EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 15.4.2005 PE 355.775v02-00 ÆNDRINGSFORSLAG 36-148 Udkast til indstilling ved andenbehandling (PE 557.837v02-00) Stefano Zappalà Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer Rådets fælles holdning (13781/2/2004 C6-0008/2005 2002/0061(COD)) Rådets fælles holdning Ændringsforslag 3) Den garanti, som dette direktiv giver personer, der har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i en medlemsstat, for i en anden medlemsstat at kunne få adgang til samme erhverv og for at kunne udøve det med samme rettigheder som den anden medlemsstats statsborgere, er ikke til hinder for, at den migrerende erhvervsudøver skal opfylde eventuelle ikkediskriminerende betingelser for erhvervsudøvelsen, som denne anden medlemsstat pålægger, forudsat at betingelserne er objektivt begrundede og er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Ændringsforslag af Andreas Schwab Ændringsforslag 36 Betragtning 3 (3) Den garanti, som dette direktiv giver personer, der har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer i en medlemsstat, for i en anden medlemsstat at kunne få adgang til samme erhverv og for at kunne udøve det på samme betingelser, herunder med garanti for samme rettigheder og pligter, som den anden medlemsstats statsborgere, navnlig for så vidt angår de bestemmelser, der vedrører udveksling af tjenesteydelser, er ikke til hinder for, at den migrerende erhvervsudøver skal opfylde eventuelle ikkediskriminerende betingelser for erhvervsudøvelsen, som denne anden medlemsstat pålægger, forudsat at betingelserne er objektivt begrundede og er i AM\563998.doc PE 355.775v02-00
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. I dette sektordirektiv fastslås det, at den begunstigede (=tjenesteudbyderen) udfører tjenesteydelsen med de samme rettigheder og pligter som statsborgere i værtsmedlemsstaten (jf. artikel 22, stk. 2, afsnit 2, i direktiv 85/384/EØF, artikel 17, stk. 1, afsnit 2, i direktiv 93/16/EØF, artikel 13, stk. 1, afsnit 2, i direktiv 80/154/EØF, artikel 12, stk. 1, afsnit 2, i direktiv 78/1016/EØF, artikel 15, stk. 1, afsnit 2, i direktiv 78/686/EØF, artikel 11, stk. 1, afsnit 2, i direktiv 77/452/EØF). Denne forskrift har i overensstemmelse med formuleringen i de pågældende sektordirektiver virkning som særbestemmelse vedrørende udvekslingen af tjenesteydelser. Hvis man forudsætter, at formuleringen i artikel 4, stk. 1, i Rådets fælles holdning ("... udøve det på samme vilkår som landets egne statsborgere.") omfatter en tilsvarende bestemmelse, forekommer det i kraft af baggrunden for artikel 4, stk. 1, at være hensigtsmæssigt at fuldstændiggøre den tilhørende begrundelse for betragtning 3 i Rådets fælles holdning, da ovenstående formulering i sektordirektivet vil blive gennemført til præcisering af begrundelsen for betragtning 3. Det kan således sikres, at status quo i sektordirektivet opretholdes. Ændringsforslag af Othmar Karas Ændringsforslag 37 Betragtning 3a (ny) (3a) De nationale forskrifter, der forbeholder bestemte faggrupper at udøve bestemte erhverv, berøres ikke af dette direktiv. Formålet med indføjelsen af denne betragtning er at præcisere, at tjenesteydere, der i hjemlandet ikke udøver et lovreguleret erhverv, dvs. et erhverv, hvis udøvelse i henhold til love eller administrative bestemmelser direkte eller indirekte er underlagt krav om dokumentation for bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer, ikke har tilladelse til at udøve denne servicevirksomhed i værtsmedlemsstaten, såfremt denne servicevirksomhed er forbeholdt visse faggrupper. Ændringsforslag af Klaus-Heiner Lechner Ændringsforslag 38 Betragtning 8a (ny) PE 355.775v02-00 2/89 AM\563998.doc
(8a) De nationale forskrifter, der forbeholder bestemte faggrupper at udøve bestemte erhverv, berøres ikke af dette direktiv. Med betragtningen præciseres det, at direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer ikke indebærer, at erhverv, der er forbeholdt en bestemt faggruppe, ligeledes kan udøves af tjenesteydere, der ikke tilhører denne faggruppe. Ændringsforslag af Mia De Vits Ændringsforslag 39 Betragtning 11, afsnit 2 (nyt) Denne almindelige ordning for anerkendelse er imidlertid ikke til hinder for, at en medlemsstat kan stille specifikke krav til enhver person, der udøver et erhverv i den pågældende medlemsstat, som er begrundet i anvendelsen af faglige regler, der er berettiget af hensyn til den samfundsmæssige interesse. Disse krav omfatter navnlig regler vedrørende erhvervets organisation, de faglige standarder, herunder de etiske regler, forskrifter om kontrol og om ansvar. Endelig sigtes der med dette direktiv ikke mod indgreb i medlemsstaternes berettigede interesse i at forhindre, at nogle af deres borgere gennem misbrug søger at unddrage sig deres nationale lovgivning på erhvervsområdet. Or. fr Det forekommer os at være nødvendigt at præcisere, hvilke former for regler værtsmedlemsstaten fortsat kan gøre gældende over for tjenesteudbydere, der begiver sig til en anden medlemsstat. I henhold til EF-Domstolens retspraksis (navnlig Van Binsbergendommen) har værtsmedlemsstatens kompetence til at gøre reglerne vedrørende de erhvervsmæssige kvalifikationer gældende over for tjenesteudbydere faktisk forrang for de disciplinære regler. I dette ændringsforslag til betragtningen bliver det utvetydigt forklaret, at AM\563998.doc 3/89 PE 355.775v02-00
det drejer sig om reglerne vedrørende erhvervets organisation, de faglige standarder, herunder de etiske standarder samt regler om kontrol og om ansvar. Ændringsforslag af Barbara Weiler og Maria Berger Ændringsforslag 40 Betragtning 11a (ny) (11a) Dette direktiv vedrører medlemsstaternes anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, der er erhvervet i andre medlemsstater. Det vedrører imidlertid ikke medlemsstaternes anerkendelse af beslutninger om anerkendelse, der er truffet i andre medlemsstater under henvisning til dette direktiv. Som følge heraf kan en person, der har fået sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt i henhold til dette direktiv, ikke henvise til denne anerkendelse med henblik på at opnå andre rettigheder i hjemlandet end dem, der følger af den erhvervsmæssige kvalifikation, han har erhvervet i denne medlemsstat. Or. en Traktaten forbyder enhver form for bopælsbaseret diskriminering for så vidt angår etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser. Ikke desto mindre vil en borger, der har erhvervet en erhvervsmæssig kvalifikation i en medlemsstat, som han ønsker at gøre brug af til udøvelse af sit erhverv i den medlemsstat, hvori han bor, men hvor han ikke er i besiddelse af de på nationalt plan krævede kvalifikationer til at udøve dette erhverv, kunne gøre dette ved at nyde godt af dette direktiv, idet en anerkendelse ikke i sig selv vil udgøre en simpel omgåelse af strengere nationale bestemmelser. Med andre ord: Hvis medlemsstat X tildelte den erhvervsmæssige kvalifikation Z på sit område ved en simpel anerkendelse og/eller bekræftelse af de kvalifikationer, der er tildelt en ansøger i medlemsstat Y (kvalifikationer, som medlemsstat Y ikke anser for at være tilstrækkelige til at udøve erhvervet på sit område), kan den pågældende ansøger ikke ansøge om anerkendelse af sine erhvervsmæssige kvalifikationer Z i medlemsstat Y, såfremt ansøgeren ikke kan dokumentere, at han faktisk har forbedret sine kvalifikationer ved at erhverve yderligere erhvervsmæssige kvalifikationer og/eller erfaring i medlemsstat X. Definitionen af migrant blev fastlagt af EF-Domstolen i sag C-115/78. PE 355.775v02-00 4/89 AM\563998.doc
Ændringsforslag af Alexander Lambsdorff Ændringsforslag 41 Betragtning 11a (ny) (11a) Dette direktiv vedrører en medlemsstats anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, der er erhvervet i en anden medlemsstat. Direktivet vedrører ikke andre medlemsstaters anerkendelse af anerkendelser, som andre medlemsstater har foretaget i henhold til dette direktiv. En statsborger, der har erhvervet en erhvervsmæssig kvalifikation i en medlemsstat, der er blevet anerkendt i henhold til dette direktiv, kan ikke på basis af denne anerkendelse opnå andre rettigheder i sin medlemsstat (hjemland) end dem, der følger af den erhvervsmæssige kvalifikation i hjemlandet. Med præcisionen i denne betragtning afhjælpes problemet med den såkaldte "qualification shopping". Ændringsforslag af Evelyne Gebhardt Ændringsforslag 42 Betragtning 13 (13) For at fremme erhvervsudøveres frie bevægelighed og samtidig sikre et passende kvalifikationsniveau bør de forskellige faglige sammenslutninger og organisationer eller medlemsstater kunne foreslå fælles platforme på EU-plan. Der bør tages hensyn til disse initiativer på visse betingelser og til stadighed under iagttagelse af medlemsstaternes kompetence til at fastsætte kravene til erhvervsmæssige kvalifikationer for udøvelsen af erhverv på deres område og indholdet og tilrettelæggelsen af deres uddannelses- og (13) For at fremme erhvervsudøveres frie bevægelighed og mobilitet og samtidig sikre et passende kvalifikationsniveau bør der kunne foreslås såvel fælles platforme for faglige sammenslutninger og organisationer eller medlemsstaterne på fællesskabsplan samt indførelse af individuelle erhvervspas til fremme af informationsudvekslingen mellem erhvervsudøverens værtsmedlemsstat og hjemland. Dette erhvervspas skal gøre det muligt at følge med i de erhvervsudøveres karriereforløb, som etablerer sig i AM\563998.doc 5/89 PE 355.775v02-00
erhvervsuddannelsessystemer samt under overholdelse af fællesskabsretten, specielt på konkurrenceområdet, idet den mere automatiske anerkendelse under den generelle ordning i den forbindelse prioriteres højest. Faglige sammenslutninger, der kan foreslå fælles platforme, bør være repræsenteret på nationalt og europæisk plan. En fælles platform er en samlet række kriterier, der gør det muligt at bygge bro over så mange som muligt af de væsentlige forskelle, der er blevet identificeret mellem kravene til uddannelserne i mindst to tredjedele af medlemsstaterne, herunder alle de medlemsstater, der lovregulerer det pågældende erhverv. Disse kriterier kan f.eks. omfatte krav som supplerende uddannelse, prøvetid under en kvalificeret fagmands ansvar, en egnethedsprøve eller et obligatorisk minimumsniveau for erhvervserfaring, eller kombinationer heraf. forskellige medlemsstater. Dette bevis skal indeholde oplysninger om erhvervsudøverens uddannelse (universitetsuddannelse eller andre afsluttede uddannelsesforløb, kvalifikationer), hans erhvervserfaring og eventuelle sanktioner, der er iværksat over for ham, og som vedrører hans erhverv. Der bør tages hensyn til disse initiativer på visse betingelser og til stadighed under iagttagelse af medlemsstaternes kompetence til at fastsætte kravene til erhvervsmæssige kvalifikationer for udøvelsen af erhverv på deres område og indholdet og tilrettelæggelsen af deres uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer samt under overholdelse af fællesskabsretten, specielt på konkurrenceområdet, idet den mere automatiske anerkendelse under den generelle ordning i den forbindelse prioriteres højest. Faglige sammenslutninger, der kan foreslå fælles platforme, bør være repræsenteret på nationalt og europæisk plan. En fælles platform er en samlet række kriterier, der gør det muligt at bygge bro over så mange som muligt af de væsentlige forskelle, der er blevet identificeret mellem kravene til uddannelserne i mindst to tredjedele af medlemsstaterne, herunder alle de medlemsstater, der lovregulerer det pågældende erhverv. Disse kriterier kan f.eks. omfatte krav som supplerende uddannelse, prøvetid under en kvalificeret fagmands ansvar, en egnethedsprøve eller et obligatorisk minimumsniveau for erhvervserfaring, eller kombinationer heraf. Ændringsforslag af Paolo Costa Ændringsforslag 43 Betragtning 14a (ny) PE 355.775v02-00 6/89 AM\563998.doc
(14a) Formålet med ordningen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er hverken at ændre de faglige regler, herunder de etiske regler, der gælder for personer, der udøver et erhverv i en medlemsstat, eller at gøre det muligt for statsborgere at unddrage sig deres nationale lovgivning på erhvervsområdet ved at omgå fællesskabsbestemmelserne. I dette direktiv forstås ved migrant enhver person, der har fast bopæl, om end i en tidsbegrænset periode, i en anden medlemsstat end hjemlandet, og som i den anden medlemsstat har erhvervet en erhvervsmæssig kvalifikation, der er anerkendt i henhold til fællesskabsbestemmelserne. Or. it Traktaten forbyder enhver form for bopælsbaseret diskriminering for så vidt angår etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser. Af den grund kan en borger, der har erhvervet erhvervsmæssige kvalifikationer i en medlemsstat, som han ønsker at gøre brug af til udøvelse af sit erhverv i den medlemsstat, hvori han bor, men hvor han ikke er i besiddelse af de på nationalt plan krævede kvalifikationer til at udøve dette erhverv, kan han henholde sig til dette direktiv, forudsat at anerkendelsen ikke blot vil være at sidestille med en simpel omgåelse af strengere nationale bestemmelser. Med andre ord: Hvis medlemsstat X tildelte den erhvervsmæssige kvalifikation Z på sit område ved en simpel anerkendelse og/eller accept af de kvalifikationer, der er tildelt en ansøger i medlemsstat Y (kvalifikationer, som medlemsstat Y ikke anser for at være tilstrækkelige til at udøve erhvervet på sit område), kan den pågældende ansøger ikke stille krav om anerkendelse af sine erhvervsmæssige kvalifikationer Z i medlemsstat Y, såfremt ansøgeren ikke kan dokumentere, at han i medlemsstat X, hvor han har erhvervet disse kvalifikationer, faktisk har udbygget sin erhvervsuddannelse gennem supplerende uddannelse og/eller ved at erhverve yderligere erhvervserfaring. Definitionen af migrant er i overensstemmelse med EF-Domstolens definition i sag C-115/78 (Knorr). Ændringsforslag af Alexander Lambsdorff Ændringsforslag 44 Betragtning 17 (17) I et forsøg på at forenkle ordningen, bl.a. i lyset af udvidelsen, bør den (17) For at kunne tage højde for det særlige system for lægers og tandlægers AM\563998.doc 7/89 PE 355.775v02-00
automatiske anerkendelse kun omfatte de læge- og tandlægespecialer, der er fælles for mindst to femtedele af medlemsstaterne. Læge- og tandlægespecialer, der er fælles for et meget begrænset antal medlemsstater, bør indgå i den generelle ordning for anerkendelse, uden at erhvervede rettigheder derved berøres. I praksis bør virkningerne af denne ændring begrænses for migranten, idet der i sådanne situationer ikke bør anvendes udligningsforanstaltninger. Dette direktiv bør desuden ikke gribe ind i medlemsstaternes mulighed for indbyrdes at indføre en automatisk anerkendelse for visse læge- og tandlægespecialer, som de har fælles, efter deres egne regler. erhvervsmæssige kvalifikationer og den tilsvarende fællesskabsret på området gensidig anerkendelse vil det være berettiget at opretholde princippet om automatisk anerkendelse af de læge- og tandlægespecialer, som er fælles for mindst to medlemsstater. I et forsøg på at forenkle ordningen er det nødvendigt at begrænse udvidelsen af den automatiske anerkendelse af nye lægespecialer til de specialer, der er fælles for mindst to femtedele af medlemsstaterne. Dette direktiv griber desuden ikke ind i medlemsstaternes mulighed for indbyrdes at indføre en automatisk anerkendelse for visse læge- og tandlægespecialer, som de har fælles, og som ikke er omfattet af automatisk anerkendelse i medfør af dette direktiv, efter deres egne regler. Herved sikres det, at den automatiske anerkendelse, der i henhold til den gældende lovgivning gælder indbyrdes i de pågældende medlemsstater for samtlige 52 lægespecialer, ligeledes opretholdes for eftertiden. Begrænsningen til automatisk anerkendelse af de speciallægeuddannelser, der er fælles for mindst to femtedele af medlemsstaterne, gælder følgelig kun for de nye speciallægeuddannelser, som ikke blev medtaget i det gældende lægedirektiv. På den ene side sikres den automatiske anerkendelse på den måde af samtlige nuværende omhandlede lægespecialer. På den anden side sikres det, at fællesskabsprocedurerne (notifikationer, komitologi) kun iværksættes, såfremt en vis "kritisk masse" af medlemsstater faktisk stiller krav herom. Set på baggrund af de nuværende bestemmelser er dette berettiget ud fra et ønske om at begrænse procedurerne. I modsat fald kunne alle 25 medlemsstater til enhver tid blive indkaldt til i henhold til en komitologiprocedure med kvalificeret flertal at stemme om anliggender, der eventuelt kun vedrører to medlemsstater, som det tilmed står helt frit at opnå en fælles anerkendelse på et bilateralt grundlag. Ændringsforslag af Alexander Lambsdorff Ændringsforslag 45 Betragtning 17 (17) I et forsøg på at forenkle ordningen, bl.a. i lyset af udvidelsen, bør den automatiske anerkendelse kun omfatte de læge- og tandlægespecialer, der er fælles (17) For at kunne tage højde for det særlige system for lægers og tandlægers erhvervsmæssige kvalifikationer og den tilsvarende fællesskabsret på området PE 355.775v02-00 8/89 AM\563998.doc
for mindst to femtedele af medlemsstaterne. Læge- og tandlægespecialer, der er fælles for et meget begrænset antal medlemsstater, bør indgå i den generelle ordning for anerkendelse, uden at erhvervede rettigheder derved berøres. I praksis bør virkningerne af denne ændring begrænses for migranten, idet der i sådanne situationer ikke bør anvendes udligningsforanstaltninger. Dette direktiv bør desuden ikke gribe ind i medlemsstaternes mulighed for indbyrdes at indføre en automatisk anerkendelse for visse læge- og tandlægespecialer, som de har fælles, efter deres egne regler. gensidig anerkendelse vil det være berettiget at opretholde princippet om automatisk anerkendelse af de læge- og tandlægespecialer, som er fælles for mindst to medlemsstater. I et forsøg på at forenkle ordningen er det nødvendigt at begrænse udvidelsen af den automatiske anerkendelse af nye lægespecialer til de specialer, der er fælles for mindst en femtedel af medlemsstaterne. Dette direktiv griber desuden ikke ind i medlemsstaternes mulighed for indbyrdes at indføre en automatisk anerkendelse for visse læge- og tandlægespecialer, som de har fælles, og som ikke er omfattet af automatisk anerkendelse i medfør af dette direktiv, efter deres egne regler. Herved sikres det, at den automatiske anerkendelse, der i henhold til den gældende lovgivning gælder indbyrdes i de pågældende medlemsstater for samtlige 52 lægespecialer, ligeledes opretholdes for eftertiden. Begrænsningen til automatisk anerkendelse af de speciallægeuddannelser, der er fælles for mindst en femtedel af medlemsstaterne, gælder følgelig kun for de nye speciallægeuddannelser, som ikke blev medtaget i det nuværende lægedirektiv. På den ene side sikres den automatiske anerkendelse på den måde af samtlige nuværende omhandlede lægespecialer. På den anden side sikres det, at fællesskabsprocedurerne (notifikationer, komitologi) kun iværksættes, såfremt en vis "kritisk masse" af medlemsstater faktisk stiller krav herom. Set på baggrund af de nuværende bestemmelser er dette berettiget ud fra et ønske om at begrænse procedurerne. I modsat fald kunne alle 25 medlemsstater til enhver tid blive indkaldt til i henhold til en komitologiprocedure med kvalificeret flertal at stemme om anliggender, der eventuelt kun vedrører to medlemsstater, som det tilmed står helt frit at opnå en fælles anerkendelse på et bilateralt grundlag. Ændringsforslag af Mia De Vits Ændringsforslag 46 Betragtning 17 (17) I et forsøg på at forenkle ordningen, bl.a. i lyset af udvidelsen, bør den automatiske anerkendelse kun omfatte de (17) For at kunne tage højde for det særlige system for lægers og tandlægers erhvervsmæssige kvalifikationer og den AM\563998.doc 9/89 PE 355.775v02-00
læge- og tandlægespecialer, der er fælles for mindst to femtedele af medlemsstaterne. Læge- og tandlægespecialer, der er fælles for et meget begrænset antal medlemsstater, bør indgå i den generelle ordning for anerkendelse, uden at erhvervede rettigheder derved berøres. I praksis bør virkningerne af denne ændring begrænses for migranten, idet der i sådanne situationer ikke bør anvendes udligningsforanstaltninger. Dette direktiv bør desuden ikke gribe ind i medlemsstaternes mulighed for indbyrdes at indføre en automatisk anerkendelse for visse læge- og tandlægespecialer, som de har fælles, efter deres egne regler. tilsvarende fællesskabsret på området gensidig anerkendelse vil det være berettiget for alle specialer, der er anerkendt på tidspunktet for ikrafttrædelse af nærværende direktiv, at opretholde princippet om automatisk anerkendelse af de læge- og tandlægespecialer, som er fælles for mindst to medlemsstater. I et forsøg på at forenkle ordningen bør udvidelsen af den automatiske anerkendelse af nye lægespecialer efter tidspunktet for ikrafttrædelse af nærværende direktiv derimod begrænses til de specialer, der er fælles for mindst to femtedele af medlemsstaterne. Dette direktiv er desuden ikke til hinder for, at medlemsstaterne indbyrdes indfører en automatisk anerkendelse for visse læge- og tandlægespecialer, som de har fælles, og som ikke er omfattet af automatisk anerkendelse i medfør af dette direktiv, efter deres egne regler. Or. fr Dette ændringsforslag er først og fremmest begrundet i bestræbelserne på at forenkle ordningen: I Europa efter udvidelsen bliver det en yderst tung administrativ opgave at videreføre den gamle ordning, som næppe vil blive accepteret af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne. Efter tidspunktet for ikrafttrædelse af nærværende direktiv bør udvidelsen af den automatiske anerkendelse af nye lægespecialer derfor begrænses til de specialer, som er fælles for mindst to femtedele af medlemsstaterne, hvilket krævet tilslutning fra 13 medlemsstater for at opnå et kvalificeret flertal. Alligevel forekommer det af hensyn til de pågældende erhvervs retssikkerhed og til fordel for den frie bevægelighed at være hensigtsmæssigt, at den automatiske anerkendelse ligeledes er sikret fremover for de 52 specialer, som i gældende ret er sikret automatisk anerkendelse på tidspunktet for vedtagelsen af dette direktiv. Ændringsforslag af Othmar Karas Ændringsforslag 47 Betragtning 22 (22) Indehavere af uddannelsesbeviser som farmaceut er specialister på lægemiddelområdet og bør i princippet i alle (22) Indehavere af uddannelsesbeviser som farmaceut er specialister på lægemiddelområdet og bør i princippet i alle PE 355.775v02-00 10/89 AM\563998.doc
medlemsstater have adgang til et minimum af virksomhed på dette område. At dette minimumsområde er fastsat i dette direktiv, bør ikke indebære nogen begrænsning af de former for virksomhed, som farmaceuter har adgang til i medlemsstaterne, bl.a. med hensyn til biomedicinske analyser, og bør ikke give disse erhvervsudøvere noget monopol, idet indførelsen af et eventuelt monopol fortsat henhører under medlemsstaternes enekompetence. Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan stille supplerende uddannelseskrav for adgangen til virksomhed, der ikke er omfattet af det samordnede minimumsområde. En værtsmedlemsstat, som stiller sådanne krav, bør således kunne lade disse være gældende for statsborgere, der er indehavere af uddannelsesbeviser, som automatisk anerkendes i henhold til dette direktiv. medlemsstater have adgang til et minimum af virksomhed på dette område. At dette minimumsområde er fastsat i dette direktiv, bør ikke indebære nogen begrænsning af de former for virksomhed, som farmaceuter har adgang til i medlemsstaterne, bl.a. med hensyn til biomedicinske analyser, og bør ikke give disse erhvervsudøvere noget monopol, idet indførelsen af et eventuelt monopol fortsat henhører under medlemsstaternes enekompetence. Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan stille supplerende uddannelseskrav for adgangen til virksomhed, der ikke er omfattet af det samordnede minimumsområde. En værtsmedlemsstat, som stiller sådanne krav, bør således kunne lade disse være gældende for statsborgere, der er indehavere af uddannelsesbeviser, som automatisk anerkendes i henhold til dette direktiv. Under henvisning til betydningen af at fremme den frie bevægelighed for erhvervsudøvere og udviklingen af specialiserede efter- og videreuddannelser for farmaceuter samt i betragtning af, at mange medlemsstater allerede har oprettet sådanne specialer inden for forskellige farmaceutiske områder, f.eks. for sygehusfarmaceuter, tilskyndes medlemsstaterne til at oprette yderligere specialer inden for det farmaceutiske område og til indbyrdes at samarbejde om fremme af den gensidige anerkendelse af sådanne uddannelser. I den sidste betragtning i direktiv 85/432/EØF, som dette direktiv skal erstatte, henvises der til supplerende uddannelser inden for visse områder af farmaci, som medlemsstaterne opretter, samt til muligheden for gensidig anerkendelse af sådanne specialer, såfremt der bliver gennemført en samordning af uddannelsesbetingelserne. Drøftelser har hidtil ikke udmøntet sig i en sådan samordning. Udviklingen inden for de farmaceutiske områder går imidlertid fremad. I denne forbindelse er der i dag faktisk et langt større udbud i medlemsstaterne end på tidspunktet for vedtagelsen af det daværende direktiv. AM\563998.doc 11/89 PE 355.775v02-00
Det forekommer således at være vigtigt at tage hensyn til denne udvikling i direktivforslagets formulering. Denne udvikling indebærer nemlig en yderligere forbedring af den høje kvalitet i de ydelser, som borgerne får tilbudt på apotekerne og inden for de øvrige farmaceutiske områder, og fremmer den frie bevægelighed for erhvervsudøvere, idet medlemsstaterne opfordres til at muliggøre den gensidige anerkendelse på disse specialeområder. Ændringsforslag af Ioannis Varvitsiotis Ændringsforslag 48 Betragtning 23a (ny) (23a) Alle medlemsstater bør anerkende de uddannelsesbeviser, der giver adgang til at udøve erhvervsmæssig virksomhed som psykoterapeut, og som er i overensstemmelse med minimumsuddannelseskravene, ved at give dem samme virkning på deres område, som de uddannelsesbeviser, de selv udsteder, for så vidt angår adgang til og udøvelse af disse former for erhvervsmæssig virksomhed. Or. en Ændringsforslag af Karin Riis-Jørgensen Ændringsforslag 49 Betragtning 25 (25) De nationale bestemmelser på arkitekturområdet og bestemmelserne om adgang til erhvervsmæssig virksomhed som arkitekt har meget forskellig rækkevidde. I de fleste medlemsstater udøves virksomhed inden for arkitekturområdet de jure eller de facto af personer med titlen arkitekt, enten alene eller med tilføjelse af en anden titel, uden at disse personer derfor har eneret på udøvelse af disse former for virksomhed, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Disse former for virksomhed eller visse af dem kan ligeledes udøves af andre erhvervsudøvere, særlig ingeniører, der har (25) De nationale bestemmelser på arkitekturområdet og bestemmelserne om adgang til erhvervsmæssig virksomhed som arkitekt har meget forskellig rækkevidde. Bygningskonstruktion kan ligeledes udøves af andre erhvervsudøvere, især ingeniører og byggeinspektører, der har fået en særlig uddannelse inden for byggeri eller bygningskunst. For at gøre dette direktiv så enkelt som muligt bør begrebet "arkitekt" anvendes for at afgrænse anvendelsesområdet for bestemmelserne om automatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser på arkitekturområdet, PE 355.775v02-00 12/89 AM\563998.doc
fået en særlig uddannelse inden for byggeri eller bygningskunst. For at gøre dette direktiv så enkelt som muligt bør begrebet "arkitekt" anvendes for at afgrænse anvendelsesområdet for bestemmelserne om automatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser på arkitekturområdet, uden at dette berører særegenheder ved de nationale bestemmelser om denne virksomhed. uden at dette berører særegenheder ved de nationale bestemmelser om denne virksomhed. Or. en Den anden sætning er unødvendig og uklar. Arkitekturvirksomhed udføres i mange medlemsstater ligeledes af ingeniører og fagligt kvalificerede byggeinspektører. Ændringsforslag af Paolo Costa Ændringsforslag 50 Betragtning 25a (ny) (25a) Sikkerheden og pålideligheden af infrastrukturer, anlæg og produkter er i offentlighedens interesse. Et videnbaseret samfund skal basere sig på en intelligent anvendelse af ressourcerne for at forbruge mindre men producere mere, og med henblik herpå skal de teknologiske nyskabelser frit kunne udforskes og afprøves, dog ligeledes under hensyntagen til den fagetik vedrørende ansvar, der gælder for ingeniører. Den frie bevægelighed for ingeniører skal således ubetinget underkastes bestemmelser, der beskytter en sådan offentlig interesse. For at sikre offentligheden, at arbejder og produkter, der er resultatet af en korrekt og ansvarlig planlægning, er fremkommet under hensyntagen til slutbrugerens sikkerhed og velvære og samtidig med den mindst mulige indvirkning på miljøet og under størst mulig hensyntagen til principperne for bæredygtig udvikling, kan AM\563998.doc 13/89 PE 355.775v02-00
der stilles krav til erhvervsudøveren om, at han skal fremlægge pålidelig og gennemsigtig dokumentation for, at han er i besiddelse af en kvalitativ og kvantitativ passende uddannelse, og at han har registreret sig i handelsregistret eller hos den faglige sammenslutning, hvis institutionelle opgave det er at overvåge de enkelte erhvervsudøveres etiske adfærd. Sikkerheden og pålideligheden af infrastrukturer, anlæg og produkter er i offentlig interesse på linje med miljøbeskyttelse og intelligent anvendelse af ressourcerne med henblik på bæredygtig udvikling. I det nye direktivforslag om mobilitet er det således hensigtsmæssigt at indføje et specifikt afsnit om erhvervskategorien ingeniør for at sikre, at den offentlige interesse beskyttes ved hjælp af forberedelse på et højt niveau og størst mulig hensyntagen til de etiske principper for at sikre fagligheden. Or. it I alle de ændringsforslag, der vedrører et nyt afsnit om erhvervskategorien ingeniør, bliver der ligeledes taget hensyn til de punkter, som Kommissionen allerede har foreslået vedrørende afsnit 7 (arkitekt) i betragtning af, at tjenesteydelserne har en tilsvarende offentlig interesse. Ændringsforslag af Othmar Karas Ændringsforslag 51 Betragtning 25a (ny) (25a) Sikkerheden og pålideligheden af infrastrukturer, anlæg og produkter er i offentlighedens interesse. Et videnbaseret samfund skal basere sig på en intelligent anvendelse af ressourcerne for at forbruge mindre men producere mere, og med henblik herpå skal de teknologiske nyskabelser frit kunne udforskes og afprøves, dog ligeledes under hensyntagen til den fagspecifikke etik vedrørende ansvar, der gælder for ingeniører. Den frie bevægelighed for ingeniører skal således ubetinget underkastes bestemmelser, der PE 355.775v02-00 14/89 AM\563998.doc
beskytter en sådan offentlig interesse. For at sikre offentligheden, at arbejder og produkter, der er resultatet af en korrekt og ansvarlig planlægning, er fremkommet under hensyntagen til slutbrugerens sikkerhed og velvære og samtidig med den mindst mulige indvirkning på miljøet og under størst mulig hensyntagen til principperne for bæredygtig udvikling, kan der stilles krav til erhvervsudøveren om, at han skal fremlægge pålidelig og gennemsigtig dokumentation for, at han er i besiddelse af en kvalitativ og kvantitativ passende uddannelse, og at han er registreret i handelsregistret eller hos den faglige sammenslutning, hvis institutionelle opgave det er at overvåge de enkelte erhvervsudøveres etiske adfærd. Sikkerheden og pålideligheden af infrastrukturer, anlæg og produkter er i offentlig interesse på linje med miljøbeskyttelse og intelligent anvendelse af ressourcerne med henblik på bæredygtig udvikling. I det nye direktivforslag om mobilitet er det således hensigtsmæssigt at indføje et specifikt afsnit om erhvervskategorien ingeniør for at sikre, at den offentlige interesse beskyttes som følge af forberedelse på et højt niveau og størst mulig hensyntagen til de etiske principper for at sikre fagligheden. Or. it I alle de ændringsforslag, der vedrører et nyt afsnit om erhvervskategorien ingeniør, bliver der ligeledes taget hensyn til de punkter, som Kommissionen allerede har foreslået vedrørende afsnit 7 (arkitekt) i betragtning af, at tjenesteydelserne har en tilsvarende offentlig interesse. Ændringsforslag af Paolo Costa Ændringsforslag 52 Betragtning 25b (ny) (25b) De nationale bestemmelser om adgang til erhvervsmæssig virksomhed som ingeniør har meget forskellig rækkevidde. I de fleste medlemsstater udøves virksomhed inden for ingeniørområdet de jure eller de facto af personer med titlen ingeniør, enten AM\563998.doc 15/89 PE 355.775v02-00
alene eller med tilføjelse af en anden titel, uden at disse personer derfor har eneret på udøvelse af disse former for virksomhed, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Or. it Kræver ingen nærmere forklaring set i lyset af medlemsstaternes manglende harmonisering af erhvervsuddannelserne. Ændringsforslag af Othmar Karas Ændringsforslag 53 Betragtning 25b (ny) (25b) De nationale bestemmelser om adgang til erhvervsmæssig virksomhed som ingeniør har meget forskellig rækkevidde. I de fleste medlemsstater udøves virksomhed inden for ingeniørområdet de jure eller de facto af personer med titlen ingeniør, enten alene eller med tilføjelse af en anden titel, uden at disse personer derfor har eneret på udøvelse af disse former for virksomhed, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Or. it Kræver ingen nærmere forklaring set i lyset af medlemsstaternes manglende harmonisering af erhvervsuddannelserne. Ændringsforslag af Paolo Costa Ændringsforslag 54 Betragtning 25c (ny) (25c) I de fleste medlemsstater findes der to uddannelsesforløb, som er udformet med henblik på uddannelse af to forskellige erhvervskategorier, der i henhold til loven er tildelt forskellige kompetencer og ansvarsområder samt forskellige PE 355.775v02-00 16/89 AM\563998.doc
erhvervsmæssige kvalifikationer. For at gøre dette direktiv så enkelt som muligt bør begrebet "ingeniør" imidlertid anvendes for at afgrænse anvendelsesområdet for bestemmelserne om automatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser på ingeniørområdet, idet minimumskravene for begge erhvervsuddannelser tydeligt og detaljeret skal anføres under hensyntagen til princippet om sikkerhed og fri konkurrence. Or. it Ændringsforslaget er nødvendigt set i lyset af medlemsstaternes manglende harmonisering af titlerne. Almindeligvis findes der to typer ingeniører, hvoraf den første er tættere knyttet til de mere operationelle aspekter af erhvervet, mens den anden i højere grad er rettet mod en videnskabelig-teoretisk profil. I adskillige medlemsstater er der i henhold til loven knyttet forskellige uddannelsesforløb, kompetencer og uddannelsesbeviser til disse to typer. Det bør være tilladt for disse stater at opretholde denne form for opdeling og fastlægge tydelige og gennemsigtige kriterier og krav for opnåelse af automatisk anerkendelse, som muliggør en bedre sammenligning af de i artikel 3, stk. 1, litra b), nævnte erhvervsmæssige kvalifikationer. Ændringsforslag af Othmar Karas Ændringsforslag 55 Betragtning 25c (ny) (25c) I de fleste medlemsstater findes der to uddannelsesforløb, som er udformet med henblik på uddannelse af to forskellige erhvervskategorier, der i henhold til loven er tildelt forskellige kompetencer og ansvarsområder samt forskellige erhvervsmæssige kvalifikationer. For at gøre dette direktiv så enkelt som muligt bør begrebet "ingeniør" imidlertid anvendes for at afgrænse anvendelsesområdet for bestemmelserne om automatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser på ingeniørområdet, idet minimumskravene for begge erhvervsuddannelser tydeligt og detaljeret skal anføres under hensyntagen AM\563998.doc 17/89 PE 355.775v02-00
til princippet om sikkerhed og fri konkurrence. Or. it Ændringsforslaget er nødvendigt set i lyset af medlemsstaternes manglende harmonisering af titlerne. Almindeligvis findes der to typer ingeniører, hvoraf den første er tættere knyttet til de mere operationelle aspekter af erhvervet, mens den anden i højere grad er rettet mod en videnskabelig-teoretisk profil. I adskillige medlemsstater er der i henhold til loven knyttet forskellige uddannelsesforløb, kompetencer og uddannelsesbeviser til disse to typer. Det bør være tilladt for disse stater at opretholde denne form for opdeling og fastlægge tydelige og gennemsigtige kriterier og krav for opnåelse af automatisk anerkendelse, som muliggør en bedre sammenligning af de i artikel 3, stk. 1, litra b), nævnte erhvervsmæssige kvalifikationer. Ændringsforslag af Othmar Karas Ændringsforslag 56 Betragtning 26 (26) For at gøre ordningen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer effektiv bør der fastsættes ensartede formkrav og procedureregler for gennemførelsen samt visse bestemmelser for udøvelsen af erhvervet. (26) For at gøre ordningen for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer effektiv bør der fastsættes ensartede formkrav og procedureregler for gennemførelsen samt visse bestemmelser for udøvelsen af erhvervet. For at kunne udøve særlige erhverv er en effektiv og utvetydig kommunikation med borgerne og andre erhverv en væsentlig forudsætning. For således at sikre et højt sundheds- og forbrugerbeskyttelsesniveau kan de kompetente myndigheder eller organer i henhold til proportionalitetsprincippet bestemme, at ansøgeren skal tilvejebringe dokumentation for de sprogkundskaber, der er nødvendige for at kunne udøve den pågældende erhvervsmæssige virksomhed. Bestemmelsen i artikel 53 om sprogkundskaber vedrører alle lovregulerede erhverv. I nogle erhverv, navnlig sundhedserhverv, hvor der begrundet i hensynet til den offentlige sikkerhed PE 355.775v02-00 18/89 AM\563998.doc
stilles krav om omfattende sproglige kompetencer for at kunne foretage en effektiv behandling af patienter, give en fejlfri, letforståelig rådgivning og gennemføre nødvendig faglig kommunikation med andre sundhedsfaglige grupper, er det af afgørende betydning, at de nødvendige sprogkundskaber ligeledes virkelig eksisterer. Denne formulering gør sammen med artikel 53 det muligt for medlemsstaterne at kræve, at personer, der ansøger om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, f.eks. inden for området for folkesundhed, skal fremlægge relevant dokumentation for de nødvendige sprogkundskaber. Der skal i denne forbindelse tages hensyn til afgrænsningen af proportionalitetsprincippet. Ændringsforslag af Luisa Fernanda Rudi Ubeda Ændringsforslag 57 Betragtning 26a (ny) (26a) For at fremme den frie bevægelighed for erhvervsudøvere samtidig med, at der sikres en passende sundheds- og forbrugerbeskyttelse, skal medlemsstaternes kompetente myndigheder og faglige sammenslutninger fremme udstedelsen af erhvervspas til de enkelte erhvervsudøvere. Or. es I adskillige medlemsstater har de kompetente myndigheder indført en procedure for at sikre, at bestemte erhvervsudøvere er i besiddelse af et "erhvervspas", der indeholder identifikationsoplysninger om indehaveren. Desuden indeholder beviset oplysninger om, hvilken kompetent myndighed der er ansvarlig for at bekræfte indehaveren af bevisets status. Der bør tages højde for dette instrument i direktivets formulering. Hovedformålet ville være at harmonisere de oplysninger, som beviserne indeholder. Beviserne ville fremme arbejdstagernes frie bevægelighed. Medlemsstaterne kan hver især medtage oplysninger, der er relevante i den nationale sammenhæng. Dette spørgsmål kunne behandles af den "ekspertgruppe", der blev nedsat med henblik på at bistå Kommissionen, samt af det i artikel 58 i direktivet nedsatte udvalg. Ændringsforslag af Barbara Weiler Ændringsforslag 58 Betragtning 27a (ny) (27a) For at fremme erhvervsudøvernes mobilitet kunne faglige sammenslutninger eller organisationer, der er repræsentative AM\563998.doc 19/89 PE 355.775v02-00
på europæisk plan, indføre erhvervspas. Beviset kunne indeholde oplysninger om personens erhvervsmæssige kvalifikationer, hans retmæssige etablering og oplysninger om den kompetente myndighed. Or. en I nogle medlemsstater anvender faglige organisationer erhvervspas for bestemte erhverv. Beviserne indeholder relevante oplysninger om erhvervsudøverens identitet og attesterer, at han har ret til at udøve det pågældende erhverv. Sådanne beviser kunne udgøre et nyttigt informationsredskab for forbrugerne og myndighederne i værtsmedlemsstaten, når erhvervsudøvere migrerer til en anden medlemsstat. På europæisk plan bør de faglige organisationer derfor tilskyndes til at udvikle disse beviser, navnlig med henblik på at fremme den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser. Ændringsforslag af Henrik Dam Kristensen Ændringsforslag 59 Betragtning 29 (29) Administrationen af de forskellige anerkendelsesordninger, som er indført ved sektordirektiverne og den generelle ordning, har vist sig at være tung og kompleks. Administrationen og ajourføringen af dette direktiv bør derfor forenkles for at tage højde for den videnskabelige og teknologiske udvikling, særlig når minimumsuddannelseskravene samordnes med henblik på automatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser. Med henblik herpå bør der nedsættes et enkelt udvalg for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. (29) Administrationen af de forskellige anerkendelsesordninger, som er indført ved sektordirektiverne og den generelle ordning, har vist sig at være tung og kompleks. Administrationen og ajourføringen af dette direktiv bør derfor forenkles for at tage højde for den videnskabelige og teknologiske udvikling, særlig når minimumsuddannelseskravene samordnes med henblik på automatisk anerkendelse af uddannelsesbeviser. Med henblik herpa bor der nedsattes et enkelt udvalg for anerkendelse af erhvervsmassige kvalifikationer, og der bør heri sikres en passende inddragelse af repræsentanter fra erhvervenes kompetente organer eller repræsentanter udpeget af de faglige organisationer. Or. da PE 355.775v02-00 20/89 AM\563998.doc
Hermed sikres det, at repræsentanter fra relevante organisationer bliver inddraget. Nogle erhverv som f.eks. læger og advokater har kompetente organer, der fastlægger faglige og etiske standarder. I denne forbindelse ville det være oplagt at inddrage dette niveau. For andre erhvervs vedkommende bør repræsentanter fra de faglige organisationer inddrages. Ændringsforslag af Zuzana Roithová Ændringsforslag 60 Betragtning 29a (ny) (29a) Når minimumsuddannelseskravene samordnes med henblik på automatisk anerkendelse af kvalifikationer, er det vigtigt at inddrage de centrale, europæiske faglige sammenslutninger for at få ordningen for automatisk anerkendelse og minimumssamordningen af aktiviteter til at fungere tilfredsstillende. Repræsentanter for de europæiske faglige sammenslutninger bør derfor tildeles observatørstatus i det forskriftsudvalg, hvortil der henvises i artikel 58, eller i udvalgets repræsentantgrupper og/eller bidragende organer. Or. en For at ordningen for automatisk anerkendelse kan fungere efter hensigten på området for den sektorbaserede ordning er det af afgørende betydning, at der på europæisk plan opretholdes et højt samordningsniveau for uddannelse og erhvervsuddannelse. Det er ligeledes vigtigt at sikre bidragene fra de erhverv, der tidligere var tilladt af de rådgivende udvalg, som blev nedsat i henhold til sektordirektiverne. Det er vigtigt at forbedre effektiviteten af disse faglige bidrag i fremtiden ved at tildele centrale organisationer observatørstatus. Ændringsforslag af Simon Coveney og Avril Doyle Ændringsforslag 61 Betragtning 29a (ny) (29a) Navnlig for så vidt angår de erhverv, hvor minimumsuddannelseskravene AM\563998.doc 21/89 PE 355.775v02-00
samordnes med henblik på automatisk anerkendelse af kvalifikationer, er den direkte deltagelse af de repræsentative europæiske faglige sammenslutninger for disse erhverv særlig vigtig for at sikre, at ordningen for automatisk anerkendelse og minimumssamordningen af de aktiviteter, der er omhandlet i dette direktiv, fungerer tilfredsstillende. Hver af de repræsentative europæiske faglige sammenslutninger bør derfor tildeles observatørstatus i det forskriftsudvalg, hvortil der henvises i artikel 58, og i udvalgets repræsentantgrupper og/eller bidragende organer. Or. en Det et vigtigt, at erhvervskategoriernes rådgivende funktion retmæssigt anerkendes, og at de faglige sammenslutninger på europæisk plan tildeles observatørstatus i de forskriftsudvalg og eventuelle repræsentantgrupper og bidragende organer i forbindelse med udvalget, der er omhandlet i forslaget til direktiv. Ændringsforslag af Barbara Weiler Ændringsforslag 62 Betragtning 30a (ny) Forvaltningen af direktivet vil kræve, at Kommissionen iværksætter (30a) De interesserede parter, og navnlig de faglige sammenslutninger, der er repræsenteret på europæisk plan, bør inddrages i Kommissionens høringer vedrørende de tekniske aspekter ved anerkendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer og, hvor dette er relevant, vedrørende de samordnede minimumsuddannelseskrav. Or. en PE 355.775v02-00 22/89 AM\563998.doc
gennemførelsesforanstaltninger med bistand fra et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne. Ved udarbejdelsen af udkast til foranstaltninger, der skal forelægges udvalget, bør der imidlertid tages hensyn til erhvervskategoriernes og uddannelsesinstitutionernes repræsentanters synspunkter på europæisk plan. Med henblik herpå bør Kommissionen inddrage de interesserede parter i sine høringer, når der afholdes ekspertgruppemøder. Ændringsforslag af Alexander Lambsdorff Ændringsforslag 63 Betragtning 30a (ny) (30a) De relevante erhvervskategorier, navnlig et repræsentativt udsnit af de faglige sammenslutninger eller organisationer, bør inddrages i Kommissionens høringer vedrørende de tekniske aspekter ved anerkendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer og, hvor dette er relevant, vedrørende de samordnede minimumsuddannelseskrav. For at afhjælpe de særlige problemer, der gør sig gældende for de enkelte erhvervskategorier, bør der sørges for, at de faglige organisationers kompetence får indflydelse på udvalgsarbejdet, eventuelt ved, at der tildeles observatørstatus til en repræsentativ faglig repræsentant. Navnlig for de erhverv, hvis minimumsuddannelseskrav samordnes med den automatiske anerkendelse af uddannelsesbeviser, kan inddragelsen af de respektive faglige organisationer være af væsentlig betydning for at sikre, at ordningen for automatisk anerkendelse og minimumssamordningen af de aktiviteter, der er omhandlet i direktivet, fungerer tilfredsstillende. Ændringsforslag af Mia De Vits Ændringsforslag 64 Betragtning 36 (36) Dette direktiv vedrører ikke virksomhed i forbindelse med erhverv med direkte og specifik forbindelse til udøvelse af offentlig myndighed, uanset om en sådan forbindelse kun er lejlighedsvis. (36) Dette direktiv berører ikke anvendelsen af traktatens artikel 39, stk. 4, eller artikel 45. Or. fr AM\563998.doc 23/89 PE 355.775v02-00
Formålet med dette ændringsforslag er først og fremmest at give større klarhed og øge retssikkerheden: For at fjerne enhver tvivl er det bedre at henvise direkte til de specifikke bestemmelser i traktaten, som udtrykkeligt omhandler de eventuelle undtagelser, som på den ene side vedrører arbejdstagerne og på den anden side vedrører de liberale erhverv. Ændringsforslag af Othmar Karas Ændringsforslag 65 Betragtning 37 (37) Dette direktiv berører for så vidt angår etableringsret og udveksling af tjenesteydelser ikke andre specifikke retlige bestemmelser vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, f.eks. bestemmelser, der er gældende på transportområdet, inden for forsikringsformidling og for revisorer. Direktivet berører ikke anvendelsen af Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser eller Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået. Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for advokater med henblik på omgående etablering under værtsmedlemsstatens advokattitel bør omfattes af dette direktiv. (37) Dette direktiv berører for så vidt angår etableringsret og udveksling af tjenesteydelser ikke andre specifikke retlige bestemmelser vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, f.eks. bestemmelser, der er gældende på transportområdet, inden for forsikringsformidling og for revisorer. Direktivet berører ikke anvendelsen af Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser eller Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået. For advokater finder dette direktiv kun anvendelse for så vidt angår bestemmelserne om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på omgående etablering under værtsmedlemsstatens titel i afsnit III, kapitel I. Med det gældende direktiv om advokaters fri udveksling af tjenesteydelser (77/249/EØF) og etableringsret (98/5/EF) samt det direktiv, der ændres med afsnit III, kapitel I, i dette direktiv, om anerkendelse af eksamensbeviser (89/48/EØF) sikres der en velfungerende, omfattende og afbalanceret ordning, der er relevant i forbindelse med tjenesteydelser inden for juridisk bistand og repræsentation og de særlige forhold, der gør sig gældende for advokater inden for rammerne af en velfungerende retspleje i Europa. For ikke at skade denne ordning bør det PE 355.775v02-00 24/89 AM\563998.doc
tydeliggøres, at direktivet kun finder anvendelse på advokatvirksomhed for så vidt angår bestemmelsen i afsnit III, kapitel I, om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på omgående etablering under værtsmedlemsstatens titel. I modsat fald kunne fuldstændig irrelevante bestemmelser i dette direktiv komme til at finde anvendelse på advokatvirksomhed, for så vidt at direktivet om advokater ikke indeholder tilsvarende bestemmelser, og dette bør under hensyntagen til retssikkerheden og sammenhængen med det nuværende direktiv absolut undgås, ligeledes set i lyset af indvirkningerne på de respektive nationale retssystemer. Ændringsforslag af Barbara Weiler og Maria Berger Ændringsforslag 66 Artikel 1 1. I dette direktiv opstilles de regler, hvorefter en medlemsstat, der på sit område kræver bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for optagelse eller udøvelse af et lovreguleret erhverv (herefter benævnt værtsmedlemsstaten) som en tilstrækkelig forudsætning for optagelse og udøvelse af dette erhverv, anerkender de erhvervsmæssige kvalifikationer, der er opnået i en eller flere andre medlemsstater (herefter benævnt hjemlandet), og som giver indehaveren af de pågældende kvalifikationer ret til dér at udøve det samme erhverv. 1. I dette direktiv opstilles de regler, hvorefter en medlemsstat, der på sit område kræver bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for optagelse eller udøvelse af et lovreguleret erhverv (herefter benævnt værtsmedlemsstaten) som en tilstrækkelig forudsætning for optagelse og udøvelse af dette erhverv, i henhold til nedenstående betingelser anerkender de erhvervsmæssige kvalifikationer, der er opnået i en eller flere andre medlemsstater (herefter benævnt hjemlandet), og som giver indehaveren af de pågældende kvalifikationer ret til dér at udøve det samme erhverv. Or. en Et europæisk direktiv må ikke anvendes som et redskab til omgåelse af nationale faglige bestemmelser. Kvalifikationernes frie bevægelighed skal være en garant for og fremme den frie bevægelighed for viden og må ikke udgøre et middel til at sænke uddannelseskravene for tjenesteudbyderne. Dette ville både være i strid med fair konkurrence, idet det ville medføre diskrimination af borgere, der skal opfylde højere krav, og Lissabon-målene, hvori der sigtes mod at gøre Europa til det videnbaserede marked, der har det højeste niveau. Ændringsforslag af Paolo Costa Ændringsforslag 67 Artikel 1, stk. 1a (nyt) AM\563998.doc 25/89 PE 355.775v02-00