Tingbjerg Times TEMA: renovering. Der renoveres i Tingbjerg S 7. Frivillige i Tingbjerg. De vil Bo I Tingbjerg S 14.



Relaterede dokumenter
HELHEDSPLAN FOR TINGBJERG 1 VELKOMMEN AFDELINGSMØDE 3. SEPTEMBER 2015

INFORMATION OM RENOVERING

Tingbjerg. Landsbystemning i storbyen

Ombygning af Hækkevold og Helleborg

Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning!

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Denne dagbog tilhører Max

INFORMATION OM INDBYGNINGSSKABE

Tingbjerg Times. over for byfest S 8. åbner snart S 12. Nr 19 Februar Flere bydelsmødre er klar til at hjælpe andre kvinder på deres modersmål.

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

Tingbjerg Times TEMA: Netværk. Stort fremmøde til rejsegilde S 2. Sprogcafé MED et godt tilbud S 9 S 6. Nr 27 Marts 2016

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN

EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE AFD. 50, 51 OG 52

Ringparkens Helhedsplan

Nr. 4: Indflytningen i Kamelia Hus

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

ENGPARKEN. om renoveringen. Spørgsmål og svar. Nr. 3. Læs inde i bladet. Information om renoveringsprojektet til alle beboere i Afdeling 7.

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Nr 25 November Tingbjerg Times. Tingbjerg skal blive en grøn, aktiv og åben boligby

Renoveringssag Poul La Cours Vej FAQ Ofte stillede spørgsmål og svar

ENGPARKEN GENHUSNING FRA A TIL Å. Læs inde i bladet

10. maj 2017 kl , Ryparken 204

PROJEKTET_ OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Helleborg 21 moderniserede boliger i Brønshøj. September 2015

Nørrebrogade. Nørrebrogade. Det skal du vide om Renovering og genhusning

Gem denne information! Hvor skal du bo?

VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE FOR BLOK A4. SKOLEPARKEN Hillerødholmsalle Hillerød. Bakkegade 25 Postbox Hillerød

Indbydelse til ekstraordinært afdelingsmøde afd

Renovering af Vognmandsparken 1 & 2

Hilsen fra redaktionen

Toftemarken / Klintemarken / Frilandsvej Afdeling EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE 1. juni 2015 kl HELHEDSPLAN 22.

ENGPARKEN. Engparken godt på vej. Nr.13. Information om renoveringsprojektet til alle beboere i Afdeling 7. August

ENGPARKEN. nærmer sig. Renoveringen. Nr. 1. Læs inde i bladet. Information om renoveringsprojektet til alle beboere i Afdeling 7.

Tingbjerg Times TEMA: fællesskab. Tingbjerg skal lukke op S 2. Winnie og Kony mødtes tilfældigt S 5. er et hit S 13. Nr 22 December 2014

Nyheder fra Titanparken September/Oktober 2014

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Renovering af almene boliger via en helhedsplan

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

INFORMATION HELHEDSPLAN I LUNDEVÆNGET

Tingbjerg Times TEMA: Fremtidens Tingbjerg. Kulturhus står færdigt til sommer S 6 S 9 S 13. Nr 26 December Det bliver et hus for hele Tingbjerg.

Ulla har boet 50 år i samme lejlighed i Sundparken

Stemmegrundlag. Ekstraordinært afdelingsmøde. JA eller NEJ? Onsdag den 29. Januar 2014 kl i Petersmindes Fælleshus, Åbyhøjgård 40

Der er cirka 135 deltagere til møder, inklusive medarbejdere fra administrationen og nogle medlemmer fra boligselskabets organisationsbestyrelse.

INFORMATION OM HELHEDSPLANENS TILGÆNGELIGHEDSBOLIGER

INVITATION! BYGGEAVIS NR. 8 September 2016 TOFTEN. Beboercafé nr. 3. og andet nyt

ENGPARKEN. næste skridt? Tak for det store fremmøde på beboermødet, 4. november. Interessen for det omfattende renoveringsprojekt. Klar til. Nr.

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

MUNKEBJERGPARKEN Dagsorden.

Bedre beboerservice OKTOBER 2017

STEMMEGRUNDLAG AFSTEMNING OM HELHEDSPLAN ÅBYHØJGÅRD AFDELING 310. Ekstraordinært afdelingsmøde

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

NYE TIDER I NYDAMSPARKEN

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

Kære nabo til prøveopgangen

ENGPARKEN. Mere information, tak! Nr.12. Information om renoveringsprojektet til alle beboere i Afdeling 7. Marts

Tingbjerg Times. Tingbjerg har plads i lokaludvalg S 8. Grønne omgivelser er et frirum S 2. Fællesrådet skal på banen S 5.

Indhold. Spørgsmål / svar vedr. renovering på Dianavænget

Nyheder fra Titanparken April/ Maj 2015

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Din bolig - dit hjem

Born i ghana 4. hvad med dig

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Brøndbyparken OPSAMLING FRA BESIGTIGELSESTUR OG IDÉVÆRKSTED. Brøndbyparken lørdag den 4. februar 2012

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

Efter en gennemgang af programmet for aftenen, fortæller Sara Terp Uhre om status for, hvor boligselskabet står i renoveringsprojektet i dag:

SPØRGSMÅL OG SVAR. til renovering af afdeling 1

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

SPØRGSMÅL OG SVAR: GENHUSNING I FORBINDELSE MED RENOVERING I AAB AFDELING 50

RENOVERING AF AFDELING 3 - RYHAVEN

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken

Tingbjerg Times. Vi kommer hinanden ved. Se mere fra eidfest i Tingbjerg. Tingbjergs kvinder kokkererer. I 2015 har Tingbjerg et kulturhus.

Korsgårdens Helhedsplan

KLAR TIL NÆSTE SKRIDT?

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Velkommen til infomøde BLOKKENE AFD.42

VELKOMMEN NYHEDSBREV NR Den fysiske helhedsplan for Mjølnerparken

Emne: De gode gamle dage

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Jægermarken Afdeling 7504

Frydenslund. Grønnegade 10 - Silkeborg. 1 Frydenslund

Det skal du vide om renoveringen Januar 2018

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1

Bestyrelsesmøde i Nordhavnsgården

Spørgsmål og svar om genhusning

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Vivabolig Beboermøde d , afdeling 3, Vejgaard Hallen. Velkommen til beboermøde i Vejgaard Hallen, vi har valgt at rykke ud af huset

NYT OM HELHEDSPLANEN. Status på helhedsplanen for Hyldespjældet. Renovering af Hyldespjældet

AFSTEMNINGSRUNDLAG - FORSLAG TIL HELHEDSPLAN PLUS BOLIG, AFD C. P. HOLBØLLS PLADS / PETER BRUUNS VEJ / CARL ROTHES VEJ.

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

Sara Terp Uhre byder velkommen, og præsenterer sig selv og boligselskabets øvrige medarbejdere ved mødet: Morten Hove Andersen og Lene Merrild.

Transkript:

Mary Kirkemann og naboerne får renoveret deres boliger S 3 Nr 23 Marts 2015 Tingbjerg Times TEMA: renovering Der renoveres i Tingbjerg S 7 Renoveringer fremtidssikrer boliger. Frivillige i Tingbjerg til årsmøde S 12 Årsmødet var en chance for at møde hinanden på tværs. De vil Bo I Tingbjerg S 14 Børnefamilien ønsker grønne omgivelser og familien omkring sig.

Kort & godt om Tingbjerg Tingbjerg skal byudvikles Et nyt samarbejde mellem boligselskaberne SAB og fsb og Københavns Kommune skal sikre, at Tingbjerg og Husum i 2025 har et godt og varieret udbud af boliger, et styrket erhvervsliv, bedre kollektiv trafik og har nem adgang ad vej, cykel- og gangstier til og fra de omkringliggende områder. Se mere på tingbjergforum.dk. Følg med i Tingbjerg Kulturhus I stueetagen på Tingbjerg Bibliotek på Ruten 14 kan du nu få overblik over Tingbjerg Kulturhus. Du kan se en model af det kommende hus og få al den information, du kunne ønske dig. Du kan stille spørgsmål, få informationer om byggeriet og viderebringe en idé eller kommentar til kulturhuset, som biblioteket også bliver en del af. Du kan besøge udstillingen og få information hver tirsdag kl. 16-18 og fredag kl. 10-12. Illustration: COBE Mellem Tingbjerg og Husum er grønne volde. Alle i området vil blive inviteret til at være med til at indrette kulturhuset og til at komme med idéer til aktiviteter i og omkring huset. Det er en bevilling på 1,3 millioner kroner fra Kulturministeriets Udviklingspulje til det kommende hus, der muliggør denne fælles tilgang til det nye hus. Forsidefoto: Mikal Schlosser 2 Tingbjerg Times

Renovering Hjemme er helle Derhjemme indretter vi os, så godt vi kan, for at føle os tilpas. Det er vores personlige enemærker, og derfor forstyrrer det, når der kommer håndværkere og arbejder i vores hjem. På Terrasserne 3-15 forbereder de sig netop nu på en urolig tid, hvor lejlighederne skal renoveres. De første måneder renoverer håndværkerne udvendigt på huset på Terrasserne 3-15. De efterisolerer taget og kradser murværket ud og fuger det om. På et tidspunkt skal de udskifte alle vinduerne, og det bliver første gang, håndværkerne kommer indenfor hos den enkelte beboer. Så venter en periode, hvor ingenting er helt, som det plejer at være. Dejligt, at der sker noget, siger 24-årige Agron Saciri, der bor sammen med sin lillebror og sine forældre og har boet på Terrasserne i 16 år. Ligesom naboen Mary Kirkemann er familien glad for, at lejlighederne bliver vedligeholdt. Tingbjerg Times 3

renovering Mary Kirkemann er glad for sit køkken, som er lejlighedens oprindelige køkken. Hun ved ikke endnu, hvordan det nye køkken bliver. Jeg er godt tilfreds med det, jeg har. Jeg håber, det nye bliver flot. Mary Kirkemann Mary Kirkemann belaver sig på en særlig omskiftelig tid. Hun skal have sin lejlighed renoveret ekstra meget, fordi hun bor i en gavllejlighed. Gavlene skal efterisoleres, og lejligheden skal også have nyt køkken og bad. Jeg er glad for badeværelset. Det er svært at holde terrazzogulvet. Det er rart at få i orden, siger hun, der skal genhuses i en anden lejlighed, mens arbejdet står på. De får overblik Agron Saciri er ved at få overblik over, hvor mange møbler der skal flyttes. Han er også interesseret i at vide, om der bliver arbejdsopgaver til familien, når håndværkerne er færdige med deres del. Skal de fx male, når vinduerne er skiftet ud? Efterhånden har han fået vished for, at håndværkerne afleverer et færdigt stykke arbejde. Inde ved siden af fokuserer 89-årige Mary Kirkemann mest på genhusningen og allermest på den tid, der går forud. Hun flyttede ind i lejligheden med sin mand, da den var helt nybygget og klar til at blive beboet den 1. januar 1958, og hendes børn voksede op i lejligheden. Alle ting har en plads og en historie. 4 Tingbjerg Times

Tanken om alt det, der skal ryddes op. Det er lidt besværligt. Det er nok, fordi jeg er gammel. Det tager flere måneder, frem og tilbage, alt det postyr. Posten skal flyttes, og telefonen også, siger Mary Kirkemann, der endnu ikke ved, om alt skal flyttes, eller om noget kan opmagasineres i lejligheden. Renovering forstyrrer Carsten Schjøtt Philipsen er filosof og har beskæftiget sig med, hvad der skal til, for at vi føler os hjemme og godt tilpas. Det kan være diffust. Det kan være svært at sætte ord på. Vi føler os velkomne. Der er ikke noget, der trænger sig på. Når der renoveres, er der noget udefrakommende, der virker forstyrrende og påvirker os, siger han og fortæller, at vi reagerer i kroppen og kan få sværere ved at slappe af og finde ro. Det er forskelligt fra person til person, hvordan man reagerer. Alle de indvendige arbejder på Terrasserne 3-15 er planlagt til at strække sig over i alt et halvt års tid. Det er inden for dette tidsrum, at Mary Kirkemann og flere andre beboere bliver genhuset noget af tiden, hvor arbejdet griber om sig. Der bliver pakket ned og flyttet. Denne her nedpakning afvikler hjemmet, der bliver sat på standby. Nogle kan lynhurtigt finde ro et nyt sted, også selvom det er midlertidigt. Andre finder ikke den ro. Det er en pause i forhold til det, der er deres hjem. Nogle vil have nemt ved det. Andre vil føle, at deres rutiner bliver ødelagt. Et nyt sted lugter anderledes. Når man kigger ud, ser det anderledes ud, fortæller Carsten Schjøtt Philipsen. Når renoveringerne på Terrasserne 3-15 er færdige omkring årsskiftet, og Mary Kirkemann og de andre genhusede beboere er vendt hjem, skal de med Carsten Schjøtt Tingbjerg Times 5

renovering Philipsens ord tilegne sig deres lejligheder. De skal gøre dem til deres lejligheder igen. I køkkenet skal alting have en plads og måske rykkes lidt rundt, førend det fungerer, og forandringerne skal læres at kende og komme ind under huden. Med et godt indeklima for øje er de indbyggede skabe desuden væk i alle lejligheder, ligesom alle skal vænne sig til et nyt, mekanisk ventilationssystem. Vi får et organisk forhold til vores bolig. Det bliver en forlængelse af os selv. Tasken bliver organiseret, så vi hurtigt kan finde tingene. Det samme sker med vores bolig. Er der noget, der bliver ændret, giver det irritation. Det forstyrrer. Man skal finde en ny måde at organisere sig på, siger Carsten Schjøtt Philipsen. Om Carsten Schjøtt Philipsen Foto: Privat Filosof og geograf, ph.d. Ekstern lektor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet Involvering gør en forskel Såvel Agron Saciri og hans familie som Mary Kirkemann følger med i renoveringsprojektet. De går igennem materialerne, der kommer i postkasserne, går til informationsmøder om projektet, og de snakker med hinanden i opgangen. Mary Kirkemann har også deltaget i møderne i boligafdelingen, hvor renoveringen blev besluttet. Ja, der er jo masser spørgsmål, man kan stille. Jeg har også selv stillet spørgsmål. Man er interesseret, siger Mary Kirkemann. Carsten Schjøtt Philipsen anbefaler netop at følge med. Så er renoveringen ikke bare udefrakommende. Det gør en positiv forskel, når man involverer sig og gør sig selv til en del af processen. Af: Gry Abrahamsen gry@tingbjerg.com 6 Tingbjerg Times

Tingbjergs boliger bliver renoveret i stort tal Over de kommende år bliver mange af Tingbjergs boliger renoveret. De første renoveringer er allerede i gang. Renoveringerne skal forbedre boligerne og sikre en god boligstandard mange år fremover. Få her en idé om, hvad renoveringerne går ud på, og hvad de konkret indebærer. Disse boliger bliver renoveret Boligselskabet SAB s boligafdeling 1 skal renoveres. Det er adresser på Helleborg, Terrasserne, Bygårdstræde, Tårnhusstræde og Hækkevold. De første renoveringsarbejder er i gang, og de sidste forventes færdige i marts 2017. Under forudsætning af at renoveringen godkendes på et afdelingsmøde i fsb s boligafdeling 1, skal denne også renoveres. Alle i boligafdelingen vil modtage en invitation til afdelingsmødet i deres postkasse. Det er adresser på Vingegavl, Stengavl, Tingbjerg Ås, Bygårdstræde, Tårnhusstræde, Gavlhusvej og Terrasserne. Der er allerede udført en prøverenovering i en opgang i Tårnhusstræde forud for den større renovering. Derfor skal der renoveres Tingbjerg er bygget i 1950-70 erne, hvor man ikke isolerede på samme måde som i dag. Meget kolde vægge kan give problemer med fugt og skimmel, og det er derfor nødvendigt at sikre boligerne og forebygge skader. Skader med fugt og skimmel koster mange penge at udbedre, og det er penge, alle er med til at betale over huslejen. Det er derfor vigtigt at forebygge skaderne. Alle stuelejligheder får egen terrasse og direkte adgang til de grønne arealer. Det kan fx komme til at se sådan her ud. Skitse: Rambøll Tingbjerg Times 7

renovering Renoveringen skal samtidig forbedre adgangsforholdene i en række boliger, så man kan komme ind i de enkelte boliger og komme omkring, hvis man bruger kørestol eller rollator. Det giver bedre tilgængelighed og er med til at sikre, at der er boliger til alle i Tingbjerg. Alle stuelejligheder får derudover direkte adgang til de grønne områder og får en lille terrasse. Enkelte steder indebærer renoveringen desuden sammenlægninger af lejligheder. Det bliver der gjort i boligerne Når boligerne er renoveret, er de bedre isoleret og nemmere at holde varme om vinteren. Derudover bliver indeklimaet meget bedre og forebygger problemer med fugt og skimmelsvamp. Murværket bliver blandt andet gennemgået, tage og gavle på husene bliver efterisoleret, alle får nye vinduer og døre, og lejlighederne får ventilation med varmegenvinding. I de boliger hvor der er i dag er problemer med fugt eller skimmelsvamp, bliver skaderne udbedret. De mest omfattende fugtskader er i gavllejlighederne, der derfor også får renoveret køkkener og badeværelser. Derfor bliver de indbyggede skabe fjernet De indbyggede skabe i boligerne bliver fjernet. Deres placering helt op af væggene har vist sig at give omfattende angreb med skimmelsvamp. De må derfor væk for at forebygge problemer med fugt og skimmel. Pladsen er fortsat til rådighed og kan bruges på nye måder. Huslejen påvirkes mindst muligt Hensigten er, at renoveringen af boligerne påvirker huslejen mindst muligt. Det forventes, at huslejen i SAB s boliger bliver på samme niveau som nu, på nær i boliger der får nyt køkken og bad, boliger der får bedre adgangsforhold, samt boliger hvor der sker sammenlægninger. For disse boliger forventes en huslejestigning. Huslejen i fsb s boliger forventes at være på niveau med huslejen i SAB s boliger efter renoveringen. Alle i de berørte boliger får præcis information fra de respektive boligselskaber, om hvordan huslejen vil være efter renoveringen. Hvis din bolig skal renoveres Hvis du skal have renoveret, har du allerede fået eller vil få information i din postkasse om renoveringen. I materialet kan du blandt andet se, hvad der skal laves i din blok, og hvordan det vil foregå. Vil du vide mere Alle er velkomne til at henvende sig med spørgsmål om renoveringerne i ejendomskontoret i Tingbjerg forum mandag til fredag kl. 10-11 og tirsdag eftermiddag kl. 16-18. Du kan ringe til ejendomskontoret på telefon 3827 9000 mandag til fredag kl. 8.30-10. Se mere om renoveringerne på tingbjergforum.dk. 8 Tingbjerg Times

Vidste du at udsmykningen på gavlen forestiller solvognen og oprindeligt skulle have udsmykket gavlen på Solgavl. Solvognen blev imidlertid set som sten og kom i stedet til at pryde Stengavl. De kunstfærdige gavle i Tingbjerg bliver bevaret så godt som muligt. De gule mursten bliver genbrugt så vidt, som det kan lade sig gøre, når gavlene bliver Tingbjerg renoveret. Times 9

renovering Tingbjerg Kollegiet bagerst i billedet har netop afsluttet en omfattende renovering. Nu gælder det mange af de foranliggende boliger. 10 Tingbjerg Times

Kort & godt Venskabsfamilier søges om Tingbjerg Kunne du og din familie tænke jer at lære en anden familie at kende på tværs af kultur og etnicitet? Så kan I melde jer til ordningen Venskaber på Tværs, hvor I mødes med den anden familie en gang om måneden eller hver 14. dag. I kan besøge hinanden, og børnene kan få nye legekammerater. I kan også tage på en tur sammen og hjælpe hinanden i hverdagen. Det er Frivillignet, der er en del af Dansk Flygtningehjælp, der matcher din familie med en anden familie. Vil du vide mere, så kontakt Venskaber på Tværs på e-mail venskabskoordinator@gmail.com eller Lene Almdal i Beboercentrum eller på telefon 2176 1037. Flere kvinder udvikler deres madkompetencer 11 kvinder er netop startet på et kursus i mad og hygiejne. De skal udvikle deres teoretiske og særligt praktiske kompetencer med madlavning og hygiejne, så de er bedre kvalificerede til at arbejde i et køkken. Det er tredje gang, Områdesekretariatet afholder kurset. 23 kvinder har allerede gennemført kurset. Felicia Gyamfuaa, Dudu Yildirim, Rubina Shaheen og Meseret Gellana er tidligere deltagere på madkurset og kokkererer her til deltagerne på årsmødet for frivillige i Tingbjerg. Se mere om årsmødet side 12-13. Tingbjerg Times 11

Kort & godt om Tingbjerg Frivillige i Tingbjerg ville gerne til årsmøde 45 frivillige fra 19 forskellige frivilliggrupper i Tingbjerg deltog i årsmødet for frivillige den 7. februar og havde en intens dag med speeddating, teater og tid til refleksion. Det er første gang, at Områdesekretariatet har taget initiativ til at samle alle områdets frivillige til årsmøde. Hensigten var at hylde de frivillige og takke dem for deres indsats, hvor de skaber sammenhold og aktiviteter i Tingbjerg. Dagens deltagere varmer op til teater, hvor de tæller og klapper og griner. Køkulturen er på plads, da det er frokosttid. 12 Tingbjerg Times

Stemningen er god fra starten, hvor alle får hilst på hinanden. Frokosten var en pause i dagens program, der gav anledning til en snak de frivillige indbyrdes. Tingbjerg Times 13

livsstil Farida er kommet tilbage Uden for vinduerne er de store, grønne områder foran Utterslev Mose, som øjet så godt kan lide, og et par opgange væk bor hendes forældre, som hun har tæt kontakt med. Farida Al-Imam er lykkelig for at være tilbage i Tingbjerg, hvor hun er vokset op. Hun har taget sin egen lille familie med. Vi blev vildt glade, da vi fik lejligheden i Tingbjerg. Det var det, vi allerhelst ville. 28-årige Farida Al-Imam vidste, hvad hun ville, da hun og hendes fem år ældre mand Mohamed Hamod i 2011 skulle flytte tilbage til København. Efter nogle år i Hillerød, hvor Mohamed Hamod er vokset op og boede, da de to mødtes og blev gift, venter parret barn. Derfor vendte de næsen mod København, hvor begge deres familier bor. Vi ville gerne have vores familier tæt på og slippe for køreturen. Jeg stod på venteliste hos KAB og forhørte mig om muligheden for at få en lejlighed i Tingbjerg, helst på Åkandevej. Det er ikke nyrenoverede lejligheder som andre steder i Tingbjerg, men der er så grønt lige overfor, fortæller Farida Al-Imam, der er uddannet jordemoder. Tingbjerg er den lille by i byen Det allerbedste ved Tingbjerg er det nære. Det er en lille by i byen. Det er som at være i provinsen. Man får et kendskab til hinanden og et forhold til dem, der bor her. Vi snakker sammen, fortsætter Farida Al-Imam, der genkender mange ansigter på gaden. Snart blev hun også frivillig og tilbød graviditetsrådgivning til områdets kvinder og blev uddannet bydelsmor, så hun kunne rådgive kvinder på arabisk. Med forældre fra Syrien taler hun sproget flydende. Mohamed Hamod kendte ikke Tingbjerg så godt, inden familien flyttede, men har involveret sig i foreningslivet og stillede op og blev valgt til bestyrelsen i sin boligafdeling, senere også Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Jeg har lært området at kende og fået et andet syn på Tingbjerg. Jeg arbejder med området og vil gerne, at det bliver det bedste sted for mine børn at vokse op, fortæller Mohamed Hamod, der beskæftiger sig med it. Det eneste, vi savner, er en café. Men nu får vi kulturhuset, og der kommer en café. Biblioteket får også nye lokaler, som vi glæder os til at bruge med vores børn, siger Farida Al-Imam og Mohamed Hamod, der nu er forældre til tre, sønnen Jasin og tvillingepigerne Asia og Asma. Af: Gry Abrahamsen gry@tingbjerg.com FAKTA Tingbjerg byder på mange legekammerater Små 6.000 mennesker bor i Tingbjerg. En tredjedel er børn. De kan boltre sig på 24 forskellige legepladser, og der er 12 daginstitutioner foruden Tingbjerg Heldagsskole og ungdomsklubber. Til skolens fritidsdel hører en byggelegeplads. 14 Tingbjerg Times

Tingbjerg Times 15

Invitation til ALLE Køb og sælg til loppemarked Har du brug for mere plads, eller skal du have renoveret? Forsommerens loppemarkeder er en chance til at få ryddet ud og ryddet op. Der er loppemarked på Ruten kl. 10-15: Lørdag den 14. marts, lørdag den 11. april og lørdag den 13. juni Det er gratis at have en bod, og både voksne og større børn kan være med. Du kan tage dit eget bord med eller leje et bord mod et depositum på 100 kr. Kontakt Sabah Qarasnane i Beboercentrum eller på telefon 2133 0074, hvis du vil melde dig til eller har spørgsmål. Se mere på tingbjergforum.dk Illustration: WOYE Udgivet af Områdesekretariatet Områdesekretariatet står for aktiviteter, der er beskrevet i den boligsociale helhedsplan for Tingbjerg 2012-16. Se helhedsplanen på tingbjergforum.dk. Redaktion: Margrethe Clausager (ansv.), Gry Abrahamsen (red.) og Rosalina Dias Layout: Maria Lambert, graphicsbymaria.dk Tryk: Clausen Grafisk Oplag: 3.000 16 Tingbjerg Times ISSN 2245-943X Eftertryk tilladt med kildeangivelse Områdesekretariatet, Tingbjerg forum Midtfløjene 16, 2700 Brønshøj Åbent man-tors kl. 9-16, tirs også kl. 16-18 Beboercentrum Ruten 16, 2700 Brønshøj Åbent man-tors kl. 10-16 T-huset Langhusvej 89, 2700 Brønshøj Åbent man-tors kl. 13-16 3827 9000 post@tingbjerg.com tingbjergforum.dk facebook.com/tingbjergforum.dk