Referat af ekstraordinær generalforsamling i Skovlunde og Herlev Golfklubber d. 13. november 2008 kl. 19.00 i Tapeten, Magleparken 5.



Relaterede dokumenter
Dirigenten må betragtes som forsamlingens tillidsmand og skal lede mødet i overensstemmelse med medlemmernes tarv. Dirigenten skal

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Referat af ordinær generalforsamling i Skovlunde og Herlev Golfklubber den 23. marts 2010 på Tapeten i Ballerup

Referat af ekstraordinær generalforsamling VSVF d. 14/ kl i Strandens Forsamlingshus, Brøndby.

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD

Generalforsamling den 7. marts 2016 kl

Birgit Nielsen og Niels Ove Pedersen blev foreslået som dirigent. Birgit blev ved håndsoprækning valgt med 14 stemmer mod 12 til Niels Ove.

Til interessenterne i I/S Veksø Vandværk

Vedtægter for foreningen DALEN

AntenneForeningen i Kolding Sydbanegade 4, st. tv Kolding Tlf Side 1 af 6

Referat af ordinær generalforsamling i Skovlunde og Herlev Golfklubber d. 26. marts 2009 kl i Herlev Medborgerhus

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB

Referat af generalforsamling i grundejerforeningen Sognefogedgård onsdag d. 3. marts 2004.

Referat Ekstraordinær generalforsamling Blokhus Golf Klub Tirsdag den 29. november 2011 Nordstjernen, Blokhus, kl

G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/ Referat

UDSKRIFT AF FORHANDLINGSPROTOKOLLEN

Referat Ekstraordinær generalforsamling Vestre Baadelaug Torsdag d. 24. januar 2013

Generalforsamling. Torsdag den 24. september 2015 kl i Cafe Niffen i klubhuset

Grundejerforeningen Vejlby Strand

Referat fra Generalforsamlingen i Sorø Golfklub, 24. november 2016

E/F Herlev Vang GENERALFORSAMLINGSREFERAT

A/B MARIENBORG AF 1902 GENERALFORSAMLINGSREFERAT

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

A/B VARDEGADE REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 7. JUNI Advokat (H), partner Henrik Qwist

Vedtægter for Sejerø Golfklub

I restauranten i Trelleborg Golfklub afholdte klubben ordinær generalforsamling med følgende dagsorden i h.t. vedtægternes 7:

REFERAT GENERALFORSAMLING. 8. marts 2019

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec.

Møde: Generalforsamling 2009 Dato: 2/ Kl.: 19:00 Sted: Landbocentrum, Møllevej 15 Deltagere: 67 stemmeberettigede samt yderligere 17 fuldmagter

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007

Referat af generalforsamling, tirsdag den 24. november 2015.

SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB MOGENSTRUP REFERAT AF BESLUTNINGER TRUFFET PÅ 43. ORDINÆRE GENERALFORSAMLING TORSDAG DEN 15. DECEMBER 2016

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

VEDTÆGTER FOR LØNSTRUP VANDVÆRK ApS

Referat af ekstraordinær generalforsamling i Alssund Golfklub mandag den 13. september 2010 kl på Sønderborg Bibliotek

Forslag til generalforsamlingen i Dansk Bonsai Selskab søndag den 25. maj 2014.

DATEA. Referat af ordinær generalforsamling

Referat af Ordinær generalforsamling Blokhus Golf Klub Onsdag den 19. november 2013 kl Nordstjernen, Blokhus

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt.

VEDTÆGTER FOR HEDELAND GOLFKLUB

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 20. april 2016 kl i Fritidscenteret, Søvej, 5750 Ringe

Vedtægter for Ishøj Golfklub

Referat af: Generalforsamling onsdag d. 16. maj 2018 kl SOSU-Skolen, Vestensborg Allé 78, 4800 Nykøbing F.

Referat fra ordinær generalforsamling i Dragør Golfklub afholdt torsdag den 5. marts 2009 kl. 19:00 på Dragør Skole, Vestgrønningen, 2791 Dragør.

Vedtægter for AC-klubben i Varde Kommune

Jersie Strands Grundejerforening Ekstraordinær generalforsamling Mandag d. 21. november 2016 Kl

Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

BK Esset. Generalforsamling BK Esset. Dato: 03. april Sted: Fælleshuset Konsul Beyers Alle 2, 4300 Holbæk. Tid: kl. 18,00. Pos Dagsorden Referat

Referat fra NT s ordinære generalforsamling, del 2, Fredag , i Falken

GENERALFORSAMLING 2018 HOLSTEBRO GOLFKLUB

Referat fra generalforsamling på Park Hotel i Middelfart den 28. oktober 2017

Vedtægter for Highland Cattle Danmark

Vedtægter for Toksværd Badminton Klub. Stk. 1. Klubbens navn er: Toksværd Badminton Klub. I forkortet form: TBK.

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

1 Klubbens navn er Tved motions cykelklub a 2015 Klubben er stiftet den 19 marts 2015

Referat af ordinær generalforsamling i Antenneforeningen Holluf Pile onsdag d. 9. marts 2011

Vedtægter for Hovedstadens Lan Party Forening

Punkt 4.a Forslag nr. 1 fra bestyrelsen

Grundejerforeningen i Lodshaven

Referat medlemsmøde 27. marts 2008 Færdselshuset. Der var mødt 15 medlemmer op til starten af mødet og der kom yderligere 3 i løbet af mødet.

Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen K irsebærhaven, Mogenstrup torsdag 12. april 2012 kl i fælleshuset, Brinken 35.

Det er ikke klubbens formål at være formuesøgende og/eller opbygge større formue.

Referat af ordinær generalforsamling

Vedtægter for Rollespilsforeningen Dragon Factory Vedtaget på generelforsamling d. 19/

Referat af den ordinære generalforsamlingen 21. november 2017

Protokol over DMU s Ekstraordinære Repræsentantskabsmøde Søndag den 26. juni 2011 Odense Lufthavn

Stiftende generalforsamling for Dansk Tækkemandslaug

Referat fra bestyrelsesmøde før ordinær generalforsamling Mandag d. 20. Februar 2017.

Vedtægter for Østjysk Landboforening med forslag til vedtægtsændringer gældende fra 11. marts 2015

Vedtægter for Østjysk Landboforening Gældende fra 10. marts 2011

REFERAT af ORDINÆR GENERALFORSAMLING

A/B KASTRUP HAVEBY REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 26. OKTOBER Advokat Henrik Qwist

A/B Chr. Svendsensgården Referat af ordinær generalforsamling 2014

vinaaardshus KL. 17:30 advokatfirmaet vingaardshus a/s t: t:

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

Referat fra stiftende generalforsamling

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002

Vedtægter for Erhverv Aarhus

Pedersminde Grundejerforening Referat af generalforsamling lørdag den 13. august 2016

Guldborgsund Frivilligcenters vedtægter vedtaget på generalforsamlingen d. 15. maj. 2019

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Hesseløgård tirsdag den 27. april 2010

Beslutningsreferat fra Dansk El-Forbund Midtjylland stiftelsesgeneralforsamling, afholdt tirsdag den 7. april 2015 Tinghallen, Tingvej 2, Viborg.

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD REFERAT AF FORENINGENS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING AFHOLDT DEN 10. MARTS 2016 I SKOVLUNDE KULTURHUS

Vedtægter for RUCalumne

REFERAT AF GENERALFORSAMLING 2017

DVB FYN LANGELAND Generalforsamlingen

Vedtægter Hedeland Golfklub

PEDERSMINDE GRUNDEJERFORENING REFERAT AF GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 28. JULI 2018

Referat af møde: mellem bestyrelsen i Kerteminde Helse-og Sportsforening og medlemmerne i Kerteminde Helse-og Sportsforening.

Kirke Hyllinge Antennelaug

Referat af ekstraordinær generalforsamling i. Københavns Golf Klub

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Referat af ordinær generalforsamling i Vestlollands Golfklub tirsdag, den 19. marts 2013 kl

VEDTÆGTER. CVR-nr BERLIN HIGH END A/S /TWE

Gruppevedtægter for. Træ og Møbelgruppen. Vedtægter gældende for alle medlemmer der arbejder inden for Træ og Møbel faglige områder, som medlem af:

Transkript:

Referat af ekstraordinær generalforsamling i Skovlunde og Herlev Golfklubber d. 13. november 2008 kl. 19.00 i Tapeten, Magleparken 5. 2750 Ballerup Allan Møgelhøj (AM), formand, bød velkommen. 1. Valg af dirigent AM foreslog på bestyrelsens vegne Ulrik Larsen (UL 1743) som dirigent. Bo Skadkær (BS 2712) fra Initiativgruppen (IG) ønskede ikke at foreslå generalforsamlingen et alternativt dirigentemne. UL blev herefter eenstemmigt valgt. UL konstaterede, at den ekstraordinære generalforsamling var lovligt indvarslet og hermed beslutningsdygtig. Finn Etmann (FE 11) gjorde opmærksom på at indkaldelsen ikke var dateret. UL meddelte at alle afstemninger ville blive skriftlige og redegjorde for adgangs- og talerettigheder. Følgende blev udpeget som stemmetællere: Finn Etmann, Søren Mortensen, Mette Christophersen, Ann Søndergård, Lene Schytter, Bjarne Larsen og Hans S. Jensen. Hanne Gry (1627) blev udpeget til referent. Dirigenten ønskede som minimum et beslutningsreferat. UL redegjorde for stemmeafgivelse jf. vedtægternes 6 Stemmeafgivning. Hver klub råder over 50 % af stemmerne. Vægtningsfaktoren afgøres af klubbernes forholdsvise fordeling af det stemmeberettigede medlemstal, optalt den første i måneden forud for generalforsamlingen UL gjorde opmærksom på, at han tilstræbte, at den ekstraordinære generalforsamlingen sluttede senest kl. 22.30 og informerede om forløbet. BS, 2712 beklagede, at iflg. AM var det ikke muligt for andre at stille forslag til dagsordenen. Karl-Erik Balslev (KEB 50) forslog at udpege 2 referenter. Forsamlingen udviste ved håndsoprækning tilfredshed med én. Diskuterede herefter mistillidsdagsorden og nævnede, at der ikke er godkendelse af formandens beretning på en ekstraordinær generalforsamling. Michael Holm (MH 2399) mente, man kunne tale om en godkendelse, hvis der ikke var alvorlige indvendinger fra forsamlingen. UL bekendtgjorde herefter, hvordan han ville forsøge at gennemføre generalforsamlingen, idet der ville blive mulighed for at fremsætte forslag til dagsordenen til afstemning under dagsordenens pkt. 3. Afstemningen om sådanne punkter ville så kunne finde sted efter afstemningen om mistillidsdagsordenen, der betragtes som det mest vidtgående. UL konkretiserede mistillidsdagordenen, som under alle omstændigheder ville komme til afstemning under dagsordenens pkt. 3, således Bestyrelsen stilles et mistillidsvotum, der betyder, at den samlede bestyrelse skal straks træde tilbage Hurtigst muligt indkalde til en ekstraordinær generalforsamling. Denne skal afholdes 3-6 uger fra d.d., og dagsordenen skal give klubbens medlemmer mulighed for at vælge en ny bestyrelse Fungere som forretningsbestyrelse indtil en ny bestyrelse er valgt.

2. Redegørelse og debat af bestyrelsens beslutninger og handlinger siden den ordinære generalforsamling i 2008. AM begrundede bestyrelsens indkaldelse til den ekstraordinære generalforsamling og gennemgik bestyrelsens mandat og bemyndigelse. AM understregede vigtigheden af, at bestyrelsen - og andre frivillige i klubben - kan udføre deres arbejde og være sikre på medlemmernes tillid mellem de ordinære generalforsamlinger. AM fremhævede at klubbens regnskaber bliver revideret af statsautoriserede revisorer i lighed med andre virksomhedsregnskaber. Café-situationen: AM gennemgik derefter hændelsesforløbet, som offentliggjort på hjemmesiden, efter Cafe Golfens opsigelse af kontrakten d. 30.4.08., og begrundede forliset af det sidste forsøg, der var initieret af IG, på fortsatte forhandlinger. AM gennemgik herefter opgørelsen af det økonomiske mellemværende mellem SHGK og cafeen og konkluderede, at han forventer, at der kan opnås enighed mellem parterne om mellemværendets størrelse. Pro-situationen: AM understregede de gode resultater, der er opnået i 2008 af både eliten og juniorerne. Kontrakten med pro en genforhandles hvert år og blev i år ikke fornyet efter gensidig overenskomst. Der blev fundet frem til en fornuftig aftrædelsesordning, der blev accepteret af begge parter. AM omtalte den mail, der tilsyneladende er sendt til alle medlemmer, formodentlig med e-mail adresse fra Golfbox, og som er underskrevet af Tony og Marc. AM understregede, at såfremt mail-adresserne er taget fra Golfbox, er det en meget kedelig situation, idet det da kan tolkes som misbrug iflg. Persondataloven og som sådan føre til politianmeldelse. Ligeledes vil denne situation medføre, at der må indføres strenge forholdsregler for administratorer i Golfbox. Til slut opfordrede en bekymret AM alle til at være opmærksom på og benytte en rimelig omgangstone både overfor hinanden, på medlemsforum og overfor alle de, der yder et frivilligt arbejde i klubben, samt ikke at starte og viderebringe rygter. Vi har en dejlig klub, og det vil vi fortsat gerne have. UL opdelte den efterfølgende debat i 3 punkter:1) Café, 2) Pro og 3) Bekymringer. 1. Café FE,11, foreslår, at en ny forpagtningsaftale ikke skal indeholde forpagtningsafgift og anbefaler politianmeldelse af muligt mailadresse misbrug. MH, 2399 takker AM for beretningen og roser cafeen. MH kommer herefter ind på misligholdelsen af cafeens kontrakt, regnskabernes troværdighed, ændrede regnskabsprincipper samt renoveringen af køkkenet. Henrik Hallinger (581) sætter spørgsmålstegn ved bestyrelsens kommunikation til medlemmerne.. AM erkende, at kommunikationen fra bestyrelsen bør forbedres og oplyser, at køkkenrenoveringen er færdig i næste uge. Lena Damtoft (LD, 1766) fremhæver, at regnskaberne med en omsætning på ca. 9 mio. kroner er revideret af statsautoriserede revisorer, at de 131.000 kr. i cafeens favør skal afregnes, at 60.000 kr. er sendt og kommet retur. Ændringen i regnskabsprincipperne går på anskaffelser, der holder mere end 1 år, aktuelt singleklippere. Niels Fredenslund (1488), tidligere formand i 8 år, forstår bestyrelsens frustration i det sidste halve år, og mener at kritikken har været usaglig og negativ, at cafeens manglende

betjening af bestyrelsen er uantagelig, at kritik bør komme frem på den ordinære generalforsamling og omtaler til sidst begrebet at sprede misnøje, der strafbart i militæret. Flemming Petersen (1899) mener, at der ikke skal foretages politianmeldelse, men at der skal udformes retningslinier for og underskrives tro-og-love erklæringer af Golfbox administratorer, at alle parter skal betale hinanden, at køkkenet skal være i orden og spørger til kloak/iss-sagen. AM: Vi har lært af mail-sagen og vil tage forholdsregler i fremtiden. Cafeens forsikring skulle dække udgifterne i forbindelse med skaden. BS, 2712, ønsker præcise tilkendegivelser fra bestyrelsen og ikke indpakkede kendsgerninger. BS undrer sig over, at de af ham udbedte oplysninger om udgifter flere år tilbage ikke var tilgængelige indenfor 24 timer. Oplyser endvidere, at have tilsendt AM oplysninger om en navngiven, uvildig dirigent fra DIF. AM: Mailen, underskrevet af Tony og Marc, er også sendt til personer på SHGKs venteliste, disse adresser findes kun i Golfbox. SHGK har uden held forsøgt at få en uvildig dirigent fra såvel DGU som DIF. Jens Bogø (1370), mener at samarbejdet med cafeen burde have været afbrudt tidligere, når kontrakten ikke var overholdt, og der var udtaget stævning. AM; der er ikke udtaget stævning mod SHGK, men der er modtaget oplysning om inkasso per mail. Carl Henrik Nielsen (2110), vil gerne vide, hvad beløbet 417.000 kr. er gået til i SHGK. Henrik Bak (921) mener, at der ikke er tilstrækkeligt styr på dialogen, at bestyrelsen kan være med til at skabe god tone, at der skulle være handlet, da cafeen ikke afleverede regnskaber, at kloaksagen skulle betales af kloakrensningsfirmaet, at der skulle have været valgt en uvildig dirigent og forventer en ansvars- og samvittighedsfuld bestyrelse. Steen Læssøe (SL,1767) henviser til en episode i forbindelse med cafeens opsigelse af kontrakten for at illustrere, hvordan bevidst forkerte oplysninger fører til rygter. Steen Kärki (1587), oplyser med henvisning til ISS-sagen, at kasko-forsikringer altid går forud for ansvarsforsikringer. Niels-Henrik Holstein-Rathlou (924, NHHR) mangler klar kommunikation, eksempelvis siger AM på medlemsmødet i maj, at opsigelsen fra cafeen er højst overraskende vel vidende, at cafeen har misligholdt kontrakten. AM: Vi kunne have sagt cafeen op, men forventede at forholdene kunne bringes i orden. 417.000 kr. er udgifter til alle arrangementer i SHGK-regi f.eks. udvalgsmøder og sponsorrelaterede aktiviteter. Henrik Bak (921) Hvor mange gange har vi accepteret et forkert regnskab? LD, 1766, alle regnskaber er reviderede og afstemt. MH, 2399, mener, at bestyrelsen ikke kan løse problemerne. NHHR, 924, undrer sig over revisionen af regnskaberne.

Jørgen Sundkvist (2653) erkender, at kommunikation er en kunst og især vanskelig i komplicerede sager. Mener, at driften af cafeen udviklede sig, så der ikke altid var plads til medlemmerne f.eks. klubmesterskaberne. SL,1767: Bestyrelsen lastes nu for forsøget bl.a. på opfordring af IG - på at redde cafeen. Henviser m.h.t. brug af klubbens lokaler til mailen fra cafeen d. 13.11.08., mener at klubhuset primært er til medlemmerne. UL oplyser at 544 medlemmer er registreret som stemmeberettigede til denne ekstraordinære generalforsamling, heraf 116 ved fuldmagt. 302 medlemmer er fra Skovlunde Golfklub og 242 fra Herlev Golfklub. Korrektionsfaktoren beregnet per 1.11.08 er 1.02527 i Herlev Golfklubs favør. 2. Pro-situationen/bekymringer Søs Bohart (1691) takker på vegne af dameeliten klubben. Efter 3 års træning af Tony og Mark er der ytret ønske om trænerskift, da den tekniske træning mangler fornyelse, hvilket har nødvendiggjort træning hos andre pro er. Er kede af mudderkastning og bakker bestyrelsen op. Bo Dueholm (370): Undrer sig over Marcs navn på mailen fra pro erne. Marc (2731): Har bakket Tony op, men er uenig i noget af det, der står i mailen. Uffe Brage (1117): har været 50 år i elitesport og med til at ansætte Tony. Udtrykker tilfredshed med Marc og mener, at de først 2 år med en træner/pro altid er de bedste. Flemming Petersen (1899): påpeger forskellen i oplysninger fra bestyrelsen og indholdet i Tonys mail. NHHR, 924, Hvem udgør IG? Lad os få kontante oplysninger ikke omskrivninger. AM undrer sig også over forskellen, da forholdene for ophøret af ansættelsen er aftalt med Tony. BS, 2712, henviser til Søs og Uffes indlæg, og ønsker en attraktiv arbejdsplads for alle, erkender, der kan være divergerende opfattelser. FE (11) mener, at det vi har hørt er omtrentlig. Anbefaler bestyrelsen. K-EB, 50, undrer sig over, at IG ikke har stillet spørgsmål om de økonomiske forhold, der er omtalt i det af IG ved indgangen udleverede skriv. Ole Rosenlund (1357) omtaler den kompostbunkeagtige tone i nogle af indlæggene i Medlemsdebat. Oplyser, at 120 indlæg er skrevet af 50 medlemmer og 20 af de 50 medlemmer står for 90 indlæg. Kritikken af bestyrelsen er på et løst grundlag. Understreger, at alle frivillige er glade for positive tilbagemeldinger, og at kommunikationen ikke er god nok men tal pænt. Ønsker demokratiske retningslinier for valg af bestyrelsesmedlemmer og til sidst Glem mistillid og spil golf. Finn Pedersen, 2253, mener at troværdighed og ærlig og redelig handlemåde bør forvaltes bedre. Opfordrer bestyrelsen til at melde klart ud. Mener, at Golfbox data er offentlige tilgængelige, hvorfor politianmeldelse ikke kan komme på tale. NHHR, 924, er positiv overfor medlemsforum og opfordrer bestyrelsen til at deltage aktivt.

SL,1767 er uenig med NHHR p.gr.a. debatniveauet, men der er brug for debat. MH, 2399, mener, at 544 deltagere i den ekstraordinære generalforsamling viser stor interesse, er derfor ikke bekymret for klubbens fremtid. René Almind (2496) fremhæver den frivillige indsats og ønsker debat om kandidaturer på den ordinære generalforsamling. BS, 2712, informerer, at der i IG er medlemmer, der gerne stiller op til en ny bestyrelse. 3. Mistillidsdagsorden til bestyrelsen UL gennemgår igen retningslinierne for stemmeafgivelse til bestyrelsens mistillidsvotum. Der er ikke under debatten til dagsordenens pkt. 2 fremsat yderligere forslag til afstemning. I aftenens løb er 2 uregistrerede fuldmagter dukket op, hvorfor de korrekte tal er: 546 medlemmer repræsenteret, hvoraf 118 ved fuldmagt. Resultatet af afstemningen: Der blev afgivet i alt 540 stemmer, heraf var 7 blanke eller ugyldige. Antal ja-stemmer for mistillidsvotum: 139 Antal nej-stemmmer for mistillidsvotum: 394

4. Eventuelt Niels Bogø, 1370, medlem af IG, opfordrer bestyrelsen til handlekraftighed, at betale enhver sit og til større meddelsomhed. KEB, 50, glæder sig over et klart resultat og et godt udført og fejlfrit dirigenthverv. UL afsluttede herefter den ekstraordinære generalforsamling og takkede for fin saglighed samt god ro og orden.. Hanne Gry Hon. Sekretær. Ulrik Larsen Dirigent Ekstraordinær generalforsamling i Skovlunde Golfklub Som dirigent valgtes Ulrik Larsen Afstemningen i Skovlunde Golfklub foregik ved håndsoprækning. Afstemningen i Skovlunde Golfklub viste et stort flertal af nej-stemmer for mistillidsvotum til bestyrelsen. Optælling eller skriftlig afstemning ikke nødvendig... Hanne Gry Hon. Sekretær Ulrik Larsen Dirigent Ekstraordinær generalforsamling i Herlev Golfklub Som dirigent valgtes Ulrik Larsen Afstemningen i Herlev Golfklub foregik ved håndsoprækning Afstemningen i Herlev Golfklub viste et stort flertal af nej-stemmer for mistillidsvotum til bestyrelsen. Optælling eller skriftlig afstemning ikke nødvendig... Hanne Gry Hon. Sekretær Ulrik Larsen Dirigent