit ilinniagaqartut qallunaat peqatitik qallunaat ilinniagaqartitsiviini naapikkaangatigit. Tassani tupigusullutik aperisarput qallunaatut oqalunneq sumi ilinniarsimaneraat. Allaat ilisimaneqanngilaq Kalaallit Nunaanni qallunaat oqaasii ilinniartitsissutigineqartartut. Akerlianik kalaallit Danmarkimik ilisimasaqarluarput. Mimi Karlsen, medlem af naalakkersuisut for uddannelse, kritiserer den danske folkeskole for at undervise for dårligt om grønlandske forhold. Det giver problemer, når grønlandske studerende møder jævnaldrende kammerater på de danske uddannelsesinstitutioner. Her bliver de med undren spurgt om, hvor de har lært dansk. Man ved end ikke, at der bliver undervist i dansk i Grønland, mens grønlændere har et godt kendskab til Danmark. Mimi Karlsen, Greenland s Minister of Education, criticizes the Danish state schools for bad teaching about circumstances in Greenland. This causes problems when the Greenlandic students meet their peers at the Danish educational institutions. They are asked with astonishment where they learned Danish. Danish students do not even know that Danish is taught in Greenland, whilst Greenlanders have a good knowledge of Denmark. Leiff Josefsen Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 21

Hotellet i centrum HOTEL HVIDE FALK Postboks 20 3952 ilulissat +299 943343 22 www.hotelhvidefalk.dk reception@hotelhvidefalk.dk

Nammineq aaliangissavat. Loewe Individual Slim atorlugu illit nammineq Home Entertainment systemit assigiinngitsunik miliuuninit amerlanerusunit ataqatigiissaarnissaanut periarfissaqalissaatit. Qinigassat makkuupput: qalipaatit, ilutsit, skærmit, angissutsit,inissiinissamut periarfissat,nipinut tunngasut allarpassuillu. Periarfissat qinigassallu amerlasuut isumassarsiffigikkit. Med Loewe Individual Slim LED får du mere end en million forskellige kombinationsmuligheder for at designe dit personlige og individuelle Home Entertainment system. Vælg mellem; farver, former, skærmstørrelser, lydløsninger, placeringsmuligheder, stande, rack, netværksforbindelser og teknologier. Lad dig inspirere af mulighederne og mangfoldigheden. Aqqusinersuaq 4. 3900 Nuuk. Tlf. +299 365515. cbe@livinggreenland.gl

Piniagassaq angisoorsuaq Kiliffak manna tikillugu ilimagineqartumit sivisunerusumik uumasuusimasoq ilisimatusarnerup nutaap takutippaa. Nagguaatsoq aappaluttunik meqqulik kalaallit oqaluttuatoqaanni oqalualaavinilu arlaleriarluni eqqaaneqartartoq silap allanngornerata nungutippaa Christian Schultz-Lorentzen Kiliffak ukiuni kvartær-ini nagguaatsoq angisoorsuaq ukiut tusintillit arlallit matuma siorna nungutaavoq. Uumasup angisoorsuup tuugaallip sorlussuani kivillugu Kalaallit Nunaanni narsaannarsuarmi qarlortarsimagunanngilaq. Oqaatsinili suli uumasuuvoq. Tunumi taasarpaat kilivpak, kitaanilu taasarlugu kiliffak. Qangarsuaq piniagassaq angisoorsuaq pillugu eqqaamasat kalaallit oqaluttuatoqaat oqalualaavilu aqqutigalugit eqqaamaneqarsinnaasimavoq. Kiliffaalli uumaannarnissani nammineq sivisuumik sorsuutigaa. Uumasoqatigiit ataatsit Egypten-ip sukaruttorfissaa tikillugu uumasuuvoq, kiliffaalli amerlanerit ukiut 6.000-it siusinnerusukkut nungutaallutik, silap allanngoriartornera nutaaq takkummat. Københavns Universitet-imi Center for Geogenetik-imi ilisimatooq Eske Willerslev USA-mi ilisimatuut atuagassiaanni PNASimi taamatut erseqqissaavoq, kiliffak pillugu ilisimatusarnermi paasissutissanik nutaanik saqqummiussinermini. Ilisimatooq malillugu manna tikillugu ilimagisamit ukiut 12.900-t matuma siorna kiliffak Canadap aamma Alaskap narsaannarsuinit tammarsimanngilaq, sulili ukiuni 2.400-ni uumasuusimalluni. Inuit piniartarnerannit, nappaammit imaluunniit Canadami Hudson-ip kangerliumanersuani ullorissap anarujussuata nakkarneratigut kiliffak nungutaasimasoq pillugu eqqoriaaneq Willerslev-ip ilumuunnginnerarpaa. Uumasup taassuma angisoorsuup anaanit qerisunit dna-mik misissuineq Amerikami Avannarlermi kiliffaap nungutaanera Eske Willerslev-ip ilisimatusarnerani tunngaviuvoq. Kiliffaap tammarnerata silallu kissakkiartornerata imminnut naapinnerat misissuinerup takutippaa, siallertarnera akulikinnerulermat, orpippassuit amerlanerulermata, narsaannarsuillu ikinnerulerlutik. Taamaattumik taamaalinerata nalaani nungutaasimasoq ilimagineqarpoq tassalu ukiut 10.500-t matuma siorna. Tassalu kiliffak Amerikami Avannarlermeersoq. Tassami kiliffaat uumasoqatigiit assigiinngitsut arlaqarput, kingulliillu Sibiriap Kangiani Avannaani Wrangel Island-imi ukiut 4.000-it matuma siorna nungutaavoq. Faraot taamani Egypten-imi pyramidenik sanaartuleruttortut. Kiliffaat taakku ussippaarsuit peqatigalugit qeqertami immikkoortinneqarput, silap allanngoriartornerata nunap pissusaa uumaniarnermilu atugassarititaasut allanngortimmagit. Allatut oqaatigalugu silap pissusaanut uumasut naleqqussarput, naggataagullu nunguinnarsimallutik, København-imi Zoologisk Museum-imi zoologi Kim Aaris-Sørensen oqarpoq. uumasut angalaannartut Kiliffaat amerlanerpaagamik Europap Avannaani, Asiami aamma Amerikami uumasuupput. Ukiulli 21.000-it matuma siorna ukiut sermersuaqarfiit qaangiukkiartulermata avannarpariartorpoq, tamaani kingullermik uumasuulerluni. Piffissami tassani uumasoqatigiit arlallit nungupput, ilaatigut siissisoq meqqulik, tuttorsuarujussuit, nannut qaarusummiut uumasorujussuillu allat. Sumiiffinni amerlasoorpassuarni kiliffaat saanikui nassaarineqartarput, piniakkatullu assingi Europami qaarusunni qalipakkani assilineqartarsimallutik. Sibiriami Beresovka-mi tusaamaneqarnerpaaq parilluarneqarnerpaarlu nassaarineqarpoq, ukioq 1900 nunami qeriuaannartumi kiliffak ilivitsoq nassaarineqarmat. Tamatuma kingorna nunami qeriuaannartumi kiliffaat qerisut arlallit nassaarineqartarput. Indianerit inuillu kiliffanniartarsimasut arlalinnik uppernarsaatissaqarpoq. Qiperukkani assigiinngitsuni 100-t missaanni piffissap ingerlanerani Kalaallit Nunaanni katersorneqartarsimasuni Kalaallit Nunaata Kitaata Avannaani ataaseq akuusoq nassaarineqarsimavoq, kiliffaat marluk assilineqarsimallutik. Naak kiliffak Kalaallit Nunaanni uumasuusimasoq ilimagineqanngikkaluartoq. Kiliffak pillugu oqaluttuarineqartartut inunnit kingornussaasimagunarput qanga Alaskamit Kalaallit Nunaannut ingerlaarsimasunit, oqaluttuarisaanermik allaaserinnittartut amerlanerit isumaqarput. Taamani inuit nunap immikkoortuinut siammarsimanngikkallarmata, nunalli issittut ataatsimut piniarniarfiugallarmata, Amerikami Avannarlermi nuna issittoq kilometerinik tusintilinnik arlalinnik isorartussuseqarallarmat. Kalaallit Nunaata eqqarsartarnikkut politikikkullu aaqqissuunneqarnissaa sioqquterujussuarlugu. Kiliffaallu Kalaallit Nunaanni uumasuusimanerannik uppernarsaatissanik amigaateqarnermi taakku saanikuinik suli nassaartoqarsimannginnera pissutaasimanerpa? Ukiut 4.000-it matuma siorna umimmaat Kalaallit Nunaannut anngummata kiliffak Amerikap Avannaata Kitaani Nunavummilu nungussimavoq. Kiliffak siusinnerusukkut nunassissi- 24

kal K i l i f f a k Tunumitaaneqartarpoq kilivpak,kitaanilutaaneqartarlunikiliffak.oqaatsitaqqutigalugitqanganagguaatsuusimasoq uumaannarsinnaasimasutut oqaatigineqarsinnaavoq. Dk Påøstgrønlandskkaldes mammuttenkilivpakogi Vestgrønlandkilivak.Den forhistoriskeelefantharsåat sigeoverlevetgennemordet. GB InEastGreenlandicthe mammothiscalledkilivpakand inwestgreenlandickilivak.the pre-historicelephanthaslived oninwords,sotospeak. masuuppat taakkunannga takussutissanik Kalaallit Nunaanni qangarsuarli nassaartoqarsimassagaluarpoq. Kiliffaalli pillugit oqaluttuatoqqat oqalualaallu nassaassaammata tupinnartortaqanngilaq. Inuk nutaaliaasoq aatsaat ukiut 40.000-it matuma siorna saqqummerpoq, taamaattumik ukiuni tusintilinni arlalinni inuit kiliffaallu uumasoqatigiissimapput, zoolog Kim Aaris-Sørensen nassuiaavoq. neqerpassuit Kiliffaap Kalaallit Nunaanni uumasuusimaneranik ilisimatuut ilumuunnginneraasaraluartut, uumasoq taanna pillugu oqaluttuat Kitaani Tunumilu oqaluttuatoqqani oqalualaanilu amerlasoorpassuupput. Kalaallit Nunaanni kiliffaat pillugit kalaallit oqaluttuarisartagaat atuagassiami Grønland-imi aaqqissuisuusimasoq Keld Hansen allaaserisaqarsimavoq. Nunaqarfimmi Diskofjord-imi inuerunnermi piniartoq oqaluttuaraa, uumasorujussuup najungasuanik taamani nassaarsimasoq immaqa kiliffammit pisoq Aasiaat Akulliillu akornanni. Nuullu Kangerluani nunaqarfimmi inuerunnermi Qoornumi 1950-ikkunni tusarneqarsimavoq sermip iigarnerata kingorna svenskeq nagguaatsumut assingusumik angisuumik takusaqarsimasoq, taannalu inuit kiliffammik taagorsimavaat. Kalaallit qangarsuaq kiliffak pillugu oqaluttuaat atuakkiortup, oqaluttuarisaanermik allaaserinnittartup eqqumiitsuliortullu Jens Rosing-ip oqaluttuareqqippaa, nerisassat mamartut pillugit inuit oqaatsimik manna tikillugu atortagaannik nassuiaammik imalik. Tamatumani pineqarpoq Kuuitsip Tunumi Kulusumeersup oqaluttuaa. Taamani inuit nunaannakkut piniarniartarallarmata, inuussutissanik piumaneqarluatunik imaq piniarfigineqarneq ajorallarmat tassalu Alaskamit Kalaallit Nunaannut nunassinnissaq sioqqullugu. Kilivpak pisarineqaraangat neqaalu nerineqaraangat piffissami sivisuatsiaami saanikui uninngatiinnarneqartarput, Kuuitsilu 1932-mi toqusoq ima nangilluni oqaluttuarpoq:»kingorna takusaqqikkaanni saanikui neqqaqqittarsimapput, neqaalu aappassaanik nerineqartarluni. Pingajussaanik neqqaqqikkaangami neqaa annikinnerusarpoq. Pingajussaanik nerinerata kingorna saanikuilu iginneqaraangata kaneq pinngortoq takuneqarsinnaasarpoq, taannalu kiliorlugu nerineqartarpoq kanerlu kingulliulluni kilivpak-mit mamarsaatigineqartarpoq, tamatumami kingorna saanikui neqqaqqinneq ajormata. Tamatuma kingorna ukiorparujussuit matuma siorna ima oqaasinnaaqartoqarsimavoq: Saanikut neqqaqqissagaluaramik. Nerisat mamarluinnaraangata taama oqartarpugut«. Sagdluaq Coliville River-imeersoq pillugu oqaluttuaq Alaskami inunnit eqqaamaneqarpoq, nunani issittuni ilisimasassarsiortartoq Knud Rasmussen 1923-mi oqaluttuunneqarmat qangarsuaq qeqertat nunavinngortut pillugit. Tassani inuit uumasunik angisuunik piniartarput, maannakkut peerussimasunik. Uumasut taakku annersaat tassaavoq kiliffak, nunami narsaannaasumi saanikui sumi tamaaniittarlutik, tuugaavilu ima angitigalutik, angutip allaat kivinneq sapingajattarlugit. Aarrit tuugaavinit pitsaanerujussuupput. Saanikui sakkuliarineqartarput, atortuliarineqartarlutik assigiinngitsunillu sanasoqartarluni. Suullu tamarmik kiliffaat tuugaavinit sananeqarsimasut aarnuatut illersuutitut sunniuteqartarput, Sagdluaq oqaluttuarpoq. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 25

kal K i l i f f a a t uumasoqatigiitassigiinngitsutarlaqarput.amerikamiavannarlermiuumasuusoqukiut10.500-tmatumasiornanunguppoq. Sibiriamiliuumasoqatigiitimmikkoortinneqarsimasutukiut4.000-it matumasiornatikilluguuumasuupput. Dk Mammuttenbestodafflereforskelligearter.Dennordamerikanske uddødefor10.500årsiden.isibirienholdtenisoleretflokstand indtilfor4000årsiden. GB Thereweredifferentspeciesofmammoths.TheNorthAmerican speciesdiedout10,500yearsago.insiberiaanisolatedflockheld outuntil4000yearsago. Et mægtigt jagtdyr Ny forskning viser, at mammutten levede længere end hidtil antaget. Det var klimaet, som gjorde en ende på den rødhårede elefant, der optræder i flere grønlandske sagn og fortællinger Af Christian Schultz-Lorentzen Mammutten kvartærtidens store elefant uddøde for flere tusinde år siden. Stødtandsmastodonten har formentlig aldrig løftet snablen og gjaldet over sletterne i Grønland. Men den lever stadig i ordet. På østgrønlandsk kaldes sagndyret kilivpak og i Vestgrønland kilivak. Erindringen om fortidens prægtige jagtdyr har formået at holde sig i live gennem grønlandske sagn og fortællinger. Selv kæmpede mammutten længe for sin overlevelse. En enkelt stamme holdt stand helt op til Egyptens storhedstid, mens de fleste mammutter bukkede under 6000 år tidligere, da nye klimaændringer slog igennem. Det fastslår professor Eske Willerslev fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet i det amerikanske videnskabstidsskrift PNAS, hvor han har offentliggjort nye forskningsdata om mammutten. Ifølge professoren forsvandt mammutten ikke som hidtil antaget for 12.900 år siden fra Canada og Alaskas vidtstrakte tundraer, men vandrede rundt i yderligere 2400 år. Samtidig afmonterer Willerslev teorierne om, at det store dyr uddøde som følge af menneskets jagt, sygdom eller en altødelæggende kæmpemeteor, der styrtede ned ved Hudsonbugten i Canada. 26

Eske Willerslevs forskning om den nordamerikanske mammuts endeligt baserer sig på undersøgelser fra dna af frosne ekskrementer fra det store dyr. Undersøgelserne viser et sammenfald mellem mammuttens forsvinden og stigende temperaturer, som betød mere nedbør og skov og færre store græssletter. Derfor må det antages, at den uddøde omkring det tidspunkt for 10.500 år siden. I hvert fald den nordamerikanske variant af elefanten. Der fandtes nemlig flere forskellige arter af mammutter, og de sidste uddøde for blot 4000 år siden på Wrangel Island i Nordøstsibirien. Det var mens faraoerne byggede pyramider i Egypten. Mammutarten blev sammen med en gruppe bisoner isoleret på en ø, da klimaændringerne ændrede landskabet og levevilkårene. Resultatet blev, at begge dyrearter blev stadig mindre. Med andre ord tilpassede dyrene sig de nye klimatiske forhold, indtil de til sidst bukkede under, siger zoolog Kim Aaris-Sørensen, Zoologisk Museum i København. et dyr på vandring Mammutten levede på sit højdepunkt så sydligt som i Nordeuropa, Asien og Amerika. Men efterhånden som istiden aftog for 21.000 år siden, bevægede den sig længere mod nord, som blev dyrets sidste bastion. I samme periode forsvandt en række andre dyrearter som blandt andet det behårede næsehorn, kæmpehjorte, hulebjørne og tilsvarende kæmpedyr. Der er fundet knogler af mammutter utallige steder, ligesom de som jagtbytte er gengivet i europæiske hulemalerier. Det mest berømte og velbevarede fund er fra Beresovka i Sibirien, hvor en hel mammut i år 1900 blev gravet ud af permafrossen jord. Senere er der fundet flere frosne eksemplarer. Der findes adskillige beviser for, at såvel indianere som inuit jagede mammutter. Af de omkring 100 forskellige snorefigurer, der i tidens løb er indsamlet i Grønland, findes en enkelt fra det nordvestlige Grønland, der forestiller to mammutter. Det til trods for, at mammutten formentlig aldrig har levet i Grønland. Fortællingerne om dens eksistens anses som en overlevering fra de inuitter, der i sin tid rejste fra Alaska til Grønland, mener de fleste historikere. Dengang hvor inuit ikke var delt op i geografiske lande, men hvor arktis var en sammenhængende jagtmark, der strakte sig tusinder af kilometer hen over det nordamerikanske Arktis. Længe før Grønland blev en mental og politisk konstruktion. Men skyldes de manglende beviser for mammutter i Grønland blot, at man endnu ikke har fundet skeletter af dem? Mammutten var uddød i Nordvestamerika og Nunavut, da moskusoksen kom til Grønland for godt 4000 år siden. Hvis mammutten var indvandret tidligere, havde man for længst fundet spor af dem i Grønland. Men det er ikke mærkeligt, at der findes sagn og historier om mammutter. Det moderne menneske dukkede først op for cirka 40.000 år siden, så i mange årtusinder levede man side om side med mammutterne, forklarer zoolog Kim Aaris-Sørensen. masser af Kød På trods af forskernes afvisning af mammutters tilstedeværelse i Grønland, florerer historierne om dyret i flere grønlandske vest- og østgrønlandske fortællinger og sagn. Den tidligere redaktør af tidsskriftet Grønland, Keld Hansen, har i en artikel skrevet om de grønlandske mammut-historier. Han beretter kal Kiliffakqangainunnitpiniarumaneqarluartarsimavoq. Dk Mammuttenvareteftertragtetjagtbytteforfortidensmennesker. GB Themammothwasapopularbeastofpreyforhumansinthepast. om en fanger fra den nu nedlagte bygd Diskofjord, der engang fandt et sort ribben af et kæmpedyr måske en kiliffak i området mellem Aasiaat og Akulliit. Og i den ligeledes nedlagte bygd Qoornoq i Godthåbsfjorden havde man i 1950-erne hørt, at en svensker efter en kælvning ved indlandsisen skulle have set et stort elefantlignende dyr, som befolkningen havde kaldt kiliffak. Forfatteren, historikeren og kunstneren Jens Rosing genfortæller i en af sine bøger en oldgammel, grønlandsk beretning om mammutten, der samtidig indeholder forklaringen på et stadig anvendt inuitudtryk for et godt måltid mad. Det drejer sig om en historie af Kuuitsi fra Kulusuk i Østgrønland. Fra den gang inuit var landjægere og endnu ikke anvendte havet som sit foretrukne fødekammer altså inden indvandringen fra Alaska til Grønland. Når man havde nedlagt en kilivpak og spist kødet, lod man knoglerne ligge en stund, og Kuuitsi, der døde i 1932, fortsætter:»når man senere så efter, var kødet igen vokset ud på knoglerne, og man spiste kødet for anden gang. Den tredje gang kødet igen voksede ud, var der ikke så meget af det. Når man for tredje gang havde spist kødet og slængt knoglerne fra sig, så man, at der dannede sig rim på dem, og det skrabede man af og spiste og rimen var det sidste, man kunne nyde af kilivpak, for senere voksede der ikke mere kød ud på knoglerne. Siden dengang for umindeligt mange år siden har man haft det mundheld, der lyder: Bare der voksede kød ud på knoglerne igen. Det siger vi, når maden har smagt os særligt godt.«fra inuit i Alaska kendes blandt andet historien om Sagdluaq fra Coliville River, der i 1923 fortalte polarforskeren Knud Rasmussen om engang for længe siden, hvor øerne blev til fastland. Her jagtede mennesket et storvildt, som ikke længere eksisterede. Det prægtigste af disse dyr var kiliffak, mammutten, hvis skeletter lå overalt på tundraen, og hvis stødtænder var så kolossale, at én mand dårligt kunne løfte dem. De var endnu bedre end hvalrostand. Man lavede våben, redskaber og forskellige brugsting af dem. Og alt, hvad man lavede af mammuttand havde en amulets beskyttende virkning, fortalte Sagdluaq. Suluk #05 #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 2010 27

A mighty beast of prey New research shows that the mammoths survived longer than was previously thought. It was the climate that finished off the red-haired elephant that appears in several Greenlandic legends and stories By Christian Schultz-Lorentzen The mammoth Quaternary s large elephant died out several thousand years ago. The tusked mastodon has probably never lifted its trunk and trumpeted across the plains in Greenland. But it survives in words. In East Greenlandic, the legendary beast is called kilivpak and in West Greenlandic kilivak. The memory of these splendid beasts of prey has managed to live on through Greenlandic legends and stories. The mammoth fought for its own survival for a long time. One strain held on right up until Egypt s days of glory, while most mammoths had succumbed 6000 years earlier, when new climate changes took hold. This has been demonstrated by Professor Eske Willerslev from the Centre for Geogenetics at Copenhagen University in the American scientific journal PNAS, where he has published new research data about the mammoth. According to the professor, the mammoth did not disappear from the vast tundra of Canada and Alaska some 12,900 years ago, but lived on for 2400 more years. At the same time Willerslev dismantles the theories of the great beasts dying out because of human hunting, disease or a devastating giant meteor that plunged into Hudson Bay in Canada. Eske Willerslev s research about the demise of the North American mammoth is based on studies of DNA from frozen excrements from the great beasts. Studies show a convergence between the disappearance of the mammoths and rising temperatures which resulted in more precipitation and forestation and less grassy plains. It must therefore be assumed that it died out at about that time 10,500 years ago. Or at least that the North American variation of the elephant did. There were several different species of mammoths and the last died out just 4000 years ago on Wrangel Island in North East Siberia. It was while the pharaohs built the pyramids in Egypt. This mammoth species could be compared to a group of bison on an isolated island when the climate changed the landscape and living conditions. The result was that both species of animal got smaller and smaller. In other words, the animals adapted to the new climatic conditions, until they finally succumbed, says zoologist Kim Aaris-Sørensen, Zoological Museum in Copenhagen. a migrating animal In its heyday, the mammoth lived as far south as Northern Europe, Asia and America. But gradually as the ice-age receded 21,000 years ago, it moved further north and this became the animal s last bastion. In the same period, a series of other species died out, among them the woolly rhinoceros, the cave bear and similar giant animals. Mammoth bones have been found in countless places and they are depicted as beasts of prey in European cave paintings. The most famous and well-preserved finds are from Beresovka in Siberia, where a whole mammoth was dug out of the permafrost in 1900. More frozen examples have been found subsequently. There is a lot of evidence showing that both the Indians and the Inuit hunted mammoths. Out of the about 100 different string figures that have been collected over time in Greenland, there is one from North West Greenland that depicts two mammoths despite the fact that the mammoth probably never lived in Greenland. Most historians believe that the stories about its existence come from a legend from the Inuit who in their time travelled from Alaska to Greenland. In those times, the Inuit were not divided into geographical countries. The Arctic was one gigantic, uninterrupted hunting ground that spread thousands of kilometres across the North American Arctic, long before Greenland became a mental or political construction. But does the lack of evidence of mammoths in Greenland simply mean that the skeletons have not yet been found? The mammoth died out in North West America and Nunavut more than 4000 years ago when the musk-ox came to Greenland. If the mammoths had immigrated to Greenland earlier, traces of them would have been found long ago. But it is not strange that there are legends and stories about mammoths. Modern man didn t turn up until about 40,000 years ago, so for many thousands of years men and mammoths lived side by side, explains zoologist Kim Aaris-Sørensen. plenty of meat In spite of researchers dismissal of the idea of mammoths having lived in Greenland, stories of the animal abound in several legends and stories from West and East Greenland. The former editor of the magazine»greenland«, Keld Hansen, 28

kal KiliffaatKalaallitNunaanniuumasuusimaneranniktakussutissaniknassaartoqarsimanngikkaluartoq,uumasoqqangarsuaquumasuusimasoq pilluguoqaluttuateqqumiitsutarlallitpigineqarput. Dk SelvomderikkeerfundetlevnafmammutteniGrønland,findesder flereforunderligehistorieromdetforhistoriskedyr. GB AlthoughnoremainshavebeenfoundofmammothsinGreenland,there areseveralstrangestoriesaboutthepre-historicanimals. has written an article about the Greenlandic mammoth stories. He tells of hunters from the now abandoned settlement of Diskofjord, who once found the large rib bone from a gigantic animal perhaps a kiliffak in an area between Aasiaat and Akulliit. And in the 1950s in the also abandoned settlement of Qoornoq in Godthåb Fjord it had been heard that after a calving of the inland ice, a Swede had seen a large, elephant like animal which the locals had called kiliffak. In one of his books, writer, historian and artist Jens Rosing recounts an age-old Greenlandic story about the mammoth, which also contains an explanation of a still-used Inuit expression for a good meal. It is the story of Kuuitsi from Kulusuk in East Greenland. From the time when the Inuit were land hunters and did not yet use the sea as their preferred larder i.e. before the immigration from Alaska to Greenland. When a kilivpak had been killed and meat had been eaten, the bones were left for a while, and Kuuitsi, who died in 1932, continues:»when you looked later, the meat had grown back onto the bones and you ate the meat for the second time. The third time the meat grew back, there wasn t so much of it. When you had eaten the meat for the third time and thrown the bones away, you saw that there was hoar frost on them and you scraped it off and ate it and the frost was the last you could enjoy of the kilivpak, because no more meat grew on the bones. Since then countless numbers of years ago there has been a proverb that says: If only the meat grew back on the bone again. We say this when the food has tasted particularly good.«from Inuit in Alaska there, is for example, the story about Sagdluaq from Coliville River, who in 1923 told polar explorer Knud Rasmussen about a time long, long ago when the islands became mainland. Then, men hunted big game that no longer existed. The most splendid of these beasts was kiliffak, the mammoth, the skeletons of which lie everywhere on the tundra and with such colossal tusks that one man could barely lift them. They were even better than walrus tusks. You could make weapons, tools and different products out of them and everything you made out of mammoth tusk had the protective effect of an amulet, explained Sagdluaq. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 29

TELEpoint Internetimut attavik kabelitaqanngitsoq Trådløs Internet forbindelse Wireless Internet access Ukunani TELEpointeqarfeqarpoq: Kangerlussuarmi mittarfik Nuummi mittarfik Nuummi Sømandshjemmi Nuummi Café Baristami Her finder du TELEpoint: Kangerlussuaq lufthavn Nuuk lufthavn Sømandshjemmet i Nuuk Café Barista i Nuuk Lækre hotellejligheder med soveværelse med 2 senge TELEpoint is available here: Kangerlussuaq Airport Nuuk Airport Seamen s Home in Nuuk Café Barista in Nuuk Stort køkken med ovn og komfur. Stue med sovesofa og Tv med dekoder samt radio/cd/ DVD. Internet stik mod betaling Toilet med brusekabine og vaskemaskine/tørretumbler. Tæt på restaurant, indkøb, bus. I alt 63 Kvadratmeter. www.yamatek.gl email: kristian@yamatek.gl claus@yamatek.gl jan@yamatek.gl Phone: +299 32 22 77 TMA100310 30

Grønland Oplevelser i Diskobugten Cruise & Hotel Onlinebooking - nemt & billigt, f.eks. 7 dage 5.680 kr. Cruise & Hotel destinationer DISKO LINE Ilulissat Greenland www.diskoline.gl

allatut IttunIK nuannannerit atisalianik nutaanik IsumassarsIffIusarput Af Christian Schultz-Lorentzen Assigiinngitsorpassuit isumassarsiffigi sarpakka. Allatulli ittunik nuannaffinni atisarineqartut isiginiartarpakka, 26-nik ukiulik atisaliortartoq Bibi Chemnitz nunatsinni peroriartorsimasoq oqarpoq, 2006-imilu angutaatini David Røgilds peqatigalugu Århusimi namminerisaminik atilinnik atisaliortalerpoq. Atisalianik takutsisereernerit tamaasa pitsanngoriartorpoq, atisaliortartoq inuusuttoq oqarpoq, ukiumullu atisaliani taaguuteqartippai Black&Raw, taartuullutik annoraaminernik akoqanngitsunik mersugaallutik. Naak ullumikkut Danmarkimi illoqarfiit annersaasa tulliani najugaqaraluarluni, sulinerani arlaatigut Kalaallit Nunaat akuusarpoq. Tujuuluaraativut nunatsinnut eqqaa nartumik assitaqartarput. Kingullermik tupilannik assitarititavut niviarsissap titartarpai. undergrundsfester giver Ideer til nyt tøj Af Christian Schultz-Lorentzen Det er forskelligt, hvad der inspirerer mig. Men jeg kigger meget på, hvad folk har på af tøj ved undergrundsfester, afslører den 26-årige designer Bibi Chemnitz, der er opvokset i Grønland, og i 2006 startede sit eget tøjmærke i Århus sammen med kæresten David Røgilds. Det går bedre og bedre for hver kollektion, siger den unge designer, hvis nye vinterkollektion hedder Black&Raw, som er mørk og rå i materialevalget. Selv om hun i dag bor i Danmarks næststørste by, er Grønland på sin egen måde med i arbejdet. I vores t-shirt prints har vi flere motiver, der minder om Grønland. Senest har vi fået en ung pige til at tegne et print med tupilakker. 32

Ideas for new clothes found at underground parties By Christian Schultz-Lorentzen It varies, what inspires me. But I am very observant with regard to the clothes people wear at under ground parties, reveals Bibi Chemnitz, 26 year old designer. She grew up in Greenland and in 2006 she started her own clothing label in Århus together with her boyfriend David Røgilds. It gets better for every collection, says the young designer, whose new winter collection is called Black&Raw and features dark, rough material choices. Although she lives in Denmark s second biggest town, Greenland is still part of her work in its own way. Several of the motifs in our t-shirt prints are reminiscent of Greenland. Most recently, a young girl has made a print with tupilaks. Suluk #05 #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 2010 33

BLUE WATER GREENLAND Blue Water Greenland blev etableret i Grønland i 1988 og er i dag repræsenteret med egne kontorer i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og via agenter i alle grønlandske hovedhavne. Servicen der tilbydes grønlandske firmaer og privatpersoner omfatter transport af fødevarer og stykgods pr. skib og fly til og fra Danmark såvel som resten af verden. Desuden tilbydes toldbehandling, vareforsikring, oplagring m.v. - en pakkeløsning fra dør til dør inklusiv dokumentation. Udover disse aktiviteter sørger Blue Water for klarering af trawlere og skibe, som anløber de grønlandske havne. Havneagenten arrangerer lodsassistance, kajplads, stevedoring, catering, mandskabsskift, bestilling af diverse forsyninger til skibene såvel som reservation af fly, hotel, m.v. til officerer og besætning. Blue Water optræder som agent for Lloyd s. Blue Water Greenlands veluddannede personale er sammen med Blue Water kontorerne i Danmark og det øvrige udland Deres fragtmæssige forbindelse til hele verden - døgnet rundt. Blue Water Greenland A/S, Industrivej 22, P.O. Box 1380, 3900 Nuuk, Tel.: 325 410, Fax: 325 411, e-mail: bwgnuuk@bws.dk Blue Water 34Greenland A/S, Postboks 250, Muunup Aqquserna, B1319, 3911 Sisimiut, Tel.: 866 365, Fax: 864 470, e-mail: sisimiut@bws.dk Blue Water Greenland A/S, Aron Mathiesenip Aqqutaa 9, Postboks 380, 3952 Ilulissat, Tel: 942 210, Fax: 942 280, e-mail: ilulissat@bws.dk

Uumaniarnissaq kisiat eqqarsaatigaara Qanganisarsiuup nannumik saassunneqareerneratigut ilisimatusarluni ingerlatsivinni isumannaallisaa neq annertusineqarpoq, angalaarlutik sulisut sakkut atornis saannik pikkorissarneqarlutik Christian Schultz-Lorentzen Uumaniarnissaq kisiat eqqarsaatigaara saassunneqarninnilu annernartoqarnera maluginngivillugu. Kingorna aatsaat annernarsivoq, qanganisarsiooq Jens Fog Jensen Tunup avannaani angalaarluni sulitilluni aggustimi nannumik saassunneqarnermini inuunerminik navianartorsioriasaalersoq oqaluttuarpoq. Nannup ilisimatooq taliisigut niuisigullu kiisarpaa, Københavnimi Naalagaaffiup katersugaasivissuaniit suleqataata Bjarne Grønnowip nannup illuinnarsiummik niaquatigut aallaallugu toqunnginnerani, taamaalilluni nunatsinni inuilaarsuarmi ilungersunartorsiorneq ajunngitsumik kinguneqarluni. Jens Fog Jensenip saassunneqarneratigut Naalagaaffiup katersugaasiviata qallunaallu ilisimatusarnermik ingerlatsiviata Zackenbergip angalaarluni sulinermi isumannaallisaanermi periutsit nutarterpaat sakkullu atornissaannut pikkorissaasoqarluni. Ilisimatusarluni ingerlatsivimmi Zackenbergimi aamma eqqarsaatigineqarpoq sulisut angalaarlutik sulisussaatillugit naakkiffissanik pilersitsisoqarnissaanik allatigullu kalerrisaarissutinik ikkussisoqarluni. Taamaalilluni piffissaagallartillugu nannut takupallanneqarsinnaassapput, suaartarlunilu imaluunniit aarlerisaarummik igilluni qimaatinneqarsinnaassallutik. niaquatigut anaavaa Ullumikkut Jens Fog Jensenip Daneborgimi sakkutuut qimussersut Siriusikkut najugaqarfianiit akunnermik ataatsimik umiartorluni ungasitsigisumi inuit najugaqarfigisimasaani nannumik saassunneqarneranit taamaallaat qilekkut amiakkuupput. Ilisimatooq misissueqatini Bjarne Grønnow peqatigalugu gps-it nutaat misilerarniarpaat, Sorsunnersuarmi kingullermi tyskit silasiorfigisimasaanni oqaluttuarisaanikkut qanganisarsiornikkullu misissuiartorlutik timmisartornissartik sioqqullugu. Issittumi kiisortup takkuteriasaarnerani sumiiffianni maniitsumi Bjarne Grønnow uuttortaavoq, Jens Fog Jensenilu allattuileruttorluni. Tassanngaannaq Bjarne suaartoq tusaavara NANOQ, talerpimma tungaanut tikkuaatigaluni. Nanoq takuara. Uanniit meterinik 15-inik ungasitsigisumiippoq. Nikuipallallunga su - aartarlunga qimaatinniaraluarpara. Tunginnulli pangalluserpoq, paasivaralu saassunniaraanga. Eqqarsaannarpunga: Qimaasariaqarpunga. Taamaallaat taamatut eqqarsarnissara angumeraara. Imaassinnaavoq illuapallallunga saneqqutiinnarsimasinnaagaanga, Jens Fog Jensen oqaluttuarpoq, tatsip eqqaanut arpalluni ujaqqamut naakkilluni imaluunniit nannup niuata aappaanik eqqugaalluni. Naluaa. Tatsip killinganeeriasaalerpoq nannup ataani. Niaquatigut tukertarniarsaraara ilami peersinniarsaralugu. Nannup siulliiminik tutisimavaanga qajannaarlunga. Uppatikkut talikkullu kimmarpaanga. Bjarnemut suaartarpunga aallaaqqullugu. Qaatigullu aallaavaa meterinik qulinik ungasitsigisumiit, qungasiatigullu aallaaqqillugu, Jens Fog Jensen oqaluttuarpoq, talimigut kimmarneqarnermigut ikilerneqartoq uppatiminilu talerperlermi itisuumik ikilerneqarluni. Qujanartumilli nannup tuloriai ujaluinik saarnginillu attuinngillat. Mattusersorneqareerluni noqartoornissamullu kapitereerluni Jens Fog Jensen Danmarkimut uterpoq. Nanoq inersimasuunngimmat iluatsitsivunga. Inersimasuusimasuuguni ataatsimik patillunga nungullunga sissorsimassagaluarpaanga, Jens Fog Jensen oqaluttuarpoq. Avaarnanili nunatsinnut suliartoqqinnissani qunuginngilaa. Bjarne Grønnow naapertorlugu ukiut 80 sinneqartut matuma siorna kingullermik inuk angalaarluni sulitilluni nannumit saassunneqarpoq. Taamanikkut eqqumiitsuliortoq saassunneqarpoq. Nannumilli saassunneqarnerminit aniguinngilaq. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 35

kal S a a m e r l e q JensFogJensenaammaBjarneGrønnow nanorlumarlukmissaannikutoqqaassusilik,jensfogimi saassussisoq. Dk TilvenstreJensFogJensenogBjarneGrønnowmed dencirkatoårgamleisbjørn,somangrebførstnævnte forsker. GB OntheleftJensFogJensenandBjarneGrønnowwiththe approximatelytwoyear-oldpolarbearthatattackedthe first-mentionedresearcher. Jeg tænkte kun på at holde mig i live Isbjørneangreb på arkæolog får forsknings institutioner til at opgradere sikkerheden med våbenkurser til deres feltmedarbejdere Af Christian Schultz-Lorentzen Jeg tænkte kun på at holde mig i live og mærkede slet ingen smerter under angrebet. De kom først bagefter, fortæller arkæologen Jens Fog Jensen, der pludselig så sig hvirvlet ind i en kamp på liv og død, da han i august blev angrebet af en isbjørn under feltarbejde i Nordøstgrønland. Isbjørnen nåede at bore tænderne i forskerens arme og ben, inden kollegaen Bjarne Grønnow fra Nationalmuseet i København sendte en pistolkugle gennem isbjørnens hoved, og dermed sikrede dramaet i den grønlandske ødemark en befriende afslutning. Angrebet på Jens Fogh Jensen har medført, at man både på Nationalmuseet og den danske forskningsstation Zackenberg har opgraderet med et våbenkursus og nye sikkerhedsprocedurer ved feltarbejde. På forskningsstationen Zackenberg overvejes det desuden at etablere snubletråde og andre advarselssystemer, når medarbejderne drager i felten. På den måde vil man i god tid kunne opdage en isbjørn og formentlig skræmme den væk med råb eller advarselsskud. slog den I hovedet I dag har Jens Fog Jensen kun arrene tilbage som vidnesbyrd om isbjørneangrebet, der fandt sted ved en forladt inuit-boplads en times sejlads fra Siriuspatruljens hovedkvarter Daneborg. Sammen med forskningsprofessor Bjarne Grønnow ville de afprøve deres gps-udstyr, inden de i forbindelse med et historiskarkæologisk forskningsprojekt skulle flyves videre til en tysk vejrstation fra Anden Verdenskrig. Bjarne Grønnow var i det kuperede terræn i gang med at måle, mens Jens Fog Jensen var optaget af at tage noter, da det arktiske rovdyr dukkede op af intetheden. Pludselig hørte jeg Bjarne råbe BJØRN, mens han pegede til højre for mig. Jeg så straks isbjørnen. Den var ikke mere end 15 meter fra mig. Jeg rejste mig straks op og råbte for at skræmme den væk. I stedet begyndte den at løbe hen imod mig, og jeg var klar over, at den ville gå til angreb. Jeg når lige at tænke: Nu skal jeg eddermame væk. Det er sådan set det eneste, jeg når at tænke. Det kan godt være, jeg bare skulle være trukket lidt til side og lade den passere, fortæller Jens Fog Jensen, der løber ud i vandkanten, hvor han snubler over en sten eller bliver ramt af isbjørnens ene pote. Han ved det ikke. Pludselig ligger han på ryggen i vandet med isbjørnen ovenpå. Jeg prøver at sparke den i hovedet og i det hele taget at holde den væk. Isbjørnen holder mig nede med poterne. Den bider mig i lårene og armene. Jeg råber til Bjarne, at han skal skyde den. Og så skyder han den midt i panden på cirka 10 meters afstand og endnu engang i halsen, fortæller Jens Fog Jensen, der får bidt huller i begge arme og to dybe huller i højre lår. Heldigvis nåede isbjørnens hjørnetænder ikke at flå sig ind til sener eller knogler. Efter at være blevet forbundet og sikret med et par vacciner mod stivkrampe, gik turen for Jens Fog Jensen kort efter tilbage til Danmark. Jeg var heldig, at det ikke var en fuldvoksen isbjørn. Sådan en kunne formentlig have flænset mig i stykker med et enkelt hug, fortæller Jens Fog Jensen, der ikke er mere skræmt end, at han gerne tager til Grønland for at arbejde igen. Ifølge Bjarne Grønnow er det mere end 80 år siden, at en person på en officiel feltrejse blev overfaldet af en isbjørn. Dengang gik det ud over en kunstner. Han overlevede ikke isbjørneangrebet. 36

My only thought was to stay alive The polar bear attack on an archaeologist has caused research institutions to upgrade security with weapons training for their people who work in the field By Christian Schultz-Lorentzen kal U a n i inuitnajugaqarfigisimasaani maneeqisuminanoq saassussisoqarajutsineqarpoq. Dk Detvarhervedden gamleinuitboplads, hvorudsynetbe- grænsesafland- skabetsformer, isbjørnenslogtil. GB Itwashere,atthisold Inuitsettlementwhere theviewislimited bytheformofthe landscape,thatthe polarbearpounced. My only thought was to stay alive and I didn t feel any pain during the attack. That didn t come until afterwards, tells archaeologist Jens Fog Jensen. He suddenly found himself drawn into a fight for life or death when, in August, he was attacked by a polar bear during field work in North East Greenland. The polar bear succeeded in burying its teeth in the scientist s arms and legs before Bjarne Grønnow, a colleague from the National Museum in Copenhagen sent a bullet through the polar bear s head, thereby making sure a sigh of relief could follow the drama in the Greenlandic wilderness. The attack on Jens Fogh Jensen has caused both the National Museum and the Danish research station at Zackenberg to upgrade with weapon training and new security procedures during fieldwork. At Zackenberg research station they are considering putting up trip wires and other warning systems when staff members are in the field. In this way, a polar bear will be detected in advance and it would probably be possible to scare it off with a shout or warning shot. hit It on the head Today Jens Fog Jensen only has the scars to remind him of the polar bear attack which took place at an abandoned Inuit settlement, a one-hour boat trip from Daneborg, the Sirius Patrol s headquarters. He and research professor Bjarne Grønnow were about to test their GPS equipment before flying to a German WWII weather station in connection with an historical/archaeological research project. Bjarne Grønnow was in the hilly terrain taking measurements, while Jens Fog Jensen was busy taking notes when the Arctic predator came out of nowhere. Suddenly I heard Bjarne shout BEAR while he pointed to the right of me. I saw the bear straight away. It was no more than 15 metres from me. I immediately got up and shouted to scare it away. Instead, it started running towards me and I realised it was attacking. I just had time to think: Damn, I have to get away. That was really the only thought I managed to think. Perhaps I should have pulled over to one side and let it pass, says Jens Fog Jensen. He ran out to the water s edge where he tripped over a rock or got hit by one of the polar bear s paws. He doesn t know which. Suddenly he was on his back in the water with the polar bear on top of him. I tried to kick it in the head and just keep it away. The polar bear held me down with its paws. It bit me in the thighs and arms. I shouted at Bjarne to shoot it. And he shot it in the forehead from 10 metres away and put another bullet in its neck, tells Jens Fog Jensen, who had bite holes in both arms and two deep holes in his right thigh. Fortunately, the polar bear s canines had not ripped through tendons or bones. Shortly after being bandaged and given a couple of tetanus shots, Jens Fog Jensen returned to Denmark. I was lucky it wasn t a full-grown polar bear. One of those could probably have ripped me to pieces with a single slap, tells Jens Fog Jensen. He isn t so scared that he wouldn t go back to Greenland again to work. According to Bjarne Grønnow, it is more than 80 years since a person on an official field trip was attacked by a polar bear. That time it was an artist who was the victim. He did not survive the polar bear attack. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 37

Core drilling Transportation Camp solutions Catering Contractor service Construction and plant Maritime tasks Consultancy services Greenland Mining Services A/S Phone +299 32 79 13 Phone +299 64 70 70 www.gms.gl 38

THULE AIR BASE EN UNIK ARBEJDSPLADS I GRØNLAND Greenland Contractors driver det lille basesamfund i Thule - unikt placeret i det nordlige Grønland. Vi beskæftiger ca. 400 medarbejdere inden for talrige spændende jobfunktioner f.eks.: Administration Kantinedrift Lufthavn Ingeniørafdeling Byggeledere IT Klinik Brandvæsen Mekanikere Fritidsaktiviteter Rengøring Indkøb/Lager Teknikere Miljø Håndværkere Læs mere om vores aktiviteter på: www.gc.gl Indiavej 1, Postboks 2669, 2100 København Ø, tlf.: +45 36 34 80 00

kal N u u m m i Qapiarfiusaamiakerliussutsimiktakutitsineq. Dk DemonstrationvedRadiofjeldetiNuuk. Kalaallit Nunaat allannguisutut Ukiut 25-t matuma siorna Kallallit Nunaanni innuttaasut EF-mi ilaasortaanermit anigamik tamanna nunarsuatta oqaluttuarisaanerani aatsaat siullermeertumik pivoq. Isornartorsiuisut oqarput tamanna aningaasaqarnikkut paatsiveerunnermik kinguneqassasoq. Taamatulli pisoqanngilaq GB DemonstrationatRadiofjeldetinNuuk. Susanne Mailand Lauridsen 1982-mi februarip 23-raa. Unnuppoq Nuummilu taarseriikatassimalluni. Nuummi Illorsuup Timersortarfiup silataani biilit sanileriiaarlutik inissinneqarsimapput. Pueqqorneranit igalaat ilusimapput. Timersortarfissuarmi nipilersortoqarpalullunilu nuannattoqarpaluppoq, EF-imummi akerliuniat ANISA nuannapput. EF-imut ilaasortaanissaq pillugu innuttaasunik taasisitsisoqarsimavoq, kalaallillu inuiaqatigiit amerlanerussuteqalaarlutik 53 procentit Europami ataatsimoorfimmit aninissaq toqqarsimavaat. Sinerissami angalaarluni sakkortuumik qineqqusaartoqareersoq, oqallitsitsisoqarluni akerliussutsimillu takutitsisarluni akiuunneq naammassivoq. Qinersinerup inernerata kinguneraa Kalaallit Nunaata 1985-imi februaarip 1-ani EF-imut ilaasortaajunnaarnera, tassalu EF-ip oqaluttuarisaanerani siullersaalluni suleqatigiit kattuffianiit anilluni. Tamanna uagutsinnut pingaaqaaq inuiaat nalliuttorsiorneraat. Siunissarli pissanngatigaarput. Namminersornerullutimmi Oqartussat takutittussanngorpaat taamaallaat allaffissornikkut allannguisoqarsimanngitsoq, aammali Kalaallit Nunaata nunarsuarmioqataaneranut naalakkersuinikkut nunamut pingaarutilik, naalakkersuisunut siulittaasuusimasoq Lars-Emil Johansen naalakkersuinermik suliaqarnermini EF pillugu oqalliseqataasimasoq, oqarpoq. EF-imut akerliusut tassaapput Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sulisartut Partiiat, aalisartut piniartullu kattuffiat KNAPK sulinermillu inuussutissarsiuteqartut kattuffiat SIK. SUleqatigiiffik ANISA pilersippaat. EF-imiiginnarnissamut suliniaqatigiiffimmi EASimi Atassut siuttuuvoq. Aniniartuniit tunngavilersuutit pingaarnersaraat immami pisuussutit nammineq oqartussaaffigilernissaat. Arlalissuarnit ernummatigineqarpoq EF-imi aalisartut Kalaallit Nunaata imar- 40

taani amerlavallaanik aalisagartassinneqarnissaat, Kalaallit Nunaat EF-imi ilaasortaaginnassappat. EF-imiiginnarusuttunit Kalaallit Nunaata ineriartornissaa pineqarpoq. Namminersornerullutik Oqartussat pilersinneqaqqammerput nutaanillu mittarfiliortoqarsimalluni. EF-imiiginnarniartut pingaarnertut tunngavilersuutigaat nunap ineriartortinnissaanut annertuumik suliassaqartoq EF-imi aningaasaqarnikkut suleqatigiiffissuup avataaniitilluni naammassineqarsinnaanngitsut. Inuiaqatigiinni oqallinneruvoq annertuumik saqitsaaffiusoq. Inuit ataatsimiisitsinerni oqallinnernilu nipangerlutik tusarnaar tuuinnanngillat. Oqallinnermi peqataapput, Lars- Emil Johansen oqarpoq. KalaallIt nunaat, eu aalisakkallu EF-imiit aninermut atatillugu Kalaallit Nunaat EU-mut aalisarnissamut isumaqatigiissuteqartussanngorpoq. Isumaqatigiissut malillugu Kalaallit Nunaata aalisagartassat EU-mut tunivai. Aalisarnissamut isumaqatigiissut ukiup 2000-ip tungaanut atuuppoq, ukiulli arfinillit qaangiukkaangata isumaqatigiinniaqqittoqartartusssalluni. EU-kommissionimut isumaqatigiinniarnerit sivisusinnaasarput, Lars Vesterbirk Kalaallit Nunaata Bruxellesimi aallartitaa EU-kommissionimik isumaqatigiinniarnernik ingerlatsisoq oqarpoq. Isumaqatigiinniarnerit sivisuupilussuusarput pingasoriarluni isumaqatigiinniartoqartarpoq taakkulu akornanni ataatsimiinnerpassuusarlutik. Nammineerlunga oqassaguma eqiasuillutalu piareersarluarsimasarpugut. Pitsaasunik isumaqatigiissuteqartarnitsinnut tamanna peqqutaanerpaat ilagaat. Aammami illuatungeriit isumaqatigiinnissamik soqutigisaqarput, nassuiaavoq. Ukiuni tallimani siullerni EU aalisagartassanut Kalaallit Nunaannut ukiumut 210 million kronit missaannik akiliisarpoq, 1990-ikkulli qiteqqunneranniit taakku 283 million kroninut qaffanneqarput. Taarsiullugu EU Kalaallit Nunaata imartaani aalisakkanik 209.000 tonsinik aalisarsinnaalerpoq. 2007-mi aalisarnermut isumaqatigiissut suleqatigiinnermut isumaqatigiissummik taarserneqarpoq, EU aalisagartassanut 120 million kroninik akiliuteqartarluni, sinnerilu 200 million kroninit amerlanerulaartut Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanermut atorneqartassallutik, aningaasallu sunorpiaq atorneqartarsimanersut pillugit sukumiisumik nalunaarusiortoqartassalluni. Taamatut avinneqarnerat EU-p piumasaqarneranik pivoq, isumaqartoqarsimavormi siusinnerusukkut aalisakkanut pappiliaannarmi allassimasunut akiliivallaartoqartarsimasoq tassalu aalisagartassat EU-mi aalisartunit pisarineqarneq ajortut. EU-mi aalisarnermut isumaqatigiissuteqarsimanngitsuugutta Kalaallit Nunaata aningaasat nammineq nassaarisussaagaluarpai. Tapiissutimmi inuiaqatigiit ineriartortinneqarnerannut atorneqartarput. Isumaqatigiissuteqarnitsigut aamma takutipparput inerititaqartumik EU-mut isumaqatigiissuteqarsinnaalluta, Lars Vesterbirk oqarpoq, isumaqarlunilu EU-mik suleqa - teqarneq pingaartuusoq, Kalaallimmi Nunaata nunarsuarmioqatigiinni inissisimanera nukittorsarpaa. olt-mik aaqqissuussineq EF-imit aninermigut Kalallit Nunaat OLT-imik aaqqissuussamut ilannguppoq tassalu nunat nunanit EF-imiittunit nunasiaasimasut kattuffiat, pissarsinarluartumik EU-mik suleqatigiinnissamut isumaqatigiissusiorsimasut. OLT-imut ilaasortaalernermigut Kalaallit Nunaat Europami tuniniaavissuarmut ilannguppoq, anereernerullu kingorna ilaatigut akitsuutitaqanngitsumik EU-mi tuniniaavinnut aalisakkanik tunisassianik milliardilikkaanik nalilinnik tunisisinnaanngorluni. Aamma Kalaallit Nunaat periarfissaqalerpoq nunanut imartaqartunut assersuussinnaanissaminut suleqatissarsiorlunilu. OLT-mi inuiaqatigiit ilisarnaatigaat, nunat assigiiaartumik aningaasaqarnikkut atugassaqarmata. Assersuutigalugu Kalaallit Nunaat avinngarussimaqaluni inissisimavoq, nioqqutissallu avammut tunisaat ataasiinnangajaapput ineriartorteqqikkuminaallutillu, Lida Skifte Lennert, Bruxellesimi Kalaallit Nunaata aallartitaqarfiani pisortaq, oqarpoq. OLT-mi ilaasortaalerneq niuernikkut aaqqissuussineruvoq pitsaanerpaaq, soorlu aamma EU-mi suliniuterpassuarnut ilaasinnaalerluta, taakkumi nunat EU-mi ilaasortaasut suliffeqarfiillu assigalugit kalaallit suliffeqarfiutaasa ingerlatsiviisalu qinnuteqarfigisinnaavaat, nassuiaavoq. Anereernerup kingorna EU-p Kalaallillu Nunaata akornanni suleqatigiinneq ukiuni 25-ni ingerlasimasoq aallartinneqarpoq. Nunani OLT-mi ilaasortaasut akornanni tassaavugut naalakkersuinikkut aaqqissuussaanitsinni EU-mi suliniutinik atorluaanerpaat. Aamma aalisakkanik pisassiisarnitsigut EU-mi naligiinnerusumik suleqataavugut, tapiissutinik pissarsiinnartarata tunissuteqarsinnaallutali, Lida Skifte Lennert naliliivoq, taassumalu siunissami EU-mik taamaalillunilu OLT-mik suleqateqarnerup iluaqutissartaqarnera takusinnaavaa. EU aamma OLT suleqataapput pingaarutillit. Assersuutigalugu avatangiisinut silallu allanngoriartorneranut tunngatillugu. Nunanik OLT-miittunik allanik qanittumik suleqateqarnitsigut misissorsinnaalerparput, nunani imartaqartuni allani silaannaap allanngoriartornera qanoq iliuuseqarfigineqarnersoq, qanorlu upalungaarsimaffigineqarnersoq. Kalaallit Nunaata EU-p avataaniiginnarnissaa apeqqutaavoq ammasoq. Partiit arlallit ilaatigut naalakkersueqataasut Demokraatit kissaatigaat, EU-mi ilaasortaanerup pitsaaqutaasa ajoqutaasalu misissorneqarnissaat. EU-p alliartorneratigut imaalersinnaavoq nunat OLT-miittut immikkut inissisimanerat sunniutaarukkiartussasoq. Nunat EU-mi ilaasortaalersimasut nutaat amerlanerit EU-mi tapiisarnermik aaqqissuussanit arlaqartunit pissarsisinnaanngillat. Taamaattumik Kalaallit Nunaata iluaquserneqaqqinnissaanut akerliusoqarnissaa ilimagineqarsinnaavoq, qanittukkut EU-p Kalaallillu Nunaata akornanni suleqatigiinnissamut nutaamik isumaqatigiissusiortoqalerpat. EU-p piumasarisinnaavaa Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanermut tapiissutaasartut milliuunilikkaat annikillineqarnissaat, tapiissutimmi taakku aalisarnissamut pisinnaatitaaffimmut attuumassuteqanngillat. Taamaattumik isumaqatigiinniarnissaq ilungersunarsinnaassaaq. Aammali Kalaallit Nunaanniit neqeroorutissaqartoqarpoq. Nunarsuup avannaa aatsitassaqarnermigut minnerunngitsumillu uuliaqarnermigut EU-mit pingaartinneqarneruleriaannaavoq, taakkumi kissaatigaat naalakkersuinikkut Issittumut Kalaallillu Nunaannut attuumassuteqalernissartik. Ilaatigut Issittumi Siunnersuisoqatigiinnut Kalaallit Nunaata ilaasortaaffigisaani aallartitaqalernissartik. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 41

taani amerlavallaanik aalisagartassinneqarnissaat, Kalaallit Nunaat EF-imi ilaasortaaginnassappat. EF-imiiginnarusuttunit Kalaallit Nunaata ineriartornissaa pineqarpoq. Namminersornerullutik Oqartussat pilersinneqaqqammerput nutaanillu mittarfiliortoqarsimalluni. EF-imiiginnarniartut pingaarnertut tunngavilersuutigaat nunap ineriartortinnissaanut annertuumik suliassaqartoq EF-imi aningaasaqarnikkut suleqatigiiffissuup avataaniitilluni naammassineqarsinnaanngitsut. Inuiaqatigiinni oqallinneruvoq annertuumik saqitsaaffiusoq. Inuit ataatsimiisitsinerni oqallinnernilu nipangerlutik tusarnaar tuuinnanngillat. Oqallinnermi peqataapput, Lars- Emil Johansen oqarpoq. Kalaallit NuNaat, Eu aalisakkallu Ef-imiit aninermut atatillugu Kalaallit Nunaat EU-mut aalisarnissamut isumaqatigiissuteqartussanngorpoq. Isumaqatigiissut malillugu Kalaallit Nunaata aalisagartassat EU-mut tunivai. Aalisarnissamut isumaqatigiissut ukiup 2000-ip tungaanut atuuppoq, ukiulli arfinillit qaangiukkaangata isumaqatigiinniaqqittoqartartussalluni. EU-kommissionimut isumaqatigiinniarnerit sivisusinnaasarput, Lars Vesterbirk Kalaallit Nunaata Bruxellesimi aallartitaa EU-kommissionimik isumaqatigiinniarnernik ingerlatsisoq oqarpoq. Isumaqatigiinniarnerit sivisuupilussuusarput pingasoriarluni isumaqatigiinniartoqartarpoq taakkulu akornanni ataatsimiinnerpassuusarlutik. Nammineerlunga oqassaguma eqiasuillutalu piareersarluarsimasarpugut. Pitsaasunik isumaqatigiissuteqartarnitsinnut tamanna peqqutaanerpaat ilagaat. Aammami illuatungeriit isumaqatigiinnissamik soqutigisaqarput, nassuiaavoq. Ukiuni tallimani siullerni EU aalisagartassanut Kalaallit Nunaannut ukiumut 210 million kronit missaannik akiliisarpoq, 1990-ikkulli qiteqqunneranniit taakku 283 million kroninut qaffanneqarput. Taarsiullugu EU Kalaallit Nunaata imartaani aalisakkanik 209.000 tonsinik aalisarsinnaalerpoq. 2007-mi aalisarnermut isumaqatigiissut suleqatigiinnermut isumaqatigiissummik taarserneqarpoq, EU aalisagartassanut 120 million kroninik akiliuteqartarluni, sinnerilu 200 million kroninit amerlanerulaartut Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanermut atorneqartassallutik, aningaasallu sunorpiaq atorneqartarsimanersut pillugit sukumiisumik nalunaarusiortoqartassalluni. Taamatut avinneqarnerat EU-p piumasaqarneranik pivoq, isumaqartoqarsimavormi siusinnerusukkut aalisakkanut pappiliaannarmi allassimasunut akiliivallaartoqartarsimasoq tassalu aalisagartassat EU-mi aalisartunit pisarineqarneq ajortut. EU-mi aalisarnermut isumaqatigiissuteqarsimanngitsuugutta Kalaallit Nunaata aningaasat nammineq nassaarisussaagaluarpai. Tapiissutimmi inuiaqatigiit ineriartortinneqarnerannut atorneqartarput. Isumaqatigiissuteqarnitsigut aamma takutipparput inerititaqartumik EU-mik isumaqatigiissuteqarsinnaalluta, Lars Vesterbirk oqarpoq, isumaqarlunilu EU-mik suleqa - teqarneq pingaartuusoq, Kalaallimmi Nunaata nunarsuarmioqatigiinni inissisimanera nukittorsarpaa. Olt-miK aaqqissuussineq EF-imit aninermigut Kalallit Nunaat OLT-imik aaqqissuussamut ilannguppoq tassalu nunat nunanit EF-imiittunit nunasiaasimasut kattuffiat, pissarsinarluartumik EU-mik suleqatigiinnissamut isumaqatigiissusiorsimasut. OLT-imut ilaasortaalernermigut Kalaallit Nunaat Europami tuniniaavissuarmut ilannguppoq, anereernerullu kingorna ilaatigut akitsuutitaqanngitsumik EU-mi tuniniaavinnut aalisakkanik tunisassianik milliardilikkaanik nalilinnik tunisisinnaanngorluni. Aamma Kalaallit Nunaat periarfissaqalerpoq nunanut imartaqartunut assersuussinnaanissaminut suleqatissarsiorlunilu. OLT-mi inuiaqatigiit ilisarnaatigaat, nunat assigiiaartumik aningaasaqarnikkut atugassaqarmata. Assersuutigalugu Kalaallit Nunaat avinngarussimaqaluni inissisimavoq, nioqqutissallu avammut tunisaat ataasiinnangajapput ineriartorteqqikkuminaallutillu, Lida Skifte Lennert, Bruxellesimi Kalaallit Nunaata aallartitaqarfiani pisortaq. OLT-mi ilaasortaalerneq niuernikkut aaqqissuussineruvoq pitsaanerpaaq, soorlu aamma EU-mi suliniuterpassuarnut ilaasinnaalerluta, taakkumi nunat EU-mi ilaasortaasut suliffeqarfiillu assigalugit kalaallit suliffeqarfiutaasa ingerlatsiviisalu qinnuteqarfigisinnaavaat, nassuiaavoq. Anereernerup kingorna EU-p Kalaallillu Nunaata akornanni suleqatigiinneq ukiuni 25-ni ingerlasimasoq aallartinneqarpoq. Nunani OLT-mi ilaasortaasut akornanni tassaavugut naalakkersuinikkut aaqqissuussaanitsinni EU-mi suliniutinik atorluaanerpaat. Aamma aalisakkanik pisassiisarnitsigut EU-mi naligiinnerusumik suleqataavugut, tapiissutinik pissarsiinnartarata tunissuteqarsinnaallutali, Lida Skifte Lennert naliliivoq, taassumalu siunissami EU-mik taamaalillunilu OLT-mik suleqateqarnerup iluaqutissartaqarnera takusinnaavaa. EU aamma OLT suleqataapput pingaarutillit. Assesuutigalugu avatangiisinut silaannallu allanngoriartorneranut tunngatillugu. Nunanik OLT-miittunik allanik qanittumik suleqateqarnitsigut misissorsinnaalerparput, nunani imartaqartuni allani silaannaap allanngoriartornera qanoq iliuuseqarfigineqarnersoq, qanorlu ulapungaarsimaffigineqarnersoq. Kalaallit Nunaata EU-p avataaniiginnarnissaa apeqqutaavoq ammasoq. Partiit arlallit ilaatigut naalakkersueqataasut Demokraatit kissaatigaat, EU-mi ilaasortaanerup pitsaaqqutaasa ajoqutaasalu misissorneqarnissaat. EU-p alliartorneratigut imaalersinnaavoq nunat OLT-miittut immikkut inissisimanerat sunniutaarukkiartussasoq. Nunat EU-mi ilaasortaalersimasut nutaat amerlanerit EU-mi tapiisarnermik aaqqissuussanit arlaqartunit pissarsisinnaanngillat. Taamaattumik Kalaallit Nunaata iluaquserneqaqqinnissaanut akerliusoqarnissaa ilimagineqarsinnaavoq, qanittukkut EU-p Kalaallillu Nunaata akornanni suleqatigiinnissamut nutaamik isumaqatigiissusiortoqalerpat. EU-p piumasarisinnaavaa Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanermut tapiissutaasartut milliuunilikkaat annikillineqarnissaat, tapiissutimmi taakku aalisarnissamut pisinnaatitaaffimmut attuumassuteqanngillat. Taamaattumik isumaqatigiinniarnissaq ilungersunarsinnaassaaq. Aammali Kalaallit Nunaanniit neqeroorutissaqartoqarpoq. Nunarsuup avannaa aatsitassaqarnermigut minnerunngitsumillu uuliaqarnermigut EU-mit pingaartinneqarneruleriaannaavoq, taakkumi kissaatigaat naalakkersuinikkut Issittumut Kalaallillu Nunaannut attuumassuteqalernissartik. Ilaatigut Issittumi Siunnersuisoqatigiinnut Kalaallit Nunaata ilaasortaaffigisaani aallartitaqalernissartik. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 41

Grønland som mønsterbryder Grønland skrev international historie, da befolkningen som det første land opsagde sit EF-medlemskab for 25 år siden. Kritikerne advarede mod økonomisk kaos. Men sådan gik det ikke Af Susanne Mailand Lauridsen kal KalaallitNunaatEF-imitaninissaatainnuttaasunit taasissutigineqannginneraninuummikatersortarfimmi oqallitsitsineq. DkDebatmødeiNuukforsamlingshusforudfor folkeafstemningenomgrønlandsef-medlemskab GB AdebatemeetinginNuuk slocalhallbeforethe referendumaboutgreenland seecmembership. Det er den 23. februar 1982. Det er sent og mørket har for længst lagt sig over Nuuk. Udenfor Godthåbhallen holder bilerne parkeret tæt side om side. Frosten har efterladt sine klare aftegninger på ruderne. Man kan høre musik og glæde inde fra hallen, hvor EF-modstanderne ANISA holder fest. Der har været folkeafstemning om EF medlemskabet, og den grønlandske befolkning har med et snævert flertal på 53 procent af stemmerne valgt at forlade det europæiske fællesskab. Efter en hård valgkamp med kampagneture rundt på kysten, debatmøder og demonstrationer er kampen slut. Valgresultatet betyder, at Grønland pr. 1. februar 1985 ikke længere er medlem af EF, men som det første land i EF s historie forlader samarbejdsorganisationen. For os var det stort en hel folkefest. Men vi var også spændte på fremtiden. Nu skulle hjemmestyret stå sin prøve og vise sig ikke bare at være en administrativ ændring, men også en politisk ændring med betydning for landet og Grønlands internationale forhold, fortæller tidligere landsstyreformand Lars-Emil Johansen, der som politiker var aktiv i EF-debatten. EF-modstanderne bestod af Siumut, Iniut Ataqatigiit, Sulisartut Partiiat, fangernes og fiskernes organisation KNAPK og fagbevægelsen S.I.K. De dannede bevægelsen ANISA (Lad os komme ud). EF-tilhængerne med Atassut i spidsen havde organiseret sig i bevægelsen EAS. Hovedargumentet for udbrydergruppen var, at man ønskede kontrol over havets ressourcer. Mange frygtede, at EF-fiskere ville få for store fiskekvoter i grønlandsk farvand, hvis Grønland forblev medlem af fællesskabet. For EF-tilhængerne handlede det om udviklingen i Grønland. Man havde blandt andet lige fået hjemmestyre og nye lufthavne. EF-tilhængernes hovedargument var, at Grønland stod over for en stor opgave med udvikling af landet, som man ikke ville kunne klare ved at stå uden for det økonomiske fællesskab i EF. Det var en samfundsdebat, hvor fronterne var trukket op. Folk sad ikke bare og lyttede til folkemøderne og debatterne. De deltog aktivt, siger Lars-Emil Johansen. GrøNlaNd, Eu OG fisk I forbindelse med udmeldelsen forhandlede Grønland sig frem til en fiskeriaftale med EU. Med den aftale solgte Grønland fiskekvoter til EU. Fiskeriaftalen var gældende til år 2000 og skulle genforhandles hvert sjette år. Forhandlingerne med kommissionen kunne være langvarige affærer, fortæller Lars Vesterbirk, der som Grønlands repræsentant i Bruxelles stod for forhandlingerne med EU-kommissionen. Det foregik med maratonforhandlinger tre store forhandlingsrunder og en masse møder ind i mellem. Vi var dog flittige og velforberedte, hvis jeg selv skal sige det. Det var en af årsagerne til, at vi fik forhandlet så fordelagtige aftaler hjem. Og så havde begge parter jo interesse i en sådan aftale, forklarer han. 42

De første fem år betalte EU årligt cirka 210 millioner kr. til Grønland for fiskekvoterne, men allerede i midten af 1990-erne var beløbet steget til 283 millioner kr. Til gengæld fik EU lov at fiske helt op til 209.000 tons fisk i grønlandske farvande. Fiskeriaftalen blev i 2007 afløst af partnerskabsaftalen, hvor EU mod fiskekvoter fra Grønland betaler godt 120 millioner kroner for fiskekvoter, mens resten godt 200 millioner kroner gives i støtte til det grønlandske uddannelsesområde med nøje afrapportering af anvendelsen af hver krone. Opsplitningen skyldtes et krav fra EU, som mente, at der tidligere blev betalt alt for meget for papirfisk altså fiskekvoter, som EU-fiskere aldrig fik opfisket. Hvis ikke vi havde haft fiskeriaftalerne med EU, havde Grønland selv skullet finde pengene. Tilskudsmidlerne bliver jo brugt til at udvikle samfundet. Aftalerne viser samtidig, at vi kan samarbejde konstruktivt med EU, siger Lars Vesterbirk, der mener, at EU er en vigtig samarbejdspartner, fordi det er med til at styrke Grønlands position internationalt. Olt-OrdNiNGEN Ved udmeldelsen blev Grønland en del af OLT-ordningen en sammenslutning af tidligere kolonier til EF-lande, som har særligt fordelagtige samarbejdsordninger med EU. Medlemskabet af OLT betød, at Grønland fik adgang til det europæiske fællesmarked og siden udmeldelsen blandt andet har kunnet sælge for milliarder af fiskeriprodukter til EU s markeder uden at betale told. Samtidig fik Grønland adgang til et forum, hvor man kunne sammenligne sig med andre havområder og finde sparringspartnere. udhulet. De fleste nye EU-lande har ikke fuld adgang til en række af EU s støtteordninger. Derfor kan der ventes en vis modstand mod at begunstige Grønland yderligere, når partnerskabsaftalen mellem EU og Grønland skal fornys om kort tid. EU kunne eventuelt kræve en reduktion af milliontilskuddet til uddannelse i Grønland, da støtten ikke har nogen sammenhæng med fiskerettigheder. Der kan således imødeses hårde forhandlinger. Omvendt har Grønland også i denne sammenhæng noget at tilbyde til gengæld. Den nordlige halvkugle er med sine mineraler og ikke mindst olieressourcer blevet opgraderet til et stadig vigtigere fokusområde for EU, der ønsker en politisk, tættere tilknytning til Arktis og Grønland. Blandt andet med repræsentation i Arktisk Råd, hvor Grønland er repræsenteret. kal Ta a m a n i k k u t InatsisartunutilaasortaasoqmaannakkulluSiumut sinnerlugufolketingimutilaasortaq Lars-EmilJohansenEF-imitanineq pillugu: Tamannauagutsinnut pingaaqaaq inuiaatnalliuttorsiorneraat. Dk Daværendelandstingsmedlemog nufolketingsmedlemforsiumut, Lars-EmilJohansenomudmeldelsen afef: Forosvardetstort enhel folkefest. GB FormermemberofGreenland s Landstingandnowmemberofthe DanishParliamentforSiumut, Lars-EmilJohansenaboutwithdrawal fromtheeec: Itwasabigthingfor us atimetocelebrate. OLT-samfundet kendetegnes ved, at landene har meget ensartede økonomier. Grønland ligger eksempelvist langt væk og har en simpel eksport, som er svær at udvikle, fortæller Lida Skifte Lennert, repræsentationschef for Grønland i Bruxelles. Med OLT har vi fået den bedste markedsordning, ligesom vi har adgang til en række EU-programmer, som grønlandske virksomheder og institutioner kan søge på lige fod med virksomheder og institutioner i EU-medlemslande, forklarer hun. Efter udmeldelsen indledtes det samarbejde mellem EU og Grønland, som i år har eksisteret i 25 år. Det har været et bredt samarbejde der har været til fordel for Grønland og Grønlands udvikling. Vi er det OLT-land, som bedst implementerer EU-programmerne i vores politiske system. Samtidig er vi på grund af vores fiskekvoter en mere ligeværdig samarbejdspartner til EU, da vi ikke udelukkende modtager bistand, men også giver noget igen, lyder vurderingen fra Lida Skifte Lennert, der også fremover ser fordele ved samarbejdet med EU og dermed OLT. EU og OLT er vigtige partnere. For eksempel i forhold til miljø og klimaforandringer. Gennem vores tætte samarbejde med de øvrige OLT-lande kan vi undersøge, hvordan man i andre havområder håndterer klimaændringer, og hvordan man imødekommer dem. Om Grønland fortsat vil stå uden for EU, er et åbent spørgsmål. Flere partier, heriblandt landsstyrepartiet Demokraterne, ønsker en undersøgelse om fordele og ulemper ved et EU-medlemskab. Med EU s vokseværk risikerer OLT-landenes særstatus at blive kal M a a n n a k k u t EU-miKalaallitNunaata aallartitaa,lidaskiftelennert: OLT aqqutigaluguniuernikkutpitsaanerpaamikaaqqissuussiffigineqarpugut, soorluaammaeu-misuliniutit arlaqartutilaaffigisinnaallutigit. Dk Grønlandsnuværenderepræsentant ieu,lidaskiftelennert: Med OLTharvifåetdenbedste markedsordning,ligesomvihar adgangtilenrækkeeu-programmer. GB Greenland spresentrepresentative attheeu,lidaskiftelennert: With OCTwehavethebestarrangement withthecommunityandwealsohave accesstoaseriesofeuprogrammes. kal LarsVesterbirk,Bruxellesimi KalaallitNunaataEU-miaallartitarisimasaa: EUsuleqataavoqpingaarutilik,nunarsuarmioqatigiimmi akornannikalaallitnunaatainissisimaneranukittorsarpaa. Dk LarsVesterbirk,Grønlandstidligere repræsentantvedeuibruxelles: EUerenvigtigsamarbejdspartner, fordidetermedtilatstyrke Grønlandspositioninternationalt. GB LarsVesterbirk,Greenland sformer representativeattheeuinbrussels: EUisanimportantpartnerbecause ithelpstostrengthengreenland s internationalposition. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 43

Greenland a pattern breaker Greenland wrote international history 25 years ago when it became the first country ever where the population resigned its EF membership. Critics warned of economic chaos. But that is not how it turned out By Susanne Mailand Lauridsen It is February 23rd, 1982. It is late and darkness has long since descended on Nuuk. Outside Godthåb Recreation Hall the cars are closely parked side by side. Frost has left its clear tracks on the windows. Music and happy sounds are coming from inside the hall, where EEC sceptics»anisa«are having a party. A referendum about EEC membership has just been held and the population of Greenland, with a narrow majority of 53 %, has chosen to leave the European Community. After a tough election campaign around the coast, debate meetings and demonstrations, the battle is over. The result of the referendum means that on February 1st, 1985 Greenland is no longer a member of the EEC, but instead the first country in the history of the EEC to leave the community. It was a big thing for us a time to celebrate. But we were also excited about the future. Home Rule would now stand the test and show that it was not just an administrative change, but a political change that was important for the country and for Greenland s international relations, tells former premier Lars Emil Johansen, who was an active politician in the EEC debate. The EEC sceptics consisted of Siumut, Iniut Ataqatigiit, Sulisartut Partiiat, the hunters and fishermen s association KNAPK and S.I.K, the trade union movement. They formed the ANISA movement (Let s Get Out). EEC supporters, with Atassut in the lead, had organised themselves under the EAS movement. The main argument for the break-away group was the desire to have control over the resources in Greenland s waters. Many feared that fishing quotas given to EEC fishermen for Greenlandic waters would be too high if Greenland stayed in the community. For EEC supporters it was about development in Greenland. Home rule had just been introduced and new airports had just been built. The EEC supporters main argument was that Greenland was facing a great challenge in connection with the development of the country and this could not take place, if Greenland was outside the economic community of the EEC. It was a social debate where the battle lines were drawn. People didn t just sit and listen at the public meetings and debates. They took an active part, says Lars-Emil Johansen. GrEENlaNd, the Eu and fish In connection with withdrawal from the community, Greenland negotiated a fishing treaty with the EU where Greenland sold fishing quotas to the EU. The treaty was valid until 2000 and should be renegotiated every sixth year. Negotiations with the commission could be lengthy affairs, tells Lars Vesterbirk, who as Greenland s representative in Brussels undertook the negotiations with the EU Commission. They were marathon negotiations three great rounds of negotiations and masses of meetings in between. But we worked hard and we were well-prepared, if I do say so myself. That was one of the reasons why we negotiated such good deals. And both sides were interested in such agreements, he explains. For the first five years, EU paid DKK 210 million to Greenland each year for the fishing quotas, but already by the middle of the 1990s the sum had risen to DKK 283 million. In return, the EU was allowed to fish up to 209,000 tons of fish in Greenlandic waters. The fishing treaty was replaced by a partnership agreement in 2007 where the EU pays DKK 120 million to Greenland for fishing quotas while the rest more than DKK 200 million is given as subsidies to the education system in Greenland with precise reporting of how every amount is spent. The split was due to a demand from the EU, which believed too much had previously been paid for paper fish i.e. fishing quotas that were never fished up by EU fishermen. If it wasn t for the fishing treaties with the EU, Greenland would have to find the money itself. The subsidies are spent on development in society. The treaties also show that we are able to work constructively with the EU, says Lars Vesterbirk, who believes that the EU is an important partner because it helps to strengthen Greenland s international position. the OCt agreement When Greenland withdrew from the EU it came under the OCT agreement an association of former colonies of EU countries which have especially advantageous partnerships with the EU. Membership of OCT gave Greenland access to the European Community and since its withdrawal it has been able to sell seafood products for billions on EU s markets without paying tariffs. Greenland also gained access to a forum, where it was able to compare itself to the other countries with territorial waters and to find sparring partners. The OCT community can be characterized by the fact that the 44

kal EF-imitaninissamutakerliussutsimik takutitsineq. Dk DemonstrationforudtrædenafEFfællesskabet. GB Demonstrationforwithdrawalofthe EEC. countries have similar economies. Like Greenland, they are all far away and have a simple export that is difficult to develop, tells Lida Skifte Lennert, Head of Representation for Greenland in Brussels. With the OCT we have the best arrangement for the community, just as we have access to a series of EU programmes which Greenlandic businesses and institutions can take part in on an equal footing with businesses and institutions within the EU community, she explains. After the withdrawal, the EU and Greenland started a collaboration which this year has existed for 25 years. This has been a broad collaboration which has been advantageous for Greenland and its development. We are the OCT country that best implements the EU programmes in our political systems. At the same time we are, thanks to our fishing quotas, a more equal partner to the EU since we do not only receive aid but we also have something to give back, assesses Lida Skifte Lennert. She also sees advantages in working together with the EU, and thereby OCT, in the future The partnership with EU and OCT is important, for example with relation to the environment and climate changes. Through our close cooperation with the other OCT countries we can study the seas in other areas and see how climate changes are dealt with and how to manage them. Whether Greenland will continue to stand outside the EU, is an open question. Several parties, including the coalition party, the Demokrats, want an investigation concerning the advantages and disadvantages of EU membership. With EU s growing pains, there is a risk that the special status of the OCT countries could be watered down. Most new EU countries do not have full access to many of the EU subsidies. Therefore some opposition is expected against further privileges for Greenland, when the partnership agreement between the EU and Greenland is to be renewed in a short time. The EU could perhaps demand a reduction of the DKK millions in subsidies given to education in Greenland, since the support does not have any connection with fishing rights. Negotiations can therefore be expected to be tough. On the other hand, Greenland also has something to offer in this connection. The northern hemisphere, with its minerals and not least its oil resources, has been upgraded to an even more important focus area for the EU, which wants a closer political relationship to the Arctic and Greenland. This could, for example, be through representation in the Arctic Council, where Greenland is represented. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 45

46

PILERINARTUT NUTAAT Paarnartaqarnerit * Sukkukinnerit * Qalipaasigaanngitsut B B D O Aamma tassa Nikoline pikkunartunik arlalinnik mamarluinnartunillu ilitsivinniittoqalerpoq FRYD DIG OVER HVERDAGEN DRØM LIDT MERE OG HUSK AT LEVE LIVET! NYE FRISTELSER Mere frugt * Mindre sukker * Ingen farve Nu er Nikoline på hylderne med nye spændende varianter og en fantastisk smag O-83086-420x280.indd 1 03-09-2010 08:47:00 Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 47

Sidder du godt? tør du læse det med småt... Tel.: +299 70 1234 www.banken.gl I pressen kan vi dagligt læse om krise og økonomiske problemer for erhvervslivet i store dele af verden. Det kan vi ikke mærke i GrønlandsBANKEN. I de lande vi oftest sammenligner os med, er der i det seneste års tid sket en vis opbremsning i pengeinstitutternes lån til erhvervslivet. Også erhvervskunder er begyndt at holde øje med de penge, der placeres i banken. Alt sammen en følge af den økonomiske nedgang, der er sket i resten af verden. Grønlands økonomi er solid og Grønlands erhvervsliv har endnu ikke mærket den globale opbremsning væsentligt. GrønlandsBANKEN er en fullservice bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i sam- arbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc.. Vækst er oftest forbundet med investeringer. Investeringer i bygninger, materiel, varelager osv. GrønlandsBANKEN ønsker naturligvis også vækst for vores kunder og i samarbejde med kunderne, medvirker vi til at finde konstruktive og gode finansieringsløsninger. GrønlandsBANKEN interesserer sig for kunderne og med vores store lokalkendskab, følger vi med i hvad der sker i erhvervslivet. Vi har som mål, at skabe et godt samarbejde med vores kunder og dermed skabe et nært kendskab til kunden og dennes behov. GrønlandsBANKENs kendskab til kundens forretning og de forhold forretningen drives under, herunder særlige geografiske forhold gør at vi hurtigt kan sætte os ind i den specifikke situation og bedst muligt dække kundens behov. Det giver den bedste rådgivning og de hurtigste svar. I GrønlandsBANKEN vil vi leve op til vores mål om kvalificeret rådgivning, hurtige svar og konkurrencedygtige priser. Vi ser nemlig vores kunder som samarbejdspartnere og ikke modparter. Du er meget velkommen til at ringe til os... Med venlig hilsen Erhvervsafdelingen Tlf.: +299 70 1234 rctic_suluk_halvside_1:layout 1 04/10/10 18:22 Side 1 Afhold din konference med direkte udsigt til UNESCO verdensarv Lad os byde på en 5-stjernet konferenceoplevelse? Efter endt konferencedag på Hotel Arctics 5-stjernede konferencecenter, når middagen er indtaget på gourmet restaurant Ulo, byder naturen udenfor vore vinduer på store oplevelser af en helt anden verden. Derefter, når alle sanser er mættet, venter en komfortabel nattesøvn under bløde dyner i senge så komfortable, at du nok skal blive klar til endnu en konferencedag... 250 km nord for Polarcirklen. 4-star hotel / 5-star conference Ilulissat Postboks 1501 DK-3952 Ilulissat Grønland Tel.: +299 94 41 53 www.hotelarctic.com E-mail: booking@hotel-arctic.gl

takusat assilisallu Assit oqaatsinit oqaluttuarnerugaangata All.: Christian Schultz-Lorentzen Assit pitsaanerpaajugaangamik namminneq oqaluttuaqartarput. Assiliivik atorluarsinnaagaanni assiliisup takunnillaqqissusia eqqissillunilu toorsinera oqaatsinit oqaluttuarnerusinnaavoq. Tamanna Leiff Josefsenip sapinngilluarpaa, ukiorpassuarni Sermitsiami maanna tusagassaqartitsivimmi Sermitsiaq.AG-mi assiliisutut sulisimasup. Assit tassaappata allaaserisamut assilisat, inuit assingi, pinngortitamit assilisat imaluunniit inuussutissarsiornermut tunnganerusut, soorlu erngup nukinganik nukissiorfimmik, sanaartukkanik nilluunniit aatsitassarsiorfinoqaluttuartut. Oqaluttuaq maannakkorpiaq oqaluttuarineqartarpoq, Leiff Josefsenillu piffissaq eqqorlugu sumiinnissaq sungiusimavaa. Taamaasilluni ulluinnarni assinik Sermitsiamut AG-mullu pilersuisarpoq kiisalu quppernermut nittartakkamut sermitsiaq.ag-mut. Tusagassaqartitsiviup assiliisua aamma atuisartunit assinik pitsaalluinnartunik perusuttunit inniminniiffigineqartarpoq, soorluttaaq Sermitsiaq.AG Kalaallit Nunaanni assinik annertunerpaanik toqqorsivimmiittuuteqartoq. Link imi sermitsiaq.glimi assinik annertunerusumik takusaqarit. Quppernerni ukunani Leiff Josefsen ip assilisaasa ilai ilannguppavut http://sermitsiaq.ag/photo/ Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 49

BliK OG KliK Når fotos siger mere end ord Af Christian Schultz-Lorentzen Billeder fortæller i bedste fald sin egen selvstændige historie. Fotografens drevne blik og rolige klik formår at udtrykke mere end ord, hvis man forstår at håndtere kameraet. Denne evne mestrer Leiff Josefsen, der i en lang årrække har arbejdet som professionel fotograf for Sermitsiaq nu mediehuset Sermitsiaq.AG. Det uanset om det gælder reportagebilledet, menneskeportrættet, naturmotivet eller mere erhvervsmæssige opgaver som skildringen af vandkraftværker, byggerier og mineanlæggelser. Historien skrives her og nu, og Leiff Josefsen er vant til at være på pletten. Til daglig bidrager han således til aviserne Sermitsiaq og AG samt hjemmesiden sermitsiaq. ag. Medie husets fotograf modtager også bestillingsopgaver for kunder, der ønsker fotoopgaver løst i en topkvalitet, ligesom Sermitsiaq.AG råder over Grønlands mest omfattende billedarkiv. Se mere på linket på sermitsiaq.gl. På disse sider viser vi et udvalg af Leiff Josefsens billeder http://sermitsiaq.ag/photo/ 50

snap When photos say more than words Af Christian Schultz-Lorentzen When it is best, a photograph tells its own story. The results of a photographer s experienced visualization and smooth click are able to express more than words when he or she is skilled in handling a camera. This skill is mastered by Leiff Josefsen, who for many years has worked as professional photographer for Sermitsiaq now Media House Sermitsiaq.AG. This, regardless of whether it concerns news photos, portrait photos, photos of nature or more commercial assignments such as depicting hydro power plants, buildings or construction of mines. History is written here and now and Leiff Josefsen is used to being on the spot. Ordinarily he works for Sermitsiaq and AG newspapers and the sermitsiaq.ag homepage. The Media House photographer also takes commissions from customers for top quality photo assignments. Sermitsiaq.AG has at its disposal Greenland s most comprehensive photo archives. See more on the link at http://sermitsiaq.ag/photo/ Here is a selection of Leiff Josefsen s photos. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 51

Royal Greenland - Committed to Seafood... Royal Greenland er en virksomhed med dybe rødder i den grønlandske kultur og er verdens største leverandør af koldtvandsrejer. Vi har 2000 ansatte indenfor fiskeri, produktion og salg af høj-kvalitets seafood produkter baseret på vores unikke grønlandske råvarer. Royal Greenland is a company with deep roots in the Greenlandic culture and is the world s largest supplier of cold water prawns. We have 2000 employees within fishing, production and sales of high quality seafood products based on our unique Greenlandic raw materials. www.royalgreenland.com

Hotel Maniitsoq Kursuscenter Kun en halv times rejse fra Nuuk finder du Midtgrønlands mest moderne kursuscenter til absolut konkurrencedygtige priser Hotel Maniitsoq har indrettet kursuscenter med udstyr i høj klasse Introduktionspris i 2010 kr. 1.375,- pr. kursusdøgn: Overnatning i enkeltværelse, Lunch, Morgenmad, Eftermiddagsbrød og frugt, Formiddagsbrød, 2 retters aftensmenu. HOTEL MANIITSOQ Box 262 3912 Maniitsoq Tlf. 81 30 35 Fax 81 33 77 hotelmsoq@greennet.gl www.hotelmaniitsoq.gl Anoto - redigeringsprogram giver alle deltagere direkte adgang til at redigere diskussionsoplæg- og med direkte udskrift til printere og farvekopimaskine Internetadgang til alle deltagere Teknikudtag i gulvet uden generende ledninger Øvrige stardardudstyr som i alle andre kursussteder: Powerpoint, lofthængt Whiteboard Overhead Flipover Højttalere Al teknik er tilgængelig i både kursuslokale og samtlige grupperum. Hotel Maniitsoq afholder kun et kursus af gangen med deltagelse af op til 30 personer. Der giver en større service til det ene kursus og valg til at tale med kokken om menu mv. Og husk: Et kursus har altid to sider: Det faglige indhold i kursusdagtimerne og det netværk der etableres uden for Arctic_SULUK_halvside_2:Layout 1 04/10/10 kursustimerne 18:25 hvor der Side hverken 1 skal hentes børn eller købes ind. Vore værelser har direkte udsigt til UNESCO verdensarv Besøg www.hotelarctic.com og se den aktuelle udsigt over Isfjorden dennem vores webcam 4-stjernet miljøbevidst hotel med god mad og gode senge For den aktive rejsende - på arbejde eller på ferie - er nøgleordene komfort, afslapning og kvalitet. Hotel Arctic holder stædigt fast i disse dyder, og med ekstra fokus på det sarte miljø vi er omgivet af, er vi det naturlige valg for de rejsende i vores region, der prioriterer en hoteloplevelse med god mad og en god nattesøvn... med god samvittighed. Tikilluarit. 4-star hotel / 5-star conference Ilulissat Postboks 1501 DK-3952 Ilulissat Grønland Tel.: +299 94 41 53 www.hotelarctic.com E-mail: booking@hotel-arctic.gl

All Starsimik eqqartuineq savallu quttoraa Kalaaleq erinarsullammak Mads Lumholt ilaalu Qinngutsinni igaffimmeeqatigalugit Jens Brønden Sulummi iggassisartorpassuit tusatsiartakkat tusatsiagaanngitsullu ilaasartut ilagaat tusatsiartagaq. Igasu tuunngitsorli, kisianni nunatsinni nuannarineqarluartoq ukioq manna»all Starsimi«TV 2-mi peqataasimasoq. Erinarsornermik unammisoqarmat nunaqqatigiinni ataatsimuulersitsisoq, soorlu taamani 1992-mi EM-eqarmat Danmarkimi taama ataat simuussusermik misigisimasut. Soorlu taamani arsamik EM aallakaatinneqarmat politikkikkut suleqatima sakkortuumik isumallip oqarneratut allaanngilarooq qallunaaqataalluni. Ukiorlu manna kalaallit All Starsimut peqataasut uagut qallunaat Kalallit Nunaanniittut aatsaat taama kalaaliussusermik misigilersimavugut, naatsorsuutigisatsinnit sakkortunerusumik. Tamattami kalaaliuvugut, sms-ikkullu nassiussuinissamut killigititaasut sinnerujussuarlugit nassitsisarluta. Ajugaanissaat qularnaarumanermik. Igaffimmi nerisassiornermik allattoq All Starsimi naleqarani peqataasimasumut Mads Lumholtimut ilaqutaanullu Qinngutsinni najugalinnut pulaarpoq. Angerlarsimaffiat illugiinnik igalaaqqortuujuvoq. Nuup pulammagiaanut alaatsinaattoqarsinnaavoq, immamut isikkivigilluni seqernullu tarrilernera takuneqarsinnaalluni, igalaarujussuullu kangiata nalaaneersumit takuneqarsinnaavoq Ukkusissat qaqqarsua kussangajaaq soorlu isiginnaaruterujussuartut ittoq, qilaap qaamanerata Akianut qinngornerisa qalipaatit allanngorartikkai, qalipaatit nillertumiit aappilasunngortarput soorlu innaanganeq ikumalasutut ilitillugu. Tamakku avatangiiseralugit Sulummik atuartut iggatissavagut. Oqarluaannarta Madsip iggatissavai. Kisianni kisimiinngilaq, nuliami Sarah ikiuutissaaq kingulerassaq isumagissallugu. Taassumalu ikiortigissavaa arfinilinnik ukiulik Silja, ikiuukkusuttorujussuaq, naak ullumiummat aqqusinermi orlulluni qaamigut pullattoorsimagaluartoq. Arfineq pingasunik ukiulik Lucas saninniippoq, kaakujuppugut, attuissanata oqaloqataanerulluta. Ilaqutariiaqqanut appakaassimavunga igallaqqissunut. Igaassat pikkunartut tassaapput kalaallit nerisassaataat qerititsivimmeersut, pinngortitameersut igalaallu saavaneersut. Igalaap saavaneersut pinngorsimapput, Sarah ulloq alla Nuummi inigisaminni igalaap saava soqanngippallaaqimmat aalianger simammat nerisassanut akuutissa- 54

nik naatitsiniarluni. Ilimagisaminit naalluarnerusimaqaat, ilaat tassaapput citronip seernassai (citronmelisse), mynte, basilikum, timian, uanitsuaqqat persillellu aamma allanik peqarpoq. Nutaajupput mamaqalutillu kusassaataalluarlutillu. Illup iluani paarnaqutit sorlaat naatitassat orpissallu karsinut ilineqarsimapput, taakkuuppullu Sarahp inigisami eqqaanni naatissallugit piukkutai. sassaalliutissaq Takkukkama Madsip savap quttoraa nunatsinneersoq igassallugu piareersalereersimavaa. Akuutissaalu marmarsaatit igalaap saavaneersut tamaasa atorlugit quttoqqap aminnersaanut nakkalataarlugit akoorutigisimavai, maannakkullu hvidløgit ilivitsut neqqaarinnersaanut kappussuullugit. Taamaaleriarlugu taratsut qasilitsut, limeoliamillu qaavatigut seernarsaa silaarlugu iffiorfikkut 200 gradinut ikkuppaa. Kilup affaanut nalu naa qut tap akunneranik affaanik sivisussuseqassaaq. Kalaallilli naatitaat taama sivisutigissanngillat. Igasut taakkua marluusut ilaatigut Siljamit ikiorneqallattaarlutik, ruuat, gulerodit naatsiiallu aggorpaat ilitsivimmullu siatsivimmut issorarlugit, savap quttoraata iffiorfikkut uunnerani. Taakku naatitat limeoliamik aamma seernarsaaserneqarput, taratsunik qasilitsunillu akoorlugit. Taava iffiorfikkut allerpaamut ikineqarput, kajortillutik qajoqarluarlutik qalakkumaarmata, sunaaffami mamangaarmata nerilluataarnarumaartut. Neqi qalammat niuneqarpoq, Madsilu kilitsivoq qeqqa pissusissamisut aappaluaarpoq. Tipigeqaaq illinnarlunilu. Sarahp naatitat sassaammagit eqqarput tamarmi tipigissorujussuan ngorpoq. Meeqqat perlilersimapput, tigooqqaavugullu. Ilu moorluinnarpoq kalaallit naatitaat mamaqarnerusutut ittarput, mamarsaatitullu miseraasannguaq dip, crème fraichemik, sennepimik mamarsaatinillu allanik, timianinik, uanitsuaqqanik, persillenik basilikumimillu akusamit sassaalliutigissallugu naleqqutivippoq. Saniatigullu hvidløginik limeoliamillu nammineq iluarisamik akullattaarlugu mamaqutaavippoq. ataata KaKKaNNErpaaq Nerinitsinni oqalorujoorpugut, pinngitsoorneqarsinnaanngitsumillu All Starsikkut pillugit sapaatit akunneri unammiuaarnerit pissanganarluinnartut Nuummeersut peqataaneri pillugit eqqartorpagut. Sarah meeqqallu ulloq taanna Nuummiipput isiginnaarlutik, taamani Madsi anngutinngitsuungajallarmat. Lukas Siljalu qanoq pissangatigisimanertik oqaluttuarivaat, ataatartik peqataanissaminut anngussimanersoq nalusimagamikku, qanorlu unammineq aallartilivittoq tikissimanngitsoq paasigamikku pakatsisimanertik oqaluttuaralugu. Nukillaajallallutillu perusueruttorlutik, tassanngaannaq angutaat nueriataarsimavoq. Takusinnaasimavaat qanoq anertikkartigisoq, peqataaniarluni angummanniartilluni tamaviaarnartumik angalasimalluni, mittarfimmiillu aallakaatitsivimmut apuunniarsuaarsimalluni, pissanganermit sajunnini uisakajaarninilu tamaasa»deep Sleep«atoramiuk qaangerluarpai, tupaallatitsillunilu Kalaallit Nunaat unamminermi ingerlaqqittussanngortillugu. Madsi inoqatiminut sapiitsuliortuinnaanngilaq. Meeraasa Lucas ip Siljallu sapiitsuutigaat. Pisimasoq nuannaarlutik tupaal lannartumillu oqaluttuarimmassuk angutaa killitsilluni qiasun nguvoq. Kinguleraq KaaGip Naqqata akussai: 400 gram dadler 200 gram mandler Alussaatit tallimat rapsolie Appelsinap akuutissaqanngitsup issera qalipaalu Vaniljestangip affaa aserorterluagaq Alussaateeraq ulikkaarlugu affaa kanel Alussaateeraq titarluagaq taratsut qasilitsullu Manniit arfinillit periusissaq: Akuutissat tamarmik manniit minillugit akuleruteqqissaassapput aalaterummik manniillu tassunga akulerunneqassapput. Akuugaq formimut tanitamut kuineqassaaq, iffiorfimmilu minutsit 40-45 missaanni 160 gradinut uunneqassalluni. CrèmEtaata akussai: Deciliteri ataaseq affarlu (1,5 dl.) creme fraiche Vaniljestangip karra/ imaa ilivitsoq Alussaat ulikkaarlugu flormelis Deciliteri ataaseq affarlu (1,5 dl.) qalipak periusissaq: Vanilja flourmelisilu creme fraichemut aalaterunneqassapput, qalipammullu aalateriikkamut akulerunneqassalluni. Creme kaagip naqqanut kuineqassaaq, paarnanillu kigutaarnanik, paarnanik hindbærinillu pinnersaaserneqassalluni. Kingunerileraa kinguleqqamik oqarpallattoqarpoq. Pissa ngaamminerup All Starsimik eqqartuinerit unikaallatsippai, Sarahp Siljallu kinguleqqap kaagitaa piareersarpaat kusassarlugu. Kinguleraq kajumissaarutigissallugu piukkunnarluinnartoq neqeroorutigisinnaavara, mamangaarmat allaat uuma allatap naanerani najoqqutassiaq peqqissaagaq siulliullugu allappara. Suluk neriartoqqusinermut qujavoq kiisalu Lumholtikkut igaffiannut pissarsinartumut Qinngutsinniittumut. Aajunalu kinguleqqap kaagiusup mamarluinnartup najoqqutassiaa. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 55

All Stars snak og lammekølle Med den grønlandske sanghelt Mads Lumholt og Co. i køkkenet hjemme i Qinngorput Af Jens Brønden I en lang række af kendte og ukendte gæstekokke i Suluk hører dagens gæst til de kendte. Ganske vist ikke som kok, men som en af Grønlands helte fra All Stars i TV 2 tidligere på året. Det var en sangdyst, der samlede Grønland på samme måde, som EM i fodbold samlede Danmark i 1992. En af mine politisk rabiate grønlandske kolleger, som jeg dengang så finalekampen med, sagde, at det var helt utroligt så dansk, man kom til at føle sig under EM-transmissionerne. Her tidligere på året fik det grønlandske All Stars kor alle os danskere, der har med Grønland at gøre, til at føle os mere grønlandske, end vi selv havde regnet med. Vi var alle grønlandske landsmænd, og der blev sendt langt flere sms er af sted end tilladt. Bare for en sikkerheds skyld. Jeres udsendte køkkenskriver er på besøg hos All Stars helten Mads Lumholt og hans familie i Qinngorput. Lejligheden har store vinduer til alle sider. Man kan holde øje med indsejlingen til Nuuk og nyde udsigten til havet og solnedgangen, og gennem en enorm vinduesfacade mod øst kan man se op på Ukkusissats overvældende, lodrette fjeldside, der som en gigantisk storskærm gengiver det skiftende lys fra himlen over Akia, fra kølig turkis til flammende rubinrød, som brænder sig op over den stejle, arrede skråning. I disse omgivelser skal vi lave mad til Suluks læsere. Eller rettere, det skal Mads. Men han er ikke alene, for hans kone Sarah hjælper til og har ansvaret for desserten. Og hun får så hjælp af seksårige Silja, der tappert vil være med, selvom hun tidligere i dag fik et fortov i hovedet og en stor bule i panden. Otte-årige Lukas hører til på min side, nemlig til de småsultne, der ikke rører en finger, men snakker en hel del. Jeg er dumpet ned i en hyggelig familie, der har forstand på at samles om god mad. Og god mad er her i huset noget med grønlandsk mad direkte fra fryseren, fra naturen og fra vindueskarmen. Det der med vindueskarmen kommer af, at Sarah under et tidligere besøg i Nuuk, syntes, at der var for bart, hvor de boede, så hun bestemte sig for at dyrke krydderurter i vinduerne. Det er gået over al forventning. Der er citronmelisse, mynte, basilikum, timian, purløg og persille og sikkert mere, som jeg ikke fik øje på. Friskt og velsmagende og særdeles pynteligt. Andre steder i huset står der plantekasser med spæde spirer af grønlandske buske og træer, som Sarah har planer om at plante rundt omkring i området, hvor de bor. hovedretten Mads var i fuld gang med at præparere en grønlandsk lammekølle, da jeg kom. Stort set hele sortimentet af krydderurter fra vinduet var stukket ind under lammekøllens yderste tynde hinder, og lige nu er han i gang med at stikke en masse hvidløgsfed ned i kødets overflade. Derpå salt, peber og limeolie ovenpå og så ind i ovnen ved 200 grader. En halv time pr. halve kilo. Så længe skal de grønlandske rodfrugter ikke have. De to kokke somme tider med support fra Silja, den lille hjælper skærer 56

majroer, gulerødder og kartofler og placerer dem i en bradepande, mens lammekøllen steger i ovnen. Også rodfrugterne bliver overhældt med limeolie og drysset med salt og peber. Så placeres de på en rist i bunden af ovnen, hvor de forvandles til sprødt og saftigt tilbehør, som det senere skulle vise sig, at man kan spise ganske meget af. Kødet kommer ud, og Mads trancherer rosa i midten, som det skal være. Velduftende og indbydende. Sarah anretter rodfrugterne, som sender en kraftig duft rundt til os alle. Ungerne er blevet godt sultne, og vi tager for os af herlighederne. Det er virkelig rigtigt, at de grønlandske rodfrugter smager af mere, og hverken de eller kødet tager på mindste måde skade af den dip, der er rørt sammen af creme fraiche, sennep, hakkede krydderurter som timian, purløg, persille og basilikum. Dertil hvidløg efter smag og behag og lidt limeolie til at friske dippen op med. far superhelt Mens vi spiser, og snakken går, er det helt uundgåeligt, at vi kommer til at tale om de hektiske All Stars uger, hvor Nuuk lagde det øvrige Danmark ned i en sindssygt spændende sangkonkurrence. at vide, at han ikke nåede det. Slukørede belavede de sig på en aften uden deres eget private højdepunkt Og så pludselig var han der alligevel. Og de så, hvordan han stakåndet efter en dramatisk rejse og en halsbrækkende tur fra lufthavnen til studiet, rystede jag og stress af sig og sang Deep Sleep, så taget løftede sig, og Grønland bragede videre i konkurrencen. Mads var ikke bare folkehelt. Han var også ungernes, Lucas og Siljas, private superhelt. De fortæller historien med en glæde og begejstring, som uundgåeligt må give Mads en klump i halsen. Efter nogen tid er der en, der siger dessert. Og forventningens stilhed sætter All Stars-snakken på pause, mens Sarah og Silja giver sig til at pynte kagebunden. Det er en dessert, jeg kan anbefale, og opskriften kommer derfor her til sidst og mere udførligt end hovedretten. Suluk takker for gæstfriheden og for det inspirerende besøg i Lumholternes familiekøkken i Qinngorput. Og her er så opskriften på en meget velsmagende dessertkage. Sarah og børnene sad i Nuuk for at se All Stars den dag, da Mads nær ikke var nået frem. Lukas og Silja fortæller, hvordan spændingen steg, da de ikke vidste, om farmand nåede frem, og hvor skuffede de blev, da de kort før udsendelsen begyndte, fik Desserten ingredienser til mandelbund: 400 gram dadler. 200 gram mandler. Fem spiseskefulde rapsolie. Saft og skal fra en økologisk appelsin. En halv finthakket vaniljestang. En teskefuld stødt kanel. En lille knivspids salt og peber. Seks æg. fremgangsmåde: Alt undtaget æg blendes, hvorefter de seks æg blandes i. Massen hældes i en smurt form og bages i 40-45 minutter ved 160 grader. ingredienser til CrEmE: Halvanden deciliter creme fraiche. Korn af en hel vaniljestang. 1 spiseskefuld flormelis. Halvanden deciliter piskefløde. fremgangsmåde: Vanilje og flormelis fordeles jævnt i creme fraichen, og det færdigpiskede flødeskum vendes i. Cremen lægges på kagebunden, og der pyntes med blåbær, sortebær og hindbær. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 57

All Stars talk and a lamb With the Greenlandic song hero Mads Lumholt & Co. at home in his kitchen in Qinngorput in Nuuk By Jens Brønden In the long series of known and unknown guest cooks in Suluk, today s guest belongs among the known, although not as a cook, but as one of Greenland s heroes from All Stars on TV 2 earlier this year. It was a song contest that brought people in Greenland together in the same way as the European Cup in football unified the Danes in 1992. One of my politically rabid Greenlandic colleagues with whom I watched that cup final, said that it was incredible how Danish he felt during the cup final broadcasts. Earlier this year, the Greenlandic All Stars choir made us all feel more Greenlandic than we expected. We were all Greenlandic compatriots and far more than the permitted number of text-messages was sent. Just to be on the safe side. Your on-the-scene food reporter is visiting All Stars hero Mads Lumholt and his family in Qinngorput. The apartment has windows on all sides. You can keep an eye on the harbour approach to Nuuk and enjoy the view of the sea and the sunset. Through a huge window facade facing east you can look up at Ukkusissat s overwhelming, vertical cliff face which, like a gigantic screen reproduces the changing light from the sky above Akia, from cool turquoise to flaming, ruby red which burns it way up the steep, scarred slope. In these surroundings we are going to cook for Suluk s readers. Or more correctly, Mads is. But he is not alone. His wife Sarah is helping and the dessert is her responsibility. And she is getting help from six-year old Silja, who has bravely decided to assist, although she fell on the pavement earlier today and has a bump on her forehead. Eight-year old Lukas is on my team, i.e. those who are a little hungry, who don t lift a finger, but who do a whole lot of talking. I have dropped in on a nice family who understands how to get together around a good meal. And in this house, good food is all about Greenlandic food straight from the freezer, from nature and from the window sill. The part with the window sill started when Sarah, on an earlier visit to Nuuk, found that it was too bare where they lived, so she decided to grow herbs on the window sills. The project has succeeded beyond expectations. There is lemon balm, mint, basil, thyme, chives and parsley and probably even more that I did not see. Fresh and tasty and very decorative. Situated around the house are seed boxes with tiny shoots of Greenlandic bushes and trees which Sarah plans to plant out around the area where they live. the main COursE Mads was busy preparing a Greenlandic leg of lamb when I arrived. Just about the entire assortment of herbs had been used to stick under the thin outer skin of the meat and now he was putting lots of garlic into incisions in the surface of the meat. Add salt, pepper and lime oil to the surface and place the meat in the oven at 200 degrees. Cook for a half an hour per half kilo. The Greenlandic root vegetables don t need to cook for so long. The two cooks with occasional assistance from Silja, the little helper cut turnips, carrots and potatoes and put them in a roasting pan, while the lamb roasts in the oven. Lime oil is also poured over the root vegetables and they are seasoned with salt and pepper. They are then placed at the bottom of the oven, where they become a crispy, succulent accompaniment of which, as is later proved, it is possible to eat quite a lot. The meat comes out and Mads carves light pink in the middle, just as it should be. Aromatic and inviting. Sarah serves the root vegetables which send a rich fragrance round to all of us. The children are very hungry and we fill our plates with the glorious food. It is really true, that Greenlandic root vegetables have more taste and neither they nor the lamb are any the worse for the dip made of crème fraîche mixed with mustard, chopped herbs such as thyme, chives, parsley and basil. There is also garlic to taste and a little lime oil to pep up the dip. daddy super hero While we eat and chat, it is unavoidable that we talk about the hectic All Stars weeks, where Nuuk brought down the rest of Denmark in an insanely exciting song contest. Sarah and the children sat down in Nuuk to watch All Stars on the day when Mads nearly didn t get there in time. Lukas and Silja tell how the excitement increased because they didn t know if daddy would get there in time and how disappointed they were, when shortly before the start of the broadcast, they were told that he couldn t make it. Crestfallen they got ready for an evening without their own personal highlight... And then suddenly he was there after all. And they saw how he, out of breath after a dramatic journey and a breakneck drive from the airport to the studio, shrugged off pressure and stress and sang Deep Sleep, so the roof lifted and Greenland forged ahead in the contest. Mads was not only the hero of the people. He was also the personal super-hero of his children, Lucas and Siljas. They tell the story with such delight and enthusiasm that it must inevitably give Mads a lump in his throat. After a while someone mentioned dessert. And the expectant silence causes the All Stars talk to still, while Sarah and Silja decorate the cake base. It is a dessert I can recommend so the recipe is given here at the end in more detail than the main course. Suluk thanks for the hospitality and for the inspiring visit to the Lumholt family kitchen in Qinngorput. And here is the recipe for a very delicious dessert. 58

The dessert Ingredients for the almond base: 400 g dates 200 g almonds Five tablespoons of rapeseed oil (canola) Juice and rind of one organic orange One half of a finely chopped vanilla pod One teaspoon of ground cinnamon A small pinch of salt and pepper Six eggs Method: Blend everything except the eggs and then mix in the six eggs. Pour the mixture into a greased baking tin and bake for 40-45 minutes at 160 degrees. Ingredients for the custard: 150 ml crème fraîche The seeds of one whole vanilla pod 1 tablespoon of icing sugar 150 ml whipping cream Method: Spread vanilla and icing sugar evenly in the crème fraîche and then fold in the whipped cream. Pour the custard onto the base and decorate with blueberries, crowberries and raspberries. 59

Timmiaaraq DNA-mik nassaat takutippaatigut qanga nunatta orpippassuini palugaqarlunilu allanik sullineqarsimasoq. DNA-fund viser os at der svirrede sommerfugle og andre insekter rundt i de forhistoriske grønlandske skove. DNA finds show that butterflies and other insects swarmed around in the prehistoric forests of Greenland. Orpippassuit Ukiut millionillit matuma siornatigut Kalaallit Nunaat orpippassuaqarfeqarsimavoq. Ilisimatuussutsikkut nassaat ilisimatusarnerillu takutippaat ukiut 500.000-t matuma siornatigut Kalaallit Nunaanni orpippassuaqarsimasoq assigiinngitsorpassuarnik orpilinnik. Silap pissusia allanngormat orpippassuit nungungajavissimapput. Kisiannili, ilisimagunakkattut maanna orpinnik ikkussuisoqarpoq, pingaartumik Kujataani, tassanilu qooqquni kiattuni orpippassuaaqqat 45 hektar (450.000 kvadratmeterit) angullugit angissusillit nassaarisinnaavatit. Tamakkua orpinnik avaalariakuluut, ask-inik orpikkanillu peqarput. Nunat ilaat Kalaallit Nunaannisut ikittuinnarnik orpeqarput, nunat allat orpippassuaqarferujussuaqarlutik. Nunarsuup nunataata pingajorarterutaa orpippassuarnik qallersimavoq. Tassa inunnut Nunarsuarmi inuusunut tamanut orpippassuaqarfik arsaattarfittut angitigipajaartoq. Skov For millioner år siden var der store skove i Grønland. Videnskabelige fund og forskning viser, at der for 500.000 år siden fandtes skove med en masse forskellige slags træer i Grønland. Da klimaet blev koldere, forsvandt skoven næsten helt. Men, som du nok godt ved, så plantes der nu træer, især i Sydgrønland,og her kan du i lune dale finde små skove på op til 45 hektar (450.000 kvadratmeter). Her er birk, ask og piletræ. Nogle lande har som Grønland kun få træer, mens andre har enorme skovområder. I alt er en tredjedel af Jordens landarealer dækket af skov. Det svarer ca. til en hel fodboldbane fuld af træer for hvert menneske på Jorden. CO 2 Tamatigut isumagissavarput nunarsuarmi naammattunik orpeqarnissaa. Nerisassanik atortussanillu sorpassuarnik, soorlu illunik, umiarsuarnik, pequtinik, atortunik, nukissamik alanngerfinnillu tunisinermik saniatigut orpiit kuldioxid-imik (CO 2 ) piluttamikkut tigooqqaasarput allanngornernullu, Nunarsuarmi sumi tamani avatangiisinik ajoqutaasunut, akiuillutik. Vi må hele tiden sørge for, at der globalt set er træer nok. Ud over at give bl.a. føde og materiale til al verdens ting som boliger, skibe, møbler, redskaber, energikilder og skygge, så optager træerne kuldioxid (CO 2 ) gennem bladene og modvirker de ændringer, som ellers er så skadelige for miljøet overalt på Jorden. We must always make sure that there are enough trees in the world. In addition to providing food and materials for all sorts of uses such as houses, ships, furniture, tools, energy sources and shade, the trees absorb carbon dioxide (CO 2 ) through their leaves and counteract the changes that are otherwise so harmful for the environment everywhere on earth. Meeqqat quppernerat Børnesider Children s pages Forest Millions of years ago there were great forests in Greenland. Scientific finds and studies show that 500,000 years ago there were forests with many different types of trees in Greenland. When the climate became colder, the forests disappeared almost completely. But, as you probably know, new trees are now being planted, especially in South Greenland. In the warm valleys you can find small forests of up to 45 hectares (450,000 square metres). There are birch, ash and willow trees. Some countries have, like Greenland, only a few trees while others have enormous areas with forests. There is the equivalent of one whole football pitch full of trees for every person on earth.

Air GreenlAndip nammineq silarsua Anit Nammaqatigiissaagut FN-ip Global Compact-ia Air Greenland-ip atsiorpaa, timmisartortitseqatigiiffillu isumaginninnermi akisussaanermik tigusinissamik pisussaaffilerneqarpoq Susanne Mailand Lauridsen Imaanut taartumut seqineq qinngorsimavoq, sissap tungaanut mallerujoortumut. Imarsunni sikusunnilu naaneqarsinnaapput. Mallit nipaannit nipaanneq kisimi akornuserneqartarpoq, qimuttut miaggoornerannit ilaanni ilaneqartarluni, nunami eqqissillutik aqupisimasunit, unnuullu seqernata qinngornerinik iluaarisimaarinnittunit. Tamakku avatangiisigalugit FN-ip Global Compact-ia september 2010-mi Air Greenland-imit atsiorneqarpoq. Global Compact FN-ip ingerlataraa, periaatsit qulit aalajangersarneqarsimallutik, suliffeqarfittut isumaginninnermi akisussaasutut malinneqarnissaat sulissutigineqassallutik. Tamatumani pineqarput inuttut pisinnaatitaaffiit, sulisutut pisinnaatitaaffiit, avatangiisit aamma anngiortumik aningaasarsiornermik akiuiniarneq. Inuiaqatigiinnut akisussaanermik suliaqarnerput pimoorukkipput FN-ip Global Compact-ianik atsiornikkut nunarsuarmioqatitsinnut takutitsiniutaavoq. Atsiornitsigut soqu - tigisaqatitsinnut takutinniassavarput sulisutsinnut, ilaasorisartakkatsinnut, suleqatigisatsinnut, pisortanut oqartussanut aamma nalinginnaasumik inuiaqatigiinnut suleriaasitsinni inuiaqatigiinnut akisussaaneq pingaartutut isumaqarfigigipput, Air Greenland-imi pisortaaneq Michael Binzer oqarpoq. Inuiaqatigiinnut akisussaanermik suliaqarneq inuiaqatigiinnut aamma Air Greenland-imut naleqartoq Air Greenland-imit takutissallugu pingaaruteqarpoq. Iluatsitsinissaq angujumallugu inuiaqatigiit ajunngitsumik ineriartornissaat suliffeqarfiup pisariaqartippaa. Inuiaqatigiinnut akisussaaneq Air Greenland-ip ukiorpassuarni ilisimasimavaa, tamamtumalu suliniuterpassuaqarsimalluni ingerlatarpassuaqarsimallunilu. Assersuutigalugu meeqqat inuusuttuaqqallu kattuffii ukiuni arlalinni aningaasaliiffigisarsimavagut. Assersuutigalugu paasisitsiaaneq»meeqqamit meeqqamut«siorna ingerlapparput, Atlantikoq qulaallugu timmisartumut ilaanermi meeqqanut bilitsimit tunineqartumit 250 koruuunit tunniunneqartarlutik kattuffinnut Nanu Børn-imut, MIBB-mut, Red Barnet-imut, Foreningen Grønlandske Børnimut, ICYC-mut aamma Mælkebøtten-imut. Global Compact aqqutigalugu inuiaqatigiinnut akisussaanerup nutaamik aaqqissuunneqarnissaanut periarfissinneqassaagut suleqatigisat assigiinngitsut suleqatigilersinnaallugit. Air Greenland-ip inuiaqatigiinnut akisussaanermik sullissinermini pingaarnerit pingasut pingaarnerutikkumallugit toqqarsimavai: Assartuinissamut periarfissiineq, najugaqarfinni innuttaasunut tapersersuineq aamma pisinnaanermik ilinniarnermillu ineriartortitsineq. Assartuinissamut periarfissiinermi Air Greenland-ip pingaarnerutissimavaa oqaloqateqarnissaq ilaasartunik, sulisunik, suleqatigisanik aamma aningaasartuuteqarnermi piginneqataasunik. Air Greenland-ip suliffeqarfittut naapertuilluartutut isumaqarfigineqarnissaa tamatumani pingaaruteqarpoq, inuiaqatigiinnik sullissinermi pingaarutilittut aaqqiissutaasussaq. Inuiaqatigiinnilu ineriartortuni suliaqarnissaq Air Greenland-imut tamatumunnga atatillugu pingaaruteqarpoq. Taamaattumik najugaqarfinni inuiaqatigiinnut akuunissaq pingaaruteqarpoq, Air Greenland-imullu pisariaqarluni. Piginnaanermillu ineriartortitsinissaq Kalaallit Nunaanni qitiuvoq, timmisartortitseqatigiiffiup sulinerani tunngavissamik pilersitsimmat. Avatangiisit silallu pissusaa Air Greenland-ip aamma pingaartippai. Tamatumani anguniagassaq suli ungasippoq, CO2-milli aniatitsinerup annikillisinnissaa timmiartortitseqatigiiffiup anguniagaqartumik sulissutigaa, nukissamillu atuinini annikillisarniarlugu. Inuiaqatigiinni akisussaanermik suliaqarnitsinni pingaartitassasut toqqarsimasarput tassaavoq assigiinngissummik pilersitsisinnaaneq. Timmisartortitseqatigiiffittut taama angusaqarnissatinni piffissaq sivisooq ingerlassasoq soorunami nalunngilarput, avatangiisinik illersuisutut taasinnaalernissatsinni. Suliarli anguniagaqarfiusumik ingerlapparput, soorlu timmiartuutitsinnik taarsiisarnikkut timmisartut orsussamik atuinikitsut DASH-8-t kingusinnerpaamik pisiarigatsigit, kangerliumaneq isigiitigalugu Michael Binzer oqarpoq. 64

FrA Air GreenlAnds egen verden KAL DK GB Michael Binzer: Inuiaqatigiinnut akisussaanermik suliaqarnerput pimoorukkipput FN-ip Global Compact-ianik atsiornikkut nunarsuarmioqatitsinnut takutitsiniutaavoq. Michael Binzer: At underskrive FNs Global Compact er et signal til omverdenen om, at vi tager vores arbejde med samfundsansvar alvorligt. Michael Binzer: Signing the UN s Global Compact is a signal to the rest of the world that we take our work with social responsibility seriously. Vi står sammen Air Greenland har underskrevet FNs Global Compact, der forpligtiger virksomheder til at tage socialt ansvar Af Susanne Mailand Lauridsen Solen blinker i det dybe mørke hav, som stille bølger sig vej ind mod kysten. Her dufter friskt af hav og is. Stilheden afbrydes kun af lyden af bølgerne og til tider af en gøen fra slædehundene, som mageligt ligger på fjeldet og nyder skæret fra aftensolens stråler. I disse omgivelser underskrev Air Greenland i september 2010 FNs Global Compact. Global Compact er et FN program, som opstiller ti principper, man som socialt ansvarlig virksomhed skal arbejde på at efterleve. Principperne handler om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption. At underskrive FNs Global Compact er et signal til omverdenen om, at vi tager vores arbejde med samfundsansvar alvorligt. Med underskriften viser vi over for vores interessenter både vores medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere, myndighederne og samfundet generelt at samfundsansvar er en vigtig del af vores måde at arbejde på, siger Air Greenlands administrerende direktør Michael Binzer. For Air Greenland er det vigtigt, at arbejdet med samfundsansvar har en værdi for både samfundet og for Air Greenland. En virksomhed har brug for et samfund i positiv udvikling for at kunne få succes. I Air Greenland har vi i mange år været bevidste om samfundsansvar og har også mange initiativer og aktiviteter på området. Vi har eksempelvis i flere år sponsoreret børn og unge organisationer. For eksempel havde vi sidste år vores»barn til barn«- kampagne, hvor 250 kr. af hver solgt børnebillet over Atlanten gik til organisationerne Nanu børn, MIBB, Red Barnet, Foreningen Grønlandske Børn, ICYC og Mælkebøtten. Med Global Compact får vi mulighed for at strukturere arbejdet med samfundsansvar på en ny måde vi kan indgå i flere strategiske partnerskaber. Air Greenland har i arbejdet med samfundsansvar valgt at fokusere på de tre hovedområder: Adgang til transport, støtte til lokalsamfund og kompetenceudvikling/uddannelse. Med adgang til transport sætter Air Grenland fokus på dialogen med kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og ejere og på omkostningsniveauet. Her er det vigtigt, at Air Greenland opfattes som en fair virksomhed, som løser en vigtig samfundsopgave. Samtidig er det vigtigt for Air Greenland at operere i et samfund i udvikling. Derfor er støtte og engagement i lokalfundet vigtig og nødvendig for Air Greenland. Endelig er kompetenceudviklingen i Grønland central, fordi det danner hele grundstenen i virksomheden. Air Greenland har også fokus på miljø og klimaområdet. Her er der lang vej igen, men virksomheden vil arbejde målrettet for at reducere CO2udledningen og mindske sit ressourceforbrug. De områder, vi har valgt at fokusere på i vores arbejde med samfundsansvar, er områder, hvor vi kan gøre en forskel. Vi er selvfølgelig klar over, at vi som flyselskab har nogen vej endnu, før vi kan kalde os miljøvenlige. Vi arbejder dog målrettet med opgaven eksempelvis gennem udskiftning af vores flyflåde senest vores indkøb af de to brændstoføkonomiske DASH- 8, siger Michael Binzer, mens han kigger ud mod bugten. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 65

From Air GreenlAnd s world KAL Timmisartut Dash-7-it siunissaq ungasinneq eqqarsaatigalugu timmisartunik orsusamik atuinikinnerusunik taarserneqassapput, maannakkulli allatut qanoq iliuuseqartoqarsinnaanngilaq, Kalaallit Nunaanni timmisartut mittarfiisa amerlasuut takissusiat pissutigalugu. DK Dash-7 flåden vil på sigt blive skiftet ud med mere brændstofvenlige fly, men p.t. er der ikke nogen alternativer pga. mange af landingsbanernes længde i Grønland. GB In the long term, the Dash-7 fleet will be replaced by aircraft with better fuel-economy, but at the moment there are no alternatives because of the length of many of the runways in Greenland. We stand together Air Greenland has signed UN s Global Compact, which commits the company to take social responsibility Leiff Josefsen By Susanne Mailand Lauridsen The sun gleams on the deep, dark sea as it laps gently against the coast. There is a fresh smell of sea and ice. The silence is only broken by the waves and the occasional barking of the sled dogs which are stretched lazily out on the rock, enjoying the glow of the evening sunshine. Air Greenland signed UN s Global Compact in surroundings such as these in September 2010. Global Compact is a UN programme that sets out ten principles that a socially responsible company must work to follow. The principles involve human rights, labour rights, anti corruption and the environment. Signing UN s Global Compact is a signal to the rest of the world that we take our work with social responsibility seriously. The signature shows our stakeholders our employees, customers, business partners and society in general that social responsibility is an important part of the way we work, says Air Greenland s CEO Michael Binzer. It is important to Air Greenland that the work with social responsibility has value both for society and for Air Greenland. A company needs a community that is in positive growth in order to achieve success. - We have been aware of social responsibility for many years at Air Greenland and we have many initiatives and activities in this area. We have for several years, for example, sponsored organisations for children and adolescents. We can name last year s Child to Child campaign, where a donation of DKK 250 for every child ticket sold on transatlantic flights was made to organisations such as Nanu Children, MIBB, Save the Children, The Society of Greenlandic Children, ICYC and Dandelion. Global Compact gives us an opportunity to organize our efforts for social responsibility in a new way and we can enter into more strategic partnerships. Air Greenland has chosen to focus on three main areas in its work with social responsibility: Access to transport, local support in the community and competence development/- training. With regard to access to transport, Air Greenland is focusing on dialogue with customers, employees, business partners and owners as well as on cost levels. It is important here that Air Greenland is considered to be a fair company that provides important services for society. At the same time, it is important for Air Greenland to operate in a community that is undergoing development. This is why support and commitment within the local community are important and necessary for Air Greenland. And finally, the development of competence in Greenland is vital, because it forms the whole foundation for the company. Air Greenland is also focused on the environment and the climate. There is still a long way to go, but the company will work determinedly to reduce CO2 emissions and to reduce its resource consumption. The areas we have chosen to focus on in our work with social responsibility are areas where we can make a difference. Of course, we are aware that as an airline we have a way to go yet before we can call ourselves environmentally friendly. However, we are at work, focusing our efforts on the task by, among other things, replacing our fleet most recently we have acquired two DASH-8s which have good fuel economy, says Michael Binzer, as he looks out across the bay. 66

MUSIC music on FliGhts between GreenlAnd And denmark channel 1 eqqissisimaarnartut roligt relax Cecile Bredie The Autumn leaves, One Giant leap The way you dream, Nitin Saehney Songbird, B-Tribe Angelic voices, kevin kendle Nightfall, Joolx Gianni Meditation, lux Northern Lights, Enya May it be, llewellyn White light, karl Schaffner Fragrance, Michel Genst Ascension, Gandalf Under southern skies, Thunderbeat Heart chakra channel 2 sallaatsut blød rock soft Julie Alt hvad et hjerte kan bære, Mikael Simpson Set Det Ske, Hafdis Huld Synchronised swimmers, Jonathan Johansson Aldrig ensam, Gavin DeGraw Stay, Jamie Cullum London skies, Sheryl Crow Summer day, James Morrison You give me something, Corinne Baily Rae Till it happens to you, Bee Gees How can you mend a broken heart, Aura Something from nothing, Tina Dickow Copenhagen, Nive Nielsen & The Deer Children Good for you, Teitur Wawerly Place, Mariah Carey Vision of love, Norah Jones Light as a feather channel 5 qangatuut klassisk classic Rundfunk-Sinfonieorchester Berlin Michail Jurowski Lehár The Merry Widow Overture, Rotterdam Chamber Orchestra Conrad van Alphen Elgar Serenade for Strings in E minor op. 20 1. Allegro piacevole, Rotterdam Chamber Orchestra Conrad van Alphen Elgar Serenade for Strings in E minor op. 20 2. Larghetto, Rotterdam Chamber Orchestra Conrad van Alphen Elgar Serenade for Strings in E minor op. 20 3. Allegretto, Martha Argerich (piano) Mahler Chamber Orchestra Claudio Abbado Beethoven Piano Concerto no.3 in C minor 1. Allegro con brio, Martha Argerich (piano) Mahler Chamber Orchestra Claudio Abbado Beethoven Piano Concerto no.3 in C minor 2. Largo, Martha Argerich (piano) Mahler Chamber Orchestra Claudio Abbado Beethoven Piano Concerto no.3 in C minor 3. Rondo. Allegro, Mauro lopes Ferreira (violin) Concerto Italiano Rinaldo Alessandrini Vivaldi Four Seasons - Summer, Orpheus Chamber Orchestra Vaughan Williams Fantasia on Greensleeves, Orchestre de l Opéra de lyon kent Nagano Delibes Coppélia Prélude & Mazurka, Orchestre de l Opéra de lyon kent Nagano Delibes Coppélia Valse channel 6 pop-imi nuannarineqarnerpaat pop hits kylie Minogue Get outta my way, Grafitti6 Annie you save me, Chromeo Night by night, Alphabeat Heat wave, Hurts Better than love, katy Perry Teenage dream, Ne-Yo Beautiful monster, usher ft Pittbull DJ got us falling in love, Maroon 5 Misery, Fallulah Give us a little love, Vinnie Who What you got is mine, DJ kato ft Outlandish Desert walk, Bruno Mars Just the way you are, Shontelle Impossible, Robbie Williams & Gary Barlow Shame, B.o.B. ft Hayley Williams Airplanes, The Script For the first time, Nick Jonas Introducing me, Taylor Swift Mine, Mark Ronson & the Business Intl Bang bang bang, Flo Rida ft David Guetta Club can t handle me, Enrique Iglesias ft AkON One day at a time, Glee Cast Faithfully lissie When I m alone, Slash ft kid Rock I hold on channel 7 rock kellermensch Army ants, kings Of leon Radioactive, The Blue Van Fame and glory, Volbeat Heaven nor hell, Arcade Fire Ready to start, Iron Maiden El Dorado, Thomas Dybdahl Party like it s 1929, Mew Do you love it, Naja Rosa When the smoke clears, Robert Plant Angel dance, Efterklang Modern drift, The Megaphonic Thrift Dragon vs. Dust Grinderman Worm tamer, linkin Park The catalyst, Brandon Flowers Crossfire, kellermensch Army ants channel 8 danmarkimi nuannarineqarnerpaat danske favoritter danish favourites Sys Bjerre Kære farmor, du som er i herlev, Søren Huss Et hav af udstrakte hænder Anne G Blah blah, Clara Sofie & Rune Rk Når tiden går baglæns, Burhan G ft Nik & Jay Tættere på himlen, C Est Tout Martine Fra falster til København, louise Dubiel Verdens dårligste dejligste love Shop Redningsklar, Michael Falch Vejrbidt & vindblæst, Oh No Ono Kom og leg, Panamah Ikke for sent, Peter larsen Alene tilbage, Rasmus Seebach Natteravn Selvmord OK, Signe Svendsen Ny passager, Stine kinck Kom med mig, Stoffer & Maskinen Vi to er smeltet sammen channel 9 60-70-80 Cream Strange brew, Steppeulvene Itsi-bitsi, David Bowie Life on Mars, Booker T & The MG s Green onions, Bob Dylan Like a rolling stone, Simon & Garfunkel Mrs. Robinson, The Who My generation, Elton John Rocket man Roy Orbison Oh pretty woman, Whitesnake Ain t no love in the heart of the city, a-ha Take on me, Mariah Carey Vision of love, Gnags Vilde kaniner Elvis Presley Suspicious minds, Europe The final countdown, Yes Owner of a lonely heart channel 10 meeqqanut børnekanalen children Anna Jeg Kunne Alt, Bips n Chips Computersangen, Diamond Souls Kom Vis Dem Hva Du Ka, C.V. Jørgensen Pjerrot Og Månen, Caroline Fanget I Et Eventyr, Hope Den Første Store Kærlighed, kim larsen Elefantens Vuggevise, Maria Bramsen Rapanden Rasmus, Mek Pek and the Pek a billies Aben, Monique Min Kat Den Danser Tango, Nanna Bim Bam Busse, Niclas Fyr Den Af, Nikolaj Steen Hvem Vil Ikke Gerne Være Kat, Pelle B Kun Min, Three In One Du Kan Sige Ja-Ja Vesterbro ungdomsgård Mens De Blinde Ser TV, Vesterbro ungdomsgård Trendspotter Spot, Vesterbro ungdomsgård Vild Med Dig, Vi2 Brug For Dig, Alberte Solen Er Så Rød, Mor channel 11 kanali sallaatsoq den bløde kanal the soft channel Nivé Nielsen Nivé Sings, Per & Birthe Kisimiinngilatit, Sisit Uanniik Ilinnullu, Nanook Seqinitta Qinngorpaatit, Julie Closer, Ole kristiansen Qaqqat Asiilasut, kalak Kalak, Nukaaraq Olsen Inuuninni Misigisanni, Silamiut Sarsuasut, Nuutit Erligivagit, Amarok Theatre Minik, Stinne Nittaallat channel 12 kanali eqeersimaartoq den friske kanal the lively channel Arne & Magdalene Perorfik, liima Inui Republik, Nanook Seqinitta Qinngorpaatit, Sisit Uanniik Ilinnullu, Ole & Alette Sornoru Alianaageqaakkit, Juno Perfect 10, Simon lynge A Beautiful Way To Drown, Sussat! Sila Qaammareerpoq, GR-7 Isiginninneq, Johanne Wille Ukiup Taartitaani, Qarsoq Aqqut Takivoq, Paarisa-Band Paarisa-Band, Sume Sume Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 67

FIlM december januar / january nanny mcphee med nye tryllerier the AmericAn Meeqqanik paarsisartoq Nanny McPhee anaanaq ilaqutariit naasorissaasoqarfiutaani ilungersortoq ikioriartorlugu takkuppoq uiusup sorsukkiarnerani. Meeqqanik nutaanik ilinniartippai. Barnepigen Nanny McPhee ankommer for at hjælpe en ung mor, som prøver at holde styr på familiens gård i medens faderen er i krig. Hun lærer børnene nye lektioner. Nanny McPhee arrives to help a young mother who is trying to run the family farm while her husband is away at war. S he uses her magic to teach the woman s children and their two spoiled cousins five new lessons. Jack inuutissarsiutigalugu toqutsisartuuvoq Sverigemilu suliani aagasaaqisoq naammasseqqammerpaa. Sulinngiffeqarnissani pisariaqartippaa, taamaattumik Italiami illoqarfeeqqat ilaanni najugaqarallarpoq, tassanilu Mathildemit eqqumiitsumit suliakkerneqarpoq sakkumik sanaqqullugu. Jackip inuunini nutaaq nuannareqaa, palasi ikinngutitaaralugu Claralu pinnersoq asannilerfigalugu Jack er lejemorder og har lige overstået et blodigt job i Sverige. Nu trænger han til en pause og slår sig derfor midlertidigt ned i en italiensk landsby, hvor han tager i mod en opgave om at konstruere et våben for den mystiske Mathilde. Jack nyder sit nye liv, bliver ven med en lokal præst og indleder en affære med den smukke Clara. letters to juliet Alone among assassins, Jack is a master craftsman. When a job in Sweden ends, he vows that his next assignment will be his last. Jack reports to the Italian countryside, where he holes up in a small town. The assignment, as specified by a woman, Mathilde, is in the offing as a weapon is constructed. Jack seeks out the friendship of local priest and pursues romance with local woman Clara. Italiami Veronami niviarsiaraq amerikiamiu tikeraarpoq, Juliet aamma Romeop illuani aneerasaartarfiup ataani allakkat Julietip allagai nassaarai, arnap asasaminik ujaa sineranik imaqartut. Niviarsiaraq amerkamiu asanninneq taanna nassaariniarlugu ujaasinialerpoq. En amerikansk pige er på ferie i Verona, Italien og finder under balkonen ved Juliet & Romeo s hus et brev som er skrevet til Juliet, hvor en kvinde søger efter sin elskede. Den amerikanske pige går på opdagelse efter denne kærlighed. the spy next door CIA-mi kilitsissiaasimasoq Bob Ho inuunermini aatsaat taama ilungersunartigisumik suliakkerneqarpoq, tassalu arnaatimi meeraasa pingasut paarinissaat, taakkulu arnamik angutaataa nuannerisorsuunngilaat. Tidligere CIA spion Bob Ho påtager sig sit livs sværeste opgave, at se efter sin kærestes tre børn, som ikke ligefrem har varme følelser for deres mor s kæreste. An American girl on vacation in Italy finds an unanswered»letter to Juliet«one of thousands of missives left at the fictional lover s Verona courtyard, which are typically answered by a the»secretaries of Juliet«and she goes on a quest to find the lovers referenced in the letter. Former CIA spy Bob Ho takes on his toughest assignment to date: looking after his girlfriend s three kids, who haven t exactly warm feelings towards their mom s friend. 68

FiLmit KAnAL 32-mi, 39-mi AAmmA 40-mi takutinneqarput titartakkat KAnAL 36-mi takutinneqarput FiLmit immikkut ittut KAnAL 28-mi takutinneqarput SpiLLeFiLmene vises på KAnAL 32, 39 og 40 tegnefilm vises på KAnAL 36 SpecieLLe FiLm vises på KAnAL 28 FiLmS Are Shown on channel 32, 39 & 40 cartoons on channel 36 SpeciAL FiLmS on channel 28 FebruAr / FebruAry nowhere boy John Lennonip meeraanera takorlooriaruk. Inuusuttuaraq piukkunnartoq, alapernaatsoq alutornartorlu perriartortoq... Liverpoolimi. Nalinginnaasumik ilaqutaqarnissaminik kissaateqarnermini John Amerikamiit nipilersornermik tiguartippooq ikinngutini Paul McCartney peqatigalugu. Forstil dig John Lennons barndom. En talentfuld, nysgerrig og sjov teenager som vokser op i.. Liverpool. I længsel efter en normal familie fordyber John sig musikken fra USA sammen med sin ven Paul McCartney. i Imagine John Lennons childhood. A spirited teenager, curious, sharp and funny, growing up in the shattered city of Liverpool. Yearning for a normal family, John escapes into art and the new music flooding in from the US. His fledgling genius finds a kindred spirit in the young Paul McCartney. the rebound A taste of GreenlAnd Sandy erngerluni qisuariarpoq paasigamiuk uini allasiortartoq. Meeqqani nassarlugit New Yorkimi initaarpoq, angut inuu suttoq Aram cafémi atiliaqutiminiittoq pitsaasorlu qinnuigalugu meeqqani nakkutigeqqullugit nammineq suliffini nakkutiginiarlugu. Piffissap ingerlanerani Sandyp aamma Aramip ikinngutigiin nerat asanninninnguukkiartorpoq. Sandy, reagerer prompte da hun opdager, at husbonden er utro. Med børnene på slæb finder hun en lejlighed i New York, hvor hun overtaler Aram, den flinke unge mand fra kaffebaren nedenunder, til at se efter ungerne, mens hun passer sin karriere. Med tiden udvikler Sandy og Arams venskab sig til et forhold. Igasoq Chris Coubrough Kalallit Nunaanni sumiiffinnut assigiinngitsunut angalavoq pinngortitaq sammillugu nerisassiassallu tikiffimminiittut. Qaqqami alutornarluinnartunik nerisassiorpoq A Taste of Greenlandimik taallugu. Kokken Chris Coubrough rejser rundt til forskellige steder i Grønland og sætter fokus på naturen og de råvarer, der er tilrådighed. Han kreerer fantastiske måltider ude i fjeldet i A taste of Greenland. The chef Chris Coubrough is travelling around to different places in Greenland and creating fantastic menues of the raw materials available in A taste of Greenland. Sandy, upon discovering her husband s infidelity, leaves the suburbs and moves into the city. She gets an apartment that s above a coffee house where she befriends one of the workers, Aram. Sandy hires Aram to be her nanny while she takes on work. It isn t long when Aram and Sandy find they get along wonderfully and start to date. Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 69

MENU NANOQ CLASS TIKILLUARIT / VELKOMMEN / WELCOME Nanoq Class-imut tikilluarit Nanoq Class-imut ilaallutit angalaninni sapinngisarput naapertorlugu qasuerluarsimallutit apuunnissat isumagissavarput. Air Greenlandimi timmisartorninni ilorrisimaar nissat pingaartipparput. Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaanniillu timmisartuussinitsinni nerisassat mamarluartut, immikkut toqqartukkat nunani tamalaani igariaatsinut assingusumik piareersakkat, ilaatigut Royal Greenlandimeersut, sassaalliutigissavagut. Nerisassanullu imigassat aamma neqeroorutigaavut. Viinnit nerisassanut naleqquttut immikkut vin-inik misileraasartutsinnit toqqagaapput. Ilaasartut ilaasa arlaleriaqalutik ilaaffigisarpaatigut, taamaattumik timmisartumi sullissinitsinnut atasumik oqaasissaqassaguit tusarfigerusuppatsigit. Atuisuttami kissaataasa naalaarnerisigut sullissinitsinnik pitsanngorsaasinnaavugut. Velkommen på Nanoq Class Vi vil gøre vores bedste for at din rejse på Nanoq Class kan være med til at bringe dig frisk og udhvilet frem til dit bestemmelsessted. Det er vigtigt for os i Air Greenland at få dig til at føle dig godt tilpas ombord. På vores flyvninger til og fra Grønland kan du opleve vores menuer, som er sammensat af delikate og specielt udvalgte råvarer fra bl.a. Royal Greenland og med et lille tvist af internationalt islæt. Til menuen tilbydes et udvalg af drikkevarer. Vores vine er specielt udvalgt af vores team til at harmonere med menuerne. Mange af vore passagerer rejser hyppigt med vores selskab, så har du kommentarer til vores Inflight Service, så lad os det vide. Vi bliver kun bedre af at lytte til vore kunders ønsker. Welcome to Nanoq Class We will do our outmost for your journey at Nanoq Class. We will make every effort to ensure that you arrive fresh and relaxed at your destination. It is important for Air Greenland to make you feel comfortable onboard. On flights to and from Greenland you will enjoy our menu creations of delicious and special selected ingredients from e.g. Royal Greenland and blended with a twist of flavours of other countries. Complimentary alcoholic and non-alcoholic beverages are offered. The wine list is especially selected by our team. Many of our passengers travel frequently with our airline. If you wish to provide us your feedback on the Inflight Service, please let us know. We can only improve by listening to our customers. VIINNIT / VINE / WINE 1. 2. 3. 4. 1. Domaine Lalande, Chardonnay 2008 - Frankrig Corbiérip avannaaneersoq. Viinni qaamasoq mamassuseqarluarluni paarnarsunnillunilu naasorsunnitsoq. 2. Les Terrasses 2009 - Frankrig Viinni qaamasoq Grenache-og Sauvignon blanc, Rhône-p qoorortaaneersoq. Viinni iiuminarluni citrus-isunnila artoq. 3. Malnera, Salento 2008 - Italien Viinni aappalaartoq Pugliameer soq qalipaataa taartuulluni pikkunartoq tikkalu akuutissanit assigiinn gitsunit pinngortoq. 4. Domaine Lalande, Cabernet- Sauvignon 2007 - Frankrig Cobiérip avannaaneersoq. Viinni aappalaartoq pikkunarlunilu tikka akuutissanit assigiinngitsunit pinngortoq. 1. Domaine Lalande, Chardonnay 2008 - Frankrig Fremstillet i det nordlige Corbières. Fyldig og rig hvidvin med enestående duft af eksotiske frugter og blomster. 2. Les Terrasses 2009 - Frankrig En Grenache-og Sauvignon blanc hvidvin fra området sydvest for Rhônedalen. Frisk hvidvin med god balance og lidt duft af citrus. 3. Malnera, Salento 2008 - Italien Fra Puglia kommer denne pragt fulde rødvin, mørk farve med fyldighed og behagelig kraft samt duft af eksotiske krydderier. 4. Domaine Lalande, Cabernet- Sauvignon 2007 - Frankrig Fremstillet i det nordlige Corbières. En fyldig rødvin med kraft og elegance og duft af krydderier. 1. Domaine Lalande, Chardonnay 2008 - France Produced in north Corbières. A full bodied and rich white wine with an intense scent of fruits and flowers. 2. Les Terrasses 2009 - France A Grenache-and Sauvignon blanc white wine from the Rhône district. A fresh white wine with good balance and a scent of lemon. 3. Malnera, Salento 2008 - Italy From Puglia comes this fantastic redwine, dark colour with a full bodied taste and scent of exotic spices. 4. Domaine Lalande, Cabernet- Sauvignon 2007 - France Produced in north Corbières. A full bodied redwine with power and elegance and scent of spices. 70

ULLAAKKORSIUTIT / BRUNCH / BRUNCH Menu 1. Paarnat akuleriit Qingalissuaq pujuugaq Qingalissuaq chorizo Immussuit Manninnik imusaliaq immussualik Neqit aserortikkat siaasakkat Naatsiiat pom. rösti Spinaatit a la creme Frugt salat Røget kalkun Kalkun chorizo Ost Æggerulle m/ost Mini griller Pommes Rösti Spinat a la Creme Fruit salad Smoked turkey Turkey chorizo Cheese Eggroll w/cheese Mini meatballs Pommes Rösti Spinach a la Creme Menu 2. Paarnat akuleriit Nersutip neqaa pujuugaq akuugarlu Salaami naatsiianik akulik Immussuit Pannakaat ricottamik immussuallit Nersuteeqqap neqaanik pølsiliaq Naatsiiat pom. rösti Tomaatit akuleriit Frugt salat Pastrami Kartoffel spegepølse Ost Pandekage m/ricotta ost Kalvepølse Pommes Rösti Tomat mix Fruit salad Pastrami Potato salami Cheese Pancake w/ricotta cheese Veal sausage Pommes Rösti Tomato mix Menu 3. Paarnat akuleriit Puulukimineq tarajortigaq Salami qasilitsulik Immussuit Manninnik imusaliaq skinkilik Nersuteeqqap neqaanik pølsiliaq Naatsiiat croquette Tomatinik miseqqiaq kimittooq Frugt salat Spegeskinke Peber spegepølse Ost Æggerulle m/skinke Kalvepølse Pommes Croquette Stærk tomat sauce Fruit salad Air-dried ham Pepper salami Cheese Eggroll w/ ham Veal sausage Pommes Croquette Spicy tomato sauce ULLUP QEQQASIUTIT / FROKOST / LUNCH Menu 1. Salaatit akuleriit Eqaluk pujuugaq Nersussuup neqaa Immussuit Qaleralik siataq Naatsiiat aserortikkat broccolillit Naatitat aspargersit kuuloruujullu Miseraq citronisunnitsoq Mixet salat Røget forel Okse bresola Ost Stegt hellefisk Kartoffelmos m/broccoli Grønne asparges og gulerødder Citron sauce Mixed salad Smoked trout Ox bresola Cheese Roasted halibut Mashed potatos w/broccoli Green asparagus and carrots Lemon sauce Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 Menu 2. Salaatit akuleriit Raajat Tinguliaasaq Immussuit Neqi siataq Naatsiiat aserortikkat persilellit Naatitat kuuloruujut eertallu Miseraq timiannilik Mixet salat Rejer Pate Ost Tournedos Kartoffelmos m/persille Gulerødder og sukkerærter Timian sauce Mixed salad Shrimps Pate Cheese Tournedos Mashed potatos w/parsley Carrots and sugar peas Timian sauce Menu 3. Salaatit akuleriit Qaleralik pujuugaq Puulukip neqaa tarajortigaq Immussuit Kukkukuuaraq siataq Qaqorteqqasut Naatitat siaasakkat Miseraq demi glace Mixet salat Røget hellefisk Spegeskinke Ost Stegt kyllingebryst Hvide og vilde ris Grillet rød og gul peber Demi glace sauce Mixed salad Smoked halibut Air-dried ham Cheese Roasted chicken White/wild rice Grilled red and yellow pepper Demi glace sauce 71

Timmisartumut tikilluarit Velkommen ombord Welcome on Board Timmisartup iluata aaqqissuunnerani ilaasutta angalanerminni toqqissisimallutik qasuernartumillu angalanissaat pingaartillugu suliniuteqarsimavugut. Timmisartumi ilaasut ilorrisimaarnissaannut naatsorsuussanik tippeqarlunilu akiseqarpoq timmisartumi saqisunut apeqqutigikkit. Nanoq Classimi ilaasut angalanermi atugassanik ataatsimoortunik tunineqartarput makkunannga imaqartunik: kigutigissaatit taakkulu qaqorsaatitaat, alersit, siutinut simissat, skuunut qillarissaat, sinissatilluni isaruaasat, amermut tarnut siggunnullu tarnut. Timmisartumi aamma atuagassanik assigiinngitsunik nutaarsiassanillu peqarpoq. Ved indretningen af flyet har vi lagt stor vægt på komforten for vores passagerer, så flyvningen bliver så god og afslappende en oplevelse som muligt. For din komfort findes tæpper og puder på vore fly spørg kabinepersonalet. Til vore Nanoq Class passagerer er der et rejsesæt. Dette sæt indeholder tandbørste, tandpasta, sokker, ørepropper, skopudser, sovemaske, lotion og læbepomade. Som en ekstra service har vi også blade og aviser ombord. When we outfitted our aircraft, we put a great deal of emphasis on the comfort of our passengers so their flight would be as comfortable and relaxing as possible. Blankets and pillows are available on board for your comfort please ask a cabin attendant. Our Nanoq Class passengers receive an amenity kit. The kit contains a dental kit, socks, earplugs, shoeshine, eye shades, lotion and lip salve. Our service on board includes a selection of magazines and newspapers. ilitsersuutit makku Airbus 330-200-mut Atuupput Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipilersukkanut kanalinut quliusunut imaluunniit videokanalimut nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsissut attataasaq sisamanik teqeqqulik qorsuk ajallugu peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq qorsuk tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni. FølGende vejledninger er Gældende For vor Airbus 330-200 Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet. Med fjernbetjeningen kan du: skifte mellem lyd på musik- og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler, regulere lydstyrke, tænde for læselys samt tilkalde betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at trykke på den firkantede grønne knap. Den sættes tilbage ved at trykke på den runde og den grønne knap på samme tid. the FollowinG information Applies to our Airbus 330-200 The remote control is stowed in the side of the armrest. The remote control is used to select the music and video channels, to choose between 10 music channels, to adjust the volume, to turn the reading light on and to call for service. The remote control is released by pushing the square, green button and it is stowed by simultaneously pressing the round, green button. 1 3 2 1 Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/mode: Skift mellem lyd på video (vid) og musikkanal (aud)/mode: Select video (vid) or music channels (aud) 4 2 Atuarnermi qulliup ikittaataa-qamittaataa/tænd-sluk for læselys/on-off for reading light 3 Nipilersukkanut nuuttaat/skift mellem musikkanalerne/selecting audio channels 5 4 Nipaanut aaqqissuut/justering af volumen/adjusting volume 5 Saqisumik aggeqqusissut/tilkald kabinepersonale/calling for service timmisartumi inissani nalinginnarni issiaviit Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut marluk atorlugit issiaviup inissisimanera allanngortissinnaavat. sæder på økonomiklasse Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de to runde knapper på siden af dit armlæn. seating in economy class You can adjust your seat with the two round buttons on the side of your armrest. 72

nanoq classimi tusarnaarutit Tusarnaarutit nipip pitsaassusaa pitsaanerulersinniarlugu nipiliorpalummut nipikillisaati taqarput. Tusarnaarutit minnissaq sioqqullugu katersorneqartarput. hovedtelefoner på nanoq class Hovedtelefonerne er med indbygget støjdæmpning for at forbedre lydkvaliteten. Hovedtelefonerne bliver indsamlet inden landing. headset in nanoq class The headsets are with noise reduction to give better sound quality. The headsets will be collected before land ing. nanoq classimi isiginnaarut Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusiffiup qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu aappaluttoq toorlugu isi ginnaarut kivillugu saq qummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut marlunnut nikisinneqarsin naavoq, tassa siumut utimullu aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit tarraat ajoqutiginagit isiginnaar to qarsinnaavoq. Nipaalu isiginnaarum mi attataasat marluk + -mik aamma -mik nalunaaqutallit atorlugit aaq qissorneqassaaq. skærm på nanoq class Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlæn ets overdel til siden og tryk på den røde knap for at få skærmen frigjort. Derefter kan den trækkes op. Skærmen kan justeres i to retninger, frem/tilbage og til siden for at undgå generende refleksioner. Lyden justeres på skærmen ved de to knapper angivet med + og eller fra fjernbetjeningen. screen in nanoq class The video screen is found in the armrest: Lift the top of the armrest to the side and press the red button to release the screen. It may then be pulled up. The screen can be adjusted in two directions, back/forward and to the side, to avoid reflections. The volume can be adjusted on the screen with the two + and buttons or from the remote control. nanoq classimi nerrivik Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Iku siffiup qulaa tungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik patitinneqarsin naavoq assigiingitsunik marlunnik angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqarsaatigalugu nerrivik siumut tunummulluunniit nikisinneqarsin naavoq issiavinniillu nikuissaguit sanimut illuartinneqarsinnaalluni. bord på nanoq class Bordet findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og træk bord et op. Bordet kan foldes, så det har to størrelser. Af hensyn til din komfort kan bordet trækkes frem og tilbage samt drejes, så du nemt kan forlade dit sæde. table in nanoq class The table is found in the armrest: Lift the top of the armrest to the side and pull the table up. The table can be folded, so it has two sizes. For your comfort, the table can be pulled back and forward and also turned, so it is easier for you to leave your seat. nanoq classimi issiaviit Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup inissisimaneranut aaqqiissut. Tas sa ni nissunut ikorfap allanngortittarfia, pukusummut tunummullu iigarfiup aammalu issiaviup iigarfiata iluarsi saatai aaqqissinnaavatit. sæder på nanoq class På siden af armlænet finder du panel et, hvorfra du kan ændre dit sædes indstil ling. Du kan her justere ben støtte, nakkestøtte og rygstøtte samt ændre ryglænets position. 1 2 3 4 5 seating in nanoq class The panel where you can adjust your seat is on the side of the armrest. You can adjust the leg-rest, headrest and backrest as well as the inclina tion of the backrest. 1 Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa/ Benstøtte frem og tilbage/ Leg-rest back and forward 2 Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa/benstøtte op og ned/leg-rest up and down 3 Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa/ Nakkestøtte frem og tilbage/ Headrest back and forward 4 Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa/aktivering af oppustelig rygstøtte/ Activation of inflatable backrest 5 Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa/justering af rygstøtte op og ned/adjustment up and down of backrest Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 73

Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat Gode råd undervejs Good Advice When Flying imerluarnissat eqqaamajuk Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngisamik imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit: imigassaq aala koornartulik, kaffi tiilu). Ingerlaar ner mi arlaleriarluta imermik juice-mil luunniit piumasunut neqeroortarpugut periarfissarlu tamanna atorluaq quarput timivit imermik amigaa te qalinnginnissaa qulakkeerniarlugu. AAlAlAArnissAt eqqaamajuk Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnissaat, nissut taliillu peqeqat taar nissaat tasitsaalaartarnissarlu pisaria qarpoq soorlu akunnermut ataasiar luni minutsini tallimani. Ajor nan ngip pat nikuilaarlutit issiaviit akor ni sigut uteqattaalaarsinnaavutit. Ilaa sulli allat sulisullu ajoqusersor naveer saarlugit. iluaalliorpit? Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit ingerlaannaq timmisartumi sulisut saaffigissavatit, taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaasutta qasuer simallutik peqqillutillu ornitaminnut apuunnissaat isumagisus saavaat. husk At drikke væske Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand og juice flere gange undervejs tag endelig imod vores tilbud, som vil være med til at holde din væske balance i orden. husk At røre dig Det er en god idé at lave små spænde-, bøjeog strækøvelser med arme og ben undervejs gerne i 5 minutter hver time. Hvis det er muligt, så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mellemgangen. Men vis venligst hensyn til de øvrige passagerer og personalet. utilpas? Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs, så kontakt venligst vores kabinepersonale med det samme de vil gøre alt for, at alle vores pas sagerer ankommer friske og vel oplagte til deres bestemmelsessted. remember to drink plenty of Fluids It is important to drink plenty of fluids when flying (alcohol, coffee and tea don t count, as these are diuretic.) Please take advantage of the repeated offers of water and juice during the flight, as this will help prevent dehydration. remember to move And stretch It is a good idea to spend five minutes bending and stretching your arms and legs, and increase circulation in your feet by moving your toes up and down. If possible, get up and walk up and down the aisle. But please show consideration to your fellow passengers and the cabin attendants. not FeelinG well? If you feel unwell in any way, please contact our cabin personnel at once. Our cabin attendants will do their best to ensure that all our passengers arrive at their destination in good shape. Isumannaallisaanermik pissuteqar tumik sulisugut pisinnaatitaapput pisariaqartillugu imigassallernerminni inummut ataatsimut marluinnarnik sassaalliisarnissamut. Imigassat aalakoornartullit nammineq nassatat timmisartuutitsinni imeq qusaanngillat. Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale autoriseret til i visse tilfælde at begrænse servering af alkoholiske drikke til to pr. person. Det er endvidere ikke tilladt at drikke medbragte alkoholiske drikke ombord på vores fly. Please note that crew members are authorised to limit alcoholic drinks to two per person due to safety on board. It is prohibited to consume your own duty free alcoholic beverages on board our flights. SiGAritSit elektroniskiusut Timmisartornerup nalaani Air Greenland sigaritsinik elektroniskiusunik atueqqusinngilaq. Sigaritsilli elektroniskiusut peqqissutsimut akornutaanngillat, piviusorpaluttuuppulli aalarlutik sigaritsivinnullu paarlaattoorneqarsinnaallutik, isumaqartoqalerluni timmisartumi pujortartoqarsinnaasoq. elektroniske cigaretter Air Greenland tillader ikke brug af elektroniske cigaretter ombord. Elektroniske cigaretter er ikke sundhedsfarlige, men ser realistiske ud og afgiver dampe, som nemt kan forveksles med cigaret røg og derfor tolkes, som at rygning ombord er tilladt. electronic cigarettes Air Greenland does not permit the use of electronic cigarettes onboard. Electronic cigarettes are realistic looking substitute cigarettes that generate vapor, which looks like smoke. They are not a safety hazard, but their use on board is not allowed, as they may give anyone, who is not familiar with them, the perception that smoking is permitted. 74

Nammineq timmisartuutit egen flyflåde Fleet Airbus 330-200 Number: 1 Max. no of seats: 245 Average speed km/t: 870 Max. altitude m: 13,666 Max. take-off weight kg: 230,000 Max. range km: 10,500 Length m: 58.37 Wingspan m: 60.3 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney Dhc-7 (Dash-7) Number: 6 Max. no of seats: 44 Average speed km/t: 450 Max. altitude m: 6,200 Max. take-off weight kg: 20,000 Max. range km: 2,300 Length m: 24.58 Wingspan m: 28.35 Engines: 4 pcs. Pratt & Whitney PT6A-50, Turbo Props Total engine power HP: 4,480 Dash 8-200 Number: 2 Max no. of seats: 37 Avarage speed km/t: 537 Max altitude meter: 7.620 Max take off weight: 16.470 kg Max range km: 1.713 Length m: 22.25 Wingspan m: 25.89 Engines: Pratt & Whitney type, PW123D. Total engine horse power, 2 x 2150 hp. 4.300 hp. Dhc-6-300 (twin otter) Number: 2 Max. no of seats: 14 Average speed km/t: 290 Max. altitude m: 8,113 Max. take-off weight kg: 5,700 Max. range km: 1,435 Length m: 15.77 Wingspan m: 19.81 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6A-27, Turbo Props Total engine power HP: 1,240 Beech super king air 200 Number: 1 Max. no of seats: 7 Average speed km/t: 480 Max. altitude m: 10,670 Max. take-off weight kg: 5,700 Max. range km: 2,400 Length m: 13.4 Wingspan m: 16.6 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6A-41 Total engine power HP: 1,700 Sikorsky S-61N Number: 2 Max. no of seats: 19 Average speed km/t: 220 Max. altitude m: 3,650 Max. take-off weight kg: 9,300 Max. range km: 600 Length m. (excl. rotor): 18.00 Rotor diameter m: 18.9 Engines: 2 pcs. General Electric CT58-140-2 Total engine power HP: 3,000 Bell 212 Number: 8 Max. no of seats: 9 Average speed km/t: 185 Max. altitude m: 3,000 Max. take-off weight kg: 5,080 Max. range km: 370 Length m. (incl. rotor): 17.42 Rotor diameter m: 14.63 Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney PT6T-3B Total engine power HP: 1,800 Eurocopter AS-350B2 & B3 Number: 12 Max. no of seats: 5 Average speed km/h: 234 Max. altitude m: 7.000 Max. take-off weight kg: 2.250 Max. range km: 670 Lenght m (incl. rotor) m: 12,94 Rotordiameter m: 10,69 Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel 1D1/2B/2B1 Total engine power HP: 732/847

Flyruter Flyruter route map / Charter

Gates A18-A23 A Gates A2-A17 Terminal 2 Gates B2-B19 @ Terminal 3 Gates D101-D103 D @ Gates C15-C40 københavnip mittarfia københavns lufthavn copenhagen Airport B C Mittarfimmiittut 1 Ilaqutariinnut naatsorsuussaq (1) 2 Issiaartarfik 3 Naapittarfik 4 Novia 5 Servisair Billetkontor 6 Meeraaqqanik nangilersuivik 7 Qasuersaartarfik (1) 8 Danske Bank 9 Air Greenland kontor 10 Air Greenland Check-in 11 Issiaartarfik 12 Atisaasivik 13 Danske Bank 14 Nordea 15 Sixt 16 Budget 17 Europcar Pitzner 18 Hertz 19 Biilinut inissiisarfik 20 Avis 21 Nordea 22 Issiaartarfik 23 Global Refund 24 Servisair Ankomst Service (B) 25 Told VAT 26 Noviap tikittunut sullissivia (B) 27 SAS-ip tikittunut sullissivia (B) 28 SAS-ip bilitseerniarfia 29 Naapittarfik 30 Nassatanut angisuunut tunniussivik T Akunnittut aqqusaartagaat Metrostation Togstation (1) = 1. sal (2) = 2. sal (B) = Bagageområde 30 Politi Gates A18-A23 A Gates A2-A17 3 2 1 54 9 10 8 Til bagage @ 6 7 Terminal 2 Gates B2-B19 @ 29 12 13 28 Security Ankomster 15 16 17 18 19 20 21 25 Til bagage T 23 24 26 27 14 @ @ 11 22 Gates C2-C9 Gates C10 Terminal 3 Til bagage Gates D1-D6 T Gates D101-D103 D B Gates C15-C40 @ C Faciliteter 1 Familieområde (1) 9 Air Greenland kontor 17 Europcar Pitzner 25 Told VAT 2 Siddeområde 10 Air Greenland Check-in 18 Hertz 26 Novia Ankomst Service (B) 3 Mødested 11 Siddeområde 19 Lufthavnsparkeringen 27 SAS Ankomst Service (B) AkitsuuteqAnnGitsumik pisiarisinnaasat toldregler duty regulations 4 Novia 12 Garderobe 20 Avis 28 SAS Billetkontor NB: Januaarip aallaqqaataani 2011-mi maleruagassat apeqqutigikkit / Spørg efter reglerne efter 1. januar 2011 / Ask for rules after January 1, 2011 5 Servisair Billetkontor 13 Danske Bank 21 Nordea 29 Mødested danmarkimut kalaallit nunaannut 6 ved Puslerum indrejse ved indrejse 14 Nordea entering 22 Siddeområde entering 30 Odd Size Bagage tikinnermi tikinnermi 7til Hvileområde danmark (1) til GrønlAnd 15 Sixt denmark23 Global RefundGreenlAnd T Transfercenter 8 Danske Bank 16 Budget 24 Servisair Ankomst Service (B) Sikaritsit 200-t Sikaritsit 200-t Cigaretter 200 stk. Cigaretter 200 stk. Cigarettes 200 pcs. Cigarettes 200 pcs. Imaluunniit Imaluunniit eller eller or or Sikaavaqqat Sikaavaqqat Cigarillos Cigarillos Cigarillos Cigarillos (max 3 gr. stk.) 100-t (max 3 gr. stk.) 100-t (max. 3 gr. stk.) 100 stk. (max. 3 gr. stk.) 100 stk. (max. 3 g. a piece) 100 pcs. (max. 3 gr. a piece) 100 pcs. Imaluunniit Imaluunniit eller eller or or Sikaat 50-t Sikaat 50-t Cigarer 50 stk. Cigarer 50 stk. Cigars 50 pcs. Cigars 50 pcs. Tupat 250 gr. Tupat 250 gr. Røgtobak 250 gr. Røgtobak 250 gr. Rolling tobacco 250 gram Rolling tobacco 250 grams Imigassaq kimittooq 22%-init Sikaritsinut imusivissat Spiritus over 22% 1 liter Cigaretpapir eller Spirits above 22% 1 litre Cigarette papers 200 pcs. kimittunerusoq 1 literi iml. immertariaannaat 200-t eller cigarethylstre 200 stk. or Spirits above 22% 1 litre Imaluunniit Imigassaq kimittooq 22%-init Hedvin under 22% 2 liter Spiritus over 22% 1 liter Dessert wine or Imigassaq 22%-init kimittunerusoq 1 liter Bordvin 4 liter eller below 22% 2 litres Dessert wine kimikinnerusoq 2 literi imaluunniit Øl 16 liter Hedvin under 22% 2 liter Table wine 4 litres below 22% 2 litres Viinni 4 literi Imigassaq 22%-init Beer 16 litres Table wine Immiaaqqat 16 literi kimikinnerusoq 2 literi Parfume 50 gr. Bordvin ikke over 15% 2,25 liter Perfume 50 grams below 15% 2,25 litres Tipigissaatit 50 gr. Viinni 15%-init Eau de toilette 250 ml. Øl 2 liter kimikinnerusoq 2,25 literi Eau de toilette 250 ml. Beer 2 litres Tipigissaatit sakkukinnerit Værdi af toldfri varer udover Parfume 50 gr. Perfume 50 grams 250 ml. Immiaaqqat 2 literi ovennævnte må ikke overstige DKK 1.300. goods not exceeding DKK Eau de toilette 250 ml. In addition, other duty-free Eau de toilette 250 ml. Tipigissaatit 50 gr. Qulaani pisiat saniatigut Kaffe eller the 1 kg Tipigissaatit 1.300 total value. Coffee or tea 1 kilo akitsuuteqanngitsumik sakkukinnerit 250 ml. Alderskrav: Kød, kødvarer eller Meat, meat products pisisoqarsinnaavoq katillugit 1.300 kr-it sinnernagit Kaffit imaluunniit tiit 1 kg Age limits: or poultry 5 kilo Tobak 17 år fjerkræ 5 kg Tobacco 17 years nalilinnik. Neqi, neqinit nioqqutissiat Spiritus og vin 17 år Herudover kosmetik og andre In addition cosmetics and imaluunniit timmissat 5 kg hudplejeartikler til en samlet Spirits and wine 17 years other toiletries for a total maximum Pisisussat ima maksimal værdi af DKK 1.000. of DKK 1.000. ukioqalersimassapput: Tupanik Imigassanik viinninillu 17-inik 17-inik Qulaani allattorsimasut saniatigut amerissaatit pisiarineqarsinnaapput 1.000 kr-it sinnernagu nalillit. Sukkulaatit mamakujuillu katillugit 2 kg. Pisisussat ima ukioqalersimassapput: Tupanik 18-inik Imigassanik viinninillu 18-inik Chokolade og slik Alderskrav: Tobak Spiritus og vin 2 kg i alt 18 år 18 år Chocolate and candy Age limits: Tobacco Spirits and wine 2 kilos total 18 years 18 years Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 77

Anori Art_2004_suluk 22/04/04 8:55 Side 1 nuuk GREENLANDIC ART, HANDICRAFT AND FUR Atlantic Music ApS music from the arctic Specializing in Greenlandic Music We are the country s leading music production and distribution company, with recording studios in Greenland and Denmark. H. J. Rinksvej 7, P. O. Box 1620, 3900 Nuuk Telephone: 32 78 80, Fax: 32 90 80 We have a large selection of Greenlandic music for sale nuuk in various genres: pop, traditional, hip-hop, rock, heavy, choral Indaleeqqap Aqqutaa 14 P.O.Box 890 3900 Nuuk Greenland Tlf./Fax: 327874 anori@greennet.gl OPEN 7 DAYS A WEEK www.atlanticmusic.gl Visit our website at: www.atlanticmusic.gl Atlantic Music Listen to our productions online: www.myspace.com/atlanticstudio grafik: soliid.com sisimiut Salg og reparation Snescootere - ATV - Knallerter ARCTIC STAR ApS ARCTIC STAR aps Ittukasiup aqq. 7 P.O. Box 251 DK 3911 Sisimiut Greenland Phone: (+299) 865257 Fax: (+299) 865752 www.arcticcat.gl e-mail: arcticcat@greennet.gl nuuk nuuk Nioqqutissanik Danmarkimi pisinermi momsimik utertitsisinnaaneq! Takuuk: www.atuisoq.gl Aamma sianerfigisinnaavatsigut nal. 9-16 akornani tlf. 32 80 33 Refusion af moms på varer, købt i Danmark! Se: www.atuisoq.gl Du kan også ringe til os mellem kl. 9 og 16 på 32 80 33 SIPISAQ AVANNARLEQ 2B POSTBOKS 1000 3900 NUUK www.cafemik.gl CAFÉ SANDWICH-BAR MANDAG LUKKET TIRSDAG-FREDAG 8.00-17.00 LØRDAG-SØNDAG 10.00-18.00 LEVERING AF MAD UD AF HUSET Frokoster, Receptioner, Rejsegilder Buffet er m/koldt og lunt Sejlerpakker og meget andet. Se vores menuforslag på www.cafemik.gl TLF. 32 15 06 FAX. 32 35 06 cafemik@greennet.gl 78

nuuk TANDLÆGE Niels Nygaard ApS Tuapannguit 40 Boks 240 3900 Nuuk Tlf. 31 30 01 Fax 31 30 02 mail@kigutit.gl www.kigutit.gl Greenlandic art, handicraft and fur nuuk VI KAN HJÆLPE DIG MED: Faste regelmæssige undersøgelser Fyldninger Tandkødsbetændelse og parodontose Kroner Broer Proteser Tryklåsproteser Kirurgi Bideskinner Tandslid Blegning Lattergas Implantater: Med venlig hilsen tandlæge Niels Nygaard Imaneq 18, P.O. 2291, 3900 Nuuk, Greenland Tlf.nr. 31 32 18, tupilaktravel@greennet.gl Holder Œbent alle ID_ann_Suluk_2011:Suluk annonce ugens 07/10/10 7 dage. 11:12 Side 1 Naqitassat suulluunniit Ilusilersorneri Tulleriiaarilluarluni Sullissilluarlunilu Tupilak Alle slags tryksager Funktionel grafisk design Rationel produktion God service LARS EZEKIASSEN KNUD RASK NÛNO BAADH HANSEN Info Design aps Boks 889 Noorlernut 33 3900 Nuuk Tel: +299 32 25 41 Fax: +299 32 27 41 Mail: infodesign@greennet.gl Lokaltelefonbogi imaluunniit Grøn lands Medie Central atassuteqarfigerusukkukku, saaffigiinnartigut Vi kan også kontaktes, så fremt De skal have fat i Lokal te le fon - bogen eller Grønlands Medie Central nuuk nuuk MBring back emories of Greenland Tuniniaavik.gl www.tuniniaavik.ag Markedspladsen for Køb, salg og bytte mellem private nuuk Galleri Roar Christiansen Et unikt udvalg af grønlandsk kunst, litografier, kunsttryk, plakater, akvareller, træsnit, kobberstik, linoliumstryk, postog kunstkort. Gallery Roar Christiansen A unique selection of Greenlandic art, lithographs, prints, posters, watercolours, wood carvings, copper engravings, linocuts, postand art cards. Se en del af vores udvalg på www.galleri.gl See some of our selection on www.galleri.gl På gensyn i et galleri af en anden verden. See you in a gallery of another world. A R T O F G R E E N L A N D Tlf +299 32 13 93. Fax +299 32 23 93 Tuapannguit 8. Box 348. 3900 Nuuk e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl sermitsiaq 10 Mediehuset Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011 79

V N Powered by nuuk Malermester H. Nørgaard HOTELLEJLIGHEDER i rolige omgivelser nuuk Postboks 1885 3900 Nuuk Telefon 27 12 57 Mail: simik@greennet.gl nuuk egen indgang eget toilet / bad eget køkken møntvaskeri fjernsyn 23 tv kanaler stereoanlæg fuldt møbleret Priser fra kr. 800,- 2 min. gang til nærbutik Tæt ved centrum Kom sikkert ud og hjem Postboks 1470 Vandsøvej 13 3900 Nuuk Telefon 32 66 44 Telefax 32 66 00 E-mail: nordbo@greennet.gl www.hotelnordbo.gl nuuk Inuiaqatigiit Politik og samfund Inuussutit Erhverv Inuit Timersorneq Sport Tusakkat Sermitsiaq JOB www.sermitsiaq.ag sermitsiaq 10 Leiff josefsen Kuupik: t-bone steak T-bone steak på ca. 500 g. Serveres med bagt kartoffel eller pommes frites, kryddersmør og ciabattabrød. Aana uranimut politikkerput Her er vor uran-politik >5 Bent s. petersen KONCERT PÅ SKYLINE BAR Mike Thomsen og Jan Hansen duo inviterer til musikalske oplevelser! Fredag den 20. og lørdag den 21. august fra 20.00 Kalaallit Nunaanni Brugseni pissarsiorpoq/søger... Pisiortortartoq Indkøber nonfood Sulisussarsiorluni allagarsiussaq nettemi takujuk... Se jobannoncen på nettet... Brugsen.gl Vi er i daglig kontakt med de fleste i Grønland! GRATIS ENTRÉ Mediehuset Qalerallit akerleriissutaanerat ingerlaqqippoq Kampen om hellefisken fortsætter >26-27 Inuiaqatigiit Politik og samfund Inuussutit Erhverv Inuit Timersorneq Sport Tusakkat Sermitsiaq JOB Nuuk Center suli qularutigineqarpoq Stadig usikkerhed om Nuuk Center >18 100-liilluni inuuissiortoq Maniitsumi aningaasaateqarfimmik pilersitsivoq 100-års fødselar opretter fond til Maniitsoq >32 polfoto privat leiff josefsen Nittartagaq nutaaq N y h je m me sid e www.brugsen.gl 100% kalaallinit pigineqarpoq Nunamut uraneqarfimmut Ove Karl angalaassaaq Ove Karl til uran land >6 nr. 33 20. august 2010 Ukiut/Årgang 52 kr. 30 Tukkarlugu toquppaa Inuiaqatigiit Politik og samfund Inuussutit Erhverv Inuit Timersorneq Sport Tusakkat Sermitsiaq JOB Nuummi pisinarfeqarfittaassarsuaq. Kikkut isertissanersut takuuk Nuuks nye store butikscenter. Se hvem der flytter ind >14-15 Lars Barlajip aappani Rena Ringsted sakkortoorujussuarmik persuttarlugu toquppaa. Naalagaaffeqatigiit sinneranit nunatsinni nakuuserneq atugaanerujussuuvoq.>4 & 27 SIK-p, KNAPK-p aamma AVATAQ-p avatangiisinik mingutsitsinissarsuaq ersissutigaat Tamanna pitsaaliorparput, namminersorlutik oqartussat Cairnilu oqarput. Karen Ellemannip namminersorlutik oqartussat tatigai >2, 6, 7, 8, 9 SIK, KNAPK og AVATAQ frygter miljøkatastrofe Vi har styr på det, siger selvstyret og Cairn. Karen Ellemann har tillid til selvstyret Atortussiassaqarferujussuarmik nunatsinni nassaartoqaqqippoq Nyt stort råstoffund i Grønland >13 Lars Barlaj var utrolig voldelig, da han dræbte sin kæreste Rena Ringsted. Væsenlig mere vold i Grønland end i det øvrige rigsfællesskab>4 & 27 SAPIITSULIORTUT Trampet ihjel a hereford beefstouw Hotel Hans Egede, Nuuk, Telefon: 32 42 22 www.a-h-b.dk/nuuk SUZUKI påhængsmotorer er af meget høj kvalitet og påhængsmotorer er af meget høj kvalitet og har altid været med helt fremme i den tekniske udvikling, hvilket har gjort dem til verdens førende producent af 4-takts påhængsmotorer med elektronisk benzin indsprøjtning. prisgaranti Leiff josefsen F a n g e r n e, d e r r e d d e d e s e k s t y s k e r e f r a k u l d e o g d r u k n e d ø d e n, v a r S c o r e s b y H a m m e k e n, H j a l m a r H a m m e k e n og Jørgen Arqe>12 MIKE & JAN >26-27 www.a-h-b.dk nr. 32 13. august 2010 Ukiut/Årgang 52 kr. 30 Tyskenik arfinilinnik qiullutik ipillutillu ajunaartussaagaluanik annaassisut tassaapput piniartut Scoresby Hammeken, Hjalmar Hammeken aamma Jørgen Arqe>12 HELTENE aromaen stemningen s smagen a hereford beefstouw Hotel Hans Egede, Nuuk. Telefon: 32 42 22 IMS V Ø Ilulissat Marine Service Postbox 524, 3952 Ilulissat Telefon: +299 546560 Email: ims@greennet.gl www.ims.gl nunu trawel jørgen Chemnitz Tlf. +299 32 26 30 Inspektørbakken 9 3900 Nuuk nuuk 80