Logbog. for. speciallægeuddannelsen i Kirurgi

Relaterede dokumenter
Logbog. for. speciallægeuddannelsen i Kirurgi

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i Kirurgi. Region Nord. Aalborg Nuuk - Aalborg

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i Kirurgi. Region Nord. Århus - Herning - Århus

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i Kirurgi. Region Nord. Stilling Århus - Horsens - Århus

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i Kirurgi. Region Nord. Randers - Aalborg - Randers

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i Kirurgi. Region Nord. Stilling Horsens - Århus - Horsens

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i Kirurgi. Region Nord. Randers Århus Randers

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i Kirurgi. Region Nord. Stilling Århus Randers - Århus

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i Kirurgi. Region Nord. Herning - Århus Herning

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i Kirurgi. Region Nord. Aalborg Hjørring - Aalborg

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i Kirurgi. Region Nord. Hjørring Aalborg - Hjørring

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i Kirurgi. Region Nord. Viborg Århus - Viborg

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i Kirurgi. Region Nord. Aalborg - Viborg - Aalborg

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsen i Kirurgi. Region Nord. Viborg - Aalborg - Viborg

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Kirurgi

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

Uddannelsesprogram/Logbog

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Kirurgi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

De 7 lægeroller. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk Afdeling. Sygehus Thy-Mors. -og vurdering heraf

Uddannelsesprogram. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk afdeling K. Regionshospitalet Randers

Uddannelsesprogram. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk Afdeling. Sygehus Vendsyssel

Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland

Indledning. I det følgende beskrives de fokuserede ophold, som består af ophold på følgende typer afdelinger (minimumsvarighed anført i parentes):

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009

Læringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi

Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen Kirurgisk afdeling A, Odense Universitetshospital.

Uddannelsesprogram. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk Afdeling. Herning. Hospitalsenheden Vest

Karkirurgisk Afd. T, OUH

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

KIRURGI. Faglig profil

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesvejledning for ophold på kirurgisk afdeling RAS for Bloklæger i almen medicin.

Urologi. Faglig profil Urologi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst

Introduktion til. Kirurgisk afdeling. Holbæk-Kalundborg Sygehuse

Portefølje. Den karkirurgiske Introduktionsuddannelse. for. Sundhedsstyrelsen

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i kirurgi ved Aalborg Sygehus, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling A og Kirurgisk Afdeling Viborg.

Introduktionsuddannelsen

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Beskrivelse af klinisk undervisningssted. Mave-tarm og karkirurgisk afsnit. Slagelse Sygehus Region Sjælland

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i kirurgi ved Aalborg Sygehus, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling A og Kirurgisk Afdeling Randers.

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Almen medicin

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i kirurgi ved Kirurgisk Afdeling Hjørring og Aalborg Sygehus, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling A.

Checkliste for delmål til Karkirurgisk Hoveduddannelse. Bilag til Porteføljen for den Karkirurgiske Hoveduddannelse September 2009

Målbeskrivelse for Uddannelsen i Fagområdet Børneurologi. Dansk Urologisk Selskab Januar 2008

Uddannelsesprogram for Karkirurgisk Hoveduddannelse. Sygehus Viborg

Kravsopfyldelse for funktionerne

Anbefalinger for efteruddannelse af speciallæger i Urologi vedr. urologi på børn.

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i kirurgi ved Aalborg Sygehus, Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling A og Kirurgisk Afdeling Hjørring.

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Abdomen semester mål

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

1. FORORD LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Anæstesi. Indholdsfortegnelse. Godkendelse

Kompetencekort for vurdering af Specialets metoder

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Afdelingsbeskrivelse

Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning

Kompetencekort. Uddannelsessøgendes navn. Oversigt kompetencekort. Introduktionsuddannelsen :

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret

Uddannelsesprogram. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. FBE Kirurgi Syd Aalborg-Hobro

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Uddannelsesprogram. Introduktionsuddannelsen Kirurgi. Kirurgisk Afdeling. Regionshospitalet Horsens

Fagområde Esofagus, cardia og ventrikel kirurgi (ECV-kirurgi)

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi

Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Glyngdal Psykiatri. 01 Ledelse, kvalitet og drift. 02 Anvendelse af retningsgivende dokumenter vedrørende diagnostik og behandling

Første kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds)

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Uddannelsesprogram for. den kirurgiske introduktionsuddannelse. på Århus Sygehus. (Nørrebrogade 44, tidl. ÅKH),

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Hvidbog for akut kirurgi, traumatologi og herniekirurgi

Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen i speciallægeuddannelsen i Urologi

Oplæringsprogram for sygeplejersker. Operationsafsnit AKO. Kirurgisk afdeling, Hjørring

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Transkript:

Logbog for speciallægeuddannelsen i Kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sundhedsstyrelsen Februar 2009

Forord: Denne logbog er udarbejdet som en standard gældende i hele landet. Det er udarbejdet på baggrund af den nye målbeskrivelse af 2008. Logbogen er den del af den kirurgiske portofølge, hvor erhvervede dokumenteres. Logbogen skal sikre at den uddannelsessøgende opnår den kvalitet i uddannelsen, der er nødvendig for at den færdige speciallæge i kirurgi har opnået og er evalueret i de, der er angivet som mindste krav i målbeskrivelsen. Logbogen er opdelt således, at der er angivet det mindste krav for antal evalueringer samt med angivelse af hvilke fase i uddannelsen, disse foretages. Hoveduddannelsen er bygget op af en introduktionsfase (1. år), mellem - og slutfase på hver 2 år de sidste to år i denne fase forventes den uddannelsessøgende at være bagvagtskompetent og fungere som sådan for at få godkendelse som specialist i kirurgi. Ved afsluttet uddannelse skal der foreligge evaluering med dokumentation af, at den kommende speciallæge har opnået alle til et selvstændigt niveau. Vejledersamtaler De fleste vejledersamtaler bruges til formativ evaluering. Under samtalerne bruges de forskellige evalueringsredskaber, som den uddannelsessøgende indsamler under sit ophold til at planlægge den næste periode for den uddannelsessøgende (individuel uddannelsesplan). Som minimum afholdes 3 samtaler per halvår. De anvendte evalueringsredskaber samles I den uddannelsessøgendes portofølge. 1. Evalueringsstrategi 1.0 Evaluering af den uddannelsessøgende. Klinikbaseret bedømmelse (work-based assessment) Den overvejende del af evalueringen af den uddannelsessøgende vil foregå under klinisk arbejde. Evaluering af den uddannelsessøgende læge finder sted løbende som led i den gradvise ansvarsoverdragelse i mesterlæren og ved vejledersamtale (formativ evaluering). Selv-evaluering stimuleres af refleksion over egne optegnelser i læringsdagbogen og ved drøftelse med kolleger. For evaluering af hvorvidt en målbeskrevet kompetence er erhvervet (summativ evaluering), kan nedennævnte metoder anvendes enkeltvis eller i kombination som angivet i den tilsvarende kolonne i skemaerne. De fleste metoder kan eller bør anvendes under den formative evaluering, således at den uddannelsessøgende har et objektivt mål for sin progression. 1.1 Evalueringsmetoder. Der benyttes nedenstående evalueringsmetoder. For nærmere beskrivelse henvises til målbeskrivelsen (2008). Skemaer findes som bilag til målbeskrivelsen. 1.1.1 Struktureret observation af teknisk procedure: 1.1.1.a Direkte Observation af Praktiske Færdigheder ()) 1.1.1.b Vurderingsskala til bedømmelse af Operativ Teknik () (Reznik). 1.1.2 Case-baseret diskussion til bedømmelse af kliniske og kognitive færdigheder 1.1.2.a Case Baseret Diskussion () 1.1.3. 360-graders evaluering til bedømmelse af de samarbejdsmæssige, kommunikative og professionelle 1.1.4. 2

2. Kompetencer Logbogen dokumenterer, at alle opnås. Underskrifter i logbogen skal være læseligelige. Nedenstående opnås: Præ-, per- og postoperative, der involvere alle 7 roller og som forventes at være gældende uanset hvilke kirurgiske indgreb, der udføres. Disse opnås under evaluering af de diagnosespecifikke (, og ) samt ved brug af 360graders evalueringsskema. Disse godkendes samtidig med godkendelse af de forskellige diagnosespecifikke. Rolle Delkompetence Læringsstrategi Evalueringsstrategi P1,P2 M2,M3 Su1,Su2, Su3,K1, K2,K3 M2 M1,M2, M3 K1,K2,K 3 M1,M3 Præoperative Være kontaktlæge for egne operationspatienter og informere patienten om dette. Informere om tobak og spiritus risiko og ernæringens betydning i forbindelse med kirurgi Demonstrere forståelse for comorbiditets indflydelse på kirurgi samt ordinere tromboseprofylakse, perioperativ antibiotika og ernæringsscreening. Stille operationsindikation, ordinere lejring af patient og dokumentere dette Informere patient og pårørende om indgreb, komplikationer og indhente accept fra patienten Peroperative Case-baseret læring inkl. Superviserede samtaler med patienter/pårørende med og evaluering Case-baseret læring inkl. Strukturet observation med efterfølgende Superviserede samtaler med patienter/pårørende med efterfølgende Strukturet observation med anvendes ved 360 grader evaluering anvendes ved ; ved specifikke indgreb 360 graders evaluering S1,S2,L2 P1,P2,P3 M1,M2, M3 A3 Sikre patientens identitet på operationsstuen, sikre evt. markering og afholde time out Demonstrere sikker genkendelse af de anatomiske forhold og patologiske abnormaliteter Strukturet observation med Strukturet observation med efterfølende 360 graders evaluering for alle indgreb Rolle Delkompetence Læringsstrategi Evalueringsstrategi Postoperative P1,P2 M3 A2 M1 K1,K3 P2 M1,M3 S1, S2 M1,Su1, P1 Dokumentere indgreb og postoperative plan inkl kodning af diagnose og behandling Informere patient/pårørende om fund og indgreb og dokumentere dette i journalen Informere plejepersonale om indgreb og dokumentere postoperativ plan Ordinere sufficient postoperativ ernæring Superviseret samtale med. Kursus med efterfølgende præsentation for alle indgreb 360 graders evaluering for alle indgreb 360 graders evaluering for alle indgreb 3

M1,Su1, P1 M1,Su1, P1 M1,Su1, P1 Ordinere sufficient smertebehandling Varetage postoperativ væske- og elektrolytbehandling Ordinere postoperativ mobilisering Kursus med efterfølgende præsentation Kursus med efterfølgende præsentation Kursus med efterfølgende præsentation for alle indgreb for alle indgreb for alle indgreb Rolle Delkompetence Læringsstrategi Evalueringsstrategi M1,M3 Diagnosticere, behandle og viderevisitere de hyppigst forekommende kirurgiske samt medicinske komplikationer for alle indgreb 4

Diagnosespecifikke. Udfor disse er angivet, hvor mange gange der skal foretages evaluering med brug af, og skemaer Specielle tekniske færdigheder o Endoskopiske o Laparaskopiske Disse erhverves ved godkendelse under de diagnosespecifikke, hvor man nødvendigvis bør have en endoskopisk eller laparaskopisk kompetence for at kunne behandle efter aktuelle retningslinier. Generelle dvs. der er tilknyttet alle specialer 2.1 Diagnosespecifikke Traumepatienten Underskrift Redegøre for forskellige traumemekanismer, patofysiologi og klinik ved abdominale traumer Vurdere en kirurgisk traumepatient og instituere livsreddende behandling samt kende sin rolle i traumeteamets arbejde (ATLS-principper) Diagnosticere og behandle abdominale katastrofetilstande forårsaget af traumer mod abdomen Anlægge pleuradræn og eventuelt viderevisitere til anden relevant behandling Frilægge større arterier, og anlægge en karanastomose Kendskab til thoracotomi samt kunne diagnosticere hæmopericardium og foretage aflastning. Akut abdomen Vurdere patienter samt planlægge og tolke udredningsprogram for patienter med akut abdomen herunder have kendskab til differential diagnoser, der relaterer sig til bl.a. gynækologi, urologi o.lign. akut appendicitis diverticulitis ileus perforation af abdominale hulorganer akut cholecystitis/kolangitis Diagnosticere og viderevisitere patienter med aortaaneurismer Planlægge og tolke udredningsprogram for patienter med blødning fra urinveje samt kende indikationen for viderevisitering. Diagnosticere og symptomatisk behandle patienter med acut pancreatitits samt kende indikation for viderevisitering. Foretage resektion af, by-pas og anastomose af tyndtarm og colon Foretage stomi på tyndtarm og colon Traumatologi kursus Ultralydskursus for større traumer, som den uddannelsessøgende har været involveret i. for alle større opererede traumetilstande (damage kontrol) ved anlæggelse af pleuradræn Godkendt karkirurgisk kursus Godkendt thoraxkirurgisk kursus af flere af de omtalte ved kirurgisk behandling af patienter med perforation af hulorgan, ileus tilstande og kirurgisk behandling af akut cholecystitis Godkendt karkirurgisk kursus Godkendt urologisk kursus af de anførte procedurer. 5

Diagnosticere og visitere patienter med esophagusperforation Diagnosticere og foretage primær kirurgisk revision af nekrotiserende fascitis, herunder fourniers gangræn og kunne viderevisitere til specialafdeling Redegøre for apparatur, sikkerhed og komplikationer i forbindelse laparoskopisk kirurgi Udføre diagnostisk laparoskopi Udføre laparoskopisk appendectomi Ansvarlig for at være orienteret om udviklingen indenfor laparoskopi mhp. erhvervelse af som kan gøre den fremtidige kirurgiske behandling mindre traumatiserende esophagus striktur esophagusvaricer Udføre endoskopisk biopsitagning behandling af esophagus varicer behandling af stenosis/strictura esophagi Gennemført kursus med til laparoskopi Dokumentation af deltagelse i møder, konferencer etc. til dokumentation af procedurer Benigne gastrointestinalelidelser gastritis, ulcus ventriculi/duodeni. Og stenose/striktur i tyndtarm Kende principperne for metoder til diagnostik af mikro- og makroblødning fra mavetarmkanalen og kunne anvende dette i praksis Gennemstikke blødende kar i ventrikel og duodenum Udføre endoskopisk behandling af øvre gastrointestinel blødning Anlægge PEG sonde Diagnosticere og kirurgisk behandle Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Viderevisitere til specialafdeling Diagnosticere, behandle og evt. viderevisitere motilitetsforstyrrelser i colon fistler i colon/rektum polypper i colon/rektum Redegøre for sikkerhed og komplikationer i forbindelse med nedre endoskopi Udføre sigmoideiskopi Udføre coloskopi Udføre endoskopisk behandling for nedre gastrointestinel blødning polypfjernelse og udtage præparat til histologisk undersøgelse Diagnosticere og behandle tumores hæmoroidales fissura ani af de omtalte ved endoskopisk terapi ved åben behandling af anførte diagnoser til dokumentation af procedurer af de omtalte ved endoskopisk terapi Gennemført kursus ved alle anførte procedurer ved alle anførte procedurer 6

abscessus perianalis inkl. fistler stenosis ani prolapsus recti/ani Benigne lever/galdevejslidelser pancreatitis acuta, cholecystolithiasis, kolecystitis, og kolangitis Diagnosticere og visitere hepatologiske sygdomme herunder hepatitis og cirrhose til medicinsk behandling Diagnosticere og visitere patienter med galdegangsstriktur og choledocholithiasis Udføre laparoskopisk cholecystectomi og visualisere de dybe galdeveje Kendskab til de diagnostiske og behandlingsmæssige muligheder ved ERCP, MRCP, EU's, CT kolegrafi Cancer lidelser Redegøre for kirurgiske kræftlidelsers carcinogener, kinitik, metastaseringsformer og klassification. Udvise multidisciplinær tilgang til cancerlidelser. Anvende dette i klinikken. Foretage intraoperativ eller endoskopisk biopsi ved mistanke om primær cancer eller metastaser Diagnosticere og visitere patienter med operabel esophaguscancer ventrikelcancer tyndtarmscancer galdevejscancer lever/pancreascancer rektum- og analcancer Udføre gastroenteroanastomose tyndtarms- og coloncancer. Udføre palliativ behandling ved uhelbredelig sygdom, herunder smertelindring, palliativ kirurgi og anden symptombehandling. Mamma lidelser Udføre klinisk undersøgelse og vurdere om tumorer er maligne, suspekte eller benigne samt vælge korrekt udredningsstrategi og visitere til korrekt behandling. Udføre fin- og grovnålsbiopsi Kunne punktere mammaabsces Kunne ekstirpere en benign tumor Kende den diagnostiske strategi og principper for triple diagnostik ved cancer mammae herunder tolke mikroskopisvar samt billeddiagnostiske resultater samt informere patient om de behandlingsmæssige konsekvenser. Kende de overordnede principper for kirurgisk behandling og have deltaget og foretaget deloperationer ved mastektomi med exairesis axillae, lumpektomi og sentinel node biopsi Kunne udføre simpel mastectomi af de omtalte ved kirurgisk behandling af cholecystolithiasis Gennemført kursus ved de anførte 7

Hernier Diagnosticere og behandle inguinale og femorale hernier umbilikale og incisionellee hernier. Diagnosticere og behandle eller viderevisitere andre hernier. Børnekirurgi Have kendskab til kirurgiske sygdomme hos børn og kunne videre visitere disse Endokrinkirurgi Have kendskab til endokrinkirurgiske sygdomme og kunne viderevisiter disse 2.5 Generelle Udnytte ressourcer rationelt i afstemning af, uddannelsesbehov og forskning Motivere og engagere i sundhedsorganisationen Anvende informationsteknologi Praktisere faget i etisk overensstemmelse ed forpligtigelserne som læge Gennemførelse af forskningstræningmodul Dokumentere afholdte vejledersamtaler med varetagelse af rådgivning Godkendt indlæg eller vejledning, Gennemførelse af forskningstræningmodul Fremvise kopi af indberetning samt besvarelse til brug ved vejledersamtale. 2.6 Kompetencer der vurderes ved 360 graders evaluering Informere om tobak og spiritus risiko og ernæringens betydning i forbindelse med kirurgi Informere patient og pårørende om indgreb, komplikationer og indhente accept fra patienten Sikre patientens identitet på operationsstuen, sikre evt. markering og afholde time out Informere patient/pårørende om fund og indgreb og dokumentere dette i journalen Informere plejepersonale om indgreb og dokumentere postoperativ plan Udnytte ressourcer rationelt i afstemning af, uddannelsesbehov og forskning Motivere og engagere i sundhedsorganisationen Anvende informationsteknologi Praktisere faget i etisk overensstemmelse ed forpligtigelserne som læge 8