Erindringer fra Bække Mose Af: Anders Jul Krists Sidst på året i 1924 kom jeg til verd i lille landejdom - dgang - noget forfald, ved d sydvestlige side af d store mose, på d tid ofte kaldet Gispel Mose. Mine forældre overtog ejdomm efter tvangsauktion, d da på ca. 40 tdr. land, mager sandjord, ude af kultur, og besætning bestod kun af et par køer. Min mor stammede fra Kertemindeegn, hvor jord er anderledes givtig. Da min mor mor hørte om, at hdes datter nu blevet kone på 40 tdr. land stor gård, klang det godt i hdes ører, idet det måtte garantere for vis velstand. Det er os børn fortalt at ved min mormors første besøg i det jyske, efter at have beset forholde der, drog tilbage til det fede Hindsholm, og fældede tårer over al d eldighed hun havde set. Min far stammede fra Hejnsvig egn, så han have fået lynghede, sandjord og nøjsomhed ind med modermæl k. Jeg d ældste af i alt 10 søskde, og da jeg lærte at tale, det på fynsk efter min mor. Trods sine over 60 år i Jylland, vedblev hun at snakke fynsk, ud at der jysk indblandet. En kelt begivhed jeg husker fra min tid lige barndom er, min mor sad på tørvekass og gav mig livstykke på. Ims kom jeg til at kigge op på d blå emalierede saltbøtte, der hang på vægg, på hvis låg der stod blågul lakeret legetøjsbil i blik, som foræring til mig, d gjorde stor lykke. Komfuret i køkket af støbejern med to, tre kogesteder med ringe og vandgryde til mt vand forsænket ned i komfurplad. I stedet for ringe kunne der sættes støbjernsplade med»tapper«på, så d kunne fange m til et par strygejern. I stu stod kakkelovn, der ligeledes af støbejern. I de to ildsteder blev der fyret med tørv fra mos. De htedes ind fra tørvehuset i kurv, og blev hældt i tørvekass. Det et rart sted at sidde på tørvekasss låg op ad det me komfur kold vinterdag. Der blev tændt op med risbrænde og halm fra lad. Der ikke altid lige godt aftræk i skorst, så kvolmede det af røg, og vi kom til at hoste. I 1938 nedbrændte d trelængede sam mbyggede, hvidkalkede gård med bølgeblik tag, uforglemmelig, uhyggelig oplevelse. Et nyt stuehus da under opførelse, så nu blev det til helt ny velbygget gård, opført i rødt tegl med god plads til både mnesker og dyr. Gård fik navnet»vestergård«, idet det d gård, der lå længst mod vest ud ad Vittrupvej i Bække nær græns til Lind knud Sogn. Vi børn gik i Asbo skole, hvortil der 2,5 kilometer. Vi handlede mest i Bække Brugsfor ing, hvor vores far årrække i bestyrel s,»brugs«anders uddeler. Der havde de d såkaldte kontrabog, hvor der blev ført regnskab med de er, der blev købt, og de æg vi leverede fra hønsegård, delvis betaling. 67
Erindringer fra Bække mose D nye gård på Vittrupvej, der blev opført efter brand i 1938. I baggrund ses del af mos. Foto omkring 1950, i privat eje. Moss udsede og kreaturerne Der hørte efterhånd adskillige tønder land mose til»vestergård«, idet vore forældre opkøbte noget af nabomos, som blev bragt i kultur, jo, de fik ord for at være flittige folk. I åres løb voksede gårds arealer til ca. 60 tønder land. Mosejord et godt supple mt til de højere liggde agre, der ikke tålte tørke. I mos der god græsning for gård s kreaturer. Tydeligt erindrer jeg i 1930erne, at næst hele mos fremstod som orm græsbegroet flade, ifølge bog Bække Sogn II h ved 275 hektar, inddelt i fner, der ind hegnet med pigtråd, hvor der i sommerhal våret gik kreaturer og græssede, del af dem kom udsogns fra. Da der på sine steder ret dybe og til tider vandfyldte grøfter, kunne det af og til hænde, at kreaturer, der brød ud af fnerne, plumpe de i. Hvis det blev opdaget i tide, hvad det ikke altid gjorde, blev Falcks kranvogn rekvireret, og dyret hejst op ved hjælp af gjord, der møjsommeligt blev lag om livet på det uheldige dyr. Det ret så dramatisk for os børn at over være, også når far kom hjem fra mos og berettede om, at et dyr druknet. I sommerperiod græssede køerne i 68
Erindringer mos, der nok De blev ca. 18 i alt, når der flest. htet hjem til malk ning, hvilket indtil ca. 1944, da Fik vi installeret elektricitet, foregik ved håndkraft. Ved d tid der dog, på grund af tørvegravning, ikke så mange køer tilbage på gård. D mælkevogn, vi havde derhjemme, havde d tidlige morgtur og skulle altså være d første på mejeriet. Derfor måtte vores far ud i om morg allerede ved firetid for at gne køer hjem. Efter malkning blev de atter sdt i mos, og det samme gtog sig til aftmalk ning. Dgang det ikke ualmindeligt, at køerne blev malket til middag også, om det tilfældet derhjemme, husker jeg ikke. Far sad på d trebede malkestol og håndterede køernes patter for mælk, som i mos ne lind strøm fandt ned i d galvaniserede han salm: Blomstre som spand, ofte sang Rosgård, så godt han kunne, gehør havde han ikke meget af. Om foråret skulle der sås kunstgødning på markerne og i mos. Det kunne hænde at det blev mig, der kusk for de to heste. Jeg sad fra Bække mose med sit violinspil avanceret til at blive kongelig kapelmusikus, så der noget at leve op til, selvom det noget langt ude i famili. Da d And Verdskrig brød ud ophørte mit violinspil, så noget godt kom der da ud af d krig. Ungkreaturerne blev drevet ud i mos om foråret og opholdt sig i fne til h på efteråret. De skulle så vandes og tælles med mellemrum, Og når eller flere brød ud, hvad der kunne hænde, skulle de jages ind ig. Vanding foregik med håndpumpe, som vi børn blev sat til at betje. Pump skul le først spædes, så skulle cemtkarret fyldes op med vand, også et noget træls job, at blive sat til. Fnerne havde forskellige navne: Vinter fn, Mølbyfn, Pumpefn, og Øster fn. Navne refererede til, at mand ved navn Jesper Vinter havde nogle kreaturer i græsning på d første. Det samme tilfæl det med Mølbyfn, der blev byttet af mand fra Sønderjylland. De to sidstnævnte navne forklarer sig selv. foran på d stive kassevogn, og far lå på knæ bagi. Med håndskovl spredte han løs af kunstgødning, der lå i dynge på vogn bund. Da det i forårstid jo ofte er koldt og fugtigt, blæsde vejr, skete det, at jeg fik part af gødning lige i ansigtet, når vind bar imod. Det behøver vist ikke nog nærme forklaring på, hvorfor dette job ikke Efterhånd blev der anskaffet mekanisk og mere hsigtsmæssig gødningsspreder. Vi børn blev sat til at hjælpe til, så godt vi kunne, også med malkning. På grund af manglde evner og lyst til landbrugsarbejde, blev jeg nok skånet noget. Delvis fordi mor mte, at jeg skulle have tid til at øve mig i vio linspil. Hdes fætters søn, Niels Simon, re noget ønskejob. Moss lyde, lugte og dyreliv erindringer jeg har om»æ mues«er nok lyd derudefra. D karakteristiske lyd, som Horsegøgs svingfjer gav fra sig, når d gik ned i pludseligt dyk. Bekkasin d gang almindelig i mo s, sky fugl som jæger skulle være rask i vding for at få ram på. Viber så og hørte man overalt, ligeledes d ret store fugl Regnspov, samt Hjejler. Begge fuglearter, der er nemme at kde på deres karakteristiske fløjt. I jagttid det dgang noget af svir at være jæger i mos. Man traf på agerhøns derude, ms ænder og fasaner dgang ikke så almindelige. Vi havde lejet jagt ud til De første 69
Erindringer fra Bække mose Kultivering af Beekke Mose omkring 1925. Foto i Bække Lohalarkiv. 'i" ' familie Ussing fra Erritsø ved Fredericia. Hvor meget de fik ud af at gå påjagt med deres hunde på gårds marker, husker jeg ikke. For os drge det svir bagefter at støve områ det ignem for at finde afskudte patronhyl stre. Et flot patronhylster der dnu duftede af krudtrøg, værd at samle på. Der kunne også høres motorstøj fra mos, når af datids traktorer, af mærket Fordson, trak fræser hover et moseareal. Det petroleumsdrevet traktor med brede baghjul, for at traktor ikke skulle synke førerhus der slet ikke tænkt på dgang. Violinspiller Et eller andet sted på d and side af mos kunne man på stille sommerafter høre én spille violin, bl.a.»sæterjts søndag«, det gav helt eg stemning. Jeg har sid h fundet ud af, at det herre, hvis fulde navn Hans Skøde Donslund. Han sad på stol udfor sin lille ejdom nordvest for mos og lod de smægtde toner fra sin vio lin lyde. Jeg lærte ham og hans kone Minna at kde mange år sere, da jeg som elektriker, kom i deres hus, efter at de flyttet til Teglgårdsvej i Bække. Af og til stak jeg hovedet indfor til de flinke folk, der fik jeg fortalt sags rette sam mhæng. Efter at vi havde indtaget snaps fattede Hans Skøde Donslund så violin og spillede, sin høje alder til trods, løs på instru mtet, f.eks.»trædballehus Polka«og hans selvkomponerede»møllevals«, stilet til Bække mølles 100 årsjubilæum i 1947, i hvis anledning møll blev flot sat istand. Bække Mølle forfaldt efterhånd totalt og er for længst helt fjernet. Dansk Folkemindesamling har optaget del af de melodier Hans Skøde Donslund har komponeret. Han, der ud af spillemandsslægt, kunne også traktere med trækbasunspil til morgsang ved sølv- og guldbryllupper. 70
Erindringer fra Bække mose Tørvegravning i Bække Mose ca. 1942. Foto: Bække Lokalarkiv. På stille sommerafter kunne man også opleve, at der blev brændt lynghede af på d and side af mos mod Sønderhedesid, i mørkning opstod der et rødligt flammeskær, eg røgduft kunne anes derfra. Kanal på d and side af mos (nord) aflagde vi knægte af og til et besøg. Der ikke farbar vej hele vej derover, m vi gik tværs ignem. Vi lurede på hundestejler, som vi fan gede med net og hældte på syltetøjsglas. Vi fan gede også Vandkalve og Guldsmedelarver, som vi kom på større glas, tog herlighed med hjem for nærmere studium. Jeg tror dog ikke, vi kunne holde liv i mageriet ret længe. Hugorme der del af, især i grøftekan terne. Vi holdt os gerne på solid afstand af dem, m betragtede de fæle slanger med nys gerrighed og gru, hvis de dukkede frem for øjne af os. Et pudsigt optrin fra dyres verd skal lige flettes ind her. Vor nabo mod vest, Hans Ravn, på gård»ingeborgsminde«, som der hørte over hundrede tønder land til, havde mer gelgrav, hvor der kunne bades. En sommerdag blev nogle folk, der arbejdede i mos, vidne til et spektakulært optrin. Et par karle kom løbde i fuldt firspring h over mos, med skrækk malet i ansigtet, de stilede direkte mod mergelgrav. En bisværm lige i hæle ne på karle, så de sprang lige på hovedet i vandet i d frelsde mergelgravs forplumre de vand. Bierne, anført af dronning, opgav forfølgels, efter at have taget et par runder over vandspejlet. De gode karle kunne så ånde lette op - i ordets bedste forstand. T ørvegravning Som før nævnt fyredes der næst udelukk de med tørv i mit hjem. Så når det blev som mer, det med at komme ud i mos og grave tørv, hvilket foregik med håndkraft i hvert fald indtil krigsudbruddet i 1939. 71
Erindringer fra Bække mose Vor far håndterede tørvespad af hvilke slags, d almindelige og»maskinspad«, der udformet med et vinkelret skær, og et ekstra håndtag, så der kunne skæres to sider ad gang, og løftes lang luns tør vedynd op på én gang. Far lod sig nøje med d almindelige spade, d til at betale sig fra og nok mere handy. Først blev der gravet oveijord af, det jo selve overflad, der begroet med lyng, græs, eller andre planter, som blev kastet tilba ge i grav. Derefter kom selve tørvedyndet til syne til dybde af halvand til to meter. På sine steder i d nordøstlige del der om kring fire meter dynd i sort kvalitet, der d bedste, ellers dyndet rødligt og noget løst i det. D dårligste kvalitet blev kaldt for»hundekød«, d noget trævlet og ikke fandtes to nem af skære i. I mest de to vores sidstnævnte del af mos det nok slags, der gjorde sig gæl liters flaske anbragt i et træstativ, der fra navnet tøjret og gumlede løs af sin fyldte mulepose. Var det tør og lun sommer, det svir at have med tørvegravning at gøre, bl.a. kunne man nøjes med at vde tørve kelt gang. Var det fugtig og kold sommer, skulle tørve vdes flere gange, eller de skulle stu ves, det vil sige lagt op i facon som bikube, hvori vind kunne få frit spil. Til allersidst stakitøl. Hest stod blev tørve, strevlet hjem til tørvehuset, som nok efterhånd i ny forsyning tørv til nytte for d foreståde fyringssæson. Hver sommer, ikke mindst i krigsåre, kom der fra»asserbølgård«, der ligger et par kilo meter syd for Lindknud, flok, som vi kaldte bekneb for»de kriminelle«åbt Dyndblokke blev skåret ud i tørvebænke ne, således kaldtes d væg i grav, der blev skåret tørv af. Disse blev lagt på land, skåret ud i tørvestørrelse, og derefter lagt på tørvefjæl, som et par sammtømrede brædder på tre- fire meters længde. I d e de blev der forspændt hest, og af os børn fik besked på at lade hest trække læsset h til læggeplads, hvor de nyopgravede tørv blev lagt ud til tørring. En sådan udbringning af tør ve sås også besørget af lang trillebør, der kaldtes kat. Ved brug af sådan, sparede man hest, m det kostede til ggæld arm kræfter, ikke mindst da hjulet, der af træ med jernring omkring. vores mor kom med dne. Vi nød at sidde på d sidste med deres ledere. station før løsladels. Opmning af de store bygninger krævede mange læs tørv. Efterhånd gik de over til et motordrevet presseværk Bygningerne på»asserbølgård«anvdes nu til andre formål. Også firmaet Brødre Ludvigs fra Ager bæk, der drev møbelfabrikation, i nogle år at træffe i mos. Både de og»de kriminelle«holdt til ned for gård»hofskræddergård«, i et stykke af mos, der lyngbegroet og som aldrig havde været kultiveret. T ørvefabrikation Efterhånd blev Bække Mose ramm om egtlig tørvefabrikation, der især under Verdskrig tog et voldsomt omfang. Jeg vil nok sige, at der næst herskede klon dykeagtige tilstande i Bække by og omegn i tør And kant af tørvebrink og få os noget til fød, når det blev ved d tid. Tørst blev slukket veåre. Der kom ved saftevand eller stakitøl, hvidtøl i fem alsks 72 samm»asserbølgård«fungerede dgang som et fængsel, så vidt jeg underrettet, og dde. Vi havde madkurv med i mos, hvis da ikke ind de skulle læsses på vogn, med rive, og derefter kørt samm nærmest invasion udefra af slags folk for at deltage i tørveevtyret.
Erindringer fra Bække mose Arbejdere i tørvegrav kos Legart i Bække Mose omkring 1935-1950. Foto i Bække Lokalarkiv. Her der gode pge at tje i periode med arbejdsløshed, for de der havde kræfter og lyst dertil. De fremmede udefra boede på bedste beskub, i værelser, på staldlofter, i udhuse, og i lemfældigt sammtømrede barakker. Fabrikanternes lønninger til bisserne blev for nogs vedkommde omsat i kortspil, rafling og drikkeri på kro. Man hørte i og efter tør vetid folk sige:»det er rådd tid«det er nok ikke usandt, at det de færre ste fabrikanter, der fik overskud af tørvepro duktion. Var det regnfuld sommer, blev der ikke fremstillet så mange tørv, hvilketjo gik ud over indtjing. Våde tørv er ing god salgse, med mindre de havde været udsat for hård frost, så kunne de jo virke tilforladeligt tørre. Var sommer tør og solrig, der gang i d, beruset af det gode vejr, blev der fabri keret tørv til helt h omkring september, så nåede de sidste tørv ikke at blive tørre - så man jo lige vidt. Så det med at besinde sig, det der trods alt nogle af fabrikanterne, der gjorde - trorjeg nok. Der blev snakket om, at der h imod 100 foretagder i gang og ligeledes h imod 1000 ansatte derude - når det gik allerhedest til i Bække Mose. I min erindring står, at der hele seks-syv ælteværker, ellers pressere, nog med avanceret tilbehør. D første tørvefabrik, Legarths Ælteværk, lå ovre ved Bække sid. Maskineriet blev truk ket af et lokomobil fyret med fast brændsel, der lod sin dampfløjte lyde ved arbejdstids begyn delse og ophør. Fabrikk tilhørte gdr. Jørg Legarth»Bækkegård«, der også ejede»bække Møllegård«. Jeg har kun set d foretagsomme herre i glimt, m husker ham som markant skikkelse. Værket lå ved d gode del af mos, hvor der, som før nævnt, tørv af både kvantitet og kvalitet. Der blev af og til gravet moseeg op. Legarth kørte i Chevrolet årgang 1928, hvor karosseriet opbygget i både træ og stål, f.eks. dørstolp af træ. Jeg lånte sere i mit liv mage til, hvor dørstolp faldt af på grund af råd, således at det blev til åb vogn. 73
Erindringer fra Bække mose /» Ä '/ V -* i Æltemaskine til tørvefrembringelse. Bække Mose. Foto i privat eje. En lille pause i mosearbejdet i Bække Mose. Foto i privat eje.»nylandia«omkring 1938 blev tørvefabrikk»nylandia«etableret. Det et ælteværk, som lå lige øst for mit hjem, Værket ejedes af gdr. Laurids Lykke Tegl gård, dog der vistnok til at begynde med flere parthavere såsom J. Legarth, J. Js Rugholm og installatør Hrik Ehlers, Vej. Hrik Ehlers fra Bækkeegn og drev større elforretning i Vej, m havde samtidig mindre landejdom ved Bække, og derved blev han ved at være Bækkeborger. Efter at et sjak havde opgravet tørvedynd, blev d på tipvogne trukket af skinnetraktor kørt til ælteværket, hvor det blev tippet ned i æltemaskin, hvor materialet blev findelt og opslemmet med vand Der skulle stor vand boring og stærk pumpe med stor vand beholder til for at holde værket tilstrækkeligt forsynet. Derefter blev dne dyndvælling ført op i dyndkass med kopelevator. D store kasse af træ og stod forankret på solide træstolper. Af praktiske grunde skulle dyndetjo føres til vejrs, så dyndvogn kunne køre ind under, hvorefter der blev åbnet for lemme, og dyndet fossede ned i vogn, der stor trækasse sat på gummihjul. Det pjaskede til alle sider, så alt i nærhed blev pyntet godt til, også folk og fæ, det hørte med til håndterin g. Dyndvogn forspændt to-tre heste, og kørtes af»dynd Ejnar«, der vistnok hed Vejgård til efternavn. Sere da man efter be sættelsestid ig kunne få bzin, blev der anskaffet lastbil til at køre dyndet ud på læggeplads - der skulle det jo ud, t det foregik på d e eller på d and vis. Der inddraget adskillige tønder land til formå let. Her blev det hele pløret ud i et passde lag for derefter at antage fast konsists, at blive tromlet over med dyndtroml, der et gitterværk i firkanter med tørvefacon, d hestetrukket. Når de facontromlede tørv nået at blive næst tørre, blev de vdt, t med håndkraft, rive, eller hestetrukket høvder. Næste skridt strevling i lange rækker, stuvning forekom kun sjældt. Efter hele dne proces blev tørve læsset på heste trukket vogn eller på ladet af lastbil kørt til forbruger eller til Bække Jernbanestation, hvor de blev vejet, og vandprøver udtaget. Til ælteværkets drift hørte stor éncylindret sta tionær motor, petroleums- eller dieseldrevet. Lidt h i 1940erne blev d udskiftet med elektromotor. 74
Erindringer I tilslutning til fabrikk»nylandia«blev bygget lille længet landejdom, stu ehus og stald/lade i forlængelse af hinand, ud til Vittrupvej. Her boede Chrest Egsgård med familie i nogle år, han stod for noget på ælteværket. Efterhånd fik famili fod under eget bord, idet de flyttede til Chrests fødegård»egsgård«på Vorbasse Sønderhede. Sere flyttede Peder Udes med familie ind på ejdomm. Han pantefoged i kom mun blev sere ejer af gård»margrethborg«. Derefter kom L. Lykkes bror, Peter Lykke, til ejdomm, som også kaldtes»ny der landia«. Han bistod i del år ved d tørve og formbrændselsproduktion, der foregik. Nu er ejdomm og ds jorder forlængst over gået til rekreativt område for jægere og byfolk. Somre 1940 og 1941 Det først på sommer 1940, efter krigsud september 1939, vi kunne mærke begyndels til d omfattde tørveproduktion i Bække Mose, ud over de par værker der allere de i gang. Det første, jeg husker, tøf tøf lyd, der kom østfra, ude i mos. En to-takts Bukh dieselmotor det, der frembragte dne, i mine ører, liflige lyd. Motor trak pumpe, der sørgede for afvanding af tørvegrav, ud i afvandingskanal, der havde sit udløb i Holmeå. bruddet i Snart efter kom der flere motorer til, og presseværkerne holdt deres indtog. Det modsat kødhakker, knive sad forrest på aksl og modtog dyndblokke, der blev leve ret via transportør af et par arbejdere, der fra Bække mose med rulle midt under vogn, som hjul for køretøjet. I d e de forsynet med krog, så hest kunne forspændes. Kusk gerne stor drg eller pige, som så førte rullevogn ud til læggeplads, hvor arbej der aflæssede blokke og med skarpslebet greb delte blokke ud i d rigtige tørve størrelse. En tom vogn stod klar til returkørsel tre vogne således impliceret i opgav. I sommer 1941 min bror Olav og jeg beskæftigede som kuske ved presser, der i gang lige øst for d hjemlige mose. I høj sommer, i de lyse nætters tid, kørte vi i døgn vogn - drift, de voksne i treholds skift, os kuske i to hold, d.v.s, 12 timers arbejdsdag, d korte skulle jo udnyttes - det er, hvad der står erindring. Det drøj sformig tjans, hvor Jørg 0. Peders på et af holde ne stod ved presser og tog fra og lagde det,der kom ud af presser på rullevogn. Han oratorisk begavelse ikke mindst overfor os mere eller mindre sagesløse kuske, når vi, efter hans ming, ikke hurtig nok i v ding. De voksne arbejdede på akkord. Jørg 0. Peders lod heller ikke Fynbo og Skøt fra Øster Gest Mose, der stod i grav, gå ram forbi, m de store ord bundede ikke så dybt det gør de jo i regl ikke. Jørg 0. Peders sæson i min vistnok af de førde ved presser. Mange år sere, efter at jeg have nedsat mig som selvstændig elinstallatør i Bække, hvor Jørg 0. Peders blev vores kunde, han nu blevet fredsommelig herre. Han og hans stod i grav og i transportør. familie boede i Bække, hvor der nu blev drevet satte Vi mindedes tiderne i i skar dyndet fri og læssede det Efter knives findeling fort dyndmass gnem snegl for at de tragtformet tud, hvor det kom ud af. Med som tørv, og blev det af arbejder rask skåret af i aflang blok og lagt på vogn med et stort fladt lad - såkaldt rulle velrnomeret dræningsmesterforretning. mos og morede os der over. facon Selvom vi havde lyse nætter, der i timer omkring midnat behov for at se sig godt for, for særlig lyst det nu ikke, slet ikke i gråvejr. ne 75
Erindringer fra Bække mose derop med sit køretøj. Læsset til med hakkelse korn, som foder til heste, det tur på hel del kilometre. Olav, der konfir meret, tog sig, samm med vores mor, af gård s drift d vinter, ms mand på gård og væk. I d hjemlige mose der skiftde tørve producter. I 1940erne der trepør, Toft Niels fra Vembegn syd for Lem vig, der producerede tørv samm med vores far. Det flinke, stabile folk, han havde med Legardts tørvefabrik i Bakke Mose omkring 1945. Ælteværket, hvor mosedynd blev blandet med vand. sig, der trofast mødte Foto i Bække Lokalarkiv. B. 100517 sin bror Karl, derudover der Richard, kal I klart samt te. det vejr kunne vi på det tidspunkt skimte lys glimte fra de allieredes bombetogter over Nordtyskland. Tørvebisserne Troldhede-Kolding-Vej Jernbane sdte i højsæson særtog til Bække Stadon et par gange i døgnet. De tog tørv med dl Kolding, hvorfra de blev fragtet videre ud i landet. Der blev anlagt et ekstra læssespor til formålet. Far havde solid gummivogn, som det kaldtes d gang, vogn med understel fra lastbil med luft-gummihjul, der kunne laste 3.300 kg. D købt hos vognmand Bernhard Lars, Lindknud. Far havde også et par gode heste at spænde for, selv han meget arbejdsom, hvad der også krævedes. En god aflønning derfor havde han fortjt, og fik det forhåbtlig også. I 1943 undersøgte far mulighederne for at komme til i vintersæson kul fra at køre med Brun lejr i Troldhede, han mte der gode pge at tje der. Det ming, at af egns karle skulle derop med vogn og heste. Det blev dog ikke til noget, da d gode karl viste sig at være mere interesseret i kort spil, som i hårdt arbejde. Så tog vores far selv 76»æ op, når sæson begynd Toft Niels stod for arbejdet samm med»æ buwn «Evald og Sømand«- bond og hans bror Ejnar, hans bror Richard, der kaldtes - for at - skelne mellem de to s lydde fornavne. Sidstnævnte havde sejlet udlands og således i besiddelse af det gelske cigaretmærke Players, velduftde cigaret af Virginia tobak. De, på kelt nær, ugifte, og havde andre gøremål for ud for tørvesæson, bl.a. dræningsarbejde. Der også stor og stærk Fynbo, som gjorde sig bemærket ved at have skovl med ud kryk ke, håndgreb, m det lod han sig ikke gå på af. Dgang det vanskeligt at skaffe ordt lig håndværktøj. Tørvesjakket stak med stort velbehag pris Gøteborg snus i mund af og til - jeg betak kede mig for deres tilbud om prøvesmagning. I deres sparsomme fritid gik de ikke af vej for et spil kort, dog ikke ud pge. Ellers det stilfærdige folk, som kom til at høre vort hjem til. Kost og logi fik de derhjemme eller i nabo laget. En overgang, da det gik hedest til, havde de derhjemme mindst 30»tørvebisser«på kost, så der noget for mine forældre at holde styr på. Bespisning forgik i lad, landbruget jo delvis nedlagt i disse år. Mor skriver i sine erindringer, at hun havde pige som med-
Erindringer hjælp, der efterhånd led af træthed, forårsa get af omgang med én af psionærerne. Efterhånd som gårds marker blev anvdt til læggeplads for tørve, havde vi kun én ko tilbage, som nok havde sit hyr med at leve re mælk nok til d store husholdning. Det tra markarbejde næst ophørt på de til mos liggde landejdomme. ditionelle op Hans Kristian Fynbo Fynbo, hans rigtige efternavn Lars, eboer i et primitivt blikskur be liggde i naboplantag tilhørde Oskar Rosgr. Hans ernærede sig som daglejer i mos og i nærliggde ejdomme, når det ellers passede ham. Han ikke altid lige ædruelig, drak for sig selv, stor og stærk han, god til at stå i mødding for at læsse møg på vogne. Var han i det lune, kunne han være underholdde og bl.a. synge for os. Til andre tider kunne han være mærkelig, så vi børn ikke trygge ved ham. Hans liv sluttede Hans Kristian midt i 1950erne. Han blev fundet død i vor nabo Johannes Christss kartoffelmark. fynbo mere, nemlig Peter Fyn, han og forblev ungkarl. En nydelig og omgænge lig mand han. Han af de mange, der kom til Bækkeegn i begyndels af»tørveti d«og blev hængde på egn, hvad nogle få andre også gjorde. Peter Fyn boede del år hos gdr. Hjalmar Anders. Heller ikke han nåede ikke at blive gammel mand, tiltagde svækkelse gjorde det af med ham. I lille træbarak, der blev opført under kri g ovre på»nylandia«s jorder, sådanne primi Der tive beboelser tider, boede der voksne navn stovt sønner. der del af ved lig mor mos fra Bække mose Station med lastbil. Jeg kelt gang på tur, vi læssede tørve med greb ind i lukket banevogn, det krævede sin mand. Der skete det tragiske med sønnerne, at de blev angrebet af tuberkulose, og de tre af dem døde af d frygtede sygdom.»nylandia«havde de ung skinnetraktorfører, Strårup, fra gård på Koldingegn med lys fremtid for sig, skulle man synes. Han ellers landmand, m tog i mos for at tje pge. Også han blev ramt af sygdom og døde. Det lungebetændelse. Det før picillinets tid. Det siger sig selv, at vi der kdte til disse mnesker, ikke uberørte over deres tragi med ske skæbne. Da Vembfolke kom og arbejdede samm vor far - han lagde mose til, og de havde med arbejdskraft, der rimelig god økonomi i produktion. Da mosetid omme i sidste halvdel af 1940erne, skulle der jo atter drives traditionelt landbrug på vores egn. M da d hjemlige mose, der før græsbevokset og giv tig, lå h som ødemark, og agerjord ude af kultur, så der ikke meget tilbage at starte et nyt kvæghold op på. Far havde dog, i forhold til de fleste andre, været så fremsynet, at d afrømmede oveijord blev planeret ud, så»vestergårds«mosearealer relativt hurtigt blev gskabt til korndyrkning og græsfner. Det ikke mindst Toft-Niels's fortjeste. Han der dræningsmester forestod noget af arbejdet med dræning og mergling. I løbet af få år der ig ordnede forhold på»vester gård«. i de med sine fire De hed Christoffers til efter kom vistnok fra det østjyske. Det kone, og sønnerne flotte mørkhårede, og stærke mandfolk. De kørte bl.a. tørv til Bække Elektricitet i mos Omkring 1943-44, blev der installeret elektrisk strømforsyning til afløsning af petroleumslamper og motorer derhjemme og i nabolaget. Vi blev forsynet med strøm fra Sydvestjysk Andels 77
Erindringer fra Bække mose Elektricitets indtil kaldet at Forsyning, S.A.E.F., i daglig tale Karlsgårde. Et mindre vandkraftværk ved Varde, som blev ledet cif d navnkundige M.K. Niels-Højslev. Hovedpart af strøm m blev nok leveret fra Esbjerg Dampctral, der blev forsynet med brunkul fra Søbylejerne ved Fasterholt. De med brunkul tungtlastede lastbiler passerede også ignem Bække efter ladde sig spor af kuldrys. I skellet mellem vores mark og»nylandia«s læggeplads, blev der placeret transformator, højs pændingslinierne kom fra Vittrupsid. Der blev fra vest af S.A.E.F. og fra øst af K.O.H. Kolding Oplands Højspændingsforsyning ført strøm til Bække mose, hvor der blev placeret transformatorer. Da forstummede lyd fra de man nåede bund, og der ikke mere komme efter. Formbrændselsfabrikk lå lidt nord for ejdomm. D bestod af pri opførte træbarakker, hvor et par eldrev ne stampere tog sig af formbrændselsproduktion. Også andre steder på vor egn der gang i dette stamperi. mitivt Tilbageblik I og eftertanke: del år blev der skrabet smuld i Bække Mose af et firma fra Gest, hvoraf der blev produceret sphagnum. Dne produktion ophørte i 1990erne, da der ikke længere kunne opnås tilladelse fra fredningsmyndighederne til på bl.a. kobbertråd og elmaster og for få pge, blev der på sine steder ophængt pigtråd på gra nrafter, og tråde kunne hænge så lavt, at de indfor mneskelig rækkevidde, ikke ufarligt, dog der stor spændingsfald i dne lemfældige form for ledningsføring, som ikke yderligere smuldskrabning i mos. For få år sid kørte jeg aft i maj tur ud i mos primært for at lytte til Nattergals sang og fik d tanke, at mos nu ig er vdt tilbage til natur til trods for, at der iflg. bog Bække Sogn II kun skulle være blevet opgravet ca. 85 hektar af moss samlede areal. Som følge af, at det er sket noget usamm hængde her og der, kom næst hele mos til at hligge i et stort morads, der efterhånd tilgroet med selvsåede løvtræer af forskellig art, der for længst har nået deres fulde højde. fik Så brændstofkrævde motorer til fordel for de stiltide og mere stabile elektromotorer, der fremover stod for trækkraft for tørvepro mere duktion. På grund af d herskde mangel lang levetid i mos. I øvrigt blev der adskil lige steder ladt hån om i sikkerhed i omgan g med det elektriske, det flød med dårligt iso lerede kabler og andre elektriske dele, der skul le jo for hver pris holdes gang i tørveproduk tion. Nog er vel kommet til skade, m man synes ikke at have hørt om egdige ulyk ker desangåde. I vore dage havde produktio n fået stopforbud, ind d nået at komme i gang. Da tørveproduktion landia«s vedkommede, fortsatte de med 78 fremtræder arealet ophørte for»ny- årstallet huskes ikke, smuldskrabning til produkti mere for mnesker, da det er ret at som skov d tørvemose, nok til mere gavn for dyr d ufremkommeligt færdes derude. Artikl er bearbejdet og forkortet af redaktio n. Anders Jul Krists. Født 1924. Stationsvej 15, 6622 Bakke. Fhv. El installatør. af formbrændsel. Dne proces forgik i mo s. Ved at skrabe lag efter lag af tørvemuld, on nu som